Reduktion af luftforurening fra gasmotoranlæg

1 Baggrund

Der er et betydeligt udslip på gasmotoranlæg af uforbrændt naturgas (UHC). Hovedparten heraf er metan, som er en kraftig drivhusgas. Det samlede udslip af metan fra danske gasmotorer svarer til omkring 400.000 tons CO2 ækvivalenter om året. RECCAT er et nyudviklet miljøanlæg, som kan fjerne uforbrændt naturgas fra motorens røggas.

Foreløbige økonomiske beregninger tyder på, at der kan være samfundsøkonomiske fordele ved indførelsen af anlæg, der reducerer udledningen af UHC fra gasmotoranlæg af en vis størrelse.

På baggrund af disse samfundsmæssigt positive udsigter til at opnå en betydelig CO2 reduktion til en favorabel pris har Miljøstyrelsen indkaldt ansøgninger under Virksomhedsordningen 2006. RECCAT ApS fik en bevilling til gennemførelse af dette projekt.

Projektet blev i løbet af 2007 planlagt gennemført på det eksisterende RECCAT-anlæg hos Rask Mølle Varmeværk (RMV). En konsulent blev tilknyttet projektet for at gennemføre målinger og udføre økonomiske beregninger.

 



Version 1.0 December 2008, © Miljøstyrelsen.