| Forside | | Indhold | | Forrige |
Forebyggelse af jord og grundvandsforurening på industrivirksomheder ved udvalgte aktiviteter
Bilag 4
Tjekskemaer til tilsyn
Tankanlæg
Tilsyn med tankanlæg
|
Noter |
Tilsynsbemærkninger |
Hvornår blev det etableret? |
Sandsynligheden for forurening fra ældre tankanlæg er væsentlig større end ved nye. |
|
Indeholder anlægget de kemikalier, det er godkendt til? |
Særligt kemikalietanke herunder tanke med kemikalieblandinger f.eks. spildolie, indeholder i driftsperioden varierende typer af kemikalier. |
|
Er der underjordiske samlinger? |
Særligt i samlinger under jorden er der stor risiko for forurening. Rekvirer evt. tegningsmateriale for at få det undersøgt. |
|
Er der overjordiske samlinger? |
De overjordiske samlinger, unioner, fittings mv. inspiceres. Er der på samlingerne noget der tyder på korrosion eller utætheder, f.eks. rust? |
|
Er der installeret overfyldningsalarm? |
Bør være på alle anlæg, der opbevarer kemikalier. |
|
Overjordiske tankanlæg |
Er disse sikret mod påkørsel? |
|
Er overjordisk tankanlæg beskyttet mod korrosion? |
Mange udendørs tanke er ikke beregnet til at stå udenfor – og er derfor udsat for korrosion. |
|
Er der tegn på spild eller utætheder? |
|
|
Tjekskema: Jord- og grundvandstilsyn med tankanlæg
Egenkontrol af tankanlæg
|
Noter |
Bemærkninger |
Hvornår er tanken sidst blevet tæthedsprøvet? |
Se kapitel 6.1 |
|
Hvornår er tanken sidst blevet tilset? |
Se kapitel 6.1 |
|
Hvornår er tanken sidst blevet tømt, renset og inspiceret indvendigt med godstykkelsesmåler? |
Se kapitel 6.1 |
|
Hvornår er der senest foretaget tjek af den katodiske beskyttelse? |
Se kapitel 6.1 |
|
Egenkontrol af tankanlæg
Belægninger
Tilsyn med belægninger
|
Noter |
Tilsynsbemærkninger |
Er belægningens materiale i overensstemmelse med belægningens anvendelse? |
Visse typer af materialer er mere modstandsdygtige end andre. |
|
Hvornår blev belægningen etableret? |
Sandsynlighed for forvitring og forurening er større for ældre end for nye belægninger. |
|
Er der fuger i belægningen?
Hvilket fugemateriale?
Fugernes tilstand? |
Visse fugetyper er mere modstandsdygtige end andre.
Prøv ved tilsynet at trykke en smal hård genstand ned i fugen. Er fugen tæret, kan genstanden trykkes igennem fugen. |
|
Er belægningen overfladebehandlet? |
Visse overfladebehandlingstyper er mere modstandsdygtige end andre.
Er der sket afskalninger eller slid på overfladen? |
|
Har belægningen tilstrækkeligt fald, og er der lunker? |
Utilstrækkeligt fald og lunker kan danne pytter, hvorved kemikalie kan gennemsive selv intakt belægning. Tjek evt. ved at hælde en spand vand ud på belægningen o se hvor vandet løber hen. |
|
Er der synlige skader på overflade eller fuger? |
Skader i form af revner, kantafskalninger mv. kan føre til gennemsivning og forurening. |
|
Hvor længe kan spild gå upåagtet hen? |
Hvis kemikaliespild kan danne pytter i flere uger, er der større risiko for gennemsivning og forurening |
|
Er hældningen optimal? |
På grund af bl.a. tung trafik kan hældningen af belægningen blive ændret. Tøm en spand vand ud på belægningen og se hvor vandet løber hen. |
|
Bliver der saltet på belægningen? |
Salt kan i mange tilfælde ødelægge belægningen. |
|
Tjekskema: Jord- og grundvandstilsyn med belægninger, herunder køreveje mv.
Egenkontrol af belægninger
|
Noter |
Bemærkninger |
Hvor tit rengøres belægningen? |
Snavset belægning kan skjule revner og skader og samle væske. |
|
Hvornår er den sidst blevet tilset/inspiceret? |
Tilsynshyppighed og –metode afhænger af belægningens anvendelse. |
|
Hvornår er skader på overflade og fuger sidst blevet udbedret?
Er det noteret i journal? |
Afhænger af belægningens anvendelse. |
|
Bliver spild og opsamling af spild registreret i journal? |
For registrering af evt. gentagelser, hvor der bør skrides ind. |
|
Findes der instruks for forebyggelse eller opsamling/håndtering af spild? |
|
|
Egenkontrol af belægninger, herunder køreveje m.v.
Pladser
Tilsyn med kemikalieoplags-, vaske- og påfyldningspladser
|
Noter |
Tilsynsbemærkninger |
Er pladsen forsynet med fast eller tæt belægning? |
Fast belægning giver højere risiko for forurening end tæt. |
|
Er pladsen udført i overensstemmelse med vilkår og aktuel benyttelse? |
Bemærk at der stilles skrappere anlægsvilkår til kemikalieoplagspladser end til vaskepladser og påfyldningspladser. |
|
Foregår der tung trafik eller andre ydre påvirkninger (tryk/temp.) på pladsen? |
Større risiko for skader, der kan ødelægge belægningen. |
|
Er pladsen sikret mod påkørsel? |
Især vigtigt ved kemikalieoplagspladser og påfyldningspladser. |
|
Er pladsen sikret mod, at kemikalie flyder ud på omkringliggende arealer? |
Især vigtigt på vaskepladser, hvor der anvendes højtryksspuling. |
|
Er pladsen overdækket? |
Især vigtigt på kemikalieoplagspladser. |
|
Hvordan tømmes spildbakker mv.? Hvor ofte? |
Især vigtigt på kemikalieoplagspladser. |
|
Tjekskema. Jord- og grundvandstilsyn med kemikalieoplagspladser, vaskepladser og påfyldningspladser.
Egenkontrol
|
Noter |
Bemærkninger |
Hvor tit føres egenkontrol af pladsen?
(tilstandsvurdering)
Er det noteret i journal? |
Der stilles skrappere egenkontrolvilkår til kemikalieoplagspladser end til vaskepladser og påfyldningspladser. |
|
Hvornår er der sidst udbedret skader og opsamlet spild?
Er det noteret i journal? |
Skrappere egenkontrolvilkår på kemikalieoplagspladser. |
|
Er personalet uddannet til at omgå de aktuelle kemikalier, herunder opsamle spild?
Eller er der udarbejdet en instruks? |
Især vigtigt på kemikalieoplagspladser og påfyldningspladser. |
|
Forefindes der egnet opsamlingsmateriel? |
Især vigtigt på kemikalieoplagspladser og påfyldningspladser. |
|
Egenkontrol med kemikalieoplagspladser, vaskepladser og påfyldningspladser
Maskiner og anlæg
Tilsyn med maskiner og anlæg
|
Noter |
Tilsynsbemærkninger |
Placering udendørs eller indendørs? |
Udendørs placering øger risiko for forurening. |
|
Er anlæggets metalliske og plastiske dele modstandsdygtigt overfor de anvendte kemikalier? |
Anvendes forkert materialevalg er der risiko for korrosion og dermed utæthed. |
|
Placering på fast eller tæt belægning? |
Permeabel belægning giver højere risiko for forurening end tæt. Se evt. andre punkter under ”Tilsyn med belægninger”. |
|
Er maskinen eller anlægget sikret mod påkørsel? |
Mange uheld sker pga. påkørsel af køretøjer. |
|
Er maskinen eller anlægget forsynet med egnet spildbakke? |
Spildbakken skal kunne rumme den største arbejdsbeholder af kemikalie på maskinen eller anlægget samt være konstrueret i et modstandsdygtigt materiale. |
|
Er spildbakken overdækket? |
Specielt vigtigt for udendørs maskiner og anlæg. |
|
Hvordan tømmes spildbakker mv.? |
|
|
Er der dele eller udstyr på anlægget, der er udsat mht. påkørsel eller driftsuheld? |
Påkørsel af anlægsdele som rør, standere, aftapningshaner mv. kan udgøre en potentiel risiko for forurening. |
|
Foreligger der en egnet driftsinstruks for maskinen / anlægget? |
|
|
Tjekskema: Jord- og grundvandstilsyn med maskiner og anlæg.
Egenkontrol
|
Noter |
Bemærkninger |
Hvornår er maskinen / anlægget senest tilset?
Er det noteret i journal? |
Tilsynsfrekvens afhænger af forholdene. |
|
Hvornår er spildbakken senest tilset / tømt?
Er det noteret i journal? |
Skal tømmes umiddelbart efter spild. Tilsynshyppighed afhænger af forholdene. |
|
Er personalet bekendt med driftsinstruksen? |
|
|
Egenkontrol med maskiner og anlæg.
| Forside | | Indhold | | Forrige | | Top |
Version 1.0 December 2008, © Miljøstyrelsen.
|