Programinstruktioner for MVD-DK

5 Produktspecifikke retningslinier

Bygger på DS ISO 14025:2006; 6.7.

De produktspecifikke retningslinier har til formål at præcisere reglerne for hvilke forhold, der skal tages med i miljøvaredeklarationen for en given produktgruppe, og hvordan beregningerne skal udføres. De produktspecifikke retningslinier skal således sikre, at miljøvaredeklarationerne for alternative produkter i samme produktgruppe bliver udarbejdet på et så ensartet grundlag som muligt. De endelige PCR-retningslinier skal baseres på eksisterende livscyklusvurderinger (LCA) for typiske produkter i produktgruppen. De eksisterende LCA’er må gerne være udført efter den tidligere version af ISO 14040-43, men er LCA’en udført efter år 2006 skal det være jf. ISO 14044. Eksisterer der ingen LCA’er skal der udarbejdes en LCA, som baggrund for PCR-arbejdet. LCA’en skal udføres i henhold til ISO 14040 og ISO 14044 for LCA og ved udarbejdelsen af en ny LCA vil det være en fordel at udføre beregningerne ved brug af UMIP-metoden, som anvendes i MVD-DK. Ved udarbejdelse af produktspecifikke retningslinier for en produktgruppe skal det undersøges om andre MVD-programmer har PCR for samme gruppe og om forhold fra de eksisterende PCR’ere kan anvendes i overensstemmelse med programinstruktionerne for MVD-DK.

Tabel 1. Indhold i de produktspecifikke retningslinier (PCR)

Krav i MVD-DK Afsnit i ISO 14025 Lig krav i ISO 14025, præcisering eller tilføjelse i MVD-DK
Retningslinier baseret på LCA efter ISO 14040-serien 6.7.1. Lig krav i 14025
Definition af formål med MVD’en og produktgruppen, som de produktspecifikke retningslinier gælder for. 6.7.1 (a) Lig krav i 14025
Beskrivelse af produktgruppen og angivelse af hvilke produktegenskaber, som skal indgå i produktbeskrivelsen. 6.7.1 (a) Lig krav i 14025
Definition af den funktionelle enhed, som MVD’en gælder for. 6.7.1 (b) Lig krav i 14025
Minimumskrav til afgrænsning af systemet (livscyklusfaser, processer, input og output), som skal indgå i MVD’en, herunder definition
af afskæringskriterier for udeladelse af
forhold i MVD’en og standardformuleringer herfor.
6.7.1 (b) Lig krav i 14025
Angivelse af hvilke datatyper og datakilder,
der skal anvendes, samt evt. hvorledes enhedsdata skal indsamles og beregnes.
6.7.1 (b) Lig krav i 14025
Angivelse af processer, som skal indgå i en systemudvidelse. 6.7.1 (b) Processer, som
indgår i systemet skal
angives, men der er ikke
krav til systemudvidelse,
men det anbefales i ISO 14044.
Præcisering af krav i 14025
Angivelse af hvordan fællesprocesser for flere produkter fordeles (allokeres), hvis ikke de
kan elimineres ved systemudvidelse.
6.7.1 (c) Lig krav i 14025
De emissioner, ressourcer, affaldstyper og energibidrag som skal oplyses i MVD’en, skal udpeges i de produktspecifikke retningslinier. Angivelse af hvilke miljøforhold og miljøpåvirkningstyper, der skal beregnes for, og hvordan beregningerne skal foretages. 6.7.1 (d, e) Lig krav i 14025
Angivelse af hvilke supplerende miljøinformationer, der skal oplyses i
MVD’en, og hvordan disse tilvejebringes.
6.7.1 (f) Lig krav i 14025
Angivelse af hvilke materialer og stoffer, der skal indgå i indholdsdeklarationen for produktet. Materialer eller stoffer kan grupperes efter givne retningslinier, således, den nødvendige fortrolighed opretholdes. 6.7.1 (g) Lig krav i 14025
Henvisning til MVD-DK-skabelonen, som indeholder standardkrav til layout, referencer samt oplysninger om verifikation. 6.7.1 (i) Lig krav i 14025
Bilag: En redegørelse for hvorfor eventuelle livscyklusfaser, processer, input og output er undtaget af MVD’en, dvs. en argumentation
for hvorfor de udeladte forhold er vurderet ubetydelige for den samlede miljøprofil.
5.4 + 6.7.1 (j)+ 6.7.2 (j):
Hvis en MVD ikke
dækker alle
livscyklusfaser, så skal udeladelser angives og begrundes. 

4.2.3.3 og 4.3.3.4:
Der skal udføres følsomhedsvurdering ved fravalg af livscyklusfaser, processer eller
emissioner.
Lig krav i 14025
Angivelse af perioden, som de produktspecifikke retningslinier er gyldige for. 6.7.1 (k) Lig krav i 14025

 



Version 1.0 April 2009, © Miljøstyrelsen.