| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Programinstruktioner for MVD-DK

Bilag A

1 UMIP-metoden

UMIP står for ”Udvikling af miljøvenlige industriprodukter” og er en dansk udviklet metode til udarbejdelse af livscyklusvurdering (LCA). UMIP følger de internationale krav, rammer og anbefalinger for LCA beskrevet af ”Society of Environmental Toxicology and Chemistry” (SETAC) og ISO standarderne DS/EN ISO 14040:2006 og DS/EN ISO 14044:2006, dog rummer UMIP-metoden ikke krav til rapportering og kritisk gennemgang, som angivet i ISO-standarderne.

Både SETAC og ISO udstikker overordnede rammer, men ikke konkrete retningslinier for udarbejdelsen af en LCA. UMIP-metoden anviser konkrete retningslinier for kortlægning og vurdering, som svarer til krav, rammer og anbefalinger fra SETAC og ISO. Sammenhængen mellem UMIP, ISO og SETAC er vist i følgende figur. Bemærk at terminologien i UMIP-metoden ikke er opdateret til den seneste udgave af ISO 14040-serien.

Billede: UMIP-metoden

Udarbejdelsen af LCA jævnfør UMIP-metoden er overordnet inddelt i følgende hovedtrin:

  1. En målsætning med retningslinier for:
    1. Fastlæggelse af formålet med vurderingen.
    2. Definition af målgruppen.
    3. Præcisering af beslutningen, som LCA’en skal understøtte

Målsætningen danner grundlaget for livscyklusvurderingens detaljering og præcisering, og er derfor afgørende for arbejdets omfang.

  1. En afgrænsning med retningslinier for:
    1. Definition af produktet og dets livsforløb fra ”vugge-til-grav”.
    2. Fastlæggelse af en referenceenhed for vurderingen (funktionel enhed).
    3. Valg af parametre, som skal vurderes (miljøpåvirkninger, ressourceforbrug og evt. arbejdsmiljøeffekter).
    4. Kriterier for udpegning af processer samt input og output af ressourcer og emissioner, som skal opgøres, og hvorledes in-/output som er fælles for flere produkters liv opgøres.

De forskellige valg og fravalg i afgrænsningen skaber grundlaget for udarbejdelse af vurderingen og dens resultat. Det er derfor vigtigt, at afgrænsningen tilpasses målsætningen for vurderingen.

  1. En opgørelse med retningslinier for:
    1. Definition af datatyper og datakvalitet som skal anvendes til opfyldelse af målsætningen
    2. Fremgang for indsamling og omregning af input og output i forhold til den valgte referenceenhed (funktionel enhed)
    3. Beregningsmodel for selve livsforløbet.
  1. En vurdering med retningslinier for:
    1. Regneregler for omregning af input og output af ressourcer og emissioner til miljøeffekter og ressourcetræk med 3 mulige beregningstrin:
      1. Karakterisering, som omfatter kategorisering af de forskellige emissioner i forhold til de miljøeffekter, de kan bidrage til. De forskellige emissioner bidrager ikke i samme grad til en given miljøeffekt, derfor beregnes det ækvivalente bidrag til den givne miljøeffekt for hver emissionstype. Emission af 1 gram methan, CH4, bidrager fx 23 gange mere til dannelse af drivhuseffekt end emission af 1 gram kuldioxid, CO2, så 1 gram methan, CH4 giver 23 CO2-ækv, hvor 1 gram CO2 svarer til 1 CO2-ækv. UMIP indeholder konkrete faktorer for omregning af udvalgte emissioner til ækvivalente miljøeffektbidrag.
      2. Normalisering. Ved normaliseringen sættes de ækvivalente miljøeffektbidrag i forhold til en baggrundsbelastning, som udgør det årlige bidrag til effekten for en gennemsnitsborger. På tilsvarende vis relateres de opgjorte ressourcer til en baggrundsbelastning, som udgør det årlige forbrug af ressourcen for en gennemsnitsborger. De normaliserede værdier udtrykkes i en fælles enhed, personækvivalenter (PE), hvilket gør det muligt efterfølgende at foretage en væsentlighedsvurdering blandt miljøeffekterne og blandt ressourcerne. UMIP indeholder konkrete faktorer for omregning af de ækvivalente miljøeffektbidrag og de opgjorte ressourcer til normaliserede bidrag.
      3. Vægtning, Ved vægtningen foretages en væsentlighedsvurdering blandt miljøeffekterne og blandt ressourcerne. Vægtningen blandt miljøeffekterne foretages på basis af miljøpolitiske målsætninger for effekterne, og de vægtede miljøeffekter udtrykkes fortsat i personækvivalenter, men angives nu i PEM, hvor M står for målsætning. Væsentlighedsvurderingen blandt ressourcerne baseres på ressourcens forsyningshorisont. De vægtede ressourcer udtrykkes ved enheden personreserver, PR.
  2. En usikkerheds- og følsomhedsvurdering. Her gives retningslinier for estimering af usikkerhederne i afgrænsningen, opgørelsen og vurderingen.
  3. En tolkning og konklusion, her gives eksempler på tolkning af vurderingens resultater og konklusioner i form af forslag til fx. implementering af miljømæssige forbedringer i produktudviklingen.

UMIP-metoden med opdateringer er beskrevet på dansk og engelsk, se under referencer ovenfor.

Valg af UMIP-metoden til MVD-DK
Det er i den danske ordning for miljøvaredeklarationer valgt, at miljøvurderingen skal udføres ved brug af UMIP-metoden.UMIP-metoden og det tilhørende PC-værktøj har i de sidste 10 år været anvendt til stort set alle livscyklusvurderinger udført med tilskud fra Miljøstyrelsen, og der foreligger således et stort antal LCA-rapporter og datasæt baseret på UMIP, som er offentlig tilgængelige i Miljøstyrelsens publikationsdatabase. Mange private danske virksomheder har tillige anvendt UMIP-metoden til LCA’er og selvdeklarerede MVD’er. UMIP-metoden har derfor allerede en stor udbredelse i Danmark og samtidig er en videnskabeligt veldokumenteret metode.

Set i internationalt regi opfylder UMIP-metoden de internationale standarder for LCA, og i 2001 viste en interviewundersøgelse med 12 internationalt anerkendte eksperter fra Danmark, Norge, Sverige, Holland, Tyskland, Schweiz, USA og Japan, at UMIP-metoden er internationalt anerkendt som en enestående LCA-metode, der har en stærk position sammenlignet med andre eksisterende metoder (P. Sørensen, 2002). UMIP’s vurderingsmetode er implementeret i det hollandske LCA-PC-værktøj ”SimaPro”, som er et meget udbredt værktøj og UMIP er implementeret i det tyske LCA-PC-værktøj ”GaBi”, som løbende udbygges og understøttes af det danske LCA Center i samarbejde med software-udviklingen hos GaBi.

UMIP er nylig blevet opdateret til UMIP2003, som ligger offentligt tilgængelig på engelsk og dansk på LCA Centrets websted www.LCA-center.dk  og Miljøstyrelsens www.mst.dk . UMIP har længe været den bedste metode til kemikalievurdering og den eneste, hvor man kan vælge at inddrage arbejdsmiljø efter en gennemarbejdet metode.

I forhold til en MVD-ordning som fx den danske, er UMIP-metoden en styrke på trods af det tilsyneladende teoretiske ydre. Grunden til dette er, at når der skal specificeres retningslinier på det generelle og det produktspecifikke niveau, så skal der tages en række valg – valg, som UMIP-metoden har konkrete retningslinier og eksempler for. Sammenligner man med fx Nordic Guidelines fra 1995 eller SETACs Code of Practice fra 1993, som begge er meget kortfattede og indeholder en række åbne valg, så er UMIP-metoden langt mere præcis og giver – indenfor ISO’s rammer – specifikke regler for, hvilke valg der skal tages i arbejdet.

Andre metoder anvendt i MVD-ordninger
Gennemgangen af 8 eksisterende MVD-ordninger og 4 forslag til MVD-ordninger har vist følgende fællestræk:

  1. 11 af de 12 ordninger kræver en kortlægning af udvalgte input og output i form af materialer/ressourcer, emissioner, affald eller energi.
  2. 7 af de 12 ordninger kræver en karakterisering dvs. at emissionerne klassificeres i grupper i forhold til hvilke miljøeffekter de bidrager til, og dernæst karakteriseres ved at omregne en given emission til dens ækvivalente bidrag til effekten.
  3. Ved karakteriseringen henvises i de 7 tilfælde til brug af en given metodes omregningsfaktorer.
  4. 4 af ordningerne henviser stort set til samme reference for omregningsfaktorer. Det er den svenske og norske ordning samt deres forslag til en evt. nordisk og international ordning. Henvisningerne til fælles referencer falder i høj grad sammen med personsammenfaldet i disse ordninger og skyldes ikke nødvendigvis, at flere nationer er kommet frem til, at disse referencer er de bedste.
  5. Normalisering og vægtning er kun med som krav i én af ordningerne.

Konklusionen på MVD-workshoppen d. 13. juni 2005 var, at vi i den danske MVD-ordning, som minimum skal stille krav om, at resultaterne fra en kortlægning og karakterisering indgår i MVD’en, hvilket er i tråd med de øvrige ordningers krav. Samtidig bliver normalisering og vægtning en frivillig mulighed, men skal ske efter en fast metode – UMIP.

For at skabe de bedste muligheder for sammenligning af miljøprofiler, er det vigtigt, at der angives en beregningsmetode for miljøeffekterne og ikke gives frie rammer herfor.

Ved valg af metode ligges vægt på at metoden og dens nøgletal er:

  1. Anerkendt og udbredt i Danmark til såvel LCA som MVD.
  2. Anerkendt i internationalt regi.
  3. Offentlig tilgængelig og at nøgletallene er gratis.
  4. Opdateret.
  5. Er tilgængelige i eksisterende LCA-programmer.

I den danske ordning har vi til opfyldelse af ovenstående valgt at anvende den danske UMIP-metode. Vi har primært fravalgt de referencer, der anvendes i den svenske og norske ordning, eftersom de er af ældre dato end UMIP’s.

I efterfølgende skema er givet en oversigt over gennemgåede MVD-ordninger og forslag til MVD-ordninger med fokus på valg af miljøparametre og metoder.

Klik her for at se skema "over gennemgåede MVD-ordninger og forslag til MVD-ordninger med fokus på valg af miljøparametre og metoder".

 

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |



Version 1.0 April 2009, © Miljøstyrelsen.