3 Afsluttende vurdering

Fytoremediering - Danske forsøgsoprensninger og international litteraturgennemgang.

Der er i litteraturen fundet mange rapporter, som påviser en effekt af fytoremediering. Dette gælder for de fleste laboratorieundersøgelser og også for nogle feltundersøgelser, hvor der er påvist forbedringer af nedbrydningsrater og lavere slutkoncentrationer pga. beplantning. Der findes dog ikke rapporter om afslutning af fytoremedieringsprojekter i feltskala, hvor man har renset op til acceptkriterierne.

Kun ganske få forsøg er blevet gennemført i feltskala. Det vides ikke, om feltforsøgene, der er omtalt i litteraturen, i mellemtiden videreføres, indtil eventuelle definerede acceptkriterierne er nået. Hvis dette er tilfældet, vil vi måske om 10 eller flere år begynde at se rapporter om succesfuld afslutning af fytoremedieringsprojekter på feltskala.

Det er på basis af de eksisterende få data fra feltforsøg svært at beregne, hvad tidshorisonten ved fytoremediering er. Dette skyldes, at fytoremediering foregår meget langsomt i felten. Dog kan man på det nuværende datagrundlag skønne, at tidshorisonter på op til 10 år er for korte til at opnå acceptkriterierne. Realistiske tidshorisonter anslås at ligge et sted mellem 10 og 20 og måske flere år for kulbrinter, naftalen og BTEX.

Konklusionen er, at fytoremediering p.t. ikke generelt kan anvendes som jordrensningsteknologi, fordi tidsrammen til opnåelse af jordkvalitetskriterier ikke med tilstrækkelig sikkerhed kan forudsiges, men formodentlig er for lang i forhold til grundejernes behov.

Men hvis grundejernes behov tillader, at arealet indtil videre henstår beplantet, kunne arealet eventuelt anvendes til dyrkning af biobrændsel. Dette vil være muligt, fordi:
arealerne med fordel kan bruges som CO₂-neutrale energikilder
indtægterne fra salg af biobrændsel i fremtiden muligvis vil dække udgifterne
vegetationen på lang sigt vil forbedre overfladejordens fertilitet ved dannelse af humus
forureningen vil blive nedbrudt, omend langsomt
afgrøderne ikke vil indeholde giftstoffer i koncentrationer, der giver anledning til bekymring, så længe de bliver brugt som biobrændsel
vegetationen vil bevirke nedsat kemisk aktivitet af forureningsstofferne i jorden, dvs. faren for nedsivning eller optag i utilsigtede recipienter (dyr, mennesker) er minimeret; dette gælder både organiske forureninger (f.eks. olieprodukter) og uorganiske forureninger (f.eks. tungmetaller).