1. Baggrund

Håndtering af lettere forurenet jord - Fase 1

I forbindelse med den danske implementering af Rådsbeslutningen (2003/33/EF) af 19. december 2002 om opstilling af kriterier og procedurer for modtagelse af affald på deponeringsanlæg i henhold til artikel 16 og bilag II i EU’s deponeringsdirektiv (1999/31/EF) har Miljøstyrelsen indgået kontrakt med DHI om gennemførelse af en række model-beregninger, som kan anvendes til opstilling af forslag til danske kriterier for modtagelse af affald på deponeringsanlæg. Det er forudsat, at metoder og forudsætninger, der ligger til grund for de gennemførte beregninger i størst muligt omfang skal svare til danske forhold, men at der samtidigt – i relevant omfang – tages hensyn til de beregningsforudsætninger, som lå til grund for arbejdet i den nedsatte ”modelgruppe” i underkomiteen vedrørende deponeringsdirektivet i den Tekniske Adaptations Komité (TAC) /DHI & ECN – 2003/.

I nærværende notat beskrives både de forudsætninger og parameterværdier, som anvendtes af ”modelgruppen” under TAC’en og de tilsvarende forudsætninger og værdier, som tænkes anvendt under danske forhold.

I ovennævnte rapport /DHI & ECN – 2003/ diskuteres de forskellige punkter (points of compliance, POC), hvor der kan stilles grundvandskvalitetskrav, som skal opfyldes for ethvert deponeringsanlæg. Generelt set kunne det være i den umættede zone umiddelbart under deponeringsanlæggets miljøbeskyttelsessystemer, på grænsefladen mellem den umættede zone og den mættede zone eller i forskellige afstande nedstrøms i det først kommende grundvandsmagasin.

Fastsættelsen af grænseværdierne i Rådsbeslutningen er som hovedregel baseret på opfyldelse af grundvands-/drikkevandskvalitetskriterier 20 m nedstrøms, regnet fra deponeringsanlæggets nedstrøms afgrænsning. Miljøstyrelsen (Vandenheden) har vurderet, at de danske grundvandskvalitetskriterier skal være opfyldt 100 m nedstrøms, regnet fra deponeringsanlæggets nedstrøms afgrænsning, i den zone, hvor koncentrationen er højst bestemt over 3 m vertikal udbredelse i magasinet regnet over 1 år. Det betyder, at vurderingen skal fortages for det år, hvor der gennemsnitligt set findes den højeste koncentration i grundvandet uanset, om det er det første år, hvor deponeringsanlægget er i drift, eller om det eventuelt ligger mange hundrede år efter, at deponeringsanlægget er lukket ned.

For at have det bedst mulige vurderingsgrundlag har Miljøstyrelsen besluttet at udføre beregninger, der tager udgangspunkt i overholdelse af grundvandskvalitetskriterierne i 100 m afstand hhv. 30 m afstand – sidstnævnte med henvisning til grundlaget for fastsættelse af udvaskningskrav i bekendtgørelse nr. 655 af 27. juni 2000 om genanvendelse af rest-produkter og jord til bygge- og anlægsarbejder. Kriteriefastsættelsen skete her med henblik på beskyttelse af ikke-almene vandindvindingsanlæg og enkeltindvindinger.

I modsætning til arbejdet i ovennævnte ”modelgruppe” inddrages endvidere overfladevand-områder i beregningerne/vurderingerne. Der kan principielt skelnes mellem to situationer, nemlig tilfælde, hvor afstanden mellem deponeringsanlægget og havet er mindre end 100 m, og tilfælde, hvor denne afstand er større end eller lig med 100 m, og hvor perkolatpåvirket grundvand, som overholder kravene til nedstrøms grundvandskvalitet, afstrømmer til havet. I begge tilfælde skal kriterierne i bekendtgørelse nr. 921 af 8. oktober 1996 om kvalitetskrav for vandområder og krav til udledning af visse farlige stoffer til vandløb, søer eller havet overholdes.

I notatets kapitel 2 er det overordnede beregningsprincip beskrevet. I kapitlerne 3-5 gennem-gås forudsætningerne for de tre anvendte modeller:

Model 1: Kildestyrkeberegning (inkl. oversigt over deponeringsscenarier, perkolatsammensætning samt valg af stofparametre)
Model 2: Transport i den umættede zone
Model 3: Transport i den mættede zone

Kapitel 6 omhandler beregninger af påvirkningen af grundvandskvaliteten – herunder fastsættelse af forslag til ”danske” grænseværdier; mens der i kapitel 7 foretages en gennemgang af, hvorledes også påvirkninger af overfladevandområder (ved kystnær deponering) kan inddrages.

Notatet har til formål at danne grundlag for, om og i givet fald i hvilket omfang der skal ske skærpelser af de fastsatte kriterier i Rådsbeslutningen i forbindelse med den danske implementering af beslutningen.

Det er endvidere hensigten, at notatet efterfølgende – eventuelt i revideret form – sammen med resultaterne af modelberegningerne skal udgøre dokumentationen for fastlæggelsen af kriterier for deponering af affald i Danmark.

Det skal bemærkes, at den anvendte fremgangsmåde er rettet mod frembringelse af generelle kriterier for deponering og ikke mod stedspecifikke risikovurderinger for konkrete deponier med konkrete affaldstyper. Det har derfor været nødvendigt at foretage en række generaliseringer og forenklinger både af metoder, scenarier og data. Den samme principielle metodik vil kunne anvendes til stedspecifikke vurderinger, hvor de enkelte model-komponenter kan sofistikeres efter behov, og i det omfang de tilgængelige data retfærdiggør dette, ligesom de generelle informationer i så fald vil kunne erstattes med lokale data.

Notatet er udarbejdet af DHI - Institut for Vand og Miljø i samarbejde med Miljøstyrelsens enhed for Jord og Affald.