Håndtering af lettere forurenet jord - Konsekvensvurdering

BILAG A: Projektbeskrivelse

1. oktober 2007
Journal nr. MST-792-00076
UH/ARO

Projektbeskrivelse

Håndtering af lettere forurenet jord. Konsekvensvurdering.
Projektbeskrivelse
Bilag til kontrakt indgået mellem Miljøstyrelsen og DHI

Baggrund

Områdeklassificeringen af områder, der kan være lettere forurenede, træder i kraft den 1. januar 2008. Områdeklassificeringen betyder, at der er anmeldepligt, når jord flyttes fra lettere forurenede byområder. Der ventes i 2008 at blive flyttet ca. 8 mio. t jord med anmeldepligt i ca. 27.000 anmeldelser. Det skønnes, at ca. ¾ af jorden er uforurenet eller lettere forurenet, dvs. har et forureningsniveau under Miljøstyrelsens afskæringskriterier. Størstedelen af denne uforurenede eller lettere forurenede jord flyttes som følge af bygge- og anlægsarbejder. En mindre del af jorden flyttes for at nedsætte risikoen ved arealanvendelse.

Jord indeholder som udgangspunkt altid tungmetaller og TOC, dvs. jordens baggrundsindhold samt eventuelt tilførte mængder. PAHer og kulbrinter er typisk tilført jorden som følge af menneskeligt aktivitet. Det må forventes at indholdet af PAH forbindelser og petrogene kulbrinter er mindre end detektionsgrænsen i intakt istidsaflejringer.

Projektet har sammenhæng med projektet ”Model for håndtering af lettere forurenet jord, fase 1” inklusiv tillægsprojekterne ”Testning af forurenet jord for udvaskning af olie og PAH” og ”Testning af forurenet jord for udvaskning af uorganiske komponenter”.

På et følgegruppemøde den 29. august 2007 om ovennævnte projekt foreslog følgegruppen, at der udføres en konsekvensvurdering af forskellige scenarier for genanvendelse af den lettere forurenede jord. Til brug for konsekvensvurderingen stiller RGS90 en database over ca. et års analyseresultater til rådighed. Databasen indeholder resultater målt på byjord, som er modtaget på RGS90-anlægget på Selinevej. Her er tale om prøver af byjord, som ikke er erkendt forurenet ud over diffus jordforurening. RGS90 har desuden foreslået nogle dimensioner af typiske genanvendelsesprojekter.

Problemformulering

Grundlæggende har vi en stor mængde uforurenet og lettere forurenet jord, der skal kunne genanvendes, hvis det kan ske på en miljømæssigt forsvarlig måde. Når jorden flyttes, må det ikke give anledning til nye arealanvendelseskonflikter. Dette sikres ved, at jorden opfylder Miljøstyrelsens jordkvalitetskriterier eller overdækkes med et lag jord, der opfylder disse, eller en fast belægning.

Jorden må heller ikke give anledning til uacceptabel risiko for grundvandet. Vi har ikke i dag fagligt fastsatte kriterier for jordens faststofindhold, som forventes i tilstrækkelig grad at sikre mod risiko for grundvandsforurening. Det er formålet med nærværende projekt at fastsætte sådanne faststofværdier for de almindeligt forekommende forureningsstoffer.

Ideelt set vil der være ønskeligt, at mest muligt af jorden kan genanvendes frit til bygge- og anlægsarbejder, dvs. uden krav i forhold til beskyttelse af grundvandet (kategori 1). For den resterende del af jorden skal genanvendelse gennemføres i genanvendelsesprojekter med krav til dimensioner, indretning, afstand til grundvand m.v. (kategori 2).

Den jord, som ikke kan genanvendes, enten fordi efterspørgslen ikke er tilstrækkelig, eller fordi den ikke kan opfylde kriterierne, skal renses eller deponeres. Dette ligger uden for nærværende projekt.

Fremgangsmåde

Del 1 (Fastsættelse af faststofkriterier for kategori 1)

Med baggrund i eksisterende data skal kriterier for jord under kategori 1 fastlægges. Som udgangspunkt skal den jord, der er omfattet af kategori 1, kunne anvendes frit til bygge- og anlægsarbejder, uden krav til anlægshøjde, placering eller opsamling af indfiltrende vand. Det forudsættes dog, at projekternes dimensioner ikke er større end skitseret i forslaget fra RGS90.

For jord i kategori 1 fastlægges det øvre indhold af et eller flere af følgende stoffer: Arsen, bly, cadmium, chrom (total), kobber, kviksølv, nikkel, zink, PAH -forbindelser, kulbrinter (C6-C10; C10-C25; C25-C35/40) samt TOC.

Hvis det er muligt, opdeles kulbrintefraktionerne i mindre fraktioner på grundlag af resultaterne fra projektet ”Olie i jord – forslag til analysemetode og justering af jordkvalitetskriterier samt grundlag for afskæringskriterier”.

Den øvre grænse for indhold af enkeltkomponenter fastlægges efter følgende koncept:

Model 1

Koncentrationsniveauet (faststofindholdet) fastlægges for enkeltkomponenter på baggrund af en gennemsnitlig overholdelse af grundvandskvalitetskriteriet i porevandet, baseret på ligevægt. Som datamateriale benyttes de indsamlede data fra projektet ”Model for håndtering af lettere forurenet jord, fase 1”. Miljøstyrelsen beslutter, evt. i samråd med DHI, hvad kriterierne for estimering af maksimale udvaskningsværdier ud fra faststofindhold skal være (f.eks. baseret på, hvor stor en procentdel af populationen, der skal overholde udvaskningsgrænsen). Miljøstyrelsen og DHI bliver enige om en model for omregning af eluatkoncentrationen til porevandskoncentrationer ud fra et oplæg fra DHI.

Model 2

Som alternativ bestemmes et koncentrationsniveau for enkeltkomponenter (faststofindholdet), fastlagt på baggrund af en gennemsnitlig overholdelse af 10 x grundvandskvalitetskriteriet i porevandet, baseret på ligevægt. Som datamateriale benyttes de indsamlede data fra projektet ”Model for håndtering af lettere forurenet jord, fase 1”.

Dog må kriterierne for kategori 1 ikke være så lave, at de ikke kan opfyldes af uforurenet jord generelt. Miljøstyrelsen vil vurdere, om nogle af værdierne derfor skal være højere end dem, der er bestemt efter ovenstående fremgangsmåde.

På baggrund af kategori 1-afgrænsningen, beregnes, hvilken andel af ”jorden” (baseret på RGS90’s database over ca. 1 års analyseresultater), der vil være omfattet af kategori 1. Andel fastlægges for såvel enkeltparametre som for en samlet bedømmelse af jorden.

Model 3

Hvis det ved denne samlede bedømmelse af model 1 hhv. 2 opnås, at mindre en 5 % af jorden fra RGS 90 er omfattet af kategori 1, skal faststofværdierne, der giver en 5 % fraktion af jorden i kategori 1, beregnes.

- For disse beregnede 5 % - faststofværdier bestemmes porevandskoncentrationen, baseret på udvaskningsdata. Som datamateriale benyttes de indsamlede data fra ”Model for håndtering af lettere forurenet jord, fase 1”. Resultaterne indgår i konsekvensvurderingen som nævnt nedenfor.

For model 1, model 2 og eventuelt model 3 skal der foretages en konsekvensvurdering i forhold til grundvandsressourcen. Det vil sige, at der skal foretages en vurdering af, hvilke konsekvenser det vil have at kunne disponere kategori 1-jord frit, set i forhold til grundvandskvaliteten i det øvre grundvandsmagasiner og eventuelle vandforsyninger der er baseret på indvinding i overfladenære grundvandsmagasiner. DHI kommer med forslag til, hvorledes en simpel konsekvensvurdering kan formuleres.

Del 2 (Fastsættelse af faststofkriterier for kategori 2)

Kategori 2 omfatter som udgangspunkt jord, hvis indhold af arsen, bly, cadmium, chrom (total), kobber, kviksølv, nikkel, zink, PAH -forbindelser, kulbrinter (C6-C10; C10-C25; C25-C35/40) samt TOC svarer til forslagene i projektet ”Model for håndtering af lettere forurenet jord, fase 1”. Dvs. værdier, som er mindre end eller lig med en eller flere af de af Miljøstyrelsen tidligere foreslåede faststofindhold.

Hvis det er muligt, opdeles kulbrintefraktionerne i mindre fraktioner på grundlag af resultaterne fra projektet ”Olie i jord – forslag til analysemetode og justering af jordkvalitetskriterier samt grundlag for afskæringskriterier”.

Som udgangspunktet er det tanken, at jord i kategori 2 skal placeres på membran med perkolatopsamling og efterfølgende perkolatbortskaffelse. Kategori 2-jord skal dog også kunne anvendes uden membran i projekter af begrænset størrelse og med afstandskrav, dvs. med samme type begrænsninger, som er fastlagt for kategori 2-jord (eller kategori 3-jord) i bekendtgørelse nr. 1635 af 13. december 2006 om genanvendelse af restprodukter og jord til bygge- og anlægsarbejder.

Kategori 2-jord på membran

For kategori 2-jord, placeret på membran, skal miljøbelastningen bestemmes ved ophør af perkolatopsamlingen, typisk når membranen ikke længere er funktionsdygtig. Ved beregning af miljøbelastningen tages udgangspunkt i følgende scenarier:

  • membranens levetid antages at være henholdsvis 60 og 100 år
  • nettonedbøren antages som gennemsnit 200 og 350 mm/år
  • som udgangspunkt anvendes en anlægshøjde på 5 og 10 meter, jf. forslag af 4. september 2007 fra RGS90.

Miljøbelastningen skal ved ophør af membranens levetid kunne opfylde følgende krav:

  • koncentrationen i porevandet skal, med baggrund i eluatkoncentrationen, være mindre eller lig med grundvandskvalitetskriteriet
  • Som alternativ skal koncentrationen i porevandet, med baggrund i eluatkoncentrationen, være mindre eller lig med 10 x grundvandskvalitetskriteriet

Antallet af scenarier kan eventuelt begrænses til et antal dimensionerende forureningskomponenter og scenarier, ved at bortvælge de forureningskomponenter og scenarier, som på grundlag af erfaringerne fra fase 1 vurderes at være mindre kritiske.

For begge scenarier kan der opstå den situation, at grundvandskvalitetskriteriet eller 10 gange grundvandskvalitetskriteriet ikke kan opfyldes i porevandet for en eller flere komponenter i kategori 2-jorden, med de skitserede anlægshøjder. For den eller de komponenter skal der udarbejdes et forslag til et nyt maksimalt niveau for faststofindhold af den pågældende komponent i kategori 2-jorden (baseret på porevandskoncentrationer 1 og 10 gange grundvandskvalitetskriteriet).

Det vurderes, hvorledes det sikres, at den forudsatte infiltration (som minimum) gennem kategori 2-jorden opnås, i forhold til de typiske anlægsformer for genanvendelsesprojekter (at regnvandet f.eks. ikke afstrømmer på overfladen).

Kategori 2-jord uden membran

Beregningerne skal fastlægge, hvilket volumen af kategori 2-jord, med et niveau som fastlagt i ovenstående beregninger med membran, der kan anbringes i et afgrænset projekt, samtidig med at grundvandskriteriet overholdes 30 meter nedstrøms for lokaliteten. Volumen fastlægges for alle enkeltkomponenter og for samleparametrene. Ved beregningen anvendes følgende standarddata:

  • nedbøren antages som gennemsnit 350 mm/år
  • som udgangspunkt anvendes et volumen defineret ved en kube med ens højde, brede og længde. Hvis beregningerne viser at kubens sider kan overstige 10 meter, regnes videre på et legeme, hvor højden er 10 meter, mens bredde og længde er ens. Dimensionen bestemmes da på baggrund af overholdelse af kravet POC 30 meter.
  • Ved beregningerne indregnes grundvandets naturlige baggrundskoncentration af det pågældende sporstof/komponent

Del 3 (Udvaskningstest)

Som alternativ til ovenstående (for brugerne af reglerne) skal der opstilles kriterier for indholdet af forureningskomponenter i eluatet efter en udvaskningstest, således at testresultatet kan kategorisere jorden i enten kategori 1, kategori 2 eller en højere kategori, med samme genanvendelsesmuligheder for kategori 1 og 2 som i del 1 og 2 og med samme beskyttelse af grundvandet.

 



Version 1.0 Maj 2009, © Miljøstyrelsen.