Håndtering af lettere forurenet jord - Konsekvensvurdering

BILAG G: Undersøgelse af beregningernes følsomhed overfor kappa (Κ)

Beregningen af kappa-værdier for jord på grundlag af eksisterende udvaskningsdata for jord (Bilag B) gav nogle værdier, som afviger noget fra de tidligere brugte værdier, der stammer fra arbejdet i EU- regi med udvaskningskriterier for affald, der skal deponeres. De tidligere kappa-værdier er beregnet ud fra udvaskningsdata i hele intervallet L/S = 0 – 10 l/kg for en række affaldstyper, som tænktes anvendt til bygge- og anlægsarbejder i Holland i starten af 1990’erne (Aalbers et al., 1996). Som det fremgår af Bilag B, ligger forholdet mellem de nye kappa-værdier bestemt for L/S = 0-2 l/kg og L/S = 0–10 l/kg i intervallerne -13 til 22 henholdsvis -0,6 – 3,6.

Der er derfor gennemført nogle scenarieberegninger til belysning af, hvad variationen/ændringer i kappa betyder for de resulterende grænseværdier. Beregningerne er gennemført for bestemmelse af udvaskningsgrænseværdier for såvel kategori 1-jord (alle uorganiske forureningskomponenter) og kategori 2-jord (tre udvalgte forureningskomponenter og to genanvendelsesscenarier).

For kategori 1–jord er følsomhedsundersøgelsen gennemført for beregningerne af, hvorvidt jordkvalitetskritierierne for de uorganiske stoffer opfylder kravene til fastsættelse af grænseværdier (når 6 < pH < 9). Beregningerne viser, hvor stor en procentdel af populationen af de jordprøver, der har et faststofindhold af de forskellige forureningskomponenter < JKK (for Ba, Sb og Se medtages dog alle prøver, da der ikke findes jordkvalitetskriterier (JKK) for disse), som overholder henholdsvis grundvandskvalitetskriterierne (GVK) og 10 x GVK, når resultatet af en udvaskningstest ved L/S = 2 l/kg omregnes til koncentrationen den tilsvarende koncentration i porevand (L/S = 0,27 l/kg) ved hjælp af kappa (se afsnit 3 i rapporten). De procentsatser, som er beregnet på grundlag af kappa-værdierne bestemt af Aalbers et al., og som er vist i rapportens tabel 4.2., er i tabel G1 sammenlignet med tilsvarende beregninger foretaget på grundlag af de middelværdier af kappa for jord, som er bestemt for L/S = 0 – 2 l/kg og vist i tabel 2 i Bilag B. For As blev der i Bilag B fundet en negativ kappa-værdi (eksponentielt stigende i intervallet), og den er i tabel G1 sat til en meget lav, positiv værdi. Beregningerne for As skal derfor under alle omstændigheder vurderes med et vist forbehold. Som det fremgår af tabel G1 kan ændringerne i kappa medføre betydelige ændringer i vurderingen af overholdelsen af GVK i porevandet, især for Cd, Hg, Mo, Ni, og Sb. For Hg spiller det en rolle, at mange af udvaskningsresultaterne er lavere end detektionsgrænsen for analysemetoden, og for bl.a. Mo er overholdelsesprocenten højest for den ”nye” kappaværdi. Overholdelsen af 10 x GVK er derimod meget lidt påvirket af ændringerne i kappa.

For kategori 2-jord er følsomhedsundersøgelsen gennemført for beregningerne af grænseværdier for udvaskning for to af de i afsnit 8.2 benyttede scenarier, nemlig model B og model G. Der er udvalgt 3 forskellige forureningskomponenter, Hg, Pb og Sb, for hvilke forskellen mellem de af Aalbers et al. bestemte kappaværdier og de af DHI bestemte kappaværdier for jord er betydelig. De tre stoffer repræsenterer samtidig en betydelig spredning af Kd-værdier. Dette spiller en rolle, da de resulterende grænseværdier blandt andet afhænger af kombinantionen af kappa og Kd (i samspil med de øvrige scenariebetingelser). De anvendte stofafhængige parametre (kappa, Kd, baggrundskoncentration i grundvandet og grundvandskvalitetskriterie) er vist i tabel G2 sammen med resultaterne af beregningerne af udvaskningsgrænseværdier for de to scenarier. Beregningerne er udført for flere kombinationer af kappa og Kd for hver forureningskomponent (for Kd er der ud over den fastlagte værdi også anvendt en anden, ”fiktiv” værdi for hvert stof). Af resultaterne fremgår det, at effekten af selv store variationer i kappa og Kd har en ret begrænset indflydelse på de resulterende grænseværdier for stofudvaskning.

Tabel G1 Kategori 1-jord. Sammenligning af resultater af beregning af porevandskoncentrationernes overholdelse af GVK og 10 x GVK for kappaværdier beregnet af Aalbers et al. (anvendt i rapporten) og kappaværdier for jord beregnet af DHI i Bilag B.

Parameter Oprindelse af kappa Kappa (κ) Procentdel
kg/l < GVK < 10 x GVK
         
As Aalbers et al. (L/S = 0-10 l/kg) 0,03 79 100
DHI, jordprøver, L/S = 0-2 l/kg 0,0001 83 100
         
Ba Aalbers et al. (L/S = 0-10 l/kg) 0,15 96 100
DHI, jordprøver, L/S = 0-2 l/kg 0,47 92 100
         
Cd Aalbers et al. (L/S = 0-10 l/kg) 0,50. 88 96
DHI, jordprøver, L/S = 0-2 l/kg 1,10 48 95
         
Cr Aalbers et al. (L/S = 0-10 l/kg) 0,18 88 99
DHI, jordprøver, L/S = 0-2 l/kg 0,63 83 95
         
Cu Aalbers et al. (L/S = 0-10 l/kg) 0,28 86 100
DHI, jordprøver, L/S = 0-2 l/kg 0,48 80 100
         
Hg Aalbers et al. (L/S = 0-10 l/kg) 0,05 85 100
DHI, jordprøver, L/S = 0-2 l/kg 1,1 0 92
         
Mo Aalbers et al. (L/S = 0-10 l/kg) 0,35 41 93
DHI, jordprøver, L/S = 0-2 l/kg 0,15 59 96
         
Ni Aalbers et al. (L/S = 0-10 l/kg) 0,29 75 99
DHI, jordprøver, L/S = 0-2 l/kg 0,73 52 99
         
Pb Aalbers et al. (L/S = 0-10 l/kg) 0,27 21 85
DHI, jordprøver, L/S = 0-2 l/kg 0,19 23 88
         
Sb Aalbers et al. (L/S = 0-10 l/kg) 0,11 16 71
DHI, jordprøver, L/S = 0-2 l/kg 0,61 3 63
         
Se Aalbers et al. (L/S = 0-10 l/kg) 0,38 77 100
DHI, jordprøver, L/S = 0-2 l/kg 0,75 63 100
         
Zn Aalbers et al. (L/S = 0-10 l/kg) 0,28 79 97
DHI, jordprøver, L/S = 0-2 l/kg 0,46 74 96

Tabel G2 Kategori 2- jord. Effekten af variationer i kappa og Kd for Hg, Pb og Sb på beregnede udvaskningskriterier for scenarierne B og G.

Tabel G2 Kategori 2- jord. Effekten af variationer i kappa og Kd for Hg, Pb og Sb på beregnede udvaskningskriterier for scenarierne B og G.

 



Version 1.0 Maj 2009, © Miljøstyrelsen.