Sammenfatning og konklusioner

Dialogbaseret miljøsamarbejde, regionale miljønetværk organiseret i Key2Green og nye tilsynstrukturer efter kommunalreformen

Forankring af det dialogbaserede miljøsamarbejde i stat og kommune efter strukturreformen?

Hensigten med projektet ”Fastholdelse og videreudvikling af det dialogbaserede miljøsamarbejde mellem de regionale miljønetværk organiseret i Key2Green og de nye tilsynsstrukturer efter kommunalreformen”, var at belyse mulighederne for at fortsætte det frivillige dialogbaserede samarbejde efter strukturreformen.

Projektet har tydeliggjort de organisatoriske forskelle mellem de regionale miljønetværk, og den afgørende betydning en solid kommunal forankring har for det dialogbaserede miljøsamarbejde.

Projektet har også belyst, at trods meget stor velvilje, så har de nyetablerede statslige miljøcentre med ansvar for industritilsyn, været meget pressede ressourcemæssigt. Der har derfor reelt kun været meget begrænsede ressourcer til at indgå i det dialogbaserede miljøsamarbejde på lokalt plan.

Dette gælder også delvist i kommunerne, som også er belastede ressourcemæssigt.

Baggrund og formål

I forbindelse med den strukturreform, som bl.a. betød at amterne blev nedlagt ved udgangen af 2006, blev tilsynet med en række virksomheder overdraget fra amterne til de nye statslige miljøcentre. En række af disse virksomheder, havde som medlemmer af regionale miljønetværk, gennem en årrække opbygget erfaringer med det dialogbaserede tilsynsarbejde.

For at fastholde og videreføre de erfaringer og samarbejdsrelationer med det dialogbaserede samarbejde, der gennem årene var udviklet mellem virksomhederne og myndighederne, gennemførte Key2Green og de regionale miljønetværk i perioden marts 2007 til august 2008, projektet ”Fastholdelse og videreudvikling af det dialogbaserede miljøsamarbejde mellem de regionale miljønetværk organiseret i Key2Green og de nye tilsynsstrukturer efter kommunalreformen”, med støtte fra Miljøstyrelsen.

Der blev formuleret fire formål for projektet:

At belyse mulighederne i det frivillige, dialogbaserede miljøsamarbejde i de nye strukturer, i et samarbejde med de regionale miljønetværk.
At formidle erfaringerne med de konkrete netværks værktøjer og metoder til ledere og medarbejdere i de 3 statslige miljøcentre med ansvar for industritilsyn i form af en række faglige arrangementer og via Key2Greens hjemmeside.
På baggrund af erfaringerne med ovenstående og en generel kortlægning af det nye institutionelle landkort efter kommunalreformen, identificere udviklingsbehov i forhold til faglige emner og i forhold til mulige nye netværkssamarbejdspartnere.
At støtte etablering af nye netværk, og videreudvikling af eksisterende netværk. Det sidste kan komme på tale, hvor miljønetværkets nuværende geografiske dækning ændrer sig radikalt på grund af strukturreformen og de nye regioner.

Projektet

Under projektet blev en række faglige arrangementer forberedt og gennemført i samarbejde med medarbejdere fra de tre statslige Miljøcentre med ansvar for industritilsyn, nemlig Roskilde, Odense og Århus. En opsamlende workshop blev afholdt og Key2Greens hjemmeside blev gennemgribende opdateret.

Hovedkonklusioner

I løbet af projektet ”Fastholdelse og videreudvikling af det dialogbaserede miljøsamarbejde mellem de regionale miljønetværk organiseret i Key2Green og de nye tilsynsstrukturer efter kommunalreformen”, gennemførte de regionale miljønetværk 3 faglige arrangementer i samarbejde med de tre statslige miljøcentre, med ansvar for industritilsyn, Roskilde, Odense og Århus. Hensigten var at belyse mulighederne for at fortsætte det frivillige dialogbaserede samarbejde efter strukturreformen.

I løbet af projektet blev det klart, at i fem af de ni eksisterende regionale miljønetværk, var det dialogbaserede miljøsamarbejde mellem virksomheder og kommunerne, så solidt forankret i medlemskommunerne, at samarbejdet er fortsat, og i to tilfælde (Københavns Miljønetværk og Green Network) ligefrem styrket.

I de fire netværk i Region Syddanmark er miljøredegørelsesarbejdet solidt forankret især mellem virksomhederne og kommunernes miljøafdelinger. Her er det dels lykkedes at etablere et samarbejde med Miljøcenter Odense, dels gennem Region Syddanmark at sikre betydelige midler til det fortsatte samarbejde.

Tre ud af de øvrige regionale miljønetværk eksisterer fortsat, men på et usikkert grundlag, og med betydeligt færre ressourcer til rådighed end de fem ovennævnte netværk. Et sidste netværk, MILSAM, er et rent kommunal netværk, og fortsætter uændret.

Projektet har tydeliggjort de organisatoriske forskelle mellem de regionale miljønetværk, og ikke mindst den afgørende betydning en solid kommunal forankring har for det dialogbaserede miljøsamarbejde. Udfordringen for de enkelte netværk i forhold til at fastholde eller udvikle den kommunale forankring, bliver ikke mindre af, at den kommunale verden, ifølge sagens natur, også har været stærkt påvirket af strukturreformen.

Projektet har også belyst, at trods meget stor velvilje, så har de nyetablerede statslige miljøcentre også været meget pressede ressourcemæssigt, og der har kun været meget begrænsede ressourcer til rådighed for det dialogbaserede samarbejde udover det absolut nødvendige for at kunne fortsætte med miljøredegørelseskonceptet. De organisatoriske forskelle mellem landsdelenes netværk har dog også haft en ret afgørende betydning for muligheden for at etablere samarbejde med det enkelte statslige miljøcenter – med det bedste match imellem Miljøcenter Odense og de fire netværk i Region Syddanmark.

Hvor det dialogbaserede miljøsamarbejde mellem virksomheder og myndigheder således tidligere i væsentlig grad var båret af både amter og kommuner, er det i dag i praksis båret af kommuner – såvel økonomisk som handlingsunderstøttende. Det har medført en større spredning i de lokale miljønetværks styrke og organisering, og samlet set svækket et landsdækkende tilbud om privat-offentligt miljøsamarbejde.

De private parter oplever således – med enkelte regionale undtagelser - i disse år en svækkelse af tilbuddet om det dialogbaserede miljøsamarbejde, hvilket skaber undren og frustration i en tid hvor både markedet og den danske regering opfordrer til bæredygtig og ansvarlig produktion.