Dialogbaseret miljøsamarbejde, regionale miljønetværk organiseret i Key2Green og nye tilsynstrukturer efter kommunalreformen

Bilag B Handlingsplan for Key2Green 2008

Key2Green
Handlingsplan for Key2Green 2008.
Vedtaget på rådsmøde 10.04.08

Baggrund:

Udgangspunktet for formuleringen af Key2Greens handlingsplan for 2008, er dels den langsigtede (10 år) vision, og de tilhørende strategier, der blev vedtaget i 2006:

Key2Green skal i løbet af de næste 10 år:

  • Fortsat udbygge den fælles platform for samarbejde og udvikling mellem de regionale miljønetværk.
  • Udvikle sig til omdrejningspunktet for operationalisering og formidling af begrebet bæredygtig erhvervsudvikling.
  • Etablerer en platform for operationalisering af EU’s miljøpolitiske dagsorden - herunder ”Handlingsplan for miljøeffektiv teknologi”.

Efter strukturreformen, som blev gennemført ved årsskiftet 2006/2007, var der et naturligt behov for at samle op og operationalisere yderligere i forhold til den vedtagne vision og dertil hørende strategier. Der blev derfor gennemført en workshop i december 2008 for Key2Greens rådsmedlemmer.

Workshoppen havde overvejende fokus på den del af Key2Greens vision, der handler om at udbygge den fælles platform for samarbejde og udvikling mellem de regionale miljønetværk.

Workshoppen konkluderede at:

Key2Green skal have fokus på 3 kerneområder, hvor ambitionsniveauet gerne må være at kunne sætte en europæisk standard, eller endnu bedre være i verdensklasse! Her skal vores fælles kompetencer og værktøjer være i top!! Kerneområderne skal så vidt muligt kunne dækkes inden for rammen af kontingenterne.

De tre kerneområder er i prioriteret rækkefølge:

KEMIguiden
Netværksarbejdet
Miljøredegørelsen

Udover de tre kerneområder, som skal drives inden for rammerne af kontingentet, er der en række udviklingsområder, som kan igangsættes i det omfang, der kan skaffes finansiering.

De tre højst prioriterede udviklingsområder er – i prioriteret rækkefølge:

Kemikaliestyring og REACH arbejdet
2.a. Den sociale dimension af bæredygtighedsindsatsen (i myndighed-virksomhedsdialogen)
2.b. Virksomhedernes klimapåvirkninger

(Den sociale dimension og virksomhedernes klimapåvirkning er lige højt prioriteret)

I 2008 er der fokus på udvikling af et spildevandsmodul til KEMIguiden og et temamøde om Klima

Workshoppen identificerede også en række udviklingsområder af en vis interesse:

  • Internationalisering
  • Grønne indkøb
  • Affald

Med udgangspunkt i de til rådighed værende ressourcer, er der i 2008 ikke sekretariatsressourcer til rådighed for yderligere udvikling.

For at fastsætte helt konkrete mål for de tre hovedindsatsområder, blev det besluttet at de relevante udviklingsgrupper/netværkene mødes hurtigst muligt, for at fastsætte konkrete mål for de tre højest prioriterede områder.

KEMIguidens udviklingsgruppe holdt møde d. 8. februar og gennemgik deres forlag til udvikling af KEMIguiden. Med henblik på at drøfte og beslutte udviklingen inden for dette højest prioriterede område, samt netværksarbejdet, blev der indkaldt til netværksmøde d. 27. februar 2008. Miljøredegørelsesgruppen har længe planlagt et møde til afholdelse først d. 7. april, for at afvente det endelig resultat af udvalgsarbejdet med de grønne regnskaber.

På netværksmødet d. 27. februar Var der dog så mange emner at diskutere vedr. Kemikaliestyringsarbejdet, at der ikke blev tid til at diskutere målene for netværksarbejdet. Sekretariatet blev opfordret til at komme med et skriftligt oplæg til kommentering blandt netværkene. Oplægget blev i udkast sendt til netværkene d. 26. marts 2008, og alle netværk har pr. 1. april meldt tilbage.

Nedenstående forslag til handlingsplan er resultatet af ovenstående proces.

Med udgangspunkt i en samlet kontingentindbetaling på kr. 427.500,- er der 655 AC timer a kr. 500,- til rådighed og 250 HK timer a kr. 400,- til rådighed til kerneaktiviteter. Aktiviteter udover kerneaktiviteterne kan kun gennemføres i det omfang, der er ekstern finansiering til rådighed.

Vedtaget handlingsplan for Key2Green 2008:

1. KEMIguiden

KERNEAKTIVITETER KEMIguiden:

  1.1. Drift af KEMIguiden
Formål At kunne tilbyde medlemmer af miljønetværk et gratis og effektivt kemikaliestyringsværktøj, der er opdateret med relevante lister
Indhold Dialog med KEMIguidens udviklingsgruppe
Dialog med leverandører til KEMIguiden
Hot-line support til brugere
Ressourcer Kr. 45.000 kr. til hosting, opdatering af lister, samt hot-line fra sekretariatet i et begrænset omfang
Driftsopgave sekretær ca. 50 timer
Tovholder Miljønetværk Syd: ca. 15 timer (ikke finansierede)
Timing Løbende

  1.2. Udvikling af KEMIguiden
Formål Løbende at videreudvikle KEMIguiden i overensstemmelse med brugernes ønsker, og udviklingen i national/EU lovgivning
Indhold 3-4 årlige møder i KEMIguidens udviklingsgruppe
Indgåelse og opfølgning på kontrakt indgået med eksterne konsulenter og leverandører
Ressourcer Kr. 120.000 kr i ekstraordinært udviklingsbidrag fra netværkene i 2008
Alle netværk indbetaler ekstraordinært udviklingsbidrag, i alt kr. 90.000.
Kr. 30.000,- deles mellem netværkene på baggrund af antal brugere
Projektledelse fra sekretær ca. 90 timer
Tovholder: Miljønetværk Syd: ca. 150 timer (ikke finansierede)
Timing Løbende.

  1.3. Fastlæggelse af ophavsrettigheder og holdbar ejerskabsmodel vedr. KEMiguiden
Formål At sikre en juridisk-økonomisk holdbar ejerskabsmodel, der sikrer KEMiguiden som et aktiv, der tilhører KEMIguidens ejerkreds
At afklare ophavsrettighedsspørgsmål i forhold til COWI
Indhold Dialog med COWI og advokat
Ressourcer Kr. 20-25.000 i advokatbistand
Sekretær 50 timer
Timing Påbegyndt 3. kvartal 2007
Afsluttes senest 2. kvartal 2008

UDVIKLINGSAKTIVITETER KEMIguiden (ekstern finansiering)

  1.4. Udviklingsprojekt: Kemikaliestyring, substitution og spildevand
Formål Gennem samarbejde mellem virksomheder og myndigheder (kommuner, statslige miljøcentre såvel som MST) arbejde med at substituere miljøfremmede stoffer i virksomhederne processpildevand, for derigennem ved fælles indsats, at opnå en bedre vandkvalitet i de kystnære havområder, samt en bedre kvalitet slam fra de kommunale renseanlæg.
Et væsentligt mål med projektet er deslige, at lette virksomheder og myndigheders arbejde med vurdering af stoffers miljøskadelighed, som et vigtigt element i virksomhedernes ansøgninger og myndighedernes tilladelser.
Forenkling af arbejdet med vurdering af A, B og C stoffers farlighed.
Indhold Kortlægning af potentielle ’problem områder’ m.h.t. særlige områder, hvor der er problemer med vandkvaliteten
Udvikling af spildevandsmodul der kobles på KEMiguiden og gøres tilgængeligt på den åbne del af KEMIguiden
Udvikling af projektorganisation
Udvikling af kompetencer hos virksomheder, myndigheder og renseanlæg
Ressourcer Kr. 800.000 i 2008
50 timer fra sekretariatet: forberedelse og udarbejdelse af ansøgning
Projektledelse og formidling via sekretariatet betales over projektmidler ca. 500 timer.
Netværks tid til gennemførelse af projektet i 2008 ca. 50 timer x kr. 695.
Tovholder: MILSAM ca. 250 timer finansieret over projektmidlerne
Samlet ansøgning over tre år ca. kr. 3.000.000
Timing Igangsættelse afhænger af tilsagn om finansiering
Tidligst muligt i 2. halvår 2008
Projektet forventes at løbe over 3 år

  1.5. Udviklingsprojekt: REACH Opdatering af manualen i Kemikaliestyring, og trykning af x antal eksemplarer
Formål Opdatering af den eksisterende manual i kemikaliestyring således at REACH forordningen indgår hvor det er hensigtsmæssigt og relevant.
Undersøge hvordan manualen bedst muligt kan nyttiggøres i forhold til udvalgte uddannelsesinstitutioner, der uddanner fremtidens miljø- og kemikalieansvarlige.
Indhold Manualen gennemskrives af projekt medarbejder Lise Emmy Møller, på baggrund af erfaringerne fra vækstgruppeforløbet i kemikaliestyring, og REACH formidlingsprojektet.
Manualen tilrettelægges som en tryksag – netværkene tager stilling til om der skal produceres et ’ringbind’, som følger design og lay-out principper fra den fælles manual i miljøredegørelse.
Manualen produceres
Identifikation af relevante uddannelsesinstitutioner og dialog med samme vedr. distribution af manualen med henblik på at denne kan indgå i undervisningen.
I øvrigt distribution via netværkene.
Ressourcer Kr. 119.000 i uforbrugte midler fra projektet ’vækstgruppeforløb i kemikaliestyring’ – er godkendt af MST.
Ca. kr. 57.000 til honorarer og kr. 62.000 til produktion af manualen i kemikaliestyring
Projektmedarbejder Lise Emmy Møller
Timing Gennemskrivning og klargøring til tryk: April 2008
Produktion og dialog med udvalgte uddannelsesinstitutioner: maj-juni 2008

2. Netværksarbejdet

KERNEAKTIVITETER Netværksarbejdet

  2.1. Koordinering og videndeling mellem de regionale miljønetværk og foreningens øvrige medlemmer.
Formål At drive foreningen Key2Green
Indhold Afholdelse af 2 rådsmøder med deltagelse af Key2Greens rådsmedlemmer
Afholdelse af 2 netværksmøder med deltagelse af koordinatorerne fra de regionale miljønetværk
Afholdelse af 1 temadag med deltagelse af repræsentanter fra alle Key2Greens medlemmer
Afholdelse af generalforsamling med deltagelse af repræsentanter fra alle Key2Greens medlemmer
Bogføring og administration
Ressourcer 200 timer til møder
250 timer til bogføring, regnskab, korrespondance og arkivering
100 timer til post, koordinering og personale
Timing Mødeplan:
27.02.08: Netværksmøde
10.04.08: Rådsmøde og Generalforsamling
10.06.08: Juni  Netværksmøde
August:   Temamøde: Klima
17.09.08: Netværksmøde
Nov.        Rådsmøde

UDVIKLINGSAKTIVITETER Netværksarbejdet– ekstern finansiering

  2.2. Opdatering af Key2Greens hjemmeside
Formål En opdatering af Key2Greens hjemmeside, så hjemmesiden afspejler Key2Greens hovedaktiviteter; netværksarbejde, kemikaliestyring og miljøredegørelser
Indhold Hjemmesiden re-designes, nye tekster udvikles, gamle revideres
Ressourcer Kr. 75.000
90 timer
Midler fra MST
Timing Lancering d. 10. april 2008

  2.3 Opsamling på workshop
Formål  
Indhold Formulering af handlingsplan for 2008
Formulering af langsigtet strategi på udvikling af netværksarbejdet
Præsentation af samme for MST og danske regioner/erhvervsfremmesystemet
Støtte til netværk der ønsker at udarbejde ansøgninger til regioner om midler
Ressourcer 65 timer
Timing 1. og 2. kvartal 2008

  2.4. Dialog med potentielt nye medlemmer
Formål Støtte spirende interesse i en række kommuner rundt om København for egentlig netværksdannelse
Indhold Kontakt til samtlige kommuner der deltog i projektet ’Miljøvis’
Ressourcer 40 timer
Timing 1. og 2. kvartal 2008

3. Miljøredegørelsen

KERNEAKTIVITET Miljøredegørelsen

  3.1. Opdatering af miljøredegørelsesmanualen i overensstemmelse med ny lovgivning for Grønne regnskaber
Formål At sikre, at den fælles miljøredegørelse er i overensstemmelse med gældende dansk lovgivning
Indhold 2-3 møder i Miljøredegørelsesgruppen
Ressourcer 40 timer
Timing Afhænger af offentliggørelse af den nye bekendtgørelse – formodentlig tidligst i 3. kvartal 2008

  3.2. Opdatering af miljønøgletal i samarbejde med MiljøForum Fyn
Formål At sikre, at alle der ønsker det, har let adgang til relevante nøgletal i forbindelse med udarbejdelse af miljøredegørelser og/eller grønne regnskaber
Indhold Årligt at sikre at alle nøgletal er opdaterede
Kritisk gennemgang af kildemateriale og beregninger
Ressourcer Sekretær 20 timer
MiljøForum Fyn
Timing 3. kvartal 2008 (’energital’ dog forår)

  3.3. Vedligehold af hjemmeside
Formål At holde alle interessenter løbende orienteret om aktiviteter i Key2Green
Med fokus på:
Netværksarbejdet
Kemikaliestyring
Miljøredegørelsen og andre fælles værktøjer
At orienterer om aktuelle temaer og aktiviteter i Key2Green, aktiviteter blandt medlemsorganisationerne, samt formidle udvalgte nyheder.
At sikre at alle fælles værktøjer er opdaterede og formidlet på den mest hensigtsmæssige måde
Indhold Løbende opdatering
Vedligehold af kontaktdatabase
Ressourcer Sekretær 30 timer
Timing Løbende

  3.4. Opdatering af Fakta ark
Formål Fakta arkene understøtter arbejdet med miljøredegørelse og miljøledelsesarbejdet generelt.
Fakta arkene skal løbende opdateres, så de er i overensstemmelse med nyeste danske og internationale lovgivning
Indhold Overvågning af relevante emner, systematisk gennemgang af Fakta ark og kvalitetssikring
Ressourcer Sekretær 20 timer
Netværkstid: 8 x 24
Timing Løbende

  3.5. Opdatering af Miljølovgivning i samarbejde med Københavns Miljønetværk
Formål At formidle relevant lovgivning på en let tilgængelig og overskuelig måde
Indhold På baggrund af filer, udarbejdet af Københavns Miljønetværk opdateres Key2Greens hjemmeside
Ressourcer 10 timer
Timing Januar og august

 



Version 1.0 Juni 2009, © Miljøstyrelsen.