5 Konklusion og anbefaling

Opfølgning på implementering af den ny metode til analyse for olie i jord - Supplerende undersøgelser

Der er indsamlet data for i alt 209 jordprøver, der er analyseret for kulbrinter efter henholdsvis Reflab metode 4 og VKI-metoden, heraf er 51 prøver analyseret for indhold af biogene kulbrinter i henhold til Reflab metode 4.

Resultaterne viser, at for det samlede datasæt bliver 29% klassificeret som forurenede, hvis Reflab metode 4 (under korrektion for biogene kulbrinter) og de tilhørende kriterier anvendes, mens de ved brug af VKI-metoden og tilhørende kriterium ikke ville blive klassificeret som forurenede.

I denne supplerende undersøgelse er 51 jordprøver indsamlet og analyseret for olieindhold efter hhv. VKI-metoden og Reflab metode 4, inklusiv analyse for biogene kulbrinter. Jordprøverne blev visuelt bedømt som muldholdige prøver (i alt 29 prøver) eller ikke-muldholdige prøver (i alt 22 prøver). På baggrund af resultaterne er det beregnet, hvor stor en andel af jordprøverne, som vil blive klassificeret forskelligt ved brug af de to analysemetoder og de tilhørende kvalitetskriterier (Tabel 5.1).

Tabel 5.1 Andel jordprøver, som opnår forskellig bedømmelse ved de to analysemetoder med tilhørende kvalitetskriterier. Der er for Reflab metode 4 korrigeret for indhold af biogene kulbrinter.

Vurdering baseret på:	Andel i procent	Metode, der giver højest resultat for nævnte andel
Hele datasættet (51 jordprøver)	8	Reflab metode 4
Muldholdige jordprøver (29 prøver)	25	Reflab metode 4
Ikke-muldholdige jordprøver (22 prøver)	9	VKI-metode

Resultaterne af undersøgelsen understøtter formodningen om, at det primært er for de muldholdige prøver, at de to analysemetoder (inklusiv kriterier) giver forskellig bedømmelse af, om jordprøverne overskrider jordkvalitetskriteriet eller ej. Undersøgelsen viser endvidere, at for denne type af jordprøver vil det kunne forventes, at en betydelig andel (omkring 25%) af jordprøverne vil blive bedømt forskelligt ved anvendelsen af de to analysemetoder – over jordkvalitetskriteriet med Reflab metode 4 og under jordkvalitetskriteriet med VKI-metoden.

For jordprøver uden visuelt indhold af muld viser undersøgelsens resultater, at 9% af jordprøverne vil blive bedømt forskelligt efter de to analysemetoder og tilhørende kriterier – denne gang vil flest prøver blive bedømt som værende over jordkvalitetskriteriet efter VKI-metoden med tilhørende kriterium. Analyse af biogene kulbrinter har for denne type af jordprøver ikke betydning for bedømmelsen. For jordprøver uden indhold af muld eller andet organisk materiale vil der altså ikke være behov for at analysere for biogent indhold.

Samlet antyder resultaterne, at anvendelse af en gennemsnitlig korrektionsfaktor ved overgang fra VKI-metoden til Reflab metode 4 med gyldighed for både lavt forurenede muldholdige jorder og forurenede ikke-muldholdige jorder ikke er mulig. Det skal bemærkes, at formålet med analyse for sum af kulbrinter netop er at kategorisere jorden i forskellige forureningskategorier. Endvidere foreligger der ikke en operationel, kvantitativ metode til at opdele jordprøver muldholdige og ikke-muldholdige.

På baggrund af de opnåede resultater ser DHI følgende muligheder for aktion på problemstillingen vedrørende Reflab metode 4. Vi anbefaler, at Miljøstyrelsen nøje overvejer fordele og ulemper for hver af de skitserede muligheder.

Aktion	Fordel	Ulempe
1 Genindføre anvendelse af Reflab metode 4 for alle jordtyper
Genindføre Reflab metode 4 som den metode, Miljøstyrelsen anviser til analyse af olie i jord Dette vil kræve, at tilliden til metoden genoprettes, for eksempel ved dialog og kommunikation mellem Miljøstyrelsen, Referencelaboratoriet, laboratorierne og aktører Analyseteknisk forbedring og eventuel videre udvikling af metoden til korrektion for biogene kulbrinter vil være nødvendig	Der er opstillet jordkvalitetskriterier for både fraktioner og sum af kulbrinter samt forslag til afskæringskriterium, noget som har været efterspurgt af aktørerne og Miljøstyrelsen Udvidet fraktionsopdeling giver grundlag for mere retvisende risikovurdering i forhold til grundvand Subjektiv klassificering af kulbrinter efter oprindelse (benzin, diesel, etc.) undgås Metoden giver bedre præcsion og genfinding end VKI-metoden Metoden reducerer analysefejl for BTEX og reducerer omkostninger ved PAH analyse	Risiko for et forhøjet indhold af kulbrinter i forhold til den hidtil anvendte metode for overflade-/muldjorde – også efter korrektion for biogene kulbrinter For jordprøver indeholdende muld eller andet organisk materiale vil der være behov for at analysere og korrigere for biogene kulbrinter
2. Tilbagetrække Reflab metode 4 permanent og vende tilbage til VKI-metoden for alle typer af jordprøver
Tilbagetrække Reflab metode 4 permanent og anvise VKI-metoden Indskærpe den rette anvendelse af VKI-metoden, herunder at søjleoprensning ikke må finde sted	Reduktion af utilsigtet deponering af letforurenet muldjord på grund af utilstrækkelig biogen korrektion og problemerne ved fastlæggelse af retvisende korrektionsfaktor	Den utilfredsstillende præcision og genfinding ved VKI-metoden og de manglende kriterier for fraktioner skal accepteres Hvis der skal etableres et et afskæringskriterium, skal dette reformuleres i forhold til VKI-metoden Problemstilling vedrørende biogene kulbrinter er uløst Udgifter til udvikling og implementering af Reflab 4 metoden (hos Miljøstyrelsen og laboratorierne) er tabt
3 Overgå til kriterier baseret på enkeltstoffer
Beslutte at overgå til kriterier baseret på enkeltstoffer med erkendt skadelig virkning i erkendelse af, at det ikke er muligt at nå frem til en tilfredsstillende metode for sum af kulbrinter. Igangsætte et hurtigt arbejde med henblik på at frembringe et forslag til jordkvalitetskriterier for olie i jord baseret på analyse af enkeltstoffer indenfor en fastsat periode. Tilbagetrække Reflab metode 4 og fastholde, at VKI-metoden benyttes, indtil disse kriterier er klar til implementering	Kriterier rettet imod de stoffer, som reelt udgør en risiko for arealanvendelse, luft og grundvand, de skadelige stoffer. Ingen utilsigtet undersøgelse, oprydning og deponering af jord uden for højt indhold af skadelige stoffer	Identifikation af og konsensus om skadelige stoffer, samt opstilling af kriterier vil betyde omkostninger og tage tid