Bilag A

Opfølgning på implementering af den ny metode til analyse for olie i jord - Supplerende undersøgelser

Højvang Miljølaboratorium Kommentar til Reflab4 metoden

Fordele
Én ekstraktion frem for to.
Arbejde med toluen undgås (ved PAH-analysen)


Ulemper
Ekstraktionen er mere tidskrævende.
Det er svært at fremskaffe tilstrækkelig ren acetone (ofte snavs i intervallet C6-C10, der interfererer på totalkulbrinte-analysen).
Faseadskilelse efter ekstraktion er ikke nær så god som tidligere.
GC-MSD analysen for PAH’er er ikke nær så robust som den "gamle" metode, hvor der anvendes toluen som ekstraktionsmiddel.
Store totalkulbrinte-bidrag fra biogene komponenter.
GC-FID analyse for fratrækning af biogene kræver en manuel placering af basislinie, der kan være meget individuel/personafhængig.
Metoden for fratrækning af biogene komponenter fratrækker kun en lille andel af prøvens faktiske biogene indhold.

Billede: Milana logo

Milana

Helsingør den 23.10.08 CH

Evaluering af REFLAB 4:2008.

MILANA A/S har nu arbejdet med REFLAB 4 metoden siden 1. april 2008. Det har været positivt at arbejde med acetone frem for toluen, når man tænker på arbejdsmiljøet og risiko for kontaminering i laboratoriet, hvor der i samme prøver analyseres for toluen. Endvidere opnår man en ekstraktion af kulbrinter og PAH fra samme prøvemateriale.

Igennem 1990’erne har flere laboratorier udført analyse af kulbrinter ved ekstraktion med dichlormethan. Dette blev i 1998 fravalgt som anbefalet ekstraktionsmiddel, da det gav anledning til alt for mange positive prøver for kulbrinter. Stoffets polære egenskaber betyder, at der ved ekstraktion bliver medbestemt en række stoffer som ikke stammer fra petrogene produkter. Når man i dag vælger at benytte et polært stof som acetone, ses denne effekt på tilsvarende vis.

Ved analyse af råjorde/intakt jorde, altså jord der ikke indeholder organisk stof, ses en udmærket ekstraktion af petrogene produkter. Ved analyse af prøver, hvor der er et indhold af organisk stof som f.eks. plantedele/rødder, ses et markant forhøjet indhold af de højtkogende kulbrinter.

I REFLAB 4 beskrives to trin til bestemmelse af biogene kulbrinter, i det man vælger at kvantificere indholdet af sitosterol/phytosteroler samt ulige n-alkaner. MILANA har lavet en række analyser, hvor indholdet af biogene kulbrinter er bestemt. Ved analyserne er sitosterol/phytosteroler lokaliseret ved ion 93 på GC/MS og efterfølgende beregnet ved GC/FID. I prøver der indeholder kulbrinter med et mønster der svarer til muld/tørv og stort set ikke indeholder PAH’er eller olieprodukter er det muligt at beregne phytosteroler. I prøver der indeholder PAH’er og/eller olieprodukter er det ikke muligt at beregne indholdet af phytosteroler ud fra GC/FID, idet det ikke er muligt at skelne mellem de enkelte toppe. Denne korrektion vil således kun give mening i prøver der udelukkende består af naturstoffer.

I de prøver, hvor det har været relevant at analysere for biogene kulbrinter, har indholdet af ulige n-alkaner ikke kunne beregnes. Det er uklart for MILANA hvordan ulige n-alkaner kan relateres til naturlige kulbrinter. Ulige n-alkaner findes også i olieprodukter!

MILANA har udført en ekstraktion af spagnum, og beregnet indholdet af sitosterol/phytosteroler ud fra ion 93. Ved beregning ved GC/FID jf. REFLAB 4, kan her bestemmes cirka 30% af indholdet. Det er således MILANAs vurdering, at der ved analyse ved REFLAB 4 er stor usikkerhed omkring prøver, der indeholder organisk stof i form af plantedele/rødder, idet man først får dette med i bestemmelsen og derefter forsøger at korrigere for det.

Økonomisk set vil analyse med REFLAB 4 ikke være en fordel. Analyse ved GC/MS og efterfølgende manuel beregning af prøverne ved GC/FID vil betyde en væsentlig større udgift til analyser. Endvidere vil leveringstiden være væsentlig længere end den nuværende, hvor analyseresultater typisk leveres på 5 dage eller fra dag til dag.

MILANA vil naturligvis stå til rådighed for en videre evaluering og tilretning af metoden.

Billede af brev