Bilag A: Spørgeguide

Kommunikation som styringsmiddel til affaldsforebyggelse i husholdninger - En kortlægning af barrierer og muligheder

Spørgeguide: Interviews om affaldsforebyggelse

TELEFONINTERVIEW

Indledning

Goddag, mit navn er Christina Nielsen. Jeg ringer fra kommunikations- og analysevirksomheden Operate.

Vi er ved at lave et projekt om affaldsforebyggelse for Miljøstyrelsen. En vigtig del af projektet er at interviewe en række borgere for at finde ud, hvilke affalds- og indkøbsvaner danskerne har. Samtidig vil vi gerne undersøge, hvilke forhold der kan påvirke adfærden.

Vi har en aftale om, at jeg skulle ringe til dig i dag kl. X – passer det dig at tale nu?

Jeg skal starte med at sige tak, fordi du vil deltage i undersøgelsen. Jeg skal også fortælle, at dine svar naturligvis vil blive behandlet anonymt, og at interviewet vil vare cirka 30 minutter.

Alder:
Køn:
Bopæl:
Boligtype:
Husstandens størrelse:
Opvækst:
Uddannelse:
Årsindkomst:

OM AFFALDSFOREBYGGELSE
Jeg vil starte med et lidt bredt og åbent spørgsmål om, hvad du forstår ved affaldsforebyggelse?

I forlængelse af dette svar giver vi vores definition af termen – som den bruges i interviewet:

Definition affaldsforebyggelse:

Affaldsforebyggelse omfatter alle aktiviteter, der fører til en reduktion i dannelsen af affald, eller som gør affaldet mindre farligt.

Det danske returflaskesystem og genbrug af bl.a. møbler og tøj er fx affaldsforebyggende, da produkterne her bruges igen i deres oprindelige form og til deres oprindelige formål.

Det kan også være at købe genopladelige batterier og undgå engangsprodukter såsom paptallerkener, plastbestik og engangsvaskeklude.

Eller det kan være at købe produkter af høj kvalitet, så de holder længere og kan betale sig at reparere – og at undgå at købe mere mad, end man har brug for.

Affaldsforebyggelse er altså alle de aktiviteter, der kan reducere mængden af affald – og det kan både være aktiviteter, der vedrører købet – og dermed den produktion, der er gået forud – aktiviteter, der vedrører brugen og aktiviteter der vedrører den måde, man skiller sig af med produktet på.
Jeg vil i resten af interviewet spørge ind til forskellige former for affaldsforebyggelse, men vil gerne starte med et åbent spørgsmål om, hvad du umiddelbart kan komme i tanke om, at du gør for at forebygge affald (og uddybende om årsager)?

Der spørges uddybende til årsager til at personen forebygger (vi lever i overflodssamfund, en følge af klimadebatten, vi genererer for meget affald, opdraget til at vi skal passe på miljøet etc.)

OM AFFALDSFOREBYGGENDE ADFÆRD

Hvad er vigtigt for dig, når du køber ind?
Der spørges åbent, men nedenstående kan nævnes som supplement.
- Pris
- Kvalitet
- Tilgængelighed
- Mode og image (socialt tilhørsforhold)
- Miljø
- Sundhed
- Social ansvarlighed (fx fairtrade)
- Holdbarhed, levetid
Så kommer der nogle spørgsmål om, hvor meget du tænker du over at minimere mængden af affald, når du køber ind. Jeg vil bede dig om at svare i en af kategorierne ”aldrig”, ”somme tider” eller ”altid” og uddybe dit svar:
- I hvor høj grad overvejer du varens emballage i salgssituationen?
- I hvor høj grad tænker du over, hvilke råstoffer – og hvor mange af dem – der er blevet brugt til at producere et produkt?
- I hvor høj grad overvejer du varens indhold af farlige stoffer?
- I hvor høj grad går du efter produkter med lang brugsværdi (fx undgå engangsvaskeklude og engangsbestik samt tilstræbe genopladelige batterier og genopfyldelig emballage)?
- I hvor høj grad er du bevidst om kun at købe varer, som du har et reelt behov for?
- I hvor høj grad tænker du over produktets levetid – dvs. dets kvalitet, vedligeholdelseskrav og reparationsmuligheder?
- I hvor høj grad tænker du over, hvor en vare er produceret – altså om den fx er lokalt produceret og dermed ikke har krævet megen transport?
- I hvor høj grad overvejer du, hvordan du kan bortskaffe, altså komme af med, produktet og dets emballage?.
- I hvor høj grad bruger du indkøbsnet og -tasker frem for poser?
Hvad er din holdning til dele-ordninger – dvs. ordninger, hvor flere personer eller husstande deles om fx værksted, vaskeri eller biler?
Her spørges først til den generelle indstilling – derefter til specifikke ordninger jf. nedenfor
Det skal afdækkes, om personen kan forestille sig at være med i sådanne ordninger.
- Dele bil med andre?
- Dele værktøj med andre?
- Dele haveredskaber med andre?
- Dele fryser med andre?
- Dele vaskeri med andre?
Hvad er din holdning til at få repareret ting, når de går i stykker?
Her spørges først åbent – der spørges ind til nedenstående, hvis personen ikke selv kommer ind på det.
- Hvilke ting får du allerede repareret?
- Hvad er dine kriterier for at få ting repareret
  - Tingen skal have kostet/koste minimum x antal kroner at anskaffe
  - Tingen skal være svær/umulig at erstatte
  - Det skal være nemt og billigt at få tingen repareret.
- Hvad kunne få dig til at få repareret flere ting?.
Hvad er din holdning til genbrug?
Først spørges til overordnet indstilling – dernæst spørges ind til fremførte holdning via nedenstående

I forhold til at købe genbrugsvarer (gerne flere svar):
- Jeg gør det for at spare penge
- Jeg gør det, fordi det er hyggeligt at få ting med en historie.
- Jeg gør det, fordi det er godt for miljø/klima
- Jeg gør det, fordi det ikke er muligt at købe tingen fra ny
  
  I forhold til ikke at købe genbrugsvarer (gerne flere svar):
- Jeg mener ikke, at der er noget særligt at spare ved det
- Jeg synes, at det er ulækkert
- Jeg synes, det er utjekket
- Jeg synes, at det er besværligt og tager for meget tid
- Jeg synes, at det giver mig et dårligt udvalg
- Jeg har haft dårlige erfaringer med det
- Jeg har ikke tænkt over det som en mulighed
  
  I forhold til at sælge ting eller forære dem væk (gerne flere svar):
- Jeg synes, at det er rart at få penge for noget, som jo ellers bare skal smides ud.
- Jeg synes, at det giver god samvittighed i forhold til miljø og klima
- Jeg synes, at det er rart at vide, at jeg på den måde kan hjælpe andre mennesker
  
  I forhold til ikke at sælge ting (gerne flere svar):
- Jeg synes, at det er besværligt (aflevere, indsætte annonce, opmagasinere ting)
- Jeg synes ikke, at det er økonomisk motiverende
- Jeg synes, at det er ulækkert, at andre skal bruge mine ting
- Jeg har ikke tænkt over, at andre måske kan bruge mine gamle ting
- Jeg har dårlige erfaringer med at sælge ting til andre
Hvilke steder til køb og salg af genbrugsvarer kender du til?
- Genbrugshjørner på genbrugspladser
- www.trendsales.dk
- www.storskrald.dk
- www.dba.dk
- Genbrugsbutikker
- Loppemarkeder
- Andre.
Modtager du reklamer og tilbudsaviser?

Hvis ja:
Hvorfor?.
Har du overvejet at sætte en ”nej tak til reklamer-klistermærke” op?
Kunne du overveje det?

Hvis nej:
Hvorfor ikke?
Læser du i stedet reklamerne på nettet?
Hvad er din holdning til madspild – dvs. at man køber mere mad, end man har behov for, og derfor ender med at smide mad ud?
Der spørges åbent – nedenstående kan nævnes, hvis personen ikke kan forholde sig til det åbne spørgsmål
- Det kan ikke undgås.
- Det har jeg ikke tænkt så meget over.
- Jeg smider for meget ud, fordi jeg køber for meget og ikke får koordineret mine indkøb med mine behov.
- Hvis der blev sat fokus på det i medierne, kunne jeg godt blive bedre til at købe mindre ind, planlægge, fryse ned og den slags.
- Det er et problem, at butikkerne giver mængderabat, da man dermed køber mere, end man har brug for.
- Jeg forsøger så vidt muligt at undgå det. (Her spørges ind til årsagen; miljø, CO₂-udledning ved produktion, folk sulter andre steder eller andet)
Til husejere: Har du hjemmekompostering?
- Hvis ja: hvorfor?
- Hvis ja: Hvad hjemmekomposterer du? Kun haveaffald, kun køkkenaffald, eller begge dele?
- Hvis nej: hvorfor ikke?
OM MULIGHEDERNE FOR AFFALDSFOREBYGGENDE ADFÆRDSÆNDRINGER

Til sidst kommer der nogle spørgsmål, der handler om, hvad der kan få dig til at forebygge mere affald, end du allerede gør.
Hvilke former for budskaber lytter du til på miljøområdet?
Her spørges i første omgang åbent – dernæst spørges specifikt til nedenstående (svar ja, nej eller somme tider)
- Hvis min adfærd skader miljøet.
- Hvis andre ser ned på min adfærd.
- Hvis min adfærd er ulovlig.
- Hvis andre gør noget andet og mere miljøvenligt end mig.
- Hvis jeg kan spare penge via mere miljøbevidst adfærd..
- Hvis jeg ved små ændringer i mine indkøbsvaner (fx købe miljømærket eller undgå faresymbol-produkter) kan være miljøvenlig uden at det koster hverken mere eller mindre – og uden at det gør livet besværligt for mig.
Hvis Miljøstyrelsen vil gennemføre en kampagne, der skal få os danskere til at producere mindre affald – hvad ville så være vigtigt for at nå dig med kampagnen?
Her spørges i første omgang åbent – derefter stilles nedenstående mere specifikke spørgsmål
- Jeg vil nok ikke lave ret meget om, selv om der bliver lavet en kampagne om at forebygge affald..
- Humoristisk tilgang versus skræmmekampagne.
- Gode råd til hverdagen.
- Økonomiske gevinster ved at lave vaner om.
- Information om, at små ændringer i hverdagen kan have stor betydning for klima og miljø..
- Mere information om, hvor meget affald der skabes ved at producere, bruge og bortskaffe forskellige produkter – og de klima- og miljømæssige problemer, der er forbundet hermed.
- Kommunikationskanaler: Hjemmeside, folder, tv, artikler i forskellige medier, mere information i købssituationerne, andet..
- Parter: Involvering af din kommune, af detailhandlen, af producenter, andre?.
Til sidst vil jeg nævne fire forskellige udsagn for dig. Jeg læser dem op enkeltvis og vil gerne høre, om de gør indtryk på dig og i så fald hvorfor/hvorfor ikke:
- En gennemsnitlig dansk familie kan spare over 5.000 kr. om året ved kun at købe den mad, som de faktisk spiser. (gevinst)
- Et højt bjerg af affald er udtryk for lav moral. (moral)
- Madaffald belaster både din skraldespand og klimaet. (klima)
- Det, der fylder én skraldepose hos dig, har allerede fyldt 30 skraldeposer under produktionen. (synliggørelse af usynligt affald)