|
Konsekvenser af REACH for elektronikvirksomheder – krav til downstream brug af præparater og fremstilling af artikler Sammenfatning og konklusionerVirksomhederne i elektronikbranchen er producenter, importører og leverandører af elektroniske artikler og vil alle i større eller mindre omfang blive berørt af den nye europæiske kemikalielovgivning REACH. Det var projektets formål at afklare og formidle, hvordan elektronikvirksomheder bliver berørt af REACH og hvordan virksomhederne skal implementere REACH. Projektet har omfattet følgende aktiviteter:
Projektet blev udført i perioden oktober 2006 – marts 2008. Aktiviteterne blev gennemført af elektronikvirksomhederne Bang & Olufsen A/S, BB Electronics a/s, Dantrafo Horsens A/S, GPV Group A/S, Grundfos A/S og OFS Fitel Denmark ApS i samarbejde med ITEK, DI og DHI. Gennem bilaterale møder med den enkelte virksomhed og fem fælles ERFA-møder blev der arbejdet med afklaring af virksomhedernes roller under REACH, kemikaliekortlægning, vurdering af hvorvidt artikler indeholder potentielt godkendelsespligtige stoffer, kontakt til leverandører samt strategier for implementering af REACH. Gennemførelse af casestudier var en af projektets hovedaktiviteter. Her fik virksomhederne mulighed for helt konkret at erfare nogle af lovgivningens konsekvenser for deres virksomhed. Der blev arbejdet med to casestudier:
Fem af virksomhederne deltog i casen med forsyningskæden, som blev bygget op omkring en fiktiv artikel – telefonen BeoCom XX. Hver virksomhed producerede en artikel, som skulle indgå i den fiktive telefon. Da virksomhederne indgik i samme forsyningskæde, havde de brug for at kommunikere indbyrdes under gennemførelse af casen. Deltagerne i projektet, som hovedsageligt kom fra virksomhedernes miljøafdelinger, måtte også kommunikere internt i egen virksomhed for at fremskaffe oplysninger om kemikalieforbrug til produktion af egen artikel, oplysninger om indkøbte artikler, kontaktpersoner til leverandører osv. Resultatet af kemikaliekortlægningen viste, at der blandt de forbrugte kemikalier var stoffer af den type, som kan blive inkluderet på Kemikalieagenturets kandidatliste over potentielt godkendelsespligtige stoffer. Koncentrationen i casens artikler var dog af en størrelsesorden (< 0,1 vægtprocent), som ikke ville medføre forpligtelser for artikelproducenten om levering af oplysninger om stoffet til kunder¹ eller anmeldelse til Kemikalieagenturet. En opgørelse over antallet af indkøbte artikler på en af virksomhederne viste, at antallet af forskellige artikler anvendt i produktionen af en ny artikel kunne overstige 1000. Det betyder, at denne virksomhed har mere end 1000 artikler, som den skal forholde sig til for at vurdere sine forpligtelser som artikelproducent. Kommunikation til eksterne leverandører af kemikalier og artikler blev afprøvet i begge casestudier. Hovedformålet med kommunikationen var at få leverandørerne til at tilkendegive, hvorvidt de ville leve op til deres forpligtelser under REACH. Et andet formål var at skabe opmærksomhed om REACH og få etableret en kontakt til leverandøren, som kunne danne basis for et fremtidigt samarbejde. Kommunikationen foregik ved udsendelse af breve med afkrydsningsskemaer, telefonisk dialog, og en af virksomhederne havde et møde med deres amerikanske leverandør af et essentielt kemisk produkt. Leverandørens sikkerhedsdatablad indeholdt ikke den eksakte sammensætning af produktet, og leverandøren havde ved en tidligere lejlighed ikke været interesseret i at oplyse sammensætningen. Mødet med leverandøren viste, at han kendte REACH og havde planer om at etablere en enerepræsentant i EU. Det andet casestudie havde fokus på udformning af leverandørbreve og informationer til kunder. En stor del af arbejdet bestod i at definere i hvilken form, dokumentationen skulle returneres fra leverandørerne for fremtidig registrering i virksomhedens interne datasystem. Den generelle erfaring var, at det var overordentligt vanskeligt at få en kommunikation i gang især med artikelleverandører. En væsentlig årsag var uvidenhed om REACH og de nye forpligtelser. En nærmere analyse af kommunikationen med kemikalieleverandører viste, at det primært var producenter af rene kemiske stoffer og større producenter af kemiske produkter, som responderede hurtigt. Når agenten eller underleverandøren var placeret langt nede i forsyningskæden, var det straks vanskeligere at få kommunikationsprocessen i gang. Arbejdet med casestudierne viste nødvendigheden af et tværorganisatorisk arbejde, og erfaringerne viser, at implementering af REACH ikke er en opgave alene for en miljøafdeling. Det er nødvendigt, at ledelsen inddrages, og at der arbejdes på tværs af organisationen. Projektets erfaringer og resultater er blevet formidlet gennem afholdelse af et seminar med deltagelse af ca. 60 elektronikvirksomheder samt etablering af en webside med værtskab hos ITEK, DI ( http://itek.di.dk/Mit+fagomraade/Elektronik/REACH/ ). Websiden er udviklet i projektet og indeholder tekst og videooptagelser med interviews af repræsentanter fra de elektronikvirksomheder, som deltog i projektet. Konklusion og anbefalinger Foruden rollen som artikelproducent kunne samtlige virksomheder i projektet også tilføje rollen som industriel bruger af kemiske stoffer. Begge roller hører til i gruppen af downstream-brugere under REACH. En downstream-bruger af et kemikalie er forpligtet til at anvende kemikaliet i overensstemmelse med et medfølgende sikkerhedsdatablad og et eventuelt eksponeringsscenarium. En downstream-bruger har ret til at gøre sin leverandør bekendt med sin anvendelse af et kemikalie. Det anbefales derfor, at elektronikvirksomheder, som bruger et kemikalie på en måde, der ikke er typisk for branchen, informerer leverandøren. Alternativt kan virksomheden beslutte selv at gennemføre en kemikaliesikkerhedsvurdering for den pågældende anvendelse af stoffet. Hovedparten af de deltagende virksomheder viste sig også at være artikelimportører. Artikelimportøren og –producenten har de samme forpligtelser til at levere oplysninger til deres kunder om hvorvidt artiklerne indeholder særligt problematiske stoffer, som er inkluderet på kandidatlisten over mulige godkendelsespligtige stoffer. Fra 1. juni 2011 skal virksomhederne også anmelde de særligt problematiske stoffer, som måtte forekomme i deres artikler, til Kemikalieagenturet.. Kandidatlisten over særligt problematiske stoffer er publiceret på Kemikalieagenturets hjemmeside². Det anbefales, at elektronikvirksomheder, som importerer eller producerer artikler, udarbejder en politik og strategi for deres arbejde med indsamling af oplysninger om potentielle kandidatlistestoffer i deres artikler. Det vil sige CMR1-2-stoffer³, potentielle PBT4- eller vPvB5-stoffer og stoffer med hormonforstyrrende effekter. Elektronikbranchen har i forvejen en række erfaringer med indsamling af oplysninger fra virksomheder uden for EU. En erfaring som blev erhvervet gennem arbejdet med implementering af RoHS direktivet. Det anbefales, at branchen samler og analyserer disse erfaringer med det formål at udarbejde en manual for det tilsvarende arbejde, som nu forestår under REACH. Manualen kan bl.a. omfatte forslag til, hvordan en virksomhed kan prioritere sin indsats, oplysninger om hvilke elektroniske artikler, der kan indeholde problematiske stoffer, brevskabeloner og metoder til arbejde med substitution af problematiske stoffer. Endelig viste projektet, at mindst en af projektets virksomheder havde rollen som importør6 af kemiske stoffer. Etablerer den eksporterende virksomhed en enerepræsentant i EU, vil denne enerepræsentant overtage importørforpligtelserne. Det betyder, at han skal forestå registreringen af stoffet, og at elektronikvirksomheden bliver downstream-bruger af det pågældende stof. Hvis eksportøren derimod ikke etablerer en enerepræsentant i EU, er den importerende elektronikvirksomhed selv forpligtiget til at registrere stoffet, når den importerede mængde er på 1 ton eller mere om året. Det vil derfor være nødvendigt for den enkelte elektronikvirksomhed at få skabt et overblik over indkøbte kemikalier og om virksomheden vil få forpligtelser som importør. [1] Bemærk at denne vurdering ikke tager hensyn til, at Danmark og 5 andre lande har en særlig tolkning af hvordan de 0,1 % skal beregnes. Det har været dansk holdning, at oplysninger skal videregives, hvis koncentrationen er over 0,1 % i de enkelte dele, når der er tale om komplekse artikler, som f.eks. elektronik. - se kemikalieagenturets hjemmeside (http://guidance.echa.europa.eu/guidance_en.htm). Det forventes at kemikalieagenturet i efteråret 2009 vil offentliggøre en opdateret vejledning om stoffer i artikler, som sandsynligvis vil behandle dette emne. [2] Den første kandidatliste på 15 stoffer blev offentliggjort den 28. oktober 2008. Listen udvides løbende. Se www.echa.eu [3] CMR1-2: Carcinogent (kræftfremkaldende), Mutagent (skadeligt for arveanlæggene), Reproduktionstoksisk (skadeligt for forplantningen) i kategori 1 og 2 [4] PBT: Persistent, Bioakkumulerbart, Toksisk [5] vPvB: meget Persistent, meget Bioakkumulerbart [6] En importør er I reach-sammenhæng en virksomhed, der importerer fra lande udenfor EU
|