Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 5, 2009

Revision af beregninger af danske VOC emissioner fra opløsningsmidler og husholdninger

Resumé
I lyset af, at beregningerne af emissionen af non-metan flygtige organiske forbindelser, VOC, fra især brugen af opløsningsmidler og fra husholdninger er behæftet med en stor usikkerhed, har Miljøstyrelsen fået foretaget en kritisk gennemgang af beregningerne. Brugen af opløsningsmidler omfatter alle forbrug af VOC i industrien, indenfor det offentlige og i husholdninger, og for husholdninger er det primært VOC fra fyring med træ i brændeovne og brændekedler.
Undersøgelsen viste, at nogle VOC'er, glycerol, toluendiisocyanat, dioctylphthalate og diethylenglycol, har så lavt damptryk, at de anbefales udtaget af opgørelsen. Ligeledes kunne aminooxygengruppen, der omfatter 81 stoffer, og der alle er relativt højmolekylære med lavt damptryk også anbefales udtaget af opgørelsen. For flere andre stoffer, specielt methanol, naphthalen, propan, butan, ethylenglycol og formaldehyd, anbefales det at anvende lavere emissioner i opgørelsen. Forbruget af sprinklervæske har hidtil ikke været medtaget i VOC opgørelsen, og den anbefales medtaget i kommende opgørelser.
Samlet set bliver den resulterende anbefalede reduktion på 7.668 t/år. Det svarer til ca. 23 % af den beregnede emission fra brug af opløsningsmidler.
I de hidtidige beregninger af VOC-emissioner fra husholdninger er der anvendt den samme høje emissionsfaktor for grupperne Gammel ovn og Nyere ovn. De foreliggende målinger, som dækker Nyere ovne, viser langt lavere emissioner af VOC, end den anvendte emissionsfaktor. Anvendes en emissionsfaktor, der forekommer mere realistisk vil den samlede VOC-emissionen næsten kunne halveres.

Publikationen udkommer udelukkende elektronisk.

Læs publikationen i HTML: Indholdsfortegnelse
Hele publikationen samlet i en fil [216 kB]
Publikationsbeskrivelse (læsbar kolofon)

Læs publikationen i PDF-format [266 kB]
PDF er et printvenligt format. For at læse og printe publikationen i dette format, skal man have en version af Acrobat Reader installeret på sin computer. Dette program kan hentes gratis hos producenten Adobe's hjemmeside, hvor der også findes installationsvejledning mv.

Må citeres med kildeangivelse.

Miljøstyrelsen vil, når lejligheden gives, offentliggøre rapporter og indlæg vedrørende forsknings- og udviklingsprojekter inden for miljøsektoren, finansieret af Miljøstyrelsens undersøgelsesbevilling.

Det skal bemærkes, at en sådan offentliggørelse ikke nødvendigvis betyder, at det pågældende indlæg giver udtryk for Miljøstyrelsens synspunkter.

Offentliggørelsen betyder imidlertid, at Miljøstyrelsen finder, at indholdet udgør et væsentligt indlæg i debatten omkring den danske miljøpolitik.

 



Version 1.0 September 2009, © Miljøstyrelsen.