Kortlægning af kemiske stoffer i forbrugerprodukter, nr. 103, 2009

Den 17. juni 2010 er der offentliggjort rettelsesblad til publikationen.

2-åriges udsættelse for kemiske stoffer

Resumé
2-årige udsættes for en lang række produkter igennem deres hverdag og bliver dermed udsat for mange kemiske stoffer. De er herudover særligt udsatte pga. deres fysiske størrelse (stor overflade/lille volumen). Det primære fokus vil ligge på potentielt hormonforstyrrende stoffer i forbrugerprodukterne, men da en del af 2-åriges eksponering af kemiske stoffer vil ske fra fødevarer og materialer, der har kontakt til fødevarer er der også fokuseret på fødevarer og materialer og genstande, som har kontakt med fødevarer. Herudover er der også regnet på eksponeringen fra indeluft og støv ud fra eksisterende målinger af stoffer i indeluft og støv. Der blev udvalgt en række hormonforstyrrende stoffer, der er fokuseret på gennem risikovurdering. Stofferne er valgt ud fra, at der har været et forhåndskendskab til stoffernes hormonforstyrrende effekter i dyreforsøg, og en forventet eksponering af 2-årige børn for stofferne gennem fødevarer, indeluft og støv eller forbrugerprodukter. Der er bl.a. fokuseret på udvalgte ftalater, parabener, azolfungicider og bisphenol A. 12 produktgrupper er kortlagt og 5 produkter indenfor 10 forskellige produktgrupper er analyseret for indhold og afgivelse af de hormonforstyrrende stoffer der er udvalgt. Med de antagelser der er gjort i rapporten, kan det konkluderes, at:

  • Enkelte påvirkninger med et højt indhold af et hormonforstyrrende stof, som det f.eks. ses med indholdet af DBP i gummistræsko kan resultere i en afgørende risiko for den 2-årige.
  • De bidrag 2-årige modtager fra især ftalaten DBP (mest fra fødevarer) samt dioxiner og dioxinlignende PCB’er (mest fra fødevarer og til dels indeluft og støv) udgør en risiko for anti-androgene forstyrrelser af hormonsystemet.
  • De bidrag 2-årige modtager fra især parabenerne propylparaben og butylparaben kan udgøre en risiko for østrogene forstyrrelser af hormonsystemet. Dette bidrag kommer overvejende fra kosmetiske produkter som creme/fedtcreme/lotion og solcreme.

Publikationen udkommer udelukkende elektronisk.

Læs publikationen i HTML: Indholdsfortegnelse
Hele publikationen samlet i en fil [914 kB]
Publikationsbeskrivelse (læsbar kolofon)

Læs publikationen i PDF-format [1.367 kB]

PDF er et printvenligt format. For at læse og printe publikationen i dette format, skal man have en version af Acrobat Reader installeret på sin computer. Dette program kan hentes gratis hos producenten Adobe's hjemmeside, hvor der også findes installationsvejledning mv.

Må citeres med kildeangivelse.

Miljøstyrelsen vil, når lejligheden gives, offentliggøre rapporter og indlæg vedrørende forsknings- og udviklingsprojekter inden for miljøsektoren, finansieret af Miljøstyrelsens undersøgelsesbevilling.

Det skal bemærkes, at en sådan offentliggørelse ikke nødvendigvis betyder, at det pågældende indlæg giver udtryk for Miljøstyrelsens synspunkter.

Offentliggørelsen betyder imidlertid, at Miljøstyrelsen finder, at indholdet udgør et væsentligt indlæg i debatten omkring den danske miljøpolitik.

 



Version 1.0 November 2009, © Miljøstyrelsen.