Massestrømsanalyse for dichlormethan, trichlorethylen og tetrachlorethyen

Indholdsfortegnelse

1 Indledning

2 Resumé
2.1 Summary in English

3 Anvendelser i Danmark
3.1 Generelle bemærkninger om undersøgelsen
3.2 Råvarer og halvfabrikata
3.2.1 Omsætning af ren dichlormethan
3.2.2 Forbrug af ren trichlorethylen
3.2.3 Forbrug af ren tetrachlorethylen
3.3 Dichlormethan i sammensatte produkter
3.3.1 Dichlormethan i maling- og lakfjernere
3.3.2 Dichlormethan i hjælpestoffer til plaststøbning
3.3.3 Dichlormethan i lime
3.3.4 Udfyldningsmidler med indhold af dichlormethan
3.3.5 Rensemidler med indhold af dichlormethan
3.3.6 Dichlormethan i andre sammensatte produkter
3.3.7 Oversigt for sammensatte produkter med dichlormethan
3.4 Trichlorethylen i sammensatte produkter
3.4.1 Trichlorethylen i vulkaniseringsvæsker og andre lime
3.4.2 Trichlorethylen i sammensatte rensemidler
3.4.3 Trichlorethylen i maling og lak
3.4.4 Trichlorethylen i andre sammensatte produkter
3.4.5 Oversigt for sammensatte produkter med trichlorethylen
3.5 Tetrachlorethylen i sammensatte produkter
3.5.1 Tetrachlorethylen i sammensatte rengørings- og opløsningsmidler
3.5.2 Tetrachlorethylen i imprægneringsmidler
3.5.3 Tetrachlorethylen i andre sammensatte produkter
3.5.4 Oversigt for sammensatte produkter med tetrachlorethylen
3.6 Chlorerede opløsningsmidler som følgestof

4 Omsætningen med affaldsprodukter
4.1 Genanvendelse
4.2 Fast affald
4.3 Kemikalieaffald
4.4 Spildevand

5 Sammenfatning
5.1 Sammenfatning for dichlormethan
5.2 Sammenfatning for trichlorethylen
5.3 Sammenfatning for tetrachlorethylen
5.4 Undersøgelsens detaljeringsgrad

Referencer

1 Indledning

Formål

Formålet med denne massestrømsanalyse har været at beskrive anvendelsen, forbruget og spredningen af de tre chlorerede opløsningsmidler dichlormethan, trichlorethylen og tetrachlorethylen i Danmark.

Der har ved undersøgelsen været fokuseret på stoffernes anvendelse i sammensatte produkter, mens der for stoffernes anvendelse i ren form er foretaget en opsummering af resultater fra tidligere undersøgelser. Der er således kun i begrænset omfang indhentet nye oplysninger om sidstnævnte.

Der er tillige på orienterende niveau indhentet oplysninger om kendte alternative produkter uden indhold af de tre chlorerede opløsningsmidler. Disse oplysninger er samlet i forbindelse med de øvrige henvendelser til leverandører mv. Den viden, der er tilvejebragt på denne måde, er præsenteret i rapporten, men det er dog ikke tilstræbt at give et fuldstændigt dækkende billede af substitutionsmulighederne.

Metode

Undersøgelsen er gennemført, og i hovedtræk afrapporteret, i overensstemmelse med Miljøstyrelsens paradigma for massestrømsanalyser /1/. Forbrugsopgørelsen er tilstræbt gennemført på et detaljeret niveau (jævnføre paradigmets definitioner), mens tabsopgørelsen er gennemført på overbliksniveau.

Baggrund

De tre chlorerede opløsningsmidler er mistænkt for at kunne fremkalde kræft hos mennesker (Carc3, EU). Trichlorethylen og tetrachlorethylen er desuden klassificeret som formodet kræftfremkaldende, i IARC (klasse 2A). Stofferne er omfattet af Arbejdstilsynets bekendtgørelse om foranstaltninger til forebyggelse af kræftrisiko ved arbejder med stoffer og materialer m.v.

Stofferne udgør en risiko for grundvandskvaliteten ved nedsivning og er toksiske i vandmiljøer. Danmark har ved Helsingfors-konventionen bundet sig til at reducere emissionerne af trichlorethylen og tetrachlorethylen til miljøet.

Stofferne er optaget på Miljøstyrelsens liste over uønskede stoffer /2/. Der er pr. 1. januar 1996 indført afgift på salg af de tre chlorerede opløsningsmidler i Danmark.

Miljøstyrelsen har ønsket at danne sig et opdateret overblik over forbrug og spredning af hver af de tre stoffer, især med sammensatte produkter, samt indhente oplysninger om kendte alternativer til stofferne for de aktuelle anvendelsområder.

Datakilder

Den viden, der er præsenteret i denne rapport bygger hovedsageligt på oplysninger fra Danmarks statistik, fra Produktregistret, samt fra andre offentlige institutioner og private virksomheder, uden hvis velvillige indstilling denne viden ikke ville foreligge.

Der er desuden anvendt data fra tidligere undersøgelser, der alle hovedsageligt har beskæftiget sig med anvendelsen af de rene stoffer.

Kronologi

Arbejdet er udført i efteråret 1996 og sommeren 1997. De anførte oplysninger vedrører som hovedregel 1995, men der er også anvendt oplysninger vedrørende 1996 fra Produktregistret. De angivne forbrug af rene stoffer er baseret på importoplysninger for perioden 1994-1996 fra Danmarks Statistik.

Finansiering og styring

Projektet er finansieret af Rådet vedrørende genanvendelse og mindre forurenende teknologi og har været fulgt af en styregruppe med følgende sammensætning:

	Elisabeth Paludan, Kontoret for Renere Teknologi og Produkter, Miljøstyrelsen.
	Elly Kjems Hove, Dansk Industri
	Mette Herget, Det Danske Handelskammer
	Ole Honoré, Produktregistret, Arbejdstilsynet (fra april 1997)
	Erik Hansen, COWI Rådgivende Ingeniører as
	Jakob Maag, COWI Rådgivende Ingeniører as

Forfatter

Undersøgelsen er udført og afrapporteret af Jakob Maag, COWI. Ansvarlig for COWIs kvalitetssikring har været Erik Hansen.
 

2 Resumé

Rapporten

Denne rapport beskriver resultaterne af en massestrømsanalyse for de tre chlorerede opløsningsmidler dichlormethan [1] , trichlorethylen og tetrachlorethylen for Danmark. Undersøgelsen er udført i 1996 og 1997, og omhandler forbrugssituationen omkring 1995. Arbejdet er udført af COWI for Miljøstyrelsen og finansieret af Rådet vedrørende genanvendelse og mindre forurenende teknologi.

Forbrugstendenser: Industriel anvendelse

Det er ved undersøgelsen vist, at forbruget af de tre chlorerede opløsningsmidler er koncentreret om traditionelle industrielle anvendelser af især de rene stoffer (inkl. renserivirksomhed), men også af sammensatte produkter som dichlormethanholdig lakfjerner og tetrachlorethylenholdig opløsningsmiddel til fremkaldelse af trykplader til flexo trykketeknikken. Alle fundne produkttyper anvendes primært i professionel sammenhæng.

Lakfjerner til private brugere

Den eneste mængdemæssigt væsentlige anvendelse af chlorerede opløsningsmidler hos private brugere er dichlormethanholdig lakfjerner.

Sammensatte produkter: Lille andel af forbrug

Andelen af forbruget af trichlorethylen og tetrachlorethylen med sammensatte produkter er lille; henholdsvis 5% og 3% af totalforbruget. For dichlormethan er andelen noget større på grund af det relativt store forbrug af lakfjerner; nemlig omkring 26% af totalforbruget.

Forbrug og tab af de tre chlorerede opløsningsmidler er angivet i tabellerne 2.1-2.3. Kun de største enkeltanvendelser er nævnt her. I sammenfatningen i kapitel 5 er vist en detaljeret fordeling af forbruget på anvendelser.

Tab til miljøet: Fordampning til luften

Som forventet har det vist sig vanskeligt at finde måleresultater, der kan beskrive tabene af chlorerede opløsningsmidler til miljøet.

De måleresultater, der er fundet for spildevand, bekræfter dog størrelsesordenen af de skønnede udslip til spildevand.

Langt den største del af forbruget af de tre chlorerede opløsningsmidler vurderes at blive tabt til luft (atmosfæren). Målinger på nedbør indikerer, at en del heraf bliver tilført jord- og vandmiljø via nedbøren. Dette kan være en væsentlig kilde til tilførsel af de tre chlorerede opløsningsmidler til jord- og vandmiljøet.

Kun for ganske få anvendelser er der skønnet at kunne være direkte udledninger af chlorerede opløsningsmidler til spildevand. For de øvrige er det skønnet, at der næppe vil være tale om direkte udledninger under normale driftsforhold.

Affald, svær at sætte tal på

Det har ikke været muligt præcist at kvantificere mængden af chlorerede opløsningsmidler, der tilføres Kommunekemi med kemikalieaffald. De angivne mængder er grove skøn baseret på viden om stoffernes egenskaber, deres anvendelser, samt forventet adfærd ved omgangen med farligt affald i de berørte brancher.

Tilsvarende gælder for husholdningsaffald. Der er dog fundet enkelte målinger på emissioner af chlorerede opløsningsmidler fra lossepladser og affaldsbehandlingsanlæg.

De væsentligste bidrag til kemikalieaffald stammer fra anvendelse i mere lukkede systemer, såsom tøjrensning, farmaceutisk industri, laboratorieanvendelser og udvaskning af flexo trykplader.

Der findes alternative produkter

I denne undersøgelse er der især hentet oplysninger fra leverandører og kun i mindre grad hos brugervirksomheder. Der er i undersøgelsen opnået det klare indtryk, at der eksisterer alternative produkter uden indhold af chlorerede opløsningsmidler til langt de fleste anvendelser med sammensatte produkter, og at de alternative produkter i dag har væsentlige markedsandele for mange anvendelser. Det skal dog bemærkes, at det ikke har været en del af formålet med denne undersøgelse at redegøre for, om disse alternative produkter lever op til brugernes krav om effektivitet, pris mm.

Rene stoffer og sammensatte produkter

Mængdeopgørelserne i denne rapport er opdelt på omsætningen med de rene stoffer og omsætning med sammensatte produkter, hvori stofferne indgår.

I figur 2.1 er opdelingen forsøgt anskueliggjort. Figuren er forenklet af hensyn til overskueligheden. "Import" i figuren skal opfattes som nettoimport, idet der ikke er angivet re-eksport af udenlandsk producerede varer (stoffer og produkter). "Eksport" i figuren omfatter således kun eksport af danskproducerede varer. "Tab" omfatter tab til miljøet (luft, vand og jord) samt destruktion og nedbrydning i affaldsbehandlingsanlæg.

Figur 2.1.

Princip for opdeling af omsætning på rene stoffer og sammensatte produkter.

Graf - (5 Kb)

Tabel 2.1

Anslåede forbrug og tab af dichlormethan i Danmark ca. 1995 (detaljeret oversigt er givet i kap. 5).

*5 Bemærk venligst, at der er tale om skønnede tab baseret på viden om stoffernes egenskaber, deres anvendelser, samt forventet adfærd ved omgangen med miljøfarlige stoffer i de berørte brancher. Der eksisterer ikke tilstrækkelige måleresultater fra affald, spildevand og luftemissioner til, at der har kunnet foretages et krydscheck til underbyggelse af disse skøn.

Tabel 2.2

Oversigt over anslåede forbrug og tab af trichlorethylen i Danmark ca. 1995 (detaljeret oversigt er givet i kap. 5).

*5 Bemærk venligst, at der er tale om skønnede tab baseret på viden om stoffernes egenskaber, deres anvendelser, samt forventet adfærd ved omgangen med miljøfarlige stoffer i de berørte brancher. Der eksisterer ikke tilstrækkelige måleresultater fra affald, spildevand og luftemissioner til, at der har kunnet foretages et krydscheck til underbyggelse af disse skøn.

Tabel 2.3

Anslåede forbrug og tab af tetrachlorethylen i Danmark ca. 1995 (detaljeret oversigt er givet i kap. 5).

*3 Bemærk venligst, at der er tale om skønnede tab baseret på viden om stoffernes egenskaber, deres anvendelser, samt forventet adfærd ved omgangen med miljøfarlige stoffer i de berørte brancher. Der eksisterer ikke tilstrækkelige måleresultater fra affald, spildevand og luftemissioner til, at der har kunnet foretages et krydscheck til underbyggelse af disse skøn.

2.1 Summary in English

This report

This report is presenting the results of a national substance flow analysis (SFA) for the three chlorinated hydrocarbons dichloromethane, trichloroethylene and tetrachloroethylene[2] for Denmark. The analysis was conducted in 1996 and 1997 and describes the situation in 1995. Investigations and reporting was undertaken by COWI Consulting Engineers and Planners AS for the Danish Environmental Protection Agency.

Special attention has been given to the use of the three substances in preparations, meaning products consisting of mixtures of substances.

Trends in consumption: Industrial use mainly

The investigations has revealed that the consumption is concentrated on traditional industrial uses, particularly of the pure substances, but also on preparations such as paint strippers and solvents for processingprinting plates for the flexo technique. All identified products are mainly used professionally.

Paint strippers for domestic use

The only major use of chlorinated hydrocarbons in the households are paint strippers containing dichloromethane.

Consumption of preparations

Only a minor share of the consumption of trichloroethylene and tetrachloroethylene in Denmark is used with preparations, 5 % and 3% respectively. For dichloromethane the corresponding figure is approximately 26%, due to the relative large consuimption of paint strippers.

Consumption and losses of the three substances are summarised in the tables 2.4-2.6.

Losses to the atmosphere dominates

As expected, available measurements describing the losses of chlorinated hydrocarbons to the en­vironment in Denmark is scarce. However, the few results reported on concentrations in waste water has confirmed the magnitude of the estimated discharges by this route.

The major part of the consumption is considered lost to the atmosphere by evaporation during the use. Measurements on rain water indicates that part of this will be deposited in the terrestrial and aquatic environments.

Direct discharges to waste water are deemed propable for only few uses of the substances. For all other uses, it is believed that no discharges to waste water will appear under normal circumstances.

Losses with waste

It has not been possible to quantify the losses of the chlorinated hydrocarbons to hazardous waste precisely. The presented figures are rough estimates based on general knowledge on chemical characteristics and standard routines of use and disposal in the application fields in question.

For domestic waste the situation is similar. A few measurements of emissions of trichloroethylene and tetrachloroethylenefrom waste management plants has been found, though.

The major contributions to hazardous waste originates from use in closed or semi-closed systems, such as dry-cleaning of textiles, medical industry, laboratories and flexo plate processing.

Alternatives available

In this investigation most of the information has been retrieved from product suppliers and only to a lesser degree from users. It is the clear impression from the conducted inquiries, that alternative preparations, not containing chlorinated hydrocarbons, are commercially available, and that such products hold considerable shares of the market for several applications. It must be noted however, that it has not been part of the purpose of this investigation to evaluate if the alternative products comply with the demands of the users for efficiency and low cost

Pure substanses vs. preparations

In these investigations the turnover of each substance is quantified separately for the pure substance (traded as such) and for the substance contained in preparations.

In figure 2.1 the flows are shown in principle (simplified). "Net import" denotes the import minus the re-export of the substance as pure and and as contained in preparations manufactured outside Denmark (respectively). As such "Export " denotes the export with preparations produced in Denmark only. "Losses" includes losses to the environment (to air, water and soil), as well as destruction and degradation in waste treatments facilities.

Figure 2.1

Flow of chlorinated hydrocarbons as pure substances and with preparations of these in the Danish society (simplified, see text).

Graf - (5 Kb)

Table 2.4

Estimated consumption and losses of dichloromethane in Denmark.

Notes:

*7 Part of this loss to air is caused by the danish production of ancillaries for export.

Table 2.5

Estimated consumption and losses of trichloroethylene in Denmark.

Notes:

*6 The presented figures are rough estimates based on general knowledge on chemical characteristics and standard routines of use and disposal in the application fields in question.

Table 2.6

Estimated consumption and losses of tetrachloroethylene in Denmark.

Notes:

*6 The presented figures are rough estimates based on general knowledge on chemical characteristics and standard routines of use and disposal in the application fields in question.
 

1. Dichlormethan: Cas.nr. 75-09-2, kaldes også methylenchlorid. Trichlorethylen: Cas.nr. 79-01-6, kaldes også trichlorethen og TRI. Tetrachlorethylen: Cas.nr. 127-18-4, kaldes også tetrachlorethen, perchlorethylen og PER.

3 Anvendelser i Danmark

3.1 Generelle bemærkninger om undersøgelsen

I dette afsnit gives en række oplysninger som danner grundlag for vurderinger og beskrivelser i de følgende afsnit om anvendelser af de tre chlorerede opløsningsmidler. Oplysningerne her tjener således som baggrundsviden, der letter forståelsen af de følgende afsnit, og de kan med fordel læses i sammenhæng med disse.

Danmarks Statistik

Ved denne undersøgelse er Danmarks Statistiks opgørelser over udenrigshandelen brugt sammen med andre kilder til vurdering af forbruget af de tre rene stoffer dichlormethan, trichlorethylen og tetrachlorethylen.

Sammensatte produkter med indhold af disse stoffer er imidlertid ikke registreret selvstændigt i statistikken.

Søgningsstrategi

Søgningen af sammensatte produkter i projektet har taget udgangspunkt i Produktregistrets identifikation af produkttyper med indhold af de tre stoffer. Leverandører af de pågældende produkttyper er derefter søgt ud fra dette datagrundlag, suppleret med oplysninger fra opslagsværket Kompass. En del af de adspurgte virksomheder er dog fundet ved henvisninger fra andre kontaktede kilder samt ud fra Miljøstyrelsens oplysninger om de relevante brancher.

Produktregistrets database

Fra Produktregistret /3,4/, der er et fælles register for Arbejdstilsynet og Miljøstyrelsen, er der via Miljøstyrelsen indhentet data vedrørende registrerede forbrugsmængder og anvendelsesområder for dichlormethan, trichlorethylen og tetrachlorethylen. Produktoplysninger i registret indsamles i forbindelse med lovhjemlede anmeldeordninger til Arbejdstilsynet eller Miljøstyrelsen samt i forbindelse med forskellige kortlægningsundersøgelser og frivillige anmeldelser. For obligatorisk anmeldte produkter har anmelderen ifølge lovgivningen pligt til at meddele registret ændringer i de registrerede oplysninger. Registrets erfaringer viser dog, at ikke alle anmeldere overholder denne ajourføringspligt.

Dataindsamlingen i dette projekt har formet sig som en iterativ proces, hvor der har været draget fordel af både Produktregistrets brede dækning og den uafhængige dataindsamling her. Samtidig er der, som det fremgår af denne rapport, en række aktuelle anvendelser, som det ikke ville være lykkedes at finde frem til i undersøgelsen uden Produktregistrets hjælp.

Undervejs i undersøgelsen viste det sig, ved kontakter til et stort antal leverandører og produ"center" af de relevante produkttyper, at Produktregistret havde et væsentligt større antal produkter registreret, end der kunne redegøres for i denne undersøgelse.

For dichlormethan, trichlorethylen og tetrachlorethylen er der i perioden 1988-1996 flere gange sket en skærpelse af registreringspligten. Det kan derfor ikke udelukkes, at et relativt stort antal produkter som følge heraf er registreret i Produktregistret, men ikke længere markedsføres i Danmark.

Produkter indeholdende et af de tre stoffer er efter nugældende regler omfattet dels af en registreringsordning for kræftrisikable stoffer, der hvert andet år kræver ajourføring af registrets oplysninger, og dels af den obligatoriske anmeldeordning efter Arbejdstilsynets bekendtgørelse om stoffer og materialer i de tilfælde, hvor stofferne indgår med mindst 1% i produkterne.

Produktregistret kontaktede i første omgang produ"center" og leverandører af produkter registreret før den 1. januar 1995 og fik ajourførte oplysninger, hvorved produktantallet blev reduceret med 50% til ca. 200 produkter (pr. december 1996). Efterfølgende viste det sig også nødvendigt aktivt at ajourføre produkter registreret efter 1. januar 1995. Dette sidste udtræk er basis for oplysningerne præsenteret i denne rapport.

Registrets aktive ajourføring viste, at et usædvanligt stort antal produkter ikke var ajourført i overensstemmelse med bekendtgørelsernes krav. Produktregistrets erfaringer fra andre undersøgelser af et bredere udsnit af obligatorisk anmeldte produkter viste, at 17% af de registrerede produkter var udgået, uden at dette var meddelt registret /5/.

Produktregistret bemærker, at den høje procent af udgåede produkter i denne undersøgelse skal ses i lyset af den megen fokus og omtale, der har været af de tre chlorerede opløsningsmidler, bl.a. som konsekvens af indførelsen af en strammere lovgivning /5/.

I Produktregistrets opgørelser blev de registrerede forbrugsmængder opdelt på sammensatte produkttyper og rene chlorerede opløsningsíiæler. Produkter med en koncentration over 95 vægt-% af det aktuelle stof er regnet som "rene stoffer", idet disse kan indeholde stabilisatorer, forureninger mm., men alligevel ikke normalt opfattes som sammensatte.

For anvendelser i sammensatte produkter, for hvilke de skønnede forbrug primært er baseret på Produktregistrets ajourførte opgørelser skal bemærkes, at disse forbrugstal afspejler situationen omkring 1995-1997. Disse oplysninger betragtes dog som bedst tilgængelige estimater for forbrugenes størrelse, også for 1995.

Produktregistrets dækningsgrad

For de tre stoffer vurderes det, at samtlige af de fundne sammensatte produkter anvendes professionelt. Der er ikke fundet produkter, der decideret kun anvendes til privat brug. Alle de fundne produkter bør således i princippet være tilmeldt Produktregistret, medmindre de er introduceret på markedet inden 1983, hvor pligten til anmeldelse til registret trådte i kraft. Sidstnævnte kan muligvis have haft indflydelse for visse produkter (lakfjernere og opløsningsmidler til flexo trykplader).

Undersøgelsens dækningsgrad

Denne undersøgelses dækningsgrad er for hver produkttype søgt vurderet ud fra oplysninger fra leverandører mv. For mange produkttyper med indhold af chlorerede opløsningsmidler har dette ikke været muligt, fordi branchernes aktører ikke har haft overblik over markedet. For disse er det i stedet søgt at give et indtryk af dækningsgraden ud fra opslagsvïaålig;rket Kompass (forår 1997 opdateringen). Her er antallet af kontaktede firmaer, der er nævnt i Kompass som leverandører af en given varetype, sammenlignet med det samlede antal leverandører af varetypen. I disse tilfælde er der således tale om et indirekte mål for undersøgelsens dækningsgrad, dvs. ikke baseret på massen (tonnagen) af omsatte produkter.

Kompass kan ikke opfattes som et komplet katalog over danske leverandører, men dækningsgraden er høj og det vurderes, at flertallet af leverandører af de relevante produkttyper er optaget i Kompass.

Som det fremgår af produktbeskrivelserne i afsnit 3.2 til 3.4 ligger dækningsgraderne opgjort på denne måde på 40-50% (og opefter). De kontaktede firmaer er som hovedregel ikke udvalgt tilfældigt, men valgt som mulige leverandører af produkter med indhold af chlorerede opløsningsmidler bl.a. ud fra oplysninger fra Produktregistret og ud fra deres vareprofil i Kompass. Stort set alle kontaktede virksomheder er også blevet spurgt, om de kendte andre leverandører, der muligvis kunne handle med produkter med indhold af chlorerede opløsningsmidler. Med meget få undtagelser har dette ikke været tilfældet. For stoffer med større udbredelse eller færre potentielle udbydere vil kontakt med 40% af leverandørerne (bevidst udvalgte) normalt give sikre forbrugsestimater. Det har ikke været tilfældet for disse stoffer. Disse forhold er diskuteret i sammenfatningen i afsnit 5.4.

Tolkning af intervaller

Mange størrelser i denne rapport er angivet med intervaller, fordi der er usikkerhed forbundet med bestemmelsen af tallet. Intervallerne er ud fra en vurdering af de tilgrundliggende oplysninger valgt således, at tallets sande værdi med overvejende sandsynlighed ligger inden for intervallet.

Præsentation af emissioner og tab

Skønnede emissioner og tab af et stof fra en given anvendelse er i de fleste tilfælde angivet som intervaller, fordi tallene er forbundet med usikkerhed. Usikkerheden på emissioner og tab består af en kombination af usikkerhed på forbruget til den givne anvendelse og usikkerhed på fordelingen mellem de forskellige tabsveje (luft, spildevand, affald mv.) for samme anvendelse. Hvis man således prøver at lægge de angivne mindsteværdier for en anvendelse sammen på tværs af tabsvejene (dvs. min_luft + min_spildevand + min_affald + min_{genanvendt ),} vil summen blive mindre end den angivne mindsteværdi for forbruget til anvendelsen. Modsat vil summen af maksimalværdierne for tabene blive større end den angivne maksimalværdi for forbruget.

Reelt vil summen af udgående mængder naturligvis være lig forbruget til den givne anvendelse minus eventuel ophobning (akkumulering - kan antage både positive og negative værdier). For de her omhandlede stoffer er det vurderet, at der ikke er nogen væsentlig akkumulering over den betragtede periode, hvorfor den reelle sum af udgående mængder for den enkelte anvendelse er lig det angivne forbrug til samme anvendelse.

3.2 Råvarer og halvfabrikata

I dette afsnit er forbruget af dichlormethan, trichlorethylen og tetrachlorethylen som rene stoffer i Danmark vurderet ud fra opdaterede oplysninger fra Danmarks Statistik, Told- og Skattestyrelsen samt Produktregistret.

Fordelingen af forbruget på anvendelser er beskrevet i tidligere undersøgelser, hvis resultater er opsummeret i et underafsnit for hvert stof (afsnit 3.2.1, 3.2.2 og 3.2.3). Hvor denne undersøgelse har bidraget med nye oplysninger om fordelingen på anvendelser, er disse dog indarbejdet i opsummeringerne.

Nettoimport

Dichlormethan, trichlorethylen og tetrachlorethylen fremstilles ikke i Danmark /6/. Import og eksport af de tre rene stoffer er registreret under egne varenumre i Danmarks Statistik. De registrerede mængder i perioden 1992-1996 fremgår af tabel 3.1.

Tabel 3.1

Import, eksport og beregnet nettoimport af dichlormethan, trichlorethylen og tetrachlorethylen i perioden 1992-1996 ifølge Danmarks Statistik.

Indberetning til Told- og Skat

Danmarks Statistiks tal understøttes af en opgørelse fra Told- og Skattestyrelsen, der viser, at der for året 1996 er indbetalt afgift for salg i Danmark af de tre rene chlorerede opløsningsmidler svarende til i alt 1730 tons /7/. Afgiften dækker forbrug i Danmark, forstået som: Nettoimport minus eksport med dansk fremstillede sammensatte produkter, plus eksternt genanvendte mængder i det pågældende år
/8/. Det samlede forbrug af de tre rene opløsningsmidler beregnet på denne måde særskilt for 1996 var (nettoimport fra tabel 3.1; middeltal for eksport og genanvendelse se nedenfor):

(278 + 792 + 760) - (ca. 80 + ca. 55) + (ca. 10 + ca. 35 + ca. 12) = et samlet forbrug på ca. 1.750 tons.

Der er således god overensstemmelse mellem Danmarks Statistiks og Told- og Skattestyrelsens opgørelser, hvad angår det samlede forbrug af de tre rene stoffer. Handelsoplysningerne fra Danmarks Statistik anses på dette grundlag som rimeligt retvisende for disse stoffer.

Totalforbrug af ren dichlormethan

Det ses i tabel 3.1, at der har været en væsentlig variation i nettoimporten af dichlormethan i perioden 1994-1996. Der er ikke kendskab til, at nogen af de kendte anvendelsesområder (se tabel 3.3) har haft svingninger i afsætningen af deres produkter af en størrelse, der kunne begrunde de relativt store udsving i nettoimporten af dichlormethan. Nettoimporten l 1995 var høj sammenlignet med de foregående år, mens den i 1996 faldt til den mindste værdi i den viste periode. Tallene kunne tyde på, at der har været tale om en lageropbygning i 1995, inden afgiften på salg af chlorerede opløsningsmidler trådte i kraft pr. 1. januar 1996, muligvis kombineret med et fald i forbruget på grund af substitution hos brugerne (som følge af afgiften). På dette grundlag vurderes det, at totalforbruget af ren dichlormethan i Danmark i 1995 var 450-500 tons, minus eksport af 70-90 tons i dansk fremstillede hjælpestoffer til plaststøbning, plus genanvendelse af 5-15 tons/år, dvs. i alt 390-430 tons/år (ca. 450-70+5 = ca. 390; ca. 500-90+15 = ca. 430; se omtale af dansk eksport i afsnit 3.3.2 og af genanvendelse i afsnit 4.1).

Totalforbrug af ren trichlorethylen

For trichlorethylen kan der i tabel 3.1 betragtes et markant fald i nettoimporten i 1995 efter en mere stabil periode. Derefter stiger den lidt igen i 1996, hvor afgiften er trådt i kraft. Der synes at have været et generelt fald i forbruget set over den betragtede periode. Dette kan muligvis skyldes substitution i jern- og metalbranchen (størstedelen af forbruget) med andre affedtningsteknologier, fx alkalisk affedtning. Dette er dog ikke undersøgt nærmere. Med det markante spring mellem 1994 og 1995 vurderes det dog som sandsynligt, at der også kan have været tale om lageropbygning i 1994, som derefter er forbrugt i 1995. Det totale forbrug af ren trichlorethylen i Danmark i 1995 vurderes på dette grundlag til at have været 700-900 tons/år, minus eksport af 40-70 tons i dansk fremstillede maling- og lakprodukter (se afs. 3.4.3), plus genanvendelse af 30-40 tons (se afs. 4.1), dvs. i alt 690-870 tons/år (700-40+30 = 690; 900-70+40 = 870).

Totalforbrug af ren tetrachlorethylen

Det ses i tabel 3.1 at nettoimporten af ren tetrachlorethylen har været meget stabil i perioden 1993-1996, trods et registreret fald i forbruget til større anvendelser som tekstilrensning og fremkaldelse af flexo trykplader (se afs. 3.2.3 herom). Totalforbruget af ren tetrachlorethylen i Danmark l 1995 vurderes at have været 730-780 tons, plus genanvendelse af 10-15 tons (jf. afs. 4.1), dvs. i alt 740-800 tons (ca. 730+10 = ca. 740; ca. 780+15 = ca. 800).

Produktregistrets opgørelse for rene stoffer

Til orientering er i tabel 3.2 angivet Produktregistrets opgørelse over det anslåede forbrug af de tre rene stoffer omkring 1996-1997. Det ses, at der er nogenlunde overensstemmelse mellem Produktregistrets og Danmarks Statistiks tal for 1996 for dichlormethan og trichlorethylen. Derimod er der en stor afvigelse for tetrachlorethylen. Årsagen hertil er ukendt. Baseret på opgørelsen fra Dansk Renseri Forening /9/ var alene forbruget til tøjrenserier i 1995 ca. 325 tons/år, og det er næppe faldet væsentligt i 1996. Mængden oplyst til Produktregistret synes således ikke at dække hele forbruget.

Hos Produktregistret er der kendskab til, at af størrelsen 300 tons tetrachlorethylen pr. år er videresolgt af importører til andre danske forhandlere, der sælger dem under egne varemærker. Mængden er registreret hos Produktregistret af både importørerne og forhandlerne (såkaldt relabeling). I tallene i tabel 3.2 er denne relabeling fratrukket. Det er påfaldende, at mængden der på denne måde er dobbeltregistreret svarer nogenlunde til den mængde på 330 tons, der ikke har kunnet redegøres for i denne undersøgelse jævnfør afsnit 3.2.3 og tabel 3.5. Totalforbrugene af de tre chlorerede opløsningsmidler er opgjort her i afsnit 3.2 ud fra oplysninger fra Danmarks Statistik underbygget af oplysninger fra Told- og Skattestyrelsen om indkomne afgifter i 1996. Såfremt de 330 tons/år ikke reelt forbruges, men skulle skyldes relabeling, ville der altså være tale om, at de involverede firmaer skulle have betalt for meget i afgift til staten. Dette kan naturligvis ikke afvises, bl.a. fordi der er tale om nye afgiftsregler, men det vurderes dog mindre sandsynligt i et sådant omfang.

Tabel 3.2

Produktregistrets opgørelse over det årlige forbrug (pr. 1996-1997) af ren dichlormethan, trichlorethylen og tetrachlorethylen.

3.2.1 Omsætning af ren dichlormethan

I tabel 3.3 er givet en oversigt over omsætningen af ren dichlormethan i Danmark (dvs. stof, der ikke er importeret i sammensatte produkter). Fordelingen er skønnet ud fra importøroplysninger mv., der er indhentet ved en tidligere undersøgelse /9/, suppleret med relevante oplysninger fra nærværende undersøgelse. Kilderne til de enkelte tal er angivet i tabelnoterne. For yderligere oplysninger om baggrunden for tallene henvises til /9/.

I den citerede kilde /9/ er der ikke redegjort for en mængde, der svarer til det forbrug, der kan beregnes ud fra nettoimporten (jf. afsnit 3.2). Da det ikke har været målet med nærværende undersøgelse at give en opdateret, detaljeret redegørelse for forbruget af de rene chlorerede opløsningsmidler, er forskellen her blot angivet som "ikke redegjort for" i tabel 3.3.

Det er uvist, om de mængder, der ikke er redegjort detaljeret for fordeler sig på de kendte anvendelser, eller om der er tale om forskydninger i forbrugsmønsteret eller nye anvendelser.

Det er antaget at tabene fra anvendelsen af de mængder, der ikke er redegjort for, foregår i Danmark og at de fordeler sig omtrent som gennemsnittet for de mængder, hvis anvendelser er kendte.

Tabel 3.3

Skønnet fordeling af forbruget af ren dichlormethan på anvendelser, samt skøn for affaldsmængder og udslip, tons/år.

Noter:

*7 Totalforbruget er opgjort ud fra nettoimport tal fra Danmarks Statistik i afsnit 3.2. Til forbruget skal lægges 70-90 tons/år, der eksporteres i danskproducerede hjælpestoffer til plastindustrien. Den citerede kilde /9/ har ikke redegjort for et tilsvarende forbrug. Tabene fra den mængde, der ikke er redegjort for, er antaget fordelt omtrent som gennemsnittet af de øvrige anvendelser. Se teksten.

3.2.2 Forbrug af ren trichlorethylen

I tabel 3.4 er givet en oversigt over omsætningen af ren trichlorethylen i Danmark. Fordelingen er skønnet ud fra importøroplysninger mv., der er indhentet ved tidligere undersøgelser /11,5/, suppleret med oplysninger fra nærværende undersøgelse.

De citerede kilder har angivet forholdstal (se tabelnoter). Det er her valgt at regne videre med forholdstallene og kombinere dem med nye oplysninger om totalforbruget jf. afs. 3.2) og dansk fremstilling af rensemidler. For trichlorethylen optræder posten "ikke redegjort for" derfor ikke i tabel 3.4 (l modsætning til tabel 3.3 og 3.5).

Tabel 3.4

Skønnet fordeling af forbruget af ren trichlorethylen på anvendelser, samt skøn for affaldsmængder og udslip til omgivelserne herfra, tons/år.

Noter:

*3 Det samlede forbrug er opgjort ud fra den årlige nettoimport i perioden omkring 1995 (se tabel 3.1). Hertil er lagt den eksterne genanvendelse og fratrukket 40-70 tons/år til dansk fremstilling af maling/lak til eksport.

3.2.3 Forbrug af ren tetrachlorethylen

I tabel 3.5 er givet en oversigt over omsætningen af ren tetrachlorethylen i Danmark. Fordelingen er skønnet ud fra importøroplysninger mv., der er indhentet ved tidligere undersøgelser /11,5/, suppleret med relevante oplysninger fra nærværende undersøgelse. Kilderne til de enkelte tal er angivet i tabelnoterne.

I de citerede kilder er der ikke redegjort for en mængde, der svarer til forbruget, der er beregnet ud fra nettoimporten (se afsnit 3.2). Da det ikke har været målet med nærværende undersøgelse at give en opdateret, detaljeret redegørelse for forbruget af de rene chlorerede opløsningsmidler, er forskellen her blot angivet som "ikke redegjort for" i tabel 3.5.

Nettoimporten af tetrachlorethylen har været stabil, men det er i forbindelse med denne undersøgelse fundet, at forbruget er faldet væsentligt for to anvendelsesområder, nemlig tøjrensning og fremkaldelse af flexo trykplader. Forbruget af tetrachlorethylen til tøjrensning opgøres af Dansk Renseri Forening /8/ og opgørelsen anses normalt for dækkende. Forbruget til flexo trykplader er opgjort ud fra oplysninger fra kilder med et godt kendskab til branchen, og må anses som pålidelige. Som det ses i tabel 3.5 er det en væsentlig mængde tetrachlorethylen, der således ikke kan redegøres for på dette grundlag.

Det kan overvejes, om der er behov for yderligere indhentning af oplysninger herom.

Det er uvist, om de mængder, der ikke er redegjort detaljeret for fordeler sig på de kendte anvendelser, eller om der er tale om forskydninger i forbrugsmønsteret eller nye anvendelser.

Det er antaget at tabene fra anvendelsen af de mængder, der ikke er redegjort for, foregår i Danmark og at de fordeler sig omtrent som gennemsnittet for de mængder, hvis anvendelser er kendte.

Som nævnt i afsnit 3.2 kan det ikke afvises, at der kan være tale om relabeling og for meget betalt afgift, dvs. at det faktiske forbrug er lavere.

Tabel 3.5

Skønnet fordeling af forbruget af ren tetrachlorethylen på anvendelser, samt skøn for affaldsmængder og udslip til omgivelserne herfra, tons/år.

Noter:

*6 Totalforbruget er skønnet ud fra udviklingen af nettoimporten over de foregående år (se afs. 3.2.1). Der kan ikke redegøres for et tilsvarende forbrug ud fra oplysninger om anvendelser i de citerede kilder /5,11/. Tabene fra den mængde, der ikke er redegjort for, er antaget fordelt som gennemsnittet af de øvrige anvendelser. Oplysningerne om genanvendelse fra de kendte anvendelsesområder er dog rimeligt sikre, hvorfor der ikke regnes med yderligere genanvendelse fra den mængde, der ikke er redegjort for. Se i øvrigt teksten vedrørende mængder der ikke er redegjort for.

3.3 Dichlormethan i sammensatte produkter

Produktregistrets opgørelse angiver følgende sammensatte produkttyper med indhold af ­dichlormethan som mængdemæssigt væsentlige:

	Maling- og lakfjernere
	Slipmidler (hjælpestoffer til plaststøbning)
	Lime
	Hærdere
	Udfyldningsmidler
	Rengøringsmidler (afrensning, afvaskning, rensemidler)

Dertil kommer en række unavngivne produkter med marginale forbrug.

3.3.1 Dichlormethan i maling- og lakfjernere

Et stort antal leverandører af farve- og lakvarer er blevet kontaktet og der er aflagt orienterende besøg i tre velassorterede byggemarkeder (tre forskellige kæder). De eneste farve- og lakvarer med indhold af dichlormethan i dette anvendelsesområde, der er fundet, er tre former for maling- og lakfjernere. Alle øvrige anvendelser af chlorerede opløsningsmidler i produkter fra denne branche oplyses af leverandørerne at være ophørt for flere år siden.

Gør det selv lakfjerner

Lakfjernere med indhold af dichlormethan fordeler sig overordnet på to produktgrupper. Den ene gruppe er produkter, der sælges i små kvanti, typisk 1l eller derunder. Størstedelen af salget går ifølge leverandører til private via byggemarkeder og farvehandlere. Der sælges dog også en del til professionelle, typisk bygningsmalere og autolakerere. Den anden type anvendes udelukkende professionelt i store kar (se nedenfor under industriel lakfjerner).

Et enkelt af produkterne, der sælges i små mængder, er en væske, der påføres med spray, mens de øvrige er gelé-produkter, hvor dichlormethan er blandet med voks eller paraffiner. Gelé-konsistensen letter håndteringen af produktet ved brugen og forsinker fordampningen af dichlormethan, så den kan virke i længere tid på den lak eller maling, der skal fjernes. Lakfjerneren sprayes, henholdsvis smøres på, og virker et stykke tid, hvorefter den løsnede maling skrabes af med en spartel eller lignende. Det typiske indhold af dichlormethan i begge produkttyper ligger ifølge produktdatablade i intervallet 70-90 vægt-%.

Forbrug

Baseret på oplysningerne fra leverandørerne er der i 1995 solgt produkter af denne type svarende til en dichlormethanmængde på 32-47 tons. Heraf var en mængde svarende til ca. 5 tons dichlormethan produceret i Danmark, mens det øvrige var importeret fra Tyskland og England. Produktionen i Danmark er ophørt i 1996. Det skønnes ud fra leverandøroplysninger, at 70-90% af salget går til private.

Emissioner

Med den anvendte arbejdsmetode vurderes hele den påførte mængde dichlormethan at blive emitteret til luft. De afskrabede malingrester har en stor overflade, der giver en hurtig fordampning af dichlorme­than. Ved arbejde med gel-produkterne (lang størstedelen af salget) vil en lille smule produkt dog blive på penslen efter påføring. En leverandør oplyser, at penslen ofte vil skulle smides ud, når den har været brugt med lakfjerneren, fordi nogen typer penselhår bliver ødelagt. Alternativt kan penslen renses med vand. Rester af dichlormethanholdig lakfjerner skal bortskaffes som kemikalieaffald. Der vil altså være en lille tilførsel af dichlormethan hermed til affald og spildevand. Mængden vurderes at være mindre end 5% af forbruget, og regnes her ligeligt fordelt på kemikalieaffald og vand.

Alternativer

Alternative produkter er i handelen. Disse er ofte baseret på n-methylpyrrolidon i kombination med andre opløsningsmidler såsom kulbrinter eller acetone og amylacetat. Produkter med n-methyl-pyrrolidon er set i samtlige de besøgte byggemarkeder (to fabrikater).

Industriel lakfjerner

Den anden produktgruppe er letflydende lak- og malingfjerner, der benyttes i lakeringsindustrien. Ifølge oplysninger fra leverandørerne anvendes den især til rensning af udstyr til lakering, så som ophængningskroge og -kæder ("upping"-udstyr, bl.a. til pulverlakering) og sprøjtepistoler. Derudover kan den anvendes til fjernelse af lak og maling på fejlsprøjtede emner mm.

Det lakerede emne nedsænkes i et kar med den dichlormethanholdige lakfjerner indtil lakken har sluppet emnet helt. Oven på lakfjerneren ligger typisk et lag vand (5-10 cm), en såkaldt "vandspærre", der nedsætter fordampningen af dichlormethan en del (dichlormethans massefylde er 1,33 kg/l, dvs. større end vands).

Der sker, trods vandspærren, en vis fordampning af dichlormethan, ligesom noget også vil følge med de afrensede emner og lakrester op af badet og fordampe. Der efterfyldes derfor løbende med ny lakfjerner. Ifølge en leverandør har brugerne ikke destillationsanlæg til genvinding af dichlormethanen i restslammet. Sådanne anlæg angives at være for dyre i forhold til, hvad der kan spares af dichlormethan.

Koncentrationen af dichlormethan i disse produkter anslås til gennemsnitligt at ligge i intervallet 70-95% ud fra produktdatablade og øvrige leverandøroplysninger.

Forbrug

Ifølge oplysninger fra leverandørerne blev der i 1995 solgt lakfjerner af denne art svarende til 56-62 tons dichlormethan. Heraf blev en mængde svarende til 41-45 tons dichlormethan/år fremstillet i Danmark ud fra importeret dichlormethan.

Emissioner og affald

De afrensede malingrester ligger som flager i lakfjerneren, dvs. de er ikke opløst i væsken. Malingresterne fjernes fra karret med en si eller rist og placeres sammen med virksomhedens øvrige malingrester i beholdere på virksomheden. Under frasiningen (op gennem vandlaget) løber det meste af lakfjerneren af, men en mindre mængde følger lak- og malingresterne. Afhængigt af om beholderen til lak- og malingaffald står åben eller er forsynet med tætsluttende låg, vil en større eller mindre del af den medfølgende dichlormethan afdampe til atmosfæren. Egentlig udskiftning af hele lakfjerner-volumenet forekommer ifølge en leverandør praktisk taget kun i forbindelse med ophør af anvendelse af metoden. I dette tilfælde antages, at lakfjerneren bortskaffes til Kommunekemi eller anden godkendt modtager.

Vandopløseligheden af dichlormethan er relativt stor, 20 g/I ved stuetemperatur, hvorfor en mindre mængde vil kunne følge vandet ved udskiftning. Vandspærren formodes dog ligesom selve lakfjerneren at blive udskiftet sjældent. Der vurderes derfor totalt set at være tale om forsvindende udledninger af dichlormethan til spildevand herfra.

Det er forfatterens samlede vurdering, at næsten 100% af den forbrugte dichlormethan til industriel lakfjernelse vil afdampe til atmosfæren fra karret, de rensede emner og de frasiede malingrester, mens kun en meget lille del - sandsynligvis næppe over 5% - tilføres kemikalieaffald.

Alternativer

Der findes kommercielt tilgængelige alternativer til industriel lakfjernelse med dichlormethan. Der arbejdes med fire principper: Afbrænding, alkaliske lakfjernere, lakfjernere baseret på andre opløsningsmidler end de chlorerede (bl.a. vegetabilske olier), og endelig slibning og sandblæsning.

Afbrænding

Afbrænding kan kun anvendes til robuste industrielle emner, fx ophængningsudstyr til lakering, der ikke deformeres eller på anden måde skades ved de høje temperaturer. Plader og sprøjtepistoler kan således ikke renses ved denne metode.

Andre lakfjernere

Lakfjernere baseret på andre opløsningsmidler eller alkaliske opløsninger (natriumhydroxid) er karakteriseret ved, at processen oftest tager længere tid end ved anvendelse af de dichlormethanholdige produkter. Der findes dichlormethan-frie produkter, der af leverandører angives at være i stand til også at fjerne de mere svært opløselige tokomponente lakker, fx PU-lakker. De anvendte opløsningsmidler spænder fra petrokemiske væsker over alkoholer til vegetabilske olier og estere heraf.

Der findes industrielle lakfjerningsanstalter i Danmark, der anvender dichlormethan-frie midler.

Produktregistrets opgørelse

I Produktregistrets opgørelse over forbrug af dichlormethan fordelt på produkttyper, er der registreret et samlet forbrug af dichlormethan til maling- og lakfjernere på 54 tons/år. Årsagen til forskellen mellem dette tal og denne undersøgelses resultat (1995: 90-110 tons/år) er ikke kendt. Mulige årsager kan være:

	at forbruget er faldet i perioden 1995-1997, samt
	at produkter, der er markedsført før 1983 ikke er anmeldepligtige.

Denne undersøgelse redegør primært for 1995-situationen og de indsamlede leverandøroplysninger anses for at være pålidelige.

Dækningsgrad

Ud fra antallet af adspurgte firmaer, der er registreret i Kompass som leverandører af disse produkter, sammenholdt med oplysninger fra leverandører, skal det her vurderes, at leverandører af 90-100% af forbruget af dichlormethanholdig lak- og malingfjerner er omfattet af denne undersøgelse.

Sammenfatning, lakfjernere

En sammenfatning af omsætningstallene for dichlormethanholdig maling- og lakfjerner er givet i tabel 3.6.

Tabel 3.6

Forbrug af dichlormethan med maling- og lakfjernere i 1995 og skønnede udslip heraf (tons/år).

Noter:

*2 Summer er afrundede.

3.3.2 Dichlormethan i hjælpestoffer til plaststøbning

Der har før i tiden været en vis anvendelse af dichlormethan som opløsningsmiddel og flammehæmmer i slipmidler og formforseglere til støbning af plastartikler. Formforseglere er polymerer, der påføres støbeformen, inden den tages i brug, for at udjævne formens overflade. Slipmidler er midler, der påsprøjtes umiddelbart før støbning af hvert emne, for at emnet kan slippe formen efter støbning.

Efter kontakt til et større antal produ"center" og leverandører er der kun fundet ét produkt, der sælges i Danmark, som indeholder dichlormethan. Det drejer sig om en formforsegler, der sælges i små mængder, svarende til en dichlormethanmængde på under 1 tons/år.

Produktion

Der foregår en væsentlig produktion af slipmidler og formforseglere med indhold af dichlormethan i Danmark. Produkterne eksporteres. Forbruget af ren dichlormethan hertil er 70-90 tons/år. Udslip til luft i forbindelse med produktionen og anvendelse af dichlormethanholdige slipmidler og formforseglere skønnes ud fra virksomhedsoplysninger til omkring 2 tons dichlormethan om året.

Produktregistrets opgørelser

I Produktregistrets opgørelse er der registreret et forbrug (i Danmark) af dichlormethan i slipmidler på ca. 1 tons/år.

Forbrug og tab

Da Produktregistrets aktuelle tal anses for pålidelige, regnes forbruget af dichlormethan indeholdt i disse produkter som ca. 1 tons, hvoraf størstedelen antages importeret.

Dichlormethanen vil fordampe ved anvendelsen og regnes her som tabt til luft. Der kan muligvis i visse tilfælde være tale om rensning af afkastluften med deraf følgende opsamling til kemikalieaffald eller destruktion ved forbrænding.

Dækningsgrad

I denne undersøgelse er kontaktet 27 ud af i alt 50 firmaer, der er optaget i Kompass som leverandører af slip- og smøremidler, dvs. svarende til godt 50%. Se generelle bemærkninger om Kompass først i kapitel 3.

Alternativer

Dichlormethan er i de produkter, der sælges i Danmark i dag erstattet af tungtflygtige kulbrinte-destillater (petroleums-typer), der ifølge leverandører ikke giver eksplosionsfare, fordi de har højt flammepunkt.

Ren dichlormethan anvendes ved polyurethan-produktion til afrensning af støbeforme og værktøjer. Se skønnet forbrug til plastindustrien i afsnit 3.1.

3.3.3 Dichlormethan i lime

Efter kontakt til et stort antal leverandører af lime, er der kun fundet tre aktuelle anvendelser af dichlormethanholdig lim i Danmark. Det drejer sig om lim til akrylplader (bl.a. "Plexiglas"-plader), lim til polycarbonatplader (fx trapez-plader til halvtage), samt lim til fastgørelse af tekstilvæv på rammer til grafisk tryk med serigrafi-teknikken.

Forbrug

Forbruget af dichlormethan i de fundne limtyper anslås ud fra leverandøroplysninger samlet til 2-7 tons/år i Danmark. En af limene til serigrafi-væv er fremstillet i Danmark, de øvrige lime er importerede. En væsentlig del af forbruget anvendes i den danske producents egen fremstilling af andre varer. En opdeling af forbruget på de berørte limtyper er ikke mulig her af hensyn til fortrolighed.

Produktregistrets opgørelser

Der er i Produktregistret registreret sammensatte lime, sammensatte hærdere (formodes at være overvejende til lime), samt ren dichlormethan til limfremstilling svarende til i alt knap 7 tons dichlormethan/år. En nærmere opdeling kan ikke gives her af hensyn til fortrolighed. De tilgrundliggende oplysninger stemmer rimeligt overens med de indsamlede oplysninger fra leverandører.

Emissioner

Hele den forbrugte dichlormethanmængde vil tabes til luften ved/efter anvendelsen.

Alternativer

Der sælges i dag dichlormethanfrie lime til akryl- og polycarbonatplader. Akryllimene er baseret på andre opløsningsmidler (alkoholer, nitroethan mm.) eller på metylakrylat-monomer. Polycarbonat-limene er baseret på tetrahydrofuran.

Til serigrafirammer findes ifølge leverandører ligeledes lime uden indhold af dichlormethan. Opløsningsmidlerne i disse er ikke oplyst.

Dækningsgrad

Ud fra antallet af firmaer, der er registreret i Kompass som leverandører af lime, skønnes det, at omkring 70-80% af de danske importører og produ"center" er kontaktet ved denne undersøgelse.

Tidligere anvendelser i lim

Der har tidligere været solgt dichlormethanholdige lime til andre plasttyper, til skumgummi (polyurethan) samt til gulvtæpper. Disse aktiviteter må ud fra oplysninger fra produ"center" og leverandører anses for ophørte i dag.

Limtyper til PVC-plast er ifølge limproducerende virksomheder i dag baseret på blandinger af andre opløsningsmidler som tetrahydrofuran, hexanol og n-methyl-pyrrolidon.

Lime til skumgummi er ifølge oplysninger fra produ"center" og brugervirksomheder i dag vandbaserede, fx med PVA som bindemiddel.

3.3.4 Udfyldningsmidler med indhold af dichlormethan

Produkregistrets opgørelse

I Produktregistrets opgørelse er angivet et forbrug af "udfyldningsmidler" med indhold af dichlormethan svarende til 8,3 tons dichlormethan/år fordelt på 4 produkter.

Ved de foretagne undersøgelser er der kun fundet en tætningsmasse til fly, der kan være registreret som udfyldningsmiddel i Produktregistret. Der er tale om et tætningsmateriale til installationer, der udsættes for høje temperaturer. Anvendelsen af dette produkt vurderes ud fra kontakt med de fleste danskbaserede flyselskaber ikke at være almindelig i Danmark. Der er sandsynligvis kun tale om én bruger og det årlige forbrug er marginalt.

Spartelmasser/udfyldningsmidler benyttes normalt til udfyldning af huller, ujævnheder, buler, tæringer mv. De væsentligste anvendelsesområder for spartelmasser generelt vurderes at være i byggeri, til reparation af biler/lastbiler mv., til industrielle installationer, til skibe og til fly.

I byggeriet benyttes oftest gips-, cement- eller akrylbaserede spartelmasser til vedhæftning på fx træ, gipsplader og mørtel, samt i begrænset omfang spartelmasser baseret på andre plastpolymerer til vedhæftning på fx metal og plastflader. Ved kontakt til en række produ"center" og leverandører til byggebranchen, samt besøg i en række byggemarkeder, er der ikke fundet nogen eksempler på spartelmasser/udfyldningsmidler af nogen art, der indeholdt dichlormethan eller andre chlorerede opløsningsmidler. Flere af de kontaktede virksomheder har givet udtryk for, at der er gjort et arbejde for at substituere miljøfarlige opløsningsmidler i disse og tilgrænsende produkttyper.

Hvad angår anvendelse til biler mv. er der ved denne undersøgelse taget kontakt til to store bilimportører, samt flere leverandører af midler til reparation og vedligehold af køretøjer, ligesom der er besøgt to velassorterede detailsalg for bilplejemidler. Her blev der ikke fundet nogen eksempler på spartelmasser/udfyldningsmidler med indhold af chlorerede opløsningsmidler.

Der er som nævnt taget kontakt til de fleste danskbaserede flyselskaber samt et mindre antal leverandører af udstyr og materialer til industrielle installationer. Her var der heller ikke kendskab til spartelmasser/udfyldningsmidler med chlorerede opløsningsmidler (med undtagelse af ovennævnte tætningsmasse til fly).

Hvad angår udfyldningsmidler til skibe, er midler til stålskibe og større erhvervsfartøjer ikke undersøgt. Til lystbåde, hvor glasfiberarmeret polyester dominerer som konstruktionsmateriale, er opløsningsmidlerne normalt lette aromatiske kulbrinter som styren, toluen og xylener.

Forbrug og emissioner

Det har således ikke været muligt i denne undersøgelse at redegøre for det forbrug, der er angivet i Produktregistret. Der kan være tale om en speciel teknisk anvendelse, formodentligt med ringe udbredelse. Idet Produktregistrets opgivelse anses for pålidelig, regnes her med et forbrug af dichlormethan med udfyldningsmidler/spartelmasser på 8,3 tons/år. Udfyldningsmidlerne regnes som importerede, idet dette vurderes som mest sandsynligt. Dichlormethanen vurderes at ville fordampe under brugen og der vil næppe være betydelig opsamling til kemikalieaffald. Hele forbruget regnes således emitteret til luft.

3.3.5 Rensemidler med indhold af dichlormethan

Motorrens til fly

Der importeres af én bruger en forsvindende mængde dichlormethanholdig motorrens til brug på egne fly. Anvendelsen vurderes ud fra kontakt til de fleste danskbaserede flyselskaber ikke at være udbredt i Danmark. Dichlormethanen heri regnes pga. den ringe mængde uden nærmere undersøgelse som emitteret til luft under brugen.

Rensemiddel til fugepistol

Til rensning af fugepistoler efter fugning med polyurethanskum ved isoleringsopgaver i bygninger findes der en aerosolbaseret rensevæske med indhold af dichlormethan. Patronen med rensevæske passer i fugepistolens fatning og rensevæsken presses igennem pistolen efter endt fugning. Andre leverandører sælger sådanne rensevæsker uden indhold af dichlormethan.

Opløsningsmidlet i disse kan fx være acetone.

Hele indholdet af opløsningsmiddel regnes tabt til luften ved anvendelsen.

Rensemiddel til metal

Der er fundet et dichlormethanholdigt rensemiddel til metaloverflader (anvendelsen er ikke nærmere specificeret). Rensemidlet er produceret i Danmark. Forbruget er ifølge producenten marginalt (indregnet nedenfor).

Dichlormethanen heri antages tabt til luft under anvendelsen.

Produktregistrets opgørelse

I Produktregistrets opgørelse er der registreret et forbrug af dichlormethan i "rengøringsmidler (afrensning, afvaskning, rensemidler)" på 3-5 tons/år.

Mængden er skønsmæssigt justeret for dobbeltregistrering af lakfjerner (idet Produktregistret ikke kan give specifikke oplysninger om mængdefordeling på produkter, for hvilke der er angivet mere end én anvendelse).

Forbrug og emissioner

Det samlede årlige forbrug af dichlormethan til sammensatte rensemidler skal på dette grundlag groft skønnes til 3-5 tons/år. Uden nærmere kendskab til den præcise anvendelse af størstedelen af volumenet kan ikke gives en detaljeret vurdering af tab og emissioner. Det er dog sandsynligt, at størstedelen vil fordampe på grund af dichlormethans høje flygtighed og at det næppe vil blive opsamlet fra evt. ventilationsluft. Her regnes således med, at 100% tabes til luft.

3.3.6 Dichlormethan i andre sammensatte produkter

Sammensatte laboratoriekemikalier

Ud over ren dichlormethan anvendes også blandinger af dichlormethan og andre opløsningsmidler, fx alkoholer, til laboratorieformål. Disse blandingskemikalier produceres kun efter ordre og i meget små mængder. Blandingerne produceres i Danmark. En del af dichlormethanen heri vil gå tabt til luften på grund af dens store flygtighed, mens en del må forventes at blive opsamlet som kemikalieaffald. Indsamlingsgraden i laboratorier anses for høj, men der kan være tale om analyseteknikker, hvor opløsningsmidlerne bevidst afdampes og ikke nødvendigvis opsamles. Forbruget er indregnet under "andre produkttyper" nedenfor.

Mængden af ren dichlormethan der anvendes til laboratorieformål er angivet i kapitel 3.1.

Andre produkttyper nævnt i Produktregistret

I Produktregistret er registreret små forbrug af dichlormethan i sammensatte laboratoriekemikalier og opløsningsmidler samt i et antal ikke navngivne produkter. Det samlede forbrug med disse produkttyper er opgjort til ca. 4 tons/år.

Forbrug og emissioner

Da Produktregistrets aktuelle tal anses for pålidelige, og idet der samtidig tages højde for, at der kan eksistere et begrænset forbrug af ukendte produkttyper, der ikke er registreret i Produktregistret, skal det samlede forbrug af dichlormethan indeholdt i "andre sammensatte produkter" således anslås til 4- 10 tons/år inkl. de 4 tons, der er registreret.

Dichlormethanen heri regnes som emitteret til luft i brugsfasen.

3.3.7 Oversigt for sammensatte produkter med dichlormethan

I tabel 3.1.2 er givet en oversigt over forbrug og tab af dichlormethan i sammensatte produkter i Danmark.

Det ses at maling- og lakfjernerne er den helt dominerende anvendelse af dichlormethan i sammensatte produkter i Danmark i dag. Salget af disse foretages altovervejende af mindre virksomheder, der ikke er organiseret i farve-lak branchen. Denne branche har indgået aftale om ophør af salg i Danmark af dichlormethanholdig lak- og malingfjerner i 1989. Der findes som nævnt dichlormethanfrie alternativer, men disse midler/processer er generelt ikke så tidseffektive og bredtvirkende, hvorfor der fortsat er en efterspørgsel på de dichlormethanholdige produkter.

Omsætningen med de øvrige anvendelser af dichlormethan i sammensatte produkter er, som det ses, mindre og der sælges dichlormethan-frie alternativer til de identificerede produkter.

Forbruget af dichlormethan i sammensatte produkter er opgjort til i alt 110-140 tons/år svarende til omkring 26% af det samlede forbrug af stoffet, jævnfør kapitel 5.

Tabel 3.7

Oversigt for dichlormethan, der forbruges i Danmark med sammensatte produkter.

Noter:

*4 Afrundet pga. usikkerheden.

3.4 Trichlorethylen i sammensatte produkter

Produktregistrets opgørelse angiver følgende sammensatte produkttyper med indhold af trichlorethylen som de mængdemæssigt væsentlige:

	Lime
	Rengøringsmidler (afrensning, afvaskning, rensemidler)
	Maling (lak)

Dertil kommer en række unavngivne produkter med mindre forbrug.

3.4.1 Trichlorethylen i vulkaniseringsvæsker og andre lime

Anvendelse

Trichlorethylen er traditionelt blevet benyttet i vulkaniseringsmidler og rensevæsker til gummiemner.

Anvendelsesområderne for sådanne midler er dels i auto- og maskinbranchen til lapning og reparation af dæk og slanger, dels i gummiindustrien til sammenføjning af gummidele.

Forbrug

De væsentligste leverandører af sådanne gummiforarbejdningsmidler samt et antal gummiforarbejdende industrivirksomheder er blevet kontaktet og det vurderes på dette grundlag, at trichlorethylen i dag er blevet substitueret i flertallet af de tilgængelige produkter.

Importørerne af trichlorethylenholdige dækreparationsmidler forventede (på tidspunktet for kontakt) at standse importen heraf inden udgangen af 1996. Lagrene af disse varer ville dog blive solgt ud, også efter 1996.

Der er ikke produktion af trichlorethylenholdige gummiforarbejdningsmidler i Danmark.

Det har ikke været muligt at få oplyst salgsmængder for vulkaniseringsmidlerne med indhold af trichlor­ethylen. Leverandørerne har heller ikke kunnet give oplysninger om det totale marked for vulkaniseringsmidler til dæk. Forbruget af vulkaniseringsmidler formodes dog at være mindre end forbruget af de rensevæsker, gummiet aftørres med inden sammenføjningen (13-18 tons/år, se afsnit 3.4.2). Rensevæsken bliver benyttet ved opsugning i en klud, mens vulkaniseringsvæsken påføres sparsomt med en pensel eller lignende. Andelen af vulkaniseringsvæske på markedet, der indeholder trichlorethylen vurderes at være lidt større end, hvad der gælder for rensevæsken (dækrensevæske med trichlorethylen: 2-7 tons/år, jf. afsnit 3.4.2), fordi substitutionen ifølge oplysninger fra leverandører ikke er helt så fremskreden. Forbruget af vulkaniseringsmidler med indhold af trichlorethylen skal på dette grundlag groft anslås til 2-5 tons/år. Koncentrationen af trichlorethylen er oplyst at være < 50%, svarende til at forbruget af trichlorethylen hermed har været af størrelsen 0,5-2,5 tons/år omkring 1995.

Industriel anvendelse

Ud fra kontakter til de fleste større gummiforarbejdende industrier i Danmark vurderes det, at den industrielle anvendelse af trichlorethylenholdige vulkaniseringsvæsker og lime til gummiforarbejdning i dag er begrænset.

Lim til transportbånd

Ved undersøgelsen er der dog fundet en limtype, der anvendes til sammenføjning af transportbånd af gummi samt pålimning af gummilister på samme. Forbruget af trichlorethylen hermed er begrænset << 1 tons/år). Trichlorethylenen heri vil blive tabt til atmosfæren under anvendelsen.

Lim og hærder til glas/metal

En importør sælger en helt marginal mængde lim og tilhørende hærder (<<< 1 tons/år), begge med indhold af trichlorethylen, til sammenføjning mellem glas og metal. Trichlorethylen heri vil med tiden også blive tabt til atmosfæren ved anvendelsen.

Der anvendes fortsat ren trichlorethylen i produktionen af emner af gummi og silikonegummi på visse virksomheder (se mængder i afsnit 3.1.2).

Produktregistrets opgørelser

Det vurderes sandsynligt, at de ovenfor nævnte vulkaniseringsmidler er registreret som lime i Produktregistret, idet der ikke er registreret nogen produkter under "vulkanisatorer", som er den anden mulige kategorisering af disse produkter i Produktregistrets opgørelse. Supplerende skal det bemærkes, at der heller ikke var registreret tilsvarende mængder under vulkanisatorer i Produktregistrets tidligere, delvist ajourførte, opgørelse fra februar 1996. Der er altså ikke blot tale om, at produkterne er afmeldt ved den endelige ajourføring, der rummer oplysninger om perioden helt frem til foråret 1997, hvor disse produkter muligvis kunne være udgået af handelen.

I Produktregistrets (ajourførte) opgørelse er der registreret et forbrug af trichlorethylenholdig lim svarende til en trichlorethylenmængde på ca. 12 tons/år. Der er ved denne undersøgelse ikke fundet tri­chlorethylenholdige limtyper ud over de ovenfor nævnte, trods henvendelse til størstedelen af leverandørerne af lime til det danske marked (dækningsgrad, se afsnit 3.3.3). Produktregistrets aktuelle tal må dog anses for pålidelige. Det vurderes som sandsynligt at lime og vulkaniseringsvæsker til sammenføjning af gummi bidrager med en væsentlig del af forbruget på 12 tons, der er registreret i Produktregistret.

Det vurderes, at der er tale om professionelt anvendte produkter, der bør være indrapporteret til Produktregistret.

Samlet forbrug

Det samlede danske forbrug af trichlorethylen indeholdt i vulkaniseringsvæsker og lime skal på dette grundlag anslås til 10-14 tons/år (omkring 1995/1996).

Samlede emissioner

Langt størstedelen af den mængde trichlorethylen, der sælges med vulkaniseringsmidler og lime, vurderes at blive tabt til luften. Kun en marginal mængde antages at ville følge klude, pensler mv. til kemikalieaffald. Der regnes således med et tab til luft på 10-14 tons/år.

Alternativer

Trichlorethylen i vulkaniseringsvæsker kan fx være substitueret med blandinger af toluen og n-ethylcyclohexylamin.

3.4.2 Trichlorethylen i sammensatte rensemidler

Rensevæske til dækreparationer

I tilknytning til vulkaniseringsvæskerne til dækreparationer anvendes der rensevæsker med indhold af trichlorethylen til aftørring af gummidelene inden sammenføjning.

Det har ikke været muligt at få oplyst forbruget af trichlorethylenholdig dækrensevæske.

Det samlede forbrug af rensevæske til dækreparationer kan dog anslås til 13-18 tons/år ud fra oplysninger fra de dominerende leverandører. Andelen heraf, der indeholder trichlorethylen, er ikke kendt, men ud fra skøn over de implicerede importørers markedsandele, skal det årlige forbrug her anslås til 2-7 tons. Med et indhold på omkring 80% trichlorethylen svarer dette til, at der årligt er solgt omkring 2-6 tons trichlorethylen i rensevæske til dækreparationer.

Ligesom for vulkaniseringsvæskerne er det oplyst fra importørerne, at importen af de trichlorethylenholdige rensevæsker skulle være ophørt i 1996.

Andre rensemidler

Ved henvendelse til en lang række produ"center" og leverandører af industrielle rense- og rengørings­midler er der fundet yderligere tre sammensatte produkttyper med indhold af trichlorethylen. Der er tale om en produkttype til rensning/affedtning af strømførende dele i transformatorstationer og lignende installationer i elforsyningsnettet, en produkttype til rensning af bilgeneratorer i forbindelse med reparation af disse, samt et produkt til koldaffedtning generelt.

Disse produkttyper fremstilles i Danmark ud fra trichlorethylen, der er importeret af andre danske importører.

I alle disse produkttyper er trichlorethylen blandet med andre opløsningsmidler bl.a. alkoholer og mineralsk terpentin.

Ud fra oplysninger fra leverandører skønnes det identificerede forbrug af trichlorethylen til disse tre anvendelser at være i alt 0,7-0,9 tons/år. Koncentrationen af trichlorethylen i disse produkter ligger i intervallet 20-80 %.

Anvendelsen af ren trichlorethylen til affedtning er nævnt i afsnit 3.1.2.

Produktregistrets opgørelser

I Produktregistret er der registreret et samlet forbrug af sammensatte produkter af typen "rengørings­midler (afrensning, afvaskning, rensemidler)" på 96 tons/år, med indhold af trichlorethylen heri på ca. 9 tons/år. Rensemidlerne, der er nævnt i dette afsnit, er mest sandsynligt registreret under denne produkttype. Det skønnede forbrug af trichlorethylen med de identificerede produkter ligger på i alt 3-7 tons/år. Da Produktregistrets opgørelse må anses for pålidelig, må der således være rensemiddeltyper på det danske marked, som det ikke er lykkedes at finde frem til i denne undersøgelse.

Dækningsgrad

Der kan gives et indtryk af undersøgelsens dækningsgrad for rense- og rengøringsmidler ud fra Kompass. Se generelle bemærkninger om Kompass først i kapitel 3.

Leverandører af sammensatte rensemidler med indhold af trichlorethylen vurderes mest sandsynligt at skulle findes under de følgende produktgrupper i Kompass (dækningsgraden i forhold til Kompass er for hver af produktgrupperne nævnt i parentes):

	Affedtningsmidler (28 af i alt 53 firmaer kontaktet, dvs. svarende til 53%).
	Specialopløsningsmidler for de grafiske fag (15 af 16 kontaktet, dvs. 93%)
	Rensemidler til elektronisk udstyr (17 af 25 kontaktet, dvs. 68%)
	Pletaftagningsmidler, pletvand, rustpletaftagningsmidler (13 af 33 kontaktet, dvs. 39%).
	Universalvaskemidler til rensning af maskiner (bogtryk, plastindustri, tekstilindustri mv.). (25 af 46 kontaktet, dvs. 54%).
	Rensemidler til glas, metal, træ mv. (26 af 51 kontaktet, dvs. 51%).
	Motorrensemidler (29 af 60 kontaktet, dvs. 48%).
	Renseforstærkere (3 af 5 kontaktet, dvs. 60%).

Under disse produktgrupper er i alt anført 116 virksomheder (mange af virksomhederne er angivet under flere produktgrupper). Heraf er i alt 51 kontaktet i forbindelse med denne undersøgelse, dvs. svarende til godt 40%. De fleste af de kontaktede firmaer er ikke udvalgt tilfældigt, men som mulige leverandører af produkter med indhold af chlorerede opløsningsmidler, vurderet bl.a. ud fra deres vareprofil i Kompass og oplysninger fra Produktregistret

Stort set alle kontaktede er også blevet spurgt, om de kender andre leverandører, der muligvis handler med rensemidler med indhold af chlorerede opløsningsmidler. Med meget få undtagelser har dette ikke været tilfældet. For stoffer med større udbredelse eller færre potentielle udbydere vil kontakt med 40% normalt give sikre forbrugsestimater. Det har ikke været tilfældet for disse stoffer. Se diskussionen heraf i afsnit 5.4.

Samlet forbrug

Det samlede forbrug af trichlorethylen indeholdt i sammensatte rense- og rengøringsmidler skal på ovennævnte grundlag anslås til 8-10 tons/år. Der ikke er fundet nærmere oplysninger om produktion og anvendelse for ca. halvdelen af mængden.

0,7-0,9 tons/år er som nævnt fremstillet i Danmark, mens den øvrige mængde regnes som importeret.

Samlede emissioner

For de kendte produkter vurderes, at en stor del af indholdet af trichlorethylen vil fordampe ved anvendelsen. Trichlorethylen er dog knap så flygtigt som dichlormethan, hvorfor en del muligvis vil kunne blive tilført kemikalieaffald eller dagrenovation med fx brugte aftørringsklude.

For den ikke identificerede mængde regnes her med tilsvarende forhold. I mangel af bedre oplysninger herom, er dette et rimeligt bud, set ud fra stoffets egenskaber samt den øvrige viden om brugen af chlorerede opløsningsmidler. Såfremt den ikke nærmere kendte mængde dækker specialrengøringsmidler, kan det dog ikke udelukkes, at der forekommer tab til spildevand, omfanget regnes dog som marginalt.

Da der ikke findes mere detaljeret viden om tabene i brugsfasen, regnes der her med at 2/3, dvs. 5-7 tons/år tabes til luft og 1/3, svarende til 2-4 tons/år ender som kemikalieaffald.

Det antages, at der ikke er noget væsentligt tab af trichlorethylen ved fremstillingen af de identificerede danskproducerede rensemidler. Der er tale om simple blandingsprocesser.

Alternativer

Ud fra oplysninger fra et stort antal leverandører og brugervirksomheder vurderes det, at chlorerede opløsningsmidler i dag er substitueret i en lang række sammensatte rensemidler.

3.4.3 Trichlorethylen i maling og lak

En dansk virksomhed fremstiller en speciallak med indhold af trichlorethylen. Lakken sælges kun i lande uden for EU. Ifølge virksomheden er der ingen emissioner fra produktionen (omfattende renseforanstaltninger).

En anden dansk virksomhed har fremstillet en koldgalvaniseringsmaling med et lille indhold af trichlor­ethylen. Malingen blev kun solgt til udlandet. l 1996 er trichlorethylenen i malingen blevet erstattet med chlorparaffiner og produktet markedsføres nu i Danmark.

En importør har et salg i Danmark af et ikke nærmere specificeret produkt til farve- og lakindustrien, der indholder mindre end 1 vægt-% trichlorethylen. Forbruget af trichlorethylen indeholdt heri er oplyst at være meget begrænset (<< 1 tons/år).

En anden importør har et helt marginalt salg af en trichlorethylenholdig grunder til møbelplader (<<< 1 tons trichlorethylen/år).

Produktregistrets opgørelser

I Produktregistrets opgørelse er der registreret et forbrug (i Danmark) af trichlorethylen i maling og lak på 4,5 tons/år. Det er således væsentligt mere, end forbruget i Danmark med de identificerede produkter.

Samlet forbrug

Produktregistrets aktuelle tal anses for pålidelige, hvorfor der her regnes med et samlet dansk forbrug af trichlorethylen indeholdt i maling- og lakprodukter på 4-5 tons/år. Hele forbruget antages at være importeret.

Samlede emissioner

Med stor sandsynlighed vil trichlorethylen i maling blive tabt til luften under optørringen. Ikke anvendte malingrester, der skal bortskaffes til kemikalieaffald skønnes at udgøre en marginal del af forbruget.

Eksport

Den samlede eksport af trichlorethylen indeholdt i danskproducerede maling- og lakprodukter var omkring 1995 af størrelsen 40-70 tons/år.

Dækningsgrad

Der kan opnås et indtryk af dækningsgraden for maling- og lakprodukter ud fra Kompass. I forbindelse med denne undersøgelse er kontaktet 46 udvalgte importører, produ"center" og grossister (heriblandt de store) af i alt 128, der ifølge Kompass leverer maling- og lakvarer (samtlige produktgrupper med relation til maling og lak medregnet). Dette svarer til knap 40%. Som nævnt for rensemidler ville dette for andre stoffer normalt kunne give meget sikre forbrugsestimater. De ikke identificerede produkter bruges sandsynligvis til snævre industrielle anvendelser hos få brugere.

3.4.4 Trichlorethylen i andre sammensatte produkter

Forseglingsmiddel til dæk

Til reparationer af dæk er der anvendt et forseglingsmiddel, dvs. en gummimasse opløst i bl.a. trichlor­ethylen, der påføres et repareret slangeløst dæk indvendigt, for at det skal være lufttæt. Det har ikke været muligt at få oplyst forbruget af dette forseglingsmiddel eller koncentrationen af trichlorethylen heri. Et dækværksted oplyser, at forbruget er klart mindre end forbruget af den tilsvarende vulkaniseringsvæske (omtalt i afsnit 3.3.1). På dette grundlag skal forbruget af trichlorethylen med dette forseglingsmiddel groft anslås til 0-1 tons/år.

Trichlorethylenen vil blive tabt til luft under anvendelsen.

Sammensatte laboratoriekemikalier

Til specielle laboratorieformål anvendes blandinger af trichlorethylen og andre opløsningsmidler, fx alkoholer. Disse blandingskemikalier produceres kun efter ordre og i forsvindende mængder, ifølge oplysninger fra leverandører sandsynligvis svarende til mindre end 100 kg trichlorethylen/år.

Blandingerne fremstilles i Danmark.

Størstedelen af de anvendte laboratoriekemikalier forventes at blive opsamlet som kemikalieaffald, men der kan være tale om analyseteknikker, hvor opløsningsmidlerne bevidst afdampes og ikke nødvendigvis opsamles.

Forbruget af ren trichlorethylen til laboratorieformål er angivet i afsnit 3.2.

Stabilisatorer til trichlorethylen

For at trichlorethylen ikke spontant skal nedbrydes kemisk, tilsættes det et stabiliserende kemikalie. Ved import af trichlorethylen er dette tilsat i forvejen. Ved regenerering af brugt trichlorethylen i Danmark fraskilles stabilisatoren imidlertid, hvorfor det er nødvendigt at tilsætte ny stabilisator. Regenereringen foretages fx af virksomheder, der har trichlorethylenaffedtningsanlæg, se herom i afsnit 4.1. Ifølge importører indeholder stabilisatorblandingen selv mere end 50% trichlorethylen.

Trichlorethylenen i stabilisatoren vil blive tabt sammen med den øvrige trichlorethylen i affedtningsanlæggene, dvs. næsten 100% til luft (se afsnit 3.2.2).

Produktregistrets opgørelse

Der er i Produktregistrets opgørelse angivet et forbrug af 12 ikke navngivne produkter med indhold af trichlorethylen. Forbruget af produkter er angivet som ca. 12 tons, mens indholdet af trichlorethylen heri er ca. 5 tons. De tre produkttyper, der er nævnt i dette afsnit, vil være registreret under denne mængde, men forbruget af trichlorethylen med dem er noget mindre end 5 tons.

Forbrug og tab

Da Produktregistrets aktuelle tal anses for pålidelige, og idet der samtidig tages højde for, at der kan eksistere et begrænset forbrug af ukendte produkttyper, der ikke er registreret i Produktregistret, skal det samlede forbrug af trichlorethylen med "andre sammensatte produkter" således anslås til 4-10 tons. Med undtagelse af sammensatte laboratoriekemikalier (marginal mængde) regnes forbruget her som importeret.

Af det kendte volumen vil størstedelen blive tabt til luft (idet forbruget af sammensatte laboratoriekemikalier er meget lille). Tilsvarende antages at gælde for den ikke identificerede mængde. Her regnes således med et tab til luft på 4-10 tons/år.

3.4.5 Oversigt for sammensatte produkter med trichlorethylen

I tabel 3.8 er givet en oversigt over forbrug og tab af trichlorethylen i sammensatte produkter i Danmark.

Det ses, at størstedelen af forbruget af trichlorethylen i sammensatte produkter anvendes i vulkaniseringsvæsker og lime, samt til rensemidler. Produkterne til reparationer af dæk udgør samlet størstedelen af det identificerede forbrug. Trichlorethylen i disse anvendelser er angivet at skulle være substitueret i dag (medio 1997).

Desværre har det trods henvendelse til et meget stort antal leverandører og brugervirksomheder ikke været muligt at redegøre detaljeret for produktion og anvendelse af størstedelen af forbruget med sammensatte produkter. Dette har vist sig at være usædvanligt vanskeligt, formentligt på grund af den forholdsvis lille og til stadighed vigende mængde, der udbydes af få leverandører på et relativt stort marked.

Samtidig skal det dog fremhæves som måske det vigtigste resultat, at forbruget af trichlorethylen med sammensatte produkter hermed er vist at være lille, omkring 26-39 tons/år, set i forhold til forbruget af ren trichlorethylen, som for 1995 er anslået til 690-870 tons/år. Det vil sige, at forbruget med sammensatte produkter udgør omkring 5% af det samlede danske forbrug af trichlorethylen.

De angivne samlede forbrug for hvert produktområde er i høj grad baseret på Produktregistrets opgørelse, som anses for pålidelig på grund af den gennemførte kvalitetssikring. Dette kan betyde, at de angivne tal muligvis mere afspejler situationen i 1996/97 end i 1995, som var forudsat at være opgørelsesåret for denne undersøgelse. Tallene betragtes dog som bedste eksisterende bud også for 1995.

Der anvendes en væsentlig mængde trichlorethylen til dansk fremstilling af specielle farve-lakprodukter, der udelukkende eksporteres. Fremstillingen angives at være uden emissioner i Danmark.

Tabel 3.8

Oversigt for trichlorethylen, der er forbrugt i Danmark med sammensatte produkter.

Noter:

*3 Bemærk venligst, at der er tale om skønnede tab baseret på viden om stoffernes egenskaber, deres anvendelser, samt forventet adfærd ved omgangen med miljøfarlige stoffer i de berørte brancher. Der eksisterer ikke tilstrækkelige måleresultater fra affald, spildevand og luftemissioner til, at der har kunnet foretages et krydscheck til underbyggelse af disse skøn.

3.5 Tetrachlorethylen i sammensatte produkter

Produktregistrets opgørelse angiver følgende sammensatte produkttyper med indhold af tetrachlor­ethylen som de mængdemæssigt væsentlige:

	Rengøringsmidler (afrensning, afvaskning, rensemidler)
	Imprægneringsmidler

Dertil kommer 10 unavngivne produkter med mindre forbrug.

3.5.1 Tetrachlorethylen i sammensatte rengørings- og opløsningsmidler

Fremkalder til flexo trykplader

Traditionelt har der været en udbredt anvendelse af tetrachlorethylen i væsker til udvaskning af emulsion ved fremkaldelse af flexo-klichéer. Flexo er en trykketeknik, der typisk anvendes til tryk på pap emballager og etiketter (klicheer til etiket-tryk udvaskes dog med vand). Klichéen er trykpladen, som afgiver det ønskede tryk på papiret eller pappet. Ud fra oplysninger fra flere store leverandører af disse opløsningsmidler vurderes det, at størstedelen af forbruget er substitueret med tetrachlorethylen-frie midler baseret på ikke-chlorerede organiske opløsningsmidler (bl.a. decahydronaphtalen og phenylmetanol). Der er dog fortsat en vis anvendelse af tetrachlorethylen til formålet.

Udvaskning af flexo-klichéer foretages primært af reprovirksomheder, men også af visse emballagevirksomheder.

Tetrachlorethylen anvendes i en blanding med 25 volumen-% butanol, svarende til, at indholdet af tetrachlorethylen er 86 vægt-%. Nogle brugere køber ren tetrachlorethylen og butanol, og blander selv opløsningsmidlet til eget brug. Men det vurderes, at flertallet køber færdigblandede produkter. En del af de færdige blandinger er fremstillet i udlandet.

Forbrug

Ud fra oplysninger fra leverandører samt viden om dansk genanvendelse af tetrachlorethylen anslås det årlige forbrug af tetrachlorethylenholdigt færdigblandet opløsningsmiddel til flexo-klichéer aktuelt at udgøre 20-30 tons/år, svarende til 17-26 tons tetrachlorethylen/år. Heraf er en mængde svarende til 4-17 tons tetrachlorethylen/år fremstillet i Danmark.

Forbruget er ifølge leverandørerne tydeligt faldende. Mængden af ren tetrachlorethylen, der sælges til brugernes egen blanding af opløsningsmidlet er mere usikker, men den skønnes ud fra oplysninger fra leverandører og den grafiske branche at udgøre 0-10 tons tetrachlorethylen/år. Denne anvendelse er også indregnet i afsnit 3.4 om omsætningen af ren tetrachlorethylen.

Emissioner

Brugerne har ifølge leverandørerne alle egne genvindingsanlæg, hvor den opløste fotoemulsion frasepareres, således at opløsningsmiddelblandingen kan anvendes på ny. Separationen udføres ved vakuumdestillation. Herfra er der mulighed for tab af tetrachlorethylen med emulsionsslammet, der sendes til Kommunekemi. Selve udvaskningen af klichéerne foregår i lukkede maskiner, der er forsynet med køling for at mindske tabet af opløsningsmidlet.

Efter udvaskning tørres pladerne i en ventilationsenhed. Det er uvist, om pladerne fortsat kan videreføre en lille rest af opløsningsmiddel efter tørringen. Pladerne skylles ikke med vand noget sted i processen. Ud fra disse oplysninger vurderes det her, at de største tab af tetrachlorethylen sker ved tørringen, mens en del også vil følge emulsionsslammet. I mangel af mere præcis viden skal det groft anslås, at ca. 2/3 tabes til luft ved tørringen. Det vides, at omkring 3-5 tons/år går til ekstern genanvendelse. Resten antages bortskaffet som kemikalieaffald. I denne tid, hvor anvendelsen af tetrachlorethylen til dette formål er faldende, må det antages, at hele det årlige forbrug går til supplering af tabt opløsningsmiddel. Det er endvidere sandsynligt, at mindre mængder brugt opløsningsmiddel sendes til ekstern genanvendelse eller Kommunekemi i forbindelse med, at brugerne går over til tetrachlorethylen-frie opløsningsmidler.

Skønnede forbrug og tab af tetrachlorethylen til dette formål er opsummeret i tabel 3.4.1.

Tabel 3.9

Skønnede forbrug og tab af tetrachlorethylen til fremkaldelse af flexoklichéer.

Noter:

*2 Bemærk venligst, at der her er tale om en groft skønnet fordeling af tabene, baseret på viden om stoffets egenskaber og den aktuelle anvendelse. Mængden til genanvendelse er dog skønnet uafhængigt heraf ud fra oplysninger fra en dansk genanvendelsesvirksomhed. Der er ikke indsamlet måleresultater for affald, spildevand og luftemissioner for den berørte branche.

Andre rensemidler

Der har været produceret en pletfjerner, formodentligt til tekstiler, med indhold af 0,3% tetrachlorethylen i Danmark. Produktionen er ophørt i 1996, men virksomheden har fortsat en lille mængde produkt svarende til en helt forsvindende mængde tetrachlorethylen på lager, hvorfra det sælges ud.

Salget af tetrachlorethylen med dette produkt er, og har i den beskrevne periode været, helt marginalt.

En producent af rengøringsmidler fremstiller en helt marginal mængde specialrengøringsmiddel med indhold af tetrachlorethylen til én kunde. Anvendelsen er ikke yderligere specificeret.

Det samlede forbrug af trichlorethylen med disse to rengøringsmidler anslås til under 100 kg/år. Grundet den lille mængde regnes hele forbruget for nemheds skyld som tabt til luft.

Produktregistrets opgørelse

I Produktregistrets opgørelse er registreret 8 produkter under kategorien rengøringsmidler (afrensning, afvaskning, rensemidler), hvor de ovennævnte opløsnings- og rengøringsmidler mest sandsynligt er kategoriseret.

Den samlede produktmængde er opgjort til ca. 3 tons og indholdet af tetrachlorethylen heri til 1,6 tons.

Det er uvist, hvorfor der ikke synes at være registreret mængder i Produktregistret svarende til det forbrug, der er redegjort for her (flexovæsker plus andre rensemidler). Leverandørernes oplysninger om forbrugsmængder anses dog for pålidelige. Der kan være tale om, at forbruget er faldet i perioden 1995-1996, men der er ikke kendskab til oplysninger, der kan sandsynliggøre så hurtigt et fald. En anden mulighed er, at disse produkter er markedsført før 1983 og derfor ikke er registreringspligtige.

Det vælges her at regne med de forbrugsmængder, der er skønnet ud fra oplysninger fra leverandører.

Dækningsgrad

Dækningsgraden for tetrachlorethylenholdig opløsningsmiddel til udvaskning af flexoklichéer vurderes ud fra oplysninger fra leverandører og kilder i den grafiske branche at være høj, sandsynligvis 80-100%. Vedrørende dækningsgraden for øvrige rense- og rengøringsmidler henvises der til afsnit 3.3.2. Under alle omstændigheder vurderes der at være tale om meget små forbrug, formodentligt udelukkende til professionel anvendelse.

3.5.2 Tetrachlorethylen i imprægneringsmidler

Produktregistrets opgørelse

Ifølge Produktregistrets opgørelse er der et lille forbrug af tetrachlorethylen med imprægneringsmidler i Danmark. Produktforbruget er opgjort til ca. 2 tons/år, med et indhold af tetrachlorethylen på 1,6 tons/år.

Det er ikke lykkedes i denne undersøgelse at identificere nogen imprægneringsmidler med indhold af tetrachlorethylen.

Dækningsgrad

Ud fra kendskab til imprægneringsmidler til træ vurderes det, at det næppe er her, de pågældende produkter anvendes. Den mest sandsynlige anvendelse skønnes at være til tekstiler eller lignende. I denne undersøgelse er kontaktet 11 ud af i alt 22 firmaer, der er optaget i Kompass som leverandører af imprægneringsmidler til tekstiler og lignende (alle produktgrupper medregnet). Ingen af de kontaktede firmaer har tetrachlorethylenholdige imprægneringsmidler i sortimentet.

Forbrug og emissioner

Da Produktregistrets aktuelle tal anses for pålidelige, regnes her med et forbrug af tetrachlorethylen til denne anvendelse på 1,6 tons/år. Forbruget antages af blive tabt til luft under anvendelsen.

3.5.3 Tetrachlorethylen i andre sammensatte produkter

Der er ved denne undersøgelse fundet yderligere to anvendelser af tetrachlorethylen i sammensatte produkter.

Lim

Der importeres en elastisk lim med indhold af tetrachlorethylen til limning af visse plasttyper. Forbruget heraf er ikke oplyst, men ud fra oplysninger fra danske limprodu"center" samt andre importører antages det umiddelbart at være minimalt.

Sammensatte laboratoriekemikalier

Der fremstilles ifølge leverandører muligvis en marginal mængde sammensatte laboratoriekemikalier med indhold af tetrachlorethylen. Derudover sælges tetrachlorethylen som rent kemikalie til laboratoriebrug (ikke medregnet her, se afsnit 3.1.3).

Forbrug og emissioner

Det samlede årlige forbrug af de ovennævnte to produkttyper udgør skønsmæssigt næppe over 100 kg tetrachlorethylen. Mængden regnes her som emitteret til luft.

Produktregistrets opgørelse

I Produktregistrets opgørelse er registreret et forbrug af 9 andre ikke navngivne produkter, med en samlet produktmængde på 4,7 tons/år og et indhold af tetrachlorethylen heri på ca. 400 kg.

Samlet forbrug og tab

Da Produktregistrets aktuelle tal anses for pålidelige, og idet der samtidig tages højde for, at der kan eksistere et begrænset forbrug af ukendte produkttyper, der ikke er registreret i Produktregistret, skal det samlede forbrug af tetrachlorethylen indeholdt i "andre sammensatte produkter" således anslås til 1-5 tons/år.

Tetrachlorethylenen heri regnes som emitteret til luft i brugsfasen.

3.5.4 Oversigt for sammensatte produkter med tetrachlorethylen

I tabel 3.10 er givet en oversigt over omsætningen af tetrachlorethylen med sammensatte produkter.

Den eneste betydende anvendelse er blandinger af opløsningsmidler til fremkaldelse af trykplader til flexotrykning. Her vurderes markedet i dag at være domineret af tetrachlorethylen-frie alternativer og salget af det færdigblandede produkt oplyses at være støt faldende. Denne anvendelse vil sandsynligvis falde bort i takt med at brugernes udstyr til udvaskning og regenerering af opløsningsmidler er modent til fornyelse, såfremt det ikke udskiftes tidligere af hensyn til arbejdsmiljø eller det eksterne miljø. Forbruget til denne anvendelse ses af ukendte årsager ikke registreret i Produktregistret.

Forbruget af tetrachlorethylen i sammensatte produkter er opgjort til 20-33 tons/år svarende til omkring 3% af det samlede forbrug af stoffet i Danmark.

Der er ikke fundet eksempler på salg af imprægneringsmidler med indhold af tetrachlorethylen. Der er dog registreret et forbrug heraf i Produktregistret.

Tabel 3.10

Oversigt for tetrachlorethylen, der forbruges i Danmark med sammensatte produkter.

Noter:

*1 Bemærk venligst, at der er tale om skønnede tab baseret på viden om stoffernes egenskaber, deres anvendelser, samt forventet adfærd ved omgangen med miljøfarlige stoffer i de berørte brancher. Der eksisterer ikke tilstrækkelige måleresultater fra affald, spildevand og luftemissioner til, at der har kunnet foretages et krydscheck til underbyggelse af disse skøn.

3.6 Chlorerede opløsningsmidler som følgestof

Det er i denne undersøgelse ikke forsøgt at give en kortlægning af forbruget af chlorerede opløsningsmidler som følgestof i andre varer. Det vurderes, at de nødvendige oplysninger hertil ikke eksisterer. Der skal dog her knyttes nogle få bemærkninger til emnet.

Der er i Produktregistret registreret nogle få kemiske produkter, der indeholder chlorerede opløsningsmidler som restmomomerer i koncentrationer under 0,1%. Produktregistret oplyser dog, at det kendte forbrug af chlorerede opløsningsmidler hermed er helt marginalt sammenlignet med forbruget med andre sammensatte produkter /13/.

Det er muligt, at rester af chlorerede opløsningsmidler vil kunne optræde i fx varer, der er malet eller lakeret med maling eller lak med indhold af chlorerede opløsningsmidler, eller i varer, der i fremstillingsprocessen har været i kontakt med disse stoffer, fx ved rensningsprocesser. Det vurderes dog sandsynligt, at de chlorerede opløsningsmidler oftest vil fordampe hurtigt fra sådanne varer, medmindre de har været indpakket i tætlukkende plastpakninger eller lignende.

Omfanget heraf anses som umuligt at kvantificere, dels fordi det er meget vanskeligt at spore, hvilke varetyper der potentielt kan indeholde restmængder, dels fordi der med stor sandsynlighed ikke findes repræsentative målinger af restmængderne i de pågældende varetyper.

Såfremt forbrugsmønstret for disse stoffer i de lande, vi importerer fra, ligner det danske, vil forbruget som følgestoffer formodentligt være minimalt.
 

4 Omsætningen med affaldsprodukter

4.1 Genanvendelse

Kommerciel regenerering af dichlormethan, trichlorethylen og tetrachlorethylen udføres af en dansk virksomhed. Virksomheden modtager brugte chlorerede opløsningsmidler fra brugere og skiller urenheder fra i et destillationsanlæg. De rensede opløsningsmidler sælges igen af virksomheden. Restfraktionen, der primært består af olie, fedt og vand, destrueres (mineraliseres) i virksomhedens eget forbrændingsanlæg. Indholdet af chlorerede opløsningsmidler i restfraktionen er under 0,5%. Ifølge virksomheden viser målinger, at der sker en fuldstændigt destruktion af disse i anlægget.

En række jern- og metalforarbejdende virksomheder med trichlorethylenaffedtningsanlæg, samt virksomheder der fremkalder trykplader til flexotryk har egne anlæg til regenerering af opløsningsmidler. Intern genanvendelse af denne art er ikke kvantificeret i denne undersøgelse, da der er tale om en integreret del af produktionen i disse virksomheder. Forbrugsmængder, der er nævnt i disse sammenhænge i rapporten, omfatter kun supplerende indkøb af opløsningsmidler.

I tabel 4.1 er angivet mængder af dichlormethan, trichlorethylen og tetrachlorethylen, der årligt genanvendes i Danmark via den eksterne regenereringsvirksomhed. Tallene omhandler 1994 og 1995. Frem til og med 1995 har der ikke været eksport af de regenererede chlorerede opløsningsmidler. I 1996 er der forekommet eksport af trichlorethylen (ca. 20 tons) og tetrachlorethylen (ca. 10 tons) til to nordeuropæiske lande. Ifølge virksomheden modtages trichlorethylen udelukkende fra virksomheder med affedtningsanlæg, mens tetrachlorethylen modtages fra tøjrenserier (ca. 2/3, dvs. omkring 7-10 tons) og fremstilling af flexo-klicheer (omkring 3-5 tons). Dichlormethan stammer fra termorudefremstilling, hvor den anvendes til fjernelse af gummilister (og afsættes hertil igen).

Tabel 4.1

Årlig genanvendelse af dichlormethan, trichlorethylen og tetrachlorethylen i Danmark omkring 1994-95. Intern genanvendelse på brugervirksomheder er ikke medregnet.

Note til tabel 4.1:

*1 Fordelingen er skønnet af forfatteren ud fra oplysninger fra virksomheden. Den regenererede tetrachlorethylen tilsættes butanol hos genanvendelsesvirksomheden, således at den er brugsklar ved ankomst til brugeren (se i øvrigt afs. 3.5.1).

4.2 Fast affald

Mængden af chlorerede opløsningsmidler, rene eller i sammensatte produkter, der går til fast affald (dvs. dagrenovation) vurderes i dag at være forsvindende. Der vil formodentligt kun være tale om rester af sammensatte produkter i små forbrugerpakninger samt klude med indhold af chlorerede opløsningsmidler, der af uvidenhed eller bekvemmelighed smides i skraldespande eller containere.

Chlorerede opløsningsmidler destrueres ved forbrænding i moderne affaldsforbrændingsanlæg. Fra 1997 må forbrændingsegnet affald ikke længere deponeres på lossepladser. På grund af manglende kapacitet på forbrændingsanlæggene, sker der imidlertid mange steder fortsat en oplagring af forbrændingsegnet affald på lossepladser.

Chlorerede opløsningsmidler indeholdt i klude og andet blandet affald, der deponeres på lossepladser, vil i et vist omfang fordampe (afhængigt af tildækning).

Der er ikke kendskab til analyser for indhold af chlorerede opløsningsmidler i indkommende fast affald til affaldsbehandling. Ved et studie af miljøbelastning fra affaldsbehandlingsanlæg i Danmark /14/, er der i 1992/93 taget målinger på de udgående stofstrømme fra ét affaldsforbrændingsanlæg, to lossepladser og et affaldskomposteringsanlæg. Samlet angives disse affaldsbehandlingsanlæg i referencen at være rimeligt repræsentative for dansk affaldsbehandling som helhed. Der er analyseret for trichlor­ethylen og tetrachlorethylen i måleprogrammet. På baggrund af de fundne analyseresultater, kombineret med en kortlægning af de samlede affaldsstrømme i Danmark, er der beregnet estimater for de totale emissioner af de undersøgte stoffer fra affaldsbehandling i Danmark. Den totale emission af trichlorethylen blev på denne måde estimeret til 30-40 kg/år, hvoraf størstedelen kom fra afgasning og perkolat fra lossepladser (perkolat ca. 20 kg/år). Emissionen af tetrachlorethylen blev estimeret til 20-40 kg/år, hvor lossepladsperkolat yder det største bidrag (ca. 20 kg/år).

Lossepladsperkolat fra kontrollerede lossepladser ledes til spildevandsrensningsanlæg.

Gamle forureninger

Det er i denne undersøgelse ikke forsøgt at kvantificere nedsivning af chlorerede opløsningsmidler fra gamle ukontrollerede lossepladser og forurenede grunde. Især har den udbredte anvendelse af tetrachlorethylen til tøjrensning før i tiden givet anledning til mange jord- og grundvandsforureninger. Mange af disse forureninger er under oprydning i dag.

Selv små mængder af chlorerede opløsningsmidler i drikkevand kan gøre det uegnet til indtagelse. Kvalitetskravet for drikkevand er 1 chlorerede kulbrinter pr. liter.

Der vil ved uheld under håndtering eller lækager i opbevaringstanke stadig kunne forekomme udslip af chlorerede opløsningsmidler til jord og grundvand. På grund af øget miljøbevidsthed hos brugere mv. og den intensiverede kommunale miljøkontrol vurderes det dog, at omfanget heraf i dag er meget mindre end før i tiden.

4.3 Kemikalieaffald

Kemikalieaffald med indhold af chlorerede opløsningsmidler, der modtages hos Kommunekemi, registreres sammen med andre typer kemikalieholdigt affald under i alt 8 affaldsklasser. Kommunekemi har ikke repræsentative oplysninger om koncentrationen af dichlormethan, trichlorethylen og tetrachlor­ethylen i nogen af disse klasser. Det er derfor ikke muligt ad denne vej at vurdere, hvor store mængder af de tre chlorerede opløsningsmidler, der bortskaffes som kemikalieaffald.

Størstedelen af de modtagne mængder vurderes at blive registreret under to affaldsklasser karakteriseret som opløsningsmidler, halogenholdige, blandinger med "væsentligt" indhold af dichlormethan, trichlorethylen, tetrachlorethylen, trichlorethan, tetrachlorkulstof, chloroform og svovlkulstof. Der er i 1993-1995 modtaget 800-900 tons affald pr. år i disse to klasser.

Faste rester fra genvinding af halogenholdige opløsningsmidler registreres særskilt og har i 1993-1995 udgjort omkring 20-40 tons/år. Dette vil overvejende indeholde olie og fedt fra affedtning, samt rester af de anvendte chlorerede opløsningsmidler.

Under de øvrige 5 affaldsklasser, der potentielt kan indeholde chlorerede opløsningsmidler, er der i 1993-1995 registreret 970-980 tons affald pr. år.

Chlorerede opløsningsmidler destrueres i Kommunekemis forbrændingsovne. Det antages, at destruktionen er fuldstændig. Der vil således ikke forekomme nogen væsentlig videre spredning af de chlorerede opløsningsmidler via de udgående strømme fra Kommunekemi.

4.4 Spildevand

Der er i 1992 foretaget målinger af indholdet af dichlormethan, trichlorethylen og tetrachlorethylen i indløb og udløb (vand) i tre danske spildevandsrensningsanlæg. Analyseresultaterne fra disse er angivet i tabel 4.2.

Der er ikke kendskab til, at der er foretaget andre analyser af indhold af dichlormethan, trichlorethylen og tetrachlorethylen i spildevand og spildevandsslam i Danmark. Der findes en række udenlandske målinger, som imidlertid ikke umiddelbart kan regnes relevante for danske forhold (se bl.a. /15/).

Avedøre, Skævinge og Marselisborg er valgt til den danske undersøgelse, fordi de repræsenterer henholdsvis et industribelastet område i Storkøbenhavn, en landkommune (anset som) uden nævneværdig industribelastning og et typisk byområde (Århus) /16/.

Tabel 4.2

Målinger af koncentrationerne af dichlormethan, trichlorethylen og tetrachlorethylen i ind- og udløb på tre danske spildevandsrensningsanlæg. Prøverne er udtaget i tørvejrssituationer. Koncentrationer i g/l. (fra /15/17/ og /18/).

Noter:

< Betyder at der ikke er fundet koncentrationer over de angivne detektionsgrænser.Detektionsgrænserne er: Dichlormethan: 15 g/l, trichlorethylen: 0,02 g/l; tetrachlorethylen: 0,03 g/l.

Det ses af tabellen, at der i Avedøre og Marselisborg er påvist både trichlorethylen og tetrachlorethylen, mens der i Skævinge ikke er påvist tetrachlorethylen, men fundet koncentrationer af trichlorethylen, der synes at ligge en del over, hvad der er tilfældet ved de to andre rensningsanlæg. Dichlormethan-koncentrationer over den anvendte detektionsgrænse på 15 g/I er ikke fundet i nogen af de analyserede prøver.

Ifølge den ansvarlige for de kemiske analyser af chlorerede opløsningsmidler i undersøgelsen (DMU
/17/) kan analyseresultaterne kun betragtes som omtrentlige på grund af den anvendte analysemetode (headspace analyser med standarder opløst i rent vand i stedet for "spiking" af spildevandsprøverne).

Resultaterne virker dog rimelige på den måde, at der i København og Århus findes potentielle kilder til både trichlorethylen og tetrachlorethylen, mens der i Skævinge Kommune ifølge kommunens miljøtilsyn findes mulige kilder til trichlorethylen (en del metalaffedtning), men ingen kendte kilder til tetrachlor­ethylen (tøjrenserier, medicinalindustri, fremkaldning af flexoklichéer mv.) /19/.

Skævinge Kommunes miljøtilsyn oplyser endvidere at der i årene op til prøvetagningen er forekommet to mindre uheld med udslip af trichlorethylen til kloaknettet (fra virksomheder med affedtning) /18/, hvilket muligvis kan have bidraget til de målte mængder (trichlorethylen er relativt tungtnedbrydeligt i vand).

Det bemærkes endeligt, at alle prøver er udtaget i tørvejrssituationer, på en sådan måde, at eventuelle indhold af chlorerede opløsningsmidler i nedbør ikke har haft indflydelse på resultaterne.

Chlorerede opløsningsmidler i offentlige rensningsanlæg

I mangel af et mere fyldigt datamateriale kan disse analyseresultater anvendes til at give et indtryk af, hvilke mængder af dichlormethan, trichlorethylen og tetrachlorethylen der årligt tilføres med spildevand til rensningsanlæg i Danmark.

I tabel 4.3 er angivet beregnede overslagsmæssige værdier for den totale tilførsel af dichlormethan, trichlorethylen og tetrachlorethylen med spildevand til rensningsanlæg i Danmark, under den forudsætning, at de i tabel 4.2 viste analyseværdier betragtes som repræsentative for danske gennemsnitsforhold. Sidstnævnte er naturligvis højst usikkert, men tallene kan give en indikation af, hvilken størrelsesorden der er tale om.

Der er i årene 1991 og 1993 tilledt ca. 770 mio. m ³ vand til danske rensningsanlæg, heraf anslås ca. 170 mio. m ³ at være regnvand fra fælleskloakerede områder (ud fra /20/). Dvs. at der årligt tilledes omkring 600 mio. m ³ spildevand til rensningsanlæg i Danmark. Mængden af vand der tilledes rensningsanlæg varierer fra år til år, men dette skyldes overvejende variation i nedbøren, mens spildevandsmængden vil variere væsentligt mindre.

Tabel 4.3

Overslag over mængden af dichlormethan, trichlorethylen og tetrachlorethylen, der tilføres med spildevand til renseanlæg i Danmark. Baseret på måleresultaterne, der er opsummeret i tabel 4.2 /15/.

Noter:

*3 Specielt for dichlormethan gælder, at maksimum-værdien i intervallet er beregnet ud fra detektionsgrænsen for dichlormethan ved den anvendte analyse. "Intervallet" angiver således den mulige maksimumsværdi under de givne forudsætninger. Gennemsnittet er angivet som "-" for at illustrere, at værdien faktisk er ukendt.

Dichlormethan i rensningsanlæg

De reelle mængder af dichlormethan, der når frem til rensningsanlæggene vurderes at være væsentligt under de 9 tons/år, der er angivet som maksimumsværdi i tabel 4.3. Dette høje tal skyldes den relativt høje detektionsgrænse for dichlormethan i de udførte analyser. Den samlede udledning af dichlormethan til kloaksystemet er ud fra kendskab til anvendelserne skønnet til <2 tons/år (afsnit 3.2.2 og 3.3, opsummeret i afsnit 5.1). De beregnede værdier for dichlormethan i tabel 4.3 er medtaget her for at bekræfte, at størrelsesordenen af de skønnede udslip til spildevand er korrekt.

Trichlorethylen og tetrachlorethylen i rensningsanlæg

Den samlede udledning af trichlorethylen til spildevandsystemet er ud fra viden om de enkelte anvendelsesområder skønnet til mindre end 10 tons/år (afsnit 3.2.3 og 3.4, opsummeret i afsnit 5). På grund af usikkerheden på repræsentativiteten giver de i tabel 4.3 angivne (beregnede) værdier ikke anledning til justering af de skønnede udledninger til spildevand.

Tilsvarende gælder for tetrachlorethylen, for hvilket det samlede udslip til spildevand er skønnet til mindre end 1 tons/år (afsnit 3.2.4 og 3.5, opsummeret i afsnit 5).

Perkolat fra kontrollerede lossepladser bidrager skønsmæssigt årligt med ca. 20 kg trichlorethylen og ca. 20 kg tetrachlorethylen til spildevand (/13/ jf. afsnit 4.2).

Det bemærkes, at dichlormethan, trichlorethylen og formodentligt også tetrachlorethylen, kan dannes ved nedbrydning af andre chlorerede organiske stoffer, altså som intermediært nedbrydningsprodukt. Ud fra oplysninger om typer og forbrug af samtlige chlorerede organiske stoffer, der anvendes i Danmark (/21/ fra 1989), vurderes det dog umiddelbart, at omfanget heraf er væsentligt mindre end udledningen af stofferne selv.

Regnvand

Der er i 1995/1996 udført analyser af trichlorethylen og tetrachlorethylen i vejvand, dvs. afledt nedbør fra veje, fra to lokaliteter omkring Storkøbenhavn /22/. Der er udtaget 5-6 prøver på hver lokalitet over en periode på adskillige måneder. Prøverne er i sagens natur udtaget i nedbørssituationer. Måleresultaterne fra undersøgelsen er opsummeret i tabel 4.4.

Der viste sig at være stor variation i koncentrationen af chlorerede opløsningsmidler mellem de enkelte prøver, og forskellen på de to lokaliteter var markant. På den ene lokalitet var der udelukkende tale om afvanding af en motorvejsstrækning (Bagsværd), på den anden lokalitet var der tale om afvanding af veje i områder med boliger og småindustri (Skovlunde). Den gennemsnitlige koncentration af både trichlorethylen og tetrachlorethylen var af størrelsen 10 gange så stor i Skovlunde som på lokaliteten i Bagsværd (se tabel 4.4). Disse oplysninger indikerer, at det overvejende er de lokale kilder til emission af trichlorethylen og tetrachlorethylen til luften, der er bestemmende for koncentrationen af disse stoffer i nedbøren (idet der ikke vurderes at være andre væsentlige spredningsveje end nedbøren til trichlor­ethylen og tetrachlorethylen i vejvand).

Det vides, at trichlorethylen og tetrachlorethylen har tilstrækkelig lang levetid i atmosfæren til at kunne spredes over store afstande med vinden, og der kan måles baggrundskoncentrationer af dem i atmosfæren på ppt(vol)niveau (se review i /23/). l Hessen i Tyskland er der målt koncentrationer af disse stoffer i nanogram/l-området i regn /24/. De nærmere forhold omkring disse måleresultater er ikke undersøgt, men de synes ikke at være i modstrid med den vurdering, at koncentrationerne i nedbør først og fremmest er lokalt betinget.

Der er ikke kendskab til danske målinger af dichlormethan i vejvand eller regn.

I tabel 4.4 er der (i 5. kolonne) angivet estimater for de årlige mængder af trichlorethylen og tetrachlor­ethylen, der udledes med nedbør via de danske kloaksystemer. Estimaterne er beregnet ud fra måleresultaterne fra /21/ og tal for den gennemsnitlige nedbørsmængde, der årligt udledes fra separatkloakerede plus fælleskloakerede områder i Danmark (se tabelnoter). Den udledte nedbørsmængde kan beregnes til 300-450 mil. m ³ (ud fra /19/ og /25/).

Det bemærkes, at de kloakerede områder netop er byområder, der meget vel kan have ligheder med de forhold, der er undersøgt i /21/.

Ca. halvdelen af de trichlorethylen- og tetrachlorethylenmængder, der bliver udledt med nedbør i kloakerede områder - nemlig den del der afledes i fælleskloakerede områder - bliver ledt til rensning i spildevandsrensningsanlæg. Den del, der opsamles i separatkloakerede områder udledes til recipienter, i nogen tilfælde via bassiner med en vis rensende effekt.

Tabel 4.4

Danske målinger af trichlorethylen og tetrachlorethylen i vejvand /21/ og afledte estimater for mængder udledt via nedbør i kloakerede områder samt den totale deposition med nedbør i Danmark. Enheder er angivet i tabellen.

Noter:

*3 Nedre henholdsvis øvre grænse i intervallet er mindste (Bagsværd) henholdsvis største (Skovlunde) gennemsnit ganget med bruttonedbøren i Danmark på et normalår: 31 mia. m ³ /år.

Deposition

Chlorerede opløsningsmidler, der afdamper til luft kan have følgende skæbner. En del vil blive nedbrudt fysisk-kemisk i atmosfæren. Levetiden af disse stoffer i atmosfæren er som nævnt betydelig (relativt, af størrelsen flere dage) og stofferne kan spredes over store afstande /22/. En anden delmængde vil blive opfanget af nedbøren og på denne måde blive tilført jord og vandmiljø.

Kun en lille del af den mængde chlorerede opløsningsmidler, der på denne måde regner ned, vil blive opsamlet i kloaksystemet, fordi kun en begrænset del af Danmarks areal er kloakeret. Mængden der bliver tilført jord og vandmiljø direkte vil således være væsentligt større. En del af den mængde, der tilføres jord, vil med overfladeafstrømningen kunne tilføres vandmiljøet.

Der er som nævnt ikke kendskab til andre undersøgelser af depositionen af chlorerede opløsningsmidler i Danmark end den ovennævnte undersøgelse af vejvand. Anvendes måleresultaterne herfra til en overslagsberegning for depositionen af trichlorethylen og tetrachlorethylen fås resultaterne, der er angivet i sidste kolonne i tabel 4.4. De sande værdier vil formodentligt ligge i den nedre ende af intervallerne, fordi Danmark som gennemsnit er domineret af landbrugs- og naturarealer. Sådanne beregninger er naturligvis overordentligt usikre med så spinkelt et datamateriale, men tallene antyder at depositionen i dag formodentlig udgør et væsentligt bidrag til tilførslen af chlorerede opløsningsmidler til jord- og vandmiljøet.

Spildevandsslam

Der er ikke fundet danske analyser for dichlormethan, trichlorethylen og tetrachlorethylen i spildevandsslam.

I miljøprojektet "Tilslutning af industrispildevand til kommunale renseanlæg" /26/ er angivet den tommelfingerregel, at afdampning i renseanlægs beluftning ("stripning") forventes at være af væsentlig betydning for stoffer med Henry's Konstant over 10 ^-3 atm*m ³ /mol. Dette er tilfældet for samtlige de tre chlorerede opløsningsmidler (dichlormethan: 2,7* 10 ^-3 ; trichlorethylen: 1,1*10 ^-3 ; tetrachlorethylen: 15* 10 ^-3 /25/). Dvs. at størstedelen af indholdet af de tre stoffer i spildevand vil fordampe ved beluftningen i rensningsanlæg og at stofferne kun i ringe omfang vil adsorberes til slam.

Både trichlorethylen og tetrachlorethylen er desuden moderat biologisk nedbrydelige. Nedbrydningen er mest effektiv ved anaerobe, dvs. iltfrie forhold, der forekommer i visse procestrin i selve rensningsanlægget (moderne anlæg) samt ved slambehandlingen.

Der er i svenske undersøgelser fra perioden omkring 1990 fundet indhold af trichlorethylen og tetra­chlorethylen i spildevandsslam (/27/ refereret i /14/). Slammets karakter er ikke angivet i referencen ligesom der ikke er målinger på indholdet af trichlorethylen og tetrachlorethylen i det indgående spildevand fra de samme rensningsanlæg. Disse oplysninger viser således, at trichlorethylen og tetrachlorethylen kan forekomme i spildevandslam, men giver ikke nogen ide om, hvilke koncentrationer de forekommer i færdigbehandlet dansk spildevandsslam.

Det må på dette grundlag vurderes, at størstedelen af den dichlormethan, trichlorethylen og tetrachlorethylen, der tilføres rensningsanlæg vil fordampe ved beluftningen eller blive biologisk nedbrudt i rensningsanlægget eller ved slambehandlingen. Andelen af dichlormethan, trichlorethylen og tetra­chlorethylen fra spildevand, der følger færdigbehandlet slam til udbringning på landbrugsjord eller til affaldsforbrænding vurderes således at være forsvindende.

Industrier med egne udledninger

Der findes ingen samlet opgørelse over udledningen af dichlormethan, trichlorethylen og tetrachlor­ethylen i industriens egne udledninger til recipienter. Dvs. den mængde industrispildevand, der ikke tilledes offentlige rensningsanlæg.

Det er i miljøprojektet /28/ "Danmarks udledning af industrielt spildevand" søgt at beregne estimater for den samlede kendte industrielle udledning af chlorerede alifatiske forbindelser (dvs. ligekædede chlorerede organiske stoffer, rapporteret samlet) og den samlede kendte industrielle udledning af AOX (organisk bundet halogen). De to mængder overlapper ikke i væsentlig grad hinanden, fordi virksomhederne i de fleste tilfælde ikke har analyseret både for specifikke chlorerede stoffer og AOX. Der er beregnet estimater for 1985, 1988/89 samt givet en prognose for situationen i 1995. Tallene dækker både en række virksomheder med egne udledninger og virksomheder med udledning via offentlige rensningsanlæg.

Undersøgelsen kan ikke anvendes direkte i denne sammenhæng, bl.a. fordi andelen af dichlormethan, trichlorethylen og tetrachlorethylen i de præsenterede samleparametre ikke er kendt, samt fordi de beregnede estimater (for disse parametre) vurderes langt fra at repræsentere den samlede danske udledning af industrielt spildevand. Årsagen hertil er først og fremmest, at det tilgængelige analysemateriale har været spinkelt på undersøgelsestidspunktet.

Det skal dog nævnes, at prognosen for de omhandlede virksomheder forudsiger en samlet udledning af chlorerede alifatiske forbindelser i 1995 på mindre end 80 kg/år plus en samlet udledning af AOX på mindre end 1600 kg halogen/år, dvs. relativt små tal, som ikke kan siges at være i modstrid med nærværende undersøgelses øvrige oplysninger og konklusioner.

Der er kendskab til en enkelt større industriel forbruger af tetrachlorethylen, der har udledt af størrelsen 100 kg tetrachlorethylen/år via eget spildevandsudløb. Denne udledning er så vidt vides ophørt i 1997.

Spildevand fra spredt bebyggelse

Mængden af spildevand, der udledes fra spredt bebyggelse uden rensningsanlæg er i denne sammenhæng ubetydelig i forhold til den spildevandsmængde, der tilledes rensningsanlæg. Samtidig vil udledning af chlorerede opløsningsmidler fra sådanne steder være forsvindende, fordi det altovervejende drejer sig om landbrug, husholdninger og sommerhuse, hvor forbruget af chlorerede opløsningsmidler formodentligt vil begrænse sig til lakfjerner med dichlormethan, hvorfra dichlormethanen altovervejende fordamper til luften.

Overblik over kendte udledninger

I tabel 4.5 er givet en opsamling af de anslåede (kendte) udledninger til vandmiljøet, der er beskrevet ovenfor.

Tabel 4.5

Anslåede udledninger af dichlormethan, trichlorethylen og tetrachlorethylen til recipienter (se tekst).

Noter:

- Betyder at værdien er ukendt. Der er ikke afrapporteret analyser i Danmark.
 

5 Sammenfatning

5.1 Sammenfatning for dichlormethan

Forbrug af dichlormethan

Denne undersøgelse viser, at størstedelen af forbruget af dichlormethan sker ved anvendelse af det rene stof. Lak- og malingfjerner bidrager imidlertid også ganske væsentligt til forbruget. Derudover er der mindre forbrug af dichlormethanholdige lime, udfyldningsmidler og sammensatte rensemidler.

Forbruget i Danmark af dichlormethan i ren form (råvaren) fordelt på anvendelsesområder er opgjort i andre undersøgelser. I denne rapport er oplysningerne om råvareforbrug primært baseret på disse kilder, men i nogen grad suppleret med oplysninger, der er fremkommet ved denne undersøgelse.

Tab og bortskaffelse

Ud fra viden om de forskellige anvendelser er der i denne rapport anslået, hvor store mængder dichlormethan, der tabes til miljøet og destrueres som kemikalieaffald. Der eksisterer ikke målinger af disse tabs- og bortskaffelsesmængder ud over ganske få målinger fra spildevandsrensningsanlæg og udgående strømme fra affaldsbehandlingsanlæg. Det har derfor generelt ikke været muligt at foretage en afstemning af de skønnede udslip og bortskaffelsesmængder mod målte resultater, som det ellers er sædvane i massestrømsanalyser for Danmark.

I tabel 5.1 er givet en samlet oversigt over skønnede forbrug, tab og bortskaffelsesmængder for dichlormethan i Danmark.

Udledninger til renseanlæg

De angivne udledninger til spildevand er skønnet ud fra oplysninger om de forskellige anvendelser. Den samlede udledning af dichlormethan til spildevand er på denne måde skønnet til mindre end 2 tons/år. Ud fra et lille antal usikre målinger (kemiske analyser) er den samlede udledning af dichlorme­than til offentlige rensningsanlæg groft estimeret til mindre end 9 tons/år. Reelt kan sidstnævnte tal blot understøtte størrelsesordenen af de skønnede værdier.

Udledninger (med vand) fra rensningsanlæg vil formentlig være forsvindende, fordi dichlormethan på grund af dets flygtighed vil fordampe ved beluftningen.

Tab til atmosfæren

Størstedelen, skønsmæssigt omkring 70%, af forbruget af dichlormethan tabes til atmosfæren i forbindelse med brugen. Dette skyldes primært dichlormethans høje flygtighed i kombination med de anvendte processer. Af samme årsag er indsamlingen af dichlormethan som kemikalieaffald vurderet mest dominerende ved anvendelsesområder som laboratorier og farmaceutisk industri, hvor der i højere grad arbejdes med lukkede systemer.

Kemikalieaffald

Det samlede tab af dichlormethan til kemikalieaffald er anslået til 90-120 tons/år. Tallet har ikke kunnet underbygges på grund af manglende målinger af koncentrationer af stoffet i kemikalieaffald tilført Kommunekemi.

Genanvendelse

Der finder en begrænset rensning og genanvendelse af dichlormethan sted, skønsmæssigt af i alt 5-15 tons/år.

Tabel 5.1

Oversigt over omsætningen af dichlormethan i Danmark baseret på oplysningerne om anvendelser i afsnit 3.2 og 3.3.

Noter til tabel 5.1:

*6 En del af tabet til luft stammer fra produktion af hjælpestoffer til eksport.

Substitution af dichlormethan

Det er ved denne undersøgelse fundet, at dichlormethan er blevet substitueret i en lang række sammensatte produkter. Ud fra oplysninger fra aktuelle leverandører af sammensatte produkter med indhold af dichlormethan vurderes det, at denne tendens vil fortsætte. Mulighederne for substitution af dichlormethan i de anvendelser, hvor der benyttes ren dichlormethan, er ikke behandlet i denne undersøgelse. Substitutionen for disse anvendelser, samt for lak- og malingfjerner, hvor forbruget er størst, vil under den nuværende udvikling være afhængig af den tekniske effektivitet af nyudviklede alternative stoffer og processer samt af brugernes almindelige fornyelse af procesanlæg ved nedslidning og teknologiforældelse.

5.2 Sammenfatning for trichlorethylen

Forbrug af trichlorethylen

Som det er tilfældet for dichlormethan og tetrachlorethylen udgør anvendelsen af ren trichlorethylen langt størstedelen af det danske forbrug af stoffet, nærmere betegnet omkring 95%.

Hovedparten af forbruget af ren trichlorethylen i Danmark anvendes til affedtning i jern- og metalbranchen. En væsentlig mængde går dog også til dansk produktion af lak- og maling produkter, der kun sælges i udlandet.

Fremstillingen angives at være uden emissioner i Danmark.

Størstedelen af forbruget af trichlorethylen i sammensatte produkter anvendes i vulkaniseringsvæsker og lime, samt til rensemidler. Produkterne til reparationer af dæk udgør samlet størstedelen af det identificerede forbrug.

Det er oplyst, at trichlorethylen i dækreparationsmidler skulle være substitueret i dag (medio 1997).

Det har trods henvendelse til et meget stort antal leverandører og brugervirksomheder ikke været muligt at redegøre detaljeret for produktion og anvendelse af størstedelen af forbruget af trichlorethylen med sammensatte produkter. Se generel diskussion herom i afsnit 5.4.

De angivne forbrug for flere af disse produkter er derfor primært baseret på Produktregistrets opgørelser, der betragtes som bedste eksisterende estimater.

I tabel 5.2 er givet en samlet oversigt over forbrug, tab og bortskaffelsesmængder for trichlorethylen i Danmark.

Tabel 5.2

Oversigt over omsætningen af trichlorethylen i Danmark baseret på oplysningerne om anvendelser i afsnit 3.2 og 3.4.

Noter:

*6 Det bemærkes, at de citerede kilder har angivet forholdstal (se afsnit 3.2.2). Det er derfor valgt at regne videre med forholdstallene og kombinere dem med nye oplysninger om totalforbruget og dansk fremstilling af rensemidler. For trichlorethylen optræder posten "ikke redegjort for" derfor ikke i tabel 5.2 (i modsætning til tabel 5.1 og 5.3).

Tab til atmosfæren

Langt størstedelen, skønsmæssigt over 90%, af forbruget af trichlorethylen er skønnet tabt til atmosfæren i forbindelse med brugen. Hvad angår de sammensatte produkter skyldes dette, at de typisk spredes på flader, anvendes til aftørring eller lignende, hvilket fremmer fordampningen. Tabet til atmosfæren kan på grund af de chlorerede opløsningsmidlers relativt lange levetid i luften give anledning til spredning over store afstande samt deposition i jord- og vandmiljøet via nedbøren.

Udledninger til renseanlæg

De samlede udledninger til spildevand er skønnet til mindre end 10 tons/år ud fra oplysninger om de forskellige anvendelser. Ud fra målinger på tre renseanlæg er den samlede udledning af trichlorethylen til offentlige rensningsanlæg i Danmark groft estimeret til 0,3-1,1 tons/år. Reelt kan tallene på grund af usikkerheden blot understøtte, at de skønnede værdier er af den rette størrelsesorden.

Udledninger af trichlorethylen fra renseanlæg og regnvandsledninger til recipienter er ud fra et tilsvarende spinkelt datamateriale groft anslået til mindre end 0,2 tons/år.

Kemikalieaffald

Det samlede tab af trichlorethylen til kemikalieaffald er anslået til 2-14 tons/år. Tallet har ikke kunnet underbygges på grund af manglende målinger af koncentrationer af stoffet i kemikalieaffald tilført Kommunekemi.

Genanvendelse

Skønsmæssigt omkring 30-40 tons trichlorethylen/år fra metalaffedtning renses og genanvendes eksternt. Dertil kommer intern genanvendelse i virksomheder med egne regenereringsanlæg.

Substitution af trichlorethylen

Som for dichlormethan er det ved denne undersøgelse fundet, at trichlorethylen er blevet substitueret i en række sammensatte produkter.

5.3 Sammenfatning for tetrachlorethylen

Forbrug af tetrachlorethylen

Rensning af tøj og andre tekstiler giver anledning til størstedelen af forbruget af tetrachlorethylen i Danmark i dag. Der var ligeledes frem til 1997 et væsentligt forbrug af ren tetrachlorethylen til fremstilling af lægemidler og lignende. Denne produktion er, såvidt vides, ophørt i dag.

Det har ikke været muligt at redegøre for hele nettoimporten af ren tetrachlorethylen, som den er registreret af Danmarks Statistik, inden for rammerne af denne undersøgelse.

Nettoimporten har over en længere årrække været stabil, men det er i forbindelse med denne undersøgelse fundet, at forbruget er faldet væsentligt for to anvendelsesområder, nemlig tøjrensning og udvaskning af flexo trykplader. For begge anvendelser er forbrugsestimaterne baseret på, hvad der anses som rimeligt sikre oplysninger. Årsagen til uoverensstemmelsen er ukendt (se afsnit 5.4 vedrørende redegørelse for de rene chlorerede opløsningsmidler).

Forbruget af tetrachlorethylen med sammensatte produkter er begrænset, omkring 3% af totalforbruget, og færdigblandede opløsningsmidler til udvaskning af flexo trykplader er den væsentligste enkeltanvendelse.

I tabel 5.3 er givet en samlet oversigt over skønnede forbrug, tab og bortskaffelsesmængder for tetrachlorethylen i Danmark.

Tab til atmosfæren

For tetrachlorethylen udgør tab til atmosfæren en noget mindre del af forbruget end for de øvrige stoffer, nemlig skønsmæssigt godt halvdelen.

Dette skyldes, at størstedelen af det kendte forbrug anvendes i mere lukkede systemer i renserier og farmaceutisk industri, hvorfra det bortskaffes som kemikalieaffald.

Tabet til atmosfæren kan på grund af de chlorerede opløsningsmidlers relativt lange levetid i luften give anledning til spredning over store afstande samt deposition i jord- og vandmiljøet via nedbøren.

Udledninger til renseanlæg

Den eneste kendte udledning af tetrachlorethylen til det offentlige spildevandssystem stammer fra renseriernes kontaktvand (tetrachlorethylen renses for vand/damp fra tøjet i maskinerne) og udgør mindre end 1 tons/år. Ud fra et lille antal målinger er den samlede udledning af tetrachlorethylen til offentlige rensningsanlæg groft anslået til mindre end 3,3 tons/år. Grundet de usikre beregningsforudsætninger kan tallet blot bekræfte, at der næppe er andre væsentlige udledninger.

De samlede udledninger af tetrachlorethylen fra renseanlæg, fra en enkelt kendt industriudledning samt fra regnvandsledninger til recipienter er groft anslået til mindre end 0,7 tons/år.

Kemikalieaffald

Groft skønnet tabes knap halvdelen af forbruget af tetrachlorethylen, svarende til 270-400 tons/år, til kemikalieaffald. Heller ikke for tetrachlorethylen har disse tal kunnet underbygges med oplysninger om koncentrationer i indsamlet kemikalieaffald.

Genanvendelse

Skønsmæssigt omkring 10-15 tons tetrachlorethylen/år renses og genanvendes eksternt. Mængden stammer primært fra tøjrenserier. Dertil kommer intern genanvendelse i reprovirksomheder med egne regenereringsanlæg.

Tabel 5.3

Oversigt over omsætningen af tetrachlorethylen i Danmark baseret på oplysningerne om anvendelser i afsnit 3.2 og 3.5.

Noter:

*5 Bemærk venligst, at der er tale om skønnede tab baseret på viden om stoffernes egenskaber, deres anvendelser, samt forventet adfærd ved omgangen med miljøfarlige stoffer i de berørte brancher. Der eksisterer ikke tilstrækkelige måleresultater fra affald, spildevand og luftemissioner til, at der har kunnet foretages et krydscheck til underbyggelse af disse skøn.

5.4 Undersøgelsens detaljeringsgrad

Der er ved denne undersøgelse redegjort detaljeret for størstedelen af forbruget af de tre chlorerede opløsningsmidler. For en mindre mængde er der redegjort på oversigtsniveau.

Redegørelse for sammensatte produkter

For forbruget med sammensatte produkter er undersøgelsens detaljeringsgrad som følger:

For dichlormethan er der redegjort detaljeret for ca. 80% af forbruget med sammensatte produkter (100% svarer til 110-140 tons dichlormethan/år).

For trichlorethylen har der kun kunnet redegøres detaljeret for omkring 25% af forbruget med sammensatte produkter (100% svarer til 26-39 tons trichlorethylen/år).

For tetrachlorethylen er der redegjort detaljeret for ca. 90% af forbruget med sammensatte produkter (100% svarer til 20-33 tons/år).

Det er et væsentligt resultat af undersøgelsen, at forbruget med sammensatte produkter er vist at være væsentligt mindre, end hidtil antaget (estimeret af Miljøstyrelsen i 1995 som svarende til op til 50% af forbruget af de rene stoffer jf. /5/). I den sammenhæng skal det bemærkes, at der til Told- og skattestyrelsen for året 1996 er indberettet afgifter for salg i Danmark af de tre chlorerede opløsningsmidler i sammensatte produkter svarende til 19,6 tons rene stoffer (i alt for de tre stoffer), dvs. en noget mindre mængde, end der er redegjort for her.

Der er ved denne undersøgelse kontaktet et meget stort antal leverandører og andre mulige kilder til oplysninger om anvendelsen af chlorerede opløsningsmidler i Danmark (heraf ca. 200 importører, produ"center" og leverandører). Årsagen til, at det har været vanskeligt at redegøre detaljeret for hele forbruget af de tre chlorerede opløsningsmidler med sammensatte produkter er formodentligt en kombination af følgende forhold:

	Der er tale om små stofmængder fordelt på få udbydere på store markeder.
	Anvendelsen af disse stoffer er og har været generelt faldende.
	Der er i dag, i de fleste tilfælde, tale om specialiserede anvendelser.
	Der kan være tale om, at brugervirksomheder har egen import af anvendte produkter, der er registreret i Produktregistret. Sådanne virksomheder kan normalt ikke findes ud fra Kompass eller andre opslagsværker.
	Udbyderne er typisk mindre importvirksomheder og ofte med stort produktsortiment. Det har kun været ganske få kontaktede leverandører, der har haft paratviden om markederne for produkter med indhold af chlorerede opløsningsmidler.

Redegørelse for rene stoffer

Hvad angår forbruget af de tre rene stoffer synes dette at være højere, end hvad der er redegjort for i tidligere undersøgelser. Afvigelsen er mest markant for tetrachlorethylen.

Det er uvist, om de mængder, der ikke er redegjort detaljeret for, fordeler sig på de kendte anvendelser, eller om der er tale om forskydninger i forbrugsmønsteret eller nye anvendelser.

Det kan overvejes, om der er behov for yderligere opdatering af oplysningerne om fordeling af forbruget af de rene stoffer på anvendelser. En sådan opdatering har ikke været forudsat en del af denne undersøgelse. Alligevel er der indsamlet en del oplysninger, der har givet anledning til justeringer af forbrugstallene for visse anvendelser af de rene stoffer.
 

Referencer

1. Annette Boisen og Erik Hansen, COWI: Paradigma for massestrømsanalyser. Arbejdsrapport nr. 57, 1993, fra Miljøstyrelsen.

2. Status og perspektiver for kemikalieområdet. Oplæg fra Miljøstyrelsen, 1996.

3. Flyvholm, M-A., P. Andersen. I.D. Bech & N.P. Brandorff. 1992: The Danish Productregister Database - a national register of chemical substances and products. Jour. Haz. Mat. 30: 59-69.

4. Børglum, B. 1995: Kemikalieuniverset. Arbejdsmiljø 6/7-95: 24-26.

5. Ulla Lucht Møllero, Produktregistret: Tilsendt materiale. København, december 1997.

6. Jørn L. Hansen, Miljøstyrelsen, Industrikontoret: Personlig oplysning og udleveret materiale. København, 1996.

7. Jørn Nysum Christensen, Told- og Skattestyrelsen: Fremsendt materiale. København, februar 1997.

8. Afgift af visse klorerede opløsningsmidler. Værd at vide serien. Told- og Skattestyrelsen, november 1995.

9. N.O. Mikkelsen, Dansk Renseri Forening: Personlig oplysning, august og november 1996.

10. Jan Holmegaard Hansen, COWI: Ozonelagsnedbrydende stoffer og drivhusgasser - Forbrug og emissioner i 1995. Miljøprojekt nr. 342, 1997. Miljøstyrelsen, København.

11. Erik Nielsen, Asfaltindustriens Arbejdsgiverforening, Laboratoriet: Personlig oplysning. Hvidovre, september 1996.

12. Jan Holmegaard Hansen, COWI: Nationale og industrielle emissioner af 38 stoffer. Arbejdsrapport nr. 64, 1995 fra Miljøstyrelsen.

13. Graca Gosk, Produktregistret, Arbejdstilsynet: Personlig oplysning, juni 1997.

14. J. Kjølholt, H.V. Andersen, C. Poll, C.D. Thomsen og N.E.v. Freiesleben, COWIconsult: Miljøbelastning fra affaldsbehandlingsanlæg. Miljøprojekt nr. 269, 1994, Miljøstyrelsen.

15. J. Kjølholt, H.V. Andersen og C. Poll, COWIconsult: Forekomst og effekter af miljøfremmede organiske stoffer i spildevand. Arbejdsrapport nr. 15, 1995, Miljøstyrelsen.

16. H. Grüttner og B. Neergaard Jakobsen, VKI: Miljøfremmede stoffer i renseanlæg. Miljøprojekt nr. 278, 1994, Miljøstyrelsen.

17. Henrik Grüttner, VKI: Personlig oplysning og fremsendt materiale. Hørsholm, oktober 1996.

18. Bente A. Nyeland, DMU: Personlig oplysning. Roskilde, oktober 1996.

19. Leif Jaral, Skævinge Kommune: Personlig oplysning. Skævinge, oktober 1996.

20. Miljøstyrelsen: Vandmiljø-94. Redegørelse fra Miljøstyrelsen nr. 2, 1994.

21. Erik Hansen, COWI: Forbrug af chlor og chlorholdige forbindelser i Danmark. Arbejdsrapport nr. 17, 1989, Miljøstyrelsen.

22. J. Kjølholt, COWI: Personlig oplysning om målinger for en række miljøfremmede stoffer i vejvand. For Miljøstyrelsen. Forberedes til udgivelse. Lyngby, november 1996.

23. L. Landner, A. Grimvall, H. Håkansson, O. Sangfors og E. Walterson: Klor och klorføreningar i Sverige - Kartlägning av flöden till och i miljön, pooler i mlljön samt hälso- och miljörisker. Kemi - Rapport från Kemikalieinspektionen nr. 16, 1994. Udført af Miljöforskargruppen, Tema Watten og Institut för Miljömedicin for Kemikalieinspektionen.

24. I. Renner, R. Schleyer und D. Mühlhausen: Gefädrdung der grundwasserqualität durch antropogene organische Luftverunreinigungen. VDI Berichte 8,37: pp. 705-727. Citeret i /22/.

25. Miljøstyrelsen: Vandmiljø-95. Redegørelse fra Miljøstyrelsen nr. 3, 1995.

26. H. Grüttner, J. Tørsløv og F. Pedersen, VKI: Tilslutning af industrispildevand til kommunale renseanlæg. Miljøprojekt nr. 245, 1993, Miljøstyrelsen.

27. Naturvårdsverket: Slam - Innehål av organiska miljöfarliga ämnen. Rapport 4085, 1992, Solna.

28. H. Wenzel Christensen, A. Damborg og B. Neergaard Jacobsen, VKI: Danmarks udledning af industrielt spildevand. Miljøprojekt nr. 153, 1990, Miljøstyrelsen.