Punktkilder 1997
Forord
Denne rapport er udarbejdet af Miljøstyrelsen, som er fagdatacenter for punktkilder.
Rapporten er et led i Vandmiljøplanens overvågningsprogram, og danner sammen med de
øvrige fagdatacenterrapporter for jord, atmosfæren, ferskvand, marine områder samt
grundvandet, grundlaget for Miljøstyrelsens samlede vurdering af vandmiljøets tilstand
og belastning.
Grundlaget for fagdatacenterrapporten om punktkilder er amternes indberetning af
resultaterne af overvågningen med de enkelte punktkilder, samt amternes
punktkilderapporter.
|