Punktkilder 1997
IndholdsfortegnelseSammendrag A. Bilag 1 Renseanlæg
ForordDenne rapport er udarbejdet af Miljøstyrelsen, som er fagdatacenter
for punktkilder. 2 Sammenfatning
Punktkildernes bidrag til den samlede belastningPunktkilderne udgør en væsentlig andel af den samlede belastning af de danske vandområder. HavetFor havets vedkommende stammede 34% af fosforbelastningen og 9%
af kvælstofbelastningen i 1997 fra direkte punktkildeudledninger
til havet, mens resten kom fra vandløbene (atmosfærebidraget er
ikke medtaget).
Ferskvand
|
|
anlæg |
|
anlæg |
|
|
|
|
|
|
||
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Som det fremgår, er antallet af renseanlæg konstant faldende.
Udviklingen går fortsat i retning af en koncentrering af rensningen
på større og færre anlæg.
Nedlagte anlæg
Det fremgår af tabellen, at der fra 1996 til 1997 er et fald i
antallet af renseanlæg på 76 anlæg. Det faktiske antal renseanlæg,
som er blevet nedlagt fra 1996 til 1997 er imidlertid lidt større,
idet der samtidig er tilkommet enkelte nye anlæg.
Størrelsesfordeling
Spildevandsrensningen foregår på mange små og få store renseanlæg.
I tabel 4.2 er vist størrelsesfordelingen af samtlige anlæg.
Som det fremgår af tabellen, er det de få store renseanlæg, der
behandler den altovervejende andel af spildevandsmængden.
Tabel 4.2
Renseanlæggenes størrelsesfordeling.
|
|
belastning på alle anlæg |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Renseniveauer
For hvert renseanlæg er der oplyst en kode for det nuværende og
det fremtidige renseniveau. Den nuværende kode gælder for 1997,
mens den fremtidige kode er det planlagte renseniveau en gang
i fremtiden.
Der benyttes 28 forskellige koder til at beskrive renseniveauet
i 1997.
For at kunne lave overskuelige oversigter er renseniveaukoderne
slået sammen i grupper. Der anvendes dels en delvis reduceret
kode, hvor antallet af koder reduceres til 16, dels en meget reduceret
kode, hvor antallet af koder reduceres til 7. I nogle af oversigtstabellerne
er der anvendt 7 koder, mens der i andre er anvendt 16 koder.
De anvendte rensekoder, den tilsvarende delvis reducerede rensekode,
den meget reducerede rensekode samt antallet af renseanlæg og
den tilhørende vandmængde i % af total fremgår af bilag 1.1.
Nedsivning
I bilag 1.1 er der ikke medtaget koden for nedsivning. Der er
i dag registreret 159 anlæg større end 30 PE, hvor spildevandet
nedsives. Heraf er de 27 anlæg kommunale, mens de øvrige er private
anlæg. Det sam-lede antal PE, som disse anlæg belastes med, udgør
ca. 31.350 PE.
Fordeling på rensniveauer
I bilag 1.2.a og bilag 1.2.c er vist henholdsvis antallet af renseanlæg
og vandmængden i % fordelt på nuværende renseniveauer i de enkelte
amter. Tilsvarende oversigter er i bilag 1.2.b og bilag 1.2.d
vist for de private renseanlæg alene.
Det fremgår af oversigterne, at der i 1997 var 264 renseanlæg
af typen MBNDK i den meget reduceret rensekode. Det vil sige renseanlæg
dimensioneret til at fjerne organisk stof, kvælstof og fosfor.
Disse 264 renseanlæg behandlede 86% af den samlede spildevandsmængde.
I 1989 var der kun 59 sådanne anlæg, og de behandlede ca. 10%
af den samlede spildevandsmængde.
2 anlæg, svarende til under 1% af den samlede spildevandsmænge,
havde i 1997 ingen form for rensningsforanstaltninger.
Private anlæg
De tilsvarende oversigter for de private renseanlæg viser, at
der er 329 private renseanlæg. Der er hovedsageligt tale om små
mekaniske eller biologiske renseanlæg, og den samlede spildevandsmængde
disse anlæg behandler udgør på landsplan under 1% af den samlede
spildevandsmængde.
For samtlige renseanlæg er der oplyst et tal for kapaciteten og/eller
et tal for belast-ningen udtrykt i PE.
Personækvivalent
Kapaciteten er renseanlæggets faktiske stofkapacitet for organisk
stof, hvor 1 PE = 60g BI5/døgn.
Belastningen er for hovedparten af de større renseanlæg fundet
udfra tilløbsmålinger af BI5 og vandmængdemålinger, igen med 1 PE = 60g BI5/døgn. PE-tallet giver dermed indirekte belastningen på renseanlæggene
med organisk stof.
I de tilfælde, hvor der ikke er oplyst en kapacitet er det antaget,
at denne svarer til belastningen. Indberetning af belastning på
renseanlæg er en obligatorisk oplysning som skal foreligge, om
ikke andet så baseret på amternes skøn.
Kapacitet og belastning
Med denne forudsætning er den samlede belastning og den samlede
kapacitet i hver amt vist i bilag 1.3. Det fremgår, at den samlede
belastning i 1997 udgør 8,2 mill. PE, og at den samlede kapacitet
udgør 12 mill. PE.
Udvikling i kapacitet og belastning
I perioden 1989 til 1997 har belastningen varieret i intervallet
8,2 til 9,4 mill. PE. Udsvingene i belastningens størrelse må
tilskrives den usikkerhed, der er forbundet med opgørelsesmetoden,
der jo i vid udstrækning er baseret på et relativt lille antal
målinger på det enkelte anlæg. Udsvingene i kapacitetens størrelse
kan hænge sammen med, at der på et tidspunkt var usikkerhed om,
hvorvidt det var tal for den fysiske kapacitet eller om det var
tal for den godkendte kapacitet, der skulle indberettes.
Vandmængder
For 896 renseanlæg er der oplysninger om den målte vandmængde
i m3/døgn. I bilag 1.4 er gennemsnittet beregnet af de oplyste
vandmængder i liter/PE døgn. Det fremgår, at 80% af vandmængden
er baseret på oplysninger om den målte vandmængde. Den gennemsnitlige
vandmæng-de pr. PE pr. døgn er for de enkelte anlæg 390 l/PE døgn.
Vandmængde pr. PE
Det vægtede gennemsnit er derimod på 204 l/PE døgn, hvilket viser,
at vandmængden pr. PE er mindre på de store renseanlæg. Vægtningen
er her foretaget efter renseanlæggets belastning i PE. Ved alle
øvrige beregninger af vægtede krav eller målinger er vægtningen
foretaget efter vandmængde. Variationen i vandmængde pr. PE skyldes
først og fremmest indsivning/udsivning, men også tilslutning af
industrispildevand der er meget tyndt eller meget tykt, kan være
af betydning.
Som PE-tal er der anvendt belasningen. I bilag 1.4 indgår således
kun renseanlæg, hvor der både foreligger oplysning om målt døgnvandmængde
og belastning i PE.
Årsvandmængde
På de anlæg, hvor der ikke er oplyst en målt eller beregnet årsvandmængde
eller en målt døgnvandmængde, er det forudsat, at vandmængden
udgør 300 liter/PE døgn.
Med denne forudsætning fås en total vandmængde på 1,7 mill. m3/døgn
svarende til 636 mill. m3/år. Vandmængden indeholder udover husholdnings-
og industrispildevand også regnvand og indsivningsvand.
Udsving i vandmængden
Der er udsving i den samlede udledning fra år til år. I figur
4.1 er vist udledningen i årene 1989 til 1997. I figuren er medtaget
den samlede nedbør i de samme år.
Figur 4.1
Samlet spildevandsudledning og årsnedbør i 1989-97.
Det fremgår af figuren, at udledningen følger årsnedbøren.
Regnvand gennem renseanlæggene
På baggrund af opgørelserne i afsnit 5 om de regnvandsbetingede
udledninger kan det beregnes, at der i et normalår udledes ca.
92 mill. m3 regnvand gennem renseanlæggene, hvilket svarer til
0,25 mill. m3/døgn eller ca. 15% af de samlede udledninger.
Vandmængden er beregnet som den del af nedbøren, der når kloaknettet
pr. arealenhed (4.044 m3/ha) minus den del, der udledes via overløbsbygværkerne
pr. arealenhed (1.372 m3/ha) ganget med det totale fælleskloakerede
befæstede areal (34.400 ha). Alle tallene er hentet fra tabellerne
i bilag 2.
Selvom denne vandmængde kan variere betydeligt år for år som følge
af nedbørens karakteristika, kan udsvingene i den samlede spildevandsmængde
imidlertid ikke alene forklares med regnvand.
Der er sandsynligvis tale om udsving i indsivningen til kloaknettet
indirekte forårsaget af nedbøren, idet det ikke anses for sandsynligt
at relatere udsvingene til spildevandsproducenterne.
Prøver
Der er i 1997 udtaget 12.831 afløbsprøver på 1.159 kommunale renseanlæg,
dvs. i gennemsnit lidt over 11 afløbsprøver pr. anlæg. Der indhentes
ikke oplysninger om prøver udtaget på private renseanlæg, men
kun på kommunale renseanlæg. Da der i 1997 var 1.229 kommunale
renseanlæg betyder det, at der for 70 kommunale renseanlæg ikke
foreligger afløbsprøver.
Antallet af afløbsprøver pr. anlæg er ikke jævnt fordelt. Der
udtages flest prøver på de store anlæg og de anlæg, hvor udledningen
har størst betydning for recipienten. Som det fremgår af tabel
4.3, er det mest udbredte, at udtage 12 afløbsprøver pr. år. Det
fremgår endvidere, at der kun på en mindre del af den samlede
spildevandsudledning (<4%) tages mindre end 12 prøver pr. år.
Tabel 4.3
Antal afløbsprøver udtaget i 1997.
Antal prøver/år
|
Antal anlæg
|
Spildevandsmængde i %
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Analyser
Ikke alle prøver analyseres for samtlige parametre. I tabel 4.4
er vist, hvor mange analyser, der foreligger af de enkelte parametre.
Endvidere er vist antallet af renseanlæg, som analyserne er fordelt
på.
Tabel 4.4
Antal analyser af de forskellige parametre i 1997
Stofparameter
|
|
|
Ammoniak+ammonium-N
|
|
|
Biok. iltforbrug, modif. BI5
|
|
|
Biok. iltforbrug, BI5
|
|
|
Bundfald efter 2 timer
|
|
|
Kem. iltforbrug COD, total
|
|
|
Nitrogen,total-N
|
|
|
Phosphor, total-P
|
|
|
Suspenderede stoffer
|
|
|
Afhængig af renseanlæggets størrelse og udledningens betydning
fastsættes der krav til forskellige parametre, og afløbskvaliteten
måles.
I bilag 1.5 og bilag 1.6 er der vist en række tabeller med resultaterne
for 1997 for stofferne organisk stof som COD og BI5, kvælstof, fosfor, ammoniumammoniak, suspenderet stof og bundfældeligt
stof. Tabellerne viser gennemsnitlige kravværdier, gennemsnitlige
afløbsresultater samt minimum- og maximumværdier fordelt på de
enkelte renseniveauer.
Organisk stof måles som henholdsvis COD og BI5. BI5 kan endvidere måles som umodificeret eller som modificeret, hvilket
vil sige, at man fjerner det bidrag til iltforbrug, som skyldes
nitrifikation.
Organisk stof COD
Af bilag 1.5 fremgår det, at 85 renseanlæg har kontrollerede COD-krav,
hvilket er en stigning i forhold til 1996 på 40 anlæg. Der er
ingen renseanlæg med COD-krav i amterne Vestsjælland, Bornholm,
Viborg og Nordjylland. Af den samlede vandmængde er 36% omfattet
af COD-krav.
Af bilag 1.6 fremgår det, at selvom der ikke er mange anlæg med
COD-krav, så er det en parameter der meget ofte måles. Der foreligger
således COD-målinger på 1.045 anlæg i 1997.
Nationalt COD-krav
Det må forventes, at antallet af renseanlæg med COD-krav de kommende
år vil stige, først og fremmest fordi de større renseanlæg fra
1999 skal overholde et nationalt mindstekrav til COD, som følge
af EF-direktivet om byspildevand.
Det nationale krav bliver 75 mg/l, og skal kontrolleres efter
DS 2399 Afløbskontrol med transportkontrol. Af bilag 1.6 fremgår
det, at den gennemsnitlige afløbskvalitet for COD for biologiske
renseanlæg og biologiske renseanlæg med kvælstof og/eller fosforfjernelse,
er bedre end 75 mg/l. Således ligger gennemsnittet for de enkelte
anlægstyper typisk i intervallet 30-50 mg/l.
Organisk stof BI5
BI5-krav fastsættes som nævnt enten som umodificeret eller modificeret.
Af bilag 1.5 fremgår det, at anvendelse af modificeret BI5 er mest udbredt. Der er således 870 renseanlæg, som behandler
95% af vandmængden, der har kontrollerede modificerede BI5-krav, mod 73 renseanlæg, som behandler 5% af vandmængden, der
har kontrollerede umodificerede BI5-krav. Nogle renseanlæg har både et kontrolleret modificeret BI5-krav og et kontrolleret umodificeret BI5-krav. Disse anlæg vil altså bliver talt med to gange, hvis man
blot lægger de to tabeller sammen. Hvis der tages højde for dette
forhold, og altså at anlæg kun indgår med en parameter, så er
det 938 anlæg, som behandler 98% af vandmængden, der har et modificeret
eller et umodificeret BI5-krav.
På længere sigt må det formodes, at anvendelsen af modificeret
BI5 bliver endnu mere udbredt, bl.a. fordi spildevandsbekendtgørelsen
opererer med denne parameter. På nuværende tidspunkt er det kun
i Roskilde Amt, at hovedparten af BI5-kravene er fastsat som umodificeret.
Ved beregningen af den samlede BI5-udledning er BI5-udledningerne fra de enkelte renseanlæg adderet, uden hensyntagen
til om der er tale om modificerede eller umodificerede BI5-tal.
Det giver selvsagt en fejl af blande modificerede BI5-målinger med umodificerede, og efterhånden som rensningen bliver
bedre og dermed BI5-koncentrationerne mindre, må det formodes, at denne fejl bliver
større.
Iltforbrug ved nitrifikation
Teoretisk medfører et indhold på 1 mg/l NH3-N et iltforbrug på
lidt over 4 mg/l BI5. En prøve, der således giver et analyseresultat på f.eks. 10
mg/l modificeret BI5 og 2 mg/l NH3-N, skulle teoretisk give en umodificeret BI5-værdi på (10 + 4*2)= 18 mg/l. Dette er imidlertid ikke tilfældet
i praksis.
For det første giver ammoniakken kun et bidrag til iltforbruget,
hvis der er nitrificerende bakterier tilstede i prøven, der analyseres.
For det andet ser det ud til, at bidraget fra iltning af ammoniakken
ikke når at slå fuldt ud igennem i løbet af de fem døgn.
I fagdatacenterrapporten "Punktkilder 1993" (Miljøstyrelsen 1994),
blev problemstillingen analyseret nærmere, og det blev fundet,
at modificeret BI5 udgjorde ca. 70% af umodificeret BI5, hvilket svarede til et BI5-forbrug på ca. 1 mg pr. udledt mg NH3-N.
Samlet udledning afhængig af BI5 - parameter
I afsnit 4.6 vil det fremgå, at den samlede BI5-udledning fra alle renseanlæggene er opgjort til ca. 3.440 ton.
Som nævnt er dette tal en sum af modificerede og umodificerede
BI5-værdier. Udledningen opgjort som modificeret udgør ca. 3.100
ton BI5, mens den umodificerede udgør ca. 340 ton BI5.
Hvis man antager, at modificeret BI5 udgør 70% af umodificeret BI5 som gennemsnit, bliver den samlede udledning opgjort som modificeret
3.680 ton BI5, mens den bliver 5.250 ton opgjort som umodificeret.
Det har altså afgørende betydning, hvorvidt opgørelsen er i modificerede
eller umodificerede BI5-værdier. De senere års store reduktion i udledningen af BI5, kan i en mindre udstrækning forklares ved, at man mange steder
er gået fra at anvende umodificeret til at anvende modificeret
BI5.
Fosfor
Af bilag 1.5 fremgår det, at der er 520 renseanlæg med kontrollerede
fosforkrav. Disse repræsenterer 95% af den samlede vandmængde,
og denne vandmængde blev udledt med en gennemsnitlig koncentration
på 1,0 mg/l fosfor. Af bilag 1.6 fremgår det, at der foreligger
fosformålinger på 1.067 renseanlæg, og middelværdier og spredninger
fordelt på de forskellige renseniveauer er vist.
Kvælstof
For kvælstof er der i bilag 1.5 lavet tabeller for såvel helårskrav
som sommerkrav. Det fremgår, at der på 285 renseanlæg, som repræsenterer
87% af den samlede vandmængde, er helårskvælstofkrav. Det fremgår
dog også, at kvælstofkrav i en vis udstrækning er anvendt på anlæg,
hvor der ikke er forudsat en egentlig kvælstofrensning, f.eks.
mekaniske og mekaniskbiologiske renseanlæg.
Sommerkrav til kvælstof
Endvidere er der 30 renseanlæg, hvor der er et kvælstofkrav, der
alene er gældende i sommerperioden. På nogle af de 30 renseanlæg
er der både et helårskrav og et sommerkrav. Sommerkrav til kvælstof
er anvendt i amterne København, Frederiksborg, Roskilde, Fyn,
Ringkøbing og Nordjylland.
Ammonum-ammoniak
For ammonium/ammoniak er der tabeller for såvel helårskrav, sommerkrav
og vinterkrav. For renseanlæg, hvor der er fastsat sommerkrav,
er der som regel ingen helårskrav og omvendt. Derimod er der for
de fleste anlæg med sommerkrav også fastsat vinterkrav.
Suspenderet stof
Suspenderet stof er den parameter som er gældende for de fleste
anlæg, i alt 992 anlæg, repræsenterende 79% af den samlede vandmængde.
Bundfældeligt stof
For så vidt angår bundfældelige stoffer (BS), er flere amter ophørt
med at anvende denne parameter som bindende kravværdi. Således
er der i amterne København, Vestsjælland, Storstrøm, Sønderjylland,
Ribe, Vejle, Ringkøbing og Nordjylland under 10 anlæg med bindende
krav til BS.
Iltkrav
Udover de allerede nævnte krav stilles der ofte krav til iltindholdet.
Kravet fastsættes enten som en iltkoncentration eller en procentvis
mætning. Iltkrav fastsættes som regel som krav, der aldrig må
overskrides. Oplysninger om gennemsnit er derfor uinteressant.
Endelig er der til mange renseanlæg krav om pH og temperatur,
ligesom der i visse situationer er krav til tungmetaller mv. Oplysninger
om disse krav og målinger indhentes imidlertid ikke i forbindelse
med overvågningsprogrammet
Antal anlæg
277 renseanlæg var i 1997 omfattet af Vandmiljøplanens krav om
rensning for fosfor eller rensning for fosfor, kvælstof og organisk
stof. Antallet af renseanlæg, der er omfattet af Vandmiljøplanen
svinger lidt fra år til år. Årsagen er dels, at flere små renseanlæg
nedlægges og erstattes af større, men også at renseanlæg, der
nedlægges i løbet af et år, vil figurere på oversigten to gange,
dels som det gamle anlæg, dels som det nye. Spildevandsmængden,
der behandles på de 277 renseanlæg, udgør ca. 89% af den samlede
spildevandsmængde, der tilledes samtlige renseanlæg. Afløbskvaliteten
fra disse 277 renseanlæg er derfor altafgørende for den samlede
udledning.
Oversigt over samtlige VMP-anlæg
I bilag 1.7 er der for hvert af de 277 renseanlæg anført det nuværende
renseniveau, det fremtidige renseniveau, anlæggets kapacitet,
belastningen og spildevandsudledning samt for de fire parametre
COD, BI5, kvælstof og fosfor, dels kravværdier og dels gennemsnit af målinger.
For BI5-værdier er der angivet såvel modificerede som umodificerede værdier.
Endvidere er der for kvælstof- også angivet eventuelle sommerværdier.
Det skal understreges, at det forhold, hvorvidt et renseanlæg
er medtaget i tabellen henholdsvis ikke medtaget i tabellen, ikke
i sig selv er afgørende for, hvorvidt det pågældende renseanlæg
i juridisk forstand er omfattet af Vandmiljøplanens bestemmel-ser.
Udover de i tabel 1.7 viste rensanlæg, er der yderligere en lang
række mindre anlæg, der har krav til fosfor- og/eller kvælstoffjernelse,
som følge af amternes recipientkvalitetsplaner.
I juli 1997 var Lynetten renseanlæg fuldt udbygget, og skulle
efter denne dato overholde Vandmiljøplanens krav. I bilag 1.7
er data for kravoverholdelse kun angivet for perioden 1/7-97 til
31/12-97. I de samlede beregninger af udledninger er data for
Lynetten renseanlæg angivet for hele 1997.
BI5-krav og -målinger for VMP-anlæg
Af de 277 renseanlæg var der i 1997 264 renseanlæg med BI5-krav på 30 mg/l eller derunder. Kravværdier og gennemsnitlige
afløbsresultater for BI5 for disse 264 anlæg er vist i figur 4.2. Der er primært brugt
værdier for modificeret BI5, men hvis sådanne ikke foreligger er der anvendt umodificeret.
I figuren er anlæg der ikke overholder det fastsatte krav angivet
med et kryds.
Det kan bl.a. aflæses af figuren, at ca. 220 renseanlæg havde
en gennemsnitlig afløbskvalitet for BI5 helt nede på 5 mg/l eller derunder.
Figur 4.2
Kravværdier og gennemsnitlige afløbsmålinger for BI5 for 264 renseanlæg omfattet af Vandmiljøplanen.
Fosforkrav og -målinger for VMP-anlæg
Blandt de 277 renseanlæg var der i 1997 271 renseanlæg med fosforkrav
mindre end eller lig 1,5 mg/l. Kravværdier og gennemsnitlige afløbsmålinger
for disse anlæg er vist i figur 4.3. I figuren er anlæg der ikke
overholder det fastsatte krav angivet med et kryds.
Det kan bl.a. læses af figuren, at kravet til 120 anlæg er lavere
end Vandmiljøplanens krav på 1,5 mg/l, og at hovedparten af renseanlæggene,
250 stk., havde en gennemsnitlig afløbskvalitet mindre end 1,5
mg/l
Figur 4.3
Kravværdier og gennemsnitlige afløbsmålinger for fosfor for 271
anlæg omfattet af Vandmiljøplanen.
Kvælstofkrav og -målinger for VMP-anlæg
For kvælstof var der i 1997 204 renseanlæg, blandt de 277, der
havde et kvælstofkrav på 8 mg/l eller derunder. Kravværdier og
gennemsnitlige afløbsmålinger for disse 204 renseanlæg fremgår
af figur 4.4. I figuren er anlæg der ikke overholder det fastsatte
krav angivet med et kryds.
Figur 4.4
Kravværdier og gennemsnitlige afløbsmålinger for kvælstof for
204 renseanlæg omfattet af Vandmiljøplanen.
Udledning i 1997
I bilag 1.8 er vist den samlede udledning af vand, COD, BI5, totalkvælstof og totalfosfor fordelt på amter. Med hensyn til
udledningen af organisk stof målt som BI5, er der som tidligere nævnt tale om en blanding af modificerede
og umodificerede tal, jf. afsnit 4.4.1.
Udvikling
I figur 4.5 er vist udledningen af NPO fra før Vandmiljøplanen,
dvs. midten af firserne, i årene 1989 til 1997 og endelig udledningen
som den er prognosticeret til at blive, når Vandmiljøplanen er
fuldt gennemført. Udledningen før Vandmiljøplanen er nærmere betegnet
1984. Der er imidlertid ikke anvendt NPO-redegørelsens tal, idet
det allerede med resultaterne af overvågningsprogrammets første
år, 1989 kunne konstateres, at opgørelserne i NPO-redegørelsen
var overestimerede. I Miljøstyrelsens redegørelse nr. 1 fra 1990
: "Vandmiljø -90" er tallene derfor justeret, og det er disse
justerede tal, der er anvendt her.
Reduktioner
Ved sammenligning med udledningen i 1996 viser det sig, at udledningen
i 1997 af organisk stof, kvælstof og fosfor er faldet med 31%
(BI5), 24% og 26%.
Reduktionen fra før Vandmiljøplanens vedtagelse, dvs. midten af
firserne, og så frem til 1996, er for de tre parametre nu oppe
på henholdsvis (O,N,P) 94%, 76% og 89%.
Figur 4.5
Udviklingen i udledningen fra renseanlæg.
Figur 4.6 viser udledningen af kvælstof fra renseanlæg siden 1989,
for-elt på udledningen til ferskvand og direkte til havet. I figur
4.7 er samme fordeling vist for fosfor.
Figur 4.6
Udledningen af kvælstof fra renseanlæg til ferskvand og direkte
til havet siden 1989.
Figur 4.7
Udledningen af forfos fra renseanlæg til ferskvand og direkte
til havet siden 1989.
Figur 4.6 og 4.7 viser, at udledningerne af fosfor og kvælstof
til havet er reduceret fra at være det dobbelte af udledningerne
til ferskvand i 1989, til at ligge på samme niveau som udledningerne
til ferskvand i 1997.
Denne udvikling skyldes bl.a., at der som en følge af de første
recipientkvalitetsplaner (inden 1989) var etableret renseanlæg
med fjernelse af organisk stof og næringssalte, og at disse hovedsageligt
var etableret i områder med udledning til ferske recipienter.
Behovet for belastningstal
Den samlede belastning udtrykt i personækvivalenter på samtlige
renseanlæg større end 30 PE fremgår af afsnit 4.2. Belastningen
udtrykt i PE er beregnet på grundlag af dels målinger af BI5-indholdet i tilløbet til de større renseanlæg dels erfaringstal.
Opgørelse af den samlede belastning på renseanlæggene af organisk
stof (BI5), kvælstof og fosfor, er interessant, fordi den kan bruges til
at vise en eventuel udvikling i belastningen, som følge af adfærdsændringer,
såsom ændret produktanvendelse (fosfor i vaskemidler), indførelse
af renere teknologi og rensning ved kilden før tilledning til
renseanlæg. Opgørelse af belastningen er endvidere nødvendig for
fastlæggelse af rensegrader på de forskellige anlægstyper.
Enhedstal
Den relativ store usikkerhed, der er på opgørelse af belastningen,
når denne opgøres i kg, er i vid udstrækning knyttet til den aktuelle
målte vandmængde, som varierer meget. Hvis man derfor alene ser
på det indbyrdes forhold mellem organisk stof, kvælstof og fosfor
(enhedstallene), elimineres denne usikkerhed.
1993-resultater
I fagdatacenterrapporten for 1993 (Miljøstyrelsen 1994), blev
der foretaget en opgørelse af enhedstal fordelt på henholdsvis
husholdninger og industri, baseret på målinger på et stort antal
renseanlæg. Resultaterne herfra er vist i tabel 4.5.
Tabel 4.5
Belastning på renseanlæg og enhedstal for 1993.
|
|
|||||
|
|
|
|
|
|
|
DK (1993) Industri
|
|
|
|
|
|
|
DK (1993) Husholdn.
|
|
|
|
|
|
|
DK (1993)
|
|
|
|
|
|
|
Tilsynsindberetning
Udover de oplysninger vedrørende tilsynet, som er indeholdt i
de indberettede data i henhold til overvågningsprogrammet, har
Miljøstyrelsen fra amterne fået en række supplerende oplysninger
til brug for udarbejdelse af særlige tilsynsredegørelser.
Det vil sige, at de resultater, der præsenteres i det følgende
ikke nødvendigvis stemmer overens med de indberettede data indhentet
fra overvågningsprogrammet.
Indberetningen
De indberettede data indeholder oplysninger om antallet af kommunale
renseanlæg i hvert amt. For hvert renseanlæg opgives antallet
af besøg, indløbsprøver og udløbsprøver. Amtet oplyser, om der
er overskridelser i forhold til de fastsatte krav, og såfremt
dette er tilfældet, hvilke konsekvenser, det har for recipienterne.
Som en del af tilsynet indberettes yderligere, hvilke sanktioner
amterne har foretaget, når et anlæg ikke har overholdt udledningstilladelsen.
Recipientpåvirkning
Med hensyn til påvirkningen af recipienterne skelnes mellem følgende
fire kategorier:
1 En påvirkning, der vurderes at have en betydning generelt for
vandkvaliteten i recipientområdet, hvortil det udledes.
2 En påvirkning, der vurderes at have betydning for vandkvaliteten
i en større, men begrænset del af recipientområdet, hvortil det
udledes.
3 En påvirkning, der vurderes kun at have betydning for vandkvalite-ten
lokalt omkring udledningsstedet.
4 Ingen påvirkning.
Håndhævelse
I indberetningen er ydermere skelnet mellem fire typer for håndhævelse
i forbindelse med overskridelse af udledningskravene. Disse betegnes
retlig lovliggørelse, henstilling, påbud/indskærpelse og politianmeldelse.
Andet
De renseanlæg, hvor der er sket overskridelse af udledningstilladelsen,
men hvor der ikke er foretaget nogen af de ovennævnte håndhævelser,
placeres under kategorien "andet". Denne kategori anvendes i de
tilfælde, hvor anlæg er under indkøring, ombygning eller udbygning.
Tilsvarende ved anlæg, der er nedlagt i løbet af 1997 og anlæg,
der skal nedlægges i 1998. Anlæg, hvor sagen er under behandling,
eller hvor en fornyelse af udledningstilladelsen behandles, er
tilsvarende placeret under denne kategori. Tilsvarende de anlæg
hvor amtet har vurderet, at overskridelsen er af underordnet betydning,
eller hvor amtet ikke har samtlige analyseparametre. Endelig de
anlæg hvor amtet har vurderet, at kommunen på eget initiativ har
forbedret forholdene og i tilfælde, hvor der har været tale om
uhensigtsmæssige driftsforhold. Det skal bemærkes, at der for
nogle få anlæg med registreret overskridelse ikke nødvendigvis
er angivet, hvordan der håndhæves eller årsag til, at der ikke
håndhæves.
Tilsynsbesøg
I tilsynsindberetningen er der i alt registreret 1.229 kommunale
renseanlæg, og i 1997 er der af amterne gennemført 2.840 tilsynsbesøg
på 1.180 af disse anlæg svarende til, at anlæggene gennemsnitligt
er besøgt ca. 2,4 gange om året. Antallet af renseanlæg stemmer
overens med det antal, der er registreret i overvågningsprogrammet.
Antal prøver
Amterne har i alt udtaget 1.588 indløbsprøver og 3.073 udløbsprøver
svarende til, at der i gennemsnit er udtaget 1,3 indløbsprøve
og 2,5 udløbsprøve pr. besøgt anlæg. Det skal dog bemærkes, at
der ikke på alle besøgte anlæg er foretaget både en udløbsprøve
og en indløbsprøve.
Kommunernes egenkontrol
Udover amternes tilsynskontrol har kommunerne gennemført en egenkontrol,
således at det samlede antal afløbsprøver andrager ca. 13.000.
Kontrolberegning
Af de 1.229 kommunale renseanlæg er der på de 1.061 foretaget
en kontrolberegning af, om udledningstilladelsens stillede vilkår
overholdes. Resultaterne viser, at der på 212 anlæg er overskridelse
af et eller flere krav, svarende til 17% af det totale antal kommunale
renseanlæg, og svarende til 20% af kommunale renseanlæg med kontrollerede
krav.
Grunden til at ikke alle renseanlæg med en meddelt udledningstilladelse
er blevet kontrolleret er, at anlægget er blevet nedlagt i kontrolperioden
(1997), at der er for få analyseværdier til at kunne foretage
en acceptabel beregningsanalyse, eller at der til anlægget ikke
er stillet krav.
Figur 4.8
Af figur 4.8 fremgår antallet af kommunale renseanlæg og tilsvarende
antallet af renseanlæg med kravoverskridelser opdelt på amter.
Figur 4.8
Det totale antal af kommunale renseanlæg og herunder antal af
anlæg med kravoverskridelser opdelt på amter, 1997.
Overskridelser
Antallet af overskridelser i procent af antal anlæg med kontrollerede
krav var fra 1989 til 1995 faldet fra 39% til 25%, men steg i
1996 til 30%. I 1997 er antallet igen faldet, således at antallet
af overskridelser i procent af anlæg med kontrollerede krav nu
er 20%. Figur 4.9 viser det totale antal kommunale renseanlæg,
antallet af anlæg med kontrollerede krav og antallet af renseanlæg
med overskridelser for perioden 1989-1997 for hele landet.
Figur 4.9
Udviklingen i det totale antal kommunale renseanlæg, antal anlæg
med kontrollerede krav, og antallet af anlæg med overskridelser
for hele landet opgjort for perioden 1989- 1997.
Som det fremgår af figur 4.9, har antallet af anlæg med kontrollerede
krav været nogenlunde konstant de sidste fire år. Da samtidig
det totale antal kommunale renseanlæg er faldende, er andelen
af anlæg med kontrollerede krav stigende. Det ses endvidere, at
antallet af anlæg med overskridelser er det laveste siden 1989.
Recipientpåvirkning
Som en del af indberetningen har amterne vurderet, hvilke påvirkninger
kravoverskridelserne har på recipienterne.
Recipientpåvirkningen fordeler sig procentmæssigt som følgende:
1) 9 % (16 anlæg) er angivet med en påvirkning, der vurderes at
have en betydning generelt for vandkvaliteten i recipientområdet,
hvortil det udledes.
2) 4 % (7 anlæg) af overskridelserne er angivet med en påvirkning,
der vurderes at have betydning for vandkvaliteten i en større,
men begrænset del af recipientområdet, hvortil det udledes.
3) 57 % (101 anlæg) af overskridelserne er angivet med en påvirkning,
der vurderes kun at have betydning for vandkvaliteten lokalt omkring
udledningsstedet.
4) 30 % (53 anlæg) af overskridelserne er vurderet ikke at have
nogen påvirkning.
Der er således kun indberettet recipientoplysninger for 177 af
de 212 anlæg med overskridelser. Enkelte amter har slet ikke vurderet
recipienteffekten, mens andre kun har vurderet recipienteffekten
for nogle af anlæggene.
Figur 4.10
Håndhævelse
På baggrund af amternes vurdering af overskridelsernes størrelse
og deres påvirkning af vandområderne følges op over for de anlæg,
der overskrider.
Der er i alt meddelt 161 håndhævelser i form af henstilling, påbud,
indskærpelse, retlig lovliggørelse og politianmeldelse. For de
resterende 51 anlæg er der tale om forhold som beskrevet under
kategorien Andet.
På nedenstående figur 4.10 fremgår, hvorledes håndhævelserne fordeler
sig på disse.
Figur 4.10
Håndhævelsernes fordeling i forhold til antallet af overskridelser
opgjort for hvert amt, 1997.
I 1997 har amterne foretaget følgende håndhævelser:
* 57 anlæg (30%) har fået henstillinger
* 3 anlæg (1%) har fået påbud
* 55 anlæg (26%) har fået indskærpelser
* 45 anlæg (21%) har fået retlige lovliggørelser
* 1 anlæg (<1%) er politianmeldt
* 51 anlæg (27%) er kommenteret svarende til kategorien Andet
enten via tilsynsindberetningsskemaerne eller via amternes tilsynsrapporter.
Det skal bemærkes, at nogle amter har angivet flere håndhævelser
til samme anlæg. Her er der i ovenstående kun medtaget en håndhævelse
pr. anlæg. Det drejer sig typisk om anlæg, der først har fået
en henstilling og så senere indenfor samme år har fået påbud eller
indskærpelse.
Overskridelse flere år i træk
Som det fremgår af ovenstående, har 212 kommunale renseanlæg i
1997 overskredet deres udledningstilladelse. Af de 212 anlæg har
126 renseanlæg overskredet deres udledningstilladelse i 2 år eller
mere. Det vil modsat sige, at 86 renseanlæg kun har haft overskridelse
i 1997 og ikke i 1996. Dette udelukker ikke, at et anlæg på et
tidligere tidspunkt kan have overskredet udledningstilladelsen.
Af nedenstående tabel 4.6 fremgår antallet af renseanlæg, der
har overskredet i 2,3,4 og mere end 5 år i træk fordelt amtsvis.
Tilsvarende fremgår antal anlæg med engangsoverskridelse, dvs.
i 1997.
Tabel 4.6
Amtsvis opdeling af overskridelser for 1997 i anlæg med overskridelser
i mere end fem år i træk ned til enkeltoverskridelser i 1997.
Amt
|
|
|
|
|
|
|
København k.
|
|
|
|
|
|
|
København
|
|
|
|
|
|
|
Frederiksborg
|
|
|
|
|
|
|
Roskilde
|
|
|
|
|
|
|
Vestsjælland
|
|
|
|
|
|
|
Storstrøm
|
|
|
|
|
|
|
Bornholm
|
|
|
|
|
|
|
Fyn
|
|
|
|
|
|
|
Sønderjylland
|
|
|
|
|
|
|
Ribe
|
|
|
|
|
|
|
Vejle
|
|
|
|
|
|
|
Ringkjøbing
|
|
|
|
|
|
|
Århus
|
|
|
|
|
|
|
Viborg
|
|
|
|
|
|
|
Nordjylland
|
|
|
|
|
|
|
I alt
|
|
|
|
|
|
|
Antal anlæg
Det samlede antal renseanlæg reduceres fortsat. Spildevandsrensningen
samles på større og mere avancerede renseanlæg. Antallet af renseanlæg
i 1997 var 1.558.
Rensning
I 1997 blev 86% af den samlede spildevandsmængde underkastet rensning
for organisk stof, kvælstof og fosfor. I 1989 var det kun 10%
af spildevandsmængden der blev underkastet sådan rensning.
De renseanlæg, der er udbygget i overensstemmelse med Vandmiljøplanen,
leverer generelt en afløbskvalitet, der er bedre end, hvad der
kræves og for en stor andel er der tale om væsentlig bedre afløbskvalitet.
Udledning i 1997
Den samlede udledning fra renseanlæggene er i 1997 opgjort til
3.437 ton organisk stof målt som BI5, 4.853 ton kvælstof og 666 ton fosfor. I forhold til udledningen
midt i firserne er der tale om en reduktion på 94% (O), 76% (N)
og 89% (P).
Tilsyn
Tilsynet med de kommunale renseanlæg viser fortsat, at der er
et stort antal renseanlæg ikke overholder deres udledningstilladelser
(i 1997 var det 20 % af anlæggene). Tilsvarende har undersøgelsen
også vist, at der er 126 anlæg, der har overskredet i 2 år i træk
eller mere og 65 anlæg, der har overskredet i 3 år i træk eller
mere.
5 Regnvandsbetingede udløb
5.1 Opgørelsesmetoder
5.1.1 Datagrundlag og beregningsmetoder
5.1.2 Resultater fra det intensive måleprogram
5.2 Nedbør
5.3 Kloaksystemet
5.4 Udledning af næringssalte og organisk stof
5.5 Usikkerhed på belastningsopgørelse
5.6 Sammenfatning
Opgørelse over regnvandsbetingede udløb omfatter alle regnvandsudledninger
til vandløb, søer og havet fra afvandede arealer, såsom tagarealer,
vejarealer, stier og pladser, i det omfang disse er tilsluttet
et kloaknet. De regnvandsbetingede udløb kan opdeles i separate
udledninger af overfladevand, og overløb fra fælleskloakerede
områder, der udgør en blanding af overfladevand og spildevand.
Indberettede mængder for 1997
Overløbsmængder fra fælleskloakerede områder og udløbsmængder
fra de separatkloakerede områder indberettes hvert år af amterne
og Københavns kommune. Der indberettes både for det konkrete år
(1997) og for et såkaldt normal år. Indberetningen har nu været
foretaget i 8 år.
Datagrundlaget
Datagrundlaget for opgørelsen over de regnvandsbetingede udledninger
er hovedsageligt kommunernes spildevandsplaner.
Opgørelsesnøjagtigheden af de opmålte oplande er stigende, idet
kommunerne løbende foretager mere detaljerede opmålinger af oplande,
typisk i forbindelse med revision af spildevandsplaner, udarbejdelse
af kloaksaneringsplaner og endelig i forbindelse med dimensionering
af regnvandsbassiner.
Beregningsmetode for separate regnvandsudløb
Udledningerne fra de separate regnvandsudløb opgøres typisk ved
arealenhedstal. Her kan enten anvendes landsmiddeltal (baseret
på den såkaldte Odense regnserie) eller lokale enhedstal, beregnet
ud fra lokale regnobservationer. For hovedparten af amterne anvendes
enhedstal beregnet udfra lokale regnserier, men enkelte amter
anvender landsmiddeltal, der korrigeres ud fra bruttonedbør i
amtet og i Odense regnserien.
Til beregning af stofindholdet i regnvand anvendes generelt i
amterne erfaringsværdier for stofkoncentrationer: tot-N: 2 mg
/l, tot-P: 0,5 mg/l og COD : 50 mg/l, jf. (Miljøstyrelsen, 1990).
Beregningsmetode for fælleskloakerede overløb
I overvågningsprogrammet for de regnvandsbetingede udløb har Miljøstyrelsen
fra starten lagt op til, at amterne anvendte det højeste beregningsniveau,
der var praktisk gennemførligt. Det er målsætningen med tiden
at forbedre beregningsniveauet i amterne for at opnå mere præcise
overløbsmængder.
Udledningerne fra de fælleskloakerede overløb kan opgøres på 3
niveauer, mellem niveau 1 svarende til simple arealenhedstal og
niveau 3 svarende til edbberegning med MOUSE - SAMBA modellen.
En gennemgang af amternes beregningsmetoder viser for de fælleskloakerede
overløb en meget stor variation i beregningsmetoderne. Yderligere
er der typisk også indenfor amtet stor variation i beregningsniveau
fra kommune til kommune.
I nogle amter anvendes kun egne gennemregninger, mens andre amter
anvender kommunernes SAMBA edb-beregninger.
Siden starten af overvågningsprogrammet har man forøget antallet
af beregningsniveauer/metoder, idet nogle amter anvender en modificeret
niveau 1 beregning. Den modificerede beregning anvender arealenhedstal
konstrueret ud fra lokale regnmålinger ved hjælp af fx. SAMBA.
Usikkerhed på beregningsmetoder
Beregningsniveauet har indflydelse på nøjagtigheden af beregningsresultatet.
Det er dog væsentligt ikke kun at fokusere på beregningsniveau.
Inddata mht. befæstede arealer og afløbstal bør fastlægges med
størst mulig nøjagtighed. Der ses i indberetningerne eksempler
på, at når kommuner reviderer spildevandsplaner og derved beskriver
oplande og afløbstal mere nøjagtigt, opnås reduktioner i overløbsmængder
på 50%. Altså har overløbsmængderne tidligere været 100% overestimeret.
En sådan afvigelse er langt større, end hvad der kan forventes
ved at se isoleret på beregningsniveau 1 kontra niveau 3, hvor
afvigelsen kan forventes værende ± 10 - 20%.
Usikkerhed på arealopgørelse
Betydningen af arealopgørelser er belyst i (Miljøstyrelsen, 1992).
Heraf fremgår, at en fejl på f.eks. 10% på arealopgørelsen vil
give større end 10% fejl på udledning for fælleskloakerede oplande.
Endelig er der usikkerhed knyttet til den anvendte nedbør, hvilket
er belyst i afsnit 5.2.
Miljøstyrelsens samlede indtryk af de meget forskelligartede beregningsmetoder
i amterne er, at det bør overvejes fremover at udføre beregningerne
på et mere ensartet grundlag, eksempelvis et ensartet valg af
hydrologisk reduktion, hvor ikke vides bedre (f.eks. på baggrund
af målinger).
Det intensive måleprogram har til formål at udbygge og verificere
de beregningsforudsætninger, som benyttes i det generelle program.
Måleprogrammet har været i drift siden 1989.
Tidligere undersøgelser har vist, at erfaringsværdierne, der anvendes
for hydrauliske- og stofparametre for separatkloakerede områder,
er i rimelig god overensstemmelse med målingerne, fagdatacenterrapport
(Miljøstyrelsen, 1994a).
Der er i København, Frederiksborg, Fyn, Århus og Nordjyllands
amter samt Københavns kommune gennemført målinger på 5 målestationer
i fælleskloakerede oplande, både hydrauliske målinger og stofkoncentrations
målinger. Disse målinger er rapporteret i 1997 (Miljøstyrelsen,
1997). Resultaterne har vist, at der er stor variation fra opland
til opland, men at der er en tendens til, at de generelt anvendte
typetal for fælleskloakerede områder er lave, særligt for COD
og BI5. Det er anbefalet at fortsætte med at anvende de tidligere udmeldte
typetal, indtil der er udført en nærmere statistisk analyse af
målingerne. I 1998 har Miljøstyrelsen iværksat en undersøgelse,
der skal belyse, om de tidligere typetal skal revideres, på baggrund
af de nyeste målinger.
Den væsentligste parameter ved beregning af udledningen fra de
regnvandsbetingede udløb er nedbøren. I figur 5.1 er vist hvilken
nedbør, der i den enkelte amtskommune er anvendt ved beregningerne
for henholdsvis normalåret og for 1997.
For de separatkloakerede arealer er den udledte stofmængde af
kvælstof 8,1 kg/bef. ha. for et normalår. Til sammenligning har
Odenseregnserien 7,6 kg N/bef. ha. i middeludledningen for regnseriens
33 år, svarende til, at udledningen i et normalår er 5% større
end Odenseregnseriens middeludledning. Samme forhold gælder i
øvrigt for udledningen af fosfor og organisk stof.
Nedbøren i 1997 har været noget mindre end i et normal år. Dette
har medført en noget lavere udledninger fra både separat- og fælleskloakerede
områder.
Figur 5.1
Anvendt nedbør for normalår og konkret år 1997 i amterne og Københavns
kommune.
For mange amter anvendes en simpel korrektion mellem normalår
og konkretår ud fra årsnedbør, og her vil de udledte mængder være
direkte proportional med nedbøren.
Med tidligere indberetninger er vist, at fordelingen af nedbøren
har afgørende betydning for de udledte mængder, (Miljøstyrelsen,
1994). Ved anvendelse af 3 forskellige lokale nedbørsobservationer
i en SAMBA model i Vejle Amt viste resultaterne to bemærkelsesværdige
forhold:
* Der er stor forskel på nedbørsmålinger for 3 stationer indenfor
samme amt.
* Der er ikke sammenhæng mellem den største nedbørsmængde og aflastningsmængden.
Således gav den største bruttonedbør det mindste aflastede volumen,
samt at den mindste regnserie gav 100 % mere udledning end de
øvrige regnserier.
Antallet af regnvandsbetingede udløb fordelt på amtskommunerne
med tilhørende totale og befæstede arealer fremgår af bilag 2.2.
Det samlede kloakerede areal udgør 240.700 ha, og det befæstede
areal udgør 71.600 ha. Fordelingen mellem fællessystem og separatsystem
er for de befæstede arealer tæt ved 50%, men med en stor regional
variation. Københavns kommune har ca. 90% fælleskloakerede arealer,
mens Københavns Amt har ca. 30% fælleskloakerede arealer. Der
er registreret i alt 5.207 overløbsbygværker og 8.950 separate
udløb af overfladevand. Det ses af bilag 2.1, at de befæstede
arealer er stort set uændrede. Samtidig ses en tydelig tendens
til at flere arealer er med bassin, både for fælles- og separatkloakerede
arealer.
Bassiner, fælleskloak
Indenfor fælleskloakerede områder, er der i perioden 1992-97 sket
en stigning på 34% af det befæstede areal, hvorfra der udledes
via bassiner, og tilsvarende er arealet faldet med 7% for områder,
hvorfra der udledes uden bassiner. Stigningen tilskrives etableringer
af nye bassiner. I 1997 er der bassiner på udledninger fra 34%
af de fælleskloakerede befæstede arealer.
Bassiner, separatkloak
Der er i 1997 bassiner på 38% af det samlede separatkloakerede
befæstede areal.
For både bassiner i fælles- og separatkloakerede områder er der
stor regional variation i antal bassiner. I Københavns Amt er
således 77% af de separatkloakerede arealer og 69% af de fælleskloakerede
arealer forsynet med bassiner. I Storstrøms Amt er der bassiner
på 19% af de separatkloakerede arealer og kun på 4% af de fælleskloakerede
arealer.
Renseeffekt for bassiner
For bassiner beliggende både i fælles- og separatkloakerede oplande
skal det bemærkes, at der beregningsmæssigt ikke er indregnet
nogen renseeffekt i selve bassinerne. For at kunne bedømme renseeffekt
for bassinerne er der behov for et nøjere kendskab til opbygningen
af bassinerne. Renseeffekten særligt for kvælstof vurderes at
være begrænset, effekten er noget større for fosfor og endelig
størst for COD. Dette skyldes, at bassiner hovedsageligt er egnede
til at tilbageholde suspenderet materiale. Bassinernes renseevne
for suspenderet stof er stigende med volumen pr. befæstet areal.
Den samlede overestimering ved ikke at indregne renseeffekter
vurderes at være af størrelsesorden 5 - 10% for kvælstof og fosfor.
Udledning for normalår
I et normalår (middel for perioden 1981- 1990) udledes med en
vandmængde på 198 mill. m3, 847 ton kvælstof, 217 ton fosfor og
13.645 ton COD.
Den samlede udledning i et normal år fra de regnvandsbetingede
udløb opgjort amtsvis fremgår af bilag 2.3.
Der er med 1997 indberetningen samlet set kun sket mindre justeringer
af de udledte mængder.
Udledning 1997
Udledningen i 1997 var 5% lavere end for et normal år, en vandmængde
på 188 mill. m3, og et stofindhold på 801 ton kvælstof, 204 ton
fosfor og 12.660 ton COD. Den lavere udledning skyldes den generelt
lavere nedbørsmængde.
De regnvandsbetingede udledninger i 1997 er vist amtsvis i bilag
2.4. Der er i hovedparten af amterne mindre udledninger end normalår,
både for separat- og fælleskloakerede områder.
Figur 5.2
Middel arealenhedstal for kvælstof beregnet ud fra amterne og
Københavns kommunes opgørelser for separat- og fælleskloakerede
områder, normalår.
For at kunne sammenligne de beregnede udledninger med generelle
værdier f.eks. fra Odense regnserien og desuden sammenligne udledninger
amterne imellem, er der ud fra indberetningerne beregnet gennemsnitlige
amtslige arealenhedstal, for både separate regnvandsudløb og de
fælleskloakerede overløb.
De beregnede arealenhedstal amtsvis er vist i figur 5.2. Umiddelbart
ses det af figuren, at der ikke er proportionalitet mellem nedbør
og arealenhedstal, og desuden ses, at der for flere amter ikke
umiddelbart er sammenhæng mellem amternes udledninger fra separat-
og fælleskloakerede områder. Til sammenligning skal bemærkes,
at der i bearbejdningen af Odense regnserien på modelopland (Miljøstyrelsen,
1990), for separate regnvandsudløb er bereg-net ca. 6 kg tot-N/bef.-ha-/år.
For de fælleskloakerede områder er sammenligningen noget vanskeligere,
men antages en middel aflastningshyppighed på ca. 21 aflastninger
pr. år, ved f.eks. 2 mm bassin, afløbstal 0,3 mm/s fås en udledning
på ca. 6 kg tot-N/bef.-ha/år.
For de fælleskloakerede områder er der en tendens til, at amter
med stor andel af ældre kloaksystemer, dvs. de større byer, også
har store aflastede volumener. For de separatkloakerede områder
er der derimod sammenhæng med bruttonedbøren. Dog falder Storstrøms
Amt uden for dette billede, ved dels at have særskilt stor udledning
fra fælleskloakerede arealer, og særskilt lille udledning fra
separatkloakerede arealer. En væsentlig faktor er dog, at man
i Storstrøms Amt anvender en hydrologisk re-duktion på 1,0, hvorved
udledningsmængden bliver 25% større i forhold til den mere generelt
anvendte 0,8. I Nordjyllands Amt ses også en markant høj udledning
pr. hektar for de fælleskloakerede områder. Det har ikke været
muligt at finde en særskilt forklaring herfor.
Figur 5.3
Procentvis udledt vand i forhold til den potentielt mulige udledte
vandmængde, sammenholdt med amtsbruttonedbør. Fælleskloakerede
områder, normal år.
I figur 5.3 er vist den procentvise del af udledningen i forhold
til den potentielt mulige udledning beregnet på baggrund af bruttonedbøren
pr. befæstet areal. Det bemærkes, at udledningerne i Storstrøms
Amt er ca. 1/3 af den potentielle udledte mængde, mens den i Vejle
Amt kun er 1/8, samt at dette er uafhængigt af nedbørsmængden.
Landsmiddeludledningsmængden er ca. 1/5. Det er uvist, om dette
kan tilskrives forskelle i opgørelsesmetoder, forskelle i regnfordeling
eller reelle regionale forskelle i opbygning af afløbssystemer.
Desuden er der anvendt middel nedbør i amter, hvor der er anvendt
flere nedbørsmålinger.
Det må konkluderes, at de beregnede udledningsmængder pr. befæstet
areal generelt er væsentligt højere, end hvad der kunne forventes
ud fra beregningerne (Miljøstyrelsen, 1990).
Odense regnserien, der er anvendt i (Miljøstyrelsen, 1990), anses
i dag ikke længere som repræsentativ dansk middel regn. Observationer
fra de seneste 10 - 15 år på andre stationer i landet og i Odense
viser, at Odense regnserien indeholder mindre regn end disse observationer.
Endelig kan forskelle i de aktuelle nedbørsfordelinger sammenholdt
med Odenseregnserien være årsag til de højere udledningsmængder
jvf. afsnit 5.2.
I tidligere punktkilderapporter er det beskrevet, at der er stor
usikkerhed forbundet med opgørelserne af udledninger under regn,
når disse opgørelser sammenlignes med konkrete målinger. (Miljøstyrelsen,
1996).Der bør derfor også fremover arbejdes med at forbedre datagrundlaget
for opgørelserne.
Resultaterne af opgørelserne viser, at udledningen i et nor-mal
år udgør 13.650 ton COD, 847 ton kvælstof, 217 ton fosfor og en
vandmængde på 198 mill. m3. Der er i 1997 indberetningen samlet
set kun sket justeringer af indberetningen for normalår. Dette
tilskrives forbedrede opgørelser.
Udledningerne af vand, organisk stof, kvælstof og fosfor har i
1997 været ca. 5 % mindre end i et normal år. Dette skyldes en
mindre nedbørsmængde i 1997 end normalt. I 1997 blev der udledt
en vandmængde på 188 mill. m3, og med et stofindhold på 801 ton
kvælstof, 204 ton fosfor og 12.660 ton COD.
Antallet af beregningsmetoder har udviklet sig fra de oprindeligt
3 metoder til langt flere metoder. Det er særligt valg og bearbejdning
af regndata, der medfører de varierende beregningsmetoder.
Der er tidligere vist, at der er stor usikkerhed på opgørelsen
af udledninger i forbindelse med regn. Det anbefales, at der fortsat
arbejdes på at forbedre beregningsgrundlaget, særligt hydrauliske
forhold ved/umiddelbart før selve renseanlæggene. Særligt skal
der fokuseres på forbedring af det grundlæggende materiale, typisk
fra de kommunale spildevandsplaner.
6 Spredt bebyggelse m.v.
6.1 De indberettede data
6.2 Belastningsopgørelse 1997
6.2.1 Videngrundlag
6.2.2 Ejendomme og rensemetoder
6.2.3 Udledningsmængder
6.3 Fremtidige tiltag og amternes punktkilderapporter
6.4 Sammenfatning
Overvågningsprogrammet
Som en del af Vandmiljøplanens overvågningsprogram har amterne
i samarbejde med kommunerne indberettet data til fastlæggelse
af spildevandsbelastningen fra ejendomme uden for kloakopland,
dvs. typisk landbrugsejendomme. Indberetningen omfatter spildevand
udledt via anlæg med en kapacitet på under 30 personækvivalenter
(PE).
Indberetningen har nu foregået siden 1991. Da der er tale om beregnede
mængder, og da der til de indberettede data er knyttet en væsentlig
usikkerhed, er det ikke holdbart at tale om egentlige ændringer
i udledningen i forhold til foregående år. De ændringer, der kan
spores i forhold til tidligere, skal derfor betragtes som udtryk
for en forbedret opgørelse med et bedre videngrundlag og som justeringer
af tidligere indberettede data. Dog er der tale om et reelt fald
i fosforudledningen (Miljøstyrelsen, 1994).
Det skal bemærkes, at ændringer fra år til år naturligvis også
skal ses i relation til faktiske tiltag såsom, at ejendomme enten
overgår til kloakeret opland eller får en ændret rensemetode eksempelvis
ved en ny spildevandstilladelse.
Viborg Amt, Frederiksborg Amt, Århus Amt, Nordjyllands Amt, Bornholms
Amt og Københavns Kommune har for overvågningsåret 1997 ikke indberettet
ændringer.
Spildevandsafledningen fra samtlige kommuner er omfattet af denne
indberetning. Visse kommuner har ikke indberettet data til amterne,
hvorfor amterne har forsøgt at fastlægge antallet af ejendomme
og dermed udledningsmængderne for de pågældende kommuner.
Såfremt der inden for ét opland er foretaget opgørelse på forskellige
videnniveauer, indberetter flere amter på indberetningsskemaet
til Miljøstyrelsen det hyppigst anvendte videngrundlag inden for
dette opland.
Forudsætningerne og principperne for indberetningen er beskrevet
i bilag 3.1 og fremgår tilsvarende af det af Miljøstyrelsen udsendte
paradigma.
Til indberetningen anvendes tre typer videngrundlag. Videngrundlag
A repræsenterer det bedste videngrundlag defineret som en konkret
viden om antal ejendomme samt rensemetoder, B det næstbedste videngrundlag
defineret ved en konkret viden om ejendomsantallet mens rensemetoderne
er skønnet og endelig C som er det dårligste videngrundlag, hvor
såvel antallet af ejendomme som rensemetoder er skønnet, jf. bilag
3.1.
Det er ikke muligt at skabe et entydigt billede af, hvor mange
ejendomme i landet, der reelt er opgjort på videngrundlag A, B
eller C, idet amterne ved indberetningen for et opland anvender
det hyppigst forekommende videngrundlag, hvilket medfører, at
nogle ejendomme bliver kategoriseret med videngrundlag B, hvor
det eksempelvis burde have været videngrundlag A. Tabel 6.1 angiver
fordelingen mellem videngrundlag A, B og C for hvert enkelt amt.
Tabel 6.1
Den procentvise fordeling af opgørelsen opgjort på henholdsvis
videngrundlag A, B og C, 1997.
Amt
|
Sommerhus- og kolonihaveområder
|
Spredt bebyggelse og landsbyer
|
||||
Videngrundlag (%)
|
Videngrundlag (%)
|
|||||
A
|
B
|
C
|
A
|
B
|
C
|
|
København
|
1
|
28
|
71
|
47
|
41
|
12
|
Frederiksborg
|
~ 0
|
83
|
17
|
12
|
74
|
14
|
Roskilde
|
1
|
99
|
-
|
3
|
97
|
-
|
Vestsjælland
|
15
|
61
|
24
|
9
|
49
|
42
|
Storstrøm
|
41
|
59
|
-
|
32
|
68
|
-
|
Bornholm
|
-
|
100 | - | - | 100 | - |
Fyn | 23 | 62 | 15 | 19 | 71 | 10 |
Sønderjylland
|
- | 47 | 53 | 20 | 60 | 20 |
Ribe | - | 47 | 53 | 8 | 59 | 33 |
Vejle | 16 | 84 | - | 34 | 53 | 13 |
Ringkjøbing
|
1 | 39 | 60 | 19 | 70 | 11 |
Århus
|
23 | 71 | 6 | 30 | 63 | 7 |
Viborg | 2 | 63 | 35 | 19 | 46 | 35 |
Nordjylland |
~ 0
|
67 | 33 | 3 | 54 | 43 |
København K | - | - | - | 100 | - | - |
Hele landet | 8 | 62 | 30 | 18 | 61 | 21 |
Sommerhus- og kolonihaveområder
I forhold til sidste års indberetning for så vidt angår ejendomme
i sommerhus- og kolonihaveområder er den procentvise andel af
ejendommene indberettet på videngrundlag B faldet fra 69 % til
62 %. Omvendt er der sket en stigning fra 23 % til 30 % i andelen
af ejendomme opgjort på videngrundlag C. Med hensyn til videngrundlag
A er der ingen ændringer. Sammenlagt svarer det til, at 70 % af
ejendommene i sommerhus- og kolonihaveområderne er indberettet
på videngrundlag A og B i modsætning til 77 % sidste år.
Spredt bebyggelse og landsbyer
Med hensyn til ejendommene i spredt bebyggelse og landsbyer er
der i forhold til sidste år ikke sket væsentlige ændringer.
Alle ejendomme uanset kategori
Sammenlagt er 15 % af ejendommene i det åbne land indberettet
på videngrundlag A, 61 % på videngrundlag B og 24 % på videngrundlag
C. Således opgøres 76 % af ejendommene nu på et rimeligt videngrundlag,
og 24 % er af mindre god kvalitet.
Fortsat forbedret opgørelse
Miljøstyrelsen anmodede i 1995 amterne om at forbedre opgørelserne
til videnniveau A for nogle udvalgte oplande samt at tilstræbe,
at ca. 10 % af ejendommene i den spredte bebyggelse i hvert enkelt
amt blev opgjort på videngrundlag A. Flere amter tilkendegav,
at dette ikke var muligt ved 1996-indberetningen, men at forbedringen
af opgørelserne ville ske i forbindelse med 1997-indberetningen.
Dette skete også for nogle amters vedkommende. Det må dog konstateres
i forbindelse med 1998-indberetningen, at der stadig er behov
for en forbedring af videngrundlaget.
Flere amter har med indberetningen i år dog tilkendegivet, at
der fortsat arbejdes for at forbedre videngrundlaget.
Antal ejendomme
Der er i alt ca. 348.600 ejendomme i det åbne land uden for kloakopland.
På landsbasis fordeler antallet af ejendomme sig med 107.300 i
sommerhuseområder, 9.200 i kolonihaveområder, 204.500 i spredt
bebyggelse og 27.600 i landsbyer. Som det fremgår, er hovedparten
af ejendommene uden for kloakopland i kategorien spredt bebyggelse.
I forhold til sidste år er der sket et fald på ca. 1.500 ejendomme
i sommerhusområder, et fald på ca. 700 i kolonihaveområderne,
et fald på ca. 200 i landsbyområder, og et fald på ca. 2.500 i
den spredte bebyggelse. Totalt set er der sket et fald i antallet
af ejendomme på ca. 4.900. Af figur 6.1 fremgår den regionale
fordeling af ejendommene.
Figur 6.1
Amtsvis fordeling af ejendomme beliggende i sommerhus- og kolonihaveområder
samt spredt bebyggelse og landsbyer, 1997. I bilag 3.2 er for
hvert amt angivet antallet af ejendomme opdelt på de to kategorier.
Rensemetoder
I tabel 6.2 er antallet af ejendomme uden for kloakopland opgjort
og kategoriseret efter ejendomme med nedsivning, samletank eller
udledning. Der henvises til bilag 3.2 for en nærmere beskrivelse
af tallenes fremkommen.
Tabel 6.2
Antal ejendomme uden for kloakopland samt fordelingen af antal
ejendomme på nedsivning, samletank og udledning. Tallene i parentes
angiver den procentvise fordeling, 1997.
Total antal ejendomme
|
Nedsivning
|
Samletank
|
Udledning
|
|
Sommerhuse og kololonihaveområder
|
116.500
(100 %) |
97.100
(83 %) |
6.200
(5 %) |
13.200
(12 %) |
Spredt bebyggelse og landsbyer
|
232.100
(100 %) |
83.800
(36 %) |
5.300
(2 %) |
143.000
(62 %) |
I alt
|
348.600
(100 %) |
180.900
(52 %) |
11.500
(3 %) |
156.200
(45 %) |
Totalt er antallet af ejendomme uden for kloakopland faldet med
ca. 4.900, men den procentvise fordeling mellem de tre rensekategorier
er uændret. Antallet af ejendomme med udledning til vandområde
er faldet med 3.500, antallet af ejendomme med nedsivning er faldet
med 1.200 og endelig er der 200 færre ejendomme med samletanke.
Fordeling af rensemetoder med udledning
I tabel 6.3 er angivet, hvorledes de anvendte rensemetoder fordeler
sig mere specifikt, og med hensyn til beregningen henvises til
bilag 3.2. Tilsvarende er i bilag 3.2 angivet, hvorledes rensemetoderne
fordeler sig i de enkelte amter opgjort som antallet af ejendomme
med en specifik rensemetode. Der er i forhold til sidste år ikke
sket nogle ændringer i den procentvise fordeling mellem rensemetoder
med udledning.
Tabel 6.3
Procentvis fordeling af rensemetoderne, 1997.
Nedsivning
|
Samletank
|
Mekanisk
|
Mekanisk+ markdræn
|
Mekanisk+ samletank
|
Andet 1)
|
|
Sommerhuse
og kolonihaver |
83 | 5 | 3 | 5 | 4 | <1 |
Spredt bebyggelse og landsbyer
|
36 | 2 | 24 | 37 | <1 | <1 |
I alt
|
52 | 3 | 17 | 26 | 1,5 | 0,5 |
1) Ved rensemetoden "andet" forstås rensemetoder som mekanisk biologisk
rensning, mekanisk biologisk rensning med fosforfjernelse, mekanisk
biologisk rensning med forbedret BI5-fjernelse samt mekanisk biologisk rensning med forbedret BI5- og fosforfjernelse.
Udledning til vandområder
Tabel 6.4 viser den totale udledning af NPO til vandområderne
fra ejendomme uden for kloakopland opgjort i ton/år. Det fremgår,
at langt hovedparten af stofbelastningen stammer fra ejendomme
i den spredte bebyggelse og landsbyer. Der er ikke sket ændringer
i forhold til sidste år, bortset fra et fald i den udledte mængde,
hvilket stemmer overens med det tilsvarende mindre antal ejendomme.
Årlige udledningsmængder
Af bilag 3.3 fremgår den totale årlige udledning til vandområder
af organisk stof, kvælstof og fosfor fordelt på amterne.
Tabel 6.4
Den årlige punktkildebelastning fra ejendomme uden for kloa-kopland.
De totale værdier er beregnet på baggrund af ikke afrundede værdier,
1997.
Udledning til vandområde i ton pr. år
|
|||
BI5
|
Tot-N
|
Tot-P
|
|
Sommerhuse og kolonihavehuse
|
76
|
15
|
5
|
Spredt bebyggelse og landsbyer
|
4.208
|
1.104
|
252
|
Andet
|
12
|
3
|
1 |
I alt
|
4.295
|
1.123
|
257
|
I figur 6.2 ses den regionale procentvise fordeling af udledningerne
til vandområder fra ejendomme uden for kloakerede områder. Som
figuren viser, er der stor regional variation i de udledte mængder.
I bilag 3.3 fremgår de enkelte amters udledninger sammenholdt
med den totale udledning på landsplan.
Figur 6.2
Den amtslige udledning af organisk stof (BI5), kvælstof (Tot-N) og fosfor (Tot-P) i % af den totale udledte
mængde fra bebyggelse uden for kloakerede områder, 1997.
Potentiel belastning
Ved at tage udgangspunkt i belastningsforudsætningerne for 1 person,
jf. bilag 3.1, kan den potentielle belastning før rensning beregnes.
Sammenholdes den potentielle belastning fra én person med erfaringstallene
for antal personer pr. ejendom samt antal ejendomme i det åbne
land, fås den potentielle belastning fra samtlige ejendomme i
det åbne land.
Der er i forhold til sidste år ikke sket de store ændringer, hvorfor
der henvises til Punktkilderapport 1996 for så vidt angår det
enkelte amts udledning i relation til den potentielle belastning.
Udledningen på landsbasis til vandområderne i sommerhus- og kolonihaveområder
er i forhold til den potentielle belastning meget lille (5 % BI5, 5 % N og 6 % P). Den store stofreduktion skyldes, at der på
landsplan er mange ejendomme med nedsiv-ning (83 %).
Udledningen til vandområder fra ejendomme i den spredte bebyggelse
og landsbyer udgør i forhold til den potentielle belastning 30
% organisk stof, 39 % kvælstof og 39 % fosfor. Dette svarer til
sidste års indberetning. Denne forholdsvis store stofreduktion
skyldes, at der i den spredte bebyggelse og landsbyer er en forholdsvis
stor andel af ejendomme med nedsivning (36 %) og mekanisk rensning
efterfulgt af markdræn (36 %), jf. tabel 6.3.
Bedre videngrundlag
Da opgørelsen af belastningen fra ejendomme uden for kloakopland
er behæftet med en ikke uvæsentlig usikkerhed, er der behov for
i de efterfølgende år fortsat at arbejde for en forbedret opgørelse.
Dette arbejde skal nødvendigvis bestå i, at flere ejendomme bliver
opgjort på bedst muligt videngrundlag, dvs. videngrundlag A.
En del amter har i deres Punktkilderapporter udmeldt, at de i
samarbejde med kommunerne fortsat vil arbejde for en forbedring
af videngrundlaget i løbet af de næste år udover, hvad der i forvejen
er aftalt med hensyn til, at hvert enkelt amt skal have opgjort
10 % af ejendommene i spredte bebyggelse og landsbyer på videngrundlag
A. Nogle amter har sammen med kommunerne den målsætning, at samtlige
ejendomme bør registreres med videngrundlag A.
Ny lov om forbedret spildevandsrensning i det åbne land
Dette må nødvendigvis også blive en konsekvens af den i foråret
1997 vedtaget lov om forbedret rensning af spildevandet i det
åbne land med det formål at forbedre forureningstilstanden, jf.
Lovbkg. nr. 325 af 14. maj 1997. I forlængelse heraf må der nødvendigvis
ske en løbende forbedring af registreringen af ejendommene i det
åbne land som følge af nyetablerede renseforanstaltninger og den
planlægning, som amter og kommuner står for at skulle lave.
Spildevandsafgift
Tilsvarende må man også formode, at den nye spildevandsafgift
vil kunne medvirke til en forbedring af videngrundlaget, idet
afgiften i dag opkræves efter oplysninger fra BBR-registeret og
at der her bliver behov for en kontrol af afledningsformen for
at sikre korrekt fastsættelse af afgiften.
NOVA 2003
Tilsvarende bliver der i forbindelse med det nye overvågningsprogram
(NOVA 2003) sat ekstra fokus på spildevandsafledningen i det åbne
land og der lægges her op til en ny rapporteringsform, som også
vil medvirke til en forbedring af videngrundlaget.
Konkrete projekter
Enkelte amter har i deres punktkilderapporter omtalt projekter
med hensyn til spildevandsafledningen i det åbne land, der er
igangsat af eget initiativ.
Fyns Amt
Som omtalt i de sidste års punktkilderapporter har Fyns Amt medio
1994 afsluttet et projekt om minirenseanlæg (Fyns Amt, maj 1998).
Der blev foretaget afprøvning af forskellige typer af spildevandsløsninger
for ejendomme i det åbne land. Disse undersøgelser blev rapporteret
i Afprøvning af biologiske minirenseanlæg.
Hovedparten af forsøgsanlæggene er stadig i drift. Fyns Amt vil
fortsat følge anlæggene fremover med sigte på at opnå en god driftsmæssig
erfaring med anlæggene over en længere periode, herunder at opnå
kendskab til anlæggenes holdbarhed og behovet for tilsyn/service.
Storstrøms Amt
Storstrøms Amt har i sommeren 1995 iværksat to projekter, der
skal belyse udledningen fra den spredte bebyggelse (Storstrøms
Amt, juni 1998). I det ene projekt bestemmes størrelsen af udledningen
fra ejendommene, efter at spildevandet har passeret en bundfældningstank,
målt som BI5, kvælstof og fosfor. I det andet projekt registreres, i hvor
stor en del af året en række spildevandsførende dræn er vandførende.
Projekterne er iværksat i samarbejde med Miljøstyrelsen.
Feltundersøgelserne i Storstrøms Amt er afsluttet sommeren 1997,
og projekterne rapporteres i løbet af 1998.
Miljøstyrelsen
Miljøstyrelsen har i 1995 i samarbejde med Storstrøms Amt igangsat
et projekt om forbedret opgørelse af belastningen fra den spredt
bebyggelse. Projektet skal belyse forholdene omkring udledning
af spildevand til bundfældningstank efterfulgt af markdræn. Undersøgelsen
har således til formål at belyse, i hvilken grad spildevandet
omsættes, nedsives eller fortyndes via markdræn, inden det udledes
til recipienten.
En nærmere beskrivelse af projektet findes i Punktkilder 1994
(Miljøstyrelsen,- 1995a). Der forventes at foreligge en endelig
rapport inden udgangen af 1998.
Generelle bemærkninger
I amternes Punktkilderapporter er der givet en række generelle
bemærkninger til opgørelsesmetoderne. Nogle amter er af den opfattelse,
at det beregnede belastningsbidrag fra spredt bebyggelse er for
højt med den nuværende opgørelsesmetode, idet en stor del af spildevandet
fra spredt bebyggelse nedsiver inden udledning til vandområde.
Tilsvarende anføres, at grundlaget for kommunernes registreringer
er meget usikkert. F.eks. er rensemetoden "mekanisk rensning"
meget ofte anført, selvom afstanden til et vandområde er stor,
og den sandsynlige rensemetode skulle være "mekanisk rensning
efterfulgt af markdræn".
Et andet forhold er de tilfælde, hvor "det grå spildevand" udledes
direkte til vandområdet uden nogen form for rensning, men hvor
rensemetoden er angivet som f.eks. "mekanisk rensning" eller endda
"samletank". Dette forhold kan specielt have betydning i mindre
vandløb/oplande.
Disse forhold indikerer nødvendigheden af, at der fremover i videst
muligt omfang bør ske en kortlægning af afløbsforholdene på de
enkelte ejendomme i den spredte bebyggelse på baggrund af tilsyn.
Med den fokus, der i øjeblikket er på det åbne land, vil der i
fremtiden ske en væsentlig forbedring af tilsynsindsatsen.
Ejendomme
I 1997 er der registreret ca. 348.600 ejendomme uden for kloakopland,
hvor disse fordeler sig med ca. 116.500 ejendomme i sommerhus-
og kolonihaveområder og ca. 232.100 ejendomme i den spredte bebyggelse
og landsbyer.
Med hensyn til antallet af ejendomme med nedsivning udgør de 180.900
(52 %) af det samlede antal ejendomme i det åbne land, ejendomme
med udledning til vandområder udgør 156.200 (45 %), og de resterende
11.500 (3 %) af ejendommene er registreret med samletanke.
Udledning
Den årlige udledning til vandområder af organisk stof (BI5) er opgjort til ca. 4.300 tons, den udledte kvælstofmængde er
ca. 1.120 tons, og fosformængden er ca. 260 tons.
Udvikling
Der er sket et mindre fald i udledningen til vandområder i forhold
til sidste års indberetning.
Usikkerheden
Dataindberetningen om spildevandsforhold for ejendomme beliggende
i det åbne land bygger på et datagrundlag, der er behæftet med
stor usikkerhed, da mange kommuner mangler et sikkert videngrundlag
om såvel antal ejendomme som benyttede rensemetoder. Tilsvarende
er der usikkerhed omkring opgørelsen af udledte stofmængder, som
følge af mangelfuld viden om rensegrader, der opnås ved de forskellige
afledningsformer.
For samtlige ejendomme i det åbne land er 15 % af det samlede
antal ejendomme opgjort på bedst mulige videngrundlag. 61 % af
ejendommene er opgjort på videngrundlag B, og de resterende 24
% er opgjort på videngrundlag C.
7 Industrielle punktkilder
7.1 Forudsætninger
7.2 Status
7.3 Virksomheder der er omfattet af vandmiljøplanens krav om anvendelse
af bedste tilgængelige teknologi
7.3.1 Bemærkninger til industrielle udledninger der er omfattet af vandmiljøplanens
krav om anvendelse af bedste tilgængelige teknologi.
Miljøstyrelsen har som en del af vandmiljøplanens overvågningsprogram
modtaget indberetninger fra de enkelte amtskommuner om størrelsen
af de direkte industrielle udledninger i de pågældende amter i
1997.
Industrielle punktkilder
De industrielle punktkilder omfatter virksomheder, der har direkte
udledning til vandløb, søer eller havet, og som ifølge miljøbeskyttelsesloven
skal have en udledningstilladelse.
Udledninger, der er mindre end 30 personekvivalenter (PE), er
ikke indberettet, idet 30 PE er sat som en nedre bagatelgrænse.
Virksomheder, der udelukkende har udledning af køle- eller uforurenet
overfladevand samt vejbroer, skal ej heller indberettes og er
ikke medtaget i opgørelserne selv om der i enkelte tilfælde er
sket indberetning heraf.
Industrielle punktkilder, hvorfra spildevand sprøjtes på skov-
eller landbrugsarealer, er ikke medtaget i nærværende rapport,
idet udsprøjtning fra 1. januar 1990 er omfattet af slambekendtgørelsen
og ikke længere opfattes som industriel udledning.
Indberettede oplysninger
For de indberettede punktkilder er der generelt indberettet oplysninger
om de årlige udledninger af vandmængde, kvælstof, fosfor, BI5 og COD, ligesom der i indberetningerne er oplysninger om udledningstilladelsernes
kravværdier og de udledte gennemsnitskoncentrationer for de ovenfor
anførte udledningsparametre i den udstrækning, sådanne værdier
er til rådighed.
For enkelte indberetninger er de årlige udledte mængder for et
eller flere stoffer ikke angivet. For CODs vedkommende, har Miljøstyrelsen
i nogle tilfælde ansat en værdi for udledningen så denne er lig
udledningen af BI5.
Behandling
De indberettede data er behandlet, så de viser de samlede udledninger,
samt hvor stor en del af disse der udledes direkte til havet,
og hvor stor en del der udledes til søer og vandløb. Sådanne opgørelse
over udledningerne er foretaget dels fordelt på de enkelte amtskommuner
og dels fordelt efter brancher i henhold til Miljøbeskyttelseslovens
liste over godkendelsespligtige virksomheder, se bilag 4.1 og
4.2. Den brancherettede fordeling af opgørelserne medtager 9 navngivne
brancher, som tegner sig for over. 90% af de samlede udledninger.
De resterende brancher er slået sammen under andre.
Grafiske afbildninger
Udover de samlede udledninger som er opgjort tabellarisk på ovennævnte
vis, er de samme udledninger afbildet grafisk i søjlediagrammer.
De enkelte søjler i diagrammerne er opdelt, så det fremgår, hvor
stor en del af den samlede udledning der går direkte til havet,
og hvor stor en del der udledes til søer og vandløb (betegnes
h.h.v. Marin og Fersk recipient).
Idet det har været hensigten at angive den bedste mulige værdi
for de faktiske udledninger, er der i tabellerne over de samlede
udledninger og de tilhørende grafiske afbildninger medtaget de
af Miljøstyrelsen ansatte værdier i de tilfælde, hvor der ingen
indberetninger foreligger.
Tabeller over punktkilder
Endelig er der i bilag 4.3 for alle indberettede punktkilder tabellarisk
angivet de enkelte punktkilders listepunkt, virksomhedsnavn, beliggenhedsamt,
beliggenhedskommune, HR-koden for hovedrecipientområdet, mærke
der angiver om udledningen sker til V:søer og vandløb eller M:havet,
udledte mængde af vand, tot-kvælstof, tot-fosfor, BI5 og COD, samt navnet på den primære recipient. Endvidere er hver
virksomhed forsynet med et løbenummer som svarer til numrene på
kortet over punktkildernes placering samt til kommentarerne til
de virksomheder der er omfattet af Vandmiljøplanens krav om bedst
mulig teknologi.
Om opgørelsen
Opgørelserne hviler på de amtskommunale indberetninger og i mindre
omfang på mængdeansættelser fra Miljøstyrelsen. Miljøstyrelsen
har i de tilfælde, hvor der indberettet en udledning af BI5, men hvor COD mængde ikke er indberettet, ansat samme værdi for
COD som for BI5.
Antal udledere
Fra 1996 til 1997 er der i opgørelsen sket en forøgelse af direkte
udledninger fra 100 til 101, heraf udleder 67 direkte til havet,
medens 34 udleder til søer og vandløb. Antallet af virksomheder
med direkte udledninger er steget fra 95 i 1996 til 96 i 1997,
idet en enkelt nytilkommen virksomheder er tilført opgørelsen.
Forskellen mellem antal udledninger og antal virksomheder beror
på, at enkelte virksomheder har mere end en udledning, d.v.s mere
end en udledningstilladelse, typisk med udledning til flere recipienter.
Kvælstof og fosfor
Udledningen af kvælstof og fosfor fra de direkte industrielle
udledere er fortsat meget lav. Sammenlignet med 1996 er udledningen
af kvælstof dog øget med 4% og udledningen af fosfor øget med
20%, hvilket må tilskrives mindre fluktuationer i produceret volumen
m.v. Dette skal ses på baggrund af at der er sket en markant reduktionen
af de totale udledte mængder af kvælstof og fosfor i forhold til
tidligere år. Dette skyldes dog delvis at 3 kommunale pumpestation
som tidligere har været medregnet som industrielle punktkilder
på grund af deres altovervejende ind-hold af urenset industrielt
spildevand i år er medtaget som renseanlæg, men det skyldes også
store reelle reduktioner inden for især fiskeindustrien og celluloseindustrien.
De største udledere af kvælstof og fosfor er fortsat fiskemelsindustrien
og den øvrige fiskeproduktindustri, som tegner sig for 42% af
den samlede kvælstofudledning og 50% af den samlede fosforudledning.
BI5 og COD
Sammenlignet med 1996 er udledningen af BI5 forøget med 27% og udledningen af COD forøget med 10%. De største
udledere af BI5 og COD er papir- og celluloseindustrien, fiskeproduktindustrien
og sukkerindustrien, idet papir- og celluloseindustrien tegner
sig for 8% af den samlede BI5 udledning og for 39% af den samlede COD udledning, medens fiskeproduktindustrien
tegner sig for 36% af den samlede BI5 udledning og for 19% af den samlede COD udledning og sukkerindustrien
for 51% af den samlede BI5 udledning og for 28% af den samlede COD udledning.
Opfyldelse af vandmiljøplanens mål
Det kan sammenfattende konkluderes at vandmiljøplanens mål for
reduktion af fosfor har været nået siden 1990 og at den nuværende
fosfor-udledning er flere gange mindre end vandmiljøplanens mål.
Med hensyn til kvælstof har vandmiljøplanens mål været overholdt
siden 1995 med udledninger ca. 20% under det målsatte.
Figur 7.1
Tidsserie over industrielle udledninger fra 1984 til 1997 i %
af 1984-udledningen
Figur 7.2
Omtrentlig beliggenhed af de industrielle punktkilder. Numrene
refererer til tilsvarende numre på listen over industrielle udledere
i bilag 4.3. De med sort markerede er virksomheder der er omfattet
af vandmiljøplanens krav om anvendelse af bedste tilgængelige
teknologi
Udvikling
I forhold til 1984 niveauet er kvælstofudledningen i 1996 reduceret
med 65%, fosforudledningen med 96% og BI5- og COD-udledningen med ca. 75% hver. Reduktionsprocenterne er
hovedsagelig udtryk for store reelle reduktioner i eksisterende
udledninger, men også i et vist omfang for, at mange virksomheder,
der tidligere havde direkte udledning, har fået af-skåret deres
spildevandsudledning til kommunale renseanlæg eller omlagt virksomhedens
vandsystem.
Figur 7.3
Kvælstofudledningen fordelt på amtskommuner
Figur 7.4
Fosforudledningen fordelt på amtskommuner
Figur 7.5
BI5-udledningen fordelt på amtskommuner
Figur 7.6
COD-udledningen fordelt på amtskommuner
Figur 7.7
Kvælstofudledningen fordelt på brancher
Figur 7.8
Fosforudledningen fordelt på brancher
Figur 7.9
BI5-udledningen fordelt på brancher
Figur 7.10
COD-udledningen fordelt på brancher
Tabel 7.1
Liste over industrielle udledninger der ifølge amternes vurdering
er om-fattet af vandmiljøplanens krav om anvendelse af bedste
tilgængelige teknologi.
nr. |
Virksomhedsnavn
|
1990 vurdering |
1997 vurdering |
og kort nr. |
|
Københavns lufthavn Kastrup
|
|
|
|
|
Copenhagen pectin A/S
|
|
|
|
|
Junckers Industrier A/S
|
|
|
|
|
SUN Chemical, KVK
|
|
|
|
|
Kambas AMBA
|
|
|
|
|
Sukkerfabrikken Nykøbing
|
|
|
|
|
Nakskov sukkerfabrik
|
|
|
|
|
Stige Ø losseplads
|
|
|
|
|
Danish Crown, Blans afd.
|
|
|
|
|
Danisco Ingredients
|
|
|
|
|
Esbjerg fiskeindustri AMBA
|
|
|
|
|
Royal Greenland Seafood
|
|
|
|
|
Cheminova Agro A/S
|
|
|
|
|
Thyborøn Andels Fiskeindustri A.m.b.a.
|
|
|
|
|
BASF Health an nutrition A/S
|
|
|
|
|
DAKA AMBA
|
|
|
|
|
Danisco destillers (DDSF) - Grenå
|
|
|
|
|
Dansk Salt A/S
|
|
|
|
|
Drewsen Silkeborg papirfabrik A/S
|
|
|
|
|
Foamtex
|
|
|
|
|
Midtkraft - Studstrupværket
|
|
|
|
|
Aarhus oliefabrik A/S
|
|
|
|
|
Hanstholm fiskemelsfabrik A/S
|
|
|
|
|
Fiskernes fiskeindustri A/S, AMBA
|
|
|
|
|
Sæby fiskeindustri A/S
|
|
|
5 BASF Vitaminfabrik A/S renser spildevandet i virksomhedens eget
aktive slam anlæg, som anses for bedst tilgængelige teknologi
til rensning af spildevandet fra virksomheden. Virksomheden udleder
sit spildevand til Kattegat via en havledning ved Fornæs. Slammet
fra renseanlægget er vurderet som industriaffald og deponeres
på kontrolleret losseplads.
12 Cheminova Agro A/S har i 1992 udbygget renseanlæg, der omfatter
biologisk rensning med simultanfældning, og opfylder herved vandmiljøplanens
forudsætninger.
14 Copenhagen Pectin. Virksomhedens eksisterende forrenseanlæg
blev udbygget i 1990-91. Der er siden udført mindre forbedringer
samt etableret en ekstra bundfældningstank. Efterklaringstanken
blev forbedret i slutningen af 1996, og endelige udlederkrav forventes
fastsat i løbet af 1998/99, hvilket er et år senere end oprindelig
antaget p.g.a. en ulykke på virksomheden.
15 DAKA renser spildevand fra produktionen i et aktivt slamanlæg
som derefter afledes til Randers Fjord. Anlægget blev i 1992 udbygget
med en anaerob/aerob procestank.
17 Danisco Ingredients har som følge af de tiltag der var forudsat
i Vandmiljøplanen reduceret sine udledninger til under de grænser
der er nævnt i bek. 784 om udledning af kvælstof og fosfor til
vandmiljøet fra industrien. Virksomheden har i 1994 ombygget og
forbedret sit aktive slamanlæg og har i samme år ændret sit oxitronanlæg
så det kan fungere som reserveanlæg, hvilket kan blive aktuelt
i forbindelse med en forventet øget produktion.
18 Danisco Destillers (DDSF) - Grenå afleder spildevandet via
en havledning til Kattegat ved Fornæs efter rensning i eget biologisk
renseanlæg.
19 Danish Crown, Blans afd. har gennemført de renseforanstaltninger
som var forudsat som følge af Vandmiljøplanen og har herved nedbragt
udledningen af næringsstoffer og organisk stof markant siden processpildevandet
fra 1990 har gennemgået en videregående biologisk spildevandsrensning
med næringssaltfjernelse. Sanitært spildevand ledes til den offentlige
kloak, mens overfladevandet udledes separat.
22 Dansk Salt A/S`s processpildevand omfatter primært saltlage,
kølevand og spildevand fra kraftcentral som udledes til Mariager
fjord. Herudover udledes ammoniumklorid som er reguleret af en
midlertidig 2-årig udledningstilladelse. Sanitært spildevand udledes
via sandfang og trikstank til kommunalt renseanlæg .
24 Drewsen Silkeborg Papirfabrik A/S afleder en særligt forurenet
spildevandsstrøm til Silkeborg Kommunes renseanlæg ved Søholt.
Det øvrige spildevand fra produktion udledes til Remstrup Å/Gudenå.
27 Esbjerg Fiskeindustri amba har en varierende årsproduktion,
men har siden 1992 år for år reduceret sin udledninger pr. bearbejdet
ton fisk betydeligt. En del stor del af reduktionen skyldes at
virksomheden i 1995 har etableret et anlæg til termisk forbrænding,
som efter indkøringsproblemer har været i drift i hele 1996. Herudover
er en delstrøm ledt til kommunalt renseanlæg.
31 Fiskernes Fiskeindustri A/S, Skagen renser spildevandet mekanisk.
38 Foamtex renser spildevandet på fabrikkens eget mekanisk/biologiske
renseanlæg inden udledning til Århus Å. Udledningstilladelsen
er under revision af Århus amt og vil blive vurderet på baggrund
af amtets målinger af miljøskadelige stoffer i spildevandet.
43 Hanstholm Fiskemelsfabrik A/S har af amtsrådet fået meddelt
en ny spildevandstilladelse gældende frem til 2001 som indebærer,
at virksomhedens spildevand, som i dag udledes urenset, gradvis
skal have mindsket indholdet af næringssalte. Den største nedbringelse
af kvælstofudledningen forventes i 1999, hvor en større spildevandsstrøm
forventes tilsluttet Hanstholm kommunes renseanlæg.
48 I/S Midtkraft - Studstrupværket udleder spilde-/kølevand indeholdende
NH3. Udledningen heraf er reduceret væsentlig som følge af at
en del af værkets spilde-/kølevand nu ledes til kommunalt renseanlæg
sammen med husspildevand.
49 Junckers Industriers har etableret eget biologisk renseanlæg
i 1993. Anlægget er løbende forbedret siden ibrugtagningen som
følge af en række uforudsete tekniske og driftsmæssige problemer,
som medførte betydelige lugtgener. Svovlfjernelses-/-genvindingsanlægget
blev udskiftet i 1994/95, luftningstanken blev overdækket og forsynet
med scrubber i 1995 og i 1996 blev iltningskapaciteten forøget.
Fastsættelse af endelige udlederkrav afventer planer for fremtidig
anvendelse af renseanlægget.
51 KAMBAS har nedsat sin udledning markant, hvilket dels skyldes,
at det biologiske renseanlæg er forbedret samt, at der er opnået
store interne reduktioner efter princippet indgreb ved kilden.
57 Københavns lufthavn: Er i 1990 af Miljøstyrelsen vurderet at
være omfattet af vandmiljøplanen. Københavns amts vurdering er
ukendt. Indtil 1995 er der udelukkende anvendt urea som afisningsmiddel,
idet der i 1996 påbegyndtes en delvis substitution med acetatbaseret
afisningsmiddel. I 1996 og 1997 udgjorde anvendelsen heraf h.h.v.
34% og 56% af den samlede anvendte mængde afisningsmiddel og det
forventes på sigt at nå op på 75%.
64 Nakskov sukkerfabrik har ikke tidligere været omfattet af vandmiljøplanens
krav om anvendelse bedste opnåelige teknologi, men er medtaget
af Storstrøms amt i 1997, idet virksomheden har udledning af kvælstof
der er større end 22 ton/år. Virksomheden skal have ny udledningstilladelse
i 1998 og amtet forventer at meddele en tilladelse der er begrænset
til år 2002 hvor virksomheden forventes at have udbygget sit renseanlæg
med N- og P-fjernelse.
73 Royal Greenland Seafoods spildevands består af vand fra bassiner
til opbevaring af fodertomme fisk. Virksomheden har øget produktionen
i 1993 og 1994 og har nu fundet et konstant leje.
83 Stige Ø Losseplads er ophørt med at fungere som losseplads
ved udgangen af 1994. Stige Ø Losseplads er etableret uden bundmembran,
og der sker således en udsivning af perkolat fra pladsen til recipienten
Seden Strand/Odense Fjord. Udsivningen af kvælstof og fosfor er
estimeret til at udgøre h.h.v. 179 og 2,3 ton/år.
87 Nykøbing Sukkerfabrik forventes ifølge sin ny kapitel 5 godkendelse
at kunne reducere BI5 med 80% og kvælstof med 60% i forhold til gennemsnittet for årene
1989-1993. Der er i sept. 1997 meddelt en ny udledningstilladelse
der er tidsbegrænset til år 2000 med krav-værdier der er skærpet
ca. 30% for kvælstof og fosfor.
90 Sun - KVK har i 1997 behandlet lidt over halvdelen af virksomhedens
processpildevand på eget biologisk renseanlæg. Resten, heriblandt
en delstrøm der indholder 60-80% af den samlede kvælstofmængde,
bliver ledt til Køgeegnens Renseanlæg.
91 Sæby Fiskeindustri A/S: Ingen bemærkninger
93 Thyborøn Andels Fiskeindustri har reduceret udledningen ved
at etablere et termisk forbrændingsanlæg og forhandler med ThyborønHarboøre
kommune om tilledning af delstrømme af urenset spildevand til
det kommunale renseanlæg. Der er forvarslet udlederkrav til virksomheden
gældende fra 1998.
100 Aarhus Oliefabrik har i løbet af 1992 ændret spildevandssystemet
og fra august 1992 blev alt processpildevand ledt til det kommunale
Marselisborg renseanlæg, og der udledes ikke mere processpildevand.
8 Ferskvandsdambrug
8.1 Grundlag for opgørelsen
8.1.1 Dambrugenes beliggenhed og størrelse
8.1.2 Produktion og anvendt fodermængde i 1997
8.1.3 Udviklingen i produktion og foderforbrug i perioden 1989 - 1997
8.2 Dambrugenes forureningspåvirkning af vandløbene
8.3 Dambrugenes udledninger af organisk stof, fosfor og kvælstof
8.3.1 Beregnede udledninger for 1997
8.3.2 Udviklingen i udledningerne siden 1989
8.3.3 Analysebaseret beregning af udledningen.
8.4 Miljøfremmede stoffer
8.5 Sammenfatning
Dambrugsbekendtgørelsen
Miljøstyrelsens status over ferskvandsdambrugenes miljøpåvirkning
er baseret på amternes årlige indberetninger af tilsynsdata vedrørende
dambrugenes produktions- og miljøforhold. Amternes tilsyn og registrering
af oplysninger om dambrugene finder sted efter reglerne fastsat
i dambrugsbekendtgørelsen, Miljøministeriets bekendtgørelse nr.
204 af 31. marts 1998.
Hvad er et dambrug?
Ved et ferskvandsdambrug forstås et anlæg som:
* opdrætter fisk
* udelukkende anvender ferskvand
* har afløb til vandløb, sø eller havet
Anlæg til opdræt af ål regnes ikke som ferskvandsdambrug. Der
produceres overvejende regnbueørreder i ferskvandsdambrugene,
men også i mindre udstrækning ørred og laks.
Hvilke fisk produceres?
Mens dambrugene tidligere næsten udelukkende producerede portionsfisk
på 200 - 300 gram, er produktionen i dag væsentligt mere differentieret.
Denne udvikling afspejler sig i en stigende specialisering på
de enkelte dambrug i eksempelvis én af følgende produktionsnicher:
sættefisk til andre dambrug, konsumfisk i forskellige vægtklasser,
fisk til produktion af rogn, fisk til udsætning i havbrug og fisk
til udsætning i lystfiskersøer.
Dambrugene i Jylland
På nær en enkelt undtagelse er samtlige dambrug beliggende i Jylland.
Over tre fjerdedele af den samlede produktion foregår i amterne
Ringkøbing, Ribe, Vejle og Nordjylland. Viborg, Århus og Sønderjyllands
amter tegner sig hver for mindre end 10% af produktionen.
På figur 8.1 er vist, hvordan dambrugene fordeler sig i forhold
til den mængde foder, som de årligt må anvende. Fodermængden er
enten fastsat efter reglerne i dambrugsbekendtgørelsen eller i
en miljøgodkendelse.
Dambrug er relativt små virksomheder
Det fremgår af figuren, at 48 % af dambrugene har et foderforbrug
på under 50 ton/år. Kun 6 % må anvende mere foder end 200 ton/år.
Set i relation til anden erhvervsvirksomhed kan dambrugene karakteriseres
som relativt små virksomheder både med hensyn til omsætning og
beskæftiget personale.
Figur 8.1
Procentvis fordeling af dambrugene i forhold til størrelsen af
den fodermængde, som de årligt må anvende.
433 dambrug i drift
I 1997 var 433 dambrug i drift. I forhold til 1989, hvor der var
510 dambrug i drift, er der tale om et lille fald i antallet af
aktive dambrug. I 1997 udgjorde dambrugenes samlede produktion
31.957 ton fisk i vådvægt. Det samlede foderforbrug androg 31.131
ton, medregnet foder til moderfisk. Der blev således produceret
meget tæt på 1 kg fiskekød pr. kg foder.
Foderforbrug og produktion fordelt på amterne er vist i tabel
8.1. Det fremgår af tabellen, at Ringkøbing Amt havde den største
dambrugsproduktion med godt 30% af den samlede produktion, efterfulgt
af Ribe Amt med godt 25%. Sønderjyllands Amt havde med kun 6 dambrug
i drift den absolut mindste produktion. Også Viborg og Århus amter
kan karakteriseres som små i dambrugsmæssig sammenhæng.
Tabel 8.1
Amtsvis opgørelse af dambrugenes foderforbrug og produktion i
1997.
Amt
|
Antal dambrug
|
Foderforbrug (ton)
|
Produktion
(ton) |
Foderkvotient
|
Nordjylland
|
69
|
4.003
|
4.161
|
0,96
|
Ribe
|
74
|
7.883
|
8.158
|
0,97
|
Ringkøbing
|
112
|
10.018
|
10.414
|
0,96
|
Sønderjylland
|
6
|
651
|
692
|
0,94
|
Vejle
|
98
|
4.281
|
4.148
|
1,00
|
Viborg
|
37
|
2.419
|
2.4 88
|
0,97
|
Århus
|
37
|
1.876
|
1.896
|
0,99
|
Total
|
433
|
31.131
|
31.957
|
På figur 8.2 er udviklingen i dambrugenes samlede produktion og
foderforbrug vist for perioden 1989 til 1997.
Figur 8.2
Foderforbrug og produktion på dambrugene i perioden 1989 til 1997.
Faldende foderforbrug Konstant produktion
Figuren viser, at den samlede anvendte mængde foder på dambrugene
har været faldende specielt i begyndelsen af perioden, hvorimod
produktionen har holdt sig nogenlunde konstant. I 1989 anvendtes
således i gennemsnit 1,25 kg foder til produktion af 1 kg fisk,
mens der i 1997 anvendtes mindre end 1 kg foder til produktion
af 1 kg fisk.
Bedre foderudnyttelse
Dambrugenes gradvist forbedrede udnyttelse af foderet har medvirket
til at reducere forureningsbidraget betydeligt fra dambrugene.
På trods af et fald i antallet af aktive dambrug i forhold til
1996 har den samlede produktion og foderforbruget været stort
set det samme. Ligeledes har overforbrug af foder ligget på samme
niveau som året før, med ca. 4 % af dambrugene der har brugt mindst
20 % for meget.
Mindre overforbrug
Det generelle fald i overforbrug af foder i forhold til tidligere
kan være en medvirkende årsag til forbedret kvalitet i vandløbene
nedstrøms dambrugene. Således var det tilsvarende overforbrug
i 1993 på 15 %. Det kan forventes at miljøforholdene forbedres
yderligere når overforbruget er helt væk.
Biologisk vandløbsbedømmelse
Dambrugenes forureningsbelastning af vandløbene kortlægges af
amterne mindst én gang årligt. I denne forbindelse undersøges
og sammenlignes forureningstilstanden i vandløbene op- og nedstrøms
dambrugene ved hjælp af biologisk vandløbsbedømmelse. Hidtil har
Saprobiesystemet været anvendt, men fra 1998 er Dansk Vandløbsfaunaindeks
anbefalet til bedømmelse af forholdene ved dambrug.
41 % af dambrugene påvirker vandløbene
Siden dambrugsbekendtgørelsen trådte i kraft har der været et
klart fald i antallet af dambrug, der påvirker recipienten. I
forhold til 1996 har der dog været en stigning på 9 %. I 1997
påvirkede ca. 41% af de undersøgte dambrug forureningstilstanden
i vandløbene, heraf 4% med stærk påvirkning. Ved en påvirkning
forstås, at der er en 1/2 forureningsgrad i forskel op- og nedstrøms
dambruget. Ved stærk påvirkning er der en hel grad i faunaklasse
eller mere i forskel op- og nedstrøms. Ud af de knap 60 % dambrug
der ikke påvirker recipienten er målsætningen opfyldt på over
halvdelen af dambrugene.
Trods forbedringerne forurener mange dambrug stadig for meget
Det kan konkluderes, at gennemførelsen af dambrugsbekendtgørelsens
forureningsbegrænsende foranstaltninger har reduceret længden
af dambrugspåvirkede vandløbsstrækninger. Alligevel har et meget
betydeligt antal strækninger endnu ikke opnået den målsatte vandkvalitet
på F° II eller bedre, som er fastsat i amternes regionplaner.
På de dambrug hvor der er konstateret en hel grads forskel eller
mere i faunaklasser op- og nedstrøms er forklaringen i langt de
fleste tilfælde dårlig vedligeholdelse og drift på dambrugene
og/eller dårlige fysiske forhold nedstrøms dambrugene.
Faunapassage er et problem
Dambrugene er i reglen anlagt, hvor der tidligere har været etableret
opstemninger i vandløbene, eksempelvis mølleopstemninger eller
opstemninger til engvandingsanlæg. Der er en permanent fiskepassage
ved 18 % af dambrugene. Omtrent 28 % af dambrugsopstemningerne
er impassable hele året.
I langt de fleste tilfælde har passageanordningerne hidtil været
fisketrapper, og disse giver kun passagemuligheder for hurtigt
svømmende fisk som store laks og ørred. Karpefiskene kan ikke
passere op igennem en stor del af fisketrapperne. Desuden virker
dambrugsopstemningerne som totalspærringer for en stor del af
den øvrige vandløbsfauna.
Dambrugenes udledning af organisk stof, fosfor og kvælstof stammer
først og fremmest fra foderspild og fiskenes ekskrementer.
Teoretisk beregnede værdier for NPO-belastning
Belastningen med organisk stof målt som BI5, fosfor og kvælstof er med udgangspunkt i foderforbruget og produktionen
på hvert dambrug opgjort som teoretisk beregnede udledninger.
For 1997 er der beregnet en samlet belastning på 3.090 ton organisk
stof målt som BI5, 92 ton fosfor og 1.227 ton kvælstof.
I tabel 8.2 er udledningerne opgjort amtsvis.
Tabel 8.2
Amtsvis opgørelse af udledninger af organisk stof (BI5), fosfor (tot-P) og kvælstof (tot-N) fra dambrugene i 1997.
Amt
|
BI5
(ton) |
Fosfor
(ton) |
Kvæstof
(ton) |
Nordjylland
|
387
|
11
|
160
|
Ribe
|
871
|
24
|
308
|
Ringkøbing
|
912
|
26
|
371
|
Sønderjylland
|
71
|
2
|
28
|
Vejle
|
420
|
14
|
169
|
Viborg
|
241
|
9
|
107
|
Århus
|
188
|
6
|
84
|
Total
|
3.090
|
92
|
1.227
|
Siden dambrugsbekendtgørelsen trådte i kraft i 1989 er der hvert
år udført beregninger over dambrugenes samlede belastningsbidrag
med hensyn til BI5, fosfor og kvælstof. Udviklingen i disse bidrag er vist i figurerne
8.3, 8.4 og 8.5.
Figur 8.3
Beregnet BI5-udledning fra dambrugene i perioden 1989 til 1997.
Figur 8.4
Beregnede udledninger af fosfor fra dambrugene i perioden 1989
til 1997.
Figur 8.5
Beregnede udledninger af kvælstof fra dambrugene i perioden 1989
til 1997.
Fald i udledning af NPO
Figurerne 8.3 - 8.5 viser, at der med hensyn til udledning af
organisk stof, fosfor og kvælstof har været et betydeligt fald
siden 1989, hvor dambrugsbekendtgørelsen trådte i kraft. I forhold
til 1996 er niveauet for de tre parametre det samme hvilket også
kan forventes når foderforbruget stort set var det samme.
Bekendtgørelsens væsentligste forureningsbegrænsende foranstaltninger
i form af krav om bundfældningsanlæg på alle dambrug og bedre
sammensætning af foderet er en del af årsagen til det generelle
fald. Foderkvoterne tilskynder ligeledes dambrugene til at udnytte
foderet mere effektivt, og dermed forurene mindre.
Foruden de nævnte problemer med organisk stof lokalt ved dambrugene,
er det først og fremmest udledning af fosfor til fosforbelastede
søer og fjorde der er problematisk.
Miljøstyrelsen har hidtil udelukkende anvendt de teoretiske beregninger
til opgørelse af dambrugenes samlede udledning. Opgørelsen har
til formål, at følge udviklingen i belastningen fra erhvervet
som helhed. Siden 1995 er der desuden beregnet udledning baseret
på analyser af dambrugenes ind- og udløb, hvor der er foretaget
6 eller flere analyser over året og vandføringen på det pågældende
tidspunkt ligeledes er kendt.
De to måder at beregne udledningen på kan ikke sammenlignes direkte,
idet de forudsætninger, som metoderne grundlæggende hviler på,
er forskellige. Begge metoder vil dog kunne anvendes til at følge
et udviklingsforløb.
I 1997 er udledningen beregnet udfra analyser på 168 dambrug,
hvor organisk stof målt som BI5 er 830 ton, kvælstof 290 ton og fosfor 37 ton. Hvis det forudsættes
at de 168 dambrug er repræsentative for erhvervet svarer det til
i alt 2134 ton organisk stof, 746 ton kvælstof og 95 ton fosfor,
beregnet på baggrund af analyser.
På linie med anden produktion er der større opmærksomhed på anvendelse
af medicin og hjælpestoffer i produktionen og den deraf følgende
eventuelle belastning af miljøet.
Anvendelsen af de 3 mest anvendte stoffer er opgjort for de dambrug,
der har indberettet er forbrug i 1997:
Formalin 83.720 liter
Kloramin 3965 kg
Blåsten 4983 kg.
I forhold til oplysninger for 1994 svarer de til en stigning på
ca. 20% af Formalin og Kloramin og en stigning på knapt 40% af
Blåsten. Omsætningen af stofferne inde på selve dambrugene og
dermed mængden af udledte stoffer er forholdsvis ukendt. Det samme
gælder den miljømæssige effekt af forbruget af medicin og hjælpestoffer.
Indholdet af tungmetaller i slam fra dambrug er et andet miljøproblem
med stigende opmærksomhed. Ved slamudbringning skal der en måned
før udbringning tages en slamprøve til analyse, og hvis indholdet
af tungmetaller er for stort må det ikke anvendes til jordbrugsformål.
Dansk Dambrugerforening har fået foretaget undersøgelse af tungmetalforurening
af slam fra dambrug med henblik på kildeopsporing og afhjælpeforanstaltninger.
Resultaterne tyder på, at tungmetaller tilført med vandløbsvandet
er den langt overvejende kilde til de høje koncentrationer af
cadmium og nikkel i slam fra dambrug i vestjylland. Ringkøbing
Amt angiver således i deres tilsynsrapport at 69 % af det slam
der har været analyseret ikke kan udbringes men må deponeres på
dertil godkendte lossepladser.
Den samlede udledning fra dambrug er i 1997 opgjort til 3.090
ton organisk stof målt som BI5 , 1.227 ton kvælstof og 92 ton fosfor. Udledningen af alle tre
parametre ligger på samme niveau som i 1996 hvilket er i overensstemmelse
med at foderforbruget stort set har været det samme de to år.
Dambrugsbekendtgørelsen har bevirket, at dambrugenes forureningspåvirkning
af vandløbene er væsentligt reduceret. Produktionen på 41 % af
dambrugene giver dog stadigvæk anledning til forurening af vandløbene.
Det er en stigning på 9 % i forhold til situationen i 1996. Derudover
indgår dambrugene sammen med anden produktion i den problematik
der er vedrørende fosforbelastede søer og fjorde som dambrugene
leder ud til.
Faunaspærringer ved dambrugene repræsenterer fortsat et stort
problem. Næsten alle dambrug ligger ved fiskevandsmålsatte vandløb.
Dette indebærer bl.a., at der skal være passage for vandløbets
naturlige fauna, før målsætningen kan siges at være opfyldt. Nye
lovtiltag har muliggjort en fremtidig løsning på problemet.
Dambrugsbekendtgørelsens krav til at begrænse udledningerne af
kvæstof, fosfor og organisk stof vurderes på nuværende tidspunkt
at være slået igennem. I de tilfælde hvor der stadigvæk er forureningspåvirkning,
er forklaringen i langt de fleste tilfælde dårlig vedligeholdelse
og drift på dambrugene og/eller dårlige fysiske forhold nedstrøms
dambrugene.
En stigende opmærksomhed på anvendelsen af miljøfremmede stoffer
har betydet, at en række amter nu undersøger hvor meget der forbruges
af medicin og hjælpestoffer samt måler indhold af tungmetaller
i slam fra dambrug. Der kan forventes en forøget fokus på disse
problemer i de kommende år.
9 Saltvandsbaseret fiskeopdræt
9.1 Krav og tilsyn
9.2 Udledninger i 1997
9.3 Udvikling 1987-1997
9.4 Sammenfatning
I Danmark er saltvandsbaseret opdræt af fisk i havbrug og saltvandsdambrug
baseret på regnbueørreder. På et anlæg opdrættes dog ål. Ørrederne
bliver udsat om foråret med en vægt på 700-900 gram og vokser
i løbet af sommerhalvåret og frem til slagtningen i efteråret
til en vægt på omkring 3-5 kg.
Havbrug
Betegnelsen "havbrug" dækker over "opdrætsanlæg bestående af netbure,
trådkasser eller lignende placeret i marine områder, og hvis drift
forudsætter anvendelse af foder". Havbrugene, hvoraf 26 udnyttede
deres drifttilladelse i 1997, er for størstedelens vedkommende
placeret i Lillebælt, det nordlige Bælthav, Smålandsfarvandet
og Storebælt.
Havbrugene brugte i 1996 knapt 5.000 tons foder som har resulteret
i en nettoproduktion på knapt 4.000 tons fisk.
Saltvandsdambrug
"Saltvandsdambrug" dækker over "opdrætsanlæg placeret på land
med indtag af saltvand, herunder kølevand fra kraftværker eller
lignende, og hvis drift forudsætter anvendelse af foder". I 1997
var der 15 saltvandsdambrug der udnyttede deres drifttilladelse.
De fleste saltvandsdambrug er af ældre type (jorddamme) og ligger
ved Ringkjøbing Fjord. Et mindre antal moderne saltvandsdambrug
ligger ved Storebælt og Lillebælt samt i Nordjylland ud mod Skagerrak.
Saltvandsdambrugene brugte ca. 2.200 tons foder. Det resulterede
i en nettoproduktion på knapt 1.800 tons fisk.
På havbrug og indpumpningsanlæg medfører fodringen af fiskene
en udledning af næringsstoffer til havet via ekskrementer fra
fiskene og via direkte spild af foder.
Driften af havbrug og saltvandsdambrug er miljømæssigt reguleret
gennem Miljøministeriets bekendtgørelse om saltvandsbaseret fiskeopdræt
(bekendtgørelse nr. 640 af 17. september 1990). Det fremgår af
denne bekendtgørelse, at amtsrådet giver det enkelte havbrug eller
saltvandsdambrug tilladelse til etablering og drift under en række
betingelser. Disse betingelser omfatter blandt andet fastsættelse
af:
- et maksimalt tilladt foderforbrug,
- krav til foderets indhold af vand og næringsstoffer,
- en maksimale foderkvotient, samt
- en maksimal udledning af kvælstof og fosfor.
Det enkelte havbrug og saltvandsdambrug skal løbende føre en driftjournal.
Desuden skal der indsendes en årlig indberetning med oplysninger
om foderforbrug, fodertyper, medicinforbrug, produktion samt beregning
af udledningen.
Beregningsgrundlag
Opgørelserne er baseret på indberetningerne fra de enkelte hav-
og saltvandsdambrug til amterne, der har videresendt disse til
Miljøstyrelsen. For udledningerne fra saltvandsdambrugene er der
i forhold til tidligere taget hensyn til effekten af renseforanstaltninger
mv. Tabet af næringsstoffer fra drift af havbrug i 1997 er beregnet
til at være ca. 200 tons kvælstof, 22 tons fosfor og 1.290 tons
organisk stof (beregnet som BI5). Fra driften af indpumpningsanlæg er udledningen opgjort til
i 1997 at være ca. 70 tons kvælstof og 8 tons fosfor. De beregnede
udledninger er vist i tabel 9.1 og 9.2.
Tabel 9.1
Beregnede udledninger af kvælstof (Tot-N), fosfor (Tot-P) og organisk
stof (BI5) fra havbrug i 1997.
|
||||
Amt
|
|
|
|
|
Bornholm
|
|
|
|
|
Fyn
|
|
|
|
|
Storstrøm
|
|
|
|
|
Sønderjylland
|
|
|
|
|
Vejle
|
|
|
|
|
Vestsjælland
|
|
|
|
|
Århus
|
|
|
|
|
Hele landet
|
|
|
|
|
Tabel 9.2
Beregnede udledninger af kvælstof (Tot-N) og fosfor (Tot-P) fra
saltvandsdambrug i 1997.
Tons
|
||||
Amt
|
|
|
|
|
Bornholm
|
|
|
|
|
Ringkøbing
|
|
|
|
|
Sønderjylland
|
|
|
|
|
Vestsjælland
|
|
|
|
|
Viborg
|
|
|
|
|
Hele landet
|
|
|
|
|
Samlet stofbidrag
Stofbidraget fra driften af både havbrug og saltvandsdambrug var
i 1997 på omkring 267 tons kvælstof og 30 tons fosfor.
Specifik udledning
Den specifikke udledning (udledning pr. ton fisk produceret) var
for havbrugene 50,0 kg kvælstof, 5,5 kg fosfor og 325 kg organisk
stof. Tilsvarende var den 39,5 kg kvælstof og 4,4 kg fosfor for
saltvandsdambrugene.
I forbindelse med Vandmiljøplanens vedtagelse den 31. januar 1987
blev det besluttet at udledningerne fra havbrug skulle reduceres.
Da havbrugenes bidrag til den samlede belastning af de danske
farvande er forholdsvis beskeden, blev der ikke opstillet reduktionsmål
som for landbrug, industri og kommunale renseanlæg. Der er i stedet
opstillet en målsætningsramme for det maksimalt tilladelige stofbidrag
fra saltvandsbaseret fiskeopdræt. Målsætningsrammen andrager 560
tons kvælstof og 54 tons fosfor. På baggrund af kendskabet til
omfanget af allerede meddelte tilladelser til saltvandsbaseret
fiskeopdræt samt et ønske om at operere med en vis sikkerhed for
at målsætningsrammen ikke overskrides har Miljøstyrelsen den 26.
februar 1996 henstillet til samtlige amter, at der ikke gives
tilladelse til nyetablering eller udvidelse af eksisterende anlæg.
Tabel 9.3
Udvikling i de beregnede udledninger af kvælstof og fosfor fra
havbrug 1987-1997 samt den gennemsnitlige udledning pr. anlæg
i samme periode.
Årstal
|
|
|
pr. anlæg |
|
pr. anlæg |
|
|
||||
1987
|
|
|
|
|
|
1988
|
|
|
|
|
|
1989
|
|
|
|
|
|
1990
|
|
|
|
|
|
1991
|
|
|
|
|
|
1992
|
|
|
|
|
|
1993
|
|
|
|
|
|
1994
|
|
|
|
|
|
1995
|
|
|
|
|
|
1996
|
|
|
|
|
|
1997
|
|
|
|
|
|
Som det fremgår af ovenstående tabel er de beregnede udledninger
af specielt fosfor men også kvælstof faldet siden slutningen af
80'erne.
Dette skyldes først og fremmest en markant forbedring af foderets
kvalitet samt at forbedringer i foderteknikken har reduceret spildet
af foder.
Tabel 9.4
Udvikling i de beregnede udledninger af kvælstof og fosfor fra
saltvandsdambrug 1993-1997 samt den gennemsnitlige udledning pr.
anlæg i samme periode.
Årstal
|
|
|
pr. anlæg |
|
pr. anlæg |
|
|||||
1993
|
|
|
|
|
|
1994
|
|
|
|
|
|
1995
|
|
|
|
|
|
1996
|
|
|
|
|
|
1997
|
|
|
|
|
|
Årstal
|
|
|
|
|
|
|
1995
|
|
|
Kvælstof/ton fisk
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Fosfor /ton fisk
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Som det fremgår af tabel 9.5 er den specifikke udledning af kvælstof
siden 1987 faldet fra 97 kg kvælstof per ton fisk produceret til
et niveau på omkring 50 kg. Tilsvarende er den specifikke fosforudledning
faldet. I 1987 blev der udledt omkring 14 kg fosfor per ton fisk
produceret. I 1996 blev der udledt ca. 5 kg. Årsagen til faldet
skal først og fremmest søges i en markant forbedring af foderets
kvalitet. Desuden har optimering af foderteknikken bidraget til
faldet.
Set i forhold til 1996 er udledningen af kvælstof og fosfor fra
havbrugene faldet noget. For kvælstofs vedkommende er udledningen
faldet fra ca. 245 til knapt 200 tons og for fosfors vedkommende
fra 26 til ca. 22 tons. For saltvandsdambrugene er udledningen
faldet fra ca. 86 tons kvælstof i 1996 til 69 tons i 1997. Udledningen
af fosfor er faldet fra 9 til 8 tons. Årsagen til faldet er faldende
produktion og den atypiske sommer i 1997.
Udledningen fra havbrug er siden 1987 reduceret markant for fosfors
vedkommende. I 1987 blev der udledt omkring 40 tons pr. år, mens
der gennem de senere år udledt under 30 tons pr. år. For kvælstofs
vedkommende lå udledningsniveauet for havbrugenes vedkommende
over 300 tons årligt. De senere år har niveauet ligget omkring
250 tons pr. år, dog faldt udledningen i 1997 til 200 tons.
Samlede udledninger
Den samlede udledning af kvælstof og fosfor fra havbrug og saltvandsdambrug
har gennem de senere år ligget stabilt omkring 330-350 tons kvælstof
og 30-35 tons fosfor. Dog er udledningen af kvælstof i 1997 noget
lavere, nemlig i alt ca. 270 tons. De år-til-år variationer, der
forekommer, skyldes, at produktionsforholdene - og dermed også
udledningerne - i en vis grad er styret af meteorologiske forhold,
primært vandtemperaturen.
Farvandsområder
I dette afsnit opgøres belastningen til ferske- og marine vandområder
med næringssalte og organisk stof. Belastningen opgøres indenfor
havområderne vist i figur 10.1.
Opgørelserne fremgår af bilag 5.1-5.3, der indeholder belastningen
fra den enkelte punktkilde til henholdsvis farvandsområdet totalt,
dvs. såvel direkte som via oplandet, til farvandsområdet direkte
og endelig til oplandet til de enkelte farvandsområder.
Figur 10.1
De ni danske farvandsområder, hvortil der bestemmes belastning.
Fordeling mellem punktkilder
Fordelingen af den samlede udledning af kvælstof, fosfor og organisk
stof (BI5) på de forskellige punktkilder er vist i figur 2.1 i sammenfatningen
forrest i rapporten. I figuren er vist, dels hvordan den samlede
udledning fordeler sig, og dels hvordan udledningen til henholdsvis
saltvand og ferskvand fordeler sig på de enkelte kilder. Figur
2.1 er lavet på grundlag af opgørelserne i bilag 5.1-5.3 således,
at den totale udledning i hvert af tilfældene er fastsat til 100%.
Det fremgår af figur 2.1 at udledningen fra renseanlæggene fortsat
er den største kilde for såvidt angår kvælstof og fosfor, mens
udledningen af organisk stof er størst fra industrien, når man
betragter den direkte udledning til havet og udledningerne samlet.
Figuren viser endvidere, at der er tale om væsentlige bidrag fra
punktkilderne regnvandsbetingede udløb, spredt bebyggelse og dambrug
til den samlede punktkildebelastning af de ferske vande.
Samlet udledning til havet via vandløbene
I bilag 5.4 er vist opgørelse over den samlede udledning af kvælstof,
BI5 og fosfor fra vandløbene til havet. Oplysningerne er fra Danmarks
Miljøundersøgelser (Danmarks Miljøundersøgelser, 1998).
På grundlag af opgørelserne over den samlede udledning fra vandløbene
til havet, samt opgørelserne over punktkildeudledningerne, kan
figur 10.2 og figur 10.3 opstilles.
Figurerne viser, for det enkelte farvandsområde og for hele landet,
belastningen med henholdsvis kvælstof og fosfor fordelt mellem
den direkte punktkildeudledning til havet, punktkildeudledningen
til oplandet og det diffuse bidrag.
Figur 10.2
Belastningen af farvandsområderne med kvælstof fordelt på det
diffuse bidrag, punktkildeudledningen til farvandets opland samt
den direkte punktkildeudledning.
Det diffuse bidrag
Det diffuse bidrag af næringssalte fra grundvand og dyrkede områder
til de ferske vande beregnes som differensen mellem de samlede
udledninger til havet via vandløbene (bilag 5.4) og punktkildebidraget
til ferskvand (bilag 5.2 og 5.3). Med denne metode vil der ikke
kunne tages hensyn til omsætningen af kvælstof og fosfor i vandløb
og søer, hvorfor resultatet angiver minimum for den diffuse udledning
fra grundvand og dyrkede områder.
Figur 10.2 viser, at belastningen af farvandsområderne med kvælstof
domineres af det diffuse bidrag, med undtagelse af farvandsområde
Øresund.
For fosfors vedkommende viser figur 10.3, at belastningen af farvandsområderne
er nogenlunde ligeligt fordelt mellem det diffuse bidrag og punktkildeudledningen,
dog med farvandsområder Øresund og det sydlige bælthav som en
undtagelse.
Figur 10.3
Belastningen af farvandsområderne med fosfor fordelt på det diffuse
bidrag, punktkildeudledningen til farvandets opland samt den direkte
punktkildeudledning.
Miljøstyrelsen, 1990; Bestemmelse af belastningen fra regnvandsbetingede udløb. - Spildevandsforskning
fra Miljøstyrelsen nr. 4/1990, 88 pp.
Miljøstyrelsen 1992; Bestemmelse af befæstede arealer. - Spildevandsforskning fra
Miljøstyrelsen nr. 43/1992, 67 pp.
Miljøstyrelsen, 1994; Punktkilder 1993.- Orientering nr. 8 fra Miljøstyrelsen, 42 pp.
Miljøstyrelsen 1994a; Det intensive måleprogram for de regnvandsbe-tingede udløb. -
Fagdatacenterrapport, 121 pp.
Miljøstyrelsen 1995; Spildevandsredegørelse 1995. - Redegørelse nr. 3 fra Miljøstyrelsen,
1995, 75 pp.
Miljøstyrelsen 1995a; Punktkilder 1994. - Orientering nr. 10 fra Miljøstyrelsen, 1995,
55 pp.
Miljøstyrelsen 1996; Punktkilder 1996. - Orientering nr. 16 fra Miljøstyrelsen, 1997,
136 pp.
Bornholms Amt, maj 1998; Vandmiljøovervågning, spildevand 1997.
Frederiksborg Amt, 1998; Punktkilder 1997.
Fyns Amt, maj 1998; Punktkilder 1997.
Københavns Amt, maj 1998; Punktkilder 1997.
Nordjyllands Amt, juni 1998; Miljøkontorets tilsynsberetning 1997.
Ribe amt, 1998; Punktkilder.
Ringkjøbing Amt, ,maj 1998; Punktkilder 1997.
Roskilde Amt, maj 1998; Punktkilder i Roskilde Amt 1997.
Storstrøms Amt, juni 1998; Punktkilder. Vandmiljøplanens overvågningsprogram 1998.
Sønderjyllands Amt, maj 1998; Punktkilderapport for 1997.
Vejle Amt, 1998; Punktkilder 1997.
Vestsjællands Amt, maj 1998; Punktkilderapport 1997.
Viborg Amt, maj 1998; Vandmiljøplanens overvågningsprogram - punktkilder 1997.
Århus Amt, maj 1998; Punktkilder 1997.
Miljøstyrelsen, 1997; Det intensive måleprogram for de regnvandsbetingede udløb. -Arbejdsrapport
fra Miljøstyrelsen nr. 43, 1997
Danmarks Miljøundersøgelser, 1998; Vandmiljøplanens Overvågnings-program 1997, Ferske vandområder,
vandløb og kilder. Faglig rapport fra DMU, 1998.
Indhold:
Bilag 1.1 Antal renseanlæg og vandmængde fordelt på renseniveauer
Bilag 1.2 Antal renseanlæg og vandmængde fordelt på overordnede renseniveauer
Bilag 1.3 Kapacitet og belastning i PE fordelt på amter
Bilag 1.4 Vandmængde i l/PE pr. dg. på renseanlæg med vandmåling
Bilag 1.5 Krav og gennemsnitlig afløbskvalitet fordelt på renseniveauer for anlæg med kontrollerede krav
Bilag 1.6 Gennemsnitlige afløbskvaliteter fordelt på renseniveauer for alle anlæg med målinger
Bilag 1.7 Data for renseanlæg omfattet af Vandmiljøplanen
Bilag 1.8 Samlet udledning af N,P,O fordelt på amter
Bilag 1.1
Antal renseanlæg og vandmængde fordelt på renseniveauer.
Standatkode | Anvendt nuværende rensekode | Antal anlæg | Vandmængde i % | Meget reduceret rensekode | Delvis reduceret rensekode |
1 | Urenset | 2 | 0,04 | Urenset | Urenset |
0 | Ikke oplyst | 5 | 0,06 | Mekanisk | Mekanisk |
16 | Bassinanl | 19 | 0,11 | Mekanisk | Mekanisk |
18 | Mekanisk | 481 | 1,13 | Mekanisk | Mekanisk |
30 | MK | 22 | 0,6 | MK | MK |
43 | MKF | 0 | 0 | MK | MK |
104 | MBRA | 2 | 0,01 | MB | MB |
106 | MBS | 15 | 0,03 | MB | MB |
26 | MB | 152 | 0,83 | MB | MB |
34 | MBF | 1 | 0 | MB | MB |
39 | MBL | 8 | 0,09 | MB | MB |
27 | MBN | 193 | 2,22 | MB | MBN |
35 | MBNF | 0 | 0 | MB | MBNF |
40 | MBNL | 9 | 0,11 | MB | MBNF |
103 | MBNS | 1 | 0,01 | MB | MBNF |
22 | BS Biolo | 66 | 0,13 | MB | BS Biolo |
109 | MRA | 2 | 0 | MB | Rodzone |
23 | Rodzone | 70 |