Punktkilder 1997 6 Spredt bebyggelse m.v.
|
Amt |
Sommerhus- og kolonihaveområder |
Spredt bebyggelse og landsbyer |
||||
Videngrundlag (%) |
Videngrundlag (%) |
|||||
A |
B |
C |
A |
B |
C |
|
København |
1 |
28 |
71 |
47 |
41 |
12 |
Frederiksborg |
~ 0 |
83 |
17 |
12 |
74 |
14 |
Roskilde |
1 |
99 |
- |
3 |
97 |
- |
Vestsjælland |
15 |
61 |
24 |
9 |
49 |
42 |
Storstrøm |
41 |
59 |
- |
32 |
68 |
- |
Bornholm |
- |
100 | - | - | 100 | - |
Fyn | 23 | 62 | 15 | 19 | 71 | 10 |
Sønderjylland |
- | 47 | 53 | 20 | 60 | 20 |
Ribe | - | 47 | 53 | 8 | 59 | 33 |
Vejle | 16 | 84 | - | 34 | 53 | 13 |
Ringkjøbing |
1 | 39 | 60 | 19 | 70 | 11 |
Århus |
23 | 71 | 6 | 30 | 63 | 7 |
Viborg | 2 | 63 | 35 | 19 | 46 | 35 |
Nordjylland | ~ 0 |
67 | 33 | 3 | 54 | 43 |
København K | - | - | - | 100 | - | - |
Hele landet | 8 | 62 | 30 | 18 | 61 | 21 |
Sommerhus- og kolonihaveområder
I forhold til sidste års indberetning for så vidt angår ejendomme i sommerhus- og
kolonihaveområder er den procentvise andel af ejendommene indberettet på videngrundlag B
faldet fra 69 % til 62 %. Omvendt er der sket en stigning fra 23 % til 30 % i andelen af
ejendomme opgjort på videngrundlag C. Med hensyn til videngrundlag A er der ingen
ændringer. Sammenlagt svarer det til, at 70 % af ejendommene i sommerhus- og
kolonihaveområderne er indberettet på videngrundlag A og B i modsætning til 77 % sidste
år.
Spredt bebyggelse og landsbyer
Med hensyn til ejendommene i spredt bebyggelse og landsbyer er der i forhold til
sidste år ikke sket væsentlige ændringer.
Alle ejendomme uanset kategori
Sammenlagt er 15 % af ejendommene i det åbne land indberettet på videngrundlag A,
61 % på videngrundlag B og 24 % på videngrundlag C. Således opgøres 76 % af
ejendommene nu på et rimeligt videngrundlag, og 24 % er af mindre god kvalitet.
Fortsat forbedret opgørelse
Miljøstyrelsen anmodede i 1995 amterne om at forbedre opgørelserne til videnniveau
A for nogle udvalgte oplande samt at tilstræbe, at ca. 10 % af ejendommene i den spredte
bebyggelse i hvert enkelt amt blev opgjort på videngrundlag A. Flere amter tilkendegav,
at dette ikke var muligt ved 1996-indberetningen, men at forbedringen af opgørelserne
ville ske i forbindelse med 1997-indberetningen. Dette skete også for nogle amters
vedkommende. Det må dog konstateres i forbindelse med 1998-indberetningen, at der stadig
er behov for en forbedring af videngrundlaget.
Flere amter har med indberetningen i år dog tilkendegivet, at der fortsat arbejdes for at
forbedre videngrundlaget.
Antal ejendomme
Der er i alt ca. 348.600 ejendomme i det åbne land uden for kloakopland. På
landsbasis fordeler antallet af ejendomme sig med 107.300 i sommerhuseområder, 9.200 i
kolonihaveområder, 204.500 i spredt bebyggelse og 27.600 i landsbyer. Som det fremgår,
er hovedparten af ejendommene uden for kloakopland i kategorien spredt bebyggelse. I
forhold til sidste år er der sket et fald på ca. 1.500 ejendomme i sommerhusområder, et
fald på ca. 700 i kolonihaveområderne, et fald på ca. 200 i landsbyområder, og et fald
på ca. 2.500 i den spredte bebyggelse. Totalt set er der sket et fald i antallet af
ejendomme på ca. 4.900. Af figur 6.1 fremgår den regionale fordeling af ejendommene.
Figur 6.1
Amtsvis fordeling af ejendomme beliggende i sommerhus- og kolonihaveområder samt spredt
bebyggelse og landsbyer, 1997. I bilag 3.2 er for hvert amt angivet antallet af ejendomme
opdelt på de to kategorier.
Rensemetoder
I tabel 6.2 er antallet af ejendomme uden for kloakopland opgjort og kategoriseret
efter ejendomme med nedsivning, samletank eller udledning. Der henvises til bilag 3.2 for
en nærmere beskrivelse af tallenes fremkommen.
Tabel 6.2
Antal ejendomme uden for kloakopland samt fordelingen af antal ejendomme på nedsivning,
samletank og udledning. Tallene i parentes angiver den procentvise fordeling, 1997.
Total antal ejendomme |
Nedsivning |
Samletank |
Udledning |
|
Sommerhuse og kololonihaveområder |
116.500 |
97.100 |
6.200 |
13.200 |
Spredt bebyggelse og landsbyer |
232.100 |
83.800 |
5.300 |
143.000 |
I alt |
348.600 |
180.900 |
11.500 |
156.200 |
Totalt er antallet af ejendomme uden for kloakopland faldet med ca. 4.900, men den
procentvise fordeling mellem de tre rensekategorier er uændret. Antallet af ejendomme med
udledning til vandområde er faldet med 3.500, antallet af ejendomme med nedsivning er
faldet med 1.200 og endelig er der 200 færre ejendomme med samletanke.
Fordeling af rensemetoder med udledning
I tabel 6.3 er angivet, hvorledes de anvendte rensemetoder fordeler sig mere
specifikt, og med hensyn til beregningen henvises til bilag 3.2. Tilsvarende er i bilag
3.2 angivet, hvorledes rensemetoderne fordeler sig i de enkelte amter opgjort som antallet
af ejendomme med en specifik rensemetode. Der er i forhold til sidste år ikke sket nogle
ændringer i den procentvise fordeling mellem rensemetoder med udledning.
Tabel 6.3
Procentvis fordeling af rensemetoderne, 1997.
Nedsivning |
Samletank |
Mekanisk |
Mekanisk+ markdræn |
Mekanisk+ samletank |
Andet 1) |
|
Sommerhuse |
83 | 5 | 3 | 5 | 4 | <1 |
Spredt bebyggelse og landsbyer |
36 | 2 | 24 | 37 | <1 | <1 |
I alt |
52 | 3 | 17 | 26 | 1,5 | 0,5 |
1) Ved rensemetoden "andet" forstås rensemetoder som
mekanisk biologisk rensning, mekanisk biologisk rensning med fosforfjernelse, mekanisk
biologisk rensning med forbedret BI5-fjernelse samt mekanisk
biologisk rensning med forbedret BI5- og fosforfjernelse.
Udledning til vandområder
Tabel 6.4 viser den totale udledning af NPO til vandområderne fra ejendomme uden for
kloakopland opgjort i ton/år. Det fremgår, at langt hovedparten af stofbelastningen
stammer fra ejendomme i den spredte bebyggelse og landsbyer. Der er ikke sket ændringer i
forhold til sidste år, bortset fra et fald i den udledte mængde, hvilket stemmer overens
med det tilsvarende mindre antal ejendomme.
Årlige udledningsmængder
Af bilag 3.3 fremgår den totale årlige udledning til vandområder af organisk stof,
kvælstof og fosfor fordelt på amterne.
Tabel 6.4
Den årlige punktkildebelastning fra ejendomme uden for kloa-kopland. De totale værdier
er beregnet på baggrund af ikke afrundede værdier, 1997.
Udledning til vandområde i ton pr. år |
|||
BI5 |
Tot-N |
Tot-P |
|
Sommerhuse og kolonihavehuse |
76 |
15 |
5 |
Spredt bebyggelse og landsbyer |
4.208 |
1.104 |
252 |
Andet |
12 |
3 |
1 |
I alt |
4.295 |
1.123 |
257 |
I figur 6.2 ses den regionale procentvise fordeling af udledningerne til vandområder fra
ejendomme uden for kloakerede områder. Som figuren viser, er der stor regional variation
i de udledte mængder. I bilag 3.3 fremgår de enkelte amters udledninger sammenholdt med
den totale udledning på landsplan.
Figur 6.2
Den amtslige udledning af organisk stof (BI5), kvælstof (Tot-N) og
fosfor (Tot-P) i % af den totale udledte mængde fra bebyggelse uden for kloakerede
områder, 1997.
Potentiel belastning
Ved at tage udgangspunkt i belastningsforudsætningerne for 1 person, jf. bilag 3.1,
kan den potentielle belastning før rensning beregnes. Sammenholdes den potentielle
belastning fra én person med erfaringstallene for antal personer pr. ejendom samt antal
ejendomme i det åbne land, fås den potentielle belastning fra samtlige ejendomme i det
åbne land.
Der er i forhold til sidste år ikke sket de store ændringer, hvorfor der henvises til
Punktkilderapport 1996 for så vidt angår det enkelte amts udledning i relation til den
potentielle belastning.
Udledningen på landsbasis til vandområderne i sommerhus- og kolonihaveområder er i
forhold til den potentielle belastning meget lille (5 % BI5, 5 % N
og 6 % P). Den store stofreduktion skyldes, at der på landsplan er mange ejendomme med
nedsiv-ning (83 %).
Udledningen til vandområder fra ejendomme i den spredte bebyggelse og landsbyer udgør i
forhold til den potentielle belastning 30 % organisk stof, 39 % kvælstof og 39 % fosfor.
Dette svarer til sidste års indberetning. Denne forholdsvis store stofreduktion skyldes,
at der i den spredte bebyggelse og landsbyer er en forholdsvis stor andel af ejendomme med
nedsivning (36 %) og mekanisk rensning efterfulgt af markdræn (36 %), jf. tabel 6.3.
Bedre videngrundlag
Da opgørelsen af belastningen fra ejendomme uden for kloakopland er behæftet med en
ikke uvæsentlig usikkerhed, er der behov for i de efterfølgende år fortsat at arbejde
for en forbedret opgørelse. Dette arbejde skal nødvendigvis bestå i, at flere ejendomme
bliver opgjort på bedst muligt videngrundlag, dvs. videngrundlag A.
En del amter har i deres Punktkilderapporter udmeldt, at de i samarbejde med kommunerne
fortsat vil arbejde for en forbedring af videngrundlaget i løbet af de næste år udover,
hvad der i forvejen er aftalt med hensyn til, at hvert enkelt amt skal have opgjort 10 %
af ejendommene i spredte bebyggelse og landsbyer på videngrundlag A. Nogle amter har
sammen med kommunerne den målsætning, at samtlige ejendomme bør registreres med
videngrundlag A.
Ny lov om forbedret spildevandsrensning i det åbne land
Dette må nødvendigvis også blive en konsekvens af den i foråret 1997 vedtaget lov om
forbedret rensning af spildevandet i det åbne land med det formål at forbedre
forureningstilstanden, jf. Lovbkg. nr. 325 af 14. maj 1997. I forlængelse heraf må der
nødvendigvis ske en løbende forbedring af registreringen af ejendommene i det åbne land
som følge af nyetablerede renseforanstaltninger og den planlægning, som amter og
kommuner står for at skulle lave.
Spildevandsafgift
Tilsvarende må man også formode, at den nye spildevandsafgift vil kunne medvirke
til en forbedring af videngrundlaget, idet afgiften i dag opkræves efter oplysninger fra
BBR-registeret og at der her bliver behov for en kontrol af afledningsformen for at sikre
korrekt fastsættelse af afgiften.
NOVA 2003
Tilsvarende bliver der i forbindelse med det nye overvågningsprogram (NOVA 2003) sat
ekstra fokus på spildevandsafledningen i det åbne land og der lægges her op til en ny
rapporteringsform, som også vil medvirke til en forbedring af videngrundlaget.
Konkrete projekter
Enkelte amter har i deres punktkilderapporter omtalt projekter med hensyn til
spildevandsafledningen i det åbne land, der er igangsat af eget initiativ.
Fyns Amt
Som omtalt i de sidste års punktkilderapporter har Fyns Amt medio 1994 afsluttet et
projekt om minirenseanlæg (Fyns Amt, maj 1998). Der blev foretaget afprøvning af
forskellige typer af spildevandsløsninger for ejendomme i det åbne land. Disse
undersøgelser blev rapporteret i Afprøvning af biologiske minirenseanlæg.
Hovedparten af forsøgsanlæggene er stadig i drift. Fyns Amt vil fortsat følge
anlæggene fremover med sigte på at opnå en god driftsmæssig erfaring med anlæggene
over en længere periode, herunder at opnå kendskab til anlæggenes holdbarhed og behovet
for tilsyn/service.
Storstrøms Amt
Storstrøms Amt har i sommeren 1995 iværksat to projekter, der skal belyse
udledningen fra den spredte bebyggelse (Storstrøms Amt, juni 1998). I det ene projekt
bestemmes størrelsen af udledningen fra ejendommene, efter at spildevandet har passeret
en bundfældningstank, målt som BI5, kvælstof og fosfor. I det
andet projekt registreres, i hvor stor en del af året en række spildevandsførende dræn
er vandførende. Projekterne er iværksat i samarbejde med Miljøstyrelsen.
Feltundersøgelserne i Storstrøms Amt er afsluttet sommeren 1997, og projekterne
rapporteres i løbet af 1998.
Miljøstyrelsen
Miljøstyrelsen har i 1995 i samarbejde med Storstrøms Amt igangsat et projekt om
forbedret opgørelse af belastningen fra den spredt bebyggelse. Projektet skal
belyse forholdene omkring udledning af spildevand til bundfældningstank efterfulgt af
markdræn. Undersøgelsen har således til formål at belyse, i hvilken grad spildevandet
omsættes, nedsives eller fortyndes via markdræn, inden det udledes til recipienten.
En nærmere beskrivelse af projektet findes i Punktkilder 1994 (Miljøstyrelsen,- 1995a).
Der forventes at foreligge en endelig rapport inden udgangen af 1998.
Generelle bemærkninger
I amternes Punktkilderapporter er der givet en række generelle bemærkninger til
opgørelsesmetoderne. Nogle amter er af den opfattelse, at det beregnede belastningsbidrag
fra spredt bebyggelse er for højt med den nuværende opgørelsesmetode, idet en stor del
af spildevandet fra spredt bebyggelse nedsiver inden udledning til vandområde.
Tilsvarende anføres, at grundlaget for kommunernes registreringer er meget usikkert.
F.eks. er rensemetoden "mekanisk rensning" meget ofte anført, selvom afstanden
til et vandområde er stor, og den sandsynlige rensemetode skulle være "mekanisk
rensning efterfulgt af markdræn".
Et andet forhold er de tilfælde, hvor "det grå spildevand" udledes direkte til
vandområdet uden nogen form for rensning, men hvor rensemetoden er angivet som f.eks.
"mekanisk rensning" eller endda "samletank". Dette forhold kan
specielt have betydning i mindre vandløb/oplande.
Disse forhold indikerer nødvendigheden af, at der fremover i videst muligt omfang bør
ske en kortlægning af afløbsforholdene på de enkelte ejendomme i den spredte bebyggelse
på baggrund af tilsyn. Med den fokus, der i øjeblikket er på det åbne land, vil der i
fremtiden ske en væsentlig forbedring af tilsynsindsatsen.
Ejendomme
I 1997 er der registreret ca. 348.600 ejendomme uden for kloakopland, hvor disse
fordeler sig med ca. 116.500 ejendomme i sommerhus- og kolonihaveområder og ca. 232.100
ejendomme i den spredte bebyggelse og landsbyer.
Med hensyn til antallet af ejendomme med nedsivning udgør de 180.900 (52 %) af det
samlede antal ejendomme i det åbne land, ejendomme med udledning til vandområder udgør
156.200 (45 %), og de resterende 11.500 (3 %) af ejendommene er registreret med
samletanke.
Udledning
Den årlige udledning til vandområder af organisk stof (BI5)
er opgjort til ca. 4.300 tons, den udledte kvælstofmængde er ca. 1.120 tons, og
fosformængden er ca. 260 tons.
Udvikling
Der er sket et mindre fald i udledningen til vandområder i forhold til sidste års
indberetning.
Usikkerheden
Dataindberetningen om spildevandsforhold for ejendomme beliggende i det åbne land
bygger på et datagrundlag, der er behæftet med stor usikkerhed, da mange kommuner
mangler et sikkert videngrundlag om såvel antal ejendomme som benyttede rensemetoder.
Tilsvarende er der usikkerhed omkring opgørelsen af udledte stofmængder, som følge af
mangelfuld viden om rensegrader, der opnås ved de forskellige afledningsformer.
For samtlige ejendomme i det åbne land er 15 % af det samlede antal ejendomme opgjort på
bedst mulige videngrundlag. 61 % af ejendommene er opgjort på videngrundlag B, og de
resterende 24 % er opgjort på videngrundlag C.