8 Ferskvandsdambrug 8 Ferskvandsdambrug
|
Amt |
Antal dambrug |
Foderforbrug (ton) |
Produktion |
Foderkvotient |
Nordjylland |
69 |
4.003 |
4.161 |
0,96 |
Ribe |
74 |
7.883 |
8.158 |
0,97 |
Ringkøbing |
112 |
10.018 |
10.414 |
0,96 |
Sønderjylland |
6 |
651 |
692 |
0,94 |
Vejle |
98 |
4.281 |
4.148 |
1,00 |
Viborg |
37 |
2.419 |
2.4 88 |
0,97 |
Århus |
37 |
1.876 |
1.896 |
0,99 |
Total |
433 |
31.131 |
31.957 |
På figur 8.2 er udviklingen i dambrugenes samlede produktion og foderforbrug vist for
perioden 1989 til 1997.
Figur 8.2
Foderforbrug og produktion på dambrugene i perioden 1989 til 1997.
Faldende foderforbrug Konstant produktion
Figuren viser, at den samlede anvendte mængde foder på dambrugene har været
faldende specielt i begyndelsen af perioden, hvorimod produktionen har holdt sig
nogenlunde konstant. I 1989 anvendtes således i gennemsnit 1,25 kg foder til produktion
af 1 kg fisk, mens der i 1997 anvendtes mindre end 1 kg foder til produktion af 1 kg fisk.
Bedre foderudnyttelse
Dambrugenes gradvist forbedrede udnyttelse af foderet har medvirket til at reducere
forureningsbidraget betydeligt fra dambrugene.
På trods af et fald i antallet af aktive dambrug i forhold til 1996 har den samlede
produktion og foderforbruget været stort set det samme. Ligeledes har overforbrug af
foder ligget på samme niveau som året før, med ca. 4 % af dambrugene der har brugt
mindst 20 % for meget.
Mindre overforbrug
Det generelle fald i overforbrug af foder i forhold til tidligere kan være en
medvirkende årsag til forbedret kvalitet i vandløbene nedstrøms dambrugene. Således
var det tilsvarende overforbrug i 1993 på 15 %. Det kan forventes at miljøforholdene
forbedres yderligere når overforbruget er helt væk.
Biologisk vandløbsbedømmelse
Dambrugenes forureningsbelastning af vandløbene kortlægges af amterne mindst én
gang årligt. I denne forbindelse undersøges og sammenlignes forureningstilstanden i
vandløbene op- og nedstrøms dambrugene ved hjælp af biologisk vandløbsbedømmelse.
Hidtil har Saprobiesystemet været anvendt, men fra 1998 er Dansk Vandløbsfaunaindeks
anbefalet til bedømmelse af forholdene ved dambrug.
41 % af dambrugene påvirker vandløbene
Siden dambrugsbekendtgørelsen trådte i kraft har der været et klart fald i
antallet af dambrug, der påvirker recipienten. I forhold til 1996 har der dog været en
stigning på 9 %. I 1997 påvirkede ca. 41% af de undersøgte dambrug
forureningstilstanden i vandløbene, heraf 4% med stærk påvirkning. Ved en påvirkning
forstås, at der er en 1/2 forureningsgrad i forskel op- og nedstrøms dambruget. Ved
stærk påvirkning er der en hel grad i faunaklasse eller mere i forskel op- og
nedstrøms. Ud af de knap 60 % dambrug der ikke påvirker recipienten er målsætningen
opfyldt på over halvdelen af dambrugene.
Trods forbedringerne forurener mange dambrug stadig for meget
Det kan konkluderes, at gennemførelsen af dambrugsbekendtgørelsens
forureningsbegrænsende foranstaltninger har reduceret længden af dambrugspåvirkede
vandløbsstrækninger. Alligevel har et meget betydeligt antal strækninger endnu ikke
opnået den målsatte vandkvalitet på F° II eller bedre, som er fastsat i amternes
regionplaner. På de dambrug hvor der er konstateret en hel grads forskel eller mere i
faunaklasser op- og nedstrøms er forklaringen i langt de fleste tilfælde dårlig
vedligeholdelse og drift på dambrugene og/eller dårlige fysiske forhold nedstrøms
dambrugene.
Faunapassage er et problem
Dambrugene er i reglen anlagt, hvor der tidligere har været etableret opstemninger i
vandløbene, eksempelvis mølleopstemninger eller opstemninger til engvandingsanlæg. Der
er en permanent fiskepassage ved 18 % af dambrugene. Omtrent 28 % af
dambrugsopstemningerne er impassable hele året.
I langt de fleste tilfælde har passageanordningerne hidtil været fisketrapper, og disse
giver kun passagemuligheder for hurtigt svømmende fisk som store laks og ørred.
Karpefiskene kan ikke passere op igennem en stor del af fisketrapperne. Desuden virker
dambrugsopstemningerne som totalspærringer for en stor del af den øvrige vandløbsfauna.
Dambrugenes udledning af organisk stof, fosfor og kvælstof stammer først og fremmest
fra foderspild og fiskenes ekskrementer.
Teoretisk beregnede værdier for NPO-belastning
Belastningen med organisk stof målt som BI5, fosfor og kvælstof er
med udgangspunkt i foderforbruget og produktionen på hvert dambrug opgjort som teoretisk
beregnede udledninger.
For 1997 er der beregnet en samlet belastning på 3.090 ton organisk stof målt som BI5, 92 ton fosfor og 1.227 ton kvælstof.
I tabel 8.2 er udledningerne opgjort amtsvis.
Tabel 8.2
Amtsvis opgørelse af udledninger af organisk stof (BI5), fosfor
(tot-P) og kvælstof (tot-N) fra dambrugene i 1997.
Amt |
BI5 |
Fosfor |
Kvæstof |
Nordjylland |
387 |
11 |
160 |
Ribe |
871 |
24 |
308 |
Ringkøbing |
912 |
26 |
371 |
Sønderjylland |
71 |
2 |
28 |
Vejle |
420 |
14 |
169 |
Viborg |
241 |
9 |
107 |
Århus |
188 |
6 |
84 |
Total |
3.090 |
92 |
1.227 |
Siden dambrugsbekendtgørelsen trådte i kraft i 1989 er der hvert år udført
beregninger over dambrugenes samlede belastningsbidrag med hensyn til BI5,
fosfor og kvælstof. Udviklingen i disse bidrag er vist i figurerne 8.3, 8.4 og 8.5.
Figur 8.3
Beregnet BI5-udledning fra dambrugene i perioden 1989 til 1997.
Figur 8.4
Beregnede udledninger af fosfor fra dambrugene i perioden 1989 til 1997.
Figur 8.5
Beregnede udledninger af kvælstof fra dambrugene i perioden 1989 til 1997.
Fald i udledning af NPO
Figurerne 8.3 - 8.5 viser, at der med hensyn til udledning af organisk stof, fosfor
og kvælstof har været et betydeligt fald siden 1989, hvor dambrugsbekendtgørelsen
trådte i kraft. I forhold til 1996 er niveauet for de tre parametre det samme hvilket
også kan forventes når foderforbruget stort set var det samme.
Bekendtgørelsens væsentligste forureningsbegrænsende foranstaltninger i form af krav om
bundfældningsanlæg på alle dambrug og bedre sammensætning af foderet er en del af
årsagen til det generelle fald. Foderkvoterne tilskynder ligeledes dambrugene til at
udnytte foderet mere effektivt, og dermed forurene mindre.
Foruden de nævnte problemer med organisk stof lokalt ved dambrugene, er det først og
fremmest udledning af fosfor til fosforbelastede søer og fjorde der er problematisk.
Miljøstyrelsen har hidtil udelukkende anvendt de teoretiske beregninger til opgørelse
af dambrugenes samlede udledning. Opgørelsen har til formål, at følge udviklingen i
belastningen fra erhvervet som helhed. Siden 1995 er der desuden beregnet udledning
baseret på analyser af dambrugenes ind- og udløb, hvor der er foretaget 6 eller flere
analyser over året og vandføringen på det pågældende tidspunkt ligeledes er kendt.
De to måder at beregne udledningen på kan ikke sammenlignes direkte, idet de
forudsætninger, som metoderne grundlæggende hviler på, er forskellige. Begge metoder
vil dog kunne anvendes til at følge et udviklingsforløb.
I 1997 er udledningen beregnet udfra analyser på 168 dambrug, hvor organisk stof målt
som BI5 er 830 ton, kvælstof 290 ton og fosfor 37 ton. Hvis det
forudsættes at de 168 dambrug er repræsentative for erhvervet svarer det til i alt 2134
ton organisk stof, 746 ton kvælstof og 95 ton fosfor, beregnet på baggrund af analyser.
På linie med anden produktion er der større opmærksomhed på anvendelse af medicin
og hjælpestoffer i produktionen og den deraf følgende eventuelle belastning af miljøet.
Anvendelsen af de 3 mest anvendte stoffer er opgjort for de dambrug, der har indberettet
er forbrug i 1997:
Formalin 83.720 liter
Kloramin 3965 kg
Blåsten 4983 kg.
I forhold til oplysninger for 1994 svarer de til en stigning på ca. 20% af Formalin og
Kloramin og en stigning på knapt 40% af Blåsten. Omsætningen af stofferne inde på
selve dambrugene og dermed mængden af udledte stoffer er forholdsvis ukendt. Det samme
gælder den miljømæssige effekt af forbruget af medicin og hjælpestoffer.
Indholdet af tungmetaller i slam fra dambrug er et andet miljøproblem med stigende
opmærksomhed. Ved slamudbringning skal der en måned før udbringning tages en slamprøve
til analyse, og hvis indholdet af tungmetaller er for stort må det ikke anvendes til
jordbrugsformål.
Dansk Dambrugerforening har fået foretaget undersøgelse af tungmetalforurening af slam
fra dambrug med henblik på kildeopsporing og afhjælpeforanstaltninger. Resultaterne
tyder på, at tungmetaller tilført med vandløbsvandet er den langt overvejende kilde til
de høje koncentrationer af cadmium og nikkel i slam fra dambrug i vestjylland.
Ringkøbing Amt angiver således i deres tilsynsrapport at 69 % af det slam der har været
analyseret ikke kan udbringes men må deponeres på dertil godkendte lossepladser.
Den samlede udledning fra dambrug er i 1997 opgjort til 3.090 ton organisk stof målt
som BI5 , 1.227 ton kvælstof og 92 ton fosfor. Udledningen af alle
tre parametre ligger på samme niveau som i 1996 hvilket er i overensstemmelse med at
foderforbruget stort set har været det samme de to år. Dambrugsbekendtgørelsen har
bevirket, at dambrugenes forureningspåvirkning af vandløbene er væsentligt reduceret.
Produktionen på 41 % af dambrugene giver dog stadigvæk anledning til forurening af
vandløbene. Det er en stigning på 9 % i forhold til situationen i 1996. Derudover
indgår dambrugene sammen med anden produktion i den problematik der er vedrørende
fosforbelastede søer og fjorde som dambrugene leder ud til.
Faunaspærringer ved dambrugene repræsenterer fortsat et stort problem. Næsten alle
dambrug ligger ved fiskevandsmålsatte vandløb. Dette indebærer bl.a., at der skal være
passage for vandløbets naturlige fauna, før målsætningen kan siges at være opfyldt.
Nye lovtiltag har muliggjort en fremtidig løsning på problemet.
Dambrugsbekendtgørelsens krav til at begrænse udledningerne af kvæstof, fosfor og
organisk stof vurderes på nuværende tidspunkt at være slået igennem. I de tilfælde
hvor der stadigvæk er forureningspåvirkning, er forklaringen i langt de fleste tilfælde
dårlig vedligeholdelse og drift på dambrugene og/eller dårlige fysiske forhold
nedstrøms dambrugene.
En stigende opmærksomhed på anvendelsen af miljøfremmede stoffer har betydet, at en
række amter nu undersøger hvor meget der forbruges af medicin og hjælpestoffer samt
måler indhold af tungmetaller i slam fra dambrug. Der kan forventes en forøget fokus på
disse problemer i de kommende år.