1. Indledning

Hermed foreligger sammenfatningen af de kommunale og amtskommunale tilsynsberetninger samt Miljøstyrelsens tilsyn for året 1996.

 

1.1 Den kommunale miljøforvaltning

1.1.1 Udviklingen på landsplan

Det samlede antal årsværk til den kommunale miljøforvaltning lå i 1996 på 938 årsværk. Det er nogenlunde det samme, som i 1995.

Andel af årsværk til tilsyn og vejledning svagt faldende
Andelen af disse årsværk, der anvendes til løsning af tilsyns- og vejledningsopgaver er svagt faldende, hvorimod den andel, der anvendes til kortlægnings- og planlægningsopgaver, er stigende.

Årsværkforbruget til godkendelser efter miljøbeskyttelsesloven har ligget nogenlunde stabilt siden ændringen af miljøbeskyttelseslovens godkendelsesbestemmelser slog igennem i 1994.

Tilsynsfrekvenser svagt stigende
Selvom årsværkantallet til tilsyn og vejledning har været svagt faldende, har tilsynsfrekvenserne - både i forhold til virksomheder og landbrug - vist en stigende tendens.

1.1.2 Aftale mellem Kommunernes Landsforening og Miljø- og Energiministeren om kommunernes miljøtilsyn.

I november 1996 blev der indgået en aftale mellem Kommunernes Landsforening og Miljø- og Energiministeren om en styrkelse af kommunernes tilsynsindsats.

Aftalen skal ses som led i den handlingsplan for en bedre håndhævelse af miljøbeskyttelseslovgivningen, som blev fremlagt af Miljø- og Energiministeren i foråret 1996.

Den fremtidige vurdering af de kommunale tilsynsberetninger.
Aftalen opstiller minimumskrav til miljøtilsynet og fastlægger en ramme for den fremtidige behandling af de kommunale tilsynsberetninger.

Siden 1986 har kommunerne årligt udarbejdet tilsynsberetninger, og Miljøstyrelsen har sammenfattet disse tilsynsberetninger hvert år.

Det har gennem årene vist sig, at næsten alle kommuner varetager tilsynsopgaven i forhold til virksomheder og landbrug på en god og forsvarlig måde.

Tre gange - sidst i 1995 - har gennemgangen af tilsynsberetningerne imidlertid givet Miljøstyrelsen anledning til over for en mindre gruppe af kommuner at stille spørgsmålstegn ved, om tilsynet nu også udførtes godt nok i de pågældende kommuner.

Debat om grundlaget for Miljøstyrelsens kritik af kommunernes tilsyn
Denne kritik har generelt medført en styrkelse af tilsynet i de pågældende kommuner, men det har også givet anledning til debat om Miljøstyrelsens grundlag for at rejse kritik mod enkelte kommuners varetagelse af deres tilsynsbeføjelse.

Kritikken har især rettet sig imod, at Miljøstyrelsen alene lagde kvantitative data - altså data om antallet af årsværk, tilsynsbesøg m.v. - til grund for en vurdering af kommunernes tilsyn og ikke gik ind i en mere kvalitativ vurdering af de enkelte kommuners indsats.

Det kvalitative aspekt skal fremover inddrages mere i Miljøstyrelsens vurdering af kommunernes tilsyn
Et af formålene med den aftale, der er indgået mellem KL og Miljø- og Energiministeren, er netop at sikre, at det kvalitative aspekt bliver inddraget i en vurdering af den enkelte kommunes miljøindsats.
Dialog mellem kommunerne og Miljøstyrelsen

Grundideen bag aftalen er, at den kommunale tilsynsindsats - hvor det måtte være nødvendigt - skal styrkes gennem en udvidet dialog mellem kommunen og Miljøstyrelsen, en dialog, hvor også det kvalitative aspekt af kommunens miljøindsats nu inddrages.

Det centrale grundlag for aftalen er de minimumsfrekvenser for miljøtilsynet, som blev udmeldt første gang i "Miljøtilsyn 1995" og i et særskilt brev til samtlige kommuner i foråret 1997.

Minimumskravene til tilsyn
I aftalen arbejdes med flg. minimumsfrekvenser for tilsyn til brug ved vurderingen af tilsynsberetningerne:

at over 50 % af listevirksomhederne er blevet tilset i løbet af det pågældende år og,

at over 50 % af virksomheder omfattet af anmelde- eller branchebekendtgørelser er blevet tilset i løbet af det pågældende og foregående år og,

at over 50 % af landbrug med erhvervsmæssigt dyrehold er blevet tilset i løbet af de sidste tre år regnet fra det pågældende år (og at alle svinebrug med en opbevaringskapacitet svarende til fra 6 til 9 måneders gødningsproduktion er blevet tilset inden for en samme periode).

Miljøstyrelsens brug af minimumskravene
Hvis det fremgår af tilsynsberetningen, at kommunen ikke lever op til disse minimumskrav, vil Miljøstyrelsen gå ind i en nærmere, kvalitativ vurdering af miljøtilsynet i den pågældende kommune.

Hvis kommunen har udarbejdet en god og fyldig miljøhandlingsplan, vil handlingsplanen i almindelighed indeholde de oplysninger, som styrelsen har brug for ved denne vurdering.

Miljøhandlingsplanernes rolle
I sådanne miljøhandlingsplaner vil kommunens miljøindsats være relateret til en vurdering af de miljømæssige forhold og problemer i kommunen, og indsatsen vil være planlagt for de nærmeste år med henblik på at løse disse problemer under hensyn til de forhåndenværende ressourcer.

Et højt håndhævelsesniveau og en fornuftig planlægning kan være et tilstrækkeligt grundlag for, at minimumskravene til tilsyn på nogle punkter midlertidigt fraviges for at skaffe ressourcer til løsning af større miljøopgaver.

En videre dialog med sådanne kommuner er derfor ikke nødvendig.

Har kommunen ikke en miljøhandlingsplan, eller indeholder handlingsplanen - eller tilsynsberetningerne -ikke tilstrækkelige oplysninger til at
foretage en sådan kvalitativ vurdering, vil Miljøstyrelsen gå i direkte dialog med de pågældende kommuner for at drøfte behovet for at opprioritere miljøtilsynet.

En sådan dialog kan føre til, at styrelsen må opfordre kommunen til en yderligere indsats på tilsynsområdet.

Miljø- og Energiministeren kan nu stille specifikke krav til den enkelte kommunes tilsyn
Hvis sådanne opfordringer i sjældne tilfælde ikke fører til de fornødne forbedringer, kan miljø- og energiministeren overfor en kommunalbestyrelse eller et amtsråd nærmere fastlægge omfanget af disse myndigheders tilsynsforpligtelse for en bestemt periode, jævnfør miljøbeskyttelseslovens § 73.

Aftalen om ét årsværk til tilsyn pr 10.000 indb. er afløst af den nye aftale med KL.
Aftalen mellem KL og Miljø- og Energiministeren afløser den gamle aftale om det kommunale tilsyn fra 1986 om ét årsværk pr. 10.000 indbyggere.

Aftalen træder fuldt ud i kraft for året 1998 - idet året 1997 betragtes som et indkøringsår.

Den nye aftale fokuserer på tilsynsaktiviteten og ikke på ressourcerne til tilsyn.

Kontakten til virksomheder og landbrug er væsentlig
Tilsynet er væsentligt, fordi kontakten mellem myndighed og virksomheder og landbrug ikke alene er grundlaget for, at loven og regler og vilkår fastsat efter loven overholdes, men også er en forudsætning for, at der gives den nødvendige information om nye regler og andre forhold af betydning for et godt miljø. Det kan således være information om miljøstyringssystemer eller om muligheden for at forbedre miljøet gennem anvendelse af renere teknologi.

Tilsynet skal tilrettelægges ud fra de lokale miljøproblemer - ikke på baggrund af minimumskriterierne
Tilsynsindsatsen i forhold til virksomheder og landbrug må være afpasset de miljømæssige problemer, der skal løses.

Mimimumsfrekvenserne er således ikke i sig selv udtryk for et godt eller tilstrækkeligt tilsyn og bør derfor ikke alene lægges til grund ved tilrettelæggelsen af kommunens tilsynsindsats.

Det gode tilsyn er beskrevet i Miljøstyrelsens vejledninger, hvori den faglige norm for miljøtilsynet i forhold til virksomheder og landbrug er beskrevet.

1.1.3 "Årets tema" for 1996

"Årets tema" ved indkaldelsen af tilsynsberetningerne for 1996 var overholdelse af reglerne om bræmmer langs vandløb. Imidlertid har de oplysninger, som kommunerne har indberettet herom, i et vist omfang været for ufuldstændige til, at det har været muligt at give et landsdækkende billede af overholdelsen af bræmmebestemmelserne.

Miljøstyrelsen vil i stedet indsamle oplysninger hos såvel kommuner som amtskommuner om overholdelsen af bestemmelserne for året 1998, med henblik på en senere præsentation af disse data i et nyhedsbrev eller i en særskilt rapport.

1.2 Det amtskommunale miljøtilsyn

1.2.1 Udviklingen på landsplan

Amterne anvendte til tilsynsvirksomhed i 1996 i alt 429 årsværk og 99,5 mio. kr. til fremmede tjenesteydelser. I forhold til 1995 er der tale om en stigning på 8 årsværk og 9 mio. kr. til fremmede tjenesteydelser.

Amternes tilsynsvirksomhed omfatter tilsyn og godkendelser af a-mærkede listevirksomheder, tilsyn med vindmøller, tilsyn med kommunalt drevne virksomheder, f.eks. renseanlæg og lossepladser, samt tilsyn med affaldsdepoter. Amterne varetager endvidere tilsynet med miljøtilstanden i omgivelserne, herunder overvågningen af miljøtilstanden i vandløbene, søerne og de kystnære havområder samt i luften og i grundvandet.

1.2.2 Virksomhedstilsynet

Ressourcer til virksomhedstilsynet
Amterne anvendte til virksomhedstilsynet i 1996 ressourcer svarende til i alt 212 årsværk, hvilket var en stigning på 10 årsværk i forhold til året før.
Udarbejdelse af godkendelser er indeholdt i tilsynet. Antallet af registrerede virksomheder, for hvilke amterne var tilsynsmyndigheder omfattede i 1996 i alt 3.865 virksomheder, en forøgelse på 367 virksomheder sammenlignet med 1995. Listevirksomhederne alene omfattede 2.729 virksomheder, hvilket var 22 virksomheder mere end året før.


Tilsynsindsatsen
I lighed med tidligere år ligger amternes virksomhedstilsyn på et højt niveau. Af listevirksomhederne blev 72 % tilset i 1996, svarende til niveauet for 1995. Mange listevirksomheder tilses dog flere gange i løbet af året. Således blev der i 1996 i alt gennemført 4.117 tilsyn på listevirksomhederne. Af samtlige registrerede virksomheder blev 58 % tilset i 1996, hvilket er 5 % under niveauet for 1995.

Håndhævelse
Tilsynene på listevirksomheder gav i 1996 anledning til i alt 1.505 myndighedsreaktioner. Dermed gav 37 % af tilsynsbesøgene på listevirksomheder anledning til en myndighedsreaktion, hvilket er en stigning i forhold til 1995, hvor hyppigheden af reaktioner i forhold til tilsynsbesøg var 30 %. Myndighedsreaktionerne i 1996 var fordelt på flg. håndhævelsesskridt: henstillinger, 49 %, indskærpelser, 44 %, påbud ell. forbud, 5 % og politianmeldelser, 2 %.

1.2.3 Tilsyn med renseanlæg.

Tilsynet med renseanlæg
Antallet af renseanlæg med overskridelser var fra 1989 til 1995 faldet fra 39 % til 25 %, men er i 1996 steget til 30 %, svarende til at i alt 337 af de kommunale renseanlæg figurerer som ulovlige udledere.

Den nærmere analyse af de 337 ulovlige udledere viste, at heraf havde 187 anlæg overskredet et eller flere krav i det seneste år, dvs. i 1996, 65 anlæg i hvert af de seneste 2 år, 36 anlæg i hvert af de seneste 3 år, 14 anlæg i hvert af de seneste 4 år og 35 anlæg i hvert af de seneste 5 år eller mere.

Antallet af anlæg med overskridelser har allerede i de foregående år været for stort. For første gang i de senere år er antallet af overskridelser yderligere vokset i forhold til året før, hvilket gør det endnu mere presserende at få overskridelserne nedbragt i fremtiden.

Miljøstyrelsens opfølgning på overskridelserne
Miljøstyrelsen oplyste i "Miljøtilsyn 1995", at styrelsen, såfremt der i 1996 skete ulovlig udledning fra et renseanlæg 3 år i træk eller mere, eller såfremt der i 2 år i træk skete udledning fra et renseanlæg med recipientpåvirkning af kategori 1 eller 2 til følge, agtede at indkalde det tilsynsførende amt til en drøftelse af forholdet samt drøftelse af, hvilke skridt amtet havde taget til forebyggelse af yderligere ulovlig udledning fra anlægget.

På baggrund af det store antal berørte amter indkaldte Miljøstyrelsen i december 1997 amterne til en fælles drøftelse af sagen. Her lagde Miljøstyrelsen op til skærpet opmærksomhed omkring kravene i udledningstilladelserne og hurtigere reaktioner over for manglende overholdelse af kravene.

Miljøstyrelsens tiltag
Miljøstyrelsen vil i forlængelse heraf pålægge amterne, at de senest 1. september 1998 skal melde tilbage til Miljøstyrelsen om, hvorvidt de anlæg, der har overskridelser i 1997 + de 3 foregående år, enten er retlig lovliggjort eller politianmeldt.

Miljøstyrelsen vil på baggrund af amternes redegørelser tage stilling til, hvorvidt styrelsen selv skal foretage politianmeldelse for de anlægs vedkommende, hvor der ikke i fornødent omfang senest 1. september 1998 er sket retlig lovliggørelse eller politianmeldelse, samt hvorvidt styrelsen skal rette henvendelse til Indenrigsministeriet med anmodning om undersøgelse af, hvorvidt der for de pågældende amter foreligger embedssvigt jf. styrelsesloven.

1.2.4 Tilsynet med vandløb og søer.

Miljøtilstanden i vandløb og søer er stadigt utilfredsstillende, idet kun 38 % af vandløbene og 30 % af søerne opfyldte de fastsatte målsætninger i 1996.

Forskellig tilsynsstrategi amterne imellem betyder, at Miljøstyrelsen ikke på baggrund af de indberettede data er i stand til at give et sikkert, landsdækkende billede af miljøtilstanden i vandløbene og søerne eller i udviklingen heri. Dette er utilfredsstillende, ikke mindst set i lyset af de store offentlige investeringer, der er foretaget i bl.a. renseanlæg m.v. med henblik på at forbedre miljøkvaliteten i vandløbene og søerne.

Miljøstyrelsen har også i de foregående års tilsynsrapporter kritiseret den utilfredsstillende situation i forbindelse med amternes tilsyn med vandløbene og søerne. Miljøstyrelsen vil derfor søge, at tilsynet og indberetningen til styrelsen standardiseres således, at styrelsen på baggrund af dataindberetningen i fremtiden kan give et landsdækkende billede af vandløbenes og søernes miljøtilstand og udvikling.
Som led i standardiseringen udsender Miljøstyrelsen nu en vejledning i anvendelse af Dansk Vandløbsfaunaindeks. Indekset er en ny, objektiv metode til biologisk bedømmelse af vandløbskvaliteten.

1.2.5 Tilsyn med jordforurening

Der eksisterer endnu ikke et samlet overblik over omfanget af amters og kommuners tilsynsopgaver på jordforureningsområdet. Den samlede indsats med kortlægning og registrering af affaldsdepoter skrider dog jævnt frem, nogle amter er snart færdige med kortlægningsprocessen, mens andre har prioriteret ressourcerne anderledes. Pr. 31/12 1996 registreret i alt knap 3.700 depoter, heraf er 394 registreret i 1996.

I alt er der oprenset 450 tidligere registrerede depoter, heraf er 167 afværgeforanstaltninger foretaget i 1996, enten offentligt ell. privat finansieret. Der er er igangværende oprensningsaktiviteter og dermed en særlig tilsynsforpligtelse på mere end 500 depoter.

Tilsynsopgaven vedrørende jordforurening forventes fremover at skulle indgå i amters og kommuners tilsynsindberetninger. Miljøstyrelsen vil i forbindelse med indberetning om miljøtilsynet i 1999 bede amterne udfylde et særligt skema om det førte tilsyn med jordforurening.

1.3 Miljøstyrelsens tilsynsindsats.

Miljøstyrelsen fører tilsyn med nogle nærmere bestemte lovområder og nogle enkelte konkrete virksomheder. Nogle af aktiviteterne er selvstændigt afrapporteret, f. eks. kemikalieinspektionen, hvor der udgives en selvstændig årsberetning.

Miljøstyrelsens tilsyn udføres på de fleste områder i samarbejde med en række andre statslige myndigheder, der også har tilsynsopgaver med de pågældende virksomheder. Det er derfor vanskeligt at opgøre det præcise ressourceforbrug.

 

2.1 Miljøforvaltningen i kommunerne

Fig. 2.1
Antal årsværk til kommunal miljøforvaltning.
Årene 1992 - 1996.


Kommunernes miljøforvaltning, som den afspejles i de årlige tilsynsberetninger, omfatter administration af og tilsyn efter flg. lovgivning:
miljøbeskyttelsesloven, lov om kemikalieaffaldsdepoter, vandforsyningsloven, vandløbsloven og lov om kemiske stoffer og produkter.

Fig. 2.2
Fordeling af årsværk til tilsyn, godkendelser og planlægning.
Årene 1992 - 19961



Kommunens miljøindsats m.h.t. administration af og tilsyn og vejledning efter denne lovgivning omfatter flg. arbejdsfelter: meddelelser af godkendelser efter miljøbeskyttelsesloven § 33, tilsyn - herunder vejledning - og opfølgende arbejde (sagsbehandling), kortlægning og planlægning; f.eks. vandindvindingsplanlægning, spildevandsplanlægning, udarbejdelse af miljøhandlingsplaner m.v.

Et årsværk svarer til én fuldtidsansat medarbejder, der er beskæftiget ved sagsbehandling indenfor disse arbejdsfelter i forbindelse med administrationen af den ovenfor nævnte lovgivning.

De ressourcer, som kommunerne anvender til egentlige driftsopgaver - f.eks. drift af renseanlæg o.l. - er således ikke medregnet.

Fig. 2.3
Fordeling af årsværk til miljøforvaltning på egenforvaltning, MLKE og fremmede tjenesteydelser.
Årene 1992 - 19962


Miljø- og Levnedsmiddelkontrolenhederne løser en række opgaver i forbindelse med den kommunale miljøadministration. Typisk er der tale om analyseopgaver, f.eks. i forbindelse med spildevandstilledning til kommunens spildevandsledninger, kontrol af drikkevand o.l. Egentlige tilsynsopgaver løses også hyppigt af MLKE - f.eks. tilsyn med industrivirksomheder.

Fremmede tjenesteydelser anvendes hovedsagelig i forbindelse med planlægningsopgaver. Udarbejdelse af udkast til vandløbsregulativer er også en opgave, der ofte løses af konsulentfirmaer.

Nogle konsulentfirmaer gennemfører også egentlige tilsynsopgaver f.eks. på landbrugsområdet. Dette sker ofte i form af en egentlig tilsynskampagne, hvor f.eks. alle landbrug i kommunen gennemgås.

Udgifterne til MLKE og fremmede tjenesteydelser er i tilsynsberetningerne omregnet til årsværk. Ved omregningen er et årsværk ansat til 430.000 kr. (excl. moms) - ved omregningen er der således indregnet udgifter til husleje, transport og andre driftsudgifter i forbindelse med miljøopgaverne.

2.2 Godkendelse af virksomheder

Efter miljøbeskyttelsesloven § 33 skal de virksomheder, der er optaget på listen bilagt bekendtgørelsen om godkendelse af listevirksomheder (Milj. min. bekg. nr. 794 af 9. dec. 1991), godkendes af miljømyndighederne.

 

Fig. 2.4
Det pct.-vise forhold mellem godkendte listevirksomheder og registrerede listevirksomheder (ecl. godkendelsespligtige landbrug).
Årene 1994 - 1996.


Frem til ændringen af miljøbeskyttelsesloven i 1992 skulle alene udvidelser af eksisterende godkendelsespligtige virksomheder eller nyoprettede virksomheder godkendes.

I 1992 blev indføjet en bestemmelse om, at samtlige listevirksomheder skal miljøgodkendes, også selv om virksomheden eksisterede før miljøbeskyttelseslovens ikrafttræden i 1974.

Kommunerne er godkendelses og tilsynsmyndighed i forhold til ca. 4.200 egentlige virksomheder og ca. 500 landbrug.

Samtlige listevirksomheder skal være godkendt inden år 2000
Samtlige listevirksomheder skal være godkendt inden år 2000. - Det indebærer, at der fortsat er lidt over 1.000 virksomheder, der skal have en godkendelse.

Man må i den forbindelse være opmærksom på, at der i bekendtgørelsen om indkaldelse af ansøgninger om godkendelse fra bestående listevirksomheder er fastsat særlige tidsfrister for hver enkelt virksomhedstype.

Arten af listevirksomheder i den enkelte kommune har derfor indflydelse på, hvor stor en pct. andel, der skal være godkendt på nuværende tidspunkt.

2.3 Kommunernes tilsynsindsats

Kommunerne anvendte 548 årsværk til tilsynsopgaver i 1996 - det var stort set det samme som i 1995.

 

Fig. 2.5
Fordeling af årsværk til tilsyn på de forskellige virksomhedstyper og "andet".3
For årene 1992 - 1996.


Ved tilsynsopgaver forstås det egentlige tilsyn på virksomheder og landbrug, vejledningsopgaver i forbindelse hermed - f.eks. om ny lovgivning eller introduktion af renere teknologi og miljøstyring - og den efterfølgende sagsbehandling.

Fig. 2.6
Antal årsværk til tilsyn med de forskellige typer tilsynsobjekter.
Årene 1992 - 1996.


Ca. halvdelen af ressourcerne til tilsyn anvendes i forhold til listevirksomheder, virksomheder omfattet af anmelde eller branchebekendtgørelser og landbrug med erhvervsmæssigt dyrehold; d.v.s. de virksomheder og landbrug, der yder brugerbetaling for godkendelser og tilsyn.

Den anden halvdel anvendes til tilsyn med alle de øvrige virksomheder, forretninger og anlæg i kommunerne og med "andet"; f.eks. vandindvinding, spildevandsafledning og en lang række opgaver i øvrigt.

 

Fig. 2.7
Antal tilsynsobjekter for årene 1992 til 1996,
Antal tilsynsobjekter for årene 1992 til 1996,


Som det fremgår af fig. 2.6, anvendes der stort set de samme ressourcer på tilsyn m.v. med listevirksomheder og virksomheder omfattet af henholdsvis anmelde- og branchebekendtgørelser.

Der er imidlertid stor forskel på antallet af disse virksomheder. Ressourceforbruget til tilsyn m.v. med de enkelte virksomhedstyper er således forskelligt.

Antallet af registrerede virksomheder er faldende
Antallet af virksomheder og landbrug har været konstant faldende siden 1992.

Dette afspejler dels en reel udvikling, dels at kommunernes virksomhedsregistre er blevet mere præcise, blandt andet fordi indførelsen af brugerbetaling for tilsyn- og godkendelse i 1994 betød, at de kommunale virksomhedsregistre blev revideret.

Tallene for 1995 og 1996 må således anses for at være et meget præcist udtryk for antallet af virksomheder indenfor de forskellige kategorier.

2.3.1 Virksomhedstilsynet

2.3.1.1 Listevirksomheder

Listevirksomheder er virksomheder, optaget på bilaget til bekendtgørelsen om godkendelse af listevirksomheder. Listevirksomheder er generelt større virksomheder med et betydeligt forureningspotentiale.

Fig. 2.8
Antal listevirksomheder og antal besøgte listevirksomheder i årene 1992 - 1996.

Gradvis forøgelse af tilsynshyppigheden på listevirksomheder frem til 1995.


50% af listevirksomhederne tilses hvert år siden 1995.
Selv om antallet af registrerede listevirksomheder er faldet gennem hele perioden, er antallet af besøgte listevirksomheder ikke faldet tilsvarende. Der er altså sket en gradvis forøgelse af tilsynshyppigheden i forhold til listevirksomheder frem til 1995.

Lidt over halvdelen af listevirksomhederne (ca. 54 %) blev tilset i løbet af henholdsvis 1995 og 1996.

 

Fig. 2.9
Antal tilsynsbesøg på listevirksomheder og håndhævelsesreaktioner i forb. med tilsynsbesøg.
Årene 1992 - 1996
Antal tilsynsbesøg på listevirksomheder og håndhævelsesreaktioner i forb. med tilsynsbesøg.
Årene 1992 - 1996


Antallet af tilsynsbesøg på listevirksomheder er svagt faldende. I gennemsnit modtager de listevirksomheder, der bliver tilset, to tilsynsbesøg årligt.

Ca. hvert fjerde tilsynsbesøg giver anledning til håndhævelsesskridt.
Ca. hvert fjerde tilsynsbesøg på listevirksomheder gav i 1996 anledning til en eller anden type af håndhævelsesreaktion fra tilsynsmyndigheden.

 

Fig. 2.10

Antallet af håndhævelsesreaktioner i forhold til listevirksomheder er faldende.





Antallet af henstillinger er reduceret med mere end 1/3 siden 1992. Antallet af politianmeldelser og forbud er nogenlunde konstant gennem hele perioden (ca. 30 forbud og et tilsvarende antal politianmeldelser).

Antallet af påbud og indskærpelser i 1995 og 1996 er tilsvarende stort set det samme som antallet af påbud i de foregående år, hvor der ikke i tilsynsberetningerne blev skelnet mellem de to håndhævelsesreaktioner.

Ændret opgørelsesmåde m.h.t. "påbud" siden 1995.
Disse er imidlertid væsensforskellige, idet indskærpelser anvendes i forbindelse med overtrædelser af lovens bestemmelser eller vilkår fastsat efter loven, mens påbud er nye krav fra myndighederne til aktiviteter, der indtil da var lovlige. Fra 1995 er der taget højde for dette forhold i tilsynsberetningerne.

2.3.1.2 Virksomheder omfattet af branchebekendtgørelser og anmeldeordning.
Virksomheder omfattet af branchebekendtgørelser er dels pelsdyrfarme, dels autoværksteder. I to bekendtgørelser stilles en række miljømæssige krav til disse to typer virksomheder.

Virksomheder omfattet af anmeldeordningen er optaget på et bilag til Bekendtgørelse om anden virksomhed end listevirksomhed (Miljømin. bekg. nr. 367 af 10. maj 1992).

Der er her hovedsagelig tale om de virksomheder, som gik ud af godkendelsesordningen, da listen over godkendelsespligtige virksomheder blev revideret i 1991. Der er således tale om mindre og mellemstore virksomheder med et vist forureningspotentiale.

 

Fig. 2.11
Antallet af virksomheder omfattet af branchebekendtgørelser og anmeldeordning og antallet besøgte virksomheder. i årene 1992 - 1996.


Stigende tilsynsfrekvens i forhold til virksomheder omfattet af anmelde og branchebekendtgørelser.

Antallet af virksomheder omfattet af anmelde- og branchebekendtgørelser er faldet svagt gennem hele perioden.

Tilsynsindsatsen er derimod ret konstant - og er således udtryk for en vis stigning i tilsynsfrekvens.

 

Fig. 2.12
Antal tilsynsbesøg på virksomheder omfattet af branchebekendtgørelser og anmeldeordning og håndhævelsesreaktioner i forb. med tilsynsbesøg.
Årene 1992 - 1996.
Antal tilsynsbesøg på virksomheder omfattet af branchebekendtgørelser og anmeldeordning og håndhævelsesreaktioner i forb. med tilsynsbesøg.
Årene 1992 - 1996.

Ca. 33 % af virksomheder omfattet af anmelde- og branchebekendtgørelser blev besøgt i 1996.

I 1996 gik der gennemsnitligt ca. tre år mellem tilsynsbesøg på en virksomhed omfattet af anmelde- eller branchebekendtgørelser,

Der gennemførtes lidt over 11.000 tilsynsbesøg på de ca. 9.000 besøgte virksomheder af denne kategori. Billedet er relativt stabilt siden 1993.

Ca. hvert tredje tilsynsbesøg giver anledning til håndhævelsesreaktion.
Siden 1993 har tilsynsbesøgene i omkring 3.500 tilfælde ført til en eller anden form for håndhævelsesindsats - d.v.s. at hvert tredje tilsynsbesøg afdækker et eller andet forhold, som påtales eller ændres af miljømyndighederne.

 

Fig. 2.13
Håndhævelsesreaktioner overfor virksomheder omfattet af branchebekendtgørelser og anmeldeordning. Årene 1992 - 1996.


Henstillinger er - ligesom i forhold til listevirksomheder - langt den hyppigste form for håndhævelsesreaktion i forhold til disse virksomheder.

Ligesom for listevirksomhederne blev indskærpelser og egentlige påbud frem til 1995 regnet i én og samme gruppe som "påbud", selv om de som tidligere anført dækker over to væsensforskellige håndhævelsesreaktioner. Fra 1995 er de to håndhævelsesreaktioner blevet opgjort hver for sig.

Antallet af påbud og indskærpelser for 1995 og 1996 svarer dog stort set til antallet af påbud i årene før.

2.3.1.3 Andre virksomheder og anlæg
Der er her tale om virksomheder, der ikke er omfattet af de bekendtgørelser, som er nævnt ovenfor. Det drejer sig om mindre virksomheder, værksteder, forretninger, restaurationer m.v. - alt sammen virksomheder, der hovedsagelig har et mindre, lokalt forureningspotentiale.

Fig. 2.14
Antal tilsynsbesøg på "andre virksomheder" og antal registrerede virksomheder og anlæg.
Årene 1992 - 1996.


Antallet af "andre virksomheder" kan ikke betragtes som absolut. Det er snarere et udtryk for, hvor mange af disse virksomheder, myndighederne løbende er kommet i kontakt med, og som derfor er blevet registreret i kommunens virksomhedsregister. Stigningen i antallet af sådanne virksomheder er et udtryk for dette forhold.

Antallet af besøgte virksomheder ligger konstant på ca. 10.000 pr. år. Disse tilsynsbesøg skyldes ofte naboklager.

 

Fig. 2.15
Art og antal af håndhævelsesreaktioner i forhold til "andre virksomheder og anlæg". Årene 1992 - 1996.


Antallet af håndhævelsesreaktioner i forhold til disse virksomheder ligger nogenlunde stabilt i de sidste tre år.

2.3.2 Landbrugstilsynet

Oplysningerne her drejer sig om tilsynet med landbrug med erhvervsmæssigt dyrehold - d.v.s. i praksis alle landbrug med over tre dyreenheder.

 

Fig. 2.16
Antal landbrug med erhvervsmæssigt dyrehold og antallet af besøgte landbrug i årene 1992 - 1996.


Svagt stigende tilsynsfrekvens i forhold til landbrug med erhvervsmæssigt dyrehold.

Antallet af landbrug med erhvervsmæssigt dyrehold har været faldende siden 1992, men har i 1995 og 1996 været stabilt. Antallet af besøgte landbrug falder ikke i takt med faldet i antallet af registrerede landbrug - dermed er der tale om en - svagt - stigende tilsynsfrekvens.

Ca. 25% af landbrug med erhv. dyreh. besøges hvert år.
I 1996 blev landbrug med erhvervsmæssigt dyrehold besøgt ca. hvert fjerde år i gennemsnit.

 

Fig. 2.17
Antal tilsynsbesøg på landbrug med erhvervsmæssigt dyrehold og antallet af håndhævelsesreaktioner. Årene 1992 - 1996


Ca. hvert tredje tilsynsbesøg giver anledning til håndhævelsesreaktioner.
Antallet af tilsynsbesøg på landbrugene er faldende - antallet af håndhævelsesreaktioner er nogenlunde stabilt i årene 1993 1994 og 1996.

I 1995 er der en markant stigning i håndhævelsesreaktionerne i forhold til landbrug med erhvervsmæssigt dyrehold.

Det skyldes, at kommunerne har påtalt, at de ved årsskiftet 1994/95 kun havde modtaget ca. 60% af de opgørelser over tilstrækkelig opbevaringskapacitet, som skulle have været indgivet til kommunerne ved årsskiftet.

 

Fig. 2.18
Antal og art af håndhævelsesreaktioner i forhold til landbrug med erhvervsmæssigt dyrehold. Årene 1992 - 1996.


Som det ses, er det især henstillinger og indskærpelser, som kommunerne i 1995 bragte i anvendelse for at få de manglende opgørelser ind.

Antallet af påbud og indskærpelser for 1996 svarer stort set til antallet af påbud i årene før (med undtagelse af 1995).

Den lille stigning i 1996 må ses som en afsluttende opfølgning af håndhævelsen af opbevaringskravene.

Indberetning om tilsyn med landbrug med under 9 mdr.s opbevaringskapacitet.
I 1996 blev kommunerne for første gang bedt om at redegøre særskilt for tilsynet med erhvervsmæssige dyrehold, hvor den tilstrækkelige opbevaringskapacitet var under 9 måneder.

Introduktionen af denne opgørelse skal ses i sammenhæng med minimumskravene til tilsynet (se afsnit 1).

Ikke alle kommuner har disse oplysninger for 1996, da Miljøstyrelsen ikke har haft mulighed for at varsle kommunerne i tilstrækkelig god tid om, at tilsynsindberetningerne for 1996 også ville dreje sig om disse forhold.

Ca. 2.000 landbrug har under 9 måneders opbevaringskapacitet svarende til ca. 5 %.

2.3.3 Tilsyn med "andet"

Tilsyn med "andet" dækker over en lang række tilsynsopgaver:

tilsyn med privat vandforsyning

tilsyn med badevand

tilsyn med udledning af spildevand

tilsyn i forbindelse med jordforurening

gene- og klagesager

tilsynet efter en lang række bekendtgørelser m.v.

 

Fig. 2.19
Antal årsværk til tilsyn med "Andet", 1996


Ressourcerne til tilsyn med "Andet" udgør en meget væsentlig del af den kommunale miljøforvaltning. Ressourceforbruget her har været stigende frem til 1995.

 

Fig. 2.20
Håndhævelsesreaktioner i forbindelse med tilsyn med "Andet". !992 - 1996.

2.3.4 Brugerbetaling

I 1995 var der 24 kommuner, hvor den opkrævede brugerbetaling var større end de udgifter, som kommunen havde haft i forbindelse med tilsyn og godkendelse af de virksomheder og landbrug, der ydede brugerbetaling (se "Miljøtilsyn 1995", der blev publiceret i foråret 1997).

Brugerbetalingen dækker på landsplan ca. 50% af udgifterne i forbindelse med tilsyn og godkendelse efter miljøbeskyttelsesloven af de virksomheder og landbrug, der betaler denne brugerbetaling.

Da det er i modstrid med principperne bag brugerbetaling, hvis kommunen over en længere periode har overskud i forbindelse med opkrævning af brugerbetaling, bad Miljøstyrelsen i 1997 de 24 kommuner om en særlig redegørelse om, hvorledes kommunen ville bringe dette forhold i orden.

Af kommunernes redegørelse fremgår det, at kommunerne har opprioriteret tilsynet - enten i 1996, 1997 eller fra 1. januar 1998 således, at der bliver et korrekt forhold mellem brugerbetaling og omkostninger ved tilsyns- og godkendelsesvirksomhed. Enkelte kommuner henviser til, at de ikke har indberettet korrekt i 1996, og at deres dækningsgrad således ikke er over 100%.

Nogle af de 24 kommuner vil fortsat have et overskud på brugerbetalingen i 1996, fordi forholdene først bliver rettet op i 1997 eller 1998.

Miljøstyrelsen har taget samtlige redegørelser til efterretning.

 

3.1 Miljøtilsynet i amtskommunerne

Tilsynsopgaver
Amternes tilsyn omfatter a-mærkede listevirksomheder, vindmøller, renseanlæg samt kommunalt drevne virksomheder.Desuden fører amterne tilsyn med registrerede affaldsdepoter og med deponeringer i råstofgrave.
Amterne fører endvidere tilsyn med miljøtilstanden omgivelserne, dvs. i vandløb, søer og kystnære havområder samt i luft, jord og grundvand.


Ressourceforbrug

Den samlede ressourceanvendelse i 1996 til dette tilsyn (inkl. udarbejdelse af godkendelser) udgjorde for de 14 amter samt Københavns og Frederiksberg kommuner ialt 429 årsværk, Desuden anvendtes ialt 99,5 mio. kr. til fremmede tjenesteydelser.

Med en ansat bruttoudgift på 430.000 kr. pr. årsværk beløber de samlede omkostninger til amternes tilsyn i 1996 sig til ialt ca. 284,1 mio. kr., som fordeler sig på de enkelte tilsynsområder således:

Virksomhedstilsyn 91,3 mio. kr.
Tilsyn m. renseanlæg 21,4 mio. kr.
Recipienttilsyn 131,9 mio. kr.
Andet tilsyn (inkl. vindmøller) 39,6 mio. kr.

Fig. 3.1 viser fordelingen af de samlede anvendte ressourcer på tilsynsområderne.



Fig. 3.1
Fordeling på tilsynsområder af omkostninger til tilsyn i 1996.


Det fremgår, at omkostningerne til recipienttilsynet og virksomhedstilsynet udgjorde henholdsvis knapt halvdelen og en trediedel af de anvendte ressourcer.

Ses der alene på forbruget af årsværk i forvaltningerne, anvendes der stort set samme antal årsværk til recipienttilsynet og til virksomhedstilsynet, hvilket svarer til situationen i 1995.

Fordelingen af årsværk på tilsynsområderne er vist i fig. 3.2.

Fig. 3.2
Årsværkforbrug i 1995 og 1996, hhv. fordelt på tilsynsområder og ialt.


Det samlede antal årsværk til tilsyn er i perioden steget fra 421 årsværk i 1995 til 429 årsværk i 1996, dvs. med ialt 8 årsværk.

Fordelingen af udgifterne i kr. til fremmede tjenesteydelser er vist i fig. 3.3.

Fig. 3.3
Udgifter i kr. til fremmede tjenesteydelser i forbindelse med miljøtilsynet i 1996.


De samlede udgifter på 99,5 mio. kr. i 1996 er en stigning på ca. 9 mio. kr. i forhold til udgifterne i 1995.
Det fremgår af fig. 3.3, at recipienttilsynet, herunder analyseudgifter, udgør ca. 60 % af de samlede udgifter til fremmede tjenesteydelser.



Virksomhedstilsynets omfang.

3.2 Amtskommunernes virksomhedstilsyn

Amternes virksomhedstilsyn omfatter tilsynet med samtlige registrerede virksomheder, for hvilke amterne er tilsynsmyndigheder, dvs. private a-mærkede listevirksomheder samt alle kommunalt drevne listevirksomheder og ikke-listevirksomheder. Udarbejdelse af godkendelser af listevirksomheder er indeholdt i tilsynet.

Ressourcer til virksomhedstilsyn.
Til virksomhedstilsynet i 1996 anvendte amterne ialt 183 årsværk i forvaltningerne og 12,6 mio. kr. til fremmede tjenesteydelser - svarende til 29 årsværk - dvs. ialt 212 årsværk, hvilket er en stigning på 10 årsværk i forhold til 1995.
Fig. 3.4 viser fordelingen af de anvendte tilsynsressourcer på de enkelte amter.

Fig. 3.4
Amternes årsværk til virksomhedstilsyn og udgifter til fremmede tjenesteydelser omregnet til årsværk 1996.



Registrerede virksomheder og tilsynsbesøg.
Variationerne i ressourceforbruget amterne imellem afspejler i vidt omfang variationerne i antallet af registrerede virksomheder i de enkelte amter.

Antallet af virksomheder i de enkelte amter er vist i fig. 3.5, som samtidigt viser det antal heraf, der blev tilset i 1996.


Fig. 3.5
Antal registrerede og besøgte virksomheder i hvert amt 1996.


På landsplan udgjorde de amtsligt registrerede virksomheder i 1996 ialt 3.865 virksomheder, hvilket - jf. fig. 3.6 - er en stigning i forhold til året før. Forøgelsen omfatter ialt 367 virksomheder.


Fig. 3.6
Totale antal amtsligt registrerede virksomheder og antal besøgte virksomheder i årene 1994 -96.


Ialt blev ca. 58 % af de registrerede virksomheder tilset i 1996, hvilket er 5 % under 1995-niveauet.

Listevirksomheder og tilsynsbesøg.
Af de registrede virksomheder udgjorde listevirksomhederne ialt 2.729 virksomheder i 1996, hvilket er er en svag stigning - omfattende 22 virksomheder - i forhold til antallet i 1995.

Af listevirksomhederne alene blev 72 % tilset i 1996, hvilket - jf. fig. 3.7 - svarer til niveauet i 1996.

Fig. 3.7
Totale antal a-mærkede listevirksomheder og antallet besøgte heraf i årene 1994 - 96.

Totale antal a-mærkede listevirksomheder og antallet besøgte heraf i årene 1994 - 96.



Mange listevirksomheder blev dog tilset flere gange årligt. Således udførte amterne 1996 i alt 4.117 tilsyn på listevirksomhederne.

Myndighedsreaktioner.
Tilsynet med listevirksomhederne i 1996 foranledigede amterne til 1.505 myndighedsreaktioner, herunder henstillinger, indskærpelser, påbud, forbud og politianmeldelser. Sammenholdt med antallet af tilsyn på listevirksomhederne svarer det til, at 37 % af tilsynsbesøgene gav anledning til en af de nævnte reaktioner.

Dermed steg myndighedsreaktionerne med 17 % i forhold til 1995, hvor tilsynet foranledigede 1.289 t, svarende til, at 30 % af tilsynene gav anledning til en myndighedsreaktion.

Der er dog stor variation i reaktionshyppigheden amterne imellem, hvilket er vist på fig. 3.8, hvor hyppigheden af reaktioner er vist procentuelt i forhold til tilsynsbesøg på listevirksomhederne.

Fig. 3.8
Håndhævelsesreaktioner i % af amternes tilsynsbesøg på listevirksomheder 1996.



Det samlede antal myndighedsreaktioner i forbindelse med tilsyn på listevirksomheder og reaktionernes fordeling på anvendte håndhævelsesskridt mv. var for 1996 følgende:
Henstillinger ialt 759
Indskærpelser ialt 676
Påbud/forbud ialt 70
Politianmeldelser ialt 33
Håndhævelsesskridt ialt 1.538

Antallet af påbud, forbud og politianmeldelser faldt i forhold til 1995, hvor der blev meddelt i alt 81 påbud eller forbud og indgivet 35 politianmeldelser.

Den procentuelle fordeling af de anvendte håndhævelsesskridt er vist på fig. 3.9 herunder. Det fremgår, at ca. halvdelen af myndighedsreaktionerne drejer sig om henstillinger. Kun i 2 % af tilfældende sker politianmeldelse.


Fig. 3.9
Fordeling af myndighedsreaktioner på håndhævelsesskridt 1996.

Fordeling af myndighedsreaktioner på håndhævelsesskridt 1996.

3.3 Tilsyn med renseanlæg

Baggrund
Siden 1974 har amterne ført tilsyn med de kommunale spildevandsanlæg. I 1986 vedtog Folketinget en beslutning om, at alle ulovlige udledninger skulle stoppes-. Dette førte til, at det i 1986 mellem Mil-jøstyrel-sen og Amts-råds-for-eningen blev aftalt, at amterne fremover årligt skulle indbe-rette tilsyns-resulta-terne for de kommu-nale spilde-vands-an-læg til Miljøstyrelsen. I 1987 indbe-rettede amterne for første gang resulta-terne af tilsynet med de kommu-nale rensean-læg og ind-satsen for at få stoppet de ulovlige udledninger. Denne indberetning har nu foregået i 10 år, og de seneste resultater, der vedrører 1996, er indberettet i 1997.

3.3.1 Tilsynsindberetningen 1996

Indberetningen
De indberettede data fra amtskommunerne indeholder oplysninger om antallet af kommunale renseanlæg i hvert amt. For hvert renseanlæg oplyses antallet af besøg, indløbsprøver og udløbs-prø-ver. Amtet oplyser, om der er over-skridelser i forhold til de fastsatte krav og - såfremt dette er tilfældet - hvilke konse-kvenser, det har haft for recipienterne. Som en del af tilsynet indbe-rettes yderligere, hvilke sanktioner amterne har fore-taget, når et anlæg ikke har overholdt kravværdierne.

Recipientpåvirkning
Med hensyn til påvirkningen af recipienterne skelnes mellem følgende fire kategorier:

1 En påvirkning, der vurderes at have en betydning generelt for vandkvaliteten i recipientområdet, hvortil det udledes.

2 En påvirkning, der vurderes at have betydning for vandkvaliteten i en større, men begrænset del af recipientområdet, hvortil det ud-ledes.

3 En påvirkning, der vurderes kun at have betydning for vandkvalite-ten lokalt omkring udledningsstedet.

4 Ingen påvirkning.

Håndhævelse
I indberetningen er der ydermere skelnet mellem fire typer håndhævelse i forbindelse med overskridelse af udledningskravene. Disse betegnes retlig lovliggørelse, henstilling, påbud/indskærpelse og politianmeldelse.

"Andet"
For nogle renseanlæg med kravoverskridelse har amtet skønnet, at der ikke var tilstrækkeligt grundlag for - eller at det ikke var hensigtsmæssigt - at håndhæve de stillede krav. For sådanne anlæg er der typisk oplyst følgende i indberetningen:

anlægget er under indkøring, ombygning, reparation eller udbygning.
anlægget er nedlagt i løbet af 1996 eller skal nedlægges i 1997.
kravoverskridelsen er under behandling
fornyelse af udledningstilladelsen behandles
amtet har vurderet, at overskridelsen er af underordnet betydning
amtet har ikke tilstrækkeligt med analyser til at kunne vurdere, om der er sket kravoverskridelse
amtet har vurderet, at kommunen på eget initiativ har forbedret forholdene, så yderligere overskridelser ikke forventes at ville ske
der har været tale om uhensigtsmæssige driftsforhold.

Det skal bemærkes, at der for nogle få anlæg med registreret overskridelse ikke er angivet, hvordan tilsynsmyndigheden har reageret eller årsagen til den manglende reaktion.

3.3.2 Resultater af indberetningen

Tilsynsbesøg
I tilsynsindberetningen er der i alt registreret 1.285 kommunale renseanlæg, og i 1996 er der af amterne gennemført 2.473 tilsynsbesøg på 1.227 af disse anlæg svarende til, at anlæggene gennemsnitligt er besøgt ca. 2 gange om året. Antallet af renseanlæg stemmer overens med det antal, der er registreret i overvågningsprogrammet.

Antal prøver
Amtskommunerne har i alt udtaget 1.579 indløbsprøver og 3.082 udløbsprøver svarende til, at der i gennemsnit er udtaget 1,3 indløbsprøve og 2,5 udløbsprøve pr. besøgt anlæg. Det skal dog bemærkes, at der ikke på alle besøgte anlæg er foretaget både en udløbsprøve og en indløbsprøve.

Kommunernes egenkontrol
Udover amternes tilsynskontrol har kommunerne gennemført egenkontrol, således at det samlede antal afløbsprøver andrager ca. 13.000.

Kontrolberegning
Af de 1.285 kommunale renseanlæg er der på de 1.106 foretaget en kontrolberegning af, om udledningstilladelsens stillede vilkår overholdes. Resultaterne viser, at der på 337 anlæg er overskridelse af et eller flere krav, svarende til 26 % af det totale antal kommunale renseanlæg, og svarende til 30 % af kommunale renseanlæg med kontrollerede krav.

Grunden til, at ikke alle renseanlæg med en meddelt udledningstilladelse er blevet kontrolleret, er enten, at anlægget er blevet nedlagt i kontrolperioden (1996), at der er for få analyseværdier til at kunne foretage en acceptabel beregningsanalyse, eller at der til anlægget ikke er stillet krav.

Af figur 3.10 fremgår antallet af kommunale renseanlæg og tilsvarende antallet af renseanlæg med kravoverskridelser, opdelt på amter.


Fig. 3.10
Totale antal kommunale renseanlæg og antal anlæg med kravoverskridelser, 1996.






Overskridelser
Antallet af overskridelser i procent af antal anlæg med kontrollerede krav var fra 1989 til 1995 faldet fra 39% til 25%, men er i 1996 steget til 30 %. Fig.3.11 viser antallet af anlæg med kontrollerede krav og antallet af renseanlæg med overskridelser for perioden 1989-1996 for hele landet.



Fig. 3.11
Udviklingen i det totale antal kommunale renseanlæg med kontrollerede krav og antallet af anlæg med overskridelser, 1989- 1996.
Udviklingen i det totale antal kommunale renseanlæg med kontrollerede krav og antallet af anlæg med overskridelser, 1989- 1996.




Som det fremgår af fig. 3.11, er antallet af anlæg med kontrollerede krav i 1996 ikke faldet markant i forhold til året før. Antallet af anlæg med overskridelser er for første gang blevet større i forhold til året før.

Recipientpåvirkning
Som en del af indberetningen har amterne vurderet, hvilke påvirkninger kravoverskridelserne har på recipienterne. Recipientpåvirkningen fordeler sig procentmæssigt som følgende:

1) < 1% (1 anlæg) er angivet med en påvirkning, der vurderes at have en betydning generelt for vandkvaliteten i recipientområdet, hvortil det udledes.

2) 6 % (19 anlæg) af overskridelserne er angivet med en påvirkning, der vurderes at have betydning for vandkvaliteten i en større, men begrænset del af recipientområdet, hvortil det ud-ledes.

3) 47 % (149 anlæg) af overskridelserne er angivet med en påvirkning, der vurderes kun at have betydning for vandkvalite-ten lokalt omkring udledningsstedet.

4) 46 % (143 anlæg) af overskridelserne er vurderet ikke at have nogen påvirkning.

I forhold til 1995 er der sket en ændring af procentandelene i kategori 3 og 4. Andelen af anlæg, hvor overskridelserne er angivet med en påvirkning, der vurderes kun at have betydning for vandkvaliteten lokalt omkring udledningsstedet, er faldet fra 61 % til 47 %, mens andelen af anlæg, hvor overskridelserne er vurderet ikke at have nogen påvirkning er steget fra 33 % til 46 %.

Storstrøms Amt har i lighed med sidste år ikke vurderet effekterne på recipienterne af overskridelserne af kravværdierne på spildevandsudledningerne fra de kommunale renseanlæg. Det drejer sig om 25 anlæg, hvor der således ikke er angivet recipientpåvirkning. Disse anlæg indgår således ikke i beregningen af den procentvise fordeling af overskridelsernes recipientpåvirkning.

Håndhævelse
På baggrund af amternes vurdering af overskridelsernes størrelse og deres påvirkning af vandområderne følges op overfor de anlæg, der overskrider. Der er i alt meddelt 228 håndhævelser i form af henstilling, påbud, indskærpelse, retlig lovliggørelse og politianmeldelse. For de resterende 109 anlæg er der tale om forhold som beskrevet under kategorien "Andet"

På nedenstående fig. 3.12 fremgår, hvorledes håndhævelserne fordeler sig på disse.


Figur 3.12
Håndhævelsernes fordeling i forhold til antallet af overskridelser, 1996.

Henstilling dominerer
I 1996 har amterne foretaget følgende håndhævelser:

144 anlæg (42%) har fået henstillinger
11 anlæg (3%) har fået påbud
65 anlæg (19%) har fået indskærpelser
12 anlæg (3%) har fået retlige lovliggørelser
2 anlæg (<1%) er politianmeldt
103 anlæg (32 %) er kommenteret svarende til kategorien "Andet" enten via tilsynsindberetningsskemaerne eller via amternes tilsynsrapporter.

Det skal bemærkes, at nogle amter har angivet flere håndhævelser til samme anlæg. Her er der i ovenstående kun medtaget en håndhævelse pr. anlæg. Det drejer sig typisk om anlæg, der først har fået en henstilling og så senere indenfor samme år har fået påbud eller indskærpelse.

3.3.3 Kravoverholdelse

Overskridelse flere år i træk
Som det fremgår af ovenstående, har 337 kommunale renseanlæg i 1996 overskredet deres udledningstilladelse. Af de 337 anlæg har 150 renseanlæg overskredet deres udledningstilladelse i 2 år eller mere. Det vil modsat sige, at 187 renseanlæg kun har haft overskridelse i 1996 og ikke i 1995. Dette udelukker ikke, at et anlæg på et tidligere tidspunkt kan have overskredet udledningstilladelsen.

Af nedenstående tabel, fig. 3.13 fremgår antallet af renseanlæg, der har overskredet i 2,3,4 og mere end 5 år i træk fordelt amtsvis. Tilsvarende fremgår antal anlæg med engangsoverskridelse, dvs. i 1996.


Fig. 3.13
Anlæg med overskridelser i mere end fem år i træk ned til enkeltoverskridelser i 1996.


Som det fremgår af tabellen, fig. 3.13 er der 85 anlæg, der har overskredet deres udledningstilladelse i 3 år i træk eller mere. (Tabellen viser en mindre uoverensstemmelse i forhold til den tilsvarende tabel i "Punkt-
kilder 1996")

Udelukkelse af parametre
Udelukkes de anlæg, hvor overskridelsen skyldes parametre, som er mere driftsbetingede end recipientbetingede såsom bundfald efter 2 timer, iltindhold, iltmætning, vandføring, er der tale om i alt 309 anlæg ud af de 337, der overskrider deres udledningstilladelse.

Baggrunden for at foretage ovennævnte undersøgelse af, om overskridelserne skyldes driftsbetingede eller recipientbetingede parametre, er, at der til nogle anlæg i dag er stillet krav, som reelt ingen større betydning har for miljøet, men ved en overskridelse vil føre til et udsagn om, at anlægget udleder ulovligt.

Et særligt forhold, der kan være medvirkende til, at antallet af overskridelser er steget, er den strenge vinter ved årsskiftet 95/96.

Det fremgår af amternes indberetninger, at mange anlæg har overskredet kravene for ammoniak+ammonium-N som følge af lave temperaturer i de første måneder af året.

Sådanne ekstremt kolde perioder kan bevirke, at anlægget i netop disse perioder ikke fungerer optimalt og derfor eventuelt ikke kan overholde udledningstilladelsen. Det kan derfor være relevant at foretage en vurdering af, hvor mange anlæg, der ville have overskredet, hvis man ud over de anlæg, hvor overskridelsen skyldes ovennævnte driftsbetingede parametre, tillige udelukker anlæg, hvor ammoniak+ammonium-N er overskredet. Ved en sådan udelukkelse ville 216 ud af de 337 renseanlæg overskride deres udledningstilladelse.

Det er dog ikke alle overskridelserne af ammoniak+ammonium-N, der er forårsaget af vinterkulden. Det skønnes, at ca. 270 (svarende til 24 % af anlæg med kontrollerede krav) af de 337 anlæg ville have overskredet deres udledningstilladelse, hvis der ud over de driftsbetingede parametre ses bort fra de overskridelser af ammoniak+ammonium-N, der alene må antages at være forårsaget af de lave temperaturer.

3.3.4 Konklusion.

Sammenfattende kan det af amternes indberetninger konstateres, at det i 1996 var 30 %, svarende til 337 af renseanlæggene, der ikke overholdt deres udledningstilladelse.

Den nærmere analyse af de 337 ulovlige udledere viste, at heraf havde 187 anlæg overskredet et eller flere krav i det seneste år, dvs. i 1996, 65 anlæg i hvert af de seneste 2 år, 36 anlæg i hvert af de seneste 3 år, 14 anlæg i hvert af de seneste 4 år og 35 i hvert af de seneste 5 år eller mere

Antallet af anlæg med overskridelser er for første gang blevet større i forhold til året før, og der er således efter Miljøstyrelsens opfattelse fortsat et alt for stort antal overskridelser. Selv, når der tages højde for særlige forhold, er der tale om en helt utilfredsstillende situation.

3.3.5 Miljøstyrelsens opfølgning på overskridelserne.

Miljøstyrelsen opfordrede i "Miljøtilsyn 1994" amterne til en skærpet opmærksomhed på de håndhævelsesmæssige krav til tilsynet med de kommunale renseanlæg. Da "Miljøtilsyn 1994" først fremkom ultimo 1995 havde amterne imidlertid ikke fuldt ud kunnet inddrage udmeldingeerne fra "Miljøtilsyn 1994" i deres håndhævelsespraksis i forbindelse med tilsynet i 1995.

I "Miljøtilsyn 1995 anviste Miljøstyrelsen en række løsningsmuligheder gående på retlig lovliggørelse eller politianmeldelse.

Med hensyn til lovliggørelse lagde Miljøstyrelsen blandt andet op til, at anlæg, hvortil der er stillet krav, som er mere driftsbetingede end recipientbetingede, bør gives en revideret udledningstilladelse, således at disse mere driftsbetingede krav gøres vejledende og dermed ikke skal retshåndhæves.

Endvidere stillede Miljøstyrelsen krav om, at amterne i forbindelse med tilsynsindberetningen i 1997 for tilsynsåret 1996 for samtlige anlæg, der havde overskredet i 2 år i træk eller mere, nærmere skulle angive begrundelse for overskridelsen og recipientpåvirkningen i samtlige år.

Endelig oplyste Miljøstyrelsen i "Miljøtilsyn 1995", at styrelsen, såfremt der i 1996 er sket ulovlig udledning fra et renseanlæg 3 år i træk eller mere eller såfremt der i 2 år i træk er sket udledning fra et renseanlæg med recipientpåvirkning af kategori 1 eller 2 til følge, agtede at indkalde det tilsynsførende amt til en drøftelse af forholdet samt drøftelse af, hvilke skridt amtet har taget til forebyggelse af yderligere ulovlig udledning fra anlægget.

Møde med amterne
Da et stort antal tilsynsførende amter havde renseanlæg med flerårige kravoverskridelser, indkaldte Miljøstyrelsen i december 1997 amterne til et fællesmøde, hvor man drøftede problemerne. I lyset af den fortsat utilfredsstillende og uholdbare situation lagde Miljøstyrelsen op til skærpet opmærksomhed og hurtigere reaktioner over for manglende overholdelse af kravene.

Miljøstyrelsens tiltag
Miljøstyrelsen vil pålægge amterne, at de senest 1. september 1998 skal orientere Miljøstyrelsen om, hvorvidt de anlæg, der har overskridelser i 1997 + de 3 foregående år, enten er retlig lovliggjort eller politianmeldt.

Miljøstyrelsen vil på baggrund af amternes redegørelser tage stilling til, hvorvidt styrelsen selv skal foretage politianmeldelse for de anlægs vedkommende, hvor der ikke i fornødent omfang senest 1. september 1998 er sket retlig lovliggørelse eller politianmeldelse. Endvidere vil styrelsen vurdere, hvorvidt styrelsen skal rette henvendelse til Indenrigsministeriet med anmodning om undersøgelse af, hvorvidt der for de pågældende amter foreligger embedssvigt jf. styrelsesloven.

 

3.4 Tilsyn med vandløb og søer

Tilsynet med vandløb og søer har til formål at tilvejebringe grundlaget for en vurdering af miljøtilstanden i vandområderne, herunder en vurdering af, hvorvidt tilstanden er i overensstemmelse med de målsætninger med tilhørende kvalitetskrav, der er fastlagt i regionplanerne.

3.4.1 Tilsyn med vandløb

Biologisk bedømmelse af vandløbene
Amternes tilsyn med miljøtilstanden i et vandløb sker bl.a. gennem undersøgelser af sammensætningen af smådyrsfaunaen i vandløbet. Derved fås et billede af et vandløbs miljøtilstand, herunder om der er belastning med organisk stof, idet de forskellige smådyr stiller artsspecifikke krav til en række fysiske og kemiske forhold. Tilstedeværelsen og sammensætningen af smådyr kan dermed anvendes som indikator for vandløbets miljøtilstand.

Bedømmelsesmetoder
Uanset de anvendte metoder til bedømmelse af smådyrssammensætningen kan være forskellige amterne imellem, er principperne i metoderne identiske. Ud fra smådyrssammensætningen klassificeres vandløbene efter forureningsgraderne I til IV. Forureningsgrad I angiver det uforurenede vandløb, og klasse IV angiver det stærkt forurenede vandløb.

Stationsantal i 1996 og faunaklasser
I 1996 blev miljøtilstanden via undersøgelser af forureningsgraden bedømt på i alt 7.045 vandløbsstationer, men det var kun muligt at foretage biologisk bedømmelse på i alt 5.981 stationer, idet smådyrsfaunaen på de resterende stationer var forarmet på grund af udtørring, ok-ker, pesticider osv.

Lille målsætningsopfyldelse
Kun 38 % af de stationer, hvor det var muligt at foretage en bedømmelse af smådyrssammensætningen, opfyldte målsætningen på landsplan i 1996. Påvirkning af vandløb i form af udtørring, dårlige fysiske forhold m.v. vil afstedkomme, at målsætningskrav til smådyrssammensætning ikke kan opfyldes. Sådanne ubedømmelige stationer bør fremover registreres med manglende målsætningsopfyldelse.

Vandløbenes miljøtilstand i 1996
Acceptabel miljøtilstand, dvs. forureningsgrad I, I-II og II, blev registreret på 34% af vandløbsstationerne i det regionale tilsyn i 1996. Forureningsgrad II-III, som er en overgangsform mellem et rent og et forurenet vandløb, var mest hyppig og blev konstateret på 39% af vandløbsstationer-ne. 9% af stationerne var stærkt forurenede dvs., forureningsgrad IV. Fordelingen af forureningsgrader i amterne ses på fig. 3.14 og tabellen, fig. 3.15.



Fig. 3.14
Fordeling af forureningsgrader i 1996 fra det regionale tilsyn.
Fordeling af forureningsgrader i 1996 fra det regionale tilsyn.



Fig. 3.15
Fordeling af forureningsgrader i de enkelte amter.

	Forureningsgrad						Ikke
Amt	I	I-II	II	II-III	III	III-IV		IV	bedømt
Københavns kom.	0	0	0	1	1	4		3	0
København	0	0	0	13	13	22		5	1
Frederiksborg	1	8	15	226	71	23		13	63
Roskilde	1	1	2	70	19	21		8	5
Vestsjælland	0	5	82	129	32	12		11	111
Storstrøm	6	9	38	247	92	114		379	71
Bornholm	0	6	15	23	0	0		0	1
Fyn	27	81	179	201	53	12		27	302
Sønderjylland		**23	156	203	34	**31			143
Ribe*	-	-	-	-	-	-		-	-
Vejle	42	67	166	170	10	9		13	92
Ringkøbing	8	68	168	228	48	8		6	70
Århus	52	129	414	495	171	116		75	140
Viborg	1	3	95	105	9	9		8	4
Nordjylland	2	26	160	232	66	23		11	61
Hele landet	140	426	1.490	2.343	619	404		559	1.064

* Kun foretaget forureningsbedømmelser omkring renseanlæg og dambrug og derfor ikke medtaget.
** Data for faunaklasse I og I-II samt III-IV og IV er sammenlagt.

Rene vandløb med forureningsgrad II eller bedre blev fundet på 44% af de undersøgte stationer vest for Storebælt i det regionale tilsyn i 1996 (Fig.3.15). På Sjælland og Lolland-Falster havde kun 10% af stationerne forureningsgrad II eller bedre. De helt upåvirkede vandløb med forureningsgrad I er ligeledes mere hyppige i Jylland/Fyn end på Sjælland/Lolland-Falster.

Vandkvaliteten
Ses der alene på vandkvaliteten i vandløbene er denne forbedret i mange amter, især som følge af en udbygget og mere effektiv spildevandsrensning. Små vandløb har dog fortsat dårlig vandkvalitet, og målsætningen her er ofte ikke opfyldt, hvilket primært skyldes utilstrækkeligt renset spildevand fra spredt bebyggelse. Lovæn-dringen i 1997 om spildevandsrensning i det åbne land har skabt grundlaget for, at problemet med ud-ledning af spildevand i det åbne land kan løses, således at målsæt-ningen i især mindre vandløb i de kommende år i højere grad kan forventes opfyldt.

Fysiske forhold
Mange rentvandskrævende smådyr stiller store krav til levesteder, herunder til vandløbenes fysiske form. Et fravær af rentvandskrævende arter betyder derfor ikke nødvendigvis, at vandløbet er forurenet, men kan skyldes, at de fysiske forhold i vandløbet er for dårlige som levesteder for smådyrene. For mange vandløb skyldes den manglende målsætningsopfyldelse netop dårlige fysiske forhold som følge af hårdhændet vedligeholdelse, udretning, opstemninger, sandvandring m.v.


For at vandløbene på sigt kan opfylde de fastsatte målsætninger er det vigtigt at øge indsatsen for at forbedre de fysiske forhold i vandløbene. Sådanne forbedringer kan ske ved ændring af vedligeholdelsen til mere miljøvenlige former, etablering af gydebanker for laksefisk, udlægning af store sten og tilbageføring af regulerede vandløbsstrækninger til snoede forløb.

Miljøfremmede stoffer
Flere amter er nu som led i tilsynet begyndt at undersøge vandløbene for pesticider. Eksempelvis har Fyns Amt i perioden 1994-96 undersøgt for 90 forskellige pesticider og derivater heraf i vandløb og dræn. Der blev fundet 30 forskellige stoffer, hovedsageligt fra ukrudtsmidler. I Fyns Amt er dyrelivet på 44 registrerede vandløbsstationer i 1996 forarmet som følge af pesticidforurening.

Tilsyn med fiskebestande
Mange amter har i 1996 gennemført undersøgelser af fiskebestande i vandløb med fiskevandsmålsætninger.

Tilsynsstrategi i vandløb
Det biologiske vandløbstilsyn udføres vidt forskelligt amterne imellem. Der er stor forskel i metode, frekvens, prøvetagningstidspunkt m.v. Denne forskellige tilsynsstrategi betyder, at amternes data til Miljøstyrelsen om vandløbenes tilstand ikke umiddelbart er sammenlignelige og derfor ikke muliggør en vurdering af den generelle udvikling i vandløbenes miljøtilstand.

Standardisering af tilsyn og indberetning
Miljøstyrelsen er opmærksom på behovet for standardisering af tilsynsstrategien. Miljøstyrelsen vil derfor i de kommende år arbejde for, at tilsynet og indberetningen til styrelsen standardiseres således, at styrelsen fremover på baggrund af indberetningen er i stand til at give et billede af vandløbenes aktuelle miljøtilstand og udvikling. Miljøstyrelsen ønsker ligeledes at kunne give et billede af de enkelte vandløbs målsætningsopfyldelse og af eventuelle årsager til manglende målsætningsopfyldelse.

3.4.2 Tilsyn med søer

Det regionale tilsyn omfattede i 1996 undersøgelser af miljøtilstanden i 225 søer. I tilsynsprogrammet for søer indgår undersøgelser af mange biologiske og kemiske forhold, herunder bl.a. søvandets gennemsigtighed, der giver et indtryk af en sø’s aktuelle miljøtilstand. Gennemsigtigheden måles som sommersigtdybden,.


30 % Målsætningsopfyldelse
For at en målsætning for en bestemt sø anses for opfyldt, skal bl.a. et fastsat mindstekrav til sigtdybden være overholdt. Den hyppigst forekommende målte sigtdybde i søerne i 1996 lå i intervallet 0,5-1 meter (Fig.3.16) hvilket for de fleste søers vedkommende må betegnes som utilfredsstillende. Kun 6 % af de undersøgte søer havde sigtdybder over 3 meter. De små sigtdybder afstedkommer, at kun ca. 30% af de i 1996 undersøgte søer opfyldte deres målsætning på landsplan.



Fig. 3.16
Fordeling af sigtdybdemålinger fordelt på amter i 1996
Sigtdybde

* Markerer at data ikke er indberettet til Miljøstyrelsen.
** Søer ikke undersøgt i 1996.

Årsager til søers miljøtilstand
Fosfortilledningen til mange søer er i de senere år reduceret. Søerne kan på trods heraf ikke opfylde målsætningerne i regionplanerne inden for de kommende år. Det skyldes, at der i søbunden i de fleste søer er bundet en stor fosforpulje, som fortsat frigives. Fosforpuljen skyldes tidligere og nuværende tilførsler af næringsstoffer fra landbrug og spredt bebyggelse. Overskuddet af fosfor påvirker miljøtilstanden i negativ retning i form af kraftig algevækst og dermed nedsat sigtdybde. Søerne er således ikke kommet i ligevægt med den nuværende belastning.


Sørestaurering
Et af midlerne til opfyldelse af målsætningen er sørestaurering.
Sørestaurering gennemføres oftest i form af biomanipulering, hvor skaller og brasen opfiskes, samtidigt med at gedder eller andre rovfisk udsættes i søen. Et sådant indgreb kan resultere i større sigtdybde. Flere amter har foretaget biomanipulering i 1996.
Miljøstyrelsen udsender i løbet af foråret en rapport om sørestaurering, som er den første opsamling i Danmark af eksisterende viden om metoder, erfaringer og anbefalinger.

Tilsynsstrategi
Også for søernes vedkommende varierede tilsynsstrategien fra amt til amt i 1996. Det har derfor ikke ud fra amternes søtilsyn været mulig at udarbejde en landsdækkende beskrivelse af miljøtilstanden i søerne eller udviklingen heri. Der er således også her et behov for standardisering af det regionale tilsynsprogram, således at der gennemføres et differentieret tilsyn på et fast stationsnet i et større antal søer, og det derved bliver muligt at udarbejde et sikkert og landsdækkende billede af søernes miljøtilstand i fremtiden.

3.4.3 Sammenfatning og konklusion for vandløb og søer.

Miljøtilstanden i vandløb og søer er stadig utilfredsstillende, idet kun 38 % af vandløbene og 30 % af søerne opfyldte de fastsatte målsætninger i 1996.

Standardisering af metoder
Forskelligheden i amternes prøvetagningsstrategi betyder, at Miljøstyrelsen ikke på baggrund af de indberettede data er i stand til at give et sikkert, landsdækkende billede af miljøtilstanden i vandløbene og søerne eller i udviklingen heri. Denne situation er utilfredsstillende, ikke mindst set i lyset af de store offentlige investeringer, der er foretaget med henblik på at forbedre vandkvaliteten i vandløbene og søerne. Dette var bl.a. en konsekvens af Vandmiljøplanen,

Miljøstyrelsen har også i de foregående års tilsynsrapporter kritiseret den utilfredsstillende situation i forbindelse med amternes tilsyn med vandløbene og søerne. Miljøstyrelsen vil derfor søge, at tilsynet og indberetningen til styrelsen standardiseres således, at styrelsen på baggrund af dataindberetningen i fremtiden kan give et landsdækkende billede af vandløbenes og søernes miljøtilstand og udvikling.

Som led i standardiseringen udsender Miljøstyrelsen nu en vejledning i anvendelse af Dansk Vandløbsfaunaindeks. Indekset er en ny, objektiv metode til biologisk bedømmelse af vandløbskvaliteten.

Vejledningen indeholder foruden en teknisk anvisning administrative retningslinier for anvendelsen af bedømmelsesmetoden i forbindelse med det amtslige tilsyn. Dansk Vandløbsfaunaindeks skal fra 1998 anvendes på 444 vandløbsstationer i det nationale overvågningsprogram. Det anbefales i vejledningen, at metoden derudover som del af det regionale tilsyn anvendes ved årlige bedømmelser på faste, repræsentativt udvalgte stationer. Det anbefales endvidere særskilt i vejledningen, at metoden anvendes i tilsynet ved ferskvandsdambrug og andre punktkilder, hvor resultatet af bedømmelsen vil indgå i tilsynsmyndighedens grundlag for indgreb over for udlederen.

3.5 Tilsyn med jordforurening

3.5.1 Lovgrundlag for tilsyn med jordforurening

Tilsyn med jordforureninger er fastlagt i affaldsdepotloven og i miljøbeskyttelsesloven. Bestemmelserne i affaldsdepotloven omfatter jordforureninger fra kemikalieafffald og olieaffald, der er spildt, nedgravet eller henlagt før henholdsvis 1976 og 1972, samt fra lossepladser, der var taget i brug før 1974. Tilsyn med nyere jordforureninger reguleres efter bestemmelserne i miljøbeskyttelsesloven.

Affaldsdepotloven
Opgaverne vedrørende affaldsdepoter blev frem til 1. juli 1996 varetaget af amterne og Miljøstyrelsen. Herefter blev lovens fulde administration lagt ud til amterne, som en gang årligt indberetter om aktiviteter og indsatsplaner til et oprettet Depotråd, som har til opgave at følge området.

I henhold til loven skal amter og kommuner i samarbejde opspore og registrere grunde, som er omfattet af affaldsdepotlovens regler og oprydningssystem. På baggrund heraf prioriteres rækkefølgen for udførelse af undersøgelser og afværgeforanstaltninger som led i den offentligt finansierede indsats.

Herudover omfatter amternes tilsynsforpligtelse dels tilsynet med, at depotlovens regler om byggeforbud m.v. på affaldsdepoterne overholdes, dels tilsynet med iværksatte afværgeforanstaltninger, herunder drift og monitering af disse. Dette gælder såvel offentligt som privat finansierede foranstaltninger.

Miljøbeskyttelsesloven
Tilsynskompetencen i forhold til jordforureninger følger miljøbeskyttelseslovens bestemmelser om tilsyn, og kompetencen er delt mellem amter og kommuner.

Tilsynsmyndighedernes kendskab til nyere jordforureninger opnås dels gennem det almindelige virksomhedstilsyn, dels som et resultat af miljøbeskyttelseslovens anmeldepligt for ejere og brugere af privat ejendom, hvis disse konstaterer eller forårsager forurening af ejendommens jord eller undergrund. Derudover er der i nogle kommuner foretaget en systematisk kortlægning også af nyere jordforurening.

For deponering af forurenet jord var reglerne i 1996, at amterne efter miljøbeskyttelsesloven førte tilsyn med deponering af jord i råstofgrave. Tilsynet med deponering af forurenet jord udføres af kommunerne i forbindelse med affaldsreglerne.

3.5.2 Omfanget af tilsynsopgaverne

Indberetninger
Amterne indberetter som nævnt årligt om aktiviteter vedrørende affaldsdepoter, hvilket kan give et indblik i tilsynsarbejdet vedrørende depoterne. Oplysningerne i dette afsnit bygger primært på disse indberetninger.

Der vil først fra 1997 foreligge oplysninger om nyere jordforureninger. Amters og kommuners indberetninger herom har i 1996 en noget sporadisk karakter. Det er af Depotrådet besluttet, at tilsynsopgaven ikke skal beskrives eksplicit i indberetningerne til Depotrådet. Oplysningerne herom forventes derimod at kunne indgå i tilsynsindberetningerne.

Depoter og jordforureninger
Det er i forbindelse med jordforureningsudvalgets arbejde skønnet, at der i Danmark vil være 11.000 affaldsdepoter og 3.000 nyere jordforureninger.

Registreringer og oprydninger
I amternes arbejde med kortlægning og registrering af affaldsdepoterne, er der pr. 31/12 1996 registreret i alt knap 3.700 depoter. Dertil kommer knap 450 tidligere registrerede depoter, som er opryddet efter affaldsdepotlovens system og derefter afmeldt. Der vil endvidere være opryddet et ikke nærmere bestemt antal forureninger efter affaldsdepotlovens regler, uden forudgående eller efterfølgende registrering. Der er i 1996 foretaget 394 registreringer.



Fig. 3.17
Udvikling i antallet af affaldsdepoter på landsplan (1991 er interpoleret)




Fordelingen kan dels afspejle forureningsbelastningen i de forskellige amter, dels at kortlægnings- og registreringsopgaven ikke har haft samme prioritet i alle amter.

Der er i 1996 etableret 167 afværgeforanstaltninger (offentligt og privat finansierede) på landsplan. Nedenfor er det vist, hvordan afværgeforanstaltningerne fordeler sig amtsvis. Figuren siger kun noget om antallet af afværgeforanstaltninger, ikke om omfanget af foranstaltningerne. Nogle amter kan således have anvendt ressourcerne på enkelte meget store afværgeprojekter.

Rækkefølgen af oprydninger efter affaldsdepotloven prioriteres i forhold til den risiko de udgør for grundvandet, den nuværende arealanvendelse og recipienten. Et affaldsdepot kan udgøre en risiko for flere dele. Af de 167 påbegyndte oprydninger i 1996 var der i 118 tilfælde risiko for grundvandet, i 115 tilfælde for arealanvendelsen og i 20 tilfælde for recipienten.

Amterne fører efter loven tilsyn med udførelsen af afværgeforanstaltningerne. Når disse går over i en drifts- og/eller moniteringsfase, er dette også et led i amtets tilsynsopgave.



Fig. 3.18
Fordelingen af registrerede affaldsdepoter pr. 31/12 1996




Fig. 3.19
Amternes opgaver med drift og monitering af afværgeforanstaltninger i 1996




Fig. 3.20
Afværgefor-anstaltnin-ger påbegyndt i 1996 fordelt på amter

3.5.3 Økonomi

Efter affaldsdepotområdets uddelegering til amterne indgås der aftaler mellem regeringen og amterne om det årlige forbrug på området. En del overføres via bloktilskuddet, en del er amtslige midler, og en del udgøres af de centralt administrerede bevillinger til værditabsordningen og teknologiudviklingspuljen. I 1996 var det aftalt, at der skulle anvendes 300 mill. kr. på depotområdet.

Amternes udgifter på området har fordelt sig med omkring halvdelen til kortlægning, registrering og undersøgelser og den anden halvdel til afværgeforanstaltninger og drift af disse.

3.5.4 Konklusion

Det fremgår at den samlede indsats med kortlægning og registrering skrider jævnt frem, nogle amter er snart færdige med kortlægningsprocessen, mens andre har prioriteret ressourcerne anderledes. Samlet set har amterne i 1996 opgaver med at føre tilsyn på knap 3700 depoter, hvoraf der er igangværende aktiviteter og dermed en særlig tilsynsforpligtelse på mere end 500 depoter.

Der eksisterer endnu ikke et samlet overblik over omfanget af amters og kommuners tilsynsopgaver på jordforureningsområdet. Aktiviteterne vedrørende affaldsdepoter, som udgør en væsentlig del af jordforureningsområdet, er beskrevet i amtslige indberetninger til Depotrådet. Dette giver en indirekte beskrivelse af amternes tilsynsopgave på området.

Tilsynsopgaven vedrørende jordforurening forventes fremover at skulle indgå i amters og kommuners tilsynsindberetninger. Miljøstyrelsen vil i forbindelse med indberetning om miljøtilsynet i 1999 bede amterne udfylde et særligt skema om det førte tilsyn med jordforurening.

 

4. Miljøstyrelsens tilsyn

På nogle særlige områder varetages miljøtilsynet af Miljøstyrelsen.
Miljøstyrelsens årlige sammenfatninger har ikke tidligere indeholdt et selvstændigt afsnit om denne tilsynsvirksomhed. I december 1996 udarbejdede Miljøstyrelsen imidlertid en oversigt herover i "Redegørelse for miljøtilsyn på centralt niveau", hvortil der henvistes i "Miljøtilsyn 1995". I denne - og kommende - udgaver af Miljøstyrelsens årlige sammenfatning vil der imidlertid være et selvstændigt afsnit om Miljøstyrelsens tilsynsvirksomhed.

Miljøstyrelsens tilsynsvirksomhed har en række karakteristika, hvorved det adskiller sig fra det miljøtilsyn, som udøves af kommuner og amter.

For det første er Miljøstyrelsens tilsynsopgaver præget af at være sammensat af en række meget uensartede opgaver, der historisk er blevet henlagt til styrelsen af tilsvarende forskellige årsager.

For det andet løses en række af disse tilsynsopgaver på statsligt niveau i et tæt samarbejde mellem Miljøstyrelsen og andre statslige myndigheder såsom Arbejdstilsynet, Søfartsstyrelsen, Statens Luftfartsvæsen, Forsvarskommandoen, Sundhedsstyrelsen, Energistyrelsen, Forbrugerstyrelsen, Told- og Skattestyrelsen og -regionerne samt politiet.

For det tredje har tendensen i de senere år gået imod, at tilsynet med virksomheder, hvor Miljøstyrelsens ansvar baserer sig på en call-in, tilbagegives til de decentrale tilsynsmyndigheder. Denne tendens forventes at ville fortsætte.

I Miljøstyrelsens ovennævnte "Redegørelse for miljøtilsyn på centralt niveau" fra december 1996 er der givet en detailleret beskrivelse af de enkelte tilsynsopgaver, som Miljøstyrelsen varetager, herunder en redegørelse om hvorfor disse opgaver er henlagt til et statsligt niveau og hvorledes de konkret løses. Redegørelsen kan rekvireres ved henvendelse til Miljøstyrelsen.

I oversigtsform drejer det sig om følgende opgavetyper:

Lovområder, hvor tilsynet varetages af Miljøstyrelsen
Miljøstyrelsen fører tilsyn med overholdelse af reglerne inden for nogle nærmere bestemte lovområder i henhold til: lov om kemiske stoffer og produkter m.v., lov om beskyttelse af havmiljøet, lov om miljø og genteknologi, samt enkelte bekendtgørelser efter lov om miljøbeskyttelse.

Tilsyn efter call-in bestemmelsen
Herudover forestår Miljøstyrelsen miljøgodkendelser og tilsyn med enkelte konkrete virksomheder og anlæg efter beslutning i medfør af indkaldelsesbestemmelsen i miljøbeskyttelseslovens § 82. Det drejer sig i 1996 om Kommunekemi, Københavns Lufthavn samt naturgasbehandlingsanlæg og -lagre.


Figur 4.1

Tilsynsområde	Samarbejdspartner	Anvendte årsværk i Miljøstyrelsen
Kemikalieinspektionen	Arbejdstilsynet, Sundhedsstyrelsen, Forbrugerstyrelsen, Plantedirektoratet, Told- og Skattestyrelsen	5,75
Genetisk modificerede organismer	Arbejdstilsynet, amtskommunerne	3
Emballage til øl og læskedrikke	Told- og Skattestyrelsen	0,75
Udtømninger fra skibe	Søfartsstyrelsen , Forsvarsministeriet*	1,5
Off-shoreaktiviteter	Energistyrelsen	0,35
Hurtigfærgeruter	Søfartsstyrelsen, Trafikministeriet, Skov- og Naturstyrelsen	0,05
Anlæg af Øresundsforbindelsen	Skov- og Naturstyrelsen	2
Københavns Lufthavn	Statens Luftfartsvæsen, Københavns Amt	2
Naturgasanlæg		0,2
Kommunekemi	Miljø- og Levnedsmiddelkontrollen Fyn	0,4

* Den maritime overvågning er fra 1. juli 1996 overført til Forsvarsministeriet.

Selvstændig årsberetning fra Kemikalieinspektionen
Miljøstyrelsens kemikalieinspektion forestår kontrol med overholdelse af kemikalieloven og 30 bekendtgørelser, forordninger, regulativer og cirkulæreskrivelser i medfør heraf samt 5 bekendtgørelser om kemiske stoffer og produkter i medfør af anden lovgivning. Tilsynsindsatsen er koncentreret indenfor områder, der har væsentlig betydning for sundhed og miljø. Der udgives en selvstændig årsberetning, som redegør for tilladelser, tilsyn, kampagner, indberetninger og forfølgelse af overtrædelser, hvorfor området ikke vil blive behandlet yderligere her. Årsberetningen for 1996 findes i "Orientering fra Miljøstyrelsen" nr. 8, 1997.

Tilsyn i samarbejde med andre myndigheder
En stor del af Miljøstyrelsens øvrige tilsyn bygger på rapportering fra samarbejdspartnere, ligesom en del af tilsynet bygger på gennemgang af virksomhedernes egenkontrol eller anmeldelser til Miljøstyrelsen. Tilsynsområderne er både meget forskelligartede og temmelig komplekse.


Figur 4.2
Miljøstyrelsens godkendelser, tilsynsbesøg og håndhævelsesreaktioner

Kolonnerne "tilsynsbesøg" og "anmeldelser til statslige myndigheder" supplerer hinanden, idet anmeldelser fra andre myndigheder eller privatpersoner på nogle områder indgår som led i Miljøstyrelsens løsning af tilsynsopgaven.

Denne oversigt over løsningen af Miljøstyrelsens tilsynsopgaver vil ikke gentage den detaljerede gennemgang af de enkelte tilsynsopgaver og deres løsning, der findes i Miljøstyrelsens ovennævnte "Redegørelse for tilsyn på centralt niveau". Der kan dog knyttes nogle særlige supplerende bemærkninger til flere af opgavepunkterne:

Tilsyn med genetisk modificerede organismer
Amtskommunerne varetager den del af tilsynet, der vedrører overholdelse af vilkår, mens Miljøstyrelsen fører tilsyn med, at der ikke ulovligt udsættes genmodificerede organismer.

Emballage til øl og læskedrikke
Miljøstyrelsens reaktioner på de modtagne anmeldelser af overtrædelse af reglerne om emballage til øl og læskedrikke er alt efter overtrædelsernes karakter sket dels i form indskærpelser, dels i form af (et mindre antal) politianmeldelser. Herudover har politiet indledt et større antal straffesager på eget initiativ.

Olieudslip fra skibe
Meldingerne indløber til Søværnets Operative Kommando. Af de 393 meldinger var der ca. 100 meldinger fra Mærsk om meget små olieudslip fra boreplatforme, ca. 20 meldinger fra grundstødte skibe, hvor der kunne være fare for olieudslip, samt ca. 15 meldinger om ilanddrevet olie på vestkysten, hvor der blev foretaget strandrensning af de lokale myndigheder. Resten af meldingerne omfattede enten let olie/diesel, der fordamper, eller mudder/alger/strømskel, hvor der altså ikke var tale om olie.

Driftsansvaret for den skibsbaserede maritime miljøovervågning blev den 1. juli 1996 overført fra Miljø- og Energiministeriet til Forsvarsministeriet. For så vidt angår flyovervågningen blev driftsansvaret for den miljømæssige flyovervågning overført fra Miljø- og Energiministeriet til Forsvarsministeriet med virkning fra den 1. januar 1998.

Off shore virksomhed
Miljøstyrelsens reaktioner i 1996 for såvidt angår tilsyn med off shore virksomhed bestod dels i påbud om fremsendelse af oplysninger og redegørelser, og dels i ændrede vilkår for efterfølgende godkendelser, idet der ikke blev konstateret forhold, som styrelsen fandt burde give anledning til nedlæggelse af forbud eller indgivelse af politianmeldelser.

Støj fra hurtigfærger
Tilsynet består i opfølgning på klager over støj fra hurtigfærgerne Kalundborg - Århus, hvor Miljøstyrelsen har foranlediget målinger af støjniveauet, der har vist, at færgerne stort set har overholdt støjgrænserne.

Øresundsforbindelsen
Resultaterne af kontrol- og overvågningsaktiviteterne omkring anlæg af Øresundsforbindelsen rapporteres selvstændigt i form af halvårsrapporter til Folketinget og den svenske regering. "3. halvårsrapport om miljøet og Øresundsforbindelsens kyst-til kyst- anlæg", vedrører 2. halvår af 1996. Rapporterne kan købes i Miljø- og Energiministeriet og Trafikministeriet.

Københavns Lufthavn
Miljøstyrelsens tilsyn er baseret på Københavns Lufthavns omfattende egenkontrol. De indberettede resultateter af egenkontrollen har ikke givet anledning til håndhævelsesreaktioner. Der er givet 3 miljøgodkendelser og Miljøstyrelsen har herudover samarbejdet med Trafikministeriet om udfærdigelse af en VVM-vurdering af lufthavnen.

Kommunekemi
Miljøstyrelsen betaler MLK FYN I/S for en vagtordning, der fungerer døgnet rundt samt for at foretage kontrolanalyser. Miljøstyrelsens foretager endvidere egne anmeldte og uanmeldte besøg på virksomheden. Der blev ikke i 1996 ved disse tilsynsbesøg konstateret forhold, der gav anledning til andet end henstillinger til virksomheden.