|
Den Grønne Jobpulje Årsberetning 1998 Forord: Spirerne til en blomstrende beskæftigelse Bestyrelsens gode råd til ansøgerne Grønne Job i tal og figurer Hvordan gik 1998 Jobpuljens administration 1998 Eksempler på støttede projekter Bilagsoversigt ForordSpirerne til en blomstrende beskæftigelse Den Grønne Jobpulje har nu eksisteret i 1 1/2 år og er kommet over den første startfase. Det er derfor nu muligt at lade eftertanken begynde at brede sig. Har ordningen udviklet sig, som vi forestillede os? Nytter den? Vi kan starte med at slå fast, at de grundlæggende problemer med miljøet og beskæftigelsen fortsat er der. Selvom den politiske debat efterhånden mere drejer sig om frygten for, at vi kan komme til at mangle arbejdskraft på nogle områder, har vi fortsat en uacceptabel stor gruppe i Danmark, for hvem et varigt job forekommer at være en uopnåelig drøm. Det kan vi simpelthen ikke være bekendt - i det, vi gerne vil kalde et velfærdssamfund. Også miljødebatten har i det forgangne år været præget af, at reaktionen er begyndt at melde sig. Nogle synes tilsyneladende, at nu må det være nok med alt det miljø, for det går jo egentlig mægtig godt. Men, nej, selvom det på nogle områder går fremad, går det på afgørende punkter fortsat den gale vej: Verdens ressourceforbrug stiger fortsat, selvom det burde gå ned, og godernes fordeling på kloden er fortsat uhyggelig skæv. Den overordnede målsætning med Jobpuljen - at løse vor tids to største problemer under et - er altså fortsat relevant. Og det bliver stadig mere klart, at der er et uhyre potentiale i at samtænke de to felter. Hvad er der så kommet ud af vores anstrengelser? Foreløbig i hvert fald 2-300 nye, varige job til gavn for miljøet. Det bliver det håndfaste resultat i de godt 200 projekter, som Jobpuljen har støttet med 88 millioner kroner i 1998. Det syner måske ikke af så meget, men sammenlignet med andre beskæftigelsestiltag er det såmænd ikke så ringe endda i forhold til, hvad det har kostet. Desuden håber vi, at den samlede effekt bliver langt større: Projekterne skal gerne skabe job også andre steder, bl.a. ved at vise vejen for mange andre, så der på længere sigt bliver tusinder af nye grønne job ud af årets indsats. For at nå dette resultat har bestyrelsen og sekretariatet gennem året læst og vurderet over 500 ansøgninger. Det er 40-50 kg. papir. Sådan en bunke gode ideer er et imponerende udtryk for en meget stor arbejdsindsats fra alle de mange ansøgere, og det er for mig det bedste bevis på, at der fortsat er en stor interesse for at skabe nye grønne job. Selvom vi således bestemt ikke har savnet ansøgninger, er bunkerne blevet mindre end i fjor. Efter en stormende start i efteråret 1997 blev det i 1998 hverdag i Jobpuljen, og vi har konstateret, at vi hele tiden må være opsøgende for selv at gøre opmærksom på, hvilke muligheder vi kan tilbyde. Jobpuljens konkurrence om grøn jobskabelse i kommunerne er et eksempel på et sådant tiltag. Vi har med andre ord måttet erkende, at der ikke uden videre er titusindevis af job på spring til at blive virkelighed med Jobpuljen som fødselshjælper. Det hænger sammen med, at de job som Jobpuljen vælger at støtte, på den ene side ligger lidt ud over de almindelige driftsopgaver, og på den anden side typisk skal kunne have deres eget indtægtsgrundlag på længere sigt. Det er åbenbart et svært krav at stille - og det reducerer mulighederne. Det samlede potentiale for grøn jobskabelse i samfundet er imidlertid langt større, for det handler jo ikke mindst om at afsætte de nødvendige penge på de offentlige budgetter til at få løst en lang række opgaver inden for natur og miljø. Selv om der kommer mange gode projekter, er der stadig en tendens til at tænke i traditionelle baner. Det er også lettere at planlægge og budgettere, når man ikke bevæger sig ud på dybt vand. Men der kunne godt være flere projekter, der turde prøve at bryde grænser ned og tænkte i helheder. Selvfølgelig uden helt at miste jordforbindelsen. Sammen med nytænkning og fantasi tager gode ideer udgangspunkt i løsningen af nære problemer, der truer eller belaster miljøet. Der skal også være "jord under neglene" og en direkte kontakt til de medarbejdergrupper, der kender problemernes løsning og som har erfaring og hånde lag til at beskrive nye job, der både tilgodeser miljøet og lever op til håndværksmæssige traditioner eller erhvervets almindelige kvalitetskrav. Året har givet mange gode eksempler på betydningen af at sikre en god kontakt mellem iderige græsrødder, lokale initiativtagere og erfarne fagfolk. Jeg nævnte før den konkurrence, som vi har udskrevet om grønne job i kommunerne. Vi tror, at mange kommuner har gode ideer liggende i skufferne. Ideer, som først får værdi, når de bliver sat ind i en sammenhæng og kan blive til virkelighed. Med to millioner i førstepræmie og en samlet præmiesum på fire millioner skal kommunernes ideer frem i lyset, så der for alvor kan komme vækst i kommunernes grønne beskæftigelse. Vi ser frem til at kunne beskrive ide rigdommen i den næste årsberetning. Jobpuljens arbejde står og falder med ideerne udefra. Det er inden for de rammer, vi skal vise, at vi kan finde de kvalitativt bedste ideer frem til bedre beskæftigelse og bedre miljø. Årsberetningen viser, hvad vi valgte at støtte i 1998. God fornøjelse med læsningen. Bestyrelsens gode råd til ansøgerneJes Lunde Miljø- og Energiminister Sven Auken genudpegede i 1998 Jes Lunde til formand og Steen Andersen og Vibeke Grønbæk som bestyrelsesmedlemmer for Den Grønne Jobpulje for 1999 og 2000. Bestyrelsen har således været uændret siden starten i 1997. Her er bestyrelsens gode råd til ansøgerne. Jes Lunde Vi håber med Jobpuljen at skabe et incitament til fremme af miljøinitiativer, der kan skabe nye job. Men hensigten er ikke at skabe en automat for erhvervstilskud, som man kan hæve ved kasse ét, bare man opfylder bestemte betingelser. Vi kigger derfor grundigt på, hvor stort et tilskud der skal til for at få et projekt til at "køre". Jo længere vi kan komme pr. krone jo bedre - så vi når bredere ud for pengene. Mange ansøgere glemmer at en markant egenfinansiering er det bedste udtryk for, at ansøgeren selv tror på projektet og er villig til at yde sit væsentlige bidrag til at det gennemføres. Hvis en virksomhed ikke selv vil investere penge i et projekt, hvordan skal vi andre så kunne tro på, at det på længere sigt kan blive en god forretning? Jeg vil derfor råde ansøgere til at kigge dybt i egne lommer, før de lægger sig fast på det beløb, vi skal spæde til. Jeg vil også opfordre de erhvervsmæssige virksomheder til at stille sig lidt mere radikale mål. Det er fint nok at indføre miljøstyring og lade sig EMAS-certificere osv. Men den opgave, verden står over for, er langt større end blot at sikre en mindre forurenende produktion af stadig mere af alt det samme, som vi har produceret hidtil. Jeg ser derfor frem til flere ansøgninger, der ikke bare handler om den miljøstyring, som tyske kunder efterhånden alligevel kræver, men som går ind og kigger på selve produktionens indhold og giver et bud på, hvordan vores produkter over en bred kam bidrage til en mere bæredygtig livsstil. Endelig håber jeg på mere helhedstænkning i den grønne jobskabelse. På den ene side hører vi om kommunernes problemer med de snævre budgetrammer. På den anden side er der jo sund økonomisk fornuft i mange grønne projekter, hvis man også medregner de samfundsmæssige omkostninger ved den måde, tingene fungerer på i dag. Det har vi netop fået dokumenteret, når det gælder økologisk omlægning og grundvandsbeskyttelse. Men det samme gælder f.eks. mange trafikprojekter. Fortsæt selv listen. Jeg håber på - ikke mindst i vores konkurrence - at se projekter, der får luft under vingerne. Steen Andersen Når man taler om nye miljøjob, så er der i mange virksomheder en slem tendens til at fokusere på ingeniører og biologer og glemme dem på gulvet. Men miljøet reddes ikke fra skriveborde alene, og varige job kan kun opstå gennem samarbejde med dem, der ved, hvor skoen trykker. Jobpuljen savner projekter, der konkret tager udgangspunkt i de personer, der har fingrene nede i problemerne og ved, hvad der skal gøres. Affaldsområdet er et godt eksempel på, hvordan der kan skabes grønne job tæt på problemerne. Jeg tror på, at der er en voksende vilje hos befolkningen til at betale for at fremme genbrug i stedet for blot at fortsætte i det smalle spor, der handler om at "bruge og smide væk". Det er også meget vigtigt at tænke i helheder, når man vil producere grønne produkter. For hvad er grundlaget for en varig beskæftigelse, hvis de gode produkter ikke bliver solgt? Selv om der efterhånden er kommet gang i den økologiske produktion, er distribution og afsætning stadig en akilleshæl. Jeg håber derfor også på flere projekter, der kan styrke denne side af sagen. Virksomhedernes udviklingsafdelinger har ikke patent på at få gode ideer. Mange "Ole Opfinder typer" sidder helt alene og finder på nye og spæn dende miljørigtige løsninger, som burde rettes til, sættes i produktion og skabe beskæftigelse. Imidlertid er der alt for sjældent en kontakt mellem sådanne enkeltpersoner og de relevante virksomheder. Opgaverne skal løftes i fællesskab, og Jobpuljen lægger stor vægt på, at ansøgerne formår at skabe et netværk omkring et projekt, så der både er en ny god ide for miljøet, en mulighed for at gøre ideen til virkelighed og få den solgt, så nye job opstår. Det er tit det svageste led i den kæde, der har betydning for om Jobpuljen finder projektet interessant. Vibeke Grønbæk Man skal ikke tro, at det gælder om at formulere ansøgninger svarende til de projekter, der allerede har fået tilskud. Det er forfriskende og spændende, når ansøgerne tænker i nye baner og søger den varige grønne beskæftigelse på tværs af, hvad man normalt gør for miljøet. Fantasien skal ikke bindes af traditioner, faggrænser og vaner. Også på miljøområdet er myndigheder og fagfolk ofte præget af en vis konservatisme, hvor man foretrækker teknisk dyre løsninger med store rør og central styring. Spildevandsrensning er et godt eksempel et område, hvor vejen frem måske er en helt anden - i hvert fald i landdistrikterne. I det hele taget er der nok at tage fat på. Jobpuljen støtter gerne de spændende og skæve projekter, selv om succesen ikke er givet på forhånd, fordi sådanne projekter vender op og ned på normerne og udfordrer tankegangen i et helt erhverv. Til gengæld kan effekten være så meget desto større, når projekterne lykkes. Som kommunalpolitiker ved jeg kun alt for godt, hvor svært det kan være for kommunerne at finde penge til at fjerne pesticiderne, få affaldet sorteret, få vandløbene plejet og børneinstitutionerne gjort økologiske. Men det er lige så tit vanetænkningen, der blokerer for løsningerne, som det er mangel på penge. Derfor skal de miljørigtige løsninger på driftsopgaverne ikke forudsætte statstilskud. Men Jobpuljen vil gerne støtte kommuner, der har fundet nye måder at klare opgaverne på, som også giver varige job. Eller hvis en kommune har fundet bedre og perspektivrige løsninger på gamle, kendte miljøproblemer. Jobpuljens konkurrence for kommunerne er netop blevet til, fordi vi tror på, at der et stort potentiale for kommunale grønne job. Grønne job i tal og figurerHovedtal fra 1998 Den Grønne Jobpulje har afholdt ni bestyrelsesmøder i 1998 og behandlet 510 ansøgninger, som tilsammen søgte om 460 millioner kroner. Det resulterede i 215 bevillinger på til sammen 89 millioner kroner. Dette svarer til at 42 % af ansøgerne har fået tilsagn, og at der i alt er givet tilsagn på 19 % af de ansøgte beløb. I 1997 fik 47 % af ansøgerne tilsagn og der blev givet bevillinger på 22 % af de ansøgte beløb. Af de 510 behandlede ansøgninger modtog Jobpuljen i 1998 382 ansøgninger til de fastlagte ansøgningsfrister. De øvrige 138 ansøgninger var modtaget, men ikke behandlet i 1997. Der er ikke ubehandlede sager, som skal overføres til 1999. Der er kun et begrænset grundlag for at vurdere, hvor mange nye job, der kommer ud af de igangsatte projekter, men der er en rimelig forventning om, at det bliver omkring 2-300 i selve projekterne. Dertil kommer et større antal afledte job, som på længere sigt vil fremme beskæftigelsen uden for selve projektet. Det vil være svært at få præcise opgørelser over sådanne job.
*) Gennem Grøn Aktivering under AF Vejle Regionen er der derudover givet 20 bevillinger på tilsammen 6 millioner kr. Disse bevillinger er et resultat af, at Jobpuljen i 1997 uddelegerede en delpulje på 1Regionale Arbejdsmarkedsråd i Vejle Amt.0 millioner kr. til Det Regionale Arbejdsmarkedsråd i Vejle Amt. Bevillinger fordelt på projekttype
*) I efteråret opfordrede Jobpuljen en lang række affaldsselskaber til at søge tilskud. Dette havde en markant effekt. For Vejle Amt gælder der særlige forhold, da man lokalt støttede igangsætning af lokale, grønne job allerede inden Jobpuljen blev til. I 1997 besluttede Jobpuljen at uddelegere beslutningskompetencen vedrørende ansøgninger fra Vejle Amt og gav i den forbindelse 10 millioner kroner i form af en delpulje til Det Regionale Arbejdsmarkedsråd i Vejle Amt. Derved kunne det lokale arbejde fortsætte, og det vil være muligt at sammenligne resultaterne fra amtet med de nationale resultater. Sekretariatet for Grøn Aktivering under AF Vejle regionen står for administrationen af ordningen. De modtog i 1998 51 ansøgninger om støtte til grøn beskæftigelse. Der blev i 1998 givet 20 bevillinger på tilsammen ca. 6 millioner kr. Det forventes at bevillingerne i Vejle Amt i 1998 vil resultere i 27 varige, grønne job. Hvordan gik 1998Jobpuljens overvejelser i løbet af året Jobpuljens overvejelser i løbet af året Ligesom i 1997 har Jobpuljen i 1998 givet løntilskud til miljøstyring i små og mellemstore virksomheder. Et sådan tilskud er enten gået til ansættelse af en ny medarbejder, der skulle varetage området eller også til ansættelse af en erstatningsmedarbejder, så en allerede ansat kunne frigøres til at arbejde med miljøstyring. Derudover har de fleste virksomheder inddraget andre medarbejdere (typisk fra ledelsen), og deres timeforbrug til konkret miljøarbejde er ligeledes blevet taget med, når virksomhederne har opgjort de samlede tilskudsberettigede udgifter Behandling af miljøstyringssager Der er i 1998 givet 29 mio. kr. i løntilskud til miljøstyringsmedarbejdere i 108 virksomheder. Der indkom 128 ansøgninger om tilskud på dette område og det betyder at 84 % af ansøgningerne har fået et tilskud. Alle projektansøgningerne er blevet individuelt behandlet. Der er taget hensyn til, om den enkelte virksomhed er særligt forurenende. Om dens anvendelse af el, vand og råvarer kan begrænses betydeligt, og om den pågældende branche har særlige behov for at komme i gang med miljøstyring. Det er desuden blevet vurderet om den enkelte virksomhed i sin ansøgning har et passende ambitionsniveau i forhold til dens miljøproblemer. Mange af projekter er i denne forbindelse blevet gennemgået og vurderet af konsulent Hanne Eriksen. 2 niveauer af tilskud Behandlingen af tilskud til miljøstyring har fulgt forholdsvis ens retningslinjer. Der blev typisk givet et tilskud på 70 % af de direkte lønomkostninger, dog maksimalt 250.000 kr. over et år, forudsat at der blev ansat en ny medarbejder. I visse virksomheder lå loftet typisk på 150.000 kr. Årsagen til det lavere niveau kunne for eksempel være, at virksomheden ikke forurenede nævneværdigt. Det lave loft blev også benyttet inden for de brancher, hvor der er blevet givet mange tilskud til miljøstyring, og der derfor kun er en begrænset nyhedsværdi ved at igangsætte endnu et projekt. Miljøstyring - en almindelig opgave i store virksomheder Større virksomheder har ikke fået tilskud til miljøstyring gennem Jobpuljen. Dette gælder både de virksomheder, som i sig selv er store (over ca. 250 medarbejdere), og de virksomheder, hvor Jobpuljen har konstateret, at en stor virksomhed ejer en betydelig del af den mindre virksomhed. Sådanne virksomheder har råd til selv at betale omkostningen og vil typisk kunne opnå så store besparelser som følge af en miljøstyring, at det kan betale sig på længere sigt at ansætte en ekstra medarbejder til dette arbejde. Miljøstyring - en naturlig opgave inden for amt, stat og kommune Tilsvarende har Jobpuljens bestyrelse valgt ikke at støtte offentligt ejede virksomheders miljøstyring. Det er en naturlig opgave for offentlige virksomheder at gå foran og vise, at miljøstyring kan gennemføres. Det samme synspunkt gælder for halvoffentlige virksomheder inden for affald, energi, transport. Outsourcing - er det vejen frem for miljøstyring? Outsourcing er relevant for meget små virksomheder, som ikke har råd til at ansætte en medarbejder, men har behov for miljøstyring i mindre omfang. I praksis kan det foregå ved at en kreds af virksomheder deles om en miljømedarbejder og betaler for at få løst deres miljøopgaver af en enkelt person, som er ansat uden for denne kreds. I 1998 har Jobpuljen støttet et projekt, der har drejet sig om at outsource miljøstyring til mindre virksomheder i et mindre lokalområde på Fyn. Jobpujlen forventer i 1999 at kunne sammenligne resultaterne af projekterne og få et indtryk af, om outsourcing er lige så miljø- og beskæftigelsesmæssigt perspektivrigt som traditionel miljøstyring på den enkelte virksomhed. Støtte til miljøstyring Fra 1999 har Jobpuljen valgt ikke længere at støtte traditionelle miljøstyringsprojekter. Dette er begrundet i, at der nu er igangsat så mange miljøprojekter med statstilskud, at den videre udbredelse må formodes at kunne ske uden tilskud. Særligt perspektivrige projekter i virksomheden, som kombinerer miljøindsatsen med nye job, vil eventuelt fortsat kunne støttes fra Jobpuljen. Affald er et område Jobpuljen har set nærmere på i 1998. I det tidlige efterår 1998 afholdt SiD en konference om affald. Jobpuljen deltog med et indlæg af Jes Lunde. Konferencen gav et bredere billede af hvor Jobpuljen kunne hjælpe området på vej mod et bedre miljø og nye grønne job. Affald er et område i udvikling. Hvor man tidligere overvejende tænkte på lossepladser eller forbrænding, kædes affald nu sammen med sortering, genbrug og etablering af nye job i genbrugsbørser eller deciderede genbrugsindustrier. Ligesom i andre sammenhænge vil Jobpuljen dog heller ikke på dette område støtte miljøopgaver, som kommuner og offentlige affaldsselskaber har en forpligtelse til at gennemføre, men især på affaldsområdet har det været meget svært at slå en streg mellem det nye og perspektivrige på den ene side og på den anden de arbejdsopgaver, som mere eller mindre er en naturlig konsekvens af lovgivningen. Mange projekter på affaldsområdet I efteråret skrev Jobpuljen til en lang række affaldsselskaber og opfordrede til at søge om tilskud. Denne opfordring blev til, fordi Jobpuljens bestyrelse fandt at affaldsområdet havde brug for et skub fremad. Initiativet var blevet drøftet med Miljøstyrelsens affaldskontorer. Resultatet er tydeligt. Affaldskonsulenter, genbrug af hele mursten, genbrug af plast, mere effektiv sortering og genbrug af tøj samt grønne gårdmænd, der skal strømline genbruget, affaldssorteringen og en lokal kompostering. Det er nogle få eksempler på den meget brede buket af affaldsprojekter, der i årets løb har fået tilsagn fra Jobpuljen. Fælles for projekterne gælder, at der skal arbejdes for at få affaldsmængderne ned og graden af genbrug op. Jobpuljen er omfattet af "de minimis-reglerne", som i EU begrænser medlemslandenes konkurrenceforvridende statsstøtte til virksomheder. En virksomhed må i løbet af tre år kun modtage 100.000 ECU eller 750.000 kr., fra tilskudsordninger, der er omfattet af disse regler. Der kan slet ikke ydes tilskud til projekter inden for transport-, landbrugs- og fiskerisektorene samt stål-, skibsbygnings- og kulindustrien. Bestyrelsen besluttede i 1997 at søge om at få Den Grønne Jobpulje godkendt i Kommissionen og dermed komme uden om de minimis-reglerne. I 1998 besluttede Jobpuljen i stedet at arbejdede videre inden for reglerne. Årsagen til dette var, at der ikke vil være fordele ved en sådan godkendelse, som modsvarer arbejdet med godkendelsen. Der har desværre været enkelte eksempler på, at de minimis-reglerne har gjort det umuligt at støtte projekter, som ellers var interessante både fra en miljømæssig og fra en beskæftigelsesmæssig synsvinkel. Især har de minimis-reglerne i praksis gjort, at Jobpuljen ikke har kunnet støtte virksomheder inden for det primære landbrug og en enkelt virksomhed inden for transportsektoren. Ud fra en samlet betragtning er det imidlertid meget få projekter, som i løbet af 1998 alene har fået afslag ud fra en henvisning til de minimis-reglerne. Der har heller ikke været problemer med de minimis-reglernes tilskudsloft på 750.000 kr. til virksomheder, da bestyrelsen alligevel finder, at dette er et rimeligt maksimum. Hvis Jobpuljen blev godkendt af Kommissionen ville der alligevel erfaringsmæssigt være strenge begrænsninger for, hvad der kunne ydes tilskud til, og der ville formentlig også være begrænsninger for beløbsstørrelsen i forhold til de sektorer som nu er udelukket fra at få tilskud. Nærmere oplysninger om de minimis-ordningerne kan fås gennem Erhvervsfremme Styrelsens Hotline på telefon: 35 86 80 00. Grønne Job i kommunerne - en konkurrence i 1999 Den Grønne Jobpulje indbød i efteråret 1998 alle landets kommuner til en konkurrence om at udarbejde den bedste plan for udvikling af grøn beskæftigelse i kommunen. Alle interesserede kommuner kan komme med forslag, ideer eller totalløsninger. Fælles for dem alle er, at de indeholder nye ideer til at fremme miljøet og beskæftigelsen. Ansøgningsfristen er 19. april 1999. Baggrunden er blandt andet, at mange ansøgninger til Jobpuljen fra forskellige kommuner har fået afslag, fordi projekterne ikke lå ud over, hvad kommunerne under alle omstændigheder burde udføre. Men det kan være vanskeligt at definere, hvilke opgaver, der er almindelige, hvilke der er påbudte efter loven og ikke mindst, hvilke opgaver, borgerne naturligt forventer at kommunerne tager sig af. Mange kommunale opgaver kunne løses bedre og skabe flere grønne job, hvis kommunerne så flere eksempler på billige og miljørigtige løsninger. Det er også blevet klart for Jobpuljen ved at læse kommunernes ansøgninger, at selv om en opgave "burde" udføres, så sker det mange steder ikke, med mindre kommunen får et økonomisk "puf" i den rigtige retning. Jobpuljen har en forventning om, at netop kommunerne kan blive et stærkt område for en vækst i de grønne job. Kommunerne har, med deres viden på miljøområdet og tætte samspil med private virksomheder og frivillige organisationer, en central rolle på miljø- og beskæftigelsesområdet. Kommunerne har således en enestående mulighed for at kombinere en lang række virkemidler for at fremme den grønne beskæftigelse. Med konkurrencen vil Jobpuljen styrke en endnu bredere indsats for miljø og beskæftigelse. Forslaget kan således også omfatte kommunernes almindelige arbejdsopgaver på miljøområdet, så længe dets kreativitet og dynamik som helhed - på sigt - vil føre til en øget grøn beskæftigelse. Der er i konkurrencen ikke krav om egenfinansiering. Præmiesummen er på fire mio. kr. Heraf vil de to mio. kr. blive afsat til førstepræmien. Pengene skal anvendes til at realisere de præmierede planer. Det vil være muligt at søge Den Grønne Jobpulje om yderligere støtte til dele af planerne, hvis de opfylder de sædvanlige kriterier, jobpuljen har fastsat for sin bevillingspraksis. Jobpuljen har i 1998 udviklet sig fra blot at behandle de indkomne ansøgninger til at tage aktive initiativer rettet mod affaldsområdet og mod den kommunale grønne jobskabelse. Denne udvikling vil fortsætte. Jobpuljen vil fortsat være åben over for alle gode ideer, men samtidig vil det blive nødvendigt at tage særlige initiativer. Det er ikke i Jobpuljens ånd at fastlægge temaer for hver ansøgningsrunde. Sådanne temaer får let karakter af døgnfluer, som appellerer til kortsigtet tilskudstænkning frem for en bæredygtig og stabil jobskabelse. I stedet tror Jobpuljen på de lange seje træk, hvor affaldsområdet og den kommunale jobskabelse bliver prioriteret højt over en længere periode. Det vil kunne give gennemslagskraft og resultater. Flere områder vil komme til i 1999. Et andet område, som Jobpuljen forventer at se nærmere på i 1999, er naturforvaltningen. Der er generelt i befolkningen en forventning om at dette arbejde er et offentligt anliggende. Almindelige arbejdsopgaver, som borgerne allerede har betalt for gennem skatterne. Der er derfor ingen privat betalingsvillighed og ikke noget økonomisk grundlag for at skabe en virksomhed, der kan øge beskæftigelsen i sektoren.Samtidig er der ikke tradition hos kommunerne og amterne for at tilrettelægge opgaveløsningen, så de skaber varige job. I stedet fungerer sektoren som et forum for beskæftigelsesprojekter med stort gennemtræk og mange puljejob. Der må kunne findes løsninger på dette problem. I 1999 er det slut med at støtte almindelige miljøstyringsprojekter i små og mellemstore virksomheder. Den beslutning har bestyrelsen taget. Men en særlig indsats for miljøet i en virksomhed kan tage mange former, og hvis der er en markant nytænkning til stede, og projektet på anden måde lever op til Jobpuljens almindelige kriterier, så vil det fortsat være relevant at kontakte Jobpuljen. Der vil blive en tæt kontakt til det nye program for renere produkter, som fremover også vil have visse tilskudsmuligheder på dette område. Jobpuljen vil i 1999 forsøge at fastholde den korte sagsbehandlingstid og det tætte samarbejde med andre tilskudsordninger. Det har været vigtigt for en del af projekterne, at især Energistyrelsen, Strukturdirektoratet, Erhvervsfremme Styrelsen og Miljøstyrelsen havde andre tilskudskasser, der har spillet sammen med Jobpuljen. Et sådan samspil gør det muligt at gennemføre projekter, som indeholder en mere nuanceret målsætning end blot at gavne miljøet og beskæftigelsen. Dette er netop grundlaget for de helhedsløsninger, Jobpuljen efterlyser. I løbet af 1999 vil Jobpuljen sammen med Den Grønne Fond afholde en konference om samspillet mellem græsrødder og erhvervsliv på miljøområdet. Det er et almindeligt problem at græsrødder, som har fået en god ide, har svært ved at magte det arbejde, der er forbundet med at drive en strengt kommerciel virksomhed. Mange ansøgere til Den Grønne Jobpulje har et udspring fra kreative kredse, som er opstået på græsrodsniveau. En sådan virksomhed kan let blive splittet. Græsrøddernes frie og kreative liv og erhvervslivets stramme økonomiske forpligtelser er vidt forskellige verdener med hver deres værdier. Det er håbet, at en konference kan bygge broer og bryde fastlåste grænser ned. Jobpuljens administration 1998Det Grønne Sekretariat Den Grønne Jobpulje administreres af Det Grønne Sekretariat i Miljøstyrelsen. Sekretariatet administrerer også Den Grønne Fond. I november 1998 flyttede sekretariatet fra Slotsholmsgade 12 til Strandgade 56 på Christianshavn. Sekretariatet er nu kommet tættere på de fagkontorer i Miljøstyrelsen, der er så vigtige for den faglige vurdering af ansøgningerne. Sekretariatsleder er cand.scient.pol. Vagn Jelsøe. I 1998 har fuldmægtig cand.jur. Tove Jensen, forstfuldmægtig cand.silv. Flemming Bo Petersen og afdelingsleder Inga Eskildsen varetaget Jobpuljens administrative opgaver. Journalmedarbejder Sajada Perveen Hassan og student Tine Pedersen har også løst opgaver for Jobpuljen i 1998. Generelt Sekretariatet lægger stor vægt på en kortvarig sagsbehandling. I praksis betyder det, at sekretariatet, i de tilfælde hvor en ansøgning er mangelfuld eller bygger på misforståelser, hellere vil lægge op til et hurtigt afslag, der kan være udgangspunkt for en ny og bedre ansøgning, end bruge både kræfter og tid på at få ansøger til at ændre markant i projektet og derved gøre en konkret ansøgning "god nok", før den behandles. Sagsbehandlingstiden regnes fra en ansøgningsfrist til det bestyrelsesmøde, hvor en beslutning bliver truffet. I 1998 lå ansøgningsfristerne ca. fem uger før bestyrelsesmøderne. I bekendtgørelsen for Den Grønne Jobpulje står der, at når en ansøgning er modtaget senest fire uger før et af de fastlagte bestyrelsesmøder, skal den så vidt muligt behandles ved mødet og senest på det efterfølgende møde. Selv med fem uger fra ansøgningsfrist til mødet har der dog være situationer, hvor det kræver en ekstraordinær indsats fra sekretariatets side at nå alle ansøgningerne til det førstkommende møde. I enkelte tilfælde er der derfor blevet aftalt ekstraordinære bestyrelsesmøder. Fra ansøgningsfrist til bestyrelsesmøde Forløbet i sagsbehandlingen er, at der godt kan gå en "lille" uge, fra ansøgningerne er modtaget i Miljøstyrelsen, til de er journaliserede og registrerede i Miljøstyrelsens tilskudsstyringssystem. Først på dette tidspunkt kan den faglige sagsbehandling begynde. Bestyrelsen skal desuden have ansøgninger og begrundede indstillinger fra sekretariatet en uge før mødet. I mange projekter er der behov for en faglig vurdering. Ligesom bestyrelsens afgørelser ved be handlingen af tilsvarende tidligere projekter indgår i sagsbehandlingen. Det er vigtigt, at de nye projekter sammenlignes med de gamle, og der sikres en vis kontinuitet. På enkelte områder brydes kontinuiteten naturligt, når bestyrelsen beslutter, at et bestemt område har fået tilstrækkeligt tilskud. Det kunne f.eks. dreje sig om tilskud til økologisk mad i daginstitutioner. Der er under tre uger til at indhente faglige oplysninger til brug for indstillingen. I enkelte tilfælde har bestyrelsen valgt at udskyde en afgørelse, fordi det ikke har været muligt at få tilstrækkeligt med oplysninger forud for mødet. Fra og med 1998 er det Jobpuljens mål at 95 % af ansøgere til Den Grønne Jobpulje skal have et tilsagn eller et afslag inden for ni uger. Det faktiske forløb har været, at 99 % af de ansøgninger, der er modtaget i 1998, har levet op til målsætningen. Det typiske forløb vil være, at Jobpuljen modtager en ansøgning på selve dagen for ansøgningsfristen, og når bestyrelsen har afholdt sit møde og truffet en afgørelse om tilsagn eller afslag, vil der være gået fem uger. De ni uger tager højde for at enkelte bestyrelsesmødermøder kan aflyses og udskydes uden at overskride fristen. Teknisk bistand og faglige vurderinger Sekretariatet har i nødvendigt omfang indhentet faglige vurderinger fra relevante fagkontorer i Miljøstyrelsen og det øvrige Miljø- og Energiministerium. Der er desuden etableret kontakter i Strukturdirektoratet, Bygge- og Boligstyrelsen, Arbejdsministeriet og i Erhvervsfremme Styrelsen. I sager om miljøstyring har sekretariatet desuden benyttet sig af faglig bistand fra Civilingeniør Hanne Eriksen. Det har været vigtigt for sekretariatet, at bedømmelser og bemærkninger har indgået i bestyrelsens grundlag for at vurdere, om jobpuljen skulle støtte et projekt. Samtidig har Jobpuljen imidlertid lagt vægt på, at indstillingen til bestyrelsen blev til ud fra en samlet vurdering af projektet og ikke alene ud fra en faglig synsvinkel. Evaluering af Den Grønne Jobpulje I efteråret 1998 blev det besluttet at lade CASA (Center for Alternativ SamfundsAnalyse) løbende følge og evaluere Den Grønne Jobpulje. Evalueringen tager udgangspunkt i de målsætninger, der ligger for Jobpuljen og den sagsbehandling, der har fundet sted. Det er desuden tanken, at CASA skal bistå sekretariatet med konkrete forslag til en mere effektiv og systematisk arbejdsgang. Afrapporteringen falder i to omgange, hvor den første - en midtvejsevaluering - ligger klar til efteråret 1999, og den endelige evaluering ligger klar i år 2000. CASA blev valgt blandt en række konsulentfirmaer, der hver på sit område havde en bred indsigt inden for miljø og beskæftigelse. Eksempler på støttede projekterGamle aviser som nyt isoleringsmateriale Jobpuljen har bedt journalisterne Gert Lynge Sørensen (GLS) og Inge Glerup Jensen (IGJ) om at besøge en række støttede projekter og skrive deres indtryk i nogle korte artikler. Bestyrelsen har udvalgt projekterne og lagt vægt på at de udvalgte projekter både fagligt og geografisk lå rimeligt spredt, men artiklernes indhold har alene været op til de to journalister. Gamle aviser som nyt isoleringsmateriale Isoleringsmateriale af papirgranulat skaber job til sælger. Ideen støttes med 600.000 kr. til løn og produktudvikling De offentlige indkøbere er i et vist omfang forpligtede til at købe grønne produkter. Flere ingeniører og arkitekter tænker også grønt, når de konstruerer nye projekter. Det samme er hr. og fru Jensen begyndt at gøre, når hjemmet skal bygges om. Fælles for alle parter er, at de kan have svært ved at finde de miljø rigtige produkter, der er på markedet. Virksomheden Miljø Isolering ApS har fået støtte af Den Grønne Jobpulje til at videreudvikle deres miljøvenlige isoleringsmateriale og ansætte en sælger, der skal lave opsøgende arbejde. Miljø Isolering ApS i Hillerød har siden 1989 fremstillet isoleringsmaterialet og et par andre miljøvenlige produkter til byggeri. Den stigende efterspørgsel har betydet, at virksomheden kun har haft tid til at koncentrere sig om produktionen og ikke udviklet markedsføringen af produktet. Alligevel er virksomhedens omsætning steget med 50 procent årligt de sidste fire år. - Det er paradoksalt, at vi ikke har haft ressourcer til at få vores grønne produkter ud til de, der leder efter dem. Vores håb er, at vi kan bygge bro mellem os som producent og indkøberne i det offentlige og på det private byggemarked. Derfor skal vi have ansat en sælger, siger Claus Vinther. Han er sammen med Claus Skov og Curt Andersen de daglige ledere af Miljø Isolering ApS. Deres ide er at skabe materialer, som giver et sundt arbejdsmiljø og samtidig bygger på en bæredygtig tankegang. Isoleringsmateriale af papirgranulat bruges til isolering af blandt andet lofter, skunkrum og hulmure. For at kunne leve op de traditionelle krav i byggebranchen, er Miljø Isolering ApS i gang med at udvikle formplader af isoleringsmaterialet. Pladerne vil i nogle situationer være lettere at bruge frem for granulatet. - Vi ved, at en stor del af isoleringsmaterialet i Danmark bliver solgt hos byggemakeder, så vi er nødt til at udvikle produkter, som også kan bruges, uden der er behov for et stort maskineri til at få indpustet granulanten i for eksempel en hulmur, siger Claus Vinther. Avispapir udgør 85 "vægtprocent" af isoleringsmaterialet, som tilsættes borsalte og aluminiumhydroxid. Derfor står paller med aviser klar til komme i maskineriet i produktionshallen hos Miljø Isolering ApS. Det er de lokale spejdere, foreninger og trykkerier, der mod betaling indsamler og afleverer de gamle og glemte nyheder til virksomheden. - Den store vision er at få flere fabrikker andre steder i landet, for råvarerne findes over alt, siger Claus Vinther. Yderligere oplysninger: Kan levende pilehegn erstatte de traditionelle støjværn af trykimprægneret træ eller jordvolde langs veje og omkring større industrianlæg? Det mener den nystartede virksomhed PileByg på Hvidstedgaard i Vendsyssel, som med støtte fra Den Grønne Jobpulje ansatte en projektleder i maj 1998. Omkring gården står 100-140 arter pil på 40 hektar jord. Projektlederen skulle hjælpe til at omstille den 10 år gamle virksomhed Hvidsted Energiskovs produktion af energipil til udplantning på landbrugsjord og senere flisproduktion til helt nye produkter. Nu ville man først og fremmest afprøve en konstruktion, hvor en levende grøn pilevæg omkring en stenuldskærne, skulle kunne absorbere støj. Derudover ville man fremstille fantasifulde og naturlige legelandskaber til børneinstitutioner. I dag er de levende støjskærme blevet til et patenteret system - Det Grønne Element® - i samarbejde med Rock Delta a/s, der er et datterselskab til Rockwool. Og omstillingen er lykkedes i en grad, så PileByg siden har kunnet udført flere store anlægsopgaver. For eksempel et 100 meter levende pilehegn i 2,8 meters højde omkring Studstrupværket ved Århus. Og der er nu forhandlinger med Vejdirektoratet om at opføre en 1 km lang støjafskærmning med pil. Samtidig har virksomheden udformet 4-5 legelande i pil, der i dag er kraftigt efterspurgt af børnehaver og andre daginstitutioner. Støtten fra Den Grønne Jobpulje har sikret en god start på projektet, så projektlederen kan fortsætte i sit job. Desuden har det været muligt at fastholde yderligere 2-3 ansatte på fuld tid i det ellers sæsonbetonede arbejde. Med de ordrer virksomheden i dag ligger inde med, er der efter al sandsynlighed beskæftigelse til yderligere 5 personer ind i år 2000. Der er også gennemført en omfattende kursusvirksomhed for egne ansatte, pædagoger i daginstitutioner samt af fremtidige mulige samarbejdspartnere - for eksempel anlægsgartnere - i andre egne af landet, hvor PileByg ikke selv magter at klare opgaven. Det særlige støjværn består af en sandwichkonstruktion af stenuld inderst, som er fuldt genanvendelig. Kærnen kapsles ind i et levende hegn "fikseret" af lægter i uimprægneret træ - hovedsageligt lærk - og endelig plantes levende pilehegn i op til 2 meters højde yderst. Monteringen og i flere tilfælde også vedligeholdelsen varetages af PileByg. Virksomheden betegner selv omstillingen som en succes med et stort potentiale for videre udvikling. Blandt andet har interessen for støjafskærmning været så stor, så det ikke været muligt at få tid til at følge op på de mange henvendelser fra daginstitutioner, der vil have bygget legelandskaber med bl.a. labyrinter, hytter og tunneller. Virksomheden betoner selv, at omstillingen og den hurtige fremgang i projektet ikke havde været mulig uden støtten fra Den Grønne Jobpulje. Yderligere oplysninger: En fremtidsbil på sol og diesel? Fremtidens bil, som opfinderne bag Connector 2001 kalder deres solhybridbil, ligner ved første øjekast et gult dollargrin. Den kunne da også være enhver drengs drøm. Men faktisk er den mere en drøm for de miljøforkæmpere og andre, som aldrig har opgivet håbet om at finde et alternativ til de traditionelle miljøbelastende biler. Mange forsøg har været gjort med elbiler, men det er endnu ikke lykkedes. Nu er der store forhåbninger til solhybridbilen, der er under udvikling hos Toria i Ebeltoft. Solhybridbilen kan køre på en kombination af solenergi og el med en reservemotor til diesel eller planteolie. Det gør, at den kan tilbyde den komfort og ydeevne, som vi kender fra de traditionelle benzinbiler. Det gule aerodynamiske køretøj kan køre op til 50 km/t eller 30-40 km pr dag på solens energi i sommerperioden. Skal der køres hurtigere eller længere, skal der suppleres med dieselmotoren. I vintermånederne kan solcellepanelerne på tag, forklap og bagklap dog kun opsamle energi til 3-10 km daglig kørsel. Men til enhver tid kan bilens 12 batterier oplades fra en almindelig stikkontakt. I projektet er der skelet til beregninger, der siger, at ca. 70 procent af befolkningen har et dagligt kørselsbehov på ca. 30 km. Bilen kan dermed dække manges daglige kørselsbehov. De første 100 biler skal stå klar til salg i år 2003, og Toria har belært af de tidligere mislykkede danske forsøg med elbiler villet satse på en højkvalitetsbil med god komfort, stor ydeevne og høje sikkerhedskrav. Prototypen fremstår indtil videre som en sta tioncar-type med plads til 6 personer, men vil i den videre udvikling blive fremstillet som en almindelig 4-personers bil, hvor solceller kun vil blive monteret på taget. Det kan gøres uden at mindske ydeevnen. Til gengæld får man en mere normalt udseende og mere robust bil. Fire offentlige styrelser har indtil nu støttet projektet frem mod denne første prototype. For at produk-tionsmodne Connector 2001 frem til år 2003, har det været afgørende nødvendigt for projektet, at man kunne beholde den ingeniør, som har været ansat siden projektets start i 1995. Det har Den Grønne Jobpulje nu været med til at sikre og har støttet ansættelsen af ingeniøren i to år. Selskabet bag solhybridbilen er endvidere nu blevet til et aktieselskab, der er i fuld gang med aktietegning, der kan blive grundlaget for en ny dansk bilfabrik. Når og hvis det kommer så langt, vil der kunne blive arbejde til hundredvis af mennesker plus yderligere folk i kæden af underleverandører samt et betydeligt eksportpotentiale. Da bilen bygges af et miljø venligt og genanvendeligt glasfiberprodukt og på mange andre områder er et opgør med den hidtidige produktionsform af biler, vil denne solhybridbil ikke kunne bygges på en almindelig bilfabrik. Hele produktionsprocessen, værktøj og materialer skal opbygges fra bunden af i dette spændende udviklingsprojekt. Yderligere oplysninger: Økologisk frisørsalon i København fik 208.000 kr. i støtte til løn og markedsføring Gulerodsfarven er langt fra den eneste farve, som håret kan få hos de økologiske frisører i salonen Oz. Bortset fra at farve hvidt hår sort og lave permanent, kan de to ejere af salonen, Betinna Aleltto og Ivan Frederiksen, stort set tilbyde kunderne samme behandling, som hos enhver anden frisør. De traditionelle frisørprodukter er blot skiftet ud med mere miljørigtige produkter. - Vi har mødt mange fordomme omkring det at være en økologisk frisør . Mange tror, at vi er et par fodformede typer, der klipper med træsakse og netop kun kan farve håret gulerodsfarvet. Vi klipper ikke håret anderledes end andre frisører, vi har blot valgt de kemiske produkter fra og udskiftet dem med nogle hurtigt nedbrydelige og naturlige produkter, siger Betinna Aleltto. Betinna Aleltto og Ivan Frederiksen har tidligere været kollegaer, før de valgte at blive selvstændige sammen og åbne en økologisk salon. De havde begge ideer og planer, som gik i samme retning. Det resulterede i, at de første kunder kunne sætte sig til rette i Arne Jacobsens slidte Svane-stole i de asketiske lokaler hos Oz i det indre af København den 17. August 1998. - Vi har valgt at satse på økologien for at kunne holde os selv ud som frisører. Vi mener, at de kemikalier, der er i traditionelle hårprodukter, er til skade for både frisørernes arbejdsmiljø og naturen generelt. Blandt andet er de fleste former for balsam og shampoo meget svært nedbrydelige, siger Ivan Frederiksen. Den hovedpine, som Ivan Frederiksen tidligere var belastet af i perioder, er forsvundet. Det samme er Betinna Alelttos udslet på hænderne. De har begge brugt meget tid på at sætte sig ind i de forskellige naturprodukters sammensætning og virkning, som findes på markedet. - Det er levende produkter, som vi arbejder med. Det betyder, at vi mange gange skal gribe tingene an på en helt anderledes måde end vi er vant til. Det samme gælder for kunderne. De skal også til at tænke på en anden måde, når de vælger de forskellige stylingsprodukter som mousse og hårlak. Faktisk er det ikke altid nødvendigt at bruge alle produkterne, hvis man bare lærer at bruge nogle få rigtigt, siger Betinna Aleltto. Efter cirka et halvt års åbningstid, er der fortsat meget arbejde ud for at få slået Oz’s navn og ry fast. Senere håber Betinna Aleltto og Ivan Frederiksen at få tid til at formidle deres ideer til både nuværende og kommende frisører. Yderligere oplysninger: En møbelfabrik får styr på miljøet Møbelfabrikker har hidtil været tilbageholdende med at indføre miljøstyring. Det var også situationen for NJA Møbler i Nors ved Thisted. Fabrikken var ellers motiveret, fordi man havde gennemført et succesrigt energiledelsessystem med støtte fra Energistyrelsen. Det betød blandt andet, at fabrikken kunne øge produktionen med 14 procent med kun 1 procent større energiforbrug. Men herfra og til at indføre et komplet miljøstyringssystem var der langt. Det ville tage lang tid, kræve store udgifter til konsulenter, og der var stor usikkerhed overfor, hvilke gevinster man kunne opnå, mente fabrikken. Men støtte fra Den Grønne Jobpulje til at ansætte en miljøkoordinator med træindustriel erfaring i et år og prøve sig frem var lige den gulerod, fabrikken behøvede. Og nu - halvvejs i forløbet - har miljø koordinatoren kortlagt de væsentligste miljøpåvirkninger. Grunden er lagt til at systematisere virksomhedens miljøarbejde. Og NJA Møbler er ikke længere i tvivl - miljøstyring er kommet for at blive, og miljøkoordinatoren vil være sikret fortsat ansættelse. Hans arbejde har især været at fortsætte energistyringsarbejdet, blandt andet gennem månedlige energitilstandsrapporter, hvor der kan gribes ind så snart, der sker afvigelser fra det normale. Miljøarbejdet har forandret sig fra at være afhjælpende foranstaltninger til at være forebyggende. Der er udarbejdet udkast til en miljøstyringshåndbog, der beskriver procedurer for blandt andet håndtering af affald og kemikalier. Men ikke mindst er det nu klarlagt, hvem der har ansvar for hvad. Desuden er arbejdsmiljøet inddraget, og der arbejdes hen imod et certificerbart miljø styringssystem. På længere sigt håber NJA møbler, at man vil kunne miljødeklarere sine møbler. Det vil sige sætte energiforbrug og miljøoplysninger på hvert enkelt produkt. I det daglige samarbejder miljøkoordinatoren tæt med den tekniske chef bl.a. ved indkøb, og han koordinerer sit arbejde med kvalitetsafdelingen, så miljø og kvalitet går hånd i hånd. Nu forberedes et 6-ugers forløb med kurser og informationsaktiviteter for alle i virksomheden, der vil kunne medvirke til at reducere fabrikkens miljøpåvirkninger på alle niveauer. Der satses foreløbig på systemopbygning, men på længere sigt vil der blive fastlagt konkrete miljømål - bl.a. på en bedre udnyttelse af råtræet, hvor der i dag er et stort spild. Der vil blive fokuseret på at erstatte farlige kemiske stoffer med mere miljøvenlige - som for eksempel vandbaserede lakker i stedet for opløsningsmiddelbaserede, når teknologien tillader det. Men især synliggørelsen af arbejdsmiljøforhold har været en stor succes og har skabt en stor motivation hos arbejdsstyrken til at inddrage miljøhensyn i hverdagen. Yderligere oplysninger: Til kamp mod bjørneklo i Ballerup Økologisk bekæmpelse af bjørneklo har skabt job til en skov-og landskabsingeniør, der støttes med 200.000 kr. Hellere vild natur end en plejet park. Sådan tænker mange danskere efterhånden. De færreste tænker derimod på, at den vilde natur også skal plejes, hvis den skal være tilgængelig og bruges som rekreativt område. En af de planter, der skaber problemer for mennesker i naturen er bjørneklo. Når mennesker kommer i berøring med bjørnekloen udvikler mange eksem, får kløe eller i værste fald et ildebefindende. Bjørneklo er svær at komme til livs. Dels fordi de kemiske beskæmpelsesmidler, der tidligere er blevet brugt mod bjørnekloen blev forbudt i 1996. Dels fordi den hårdhændede plante i løbet af et år kan vokse sig stor flere gange, også selv om den bliver slået omkuld med le. Ballerup Kommune har nu taget en bekæmpelsesstrategi i brug overfor bjørneklo. Den nye strategi gavner både arbejdsmiljøet for medarbejderne, der normalt skal bekæmpe planten, og så er strategien økologisk. Kommunen er begyndt at bruge får i bekæmpelsen af bjørnekloerne. Planten hører nemlig til blandt fårenes livret, så de kaster sig gladeligt over bjørneklo, når den skyder op ad jorden fra april til november. - Hvis man for alvor skal bekæmpe bjørnekloen, er det nødvendigt at gå systematisk frem og være klar til at gå i krig mod bjørneklo på samme sted flere gange årligt. Det tager mindst 7 år, inden en bjørneklo for alvor dør, siger skov- og landskabsingeniør Søren Breddam. Den Grønne Jobpulje har ydet støtte til hans job som projektleder af bekæmpelsen af bjørnekloer. En del af Søren Breddams opgave er at registrere bjørneklo i Ballerup Kommune. Alle informationer bliver samlet elektronisk og fra sit kontor på Grantoftegård styrer Søren Breddam i samarbejde med den kommunale hyrde fåreflokkene rundt til de forskellige steder i kommunen, hvor bjørneklo skyder op. Ballerup Kommune havde i forvejen i tilknytning til Grantoftegård, som fungerer som et kommunalt beskæftigelsesprojekt, 430 økologiske får, der blandt andet bruges til at "trimme" de kommunale friarealer. Mange steder i kommunen er der opsat folde til fårene, hvor også kommunens borgere kan færdes. Det er ofte de samme steder, som bjørneklo vokser. - Det er ikke alle steder, at vi kan bruge fårene. Nogle steder må vi fortsat fjerne bjørneklo manuelt. Men med fårene er vi nået et godt stykke ad vejen med at udvikle en effektiv økologisk bekæmpelse, siger Søren Breddam. Yderligere oplysninger: Græsrødder har fået 500.000 kr. til at lave et projekt om kildesortering af affald I ejendommen Ingolf bliver blandt andet glas, plastik og pap sorteret i bunker af beboerne, når de afleverer affaldet i de opstillede pavilloner i gården. Her er også en bænk til genbrugsting, lige som der er con-tainere til kompost. De traditionelle affaldscontainere er der dog fortsat plads til, men ikke i samme antal som tidligere. Det er heller ikke nødvendigt, efter at beboerne er begyndt at sortere det genanvendelige affald fra til de nye bunker. Beboerne i de 335 lejligheder i ejendommen Ingolf er de første, der er gået i gang med at lave kildesortering af affaldet på Islands Brygge i København. Målet er, at samtlige beboere i de cirka 4.000 lejligheder i løbet af de kommende år skal sortere deres affald. Det er Islands Brygges Agendagruppe, der har taget initiativet til affaldsprojektet. Med støtte fra Den Grønne Jobpulje er det muligt at betale løn til en projektleder, der har til ansvar at styre, koordinere og informere de lokale beboere om projektet. Det er arkitekt Niels Lyck, der som aktiv i Islands Brygges Angendagruppe har været med siden ideen om affaldsprojektet tog form, der er blevet projektleder. - Vi har taget udgangspunkt i en bæredygtig tankegang. Meget af affaldet kan genbruges i dag, hvis det bliver sorteret. Ud over at der er en miljømæssig gevinst ved projektet, så er der også en økonomisk gevinst, fordi renovationsafgiften bliver mindre for de enkelte lejere og andelshavere, siger Niels Lyck. Beboerne i ejendommen Ingolf begyndte i oktober sidste år at sortere affaldet. Den eneste ændring i deres bolig er et affaldsstativ med to poser. En pose til affaldet, som ikke er genanvendeligt og en anden til det organiske affald, som skal komposteres i specielle containere. Ideen er, at komposten skal bruges til gårdens bede og i beboernes kolonihavehuse. For at holde fast i en bæredygtig tankegang er der til affaldsprojektet også udviklet en trehjulet fragtcykel med lad. Ideen er, at gårdmændene skal kunne transportere genbrugsmaterialerne til de nærmeste genbrugscentraler i stedet for, at dieseldrevende lastbiler skal afhente kvarterets genbrugsmaterialer. Endnu én blok er begyndt at kildesortere, og i løbet af foråret og sommeren skal Niels Lyck i gang med at overbevise resten af boligejerne og beboerne om, at der både er en økonomisk og miljømæssig gulerod at hente ved affaldssortering. Yderligere oplysninger: Bilag 2: Den Grønne Jobpuljes bevillinger i 1998Da beskrivelserne bygger på ansøgningsmaterialet, kan nogle af projekterne i praksis have udviklet sig anderledes. Nærmere oplysninger om de enkelte projekter kan fås i Det Grønne Sekretariat. 1. Miljøvogter i Foreningen Thorvald Foreningen Thorvald bestyrer et hus på Thorvaldsensvej på Frederiksberg, som syv fagforeninger deler. I huset er der ca. 20 medarbejdere og en omfattende uddannelsesvirksomhed. Foreningen ansætter en miljøvogter, som skal udbrede forståelsen for den enkeltes deltagelse i sikringen af miljøet. Der skal gennemføres en effektiv indsats i huset (affaldssortering, energibesparelser, genbrug osv.). Dernæst skal der informeres bredt om projektet på konferencer og møder med andre faglige organisationer og gennem fagblade, aviser og pjecer. Foreningen mener, at de faglige organisationer vil kunne spille en vigtig rolle med en aktiv og konkret miljøindsats, og man forventer at fortsætte stillingen efter udløbet af støtteperioden. 2. Forsøgsanlæg på Herning Centralrenseanlæg Herning Centralrenseanlæg har fået et anlæg til spildevandsrensning stillet til rådighed af Kemira Miljø, Esbjerg, under forudsætning af, at anlægget anvendes til forsøg. Der ansættes en medarbejder (laborant/miljøtekniker) til driften af forsøgsanlægget. Opstillingen vil tage et år, og derefter gennemføres forsøg i en 2-årig periode med henblik på at demonstrere nye og bedre rensemetoder. Efter forsøgs perio den forventes der stor interesse fra andre renseanlæg, rådgivere og leverandører for at gennemføre forsøg på anlægget, og stillingen forventes derfor at blive varig. 3. Videreudvikling af vand trapper til vand- og luftrensning Hanne Keis har et firma, som konstruerer vandtrapper til brug inden for miljøvenlig lavteknologisk vandbehandling og til løsning af støj- og indeklimaproblemer. Vandtrapper benyttes ved biologiske rensningsanlæg og rodzoneanlæg. Der er givet støtte til en aflastningmedarbejder, så der bliver mulighed for videreudvikling med hensyn til de rensningsmæssige egenskaber og tid til at gå i dybden med løsningen af indeklimaproblematikken. Endvidere udvikles vandrender samt "low-flow"-vandtrapper til brug i byøkologiske projekter samt mini-vandtrapper som luftrensere på kontorer. Firmaet forventer at kunne øge sin omsætning gennem disse udviklingsopgaver og dermed sikre øget beskæftigelse. 4. Udvikling af mobilt genanvendelsesanlæg til hydraulikolie m.m. H. J. Hansen vil færdigudvikle og benytte et mobilt anlæg, der fjerner urenheder i hydraulikolie fra forskellige produktionsanlæg. Firmaet bruger årligt 34.000 ltr. hydraulikolie. I øjeblikket fjernes partikler gennem filtrering, men rensningen er ikke tilstrækkelig. Indhold af vand i hydraulik afkorter lejernes levetid og giver driftsproblemer. Det nye mobile anlæg skal kunne anvendes i almindelige 220V elinstallationer. Det nye anlæg skal dels anvendes internt i virksomheden, dels lejes ud. 5. Økologisk grøn ferie i Himmerland Himmerland Naturpark og Destination Himmerland er et turistmæssigt, tværkommunalt samarbejde mellem 12 kommuner i Himmerland. Formålet er at udvikle et "aktivt og grønt" ferie og udflugtsområde. Ud over den varierede natur skal der være økologiske landbrug og gårdbutikker samt lokal certificering af økologiske spisesteder ("grøn gaffel"). Turisterne skal kunne bo og leve økologisk i ferien og samtidig studere økologiske projekter. Projektet skal være forbillede for andre turistregioner. Konkret skal projektet kontakte og vurdere lokale virksomheder med interesser inden for grøn ferie. Derefter skal der gennemføres fremtidsværksteder og udvikles kriterier for miljømæssige tiltag i turist- og fritidsvirksomheder i området. Herefter udvikles vejledningsmateriale til de deltagende virksomheder. Der vil ske en vis koordination i videreudviklingen af de forskellige turistprodukter. Endelig bliver der udviklet konkrete produkter. F.eks. overnatningformer eller miljø- og økologiseværdigheder samt indkøbsmuligheder for økologiske varer. Sidste fase omfatter implementering og markedsføring af det samlede koncept: "Grøn Himmerland". 6. Dyrkningsaftaler - til sikring af grundvandsressourcen Drikkevandet skal sikres lokalt via dyrkningsaftaler med landmændene i indvindingsoplandet. Aftalerne skal sikre en grundvandsvenlig dyrkningsform igennem en længere årrække ved at reducere/fjerne uønskede stoffer, især pesticider og nitrat, f.eks. gennem nedsat kvælstofforbrug, valg af afgrøder, økologisk dyrkning, braklægning mv. De økonomiske midler til at gennemføre dyrkningskontrakterne skal dels komme fra eksisterende miljøordninger, dels fra de enkelte vandforsyninger. På baggrund af et konkret projekt i Århus Kommune vil man udvikle en demonstrationsmodel og udvikle landsdækkende kurser til medarbejdere beskæftiget med disse aftaler. Det er et nyt arbejdsområde for vandforsyningerne. Hvis dyrkningsaftaler bliver et populært reguleringsredskab, forventer bevillingsmodtagerne mindst 100 nye job på vandforsyninger, i kommuner og amter. De 1-2 nyansatte i projektet får gode jobmuligheder efter projektet. Alternativet til dyrkningsaftaler vil være meget betydelige investeringer i rensning på landets vandforsyninger. Bevillingsmodtagerne vurderer således, at der vil være tale om en årlig udgift på over en milliard, hvis hele Danmarks drikkevand skal renses. Der vil blive informeret bredt om resultaterne fra projektet. 7. Miljøstyring i Nordisk Dæk Import Nordisk Dæk Import A/S består af 7 engrosafdelinger og 28 dækserviceafdelinger landet over. Virksomheden ønsker at gennemføre et miljøstyringsprojekt, som indebærer kortlægning, udformning af miljøpolitik og miljøhandlingsplan, miljøkurser på virksomheden og mere hensigtsmæssige rutiner samt en miljømanual. Arbejdet vil tage udgangspunkt i to værksteder og derefter blive udbredt til virksomhedens øvrige afdelinger, og der vil blive gennemført en bred medarbejderuddannelse ved kurser. Der nyansættes en medarbejder til arbejdsområdet og ansættelsen forventes at blive varig. 8. Udvikling og produktion af et dansk komposttoiletsystem Firmaet "Fornyet Energi" har i nogle år markedsført komposttoiletter. Man vil nu udvikle og producere et nyt dansk komposttoiletsystem, som også omfatter rensning af husstandens grå spildevand. Et moderne komposttoilet har samme komfort som et konventionelt wc. Der bruges ikke vand, og der produceres derfor ikke sort spildevand til rensning. Næringsstofferne tilbageføres derimod til naturens kredsløb. I projektet indgår også mulighed for at rense det grå spildevand, fra køkken og bad, via et enkelt sandfilteranlæg. En miljørigtig løsning vil kunne tilbydes til en pris, der er konkurrencedygtig med et spildevandssystem baseret på mere traditionelle minirenseanlæg. Markedspotentialet er enkelthuse på landet, specielt de 64.000 enheder, som i dag ikke er tilsluttet nogen form for rensning. På længere sigt er markedspotentialet langt større, og der vil bl.a. være gode muligheder for eksport af konceptet. Efter et år forventer firmaet at beskæftige minimum 2-3 fuldtidsmedarbejdere med det nye komposttoilet og skabe 4-6 stillinger hos underleverandører og 6-10 deltidsstillinger i firmaer, som installerer og servicerer komposttoiletsystemerne. 9. Miljøstyring - samarbejde mellem tre autoophug virksomheder Tre mindre autoophugvirksomheder gennemfører et fælles miljøstyringsprojekt, som indebærer en kortlægning af de miljømæssige belastninger, råvareforbrug mv., vurdering af renere teknologi, opstilling af handlingsplan og implementering af miljøstyringssystemet på virksomhederne. Der bliver ansat en fuldtidsmedarbejder med dagligt ansvar for de fælles miljøtiltag, herunder oplæring og undervisning af de allerede ansatte på virksomhederne. Der er en række mindre ophuggervirksomheder, som ikke er medlem af nogen brancheorganisation, men som indser nødvendigheden af at gå sammen om miljøstyring. De tre virksomheder er derfor indstillet på at iværksætte et netværkssamarbejde, hvor nytilkomne virksomheder kan trække på miljømedarbejderen, eller der kan ske udveksling af personale. Sigtet er også at øge genbrugsprocenten for de emner, der bliver bragt til ophugning. 10. Grøn Planteskoledrift Statsskovenes Planteavlsstation i Humlebæk og Fosdal Planteskole ved Brovst (under Hanherred Statsskovdistrikt) vil afprøve og udvikle metoder til produktion af skovplanter på friland helt uden eller med reduceret brug af pesticider, gødning og energi. Der vil desuden blive set på arbejdsmiljøet. Støtten fra Jobpuljen skal fremskynde den igangværende udfasning af pesticidforbruget inden for statsskovbruget, og gennem en formidlingsindsats skal erfaringerne spredes til andre af landets forstplanteskoler og andre private planteskoler. Der vil især blive tale om artikler, projekt rapporter og "markvandringer", hvor interesserede kan få mulighed for at se og diskutere resultaterne. Man forventer at to nye job gøres varige. 11. Miljøstyring hos Børge Hansens Automobiler Børge Hansen Automobiler gennemfører et miljøstyringsprojekt, som indebærer kortlægning, udformning af miljøpolitik og miljøhandlingsplan samt implementering af miljøstyring. Arbejdsmiljø integreres i projektet. Der udarbejdes således også handlingsplan for arbejdsmiljøet. Der nyansættes en medarbejder i en varig stilling. 12. Økologisk mad i Roskildes køkkener - et rotationsprojekt Roskilde Kommune vil i samarbejde med Roskildeegnens Erhvervudviklingsråd og Økologisk Oplysningsforbund udbyde en økologisk omlægningspakke til institutioner og til private og offentlige virksomheder i kommunen. Man ønsker at omstille til 100 % økologisk kost, og sigtet er, at omlægningerne på sigt skal være omkostningsneutrale for køkkenerne. Til projektet etableres et team bestående af en rådgiver, en administrativ medarbejder og 15 medarbejdere. Medarbejderne skal varetage vikar opgaver i køkkenerne, når det faste personale er på uddannelse. Kommunen forventer en direkte beskæftigelsesvirkning på 17 årsværk pr. år i projektet, og en øget beskæftigelse i produktionsleddet. Kommunen undersøger mulighederne for at etablere en økologisk forarbejdnings- og distributionscentral. 13. Bæredygtighed i daginstitutionerne i Århus Århus Kommune har med sin plan "Århus Kommune i det 21. århundrede" vedtaget aktivt at søge at fremme en bæredygtig udvikling inden for kommunens egne arbejdspladser. Dette følges der op på inden for daginstitutionsområdet. Der sigtes specielt på at nedbringe miljøbelastningerne samt at etablere et videncenter for medarbejdere, forældre og børn. Der skal i forbindelse med projektet ansættes en koordinator for det samlede projekt, som skal sikre en opbygning af en vidensbank på området. De enkelte daginstitutioner skal indgå med jobrotation og sikre, at der kommer i alt 12 vikarer i arbejde i forbindelse med kvalificeringen af rundt regnet 288 grønne medarbejdere ("grønne feer"), som skal videreføre miljøarbejdet efter projektperioden. 14. Ansættelse af "grøn med arbejder" til Statens og Kommunernes
Indkøbsservice Statens og Kommunernes IndkøbsService ansætter en grøn medarbejder, således at de selv bliver i stand til systematisk at gennemføre miljøvurderinger af produkter og leverandører til gavn for alle offentlige institutioner og bliver i stand til at forøge indsatsen inden for oplysning og uddannelse af de offentlige indkøbere. 15. Miljøstyring på Grafisk Tryk center Grafisk Trykcenter ApS gennemfører et miljøstyringsprojekt, som skal kortlægge de miljømæssige belastninger, også fra underleverandørernes arbejde. Der skal desuden udarbejdes en miljøstrategi og igangsættes en række konkrete miljøprojekter i virksomheden med henblik på ressourcebesparelser, begrænsning af emissioner mv. Systemet skal bygge på et integreret leverandørsamarbejde og kunne certificeres efter ISO 14001. Arbejdsmiljø integreres i projektet. Der nyansættes en medarbejder. 16. Miljøstyring - samarbejde mellem seks virksomheder Der nyansættes en medarbejder til kortlægning af de miljømæssige belastninger, identifikation af krav fra virksomheder, interessenter og myndigheder, opstilling af handlingsplan og implementering af miljøstyringssystemet. 17. Medarbejder til affalds sortering i boligselskab Formålet med projektet er at udbygge og effektivisere genbruget og affaldssorteringen i Højbjerg Andelsboligforenings afdeling Håndværkerparken i Højbjerg ved Århus. Håndværkerparken rummer ca. 650 boliger, og man har allerede gennemført en række tiltag vedrørende affaldssortering. Med projektet er det specielt sigtet at få flere til at kompostere organisk husholdningsaffald og få haveaffald komposteret og udnyttet. Samtidig ønskes udviklet et job som miljømedarbejder i samarbejde med de aktive miljøgrupper i Håndværkerparken, således at der oprettes en varig stilling med et præcist arbejdsområde. Ideen ønskes udbredt i Højbjerg Andelsboligforening og andre boligforeninger i Århus og hele landet. Endvidere vil der blive samarbejdet med AMU-centrene i Århus, så miljø og genbrug bliver en del af uddannelsen til ejendomsfunktionær. Der samarbejdes med Centret for Byøkologi, Miljø Team Århus og Århus Kommune, som indgår i en følgegruppe, samt med lokale, aktive grupper, gartnere og ejendomsfunktionærer. 18. Assistance til drift af solvarmeforsyningsselskabet Sol og Træ i
opstartsfasen Et nydannet solvarmeforsyningsselskab, Sol & Træ A.m.b.a., skal fremme etableringen af solvarmeanlæg i det åbne land (uden for fjernvarme og naturgas-områderne). Formålet med at organisere forbrugerne i et varmeforsyningsselskab, der er baseret på vedvarende energi, er at opnå fælles fordele bl.a. ved indkøb, etablering og servicering af VE-anlæggene. Dannelsen af selskabet sker med baggrund i en række udviklingsprojekter. Det nye solvarmeforsyningsselskab har udviklet et nyt og konkurrencedygtigt koncept for kombination af solvarme og træpille- eller storbrændselsfyr, og det har opnået gunstige rabataftaler med en række leverandører. Der er i 1997 opført 10 pilotanlæg, 5 med solvarme og 5 med brændeovne. 19. Udarbejdelse af Agenda 21-handlingsplan og etablering af Center for
Bæredygtighed Suså Kommunes projekt går ud på at sprede viden om vedvarende energi, affaldshåndtering mv. til kommunen, virksomheder, skoler og private, med henblik på at give disse redskaber til selv at deltage i arbejdet med et grønnere og omtankefuldt forbrug. Der skal gennemføres naturpleje af forskellig art og iværksættes kampagner for naturgenopretning. Projektet forankres i et forsøgscenter, som skal demonstrere metoder og systemer på bæredygtige løsninger, f.eks. solfangere, masseovne, rodzonesystemer, toiletsystemer, vindmøller af forskellig størrelse mv. Metoderne skal demonstreres i brug på Næsbycentret, et spejdercenter i kommunen, der virker som lejrskole og kursuscenter og besøges af mange. Efter etableringsfasen forventes centret at kunne køre videre med en centerleder på halvtid og med bistand fra naturvejlederen og kommunens miljøteknikker. 20. Udbredelse af bæredygtige varmeforsyningsformer i landområder Herning Kommunale Værker vil fremme etableringen af anlæg, der bruger indenlandske vedvarende energikilder i landområderne. Der er allerede fungerende kollektive biomassebaserede fjern varmeforsyninger i de mindre bysamfund i kommunen. I projektet rådgives og informeres beboerne i landområderne om omlægning fra olie fyr til biomassebaserede anlæg. Desuden koordineres biomasseressourcerne i området, så egnede brændselstyper udvælges og forsyningssikkerheden styrkes. Det vil skabe tillid til biobrændslerne som et reelt alternativ til fossile brændsler. En nyansat medarbejder skal gennem to år stå for oplysning, rådgivning og opbygning af viden om biobrændslerne med henblik på en garanti for forsyningssikkerhed. Den varige ansættelse er afhængig af behovet for administration og koordination af biomasseressourcerne i området i et omfang, så en brugerbetaling til dette formål kan betale personens løn mv.. 21. Et videnspædagogisk aktivitetscenter for energi og miljø Globorama er et videnspædagogisk aktivitetscenter for energi og miljø, som siden 1993 har forestået forskellige udstillinger mv. i Herning. Centret etablerer sig nu i Århus. Gennem interaktive udstillinger, publikums egne forsøg mv. vil centret formidle komplekse miljømæssige sammenhænge, bevidstgøre om miljøproblemerne og illustrere handlemuligheder for de besøgende. Der vil f.eks. blive arbejdet med solceller, biogas, forsuring, byggematerialer og affald. Der er givet støtte til at ansætte en miljøkoordinator i to år. 22. Grønne job - gennem beboer organiseret affaldssortering m.m. i hel bydel Projektet skal omlægge affaldshåndteringen på hele Islands Brygge til kildesortering, genbrug og lokal kompostering samt nedbringe restaffaldsmængden til under 40 % af det nuværende niveau. Der skal årligt indsamles 1.750 tons genbrugelige materialer og organisk affald. Det forventes at 75 % af de ca. 6.500 beboere vil deltage i affaldssorteringen og sortere 75 % af deres affald. Områdets gårdmænd uddannes i affaldshåndtering og kompostering. Der forventes en indtægt fra videresalg af bl.a. metal, glas og plast samt brugbart "storskrald" i genbrugsbutikker. Det vil give en besparelse på renovationsområdet på over 1 mio. kr. årligt. Der er derved grundlag for ansættelse af yderligere tre gårdmænd. En projektleder ansættes i næsten to år. Derudover vil bevillingsmodtager og samarbejdspartnere yde en indsats svarende til en fuldtidsstilling ved siden af projektet. Islands Brygges Agendagruppe har fået ansat en grøn guide, som vil indgå i arbejdet. Der er en høj grad af borgerdeltagelse. Projektet organiseres i samarbejde med R98, Københavns Kommune, Administrationsselskabet Norden, Københavns Miljø- og Energikontor samt Den Kulturhistoriske Højskole i Albertslund deltager i gårdmandskurser og erfaringsformidling fra andre lignende projekter. 23. Udarbejdelse af pendler planer mellem hjem og arbejde Hillerød Kommune ansætter en pendlerkoordinator, som kan tilbyde kortlægning og systematisering af ansattes transportmønstre til virksomheder, organisationer og offentlige myndigheder. Pendlerkoordineringen vil bygge på erfaringerne fra et projekt vedrørende udvikling af et pendlerparadigme, udarbejdet bl.a. i samarbejde med Banestyrelsen, DSB S-tog og HT. Koordinatoren skal gennemføre en markedsføring af pendlerparadigmet og igangsætte et eller to pilotprojekter, hvor der i tæt samarbejde med virksomhederne udarbejdes pendlerprofiler på medarbejderne. Der sigtes mod, at 20 virksomheder har implementeret pendlerparadigmet inden for tre år. Efter støtteperioden vil kommunen formentlig kunne videreføre projektet med en medarbejder på halv tid, eller mere hvis andre kommuner vil indgå i projektet. Der er også planer om at gøre projektet brugerfinansieret i form af gebyrer for samkørselskontakter og honorar for udarbejdelse af pendlerplaner. De deltagende virksomheder forventes hver især at yde en indsats svarende til ca. 1/2 årsværk i forbindelse med projektet. Kommunen anfører, at en undersøgelse fra Holland har vist, at det er ti gange billigere at løse trafik skabte problemer (forurening, kødannelse mv.) gennem management end gennem anlægsbevillinger. Kommunen vil informere bredt om projektet. 24. Miljøstyring i produktion af forsøgsdyr M&B, som producerer forsøgsdyr, vil gennemføre et miljøstyringsprojekt, som indebærer kortlægning, udformning af miljøpolitik og miljøhandlingsplan samt indførelse af hensigtsmæssige rutiner til ressource-optimering og forsvarlig håndtering af affald mv. Arbejdsmiljø integreres i projektet. Der nyansættes en miljøkoordinator til projektet og inddrages en miljømedarbejder. Stillingen som miljøkoordinator forventes at blive varig. 25. Psykisk Sundhed - beskyttet beskæftigelse for psykiatriske brugere Projektet skal give beskæftigelse gennem produktion og salg af økologiske grøntsager, kartofler og frugt samt dyrkning af grønne planter og pasning af økologiske får og høns. Der skabes fire varige, (økologiske) ordinære job: gartner, gartnermedhjælp, leder af grøntsagspakkeriet og en køkkenleder. Salget forventes at give en økonomiske bæredygtighed på længere sigt. Der vil også være lærepladser og jobtræning i gartneriet samt et økologisk træ ningskøkken og kantine for psykiatriske brugere. En økologisk afsætning til storkøkkenet i Næstved Centralsygehus vil desuden brede økologisk mad til de fem sygehuse i området, som sygehuset leverer mad til. Der samarbejdes med Rudolf Steiner Skolen i Vordingborg, Centralsygehuset i Næstved samt Fejø Frugt. 26. Miljøstyring i Esbjergegnens Andels-Maskinstation Esbjergegnens Andels-Maskinstation ønsker at deltage som pilotvirksomhed i Landsforeningen Danske Maskinstationers bestræbelser på at udvikle en branchemodel som et værktøj til at sikre en bedre miljøstyring på landets 600 maskinstationer. Projektet vil indebære kortlægning, udformning af miljøpolitik og implementering af en miljøhandlingsplan. Det er tanken at det skal føre virksomheden frem til at kunne blive certificeret efter DSI 14001. Der nyansættes en miljøkoordinator til projektet og inddrages allerede ansatte medarbejdere. Der forventes at blive skabt varig beskæftigelse til to personer. 27. Konsolidering og udvikling af lerbyggeri Andelssamfundet har gennem flere år arbejdet med økologisk byggeri og i særdeleshed lerbyggeri. Andelssamfundet ønsker nu at sikre en konsolidering, raffinering og videreudvikling af vigtige dele af den opbyggede viden og erfaring ved at bygge to "prøvehuse". Projektet omfatter en medarbejder, som skal deltage i opførelsen af de to huse, et toetages på 50 m2 og et enetages på 100 m2. Husene skal illustrere vigtige elementer i det byggekoncept, som Andelssamfundet har arbejdet med i otte år, og videreudvikle det bl.a. med hensyn til æstetik, overfladebehandling af lervægge, opmuring af buer og kupler mv. Andelssamfundet har mange besøgende og vil også informere om projektet, bl.a. til relevante faggrupper. Bevillingsmodtagerne forventer, at kunne skabe varig beskæftigelse til den ansatte. 28. Økologisk bekæmpelse af kæmpebjørneklo Grantoftegård i Ballerup er en økologisk, kommunal landbrugsejendom, der fungerer som et socialøkologisk beskæftigelsesprojekt. De anser sig for at være førende inden for bekæmpelse af kæmpebjørneklo ved afgræsning med dyr. I projektet ansættes én hyrde/dyreassistent i alm. job og 2-4 medarbejdere i skånejob. Derudover vil der være én koordinator til formidling, information og borgerinddragelse i projektet. Da der er bred interesse for projektet i kommunen og i amtet, er det planlagt at dele finansieringen mellem disse parter og jobpuljen. Grantoftegård har benyttet køer og får til afgræsning af kommunens arealer. Der er en vis indtægt fra salg af økologisk kød. Projektet vil kræve opsætning af hegn, anlæg af folde og mobilhal samt indkøb af køretøj og transportvogne. Der er en forventning om, at hvis der bliver en brugerbetaling på 5.000 kr./ha./år, så vil projektet kunne hænge økonomisk sammen og skabe varige job. 29. Etablering af et økologisk iværksætterkontor Der etableres et økologisk iværksætterkontor med fem medarbejdere. Med udgangspunkt i en treårig iværksætteruddannelse skal de udvikle og etablere nye grønne job, såvel i den private som den offentlige sektor. Uddannelsen planlægges som en treårig modul opbygget uddannelse som iværksætter, bl.a. inden for hotel- og restaurationsområdet, boliger, mindre fremstillings- og servicevirksomhed, institutioner, lokalforvaltninger mv. Uddannelsen forventes at kunne optage mellem 30 og 40 elever pr. år. Endvidere opbygges en "arbejdsformidling", hvor arbejdsgivere og iværksættere kan få kontakt med ledige og aktivister, der har erfaringer med praktisk projektarbejde. De fire af de fem stillinger forventes at kunne videreføres med egenfinansiering fra november 2000. Der nedsættes en følgegruppe med repræsentation fra fagbevægelse, er hvervsliv, kommune og voksen-uddannelsesområdet. Desuden samarbejdes med Københavns Miljø- og Energikontor, LO København, DTU, Hotel- og Restaurantskolen, Foreningen Socialt Boligbyggeri, Indre Nørrebros Bydelsråd, Københavns Kommune. 30. Skovhus Bio - kommunalt, bio dynamisk demonstrationsgartneri Skovhus Bio ved Præstø er et planlagt biodynamisk gartneri/jordbrug, der skal overleve på rent kommerciel basis og bruges af skolerne til anskueligheds-undervisning. Det skal være et formidlingsprojekt over for forbrugere, borgere og børn samt et åbent miljøværksted, hvor alle kan søge råd om jord og plantepleje. Projektet er i tråd med kommunens indsats på miljøområdet og skal derudover hjælpe de dårligst stillede kontanthjælpsmodtagere, narkomaner, alkoholikere, kriminelle mv. til en bedre social adfærd samt forsøge at integrere en gruppe palæstinensiske flygtninge i området. Til styring af projektet ansættes en ansvarlig i tre år. 31. Udvikling af nyt rensesystem til offentlige svømmebade Kaas Research er ved at udvikle et nyt rensesystem til offentlige svømmebade, som kan reducere eventuelle skadelige stoffer i vandet og formindske vandforbruget. Der forventes en væsentlig afledt beskæftigelsesvirkning af projektet. 32. Bevilgetsgrundlag for indførelse af miljøstyring og ressourceoptimering
på avistrykkerier Danske Dagblades Forenings Forhandlingsorganisation ønsker med projektet at styrke de avisproducerende trykkeriers miljømæssige forhold og nedbringe miljøbelastningerne. Arbejdet løber over seks måneder og skal indledes med et pilotprojekt, hvor der udarbejdes en miljø-, ressource- og affaldsprofil for 3-5 repræsentative avistrykkerier, der kan medvirke til opbygningen af kompetence og viden om avistrykkeriernes miljøforhold. Forbruget af papir til avisproduktion udgør 235.000 tons årligt eller ca. 25 % af det samlede papirforbrug, hvorfor der er tale om et enkeltområde med et forholdsvis stort potentiale for gevinster ved en miljøstyring. 33. Oprettelse af en grøn produktions- og formidlingslinie Den selvejende institution Hundested Produktionsskole under Hundested Kommune vil i samarbejde med Naturcentret Sølager og Beskyttet Beskæftigelse under Frederiksborg Amt oprette et job som faglærer for en grøn produktions- og formidlingslinje. Faglæreren skal desuden stå for en produktion af økologiske grøntsager, der skal afsættes lokalt til institutioner mv. og indrette sansehave for blinde og svagtseende. Endelig skal faglæreren vejlede interesserede i økologisk grøntsagsdyrkning. 6-8 elever på den ny linje vil give varig stilling som faglærer. Eleverne vil kombinere en uddannelse inden for produktion med erfaringer i at formidle budskaber om en økologisk grøntsagsproduktion. 34. Miljøstyring i plastic virksomhed Berg & Co. arbejder med højfrekvenssvejsning af plastprodukter (mapper, skilleblade, omslag o.l.). Virksomheden ønsker at indbygge systematiske rutiner i produktudviklingsarbejdet, herunder at foretage systematisk dataindsamling, omkostningsstyring opstilling af målsætning og politikker for kvalitet og miljø- og arbejdsmiljøstyring, kompetenceudvikling mv. Virksomheden vil kunne beskæftige en medarbejder på halv tid med kvalitet-miljø-arbejdsmiljøstyring. Den resterende tid skal anvendes til administrative opgaver. 35. Implementering af miljø styring på Nordfyns Auto genbrug Nordfyns Autogenbrug ønsker at gennemføre et miljøstyringsprojekt, tilrettelagt af brancheorganisationen, som vil føre til certificering efter branchens miljøstyringskoncept. Der tilrettelægges et medarbejderuddannelsesforløb, gennemføres en kortlægning af indsatsområder både på det interne og eksterne miljøområde og udarbejdes et sæt håndbøger med procedurer og instruktioner for miljøstyringen. Indførelsen af miljøstyringssystemet sker i samarbejde med en erfagruppe af autogenbrugere. Der ansættes en medarbejder i virksomheden, således at man ved hjælp af rokeringer kan frigøre de øvrige medarbejdere til at deltage i implementeringen af miljø styringen. 36. Implementering af miljø styring på Støvring Car Parts Støvring Car Parts gennemfører et miljøstyringsprojekt, tilrettelagt af brancheorganisationen, som vil føre til certificering efter branchens miljøstyringskoncept. Der tilrettelægges et medarbejderuddannelsesforløb, gennemføres en kortlægning af indsatsområder både på det interne og eksterne miljøområde og udarbejdes et sæt håndbøger med procedurer og instruktioner for miljøstyringen. Indførelsen af miljøstyringssystemet sker i samarbejde med en erfagruppe af autogenbrugere. Der ansættes en medarbejder, så man ved hjælp af rokeringer kan frigøre de øvrige medarbejdere til at deltage i implementeringen af miljøstyringen. 37. Implementering af miljø styring på Autofirmaet O.P.N ApS Autoophuggerfirmaet O.P.N. ApS gennemfører et miljøstyringsprojekt, som vil føre til certificering efter branchens miljøstyringskoncept. Projektet indebærer medarbejderuddannelse, kortlægning af indsatsområder både på det interne og eksterne miljøområde og udarbejdelse af håndbøger med procedurer og instruktioner for miljøstyringen. Indførelsen af miljøstyringssystemet sker i samarbejde med en erfagruppe af autogenbrugere. Der ansættes en medarbejder, så man ved hjælp af rokeringer kan frigøre de øvrige medarbejdere til at deltage i implementeringen af miljøstyringen på virksomheden. 38. Implementering af miljø styring på Assentoft Autoophug Assentoft Autoophug gennemfører et miljøstyringsprojekt, som vil føre til certificering efter branchens miljøstyringskoncept. Der tilrettelægges et medarbejderuddannelsesforløb, gennemføres en kortlægning af indsatsområder både på det interne og eksterne miljøområde og udarbejdes et sæt håndbøger med procedurer og instruktioner for miljøstyringen. Indførelsen af miljøstyringssystemet sker i samarbejde med en erfagruppe af autogenbrugere. Der ønskes ansat en ny medarbejder i virksomheden, således at man ved hjælp af rokeringer kan frigøre de øvrige medarbejdere til at deltage i implementeringen af miljøstyringen. 39. Indførelse af et certificerbart miljøstyringssystem på J.G.M. Plast A/S J.G.M. Plast producerer plastsprøjtestøbte tekniske artikler og thermoformede emner, primært til emballager. Virksomheden ønsker at indføre et certificerbart miljøstyringssystem for at få styr på miljøpåvirkningen, og således at miljø og arbejdsmiljø vurderes på højde med kvalitet og økonomi. Der vil blive gennemført kortlægning, udarbejdet handlingsplan og indført nye arbejdsrutiner, så forurening kan forebygges. Der vil blive udarbejdet en informationsplan, så projektets resultater kan formidles ud til virksomhedens interessenter. Der ansættes en fuldtids miljømedarbejder til projektet. Ansættelsen forventes at blive varig. 40. Implementering af miljø styring på Hørning Autolager Hørning Autolager gennemfører et miljøstyringsprojekt, som vil føre til certificering efter branchens miljøstyringskoncept. Der tilrettelægges et medarbejderuddannelsesforløb, gennemføres en kortlægning af indsatsområder både på det interne og eksterne miljøområde og udarbejdes et sæt håndbøger med procedurer og instruktioner for miljøstyringen. Indførelsen af miljøstyringssystemet sker i samarbejde med en erfagruppe af autogenbrugere. Der ønskes ansat en medarbejder i virksomheden, således at man ved hjælp af rokeringer kan frigøre de øvrige medarbejdere til at deltage i implementeringen af miljøstyringen. Ansættelsen forventes at blive varig. 41. Implementering af miljø styring hos PR Design PR Design er en autoophuggervirksomhed, som ønsker at gennemføre et miljøstyringsprojekt, som vil føre til certificering efter branchens miljøstyringskoncept. Der tilrettelægges et medarbejderuddannelsesforløb, gennemføres en kortlægning af indsatsområder både på det interne og eksterne miljøområde og udarbejdes et sæt håndbøger med procedurer og instruktioner for miljøstyringen. Indførelsen af miljøstyringssystemet sker i samarbejde med en erfagruppe af autogenbrugere. Der ønskes ansat en ny medarbejder i virksomheden, således at man ved hjælp af rokeringer kan frigøre de øvrige medarbejdere til at deltage i implementeringen af miljøstyringen. Ansættelsen forventes at blive varig. 42. Miljøcertificering af Vikan A/S Vikan udvikler, producerer og markedsfører manuelle rengøringsrekvisitter, som afsættes til det professionelle marked. En væsentlig del af virksomhedens kunder er store internationale koncerner, som tillægger miljøforhold stor betydning. Man ønsker at indføre miljøledelse med henblik på certificering efter ISO 14001. Der ønskes nyansat en medarbejder, som skal være krumtap i projektforløbet. Der er mulighed for fastansættelse af denne medarbejder. Herudover skal virksomhedens kvalitetsmedarbejder involveres i arbejdet på halv tid. Begge vil gennemgå kursusforløb. 43. Oprettelse og drift af et sekretariat til varetagelse af den daglige
koordination af fremtiden i "Samsø - Danmarks vedvarende energi-ø" Som Danmarks vedvarende energi-ø, udpeget af Energistyrelsen, skal Samsø i løbet af 10 år blive 100 % selvforsynende med vedvarende energi og være udstillingsvindue for dansk, vedvarende energiteknologi. Tilskuddet er givet til at oprette et sekretariat, som skal koordinere de mange kommende projekter og aktiviteter i samarbejde med Energistyrelsen og en række rådgivere. Det forventes, at en gennemførelse af planen i alt vil koste næsten 600 mio. kr., og at der vil være behov for ca. 70 mio. kr. i direkte anlægstilskud. I alt forventes det, at hele omstillingen vil betyde 440 årsværk og 35 varige job på øen. Der vil blive anlagt nye varmeværker, vindmøller, biogasanlæg, solcelleanlæg og meget andet. 44. Den Danske Solhybridbil Bevillingen er givet til produktionsmodning af en dansk solhybridbil, som får sin væsentligste drivenergi direkte fra solen, fra el-energi eller fra rapsolie. Bilen vil kombinere de nyeste teknologier inden for solceller, batterier og materialer. Produktionsmodningen forventes at løbe over to år. Prototypen blev klar i efteråret 1998 og har involveret flere ingeniørhøjskoler og Ålborg Universitet. Projektet har været støttet af Erhvervs-fremme Styrelsen, Energistyrelsen og Miljøstyrelsen samt af mange frivillige enkeltpersoner og firmaer. Bevillingsmodtager anfører, at an vendelse af solceller og en avanceret letvægtskonstruktion med nye materialer og principper rummer store muligheder for nye aktører på bilområdet. Der an sættes en ingeniør i to år, som skal indgå i et team af 6-7 medarbejdere, som skal stå for produktionsmodningen. 45. Udvikling og dokumentation Nordisk Tekstil Produktion producerer miljørigtige tekstiler af høj kvalitet. Den primære produktion er forædling af tyndtvævede metervarer til dun- og fibertætte kvaliteter. Projektet skal udvikle og dokumentere produkter og produktionsmetoder, der er mindre miljøbelastende end de traditionelle, og som samtidig kan forbedre tekstilernes egenskaber, hvilket vil kunne medvirke til at fastholde en produktion af boligtekstiler i Danmark. Man vil arbejde med at eliminere uønskede stoffer og forbedre produktionsprocesserne. Virksomheden råder over gode laboratoriefaciliteter og vil søge instrumenter mv. udbygget ved hjælp af EU-midler. Projektet vil styrke de eksperimentelle aktiviteter og udvikle nicheprodukter inden for miljøvenlige tekstiler. Firmaet har allerede udviklet en række nye produkter baseret på nye efterbehandlingsmetoder, bl.a. Green Cotton-konceptet. Miljøviden vil endvidere blive integreret i virksomhedens design- og salgsafdelinger. 46. Miljødrift på Havreholm Slot Havreholm Slot er en hotel- og konferenceejendom. Virksomheden søger tilskud til ansættelse af en grøn medarbejder, som skal forestå forbedring af arbejdsmiljøet, iværksætte en række miljøtiltag samt et forprojekt for installering af solenergi og vurdering af installering af eget rensningsanlæg mv. Man sigter mod at kunne opnå Den Grønne Nøgle. Personalet skal uddannes med hensyn til energi- og ressourcebesparelser, og der skal suppleres med nyt teknisk udstyr. En ændring af affaldsstrømmen vil ske efter aftale med kommunen. Der ansættes en ny medarbejder til projektet. 47. Miljøcertificering af DBI Plastics A/S efter ISO 14.001 samt arbejdsplads
vurdering DBI Plastics A/S ønsker at udbygge det eksisterende kvalitetsstyringssystem til også at omfatte miljøstyring efter ISO 14001 (evt. EMAS). Projektet løber over otte måneder og vil især se på energi- og emballagebesparelser og vurdere arbejdspladsen for ensidigt gentaget arbejde. Der ansættes en medarbejder i kvalitetsafdelingen til projektet. Virksomheden har indirekte fået tilskud til introduktion til miljøstyring gennem brancheprojektet "Miljøstyring i Plastindustrien" og har også fået tilsagn fra Miljøstyrelsen til et projekt om indirekte udnyttelse af grundvand som kølemedie. 48. Projektmiljø hos Aarhus Offset A/S Århus Offset vil arbejde med miljøstyring og livscyklusanalyser og ansætte en miljøansvarlig. Produkterne skal opfylde kriterierne for "Svanemærket". Virksomheden anfører, at ansættelsen af medarbejderen med meget stor sandsynlighed vil fortsætte efter udløbet af projektperioden på et år. 49. Ansættelse af medarbejder på Den Kulturøkologiske Høj skole Den Kulturøkologiske Højskole i Albertslund skal med projektet gøres økonomisk selvbærende gennem indtægtsdækket virksomhed. Skolen startede i oktober 1994 og har haft mange populære lokale aktiviteter, herunder konferencer, højskoleaftener, studiekredse, udstillinger, bydelslege, naturlejr, rundvisninger, scenarieværksteder og meget andet, som i løbet af 1997 i stigende grad er blevet brugerbetalte kurser, især til boligforeninger og fagbevægelsen. Dette har givet en voksende indtjening. Indtil udgangen af 1997 var det finansielle grundlag dog penge fra Kulturby ‘96 og Den grønne Fond. I 1998 er knap 50 % af højskolens budget på i alt 550.000 kr. dækket af Albertslund Kommune. Højskolen lægger vægt på en brugerbetaling i stedet for basisbevillinger. Højskolen har et bredt net af samarbejdspartnere i og uden for Albertslund Kommune. 50. Miljøstyring på Fiscodan Fiscodan A/S er en engrosvirksomhed, som handler med ørred og ørredprodukter. Virksomheden ejer og driver fem havdambrug samt et opdræt af sættefisk. Der skal gennemføres et miljøstyringsprojekt med konkrete aktiviteter, der forbedrer miljøet og reducerer ressourceforbruget. Hertil ansættes en medarbejder i en varig stilling. Projektet forudsættes at løbe over 1 1/2 år. Den nyansatte skal de første seks måneder beskæftige sig 80 % af tiden med miljøprojektet og de næste 12 måneder 50 % af tiden. Herudover indgår ledelsen og andre medarbejdere i projektet. 51. Miljøstyring på "Grafiske Løsninger" Grafiske Løsninger A/S producerer tryksager. Virksomheden ønsker at etablere og implementere et miljøledelsessystem, der kan føre til certificering efter EMAS. Til projektet ansættes en miljømedarbejder i en varig stilling. 52. Produktion af økologiske byggematerialer I samarbejde med Storstrøms Amt og Produktionshøjskolen Sundtoftegård vil byggefirmaet Egen Vinding og Datter starte produktion af ubrændte lersten i Rødbyhavn. Der skal dels anvendes traditionel teglværksteknologi, dels udvikles ny teknologi til produktion af pressede lersten. De ubrændte sten produceres med mindre energiforbrug end de traditionelle, og har dokumenterede positive effekter på indeklimaet (stor varmeakkumuleringsevne, evne til at absorbere og afgive fugtighed samt stor støjisoleringsevne). I Rødbyhavn er der nem og billig adgang til store mængder overskudsler. Efter en etableringsfase på et halvt år, hvor bygninger erhverves og teglværksmaskiner ombygges, begynder produktionen i november ‘98. De ubrændte sten vil kun kunne anvendes til indvendigt murværk. Ombygning og udvikling af maskiner foregår på Produktionshøjskolen Sundtoftegård. Projektet er udsprunget fra Teknik og Miljøforvaltningen i Storstrøms Amt. Der er en informationsplan om projektet, og der er aftagere til produkterne. Der forventes 8 1/2 ansatte i projektforløbet. Der anvendes endvidere ekstern konsulentbistand til afprøvning og markedsføringsmæssige aktiviteter. Projektet forventes at køre på kommerciel basis fra november 1999 med uændret antal arbejdspladser, bortses fra udviklingsmedarbejderen og måske en produktionsmedarbejder. 53. Reduktion af miljømæssige belastninger DAN-RENS I/S beskæftiger sig bl.a. med udbringning og hjemtagning af diverse kemikalier samt vedligeholdelse af visse maskintyper. Virksomheden servicerer hovedsageligt grafisk og medicinsk virksomhed samt industri-røntgen. Virksomheden har en række ideer til miljøforbedringer og ressourcebesparelser og ønsker at blive certificeret efter både ISO 14001 og EMAS. Til projektet nyansættes en miljømedarbejder i en varig stilling. Der tilknyttes yderligere en kemiingeniør til projektet i ca. tre måneder. 54. Styrkelse af bæredygtig udvikling i virksomheder Frederiksborg Amt vil gøre det lettere for virksomhederne i amtet at indføre miljøstyring og forbedre arbejdsmiljøet i et samvirke mellem amt, kommuner, arbejdstilsyn og virksomheder. Amtets mange små virksomheder har brug for vejledning og myndighederne har brug for at udvikle tilsynsrollen med øget dialog med virksomhederne. Siden maj 97 har man afholdt fire temamøder for godkendelses- eller anmeldelsespligtige virksomheder i metalbranchen sideløbende med Arbejdstilsynets kampagne om den lovpligtige arbejdspladsvurdering. Man ønsker nu at ansætte en miljøkoordinator i amtet. Der oprettes fire kredse i amtet, som hver iværksætter et delprojekt for relevante brancher med temamøder og netværk til erfaringsudveksling. Miljø koordinatoren skal ligeledes rådgive i forbindelse med miljøstyringsprojekter i virksomhederne. Der er deltagerbetaling fra 160 virksomheder og 10 kommuner. Det forventes at etablere et permanent fællessekretariat til disse opgaver. 55. Miljøstyring hos Toyota City & Nørrebro A/S Toyota City & Nørrebro udfører salg, service og reparation af biler. Virksomheden vil opbygge et miljøstyrings system, der skal give vedvarende, systematiske miljø- og ressourceforbedringer. Til projektet ansættes en ny medarbejder i en varig stilling, således at en anden kan frigøres til arbejdet som miljøkoordinator. 56. Miljøstyring Thorkild Pedersen Automobiler ApS. Thorkild Pedersen Automobiler ApS udfører salg, service og reparation af biler. Virksomheden har to salgsafdelinger, en i Struer og en i Lemvig. Virksomheden ønsker at opbygge et miljøstyringssystem, der skal give vedvarende systematiske miljø- og ressourceforbedringer. Der ansættes en ny medarbejder i en varig stilling, så en anden kan frigøres til arbejdet som miljøkoordinator. 57. Pilebyg - ny brug af piletræet Hvidsted Energiskov vil igangsætte en mere forædlet anvendelse af pil. Det vil være levende støjskærme af levende pile med en genanvendelig dansk fremstillet stenuldskærne, levende pilelæskærme samt forskellige elementer til naturlegepladser af og med levende pil (vundet præmie i Friluftsrådets konkurrence dec. 1997). Derudover vil der blive gennemført kursus- og konsulentvirksomhed til fremme af levende pil som en brugbar og levende erstatning, hvor mange i dag anvender hegn af trykimprægneret eller overfladebehandlet træ. Der bliver ansat en projektleder i 1998 samt 1-2 teknikere i løbet af 1999. Det forventes, at de nye produkter vil være prismæssigt konkurrencedygtige. Især kommuner og boligselskaber må forventes at vise interesse for støjskærme og grønne lege pladser. Det vil således give grundlag for flere varige job. 58. Bæredygtigt Design Bæredygtigt Design har eksisteret i tre år, i hovedsagen finansieret af Den Grønne Fond (1997: 750.000 kr.) og med designerne Tina Hjort og Drude Breds som hovedkræfter. De arbejder med oplysning til forbrugere og teks til fabrikanter om miljøbelastningen i tøjet, økologiske afgrøder, genbrugsprodukter, mere skånsomme indfarvningsmetoder osv. og med at demonstrere, hvilke muligheder, der ligger i bæredygtige tekstiler, så både forbrugere og producenter får øjnene op for, at miljørigtigt tøj også kan være smukt. Hovedindsatsen har ligget på udstillinger og økologiske modeshows, foredrag og mediedækning. De vil nu til at fungere på kommercielle vilkår og sælge rådgivning. Målgruppen er virksomheder, myndigheder, organisationer og uddannelsesinstitutioner. Jobpuljen støtter løn til en fuldtidsansat i to år og otte måneder. 59. Naturprojekt Kløvermarken Naturprojektet Kløvermarken i København er en forening. Kontingentindtægter og brugerbetaling skal sikre et økonomisk grundlag for en fast medarbejder. Personen skal drive 8000 kvadratmeter naturlegeplads og et økologisk demonstrationshus ca. 10 minutter fra Rådhuspladsen - tæt på en stor del af landets befolkning. Opbygningen af demonstrationshuset (Det Økologiske Kolonihavehus - støttet af Den Grønne Fond) og natur lege pladsen er sket sammen med et stort antal frivillige, som fortsat vil støtte projektet gennem en løbende indsats og fremme projektets forankring i et netværk i hele københavnsområdet. Kløvermarken er et samarbejdsprojekt mellem Københavns Miljø- og Energikontor, Kolonihaveforbundet for Danmark, Foreningen Frie Børnehaver og Fritidshjem, Daghøjskolen Økologiske Igangsættere og offentlige og private firmaer og institutioner. Grønne guider i København er også med i projektet. Ca. 100 personer har fået et tæt og personligt forhold til stedet, som forventes at blive en attraktion for børn og unge fra skoler, børnehaver og fritidshjem. Københavns Kommune forventer at støtte driften. 60. Miljøstyring hos Grafony Machinery Grafono Machinery producerer forskellige maskindele. Virksomheden ønsker at indføre miljøstyring for at kunne leve op til krav fra store kunder, som selv indfører miljøstyring. Der skal også arbejdes med arbejdsmiljø. Til projektet ansættes en miljøkoordinator på fuld tid. Virksomheden vil bruge ressourcer på både at udvide produktionen og at indføre miljøstyring. Den ny medarbejder ansættes i en varig stilling. 61. Renere teknologi ved frem stilling af vandmadrasser Akva Waterbeds ApS ønsker at minimere miljø-belastningen ved fremstilling, brug og destruktion af vandmadrasser. Man ønsker at finde et alternativ til PVC, som firmaets vandmadrasser i dag fremstilles af. Dernæst gennemføres en markedsundersøgelse vedrørende produktionsmuligheder og en efterfølgende tilrettelæggelse af produktionen. Det forventes, at man vil finde en plastfolie, som er fremstillet af en mindre miljøbelastende plastik og en blødgører, der ikke indeholder tungmetaller. Udvikling af en ny plastfolie vil indgå i et større projekt, det omfatter livscyklusanalyse af en komplet vandseng. For blandt andet at have større kontrol med produktionen af vandmadrasser ønskes produktionen flyttet til virksomhedens hjemsted i Ry. Madrasserne har før været produceret i USA. En person bliver fuldtidsbeskæftiget med projektet. Efter projektet forventes fem fuldtidsansatte med produktion af vandmadrasser. 62. Økologisk omlægning af produktionsskoler i Kalundborg Kalundborgegnens Produktionsskole Saltoftevænge og Svindinge Produktionsskole vil placere miljøområdet mere centralt i skolernes fremtidige aktiviteter. Der skal således etableres grønne linjer på begge skoler, og eksisterende gartnerier omlægges i en økologisk retning. Desuden skal miljøvenlig rengøring og bæredygtig vedligeholdelse af grønne områder fremmes. Der vil blive indrettet et drivhus og et kølerum til økologiske grøntsager. Der etableres et netværk med økologiske grøntsagsavlere i området. Der vil desuden blive undervist i en række relevante færdigheder i forbindelse med etablering og drift af økologisk jordbrug, herunder jordundersøgelser, nicheafgrøder mv. Skolerne lægger stor vægt på deres praktiske indgang til pædagogikken og undervisningen gennem arbejdsopgaver. 63. Grøn Sundhed LOF-daghøjskolen i Kalundborg vil opkvalificere køkkenpersonale i offentlige og private institutioner, i virksomheder og i dagplejeledelsen til at fremme økologisk køkkendrift, grønne arbejdspladser og miljøbevidst adfærd. Kurserne skal endvidere opkvalificere ledige i et rotationsprojekt, hvor de erstatter medarbejderne, når de er på kursus. De ledige vil kunne ansættes i faste job efter rotationsprojektet. Projektet gennemføres som et rotationsprojekt under lov om daghøjskoler, og de fleste udgifter til selve kurset finansieres gennem denne lovgivning. Jobpuljens midler går til de ekstraomkostninger, der er forbundet med udvikling af samarbejdsrelationer til institutioner og virksomheder, diskussionerne med disse om planlægningen af uddannelsen, brug af gæstelærere, som er ekstraordinært i dette projekt og videregivelse af erfaringer om projektet til andre interesserede. Flere kommuner deltager i planlægningen af kurserne, ligesom faglige organisationer, de to grønne guider samt tidligere ansatte ved Daghøjskolen i Hjembæk medvirker. 64. Miljøstyring hos Miltona Industrilak Aps. Miltona Industrilak udfører overfladebehandling af stål og træ. Virksomheden ønsker at indføre et miljøstyringssystem for at kunne imødekomme kundernes stigende forventninger til dokumenteret miljøstyring. Man har allerede gennemført mange teknologiske investeringer i moderne udstyr og miljøforbedrende foranstaltninger. Projektet giver virksomheden en klar miljøprofil og dokumenterer allerede foretagne tiltag. Til projektet ansættes en miljømedarbejder i en varig stilling. 65. Vask af slagge fra affalds forbrænding før genbrug i bygge- og
anlægsarbejder AFATEK A/S vil fastlægge, hvordan vask af slagge fra affaldsforbrænding, bedst kan gennemføres, og hvordan kvaliteten af slaggens tekniske egenskaber bedst styres ved at adskille f.eks. jern og den finkornede del fra resten. Desuden vurderes, hvordan kvaliteten bedst måles. Projektet indeholder et pilotforsøg, et kommercielt anlæg (generation 1 og 2) samt rapportering. Til projektet ansættes en civilingeniør Projektledelsen varetages af AFATEKs direktør og finansieres af virksomheden. Der er en forventning om, at projektet vil give en vis afledt beskæftigelse på længere sigt. 66. Seriefremstilling af bæredygtige byggeelementer til økologisk byggeri Svanholm Træemballage omlægger produktionen fra paller og emballage til økologiske byggeelementer. Man vil undgå trykimprægneret træ, mineraluld, silikone til fuger, plastik til vinduesrammer mv. Målet er at markedsføre et økologisk serieproduceret alternativ og gøre alle faser af produktionen så bæredygtige som muligt. Man vil kunne tilbyde en række elementer bestående af yder- og indervægge, som kan kombineres til individuelle løsninger og f.eks. omfatte masseovne, solvarmeanlæg, komposttoilet og andre økologiske elementer. Ydervæggene vil bestå af træbrædder med en naturlig modstandsdygtighed over for fugt mv. Isoleringen vil bestå af cellulosefibre, og der vil ikke være en dampspærre i konstruktionen. Virksomheden vil udvide deres netværk af samarbejdspartnere, entreprenører, håndværkere og andre, der tænker og handler økologisk. Byggeelementerne skal med i en forsøgsopstilling på en udstilling. Der ansættes en leder på deltid og 1/2 -1 person pr. år i tre år samt en arkitekt. I alt fem nye job. Projektet samarbejder med Økologiske Landsbysamfund og Veksø Handelsstation. Svanholm Træemballage er en ca. 50 år gammel virksomhed, som bl.a. har produceret ølkasser og råder over maskiner til de fleste savværks- og snedkeriopgaver. 67. Miljøstyring på Dyrehavsbakken Projektet vil opbygge et miljøstyringssystem, der skaber sammenhængende og systematiske miljø- og arbejdsmiljøforbedringer på Bakken. Der er en række særlige miljø- og arbejdsmiljømæssige problemstillinger omkring affald. På Dyrehavsbakken beskæftiges mellem 300 og 1000 medarbejdere i sæsonen i ca. 150 virksomheder samt fælles drift og vedligehold. Der ansættes en ny medarbejder, som ud over at forestå den daglige håndtering af affaldet, fungerer som konsulent i spørgsmål vedrørende affaldshåndtering. Denne stilling opretholdes og udvides evt. til 1 1/2 eller 2 medarbejdere. Selskabets administrationschef skal være drivkraften i opbygningen og indføringen af miljøstyringssystemet. Projektet forventes at løbe over 1 1/2 år. 68. "Andels-miljømedarbejdere" i småvirksomheder Foreningen af Andels-Miljømedarbejdere fra september 1997 har til formål at få små virksomheder, boligforeninger og almennyttige institutioner til at indføre grønne regnskaber og/eller miljøstyring. Foreningen er udsprunget fra økologiske igangsættere på Nørrebro. Man vil starte i kvarteret omkring Kgs. Enghave på Vesterbro og skabe netværk for virksomheder, der laver miljøarbejde - synliggøre dem for at få afsmittende effekt i lokalområdet. Konceptet kan evt. også anvendes i en branche. Foreningen vil - som en service for lokalområdet - stille viden til rådighed for alle interesserede og samtidig give dem en hjælpende hånd til at komme videre med miljøarbejdet. Der regnes med tre fuldtidsmedarbejdere samt et puljejob i 1998 og 1999 og fire medarbejdere i år 2000. Det første år regnes med, at et gennemsnit på 10 virksomheder er tilknyttet i seks mdr. til en pris af 1.500 kr. pr. md. Fra det fjerde år forventer gruppen at have en økonomisk rentabel virksomhed med 90 virksomheder tilknyttet og en omsætning på ca. 1,6 mio. 69. Miljøledelse hos PHL Ejendomsservice PHL Ejendomsservice udfører hjemmeservice til private og rengøring, havearbejde og ejendomsservice til erhverv. Projektet vil etablere et certificeret miljøstyringssystem og vil omfatte både miljø og arbejdsmiljø. Der skal varigt ansættes en kvalificeret medarbejder, der sammen med allerede ansatte skal udvikle og implementere systemet med et minimum af ekstern rådgivning. Virksomheden blev etableret i 1996. 70. Miljøstyring hos Brandts Industrilakering Brandts Industrilakering A/S foretager vådlakering af emner af træ, metal, plast m.m. Processen er særligt forurenende, og der ønskes derfor etableret en miljøledelse, så virksomheden kan miljøcertificeres. Alle medarbejdere skal gennemgå et kursus i miljøbevidsthed. Systemansvarlige og ledere skal gennemgå yderligere udannelse. Til projektet ansættes en erstatnings-medarbejder. En allerede ansat opkvalificeres til at varetage miljømæssige opgaver. Projektets største miljømæssige resultat forventes at være en mærkbar reduktion af virksomhedens brug og udslip af opløsningsmidler. 71. Genbrug af bremseklodser Bevillingsmodtager: JM Design JM Design - Nu First Recyc er et lille genbrugsfirma. Indehaveren er tidligere værkfører hos Roulunds Fabriker (som fremstiller bremseklodser til bi ler) og fik for en del år siden ideen til at genbruge kasserede bremseklodser efter afbrænding af den nedslidte be lægning. Metoden er senere patenteret af et tysk firma, men JM Design kan fortsætte uden at betale for rettigheden. Firmaet samarbejder med Roulunds Fabrikker, der er eneste kunde og råvareleverandør. Projektet udvider leverandørskaren til at omfatte alle, der udskifter bremseklodser/ bremsebelægninger, og som skrotter biler. Projektet vil på landsplan indebære en bortskaffelse af en ubehagelig affaldskomponent fra en langt række mindre virksomheder og reducere materialeforbruget på området med op mod 40 %. Det er realistisk, at der opstår godt 10 varige job. "Projekt Fyn", skal give indtryk af de landsdækkende muligheder. First Recyc forventer at en landsdækkende virksomhed kan indsamle 30 millioner bremseklodser fra i alt 5.000 autoværksteder og lignende. 72. Miljøledelse på Leika Danmark A/S Leika er en engrosvirksomhed, som handler med møbler, inventar, legetøj og legeredskaber. Da målgruppen er børn er der stor opmærksomhed på om varene indeholder allergifremkaldende stoffer. Med indførelse af en miljøstyring vil der komme en betydelig spredningseffekt til de ca. 70 underleverandører. Der vil derudover blive indført grønne regnskaber, som vil få effekt på ressourceforbruget i virksomheden. 73. Miljøledelse i Næstved Varme forzinkning Aps. Næstved Varmforzinkning ønsker at etablere miljøledelse og opnå certifikat efter ISO 14001. Der er i samarbejde med et konsulentfirma beskrevet en arbejdsproces, der efter en gennemgang af virksomhedens miljøforhold skal føre til etablering af et certificerbart miljøledelses-system. Projektet forventes at give besparelser på længere sigt og forbedre konkurrenceevnen. Der ansættes en erstatningsmedarbejder for en allerede ansat medarbejder og ejeren, der skal stå for projektet. I projektforløbet inddrages hele medarbejderkredsen. Projektet har et omfang på ca. to mandeår. 74. Miljøledelse hos Reinholts Kemiske Fabriker Randers Reinholts Kemiske Fabriker producerer vaske- og rengøringsmidler samt industrielle affedtningsmidler. Projektet skal etablere miljøledelse efter ISO 14001 eller EMAS og igangsætte en systematisk produktvurdering efter LCA-princippet. Arbejdet indledes med opbygning af miljøledelessystemet og suppleres i det sidste år med LCA-aktiviteter samt produktudviklingsaktiviteter. Projektet skal løbe over ca. 2 1/2 år. 75. Anvendelse af økologiske To frisører bag OZ vil starte en frisørforretning, der bruger økologiske og/eller naturlige produkter. Konceptet ønsker at skabe skønhed og velvære på alle menneskelige planer, ud fra tanken om, at det fysiske, det psykiske og det åndelige i lige stor grad behøver omsorg for at give følelsen af harmoni og velvære. Det daglige arbejdes store berøringsflade gør det muligt at formidle forretningens økologiske holdning til mange mennesker. Man vil jævnligt holde aftenarrangementer i forretningen med foredrag og work shops inden for sundhed, ernæring, selvudvikling og alternativ behandling, og man vil informere i ugeblade, som formidler hårmode mv. Endvidere vil man få skoleelever i praktik i forretningen og undervise/holde foredrag på frisørskolen, samt udbrede ideerne i frisørkredse. Man vil også se på de arbejdsmiljømæssige problemer, herunder allergi. Arbejdstilsynet er interesseret i at følge projektet. Ud over indehaverne forventes to nye job efter hhv. et og to år at blive varige. 76. Udvinding af proteiner og fedt fra spildevand fra levnedsmidde industrien Catharsis I/S og Scan-Innovator A/S kombinerer en erfaring med procesudstyr til protein og fedtudvinding fra spildevand med erfaring i international konsulentvirksomhed. En polsk kemiingeniør skal skabe kontakt til polske slagterier og markedsføre dansk teknologi (flotationsanlæg), som kan omdanne miljøbelastende spildevand til kommercielle salgsprodukter (dyrefoder). Den polske ingeniør har betydelig miljøindsigt og har tidligere markedsført dansk miljøteknologi til polsk industri. Der er ca. 1000 slagterier i Polen og langt flere virksomheder i levnedsmiddelbranchen, som kunne have interesse i en spildevandsbehandling. Hvis projektet slår an, vil det betyde, at eksporten af dansk knowhow på miljøområdet kan fremmes sammen med den polske vandkvalitet. 77. Indførelse af miljøledelse og renere teknologier i Denja A/S Denja A/S er demonstrationsvirksomhed i "Udvikling af miljøstyringskoncept for levnedsmiddelindustrien" Projektet er financieret af Miljøstyrelsen og Erhvervsfremme Styrelsen. I forbindelse hermed modtager Denja A/S konsulentbistand fra bl.a. DTI. Virksomheden ønsker at iværksætte en egentlig miljøledelse og vil derfor fastansætte en yngre ingeniør eller miljøtekniker. Der er forventninger om, at en kraftig reduktion af spildevandsudledningerne vil kunne finansiere en del af ekstraomkostningerne ved miljøledelsen og derved gøre projektet økonomisk bæredygtigt på længere sigt. Som følge af virksomhedens rolle vil der være en omfattende formidling af projektets resultater. 78. Grønt Netværk Sønderjylland Med Grønt Netværk Sønderjylland (GNS) ønsker Sønderjyllands Amt at sikre en bæredygtig erhvervsudvikling i amtet gennem samarbejde mellem virksomheder og myndigheder om miljøforebyggende og miljøforbedrende foranstaltninger. Der gives tilskud i et år og otte mdr. til at etablere et sekretariat, gennemføre generalforsamling, udarbejde handlingsplan og en række konkrete aktiviteter målrettet på enkeltvirksomheder. Der nedsættes en bestyrelse med fire medlemmer fra den private sektor og fire fra den offentlige sektor. Fra år 2000 er det målet, at netværket er selvfinansierende via medlemskontingenter, og at amtet, alle kommuner og min. 150 virksomheder er medlemmer. For at blive medlem skal man forpligte sig til at gennemføre miljøforebyggende eller miljøforbedrende aktiviteter. Herved skabes job inden for den grønne sektor. Arbejdsmiljø skal integreres, hvilket også skaber job. 79. Naturgenopretning m.v.i Rind å-dal Gennem afgræsning af tilgroede engarealer fra Kideris til Arnborg gennemføres naturgenopretning i Rind å-dal. De første år ryddes for pil, birk mv. Lodsejerne forpligter sig til at fortsætte naturplejen i fem år. Der er frem til 2006 beskæftigelse betalt af lodsejerne. Derved vil lodsejerne i alt skulle betale godt 2 millioner til etablering og drift af dyrehold. Ådalen er inde i en naturlig succession, som i løbet af 5-10 år vil fjerne resterne af den naturlige flora for vådområderne. Dette er allerede sket mange andre steder. Der vil være en mulighed for økonomisk bæredygtighed i forlængelse af projektet på længere sigt med en produktion af økologisk oksekød. Projektet har en demonstrationseffekt ved at naturgenopretning kobles med dyrevelfærd og afsætning af økologisk kød. Der vil i alt komme 6-7 varige job ud af projektet. 80. Alternativ håndtering af hovedlus i skoler og børne institutioner Projektet tilbyder bedre oplysning af personale samt børn og forældre om lusenes levevis og om, hvordan man håndterer dem uden eller med formindsket brug af kemikalier. Samtidig vil man evaluere en fysisk kæmmemetode, som for tiden praktiseres i England. Der ønskes indsamlet erfaringer, der kan forbedre strategien for lignende kampagner. Der bruges stadig flere lusebekæmpelsesmidler og lusene udvikler resistens. Københavns Familie- og Arbejdsmarkedsdirektorat støtter projektet ved at tilbyde kontorfaciliteter og administration samt formidling af kontakt til daginstitutioner, der kan medvirke i projektet. Embedslægen udtaler, at det er vigtigt at undersøge alternative, giftfrie lusebekæmpelses-midler. Forbrugerrådet har diskuteret projektet på et møde og finder også, at der er behov for giftfri alternativer og grund til bekymring på grund af resistensproblemerne. 81. Opbygning og implemen tering af miljøledelse på Samson-Enviro Samson Enviro har gennemført første fase af opbygningen af et miljøledelsessystem med støtte fra Miljø- og Arbejdsmiljøprogrammet og ønsker nu i henhold til den opstillede handlingsplan at gå videre med etablering af et egentligt miljøledelsessystem. Som producent af vaske- og rengøringsmidler er der betydeligt fokus på miljøforhold såvel ved produkter som processer. Og et dokumenteret miljøstyringssystem er en central forudsætning for at komme videre med miljøarbejdet og få det respekteret blandt kunderne. Der skal ansættes en decideret miljømedarbejder til at forestå arbejdet. Der forventes varig ansættelse. 82. Miljøledelse i transportvirksomhed Erik Aaen Virksomheden samarbejder med et antal transportselskaber (underleverandører) om at få udført de konkrete transportopgaver. Projektet vil etablere miljøledelse, herunder arbejdsmiljøledelse, og der er udarbejdet en omhyggelig plan herfor i samarbejde med et konsulentfirma. Et hovedpunkt er en miljøhåndbog, der skal indeholde erfaringsdata for miljøbelastningen i forbindelse med forskellige transportformer. Der vil blive arbejdet med at minimere miljøbelastningen fra transporterne gennem en mere hensigtsmæssig planlægning (valg af transportform og kørselsplanlægning), teknologi, reduktion af godsmængder, bl.a. emballagereduktion samt arbejde med brændstofbesparende teknikker. Virksomheden er indstillet på at stille sine data til rådighed for andre virksomheder i transportbranchen og sine kunder. 83. Implementering af miljø ledelse Bent Bekker Automobiler A/S Bent Bekker Automobiler A/S er et stort VW- og Audiværksted, der allerede er kvalitetscertificeret, og som i forbindelse med udvidelse med et nyt pladeværksted suppleret med autolakering ønsker at etablere miljøledelse efter ISO 14001. Der er en arbejdsplan, der inddrager og uddanner medarbejderne. Det fremgår også, at der skal ske forsøg med mindre belastende maleprodukter (vandbaserede). Der deltager en konsulent med erfaring fra miljøledelsessystemer. Virksomheden er i kontakt med Miljøkontrollen i København om projektet. I forbindelse med projektet ansættes en ny medarbejder. Der er lagt op til varig ansættelse. 84. Miljøstyring og renere teknologi i EHRNO Plast Flexible EHRNO PLAST Flexible A/S er en mindre plastemballagevirksomhed, der har deltaget i Plastbranchens miljøledelsesprogram som pilotvirksomhed. Virksomheden fik hjælp til at indføre miljøledelse efter ISO 14000, men har erkendt, at den ikke kan vedligeholde og udbygge systemet og gennemføre de planlagte og ønskede forbedringer. Projektet har således til formål, at opnå godkendelse efter EMAS samt realisere miljømæssige forbedringer både i processer og råvarevalg samt færdige produkter. Endvidere skal der arbejdes med affaldshåndtering i egen virksomhed og hos kunderne. Der ansættes en projektleder til projektet, og denne kan forvente varig ansættelse. 85. Opkvalificering af skov arbejdere og vikarer Skov- og Naturstyrelsen vil gennemføre en generel opkvalificering gennem 18 ugers undervisning af ca. 300 medarbejdere og inddrage ca. 130 vikarer, som i 1/2-1 år gennem jobrotation vil blive indført i naturpleje, grøn skov drift, kulturmiljø, friluftsliv og andet i relation til statsskovbrugets drift. I et forprojekt i Silkeborg og Palsgård distrikter fik medarbejderne opbygget kompetence og indsigt til at beslutte og gennemføre mere miljørigtige arbejdsgange. Af de 14 ledige, som var vikarer i forprojektet fik de 12 arbejde. Projektet viderefører succesen til hele landet og kvalificerer skovarbejderne til at medvirke i erhvervets omstilling til mindre miljøbelastende metoder og forbedrer udnyttelsen af medarbejdernes kvalifikationer i forbindelse med naturgenopretning og -pleje. Medarbejderne vælger, hvad de vil efteruddannes i. Det vil give en bred vifte af viden om natur, jura, planlægning, kommunikation og meget andet. Det må forventes at projektets resultat vil være en mere kvalificeret "grøn" drift af skovene samt en skare af kvalificerede medarbejdere til naturopgaver som følge af jobrotationens vikarer. 86. Grønne gårdmænd i Avedøre Stationsby Det samlede projekt har tre elementer: Byøkologiske ejendomsfunktionærer, et byøkologisk vikarkorps og et komposteringsprojekt. Projekterne bindes sammen af en opkvalificering af ejendomsfunktionærerne til en mere byøkologisk tankegang for at styrke det lokale netværksarbejde. Forbruget af vand og el samt affaldsmængderne skal falde med 25 %. Kvarterløftsprojektet har givet en bred, lokal organisering i Det Grønne Fællesråd. Dette råd er rammen for samarbejdet mellem beboere, kommunen, daginstitutioner, skoler og boligselskabet. Projektet tager udgangspunkt i ejendomsfunktionærerne, da de i praksis forbinder borgerne, kommunen og boligselskabet. Det forventes, at der vil blive ansat et antal ejendomsfunktionærer i projektet. Der vil i kursusperioder desuden være behov for et vikarkorps. Dette korps skal bestå af 10 personer. Mindst halvdelen skal være tosprogede, da 25 % af beboerne er indvandrere. Projektet indeholder desuden lokal kompostering. 87. Kiosk-cafe Der etableres en økologisk kiosk/cafe på Skørping station, hvor en DSB- kiosk lukkede. Ud over handel med økologiske kioskvarer skal kiosken være et opsamlingssted for en grønt sagsabbonnementsordning og bestilte økologiske varer fra Helsekostbutikken "Sundhed år 2000" i Hobro. Over for stationen ligger Skørping Kommunes kulturhus "Kulturstationen", som skal samarbejde med kiosken. En lille økologisk cafe med 4-6 borde skal betjene pendlere, øvrige rejsende og besøgende til kulturhuset. Et udstillingsrum skal formidle miljøvenlig livsstil og i samarbejde med den lokale grønne guide (Himmerlands Energi- og Miljøkontor) stå for oplysningsinitiativer på stationen. Stationen skal blive et samlingspunkt med en fælles opslagstavle for lokale netværk og relevante oplysninger om mulighed for samkøring mv. til de rejsende. Cafeens og kiosk ens aktiviteter vil give næsten to varige stillinger, som efter en indkøringsfase forventes at blive betalt gennem overskud fra den almindelige drift. 88. Marin Økologi Djurslands Hav- og Kystskole vil køre korte kurser om Marin Økologi. Kurserne skal henvende sig til kommunale medarbejdere, ansatte på forurenings tunge virksomheder, landmænd, medarbejdere i hotel- og restaurationsbranchen, kommende fiskere og store dele af fagbevægelsen. Man har kontakt med tekniske skoler og Danmarks Lærerhøjskole og vil i øvrigt tilpasse kursusudbuddet til målgrupperne (tredageskurser, weekendkurser, kurser i skoleferien osv.) Når kursisterne ved, hvordan havet virker, og hvordan de påvirker det gennem deres arbejde, vil det føre til konkrete miljøinitiativer ud fra en kvalificeret forståelse af havmiljøet. Skolen vil også lave kurser for lærere, journalister og politikere. Kommunen støtter projektet. De første kurser bliver i april-september 1999. Herefter forventer skolen, at det nye job bliver selvfinansierende ved hjælp af kursusafgifter, og der kan blive tale om ansættelse af en assistent med 1/3 årsværk. I sæsonen 99/2000 forestiller man sig en bemanding på knapt to årsværker. 89. Produkt- og markeds udvikling for boligtekstiler fremstillet af økologiske
eller genbrugte fibre Tinta vil over 1 1/2 år produktudvikle og markedsføre økologiske boligtekstiler. Firmaet har eksisteret siden 1988 som tekstildesignfirma med indehaveren, Hanne Kjeldsen Sall, som eneste ansatte. I 1995 påbegyndtes produktion på basis af certificerede, økologiske varer. Siden har firmaet udviklet og markedsført en række produkter inden for gulvtæpper, møbelstoffer, gardinstoffer, sengelinned og håndklæder og har registreret en bemærkelsesværdig åbning på markederne i Tyskland, Østrig og Schweiz og også i Danmark. Dette nødvendiggør at satse på udvikling og produktion og at frigøre firmaets indehaver til disse opgaver. Der nyansættes en HK’er og en salgsmedarbejder, som begge forventes at blive varigt ansat i firmaet. Tinta har haft underskud i 1997, men har udsigt til overskud i 1998. Firmaet har været med til at skabe et forretningspotentiale inden for området, men uden ressourcer udefra er det ikke muligt at øge produktudvikling og markedsføringsaktiviteterne for at få del i denne udvikling. Tinta har et udbygget net af samarbejdspartnere. 90. Projekt Brødebæk - bevaring og forbedring af naturværdier Den almennyttige fond, Gisselfeld Kloster, vil i tre år fortsætte Fersk vandsprojekt Gisselfeld, som ophørte i august 1997. Formålet er at bevare/ forbedre de store naturværdier i området, at skabe grønne arbejdspladser og at fortsætte det samarbejde, der er etableret med en række forsknings institutioner om undersøgelser mv. i søer og vandløb i Susåens kildeområde - et naturområde med meget store bevaringsværdier. I tilknytning hertil gennemføres desuden en række formidlings- og undervisningsaktiviteter. Under Ferskvandsprojektet deltog ca. 20 unge ledige og langtidsledige i 1996. En stor del af de ledige har fået arbejde, men ingen med direkte baggrund i den gennemførte uddannelse som naturhåndværker. Projektet skal skabe otte varige, ordinære jobs, der er økonomisk bæredygtige efter udløbet af støtteperioden. 91. Ægte genbrug af kølervæske Projektet vil gøre brugt kølervæske genanvendelig gennem en proces, som "indfanger" opløste tungmetal-forbindelser. Til projektet ansættes 2 1/2 medarbejder, til at videreudvikle en "kølervæske-recycler", der kan udføre rensningen og sælges til relevante kølervæskebrugere. Projektet vil vare tre år. Med den nuværende anvendelse af kølervæske i person-, vare- og lastbiler vil der ved regelmæssig udskiftning af kølervæske i alt være mulighed for omkring 60-70 varige job samt et antal afledte job til administration mv.. Der vil være skabt 10-20 job over tre år - direkte ud fra projektet. 92. Elektronisk genbrug Maglemølle Erhvervspark A/S vil med projektet anvise metoder og forslag til afprøvning, udvikling og forbedring af destruktionsprocesser for miljøfarligt elektronikaffald samt undersøge mulighed for genbrug af restprodukter. Projektet vil desuden søge at samle eksisterende viden og erfaringer inden for genbrug og skrot af elektronikaffald. Som en del af projektet udarbejdes desuden et katalog over nye muligheder for genanvendelse af affaldet. Storstrøms Amt har ydet 100.000 kr. til projektet og Næstved Kommune har anvist to kvalificerede personer til projektet i en toårs forsøgsperiode. 93. Miljøledelse og produkt screening med fokus på miljø rigtige produkter
og miljø mærker Juhl Serigrafiartikler En Gros er leverandør af serigrafiartikler i form af farver samt procesudstyr til trykning. Virksomheden henvender sig til industrivirksomheder og har ud over salg også serviceaktiviteter samt undervisning. Virksomheden vil opbygge et miljøledelsessystem, inddrage miljøforhold mere i undervisningen og introducere mindre miljøbelastende produkter. Der skal i den sammenhæng foretages en produktscreening for at klarlægge, hvor der skal sættes ind med udfasning, og hvor der er basis for at søge miljømærkning. Der er meget fokus på produkterne i den serigrafiske industri, både med hensyn til miljø- og arbejdsmiljøbelastning. Miljøledelsessystemet skal omfatte både miljø- og arbejdsmiljømæssige forhold. Den ny medarbejder skal deltage selv stændigt i projektet og frigøre allerede ansatte, der skal opkvalificeres. Det nye job forventes at blive varigt. 94. Implementering af miljø styring på Kjellerup Autolager Kjellerup Autolager ApS er en autogenbrugsvirksomhed, der vil indføre branchens miljøledelsessystem. Projektet afsluttes med en certificering i henhold til branchens ordning. I projektet indgår uddannelse af samtlige medarbejdere. I forbindelse med projektet ansættes en ny medarbejder med en teknisk baggrund, der kan frigøre eksisterende medarbejdere til projektet, og som selv kan bidrage til miljøarbejdet på linie med øvrige ansatte. 95. Økologisk byggeri på Den økologiske Landbrugsskole og Naturskolen i St.
Vildmose Projektet skal omdanne Den Økologiske Landbrugsskole og Naturskolen i Store Vildmose til et gennemført økologisk byggeri, hvor der præsenteres forskellige løsninger på miljørigtig renovering og nybygning. Hertil ønskes ansat en projektleder i et år, som samtidig uddannes til at kunne fungere som konsulent, f.eks. for kommunen, institutioner mv. med henblik på at fremme miljørigtige tiltag. I en analysefase skal der projekteres nye elevboliger, opført som lavteknologisk byggeri i halm eller andet let materiale med passiv solenergi, muldtoiletter og recirkulation af gråt spildevand. Skolens øvrige bygninger skal gennemgås og miljømæssigt forbedres. Der projekteres en større nybygning med gymnastiksal, café, klasseværelser mv., hvor ny højteknologi benyttes. Endvidere skal der i samarbejde med kommunen udarbejdes forslag til et lokalt biologisk rensningsanlæg. I implementeringsfasen i 1999 skal projektlederen arbejde som sparringspartner for det projekterende ingeniørfirma og håndværkerne, færdiggøre informationsmateriale og udbygge de guidede rundvisninger og den grønne turisme på skolerne. Erfaringerne fra projektet skal samles til en model, der kan bruges på andre nybygninger. Projektlederen skal også skaffe finansiering til byggeriet. Skolerne forestiller sig, at stillingen efter projektet kan opretholdes. Åbyhøj Kommunes borgmester er positiv over for projektet og finder, at skolerne er gode til at formidle økologi og tiltrækker mange besøgende. 96. Bæredygtig turisme i sårbar natur og indførelse af miljø ledelse hos
Topas Globetrotter Topas Globetrotterklub er en rejsearrangør med særlige rejsemål med sårbar natur. Projektets vil indføre et miljøledelsessystem, der sikrer, at de natur- og miljøområder, man færdes i, ikke bliver påvirket i en negativ retning. Bæredygtighed ønskes indført i konceptet for rejserne. Endvidere indgår nye former for samarbejde med de lokale, så disse mere direkte kan få gavn af turisterne og også blive be vidst gjort om det hensigtsmæssige i at bevare naturområder for at skabe en langsigtet turistindtjening. Projektet omfatter et pilotstudie i Grønland. Projektet indebærer ansættelse af en miljømedarbejder i to år. Såfremt konceptet på Grønland bliver en succes, påregner man ansættelse af yderligere turledere. På Grønland påregnes samarbejde med Greenland Tourism. Projektet er tænkt som et demonstrationsprojekt for turistbranchen vedr. bæredygtig turisme og skal om muligt afsluttes med certificering. 97. Energiplanlægningskalender år 2000 Poul Erik Mikkelsen vil færdigudvikle, producere og markedsføre en energiplanlægningskalender, som giver indsigt i energi- og miljømæssige forhold, giver gode forbrugsvaner, undgår spild og sikrer, at tekniske ændringer gennemføres på en økonomisk og miljø mæssigt optimal måde. Kalenderen skal være på ca. 230 sider med information, gode råd og opslag til brug ved aflæsning af energi- og vandforbrug mv. Der er udarbejdet en mindre energikalender for 1998-99, som er udsendt i et lille oplag for at skabe grobund for en videre produktion. Layout og indhold af den nye, større kalender forventes færdigt i 1998. I 1999 skal der gennemføres annoncesalg, markedsføring og salg. Kalenderen skal udstråle kvalitet, og indholdet skal kunne forstås af alle. Med de to kalendere, kursusvirksomhed, med-hjælp til salg og forfattervirksomhed vil firmaet på lidt længere sigt have arbejde til to mand og bogtrykkeriet vil kunne beskæftige en mand (inkl. layout og salg). 98. Miljøvision 2000 - miljø styringsnetværk på Fyn Topron vil med to nyansatte gennemføre miljøstyring gennem outsourcing på ca. 10 virksomheder i Ejby/Nr. Aaby på Fyn. De ansatte indgår i et lokalt netværk, men ansættes i Topron. Medarbejdernes tid fordeles efter behov på de enkelte virksomheder. Sideløbende hermed vil virksomhederne bidrage med medarbejdertimer i samme målestok. Efter projektet fortsætter miljøstyringen i virksomhederne på almindelige konsulentvilkår (500 kr./t). Der kan inddrages nye virksomheder, hvis enkelte falder fra. 99. Produktion af økologiske delelementer Kjøbenhavns Genbrugs Compagni under Kristeligt Studenter Settlement på Vesterbro vil udbygge et snedkerværksted, som skal producere forskellige økologiske elementer: Kompostbeholdere af træ, affaldssorteringselementer til gårde og gader, regnvandsopsamlingsanlæg, espalierer og elementer til pavilloner. I 1997 støttede Den Grønne Fond projektet med 560.000 kr. til opstart af værkstedet. Genbrugs Compagniet har en række personer i jobtræning/revalidering og oplyser, at de har gode beskæftigelsesresultater. Jobpuljen støtter en ordinær stilling i to år, det forventes, at værkstedet i løbet af denne periode vil kunne udvikle en egen bæredygtighed for 2-3 job baseret på grøn produktion. Projektet følges af en følgegruppe med repræsentation fra Københavns Kommune (Miljøkontrollen og Arbejds sekretariatet), Vesterbro Socialcenter, Renovationsarbejdernes Fagforening, R-98, Vestforbrænding og Amagerforbrænding. 100. Udvikling af integreret miljø ledelse hos K&J Elektronik K&J Elektronik producerer elektronikkomponenter og monterer print. Virksomheden har siden 1991 haft kvalitetsstyring og vil nu indføre miljøledelse som en integreret del af kvalitetsstyringssystemet. Systemet skal også omfatte arbejdsmiljø. I systemopbygningen skal medarbejderne inddrages. Der påregnes opnået resultater inden for områder som energi- og materialeforbrug og indførelse af mindre miljøbelastende processer og materialer. Endvidere skal der arbejdes med recycling. I forbindelse med projektet skal ansættes en ny medarbejder, en miljøkoordinator, og der forventes generelt øget beskæftigelse med henvisning til miljøindsatsen. 101. Opbygning af miljøledelse hos Cleantabs Cleantabs A/S producerer vaske- og rengøringstabletter. Projektets formål er at opbygge et miljøledelsessystem og gennemføre en produktscreening med henblik på at opnå miljømærker. Cleantabs har allerede gennemført en del miljøinitiativer og bl.a. gennemført APV (arbejdspladsvurdering). Der ansættes en aflastningsmedarbejder, der frigør en eksisterende medarbejder til projektet. Der skal ske opkvalificering af eksisterende medarbejdere. Der forventes varig ansættelse af den nye medarbejder. 102. Miljøstyring i Memcorn Production Memcorn Produktion A/S producerer og sælger vitaminberigede foderblandinger. Projektets formål er at etablere et kombineret miljøledelses- og kvalitetsstyringssystem i virksomheden. Projektets indhold er indførelse af kombineret miljø- og kvalitetsledelse i virksomheden samt gennemførelse af konkrete forbedringstiltag blandt andet på energiområdet. Der ansættes en miljøkoordinator, så snart vedkommende er færdig med sin uddannelse. Projektet er vurderet at skulle forløbe over to år. 103. Bæredygtige voksenskoler i Haslev - Agenda 21-projekt Otte voksenskoler i Haslev vil i fællesskab ansætte en projektkonsulent, som skal bevidstgøre elever, lærere og øvrigt personale til at ændre adfærd mod en mere bæredygtig hverdag. Skolerne skal desuden drives mere miljørigtigt og mindre ressourcekrævende. Der vil blive taget initiativ til at inddrage projektet i undervisningen. Efter de tre år projektet varer, forventes det, at stillingen gøres permanent. Der er desuden en forventning om, at de største af skolerne i samarbejdet ansætter egne miljøkonsulenter til undervisning og praktisk miljørådgivning. Det økonomiske grundlag for disse stillinger vil bl.a. være de besparelser, der bliver en følge af det lokale miljøarbejde og samarbejdet om at finde nye veje til en mindre miljøbelastende drift. 104. Oparbejdning af hele mursten til genanvendelse Kalvebod Miljøcenter under Københavns Miljøkontrol modtager ca. 700.000 tons affald om året heraf 600.000 tons bygge- og anlægsaffald, hvoraf 93 % genbruges - f.eks. som vejunderlag efter nedknusning. En stor del af de mere end 11-12.000 tons mursten, der årligt modtages, vil kunne genanvendes hele, efter at mørtel mv. er renset væk. Projektet forventes at give varig ansættelse for tre personer. Genbruget giver en besparelse på 99,4 % i forhold til traditionel mur stensproduktion (1 liter olie pr. mur sten). Hvis 550.000 mursten renses om året, spares således 500 tons olie. Derudover vil de rensede mursten væ re af en bedre kvalitet end nye traditionelle mursten. Efter to års tilskud for ventes virksomheden at hvile i sig selv. 105. Miljøledelse hos Dansk Over fladeteknik Dansk Overfladeteknik er et sand blæse- og malefirma. Specialet er overfladebehandling af stål for vindmølleindustrien og andre store emner. Virksomheden er en listevirksomhed, der har indsendt sit første grønne regnskab. Projektet skal indføre miljøledelse samt opnå certificering af systemet. Der skal arbejdes med et traditionelt forløb, og lægges vægt på medarbejderinddragning og medarbejderuddannelse. Der skal forsøges med mindre miljøbelastende laktyper. Der ansættes en medarbejder på mellemlederniveau til projektet. Der forventes varig ansættelse, da vedkommende efter certificering dels skal stå for vedligeholdelse dels opbygge et kvalitetsstyringssystem. 106. Miljøledelse hos Ilsøe A/S Malerfirmaet Ilsøe udfører overfladebehandling for træ- og møbelindustrien. Processerne omfatter slibning, affedtning eller vask samt forskellige former for lakering. Der anvendes både vandbaserede produkter, syrehærdende lakker samt traditionelle produkter, afhængigt af kundernes specifikationer. I projektet skal arbejdes med miljøledelse efter ISO 14001, og der skal inddrages arbejdsmiljøforhold. Projektet er planlagt som et klassisk miljøledelsesprojekt med medarbejderinddragning og kurser for de ansatte. Der lægges op til formidling via brancheforeningen. I projektet ansættes en ny medarbejder med malefaglig baggrund, så der i organisationen bliver ressourcer såvel til system arbejdet som det planlagte forsøgs arbejde med nye, mindre miljøbelas tende malebehandlinger. 107. Miljøledelse hos Einer Falch Einer Falch er en vognmandsforretning. Firmaet kører et par faste ruter mellem Ærø og det øvrige land samt har kørsel for destruktionsfirmaet DAKA. Indførelse af miljøledelse i virksomheden vil kunne styrke virksomhedens konkurrenceposition og fastholde den positive udvikling, som firmaet er inde i. Der er lagt op til et traditionelt miljøledelsesprojekt, som skal ledes af en nyansat miljøkoordinator. Der skal endvidere indgå arbejdsmiljøforhold. 108. Opkvalificering afledere i offentlige institutionskøkkener i Århus Århus Kommune og Skolen for Økologisk Afsætning vil gennemføre et rotationsprojekt, som gennem uddannelse skal kvalificere ledige med køkkenuddannelse eller praktisk erfaring samt ansatte køkkenledere til at imødekomme det voksende krav om økologisk køkkendrift og grønne indkøb i institutionerne. Derudover skal projektet give deltagerne en almen opkvalificering til det moderne, fleksible arbejdsmarked. For de ledige vil projektet betyde 26 ugers fuld tilknytning til arbejdsmarkedet. 109. Opbygning af miljøledelse hos Tanaco Danmark TANACO Danmark A/S beskæftiger sig med produktion og salg af midler og redskaber til skadedyrsbekæmpelse. Produktsortimentet omfatter en lang række biologiske bekæmpelsesmidler og nyttedyr samt et vist sortiment af kemiske produkter. Formålet med projektet er at gøre status på miljøområdet og fastlægge en udviklingsvej mod mere miljørigtig produktion og produkter, substitution af eksisterende varer og miljødeklaration eller miljømærker på eksisterende varer. Projektet skal lede mod indførelsen af miljøledelse. I projektet ansættes en ny medarbejder, der primært skal fungere som aflastningsmedarbejder for en eksisterende medarbejder, der vil blive opkvalificeret. Virksomheden er indstillet på fortsat ansættelse. 110. Grøn efteruddannelse af ejendomsfunktionærer Projektet er et rotationsprojekt, hvori 16 arbejdsløse gennemgår en 12 ugers grunduddannelse med sidemandsoplæring og praktik på den arbejdsplads, hvor de siden skal fungere som vikarer. 24 ejendomsfunktionærer gennemgår 12 ugers efteruddannelse, som omfatter grøn pleje af udendørs arealer, affaldshåndtering, miljøstyring, grøn bygningsdrift og den sociale dimension i arbejdet. Jobpuljen støtter en koordinatorstilling, som skal sikre projektets kvalitet og være "sjakbajs" for vikarerne. Over for ejendomsfunktionærerne skal koordinatoren sikre, at efteruddannelsen er relevant, medvirke ved beboerinddragelse mv. Der regnes ikke med varig ansættelse, men ved projektet høstes erfaringer til senere tilsvarende projekter. Projektet lægger op til et tæt samarbejde mellem bolig selskaberne, Ejendomsfunktionærernes Fagforening, AF-Storkøbenhavn og Arbejdsmarkedsafsnittene i de to kommuner, AMU og VUS samt den grønne guide, Miljø- og Energikontoret i Høje Taastrup og beboerrådgiveren i et af boligselskaberne, som skal koordineres af den nyansatte. 111. Indførelse af miljøstyring i trævirksomheden Trip Trap Denmark A/S Trip Trap Danmark A/S Hadsund er en mellemstor træindustriel koncern, der ud over møbler og gulve også fremstiller træplejemidler til privat og industriel brug. Trip Trap ønsker at indføre certificeret miljøledelse (EMAS) og dermed supplere det nuværende " miljømærke af produkterne med et offentligt anerkendt. Som led i miljø styringen skal der stilles større krav til underleverandørerne, hvoraf en del ligger i Fjernøsten. Indførelsen af miljø styring forventes at styrke konkurrenceevnen. Arbejdsmiljø skal indgå i systemet, og der skal ske årlig rapportering, herunder rapportering til Green City, BST samt Hadsund Kommune, som skal deltage i styregruppen. Der søges om støtte i to år til ansættelse af en ny miljømedarbejder samt til interne timer til uddannelse og opbygning af systemet. 112. Miljøforebyggelse fra frem stilling til anvendelse og håndtering af
spild i farve- og lakfabrik Esbjerg Farve- og Lakfabrik A/S producerer et større sortiment af farve- og lakprodukter primært til det danske, industrielle marked. Virksomheden er mere end 100 år gammel og har gennem en længere årrække haft fokus på miljø- og arbejdsmiljø. Projektets formål er flere; dels skal der udvikles vandfortyndbare alternative til tre industrielle produkter, bl.a. en primer og en emalje, hvor der p.t. samlet årligt anvendes ca. 175.000 liter organisk opløsningsmiddel; dels skal der etableres miljøledelse; og endelig skal der gøres en særlig indsats for at informere kunder og sikre en fornuftig affaldshåndtering. I projektet ansættes en ny miljøtekniker i varigt job. Hertil kommer en forventning om et betydeligt øget salg svarende til ca. 20 mandeår om fem år. 113. Implementering af miljø ledelse efter ISO 14001-standarden i
overfladebehandlings virksomhed Horsens Industrilakering A/S udfører overfladebehandling af træ- og metalemner med processer som affedtning, vådlakering og pulverlakering. Projektet skal implementere miljøledelse efter ISO 14001 og opnå certificering. Det er et klassisk miljøledelsesprojekt, der skal gennemføres med støtte af et konsulentfirma. Der skal ansættes en aflastningsmedarbejder på faglært niveau og alle medarbejdere vil gennemgå miljøuddannelse som led i projektet. Virksomheden er aktiv i branchesammenhæng og vil i Industrilakerernes Landsforening og Byggeriets Arbejdsgivere fortælle om sine erfaringer. En mindre del af aktiviteten omfatter arbejdspladsvurderinger, og det vil være umuligt i denne type virksomhed at adskille miljø- og arbejdsmiljøindsatsen. 114. Miljøledelsesprojekt hos Struer Serigrafi og Tampontryk Struer Serigrafi og Tampontryk er underleverandør til en række store nordjyske virksomheder i form af tryk af logoer mv. på specialprodukter af forskellig størrelse og materiale. Projektets formål er at etablere et systematisk miljøudviklingsarbejde med temaer som reduktion af farve- og opløsningsmiddelforbrug, etablering af miljø- og arbejdsmiljøledelsesrutiner med vægt på kemikaliehåndtering, overblik over ressourceforbrug og affaldshåndtering samt udviklingsarbejde vedr. indkapsling af trykfeltet på maskinerne, hvilket både vil have en positiv effekt på forbrug og udslip af opløsningsmiddel og forbrug af energi til udsugning. Der ansættes en ny produktionsmedarbejder, der skal indgå i teamet omkring projektet. Da der forventes en vækst i virksomheden, vil stillingen nok blive varig. Alle medarbejdere inddrages i projektforløbet. Virksomheden vil i projektarbejdet inddrage støtte fra det lokale erhvervskontor og kommunen samt kunder. 115. Implementering af miljø styring i MR Autolager Bevillingsmodtager: MR
Autolager MR Autolager er et énmandsfirma inden for autogenbrug, der er under udvidelse og flytning. Projektet er identisk med de mange øvrige ansøgninger fra autogenbrugsbranchen, idet der dog her er tale om stort set at opbygge en virksomhed fra grunden i nye lokaliteter og med nye medarbejdere. Virksomhedens systemer vil således blive etableret, så virksomheden kan deltage i branchens certificeringsordning. I projektet ansættes en aflastningsmedarbejder, der sammen med ejeren og en anden nyansat medarbejder skal starte op på den nye plads. Der forventes varig ansættelse. Projektarbejdet udføres primært af ejeren, men med betydelige bidrag fra de to øvrige ansatte. Projektet gennemføres i samarbejde med branchens rådgiver og efter det af dem gennemarbejdede koncept, der omfatter medarbejdertræning og inddragning. 116. Miljøkoordinator i fiske virksomhed Hesselholt Fiske Eksport A/S fileterer fersk fisk og handler med fersk og frossen fisk. Hesselholt fisk har været aktiv i Miljøstyrelsens pilotaktiviteter vedr. renere teknologi i fiskeindustrien og har siden arbejdet systematisk sammen med eksterne rådgivere i lokalmiljøet om at kortlægge og realisere vand- og energibesparelser. Firmaet finder at ansættelse af en intern medarbejder vil sikre, at ideer og løsningsforslag fra de ansatte timelønnede systematisk tages op, ligesom der generelt er behov for at opgradere og inddrage de ansatte. 90 % af de ansatte er timelønnede produktionsmedarbejdere, som skal efteruddannes. Den nye medarbejder skal have "miljøkoordinatorbaggrund", og der forventes fortsat ansættelse, da virksomheden vil være bedre rustet til at deltage i udviklingen inden for fiskeriindustriområdet. Hesselholt Fiske Eksport vil viderebringe sine erfaringer til øvrige virksomheder. 117. Miljøstyring hos J. Langkjær Stålbyg A/S, Vildbjerg J. Langkjær Stålbyg A/S fremstiller stålspær og andre stålkonstruktioner. Projektet omfatter et systematisk miljøarbejde med miljøstyringsaktiviteter, grønt regnskab, miljøvurdering (LCA) af virksomhedens produkter samt arbejdsmiljøanalyser. Der er opstillet en række forbedringsmål, der omfattende temaer som energiforbrug, affaldsreduktion, især metalaffald, samt omlægning af overfladebehandlingen. I projektet samarbejdes med det lokale TIC, kommunen samt Foreningen af Danske Overfladebehandlingsvirksomheder. Der nyansættes en miljømedarbejder, og der forventes varig ansættelse, da miljøindsatsen skal bevares på et højere niveau. I projektet indgår uddannelse af hele personalegruppen blandt andet gennem egentlig kursusdeltagelse og et miljøspil. 118. Implementering af miljø styring på Brdr. Schøber Auto import Brdr. Schøber Autoimport ApS importerer og ophugger eller videresælger nyere, tyske, trafikskadede biler. Virksomheden har en god miljøstandard, men man ønsker at opnå branchens certificering og at arbejde videre med mere avanceret genbrug af bildele, bl.a. ved deltagelse i salgssamarbejdet "Fælleslageret" og brug af Internettet til undervisning og opdatering på miljøområdet. Projektet er identisk med mange andre i autogenbrugsbranchen, hvad angår opbygning af miljøledelsessystemet. I forbindelse med projektet ansættes en kombineret aflastnings- og miljømedarbejder. Der forventes varig ansættelse. Alle medarbejdere deltager i projektet og modtager undervisning. Projektet gennemføres i samarbejde med branchens rådgiver og efter det af dem gennemarbejdede koncept, der omfatter medarbejdertræning og inddragning. 119. To-strenget ordning til genanvendelse og udnyttelse af slam Aars Kommune vil sikre en fortsat 100 % genanvendelse af 7000 tons slam pr. år fra kommunens renseanlæg. I 1997 modtog lokale landbrug al slammet. Miljøstyrelsens nye regler har imidlertid gjort interessen for slammet mindre, og alternativet har derfor været at deponere eller afbrænde slammet. Med projektet etableres en tostrenget genbrugsordning til hhv. landbrugsjord og fremstilling af vækstmedier. Det er slam, hvor 80-90 % af nyttestofferne stammer fra landbruget (kyllinge- og svineslagterier samt mejerier mv..) Indholdet af uønskede stoffer er meget lavt. I projektet indgår en hygiejnisering, en behandling med kalk, som yderligere øger kvaliteten og gør det muligt for landmændene at udnytte slammet på langt flere afgrøder, end det er tilfældet for almindeligt slam. Den "anden" streng består i produktion af sort jord (humusholdig overfladejord) til brug ved større anlæg (motorveje, broer, virksomhedsbyggeri mv.) og afdækning af lossepladser mv., hvor man ønsker en hurtig genvækst af planter. Den nye produktion forventes i løbet af et par år at blive økonomisk bæredygtig og føre til en brugerbetalt varig ansættelse. Projektet forventes at demonstrere en bedre anvendelse af slam af høj kvalitet, end afbrænding eller deponering. 120. Miljøledelse og miljø mærkning hos Børge Møllers Grafiske Hus Børge Møllers Grafiske Hus er en allround grafisk virksomhed, som vil gennemføre et systematisk miljø- og arbejdsmiljøarbejde, der dels skal resultere i opnåelse af svanemærkning på produkterne, dels bidrage til miljø- og arbejdsmiljømæssige forbedringer. Virksomheden ligger i den indre by tæt på boligkvarterer, hvorfor man er særlig opmærksom på behovet for at fremstå med mindst mulige gener for omgivelserne. Virksomheden har de traditionelle grafiske processer med de dermed følgende problemstillinger både miljø- og arbejdsmiljømæssigt. Der ansættes en aflastningsmedarbejder, og projektet vil omfatte en kompetenceopbygning hos såvel ledelse som alle medarbejdere. Der forventes varig ansættelse af den nye medarbejder begrundet med forventet omsætningsfremgang. Virksomheden støttes af et konsulentfirma. 121. Miljøledelse i fire grafiske virksomheder i miljønetværk En gruppe på fire små grafiske virksomheder, der i forvejen har et arbejdsfællesskab, vil gennemføre et systematisk miljø- og arbejdsmiljøarbejde. Den største af virksomhederne er et trykkeri, en anden virksomhed arbejder med satsdesign og -produktion, og endelig er der to reklametegnere/reklamebureauer, der er enkeltmandsfirmaer. Der skal dels indføres miljøledelsessystem, dels skal der ske en kompetenceopbygning, således at der både i netværkets egenproduktion og ved de opgaver, der trykteknisk løses af underleverandører, kan foreslås kunderne mindre miljøbelastende løsningsforslag. Projektet gennemføres med en konsulent og medarbejderne inddragges. I projektet ansættes en ny medarbejder som miljøkoordinator for at skaffe ressourcer til at gennemføre projektet i gruppen. Der lægges op til varig ansættelse. 122. Miljøledelse og miljø mærkning hos DG Form DG Form A/S er et mindre blankettrykkeri. Projektets formål er at gennemføre et systematisk miljø- og arbejdsmiljøarbejde og herunder indføre miljøledelse. Virksomheden er anmeldelsespligtig og har en række miljømæssige belastninger fra processer, hjælpestoffer samt affaldsproduk tion. Støj og ensformigt arbejde hører blandt arbejdsmiljøproblemerne. I forbindelse med projektet skal der ansættes en aflastningsmedarbejder, og der vil ske systematisk medarbejder-uddannelse og -inddragning. Der regnes med varig ansættelse begrundet i en forventet vækst i virksomheden med et par medarbejdere. Projektet skal gennemføres i samarbejde med et konsulentfirma. 123. Miljøledelse og opbygning af miljødeklaration for logistiksystemer til
landtransport City Data System A/S er teknisk rådgiver med speciale i udvikling og levering af logistiksystemer til større transportører. De har ansvaret for servicering af kommunikation (satellitdirigering af transport) for et stort antal landtransporter over hele Europa. Projektet skal opbygge miljøkompetence samt opbygge en miljødeklaration for logistiksystemer til landtransport samt reducere de arbejdsmiljømæssige konsekvenser af planlægningen (chaufførernes arbejdsmiljø), mere effektiv ruteplanlægning og bedre tilpasning mellem transportmiddel og godstype samt mere optimalt samspil med andre, mindre miljøbelastende transportformer end lastvogne. Men der er behov for udbyggede miljødata. Projektet gennemføres som et traditionelt miljøledelsesprojekt, men der er tale om væsentlig andre data end i den traditionelle produktionsvirksomhed, og der er tale om data, som skal fremskaffes fra vognmænd og i samarbejde med kunder og fra tog- og færgeselskaber etc. I projektet ansættes en aflastningsmedarbejder, der skal erstatte den medarbejder, der skal lede projektet. I kraft af ekspansion påregnes varig ansættelse. Projektet gennemføres med faglig bistand fra et konsulentfirma. 124. Indførelse af miljøledelse efterfulgt af en ISO 14001 certificering i
maskinfabrik Maskinfabrikken IRON fremstiller væskepumper. Formålet med projektet er at etablere miljøledelse, der også omfatter arbejdsmiljø, udarbejde grønt regnskab samt at afslutte med certificering efter ISO 14001. Virksomheden har et rimeligt godt overblik over potentielle forbedringsmuligheder. Virksomheden har netop været værtsvirksomhed for en arbejdsløs miljøkoordinator-praktikant og ønsker med vedkommende som projektleder og i samarbejde med Gladsaxe Kommune og BST at gennemføre projektet. Målet med ansættelse af den nye medarbejder er varig ansættelse, dels med miljøaktiviteter dels med andre stabsfunktioner. 125. Indeklimaforbedringer med et 100 % økologisk plantesystem Gartner Peter Vang Christensen vil over to år udvikle, producere og markedsføre økologiske plantesystemer, som skal opsuge og omsætte skadelige stoffer i indemiljøer med henblik på at forbedre indeklimaet. De færdigudviklede plante- og pasningssystemer skal være stabile og robuste og ikke kræve mere pasning end almindelige professionelle pasningssystemer. Udvikling og afprøvning vil blive baseret på anerkendte testresultater fra f.eks. NASA, Arbejdstilsynet og Institut for Hygiejne og Indeklima i Århus. Målgruppen for det færdige plantesystem er offentlige institutioner, kontorer, restauranter mv. Idemanden har et bredt netværk inden for branchen. Konsulentfirmaet HC Consult yder bistand i form af administration af projektet, myndighedskontakt, økonomisk kontrol, rapporteringer o.l. Desuden del tager BST Århus med ekspertbistand ved gennemførelse af effektmålingerne. Der regnes med nyansættelse af i alt 1 1/2 medarbejder. Udbygning til hele landet planlægges foretaget via en licensordning. En fortsat udvikling af konceptet kan give grobund for i bedste fald 150-200 nye arbejdspladser. 126. Økologisk grøntsags produktion i samarbejde med en økologisk Projektet handler om økologisk grønt sagsproduktion og produktion af udplantningsplanter på Esrom Møllegård i Græsted Kommune. Open Road er en mindre, amtslig revalideringsinstitution, hvor der foregår erhvervsafklaring og -oplæring samt undervisning. På Esrom Møllegård har Open Road en økologisk café, og der ligger også en Miljøskole og et Naturcenter. Stedet har 15.000 besøgende årligt, og Open Road indgår i samarbejdet på stedet om økologisk oplysningsvirksomhed, samtidig med at man løbende informerer om sine projekter. Gartneriprojektet er kommet godt i gang, og man har skaffet indtægter og finansiering til bl.a. at opføre drivhus og ansætte en gartner. Fra år 2000 forventes projektet at være økonomisk bæredygtigt. Der arbejdes gennem forskellige kanaler på at sikre afsætningen af produkterne, bl.a. til Frederiksborg Amts institutioner. Man anfører, at der er mangel på økologiske udplantningsplanter i Nordsjælland. Ud over gartnerstillingen, som forventes at blive varig, forventes der skabt 2-3 grønne job om året via projektet. Disse vil være ordinære job, fleksjob og/eller skånejob. 127. Økosalg - et forarbejdnings- og afsætningsselskab for økologiske
fødevarer Nakskov Kommune etablerer et forarbejdnings- og afsætningsselskab for økologiske fødevarer, både kød og grønt. Projektet er et led i kommunens etablering af et økologisk landbrug (Færgelandsgården), hvor der skabes arbejdspladser for flygtninge og kontanthjælpsmodtagere, samtidig med at stedet fungerer som demonstrationssted for økologisk produktion og bæredygtig udvikling. En selvstændig virksomhed skal oparbejde og distribuere de økologiske produkter både fra gården og fra andre. For at fremme overgangen til økologiske varer, skal det sikres at varerne er forarbejdet, som kunderne ønsker det, samtidig med at der skal rådgives med hensyn til økologisk køkkendrift. Virksomheden skal således påvirke både producent- og forbrugerleddet. Der vil blive udsendt nyhedsbreve og udarbejdet en evaluering efter første år, og projektet vil også medvirke til en bredere holdningspåvirkning. Der er det første år en garanteret omsætning beregnet til 416.000 kr. alene fra salg af produkter fra det økologiske landbrug. I projektet ansættes en projektleder. Stillingen forventes at blive varig. Kommunen forventer, at virksomheden over en treårig periode vil nå en omsætning på ca. 4 mill. kr. og at den vil være økonomisk bæredygtig på længere sigt. 128. Opbygning af miljøledelses system for Clenodan A/S Cleanodan beskæftiger sig med industriel rensning og overfladebehandling af stål. Der søges om støtte til at indføre et certificeret miljøledelsessystem samt skabe et grundlag for at arbejde med "miljørigtige" produkter. Cleanodan har mange og betydelige miljøproblemer knyttet til produktionen. Virksomheden har dog i mange år været aktiv på forbedringssiden, hvor den har arbejdet med renere teknologi i aktivt samarbejde med Miljøstyrelsen og kommunen, hvilket bl.a. andet har ført til erhvervelse af kommunens miljøpris. Der er lavet det indledende arbejde med at opbygge miljøledelse, og i dette projekt ønskes dette arbejde nu kronet med en certificering. I forbindelse med projektet ønskes ansat en ny medarbejder, der vil kunne få varig ansættelse, hvis behovet måtte være til stede. Hovedindsatsen i projektet skal lægges af de eksisterende medarbejdere med kendskab til virksomheden. 129. Indsamling og gen anvendelse af genbrugelige plasttyper Genbrug af plast er et område i vækst, som rummer en række fordele. Genbrugsplast er halvt så energikrævende at fremstille som ny plast. Plast fylder meget i renovationen og giver kapacitetsproblemer i forhold til transport og forbrændingsanlæg. At lokalisere, sortere og udnytte den reneste plast til de mest kvalitetskrævende formål og derefter udnytte ringere og blandede plast typer til mere tolerante anvendelser giver mulighed for flere omgange genbrug inden eventuel afbrænding af den ringeste type plast efter endt brug, når der ikke længere er en relevant genanvendelse. En sådan organiseret genanvendelse betyder således en betydelig ressourcebesparelse. Det vurderes af Miljøstyrelsens kontor for husholdningsaffald, at der årligt er 250.000 tons plast i affaldet i Danmark. 50-80.000 tons plast fra dunke og lignende vil umiddelbart kunne genanvendes og en indsamling på 30.000 tons af disse vil være et realistisk niveau. Dette svarer til en forbrændingskapacitet i forbrændingsanlæggene på 100.000 tons almindelig affald eller 3-4 % af den samlede mængde afbrændte affald i Danmark. Der er en forventning om tre varige stillinger i Århus genbrugsselskab A/S. 130. Ansættelse af miljø koordinator hos NJA Møbler A/S NJA Møbler A/S er en større producent af fyrretræsmøbler. Projektets formål er at øge virksomhedens kompetence på miljøområdet. Der skal arbejdes videre med igangsatte tiltag på energiområdet, og der skal etableres miljøledelse, der efter behov skal kunne certificeres. Endvidere skal arbejdes med konkrete forbedringer på baggrund af en grundig analyserapport. Støj og lugtproblemer samt ressourceforbrug, herunder fortsatte energibesparelser er prioriteret. Endvidere skal der arbejdes med miljømærkning og med produkternes belastning i livscyklus. Der ansættes en medarbejder, der er kvalificeret på miljøområdet, og om muligt med træindustriel erfaring. Der lægges vægt på uddannelse og forventes varig ansættelse. 131. Implementering af miljø styring på Svendborg Auto-ret Svendborg Autoret er et kombineret autoværksted og værksted for undervognsbehandling. Formålet med projektet er at etablere miljøledelse i virksomheden, idet der skal foretages miljøkortlægning og etableres miljøstyringsprocedurer. Kombinationen af kvalitetsarbejde og hensyntagen til miljøet vil kunne bidrage til at tiltrække flere og ikke mindst større kunder (større værksteder og firmaer med mange biler), idet mange af disse nu er i gang med selv at etablere miljøledelse. Der ansættes en ny medarbejder, der som miljøkoordinator skal varetage projektet, og som forventes varigt ansat. 132. Vedvarende energi og energi besparelser i fjernvarmebesparelser Marstal Fjernvarme vil over tre år formidle information om sit solfangeranlæg, der er verdens største, via Internet, tidsskrifter mv., og rådgive om driften af et sådant anlæg. Solfangeranlægget er siden sin indvielse i november 1996 blevet besøgt af over 5.500 mennesker. Man er for tiden i gang med at etablere et jordlager, et projekt støttet 100 % af energistyrelsen, og dette projekt må også forventes at vække interesse. Projektet skal frigøre driftslederen til informationsopgaver og til afprøvning af solceller i forbindelse med anlæggets pumpestyringer, videreudvikling af styring til store solfangeranlæg med henblik på standardløsninger, information i branchen om brug af solvarme og solceller, optimering af fjernvarmenettet og husinstallationerne samt udvidelse af forsyningsområdet og undersøgelse af nye brændsler/energikilder. Marstal Fjernvarme deltager i European Large Schale Solar Heating Networks arbejde, og der er direkte link fra dennes hjemmeside til Marstal Fjernvarmes hjemmeside. Marstal Fjernvarme oplyser, at den oprettede stilling kan blive varig, hvis man kan få flere forbrugere tilsluttet. 133. Implementering af miljø ledelse i en pulverlakerings virksomhed Dan-Color A/S er en pulverlakeringsvirksomhed i en mindre koncern. Virksomheden er en listevirksomhed, ud over lakering udfører de forbehandling i form af affedtning, bejdsning, chromatering og skylning samt tørring af de lakerede produkter. Projektet omfatter etablering af et certificeret miljøledelsessystem. I projektet skal også arbejdes med arbejdsmiljø. Virksomhedens ledelse er aktiv i brancheforeningen (Industrilakerernes Landsforening i BYG) og skal sammen med et par andre virksomheder medvirke til at branchens niveau hæves. I projektet ansættes en kvalificeret medarbejder, der forventes varigt ansat dels med at vedligeholde systemet dels med opgaver på kvalitetsområdet samt deltagelse i den daglige drift. Der indgår uddannelse af alle medarbejdere og forventes at skulle ske en informationsindsats til kollegaer. 134. Implementering af miljø ledelse i overfladebehandlingsvirksomhed Protectors A/S af 1992 er en overfladebehandlingsvirksomhed med processer som blæserensning, metallisering og vådlakering. Endvidere foretages der rensning og vask af emnerne, der primært er metal. Blandt andet foregår al maling som vådlakering med opløs ningsmiddelbaserede produkter. Projektets formål er at indføre miljøledelse, hvilket vil ske under inddragelse af hele medarbejderstaben. Endvidere skal der efterfølgende som led i forbedringsaktiviteterne arbejdes med omlægning til mindre miljøbelastende processer (nye laktyper etc.).Til projektet ansættes en ny medarbejder på mellemlederniveau og helst med branchekendskab, da flest muligt af de øvrige medarbejdere ved rokering skal inddrages i arbejdet med udarbejdelse af miljøstyringssystemet. Der forventes varig ansættelse, dels som miljømedarbejder, dels ved andre funktioner som f.eks. kvalitet. Virksomheden er indstillet på at fungere som demonstra tionsvirksomhed i de informationsprojekter som brancheforeningen SME (Sandblæse- og Maleentreprenørforeningen) igangsætter. 135. Implementering af miljø ledelse i et sandblæse- og malerfirma Fyns Coating ApS er en overfladeentreprenør i hastig vækst. Virksomheden laver sandblæsning og vådlakering til offshore-industri og vindmøller mv. Virksomheden arbejder med anvendelse af high solid produkter og vandbaserede malinger, og udviklingsarbejdet for at omlægge til de mindre miljøbelastende produkter foregår i nært samarbejde med kunderne. Projektets formål er dels at indføre miljøledelse og opnå certificering dels at forstærke udviklingsindsatsen knyttet til de mindre miljøbelastende produkter og processer. I projektet ansættes en ny mellemleder med god faglig baggrund, så en medarbejder og ledelsen kan koncentrere sig om projektet. Der forventes varig ansættelse. I projektet indgår en bred uddannelse og deltagelse af medarbejderne. 136. Økohavens Hjemmeservice I Den Økologiske Have i Odder, Center for Praktisk Økologi, starter Økohavens hjemmeservice. Projektets formål er at etablere et miljøvenligt hjemmeservicefirma, som skaber ca. 22 varige arbejdspladser i år 2000. Heraf 15 det første år. Firmaet skal tilbyde økologisk havehjælp, rengøring og småreparationer samt hjælpe folk med indkøb og andre lignende opgaver for private institutioner og virksomheder mv. Målgruppen for ansættelse i firmaet er ledige på 40-60 år, som ikke kan får arbejde på grund af deres alder. De ansatte vil blive opkvalificeret på flere måder i deres ansættelse. Det er desuden tanken, at de ansatte vil få et socialt netværk på arbejdspladsen. Man håber derved at undgå de fleste traditionelle hjemmeservicefirmaers ensomme arbejdsforhold. Det forventes, at der ansættes en firmaleder i september 1998, hvis projektet sættes i gang. 137. Grøn plan- og miljømed arbejder i Firkløverkommunerne Firkløverkommunerne (Bjerringbro, Kjellerup, Hvorslev og Tjele) ansætter en grøn plan- og miljøkoordinator. Kommunerne vil i samarbejde med erhvervslivet iværksætte demonstrationsprojekter, der skal udvikle begrebet byøkologi til et brugbart redskab i landdistrikter og konkret i Firkløverkommunerne. Kommunerne var i 1993-1996 eksempelområde for Miljø- og Energiministeriets projekt om udvikling i landdistrikter. Man igangsatte i alt godt 22 forsøgsprojekter inden for alle sektorområder og ikke mindst på tværs af disse. Man mener, at nye konkrete projekter vil give permanente grønne job i privat/offentligt regi - job som der ikke er en almindelig forventning om, at det offentlige/private varetager. Man vil formidle erfaringerne fra projektet, dels til KL og statslige styrelser, dels til græsrodsorganisationer, samt arbejde på at etablere internationale kontakter og netværk, bl.a. via venskabsbyer i Skandinavien, Polen og Tyskland. 138. Boligens inde- og udemiljøer Danske Bo-Miljøer, der er en del af det socialfaglige rådgivningscenter, Rørbæk Centret. Projektet skal øge centrets kompetence på det boligøkologiske område, så det bliver i stand til at give en rådgivning, der integrerer de økologiske hensyn i den boligsociale rådgivning og giver forslag til grønne løsninger på et meget konkret plan. I projektet ansættes en biolog og en halvtids arkitekt, som skal opbygge enkle demonstrationsprojekter i de lokale udstillingsmiljøer. F.eks. med økologiske byggematerialer, solenergi, energirigtige hvidevarer, enkle metoder til regnvandsopsamling og vandbesparende og forureningsforebyggende installationer. Projektet skal desuden se på sammenhænge mellem ude- og indearealer, idet centret har udarbejdet et konkret forslag til en række haveanlæg og en lokaløkologisk have. Man har fået tilskud fra Friluftsrådet på 250.000 kr. til materialer til dette anlæg. De søgte stillinger forventes at blive varige. Budgettet indeholder en stadigt stigende egenfinansiering over de to år. 139. Organisationsudvikling og markedsføring af vind/diesel anlæg for
kraftforsyning med op til 100 % brændstof besparelse Danvest Energy har udviklet et anlæg for kraftforsyning fra en kombination af vind og diesel, beregnet til elforsyning i egne, hvor der ikke kan leveres el fra andre kilder. Projektet viderefører et udviklings- og testarbejde, som Energistyrelsen har støttet. Anlægget er driftsikkert, ukompliceret at anvende og har en relativ lav pris. Det er imidlertid nødvendigt med en organiseret markedsføring, der skal foregå i tredjelande, med støtte fra bl.a. internationale rådgivningsfirmaer, entreprenørvirksomheder og danske vindmølleproducenter. Med projektet udarbejdes der en status for hidtidig markedsføring og gennemføres en markedsanalyse som grundlag for en strategi og handlingsplan. Derudover skal anlægget udvikles yderligere, og der skal etableres en organisation til at håndtere fremtidige ordrer. Det forventes at produktionen kan startes i 1999, og at der efter fem år vil være 5-10 job og en række job hos underleverandører og vindmøllefabrikker som følge af projektet. 140. Opbygning af miljøledelses system for JE-FA Nykøbing F. JE-FA er en allround producent af rengøringsmidler. Projektets formål er at bygge videre på den eksisterende miljøindsats og etablere et certificerbart miljøledelsessystem. Firmaets viden om miljøvurdering af produkter skal styrkes med henblik på at kunne deltage i miljømærkning og levere miljøvaredeklaration. Arbejdsmiljøforhold skal indgå i arbejdet. En ny medarbejder på det administrative område skal stå for dataindsamling og implementering. 141. Indførelse af miljøledelse i Hummels Gulvproduktion Hummels Gulvprodukter ApS er et engrosfirma inden for den kemiske industri. Der foregår en vis produktudvikling (receptudvikling) i virksomheden, men ikke produktion. Projektet skal kortlægge miljømæssige forhold ved produkterne og dermed potentielle miljøproblemer hos brugerne, forberede virksomheden på eventuel miljømærkning af produkter, samt gennemføre de indledende trin i arbejdet med miljøledelse. Der ansættes en aflastningsmedarbejder, og projektet skal også anvendes til at opkvalificere en eksisterende medarbejder på miljøområdet. 142. Indføring af miljø og energi ledelse hos Metha-Vask A/S Metha-Vask deltager i et pilotprojekt vedrørende energi-, miljø- og arbejdsmiljøledelse i vaskeribranchen og modtager herfra støtte fra Energistyrelsen bl.a. til konsulentbistand. Implementeringen af miljøstyringssystemet vil dog omfatte miljø- og arbejdsmil-jøktiviteter, der rækker ud over, hvad det er muligt at støtte under Energistyrelsens ordninger, hvorfor der søges om samfinansiering. Der ansættes en ny medarbejder med en ingeniørbaggrund, og der er lagt op til varig ansættelse. 143. Indføring af miljø ledelses system Lejtex Vaskerierne A/S Lejtex Vaskerierne A/S deltager i et pilotprojekt vedrørende energi-, miljø- og arbejdsmiljøledelse i vaskeribranchen og modtager herfra støtte fra Energistyrelsen bl.a. til konsulentbistand. Implementeringen af miljøstyringssystemet vil dog omfatte miljø- og arbejdsmiljøktiviteter, der rækker ud over, hvad det er muligt at støtte under Energistyrelsens ordninger, hvorfor der søges om samfinansiering. Der ansættes en ny medarbejder med en ingeniørbaggrund, og der er lagt op til varig ansættelse. 144. Opbygning af miljøledelse for FR-Kemi ApS med fokus på miljø rigtige
produkter FR-kemi er totalleverandør af ren gørings- og plejemidler samt udstyr til rengøring. En del midler fremstiller virksomheden selv. Projektets formål er at etablere et certificeret miljøledelsessystem (ISO 14000), og der skal arbejdes med at realisere en miljøvenlig produktpolitik. Alle stoffer, produkter og processer skal registreres, så der kan udarbejdes frivilligt grønt regnskab. Herudover peges på, at rutiner og procedurer skal bidrage til at forbedre den løbende styring (ISO 9000). FR-Kemi ApS modtog i 1995 et tilskud på 400.000 kr. fra Miljøstyrelsens tidligere ordning til mindre virksomheders miljøarbejde. Disse midler blev primært anvendt til at få overblik over miljøforholdene og til produktudvikling samt til at få organiseret medarbejderinddragning i miljø- og arbejdsmiljøarbejdet. De mindre miljøbelastende produkter er nu på produktprogrammet. Der er således tale om et supplerende projekt i forhold til det tidligere støttede, og der sker yderligere nyansættelse. 145. Udvikling og videreudvikling af fibermåtter baseret på plantefibre Isoleringsmåtter af hør- og hampefibre er ved at blive patenteret af Landbrugets Rådgivningscenter. Et pilotanlæg til fremstilling af sådanne måtter er støttet af Energistyrelsens udviklingsprogram for miljø og arbejdsmiljøvenlige materialer. Nu vil man starte en egentlig produktion i en fabrik på Lolland med hjælp fra midler, som administreres af Strukturdirektoratet. Det forventes, at projektet vil give 25 arbejdspladser. Indtil fabrikken bygges, er der behov for at holde udviklingsarbejdet i gang, så man kan begrænse eventuelle "børnesygdomme" i produktionen til et minimum. Men det er tanken, at arbejdet hurtigt skal føre til etablering af en fabrik. 146. Servicering af KEWET el-drevne automobiler Over 1000 danskfremstillede KEWET el-biler stod efter firmaets konkurs i august 1998 uden mulighed for servicering og løbende eftersyn, ligesom de nødvendige reservedele ikke længere kunne garanteres. Consys starter en sådan servicevirksomhed, som kan skabe ro i forhold til den videre drift med KEWET el-bilerne. Virksomheden vil desuden indsamle de løbende erfaringer fra brugerne med henblik på en senere dansk videreudvikling af elbilerne. Der vil være to nye arbejdspladser tilknyttet eftersyn, service og salg af reservedele. En eventuel videreudvikling af bilerne på baggrund af erfaringerne fra brugerne vil give yderligere beskæftigelse. 147. Opbygning af miljø ledelsessystem og gennem førelse af miljø Sterling Polish Company A/S, har et omfattende produktprogram inden for pleje- og rensemidler især til private. Projektets formål er at etablere et miljøledelsessystem, der skal certificeres, samt at arbejde systematisk med at kunne levere miljødokumentation til kunderne. Selve certificeringen følger umiddelbart efter projektets afslutning. Der skal ansættes en ny medarbejder, som dels skal fungere som aflastning, dels deltage i projektarbejdet. Sterling Polish Company modtog i 1995 400.000 kr. i tilskud fra Miljøstyrelsen til at påbegynde arbejdet med miljømæssige forbedringer samt produktudvikling. 148. Miljøledelse i den grønne anlægssektor Landsforeningen er en brancheforening under Håndværksrådet med ca. 225 medlemmer. Landsforeningen har siden foråret 1998 arbejdet med udvikling af et branchesystem til miljø- og arbejdsmiljøledelse i medlemsvirksomhederne. Dette system vil være klart til pilotimplementering i tre virksomheder i foråret 1999, hvorefter det vil skulle implementeres i de øvrige virksomheder. Der ansættes en anlægsgartner, som i de kommende år kan være praktisk rådgiver for medlemsvirksomhederne i forbindelse med implementeringen af systemet og rådgive om mindre miljøbelastende arbejdsrutiner og materialevalg. 149. EMAS-certificering af TMC Spraying Division ApS. TMC Spraying Division ApS er en del af en koncern, inden for sprøjtemaling. Projektets formål er at opnå en EMAS-certificering for virksomheden. I projektet er inddraget Nordjysk Energicenter (energibesparelser), DTI ( renere teknologi) og MalerBST. Der indgår endvidere arbejdsmiljø samt uddannelse af medarbejderstaben i projektet. Der ansættes en ny miljø medarbejder. 150. Transportløsninger i land distrikter Den grønne guide i Sjællandske Familielandbrug etablerer i samarbejde med Dragsholm Familielandbrug en samkørselsdatabase på Internettet, som vil gøre det lettere for pendlere at finde samkørselspartnere. I forbindelse med projektet vil der med kampagner blive inspireret til, at den enkelte husstands transportforbrug bliver mere velovervejet. Det vil blive betonet over for virksomhederne, at transporten også spiller en stor rolle ved rekruttering af medarbejdere. I kampagnerne vil indgå direct mail, presseomtale og annoncering, og der vil blive afholdt gå-hjem-møder på offentlige og private virksomheder og dannet et netværk for interessenter på transportområdet i Vestsjælland. Tilskudsmodtagerne regner med, at der kan komme en varig stilling ud af projektet, baseret på den store opbakning fra kommuner, fagforbund og virksomheder. Erfaringerne fra projektet vil blive formidlet i en manual, som kan bruges af andre. På længere sigt vil der kunne arbejdes videre i forskellige retninger, f.eks. med delebilsordning eller koordinering af godstransport. 151. Miljø- og Energiledelse hos Victor Vask Victor Vask A/S deltager i et pilotprojekt vedrørende energi-, miljø- og arbejdsmiljøledelse i vaskeribranchen og modtager herfra støtte fra Energistyrelsen bl.a. til konsulentbistand. Implementeringen af miljøstyrings systemet vil dog omfatte miljø- og arbejdsmiljøktiviteter, der rækker ud over, hvad det er muligt at støtte under Energistyrelsens ordninger, hvorfor der søges om samfinansiering. Der ansættes en ny medarbejder, og der er lagt op til varig ansættelse. 152. Udarbejdelse af miljø- og arbejdsmiljøhåndbog Ergo-Nova er producent af ergonomiske borde og har en stor produktion hos underleverandører. Virksomheden foretager en række bearbejdnings- og overfladebehandlingsprocesser, hvor der er mulighed for miljømæssige forbedringer, ligesom det vil være relevant at stille krav til underleverandører. Projektets formål er at få certificeret et miljøledelsessystem efter ISO14001. Der skal ansættes en ny miljømedarbejder, der skal anvende ca. 3/4 tid i projektet og den øvrige tid til andre opgaver. Der påregnes varig ansættelse. 153. Etablering af økologisk virksomhedsordning Center for Eksperimentel Byøkologi (CEB) har gennem tre år opbygget erfaringer med at efteruddanne arbejdsløse med mellemlange eller længerevarende uddannelser til at tænke miljø- og projektorienteret. Ud over job til kursusdeltagerne har aktiviteterne på uddannelsen resulteret i en række miljøprojekter - primært i omegnen af Roskilde. Projekterne resulterer ofte i nye grønne tiltag i eksisterende virksomheder. Nu gennemføres der en indsats for at fremme etableringen af nye selvstændige miljøvirksomheder og gøre dem levedygtige på længere sigt, bl.a. ved at de kan indgå i et netværk med CEB og andre virksomheder. 154. Opbygning af miljøledelse og gennemførelse af miljø certificering for
Saduren A/S Sadurén A/S producerer og sælger artikler til rengøring. Projektets formål er at opbygge et certificeret miljøledelsessystem. Endvidere skal der arbejdes med miljøvurdering af produkterne i forhold til miljømærkekravene. Der skal ansættes en ny medarbejder, som skal være ansvarlig for projektet og andre miljødokumentationsaktiviteter i virksomheden. Ansættelsen forventes at blive varig. 155. Udarbejdelse og implementering af miljøledelsessystem Virksomhedens kunder er store industrivirksomheder, større offentlige rensnings-anlæg og -værker samt kommuner og amter. Projektets formål er at foretage en miljøgennemgang og efterfølgende opbygge et miljøledelsessystem efter principperne i ISO 14000. Virksomheden har på nuværende tidspunkt et omfattende regelsæt vedrørende kvalitet og arbejdssikkerhed, og miljøsystemerne skal indpasses heri. Der ansættes en ny medarbejder i en varig stilling. 156. Udvikling og markedsføring af miljøvenligt og moderigtigt hampetøj
"Funktionel Wear" Hemp Valley ønsker at markedsføre miljøvenligt tøj af hamp på markedet for modetøj med sigte på den miljø- og designbevidste ca. 15-30-årige forbruger. De produkter, den modebevidste forbruger køber i forvejen, skal gøres miljørigtige, uden at gå på kompromis med produktets andre kvaliteter. Man vil designe to kollektioner til modemesser i London forår og efterår 1999, og på miljøsiden vil man gennemføre forskellige tiltag og bl.a. undersøge mulighederne for at producere i Danmark eller at stille større miljøkrav til leverandøren i Kina. Man vil arbejde med miljøvenlig farvning og med genbrug af brugt tøj, samt med holdningsbearbejdning. Man regner med at kunne skabe en varig stilling og afledt beskæftigelse hos designere. Bevillingsmodtageren har opgivet at gennemføre projektet, fordi jobpuljen ikke bevilgede hele det ansøgte beløb. 157. Bytransportcyklen Niels Holme Larsen har udviklet en ladcykel "bytransportcyklen", som er let at køre med og kan transportere to børn, en kasse øl og to store poser indkøbsvarer. Herved kan cyklen erstatte en bil og leve op til behovene i en typisk københavnsk børnefamilie. En væsentlig forskel i forhold til andre ladcykler er, at man ikke drejer med hele lasten, når man drejer med bycyklen. Selskabet Nihola Aps er stiftet m.h.p. at stå for den videre produktion af cyklen. Bevillingsmodtageren forventer, at cyklen vil kunne give beskæftigelse til et par personer inden udgangen af 1999. 158. Miljøledelse hos Juncher Repro+Kliche Juncher Repro + Kliché er en grafisk virksomhed med kunder inden for emballageindustrien. Projektets formål er at etablere et miljøledelsessystem, at nedbringe spild og affald, spare på ressourcerne samt forbedre spildevandskvaliteten. Endvidere skal der arbejdes med arbejdsmiljøforbedringer. 159. Miljøledelse hos Caljan A/S Caljan A/S producerer intelligente pakke- og lagerlinier, bl.a. teleskoptransportører samt udstyr til læsning og losning i lufthavne. Projektet har til formål at gennemføre et systematisk miljø- og arbejdsmiljøarbejde, der skal dokumenteres i et miljøledelsessystem. Blandt de miljøpåvirkninger, der skal reduceres, nævnes energiforbrug, emissioner fra overfladebehandling og sammenføjning, affald og restprodukter, mens der på arbejdsmiljøsiden peges på muligheder for at forbedre arbejdsstillinger, reducere tunge løft, ensidigt gentaget arbejde samt risiko for ulykker. Der skal ansættes en aflastningsmedarbejder i en varig stilling, idet en eksisterende medarbejder skal stå for projektets gennemførelse. Der skal ske en inddragelse af alle medarbejdere i produktionen i projektforløbet. 160. Opbygning af marked for Aurora Naturmaling i Københavnsområdet Aurora Development startede i 1984 en produktion af miljøvenlige malinger og træplejeprodukter. Der tilsættes ikke nogen form for giftstoffer til produkterne, hverken syntetiske eller naturlige organiske opløsningsmidler eller syntetisske forbindelser af nogen art. Virksomheden har udsalgssteder i Århus og Odense. For at kunne udvide produktionen gennemfører firmaet nu en markedsføringsindsats i Københavnsområdet i samarbejde med Genbyg, den økologiske tømmerhandel på Nørrebro. Der nyansættes en medarbejder hertil, som efter oplæring på fabrikken skal stå for produktion af informations- og salgsmateriale, etablere konkrete demonstrationsprojekter, f.eks. i forbindelse med byfornyelsesopgaver, grøn skole-projekter mv. og give vejledning både til private og professionelle gennem korte kurser, fyraftensmøder mv. Efter projektperioden er det målet, at det øgede salg i hovedstadsområdet vil kunne give grundlag for to stillinger - en på fabrikken og en hos Genbyg. 161. Udvikling og produktion af transportcykler i forbindelse med lokal Binø og Leikier vil producere en transportcykel til flytning af affald i forbindelse med et affaldsprojekt på Nørrebro. Flytningen skal ske fra de enkelte gårde til genanvendelsesvirksomhederne eller til større centrale opsamlingssteder, hvor affaldet hentes af skraldevogne. Cyklen sparer kørsel med skraldevogne, som så kan køre færre ture til færre større opsamlingssteder. Cyklen er især relevant for genbrug af små "affaldstyper" i små mængder. F.eks. batterier, aluminium, elektronik eller lysstofrør. Cyklen gør miljøbelastningen ved transporten mindre. Bilernes udstødning, energiforbrug og støj begrænses. Affaldshåndteringen kan også ske på en arbejdsmiljømæssig bedre måde. Cyklen findes i en fuldt fungerende protoptype "basiscyklen" og videreudvikles nu til at arbejde med affald, men vil også kunne bruges af en ejendomsfunktionær til meget andet end affald. Firmaet forventer at få 3-5 personer beskæftiget i løbet af de første to år. 162. Forebyggende miljøarbejde på Nykøbing Mors Sygehus Nykøbing Mors Sygehus har i samarbejde med Forbundet af Offentligt Ansatte (FOA) udgivet en miljørapport, som bl.a. er sendt ud til FOA’s afdelinger, andre hospitaler, medierne mv. Der er således stor spredningsværdi af det allerede gennemførte miljøarbejde. Sygehuset vil nu fortsætte arbejdet med de opstillede mål i miljørapporten, sammenkoble miljø- og arbejdsmiljøindsatsen, forbedre oplysningen til medarbejdere, patienter og besøgende for at opnå holdningsændringer samt formidle de indhøstede erfaringer gennem FOA, Sundhedsstyrelsen, Amtsrådsforeningen, Dansk Sygehus Institut og Viborg Amts miljøudvalg. Man samarbejder med AUC om miljøindsatsen. Der ansættes en fuldtidsmedarbejder til projektet. Sygehuset satser på, at stillingen kan blive varig og er opmærksom på, at besparelser kan være med til at finansiere stillingen. 163. Implementering af miljø styring hos O.H. Biler Viborg A/S O.H. Biler A/S er en autogenbrugsvirksomhed. Projektets formål er at indføre branchens miljøstyringskoncept, der efter behov vil kunne tilpasse krav om ISO-certificering. I forbindelse med projektet ansættes en ny medarbejder. Der påregnes varig ansættelse med miljø som en af arbejdsopgaverne. Som led i projektet gennemgår alle medarbejdere et uddannelsesforløb. 164. Etablering af firmaet Paradigm - salg af bæredygtig be klædning og
metervarer Det nystartede firma Paradigm, der startes op af initiativtagerne til Foreningen til Fremme af Bæredygtig Design, skal sælge bæredygtig beklædning og metervarer. Der vil blive udarbejdet en prøvekollektion, og der er etableret samarbejde med en producent og en række øvrige samarbejdspartnere. Der sigtes mod at udvide med en systue i tilknytning til forretningen. Man forventer at skabe tre varige stillinger, måske flere. 165. "Grønt" Klubhus-byggeri Jetsmark Idrætsforening ansætter en grøn klubhusbestyrer i et nybygget klubhus, som forventes færdigbygget i maj 1999 som grønt byggeri. Foreningen vil være forgangsklub inden for grønt idrætsbyggeri, og i den forbindelse vil man bevidstgøre alle brugere af klubhuset om husets grønne profil. Der er udarbejdet en detaljeret projektbeskrivelse for byggeriet med krav til materialer mv. Byggeriet støtttes af kommunen, som også stiller grund til rådighed og bakker op om projektets grønne og holdningspåvirkende profil. Klubhusbestyreren skal sørge for, at det grønne byggeri bliver efterfulgt af en grøn tankegang og aktivere de unge brugere, så de kan omsætte miljømæssig viden til handling i klubhuset og ikke mindst derhjemme. Klubhusmiljøet skal gøres til et spændende grønt samlingssted for alle kommunens borgere - ved grøn adfærd, information, udstillinger mv. Efter den treårige støtteperiode regner klubben og kommunen med selv at kunne finansiere stillingen. 166. Anlægsgruppen Perma kultur København Byhavenetværket har gennemført en række omlægninger af legepladser og gårdmiljøer efter økologiske og permakulturelle principper. Med projektet skal Anlægsgruppen Permakultur København skilles ud fra foreningen Byhave Netværket og blive en selv stændig erhvervsdrivende forening. Virksomheden skal anlægge legepladser og gårdhaver efter permakulturprincipper. Man vil fjerne forurenet jord, giftige jernbanesveller og im præg nerede trælegeredskaber fra institutionslegepladser og gårdanlæg. Arealerne skal tilplantes med hjemmehørende planter, som danner legehuler og læhegn. De kantede former afløses af mere organiske strukturer. Facadebevoksning, urtehaver og frugtforsyning skal fremme fugle og insektlivet. Tilskudsmodtagerne forventer, at der kan skabes varige job til 4-5 personer. Alene på Nørrebro er der omkring 30 legepladser, der skal omlægges. I Aved øre og Albertslund er der ligeledes en forventning til anlægsopgaver. Tilskudsmodtagerne samarbejder med Økologiske Igangsættere, Københavns Miljø- og Energikontor, Københavns Kommunes Parkafdeling, Indre Nørrebros Bydel, Permakultur Danmark, Dansk Legeplads Selskab, Agenda 21 grupper og grønne guider samt Hovedstadens Jordrens og Dansk Jordforbedring. 167. Miljøprojekt hos IBKA Miljø service A/S IBKA Miljøservice A/S udfører industrirengøring (rengøring af tanke, produktionsanlæg, betonkonstruktioner mv.) samt almindelig industrirengøring. Projektets formål er at etablere et miljøledelsessystem og opnå certificering. Som led i projektet forventes igangsat miljøforbedrende aktiviteter især vedrørende affaldsbehandling. Der skal ansættes en ny miljø medarbejder og medarbejderne skal inddrages i projektet. Virksomheden fremhæver værdien af at inddrage medarbejderne fra tidligere arbejde med kvalitets- og arbejdsmiljøcertificering. 168. Miljøvenligt overfladelag til golfbaner og efterfølgende miljø venlig
pleje Østerild Grusværk vil reducere den samlede miljøbelastning fra anlæg og drift af golfbaner ved at ændre på anlægsmaterialer og plejeplaner. Anlæg af golfbaner sker i dag med et øvre jordlag, som består af sand, råjord og muldjord. Vedligeholdelsen består af gødskning, vanding, sprøjtning og klipning. Dansk Golf Union har i februar 1998 opgjort det årlige forbrug på danske golfbaner under DGU til 280 tons kvælstof (ca. 40 kg/ha) og 60 tons fosfor (ca. 10 kg/ha). Derudover har der været et stort forbrug af pesticider. Projektet vil optimere sammensætningen af sand, kompost (fra haveaffald) og muldjord, ligesom varmebehandlingen og blandemetoderne for jorden vil blive optimerede. Endelig vil en miljøvenlig plejeplan blive udarbejdet. Projektet forventes som minimum at give ny varig beskæftigelse til en person og en opkvalificering af medarbejderne i Østerild Grusværk. 169. Økologisk catering og research vedr. storproduktion af økologiske
tortillas Southern California sælger økologisk fast food, og udvider nu virksomheden dels med catering til enkeltpersoner, grupper og større arrangementer, dels med storproduktion af økologiske tortillas. Man forventer at økologisk fast food, f.eks. bragt ud til mindre virksomheder uden kantiner, vil have et marked i den indre by. Økologiske tortillas produceres så vidt vides ikke i Europa, og der vil derfor kunne være et stort marked for dette produkt. Det forventes, at der vil opstå mindst et varigt job i forlængelse af hver af projekterne. 170. Det Økologiske Spisehus. Økologisk Restaurant i København Rock AmaŽr har gennem flere år arbejdet med økologisk mad og driver en økologisk cafe og et ugentligt økologisk folkekøkken med prisbillig mad. Med projektet vil Rock AmaŽr etablere Københavns eneste 100 % økologiske restaurant. Man vil indsamle og skabe erfaringer til brug for alle interesserede. Alle resultater og erfaringer skal således være til rådighed for interesserede (konkurrenter). Der skal skabes en kvalitetsbevist restaurant, hvor alle råvarer skal være danske og tilpasset årstidernes naturlige udbud. Det forventes at give to fuldtidsstillinger og nogle timeansatte. Med tiden vil enkelte af de timeansatte komme i faste stillinger. Der vil blive oprettet elevstilliger til oplæring af økologisk personale, der kan bringe ideerne videre til andre restauranter. Bygningen af restauranten omfatter genbrug af materialer i form af inventar mv. og miljøvenlig valg af materialer i øvrigt. Der samarbejdes med den lokale grønne guide. 171. Aktivitetsudvidelser på Skovsgaard Danmarks Naturfredningsforening (DN) omdanner med projektet ejendommen Skovsgaard på Langeland fra at være et økologisk demonstrationslandbrug og -skovbrug med gratis formidlingsaktiviteter til at blive et mere erhvervsorienteret center med ind tægts dækkede turistaktiviteter i form af forskellige typer overnatning, produktion af forskellige økologiske spe cialprodukter og salg fra gårdbutik mv. Foreløbig overvejes følgende konkrete økologiske produkter: Grahams-, hvede- og speltmel, knækket og valset hvede, mad til kæledyr, oksekød, madolie, linolie, ost og is samt "mal selv mel" og "pres selv olie". Det er tanken, at Skovsgaard skal være en demonstrationsgård og i praksis vise flere forskellige indtægtsmuligheder for økologiske landbrug. Gennem DNŽs medlemskreds, overnattende gæster, andre besøgende og kunder til Skovsgaards produkter vil ideerne kunne blive spredt hurtigt til en meget bred kreds. 172. Papiruld til grønne indkøb Miljø Isolering har produceret isolering af papir siden 1989 og har gennemført en række udviklingsprojekter. Med dette projekt vil man markedsføre isoleringsprodukterne og give bygge- og miljøteknisk rådgivning og information om papiruld. Man satser på at nå de mange grønne indkøbere i stat, amt og kommuner og på, at informere arkitekter, ingeniører og byggevarebranchen. Der nyansættes en person til projektet, som yderligere vil beskæftige ca. 1,5 person hos tilskudsmodtageren og konsulenter. Efter projektperioden forventes der at være varig beskæftigelse til den nyansatte. Firmaet er indstillet på at formidle sine erfaringer med markedsføringsprocessen til andre alternative byggefirmaer og også at støtte disses markedsføring, bl.a. gennem arbejde i Landsforeningen for Økologisk Byggeri. 173. Samarbejde om afsætning af lokalt producerede fødevarer med særlig
vægt på produkter fra gård-mejerier Projektet skal fremme salget af lokalt producerede og forarbejdede fødevarer gennem en organisation for markedsføring og distribution. Især lokalt fremstillede oste, økologiske produkter og specialprodukter. Der er en stor viden om fremstilling af mange forskellige typer oste i Danmark, men krav om billige produkter og effektivitet har medført en ensartethed, som ikke alle forbrugerne er tilfredse med. Dannelsen af en distributions- og salgsorganisation skal sikre et netværk som skal øge den økonomiske bæredygtighed for mindre og lokale osteproducenter og dermed fremme etableringen af lokale gårdmejerier. Det forventes, at projektet vil give en direkte nyansættelse i Ostehandlerforeningen og skabe 1-2 nye job pr. gårdmejeri - i første omgang ca. seks beskæftiget på fire gårdmejerier. 174. Happy Nature - økologiske tekstiler på postordre for hele familien ArteCasa er startet i 1998 som en økologisk tøjbutik. Firmaet vil nu markedsføre naturlig beklædning via postordresalg af økologisk tøj til voksne, børn og babyer. Kundeunderlaget for økologisk tøj er stadig begrænset og kunderne spredt over hele landet. Firmaet har netop udgivet det første postordrekatalog og forventer løbende at udvide dette. Da postordresalg er landsdækkende og en billig distributionsvej, muliggør dette, at produkterne kan sælges til konkurrencedygtige priser. I det første år er der regnet med 2 1/2 nyansættelser, og det andet år yderligere 1 nyansættelse. Der kan senere tænkes udbygninger med marketingafdeling og designafdeling. 175. Affaldskonsulentordning for virksomheder i Klintholm Kommunerne Klintholm I/S håndterer affaldet fra syv østfynske kommuner. Selskabet ansætter en affaldskonsulent, som skal rådgive især de små og mellemstore virksomheder i en hensigtsmæssig håndtering af affaldet, der styrer det til de mest miljørigtige behandlingsformer. Med projektet introduceres en øget genanvendelse og en opdeling af det brændbare affald i oplagringsegnet og let fordærveligt affald. Dette kræver information til især de små og mellemstore virksomheder. Selskabet skønner, at 5 - 10 % af det brændbare affald kan genanvendes under en eller anden form, og at risikoen for, at brændbart affald må slutdeponeres på grund af manglende forbrændingskapacitet, derved kan mindskes. På sigt forventes det, at ordningen kan brugerfinansieres. Stillingen forventes at blive varig. 176. Vibegård - udvikling af økologisk produktions-, for arbejdnings- og
distributions virksomhed Rønne Kommune etablerer en økologisk produktions-, forarbejdnings- og distributionsenhed på Vibegård, som er et 16 ha. stort landbrug ejet af kommunen. Planen er at skabe et sted, hvor økologisk byggeri, drift og produktion kan udvikles som basis for beskæftigelsesprojekter. Der vil blive produceret økologiske råvarer til kommunens institutioner, udviklet en forarbejdnings- og distributionsenhed og en mindre gårdbutik, økologisk kantine med kursusvirksomhed, skole- og børnehavetjeneste, genbrugscentral, haveservice for pensionister mv. I efteråret 1998 gennemfører man et uddannelses- og byggeprojekt "Servicemedarbejder i byggebranchen", med deltagelse af 12-14 ledige. Der lægges vægt på selvfinansiering af de forskellige aktiviteter. Kommunens Socialforvaltning har til huse på gården. Der ansættes en grøn koordinator, og der regnes med, at der vil blive i hvert fald to varige stillinger i projektet foruden beskæftigelsesvirkningen i opkvalificeringen af de ledige. 177. Indførelse og implementering af miljøstyring hos Hirtshals Bogtrykkeri
A/S Hirtshals Bogtrykkeri A/S vil etablere miljøledelse og opnå certificering. Virksomheden har tidligere deltaget i en regional vækstgruppe om miljø, og projektet bygger bl.a. på erfaringer fra dette arbejde. Der skal ansættes en ny medarbejder med grafisk baggrund og kendskab til og interesse for miljøforhold. Medarbejderne vil blive inddraget i projektet. 178. Ansættelse af nye miljø medarbejdere til indføring af miljø- og De Forenede Dampvaskerier A/S indgår som pilotvirksomhed i et miljø- og energiprojekt for branchen, som giver de deltagende virksomheder mulighed for at få etableret miljø- og energiledelse efter et fælles koncept og med en vis konsulentstøtte, under forudsætning af at vaskerierne selv gør en betydelig indsats. Der forventes opnået energibesparelser på 5-10 % og vandbesparelser på 10- 20 % i projektforløbet. Og i den handlingsplan, som skal udarbejdes som et led i projektet, forventes identificeret langsigtede besparelser på op mod 40 % på energi-, vand- og kemikalieforbrug. I forbindelse med projektet ansættes en ny miljømedarbejder, som kan forvente varig ansættelse. 179. Økologisk grøntsagspakkeri på Bornholm Med projektet styrkes den økologiske grøntsagsproduktion på Bornholm ved at der etableres en pakke- og forarbejdningscentral i tilknytning til det økologiske produktions- og uddannelsescenter Grynegården ved Svanneke. Grynegården er oprettet af et netværk med deltagelse af bornholmske lokalafdelinger af Landøkonomisk Forening, Dansk Familielandbrug, Erhvervsrådet, den økologiske brancheforening, Solhvervsfonden, Bornholms Amt m.fl. Grynegården har et økologisk demonstrationsbrug, etableret med støtte fra EUs Leader-program, hvor der gennemføres uddannelsesforløb for langtidsledige i økologisk jordbrug og gartneri. Der er allerede en lille pakkecentral på gården, men det planlægges at opføre en større pakkehal i 1999 eller 2000. Der ansættes to nye medarbejdere ved pakkecentralen. Det forventes, at der i 2002 vil være 5 ansatte i lavsæson og 10 i højsæson. 180. Indførelse af miljøstyring i Sæby Fiske-Industri A/S A/S Sæby Fiskeindustri indfører systematisk miljøledelse i virksomheden. Virksomhedens produktionsanlæg er relativt nyt, og der er allerede investeret betydeligt i vandbesparelse, spildevandsrensning og systematisk udnyttelse af affaldsprodukter. Der skal ansættes en medarbejder foreløbigt for 1 1/2 år, men der forventes varig ansættelse, bl.a. med opgaver inden for miljø, kvalitet og arbejdsmiljø. Virksomheden har Nordjyllands Amt som tilsynsmyndighed og amtet forventes inddraget i projektet. 181. Implementering af integreret arbejdsmiljø og miljøledelse på
overfladebehandlings virksomhed Tom Schmidt A/S udfører industriel overfladebehandling (blæserensning, vådlakering samt lægning af epoxygulve med flere processer). Projektets formål er at etablere et miljøledelsessystem og opnå certificering efter ISO 14001. Det er planen, at virksomheden skal være demonstrationsvirksomhed i de informationsprojekter, som brancheforeningen SME (Sandblæse- og Maleentreprenørforeningen) igangsætter for at stimulere medlemmerne til at forbedre miljøet. Projektet gennemføres som et klassisk miljøledelse-projekt med medarbejderinddragning og uddannelsesaktiviteter i virksomheden. Der ansættes en ny medarbejder, og de øvrige ansatte skal deltage i miljø arbejdet. 182. Nyt miljøkludevaskeri Alba A/S er et industrivaskeri med speciale i vask af særligt forurenede tekstiler. Firmaet arbejder aktivt med sine miljøforhold og er BS 7750/ISO 14001 certificeret. Projektets formål er at etablere et nyt vaskeri for industriklude, der på en mere effektiv måde end hidtil skal kunne hjælpe kunderne af med miljøaffald på en lovlig og mindre miljø- og arbejdsmiljøbelastende måde. ALBA A/S vurderer, at der i Danmark hver uge sker en ulovlig eller uautoriseret bortskaffelse af miljøaffald via aftørringsklude på ca. 100 tons. Det nye vaskeri skal kunne vaske genbrugsklude med en reel 0-belastning for miljøet. Samtidigt skal arbejdsmiljøforhold og energianvendelse optimeres. I forbindelse med det nye klude vaskeri forventes skabt en række nye, varige arbejdspladser. I projektet deltager ud over Alba A/S også Birch & Krogboe, Dansk Vaskeriteknik A/S, Arbejdstilsynet samt Københavns Amt. 183. Miljøstyring hos Niels Jeppesen A/S Autoforhandlerfirmaet Niels Jeppesen A/S etablerer miljøledelse i henhold til et nyt branchekoncept, der er udviklet i samarbejde mellem DAF og CAD (branchen) og Autobranchens BST samt en privat rådgiver. Projektet lægger sig tæt op ad det omtalte koncept, der også indebærer en arbejdsmiljøindsats samt medarbejderinddragning. Som led i projektet ansættes en aflastnings-medarbejder, som kan forvente varig ansættelse. 184. Dansk Vand- og Naturcenter Centrets opgave er at støtte bevarelsen af den decentrale vandforsyning i Danmark. Det oprettes af folk, som har lang erfaring med grundvandsopgaver. Centret skal implementere et nyudviklet styringssystem for de private vandværker på en række vandværker i Region Nord inden for sammenslutningen af Danmarks Private Vandværker. Herudover er der et potentiale på godt 1500 vandværker inden for sammenslutningen, som efter bevillingsmodtagernes opfattelse er interesserede i at få indført systemet. Centret vil også arbejde på at udvikle et analogt system til de offentlige vandværker. Projektet forventes at blive økonomisk selvbærende med mindst tre fuldtidsstillinger. Hos vandværkernes leverandører forventes der også en merbeskæftigelse 185. Fortsat støtte til opbygning af aktivitets-, kursus- og rådgivnings
center Den almennyttige forening By- og Land Centret i Beder fik støtte fra Jobpuljen i 1998 på 800.000 kr. til opstart af et aktivitets-, kursus- og rådgivningscenter, baseret på en eksisterende fælleshave, som skulle udvikle forskellige tilbud bl.a. til skoler og børneinstitutioner. By- og Landcentret havde allerede dengang nogle lovende kontakter til skoler og børneinstitutioner i området og et koncept, som kunne formodes at skabe varige stillinger. Centret har gennemført en række aktiviteter i 1998, bl.a. skolehaveforløb og skolearrangementer, oprettet daginstitutionshaver og kører fortsat fælleshaven. Centrets strategi for 1999 er at lægge meget vægt på at fungere som et aktivitetscenter, hvor der udbydes endagsarrangementer og længerevarende aktivitetsforløb. I 1999 regnes der med tre fuldtidsjob og adskillige støttede job og praktikpladser. På længere sigt forventes der at være grundlag for i hvert fald tre stillinger, og centrets aktiviteter kan udvides med flere stillinger, i takt med at finansieringsgrundlaget viser sig. 186. På vej mod grøn udvikling Havredal gamle Skole vil gøre renoveringen og den efterfølgende drift af en række bygninger så miljørigtig som mulig og indsamle tilgængelig viden på bygningsområdet, så Hald Ege Efterskole, Hald Hovedgård, Naturskolen og Havredal gl. Skole kan fremstå som miljørigtige rammer for en ligeså miljørigtig drift. Man forventer at skabe grundlag for en varig ansættelse af en håndværker. 187. Gennemførelse af miljø styringsprojekt Opel i Viby implementerer miljø- og arbejdsmiljøledelse i virksomheden efter et koncept, der indebærer medarbejderinddragelse. Som led i projektet ansættes en ny medarbejder, idet en eksisterende ansat skal fungere som miljøkoordinator. Projektet indebærer uddannelse til og medvirken af alle ansatte i et omfang svarende til ca. et mandeår, hvortil kommer indsatsen fra koordinatoren på ca. et mandeår. 188. Ansættelse af fuldtids grøn igangsætter/projektskaber i Have- &
Landskabsrådet Have- og Landskabsrådet er paraplyorganisation for en meget bred kreds af aktører inden for privat og offentlig drift af haver, friarealer, anlæg mv. Rådet ansætter en grøn igangsætter, som skal fremme miljø- og beskæftigelsesorienterede initiativer inden for medlemskredsen og skabe projekter, der kan indsamle, opbygge og formidle viden og gode ideer om en mere miljøvenlig retning. Den nye medarbejder skal sikre en løbende erfaringsudveksling og styrke en række af rådets overordnede målsætninger: Større miljøhensyn i haver, friarealer og "grønne anlæg", mere genbrug (f.eks. kompost), øget miljørelevant biodiversitet i plantevalg og en generelt mere miljøvenlig drift. Rådet forventer, at projekternes positive effekter vil gøre det muligt at skabe en varig stilling finansieret gennem de almindelige kontingenter fra medlemsforeningerne, øget støtte fra tipsmidler og brugerbetaling. 189. Udviklingsprojekt "Fyn - øen for de grønne turister" Fyntour, der er er regionalt turismeudviklingsselskab, ansætter en medarbejder, der skal videreudvikle Fyntours strategi for miljøvenlig turisme på Fyn og i det sydfynske øhav. Fyntour har allerede lanceret en kampagne, som omfatter flere konkrete indsatsom råder, bl.a. miljøvenlig cykel- og lyst fis ker turisme, fynsk idyl mv. Over de næste tre år skal de gode initiativer, der allerede er taget (f.eks. det fynske hav ørredprojekt) beskrives, og der skal udvikles nye aktiviteter og udarbejdes en plan for markedsføringen. De nye aktiviteter kan f.eks. være miljøstyring på campingpladser og lystbådehavne, ferier med økologisk tema mv. Projektet forventes at være selvfinansierende efter det første år, og Fyntour forventer, at projektet på længere sigt vil kunne beskæftige yderligere 2-3 personer. 190. Grøn indsats i Kooperativ Medlems Service Kooperativ Medlems Service (KMS) er et samvirke af forskellige kantiner, restauranter o.l. KMS yder medlemmerne konsulenthjælp m.h.t. drift, indretning, regnskab og overenskomstforhandlinger, administrerer indkøbsaftaler og varetager andre fælles opgaver. Derudover gennemfører KMS kurser i emner af relevans for driften. I øjeblikket har KMS det mål at kvalificere medlemmerne i forhold til en skærpet konkurrence på kursus-, konference- og kantineområdet. Især overgangen til en grønnere drift er i fokus, og man ansætter nu en grøn medarbejder, der skal sikre en grøn profil for medlemmerne under KMS gennem uddannelsesaktiviteter mv. Der forventes at kunne blive grundlag for yderligere en medarbejder efter et år. 191. "Økologisk Rensepark" - en alternativ løsningsmodel for
økologisk håndtering af spildevand i det åbne land Per B. Eriksen har etableret en virksomhed, som primært skal rådgive og undervise, men også udvikle systemer til håndtering af spildevand og regnvand i byøkologisk perspektiv. Der arbejdes med at etablere en økologisk rensepark for husspildevand i Bjerrede i Haslev Kommune, hvor der gennemføres lokal, økologisk rensning og udnyttelse af spildevandet, som renses via bundfældning i damme, biologiske rensetrin (meget og lidt ilt) og filtre. Der indgår vandtrapper, som ilter vandet. Hele renseparken skal gøres åben og udgøre et samlingssted med bio toper og herlighedsværdier for publikum i den udstrækning lovgivningen på spildevandsområdet tillader denne færdsel. Det rensede vand genbruges til dyrkning, og slammet genbruges lokalt til kompostering i den ud strækning, lovgivningen tillader det. Der er desuden planer om at etablere et formidlingscenter i renseparken til brug for skoleklasser og andre grupper. 192. Udvikling af miljøvenlige metoder til produktion af muslinger i
Limfjorden Projektets formål er at erstatte den miljøbelastende skrabning af muslinger i Limfjorden med rentable og miljøvenlige dyrkningsmetoder i mindre målestok. Projektet vil vare to år og i alt omfatte ca. seks årsværk. Tilskudsmodtageren forventer, at der vil komme et antal varige job i forbindelse med den nye type muslingeproduktion, og at der ligeledes vil kunne skabes nye job i muslingeindustrien, i forbindelse med at der kommer en både økonomisk og miljømæssig bæredygtig produktion på benene. I projektets følgegruppe indgår Foreningen Muslingeerhvervet, Centralforeningen for Limfjorden, SID, Limfjordskompagniet, Vilsund Muslinge Industri og Danmarks Fiskeriundersøgelser samt Viborg Amt og Morsø Kommune. 193. Affaldsprojekt på bydelsniveau Københavns Miljø- og Energikontor arbejder på at oprette ca. 30 gårdmiljøstationer i et sammenhængende område på Indre Nørrebro. I samarbejde med Bydelsrådet, Miljøkontrollen og R98 og med støtte fra EU’s LIFE program har man allerede gennemført demonstrationsprojekter i tre kareer omfattende 1000 lejemål, hvor man sorterer husholdningsaffaldet og komposterer lokalt. I samarbejde med gårdmanden sorteres affaldet i minimum 30 fraktioner, hvilket har betydet, at restaffaldsmængden er faldet med op til 50 % i vægt. Dette medfører et fald i renovationsafgiften, som gør, at en karre med ca. 300 lejligheder kan ansætte en grøn gårdmand på fuldtid. Forsøgene har vist, at der er stor beboerinteresse for aktivt at bidrage til et bedre lokalt miljø. Der vil blive opbygget et grønt gårdmandsnetværk, herunder et vikarkorps og gennemført efteruddannelse. Erfaringerne bruges i kommunens affaldsplanlægning. Et forsigtigt skøn over den beskæftigelsesmæssige effekt vil være ca. 20 gårdmænd. R 98 skønner, at omlægningen vil betyde minimum samme antal ansatte, måske er par mere - i mere tilfredsstillende job. 194. Nyt sorteringsprojekt Skiveegnens Renovationsselskab ansætter en konsulent til at rådgive små og mellemstore virksomheder om affaldssortering. Samtidig etablerer man en ny sorteringslinie for pap, papir og plast til genanvendelse. Mindre virksomheder, der har små afaldsmængder og ikke plads til at sortere dette affald ved kilden får mulighed for at putte pap, papir og plast i samme container og betale for, at sorteringen foregår hos affaldsselskabet. Selskabet mener, at man ved denne ordning vil få fat i mange små mængder til genanvendelse, som ellers ville forsvinde ind i den store affaldsmængde, der går til forbrænding, og at ordningen med tiden kan blive økonomisk optimal for både virksomhederne og selskabet. Man betoner imidlertid også, at det er vigtigt at sortere ved kilden. Ordningen er beregnet for de mange virksomheder i området med små affaldsmængder. Der ansættes 1-3 personer til at udføre sorteringen. 195. Etablering af regionalt mobilitetscenter Miljøbutikken "Den Grønne Tråd" i Odense vil etablere et regionalt mobilitetscenter. Fra centret vil man koordinere pendling og erhvervsmæssig persontransport for at minimere transportarbejdets miljøbelastning, og man vil introducere andre former for mobilitets-management, dvs virkemidler til at ændre transportadfærden i en mere bæredygtig retning. En reduktion af pendlingen i privatbil til og fra arbejde må f.eks. forventes at resultere i en betydelig reduktion af transportarbejdet med bil. I projektets første faser skal der etableres et tæt samarbejde med 5-6 store arbejdspladser i Odense og arbejdes med samkørsel, brug af delebiler, samarbejde med de kollektive transportudbydere mv. Mobilitetscentret placeres f.eks. i Banegårdscentret. Centret forventes på længere sigt at kunne finansieres via de involverede offentlige myndigheder og kollektive trafikudbydere samt gennem indtægter ved konsulentarbejde. 196. Udvikling af Grønt uddannelses center i Vest sjælland Grønt uddannelsescenter i Vestsjælland arbejder for at styrke en omlægning i økologisk og bæredygtig retning på institutioner i amtet gennem uddannelse, konsulent- og rådgivningsbistand til virksomheder, undervisere, politikere, administrative ledere samt til foreninger, grupper og enkeltpersoner. Projektet forventes at indgå i et europæisk netværk for bæredygtig udvikling og skabelse af grønne job. Der forventes at komme 2-3 varige stillinger ud af det samlede projekt. 197. Miljørigtig affaldshåndtering på Hvide Sande Havn Hvide Sande Havn arbejder med en struktureret håndtering af det affald, som havnen modtager. Man vil i første omgang sortere bedre i brændbart og ikke-brændbart affald. Thyborøn Havn har ved sortering alene opnået en 20 % øgning af det brændbare affald og oprettet en varig stilling. Man vil findele netmateriale, der er forbrændingsegnet, men som tidligere har måttet deponeres på grund af størrelsen. Hvide Sande Havn har endvidere fået kontakt med en virksomhed, som har gennemført en række lovende forsøg på at benytte genbrugsplast, bl.a. fra fiskeriet. Det nye er, at der kan genbruges blandede plastmaterialer, f.eks. fra net, hvor de forskellige plasttyper ikke kan adskilles ved sortering. Der ansættes en medarbejder til projektet i en varig stilling. Erfaringerne fra projektet står til rådighed for andre, og der nedsættes en følgegruppe med repræsentanter fra andre havne. 198. Direkte Genbrug VEGA (Vestegnens Genanvendelses og Affaldsselskab) Høje Taastrup Miljø- og Energicenter (MEC) og CIBU (Center for International Bæredygtig Udvikling) arbejder sammen om at øge det direkte genbrug i lokalområdet. Man mener, at et samarbejde mellem affaldsselskabet og de to græsrodsorganisationer er optimalt for projektet, som går ud at etablere et genbrugscenter i et bygningskompleks på 1.200 m2 med udenomsarealer. Der bliver etableret lager, værksted og butiksudsalg, og der vil ske formidling af varer, bl.a. ved samarbejde med større boligafdelinger, kolonihaveforeninger og genbrugsfirmaer. Der skal etableres en database, således at der i f.eks. boligafdelinger og medborgerhuse er mulighed for at holde øje med, hvad der findes af genbrugelige effekter, og der skal oprettes en affaldsbørs med kontakt til det lokale erhvervsliv for at sikre, at PC’ere og kontorudstyr genbruges bedst muligt. Der vil blive formidlet bredt om projektet. På basis af salgsindtægterne forventer man at kunne opretholde nogle stillinger på længere sigt, men man mener, at projektet - i pengeøkonomi - ikke kan forventes at blive 100 % økonomisk bæredygtigt på længere sigt. 199. Frelsens Hær Genbrugs Center i Herlev Frelsens Hærs Socialtjeneste opretter et nyt center i Herlev, der kan sortere indsamlet brugt tøj. Hovedparten af tøjet vil herefter kunne sælges i organisationens butikker, og på nær en lille restdel, der må anvendes som pudseklude, vil resten blive solgt på verdensmarkedet. Organisationen har i de senere år indsamlet ca. 1.700 tons tøj årligt i Storkøbenhavn til genbrug. Kun ca. 15 % af tøjet sorteres og sælges imidlertid i København. Resten eksporteres usorteret, men denne virksomhed kan ikke fortsætte, da der forventes et snarligt EU-forbud mod eksport af usorteret tøj. På det nye center etableres ca. 60 aktiveringspladser. Desuden bliver der ca. 15 ordinære job på centeret, hvoraf 3 er nye job. 200. Kildesortering af husholdningsaffald To af Ringsted Boligselskabs afdelinger med tilsammen ca. 750 husstande har inden for det sidste år gennemført sortering i fire fraktioner. Man vil nu installere to højteknologiske fælleskomposteringsanlæg. Hvert anlæg kan behandle det organiske affald fra ca. 400 husstande og omdanne det til kontrolleret kompost i løbet af 14 dage. Med opstilling af disse anlæg forventer man at kunne reducere afdelingernes affaldsmængde med 25 % af vægten. Der er arbejde svarende til 1 1/2 årsværk i forbindelse med fremstilling af anlæg og udstyr. Efter projektperioden forventes der at være arbejde til to personer i projektet. 201. Samsø - Danmarks Ved varende Energi Samsø Energiselskab har tidligere fået støtte fra Jobpuljen til at ansætte en person i sekretariatet for projektet "Samsø - Danmarks Vedvarende Energi Ø", og denne stilling forlænges nu for 1999. Det forventes, at der på Samsø vil kunne skabes en række varige job som følge af projektet. Samsø Energiselskab har mange visioner om konkrete beskæftigelsesfremmende projekter, herunder solvarme, biomasseanlæg, opbygning af flisressourcer og energiafgrøder, omlægning i transportsektoren og vindmøller. 202. Miljøvenlige campingpladser Projektet Miljøvenlige Campingpladser skal løbe over to år. Derefter vil campingpladsernes miljømiljøstyring kunne blive et økonomisk bæredygtigt indsatsområde og en fast del af Campingrådets arbejde. Campingpladserne skal inspireres og tilbydes hjælp i en opstartsfase. De skal se de økonomiske fordele ved at tænke på miljøet og fremme den grønne beskæftigelse. Der vil i samarbejde med "Den Grønne Nøgle" blive fastlagt kriterier for, at campingpladserne kan blive miljøgodkendt. Det forventes, at projektet både vil skabe 1/2 varigt job centralt i Campingrådet og en række halve og hele job på de enkelte campingpladser og afledte job i de tilstødende erhverv. 203. Anvendelse af solceller i automat- og informations systemer Ole Hviid er i samarbejde med Herning, Viborg og Århus Kommuner ved at udvikle standere med solceller, der f.eks. kan benyttes til busstoppesteder, P-automater og informationsstandere. Projektet omfatter fremstilling, opstilling og afprøvning af pilot-modeller i Herning og Viborg Kommuner. Efter eventuelle rettelser forventes det, at de solcelledrevne standere kan masseproduceres, og at konceptet kan få anvendelse i en række sammenhænge, hvor nettilslutning er mindre hensigtsmæssig, og hvor der er behov for en vis elektronik. Kommunerne lægger vægt på at sådanne "intelligente" standere kan øge serviceniveauet over for borgerne, og de har en forventning om at ville benytte de udviklede standere, hvis pilot-modellerne viser sig anvendelige. Der forventes at være beskæftigelse svarende til to mandeår med udarbejdelse af prototyper og i alt forventes 6-8 varige job, hvis projektet resulterer i en regulær produktion. 204. Økologisk ejendoms funktionær og affaldskonsulent i Esbjerg Boligforeningen Ungdomsbo har 52 afdelinger fordelt over Esbjerg og Fanø. Man har sammen med en anden boligforening ansat en grøn guide og har vedtaget en miljøpolitik. Der er allerede gennemført forskellige tiltag for at forbedre affaldssorteringen, og man har set en kraftig nedsættelse af renovationsafgifterne som følge heraf. Nu ansætter man en person til at tage sig af kompostering af haveaffald i seks afdelinger, passe tre genbrugsstationer med værksteder samt rådgive beboere om kildesortering og økologisk dyrkning af køkkenhaver og drivhuse. Den ansatte skal på længere sigt fungere som rådgiver for resten af ejendomsfunktionærerne vedrørende affald og kompostering. Hvis ordningen bliver en succes, vil der blive oprettet 3-4 lignende stillinger i andre områder. Man regner med, at en væsentlig del af de pågældendes løn vil komme fra sparede renovationsudgifter. 205. Affaldskonsulent for erhvervsvirksomheder I/S Reno Syd varetager affaldshåndteringen fra en række midtjydske kommuner. Man vil etablere en konsulentordning for erhvervsaffald, der skal bygge på en tæt dialog med erhvervsvirksomhederne og udmønte sig i en målrettet, intensiv rådgivning til disse om affaldsbortskaffelse, genanvendelse og nyttiggørelse af erhvervsaffald. Man har i den daglige drift kunnet konstatere håndteringsmæssige og miljømæssige problemer i forbindelse med en del af erhvervsaffaldet, bl.a. sammenblanding og problemer med støvende affald. Desuden går en del genanvendelige fraktioner fortsat til forbrænding. Man starter med en informations kampagne, og der vil blive gjort en indsats for at opspore virksomheder, der har genanvendelsespotentiale eller behov for vejledning i håndtering af problematisk affald. Der opbygges en database med viden om affaldstyper, mængder, eventuelle miljøbelastende stoffer og eksisterende og mulige aftagere af affaldet. Der ansættes en person til projektet, og hvis resultaterne bliver gode, vil man etablere en permanent ordning. 206. Implementering af miljø styring på autoriserede værksteder Danmarks Automobilforhandler Forening er brancheforening for nyvognsforhandlere og autoriserede værksteder. Branchen har nu sat sig som mål at introducere miljøledelse i virksomhederne, og har med støtte fra Miljøstyrelsen forestået et udviklingsprojekt vedrørende et branchekoncept herfor. For at kunne understøtte implementeringen i de mange medlemsvirksom heder ansætter man nu to miljømedarbejdere i brancheregi. I projektet samarbejdes med Autobranchens BST samt Autobranchens Affaldsservice. Der forventes permanente stillinger. Endvidere forventes der ansat en del miljømedarbejdere i branchens virksomheder, når de gennemfører miljøarbejdet. 207. Test af miljøvenligt naturpræparat til parasitbekæmpelse hos husdyr Biolog Hanne Carstensen søger sammen med Nardos A/S støtte til et projekt, hvor man vil producere, afprøve og markedsføre det første af en række naturpræparater til forebyggelse og bekæmpelse af parasitter hos dyr. Nardos sælger allerede naturprodukter i Danmark og udlandet. Baggrunden er, at der foregår en voldsom brug af traditionelle parasitbekæmpelsesmidler, f.eks. ormemidler, som ikke er virksomme, fordi der er udviklet resistens, og som har skadelig virkning på miljøet. Det udviklede præparat er sammensat, så det styrker værtsdyrets naturlige forsvarssystem mod parasitter, samtidig med at det er parasitud-skillende. I forbindelse med den videnskabelige afprøvning samarbejdes der med forskere på Center for Experi-mentel Parasitologi på Landbohøjskolen. Med afprøvede resultater vil distribution gennem dyrlæger, landbrugsrådgivning mv. være åben. Specielt inden for økologisk landbrug er der et stort behov, idet man her ikke må anvende syntetiske ormekure præventivt. Der oprettes en stilling, som forventes at blive varig. 208. Støtte til miljøledelse i Lillnord A/S Lillnord A/S producerer dejkontrollerende anlæg til bagerier (jern- og metalvirksomhed). Projektets formål er at indføre miljøledelse samt at arbejde systematisk med arbejdsmiljø-forhold. Der opbygges et miljøledelses-system, og der forventes at kunne opnås forbedringer på områder som ressource-udnyttelse, energi- og vandforbrug, affaldshåndtering, anvendelse af kemikalier (substitution) samt vedrørende ergonomi, støj, ensidigt arbejde samt arbejdsskaderisici. Der ansættes en aflastningsmedarbejder, idet en eksisterende medarbejder skal fungere som fuldtidsprojektleder. Endvidere skal det ske medarbejderinddragelse og uddannelse af hele medarbejderstaben. Der forventes varig ansættelse. 209. Forlængelse af projektet "Viden til Alle" Naturskolen i Roskilde fik støtte i oktober 1997 til at ansætte en miljømedarbejder, som står for en række formidlings- og salgsinitiativer. Nu forlænges stillingen, og det langsigtede økonomiske grundlag for stillingen forventes at være i orden, bl.a. fordi Roskilde Kommunes intentioner om økologiske grøntsager og kød i kommunens institutioner nu udmønter sig i praksis. Skolens produktion er rettet ind på at kunne sælges til kommunen. 210. Udvikling og etablering af utraditionel og grøn integreret børnehave
m.m. Den overordnede idé er at motivere børnene til miljørigtige vaner og indsigt i økologiske sammenhænge fra de er helt små og, som en sidegevinst, derigennem påvirke forældrenes vaner og ansvarsfølelse over for miljøet. Der ansættes en projektleder, som skal videreudvikle og færdiggøre bygningen af en utraditionel, miljørigtig daginstitution (for børnehave, fritidshjem og skole) med en naturgård og med stor sammenhæng mellem inde- og udemiljø. I gården skal etableres en naturlegeplads. Institutionen skal desuden skabe meningsfulde arbejdspladser for bistandsklienter og personer i jobtilbud. Projektet er tænkt som en demonstrationsmodel, så institutioner og kommuner kan få rundvisning. Videre skal der produceres en video, som viser processerne og resultaterne i løbet af arbejdet. Den skal bl.a. kunne rekvireres hos BUPL. Der udarbejdes en rapport i bogform, der kan bruges til undervisning. Der kan eventuelt udvikles kurser ud af projektet. 211. Ansættelse af miljø medarbejder i Tivoli A/S Projektets formål er at sætte yderligere gang det planlagte miljøarbejde ved at ansætte en supplerende medarbejder. Hovedtemaerne i arbejdet er miljørigtig projektering, trafikbegrænsning samt konkrete tiltag inden for affald og bedre energiudnyttelse. Tivoli står nu over for certificering af miljøledelsessystemet. Den ny miljømedarbejder forventes i de følgende år at kunne aflønnes via driftsbesparelser opnået via projektet. 212. Udvikling af kriterier for miljømærke for campingpladser og feriehuse
(fortsættelse af tidligere ansøgning) Der er allerede med støtte fra Jobpuljen ansat en medarbejder i sekretariatet for Den Grønne Nøgle, og det forventes, at en yderligere indsats vil skabe yderligere et job i organisationen. Inden for sommerhusene er der igangsat et samarbejde med Møns Turistforening, som allerede både har miljø- og allergimærkning af de udlejede huse. Den Grønne Nøgle forventer, at der inden for de kommende år vil ske en ensretning af mærkningen, så man genkender betydningen af det samme mærke, uanset om det gælder et hotel, et vandrehjem, en campingplads eller et sommerhus. Især forventes der i det kommende år mere arbejde og større indtægter fra systemeksport af Den Grønne Nøgle og udvikling af mærkning inden for feriehus- og campingområdet. Kriterierne for disse områder er endnu ikke udviklet helt færdigt 213. Miljøstyring hos Bøttcher & Gaardsøe I/S Autoforhandlerfirmaet Bøttcher & Gaardsøe I/S implementerer branchens miljøstyringskoncept. Der ansættes en aflastningsmedarbejder for at der kan blive tid til inddragning af virksomhedens samlede medarbejderstab i projektet. 214. Miljøforbedrende aktiviteter Maskinfabrikken ACTAs produktprogram har i mange år omfattet produkter til skibe, men er inden for de seneste år blevet udvidet med en produktlinie vedrørende udstyr til behandling af affald. Projektets formål er at etablere miljøledelse samt gennemføre en lang række konkrete forbedringer både knyttet til processer, produkter og medarbejderuddannelse. Projektet vedrører endvidere arbejdsmiljø. Projektet indebærer ansættelse af en ny miljøtekniker i to år, og der påregnes varig ansættelse. 215. Indførelse af miljøledelses system (ISO 14001) på Konvolut fabrikken
DANMARK A/S samt reduktion af papir- samt farveaffald Konvolutfabrikken Danmark vil reducere papir- og farvespild med 20 % og ønsker at blive den første miljø-certificerede konvolutfabrik. Især latex fra selvklæbende konvolutter volder problemer i genanvendelsen. DTI og BST vil blive inddraget, og man vil arbejde på at udvikle en genbrugsvenlig lim til konvolutter i samarbejde med fabrikkens leverandører. Hvis virksomhedens forventninger til miljøarbejdet bliver indfriet inden for to år vil der være tale om en permanent stilling. Bilag 5: Programbeskrivelse1. Indledning Den Grønne Jobpulje blev oprettet i august 1997 i henhold til lov om pulje til grøn beskæftigelse (lov nr. 434 af 10. juni 1997). Ifølge loven udpeger miljø- og energiministeren en bestyrelse på tre personer, som skal træffe afgørelse om tilskud fra puljen. Jobpuljen administreres i øvrigt af Det Grønne Sekretariat i Miljøstyrelsen. Det fremgår af lovens bemærkninger og af den i henhold til loven udarbejdede bekendtgørelse (bekendtgørelse nr. 693 af 27. august 1997 om Den Grønne Jobpulje), at en nyudpeget bestyrelse for puljen skal udarbejde en overordnet programbeskrivelse, der bl.a. skal indeholde resultatkrav, kriterier for mål opfyldelse og en evalueringsplan. Den i 1997 udpegede bestyrelse bestående af MF Jes Lunde (formand), viceborgmester Vibeke Grønbæk og gruppeformand Steen Andersen, vedtog i august 1997 en programbeskrivelse for perioden 1997-1998. Hermed foreligger programbeskrivelsen for 1999-2000, som vedtaget på bestyrelsesmødet den 9. februar 1999, af den genudpegede bestyrelse. Den nye programbeskrivelse ligger i forlængelse af den tidligere. Der er således ikke markante fravigelser fra den linie, der blev lagt i 1997, hvor jobpuljens bestyrelse valgte at åbne bredt op for, hvad der måtte komme af ideer vedrørende grøn beskæftigelse indenfor hele puljens emneområde, frem for at angive bestemte emner, som i de første to år skulle prioriteres særligt. Denne linje fortsættes, idet der dog i afsnit 6.2 fremhæves nogle projekttyper og angives nogle bestemte emneområder, som særligt skal prioriteres i 1999. I begyndelsen af 2000 vil bestyrelsen overveje, om der skal ske ændringer i de prioriterede projekttyper og emneområder. Herudover er der i den nye programbeskrivelse foretaget nogle opstramninger og præciseringer på baggrund af erfaringerne fra puljens første 1 1/2 år. 2. Økonomiske og tidsmæssige rammer De budgetmæssige rammer for puljen er ca. 82 mio. kr. i 1999 og 60 mio. kr. i 2000. Tilsagns- og udbetalingsrammer indgår i bevillingslovene. Tilsagn om støtte fra puljen kan være flerårige. Udgifter til administration, information og evaluering afholdes af bevillingen. 3. Baggrund Miljø og beskæftigelse har været nøgleord inden for de senere års bestræbelser i miljø-, arbejdsmarkeds- og erhvervspolitikken. Sigtet med Den Grønne Jobpulje er at øge beskæftigelsen inden for miljøområdet ved at yde tilskud til projekter, der indebærer etablering af nye arbejdspladser med et betydeligt miljømæssigt indhold. Det vil sige aktiviteter inden for områderne mindskelse af forurening og ressourceforbrug, herunder energiforbrug, samt beskyttelse og forbedring af natur og miljø. Grønne job er den korte betegnelse for denne type af job. Formålet med puljen er at inspirere til i øget omfang at medtænke beskæftigelses-elementet i grønne aktiviteter og omvendt at medtænke miljø og natur i beskæftigelsesaktiviteter. 4. Mål 4.1. Overordnede mål og virkemidler Det overordnede mål med puljen er at forbedre miljøet ved at skabe nye arbejdspladser med et betydeligt miljø- og ressourcemæssigt indhold, herunder job inden for naturområdet. Inden for natur- og miljøområdet er der fortsat mange uløste opgaver, som det både ud fra en miljømæssig og økonomisk betragtning er fornuftigt at søge løst. Med loven åbnes mulighed for at skabe miljøarbejdspladser, som ikke ville blive realiseret uden et økonomiske tilskud til iværksættelsen. Det er bestyrelsens forventning, at mange af de etablerede arbejdspladser vil vise sig økonomisk bæredygtige på længere sigt. Det er ligeledes bestyrelsens forventning, at der vil ske en jobskabelse, som er betydeligt større end hvad der svarer til puljens midler. Dette skal opnås dels via den direkte projektmedfinansiering, dels gennem samvirke med andre tilskudsordninger og offentlige initiativer, og dels som følge af projekternes demonstrationseffekt og den jobskabelse, der sker udenfor projekterne selv. Puljen sigter især mod at skabe varige arbejdspladser. I særlige tilfælde vil der kunne ydes tilskud til projekter, hvor der kun skabes midlertidige arbejdspladser herunder puljejob, men hvor den miljø- og naturmæssige effekt vurderes at være høj. Puljen lægger primært vægt på at støtte projekter, der i sig selv indebærer en varig grøn beskæftigelse, men støtter også projekter, hvor den væsentligste beskæftigelsesvirkning ligger uden for projektet selv, men er et resultat af projektet. Puljens primære virkemiddel er det økonomiske incitament (tilskud), der har til formål: • at stimulere myndigheder, institutioner, organisa tioner og virksomheder til at iværksætte ressourcekrævende, herunder især arbejdskraftintensive miljøaktiviteter, hvor der via tilskud kan overvindes barrierer for iværksættelsen, og hvor aktiviteten på sigt forventes at være økonomisk selvbærende • at sikre gennemførelse af projekter, der ikke i sig selv er økonomisk bæredygtige, men som er miljø mæssigt og beskæftigelsesmæssigt perspektivrige, og/eller som kan fremstå som demonstrations projekter på det pågældende område • at bidrage med økonomisk risikodækning i forbindelse med introduktion af nye produkter, service ydelser og arbejdsformer, der er miljømæssigt mere hensigtsmæssige, herunder økologiske produkter og metoder, og som forudsætter investeringer i arbejdskraft og kompetenceudvikling • at inspirere til helhedsorienterede projekter med lokal forankring, der kombinerer grøn beskæftigelse med aktiviteter, der f.eks. gennem tekniske, organisatoriske, adfærdsændrende eller informationsmæssige foranstaltninger, kan bidrage til miljømæssige resultater • at bidrage til realiseringen af lokale Agenda 21 aktiviteter og kvarterløftsprojekter 4.2 Operationelle delmål for puljen De operationelle delmål er retningsgivende for opstilling af succeskriterierne for puljens anvendelse og den efterfølgende evaluering. Puljens beskæftigelsesmæssige delmål: • øget beskæftigelse i virksomheder og organisationer, der aktivt inddrager natur- og miljøhensyn i deres aktiviteter, herunder udvikling, produktion og service vedrørende mindre miljøbelastende produkter og serviceydelser samt økologisk produktion • flere grønne arbejdspladser i institutioner og hos myndigheder for at få udført konkrete natur- og miljøopgaver, der ellers ikke ville blive udført • flere grønne arbejdspladser hos virksomheder og organisationer, med henblik på at gennemføre særlige demonstrationsaktiviteter eller tilsvarende konkrete natur- og miljøopgaver • synergi på lokalt niveau mellem forskellige tiltag for at fremme en grøn beskæftigelsesudvikling De konkrete virkemidler er bl.a. støtte til: • ansættelse af nye medarbejdere til miljøopgaver i institutioner, virksomheder, hos myndigheder samt i netværk og samarbejdsgrupper • etablering af nye organer, virksomheder eller institutioner, som kan udføre perspektivrige grønne opgaver, og som kan forventes at fortsætte arbejdet, også når tilskuddet er ophørt • etablering af projekter eller andre velafgrænsede aktiviteter med stort indhold af nye og om muligt permanente jobmuligheder for medarbejderkategorier, som er ledige eller truet af ledighed, såfremt disse projekter er miljømæssigt nyskabende • aktiverings- og uddannelsesaktiviteter, der målrettet kan bidrage til varig grøn jobskabelse • ansættelse af aflastningsmedarbejdere, der kan frigøre nuværende ansatte til miljøopgaver • aktiviteter, der kan fremme langsigtet planlægning og overvejelser i et lokalområde vedrørende grøn beskæftigelse Puljens miljømæssige delmål: • at understøtte forebyggelsesaktiviteter samt bidrage til helhedsorientering på miljø- og naturområdet • at opnå konkrete reduktioner af de miljømæssige belastninger og ressourceforbruget hos den enkelte tilskudsmodtager eller generelt i samfundet • at demonstrere og informere om natur- og miljø mæssige og økonomiske effekter af omlægninger og dermed inspirere andre til tilsvarende aktiviteter • at skabe holdningsændringer hos målgrupperne for projekterne og formidle information herom og dermed sikre en spredningseffekt • at skabe indirekte reduktioner af miljøbelastningerne ved omlægninger af adfærdsmønstre, generelt mindre forbrug af ressourcer etc. Midlerne kan bl.a. være støtte til: • gennemførelse af demonstrationsprojekter, der ud over at betyde øget beskæftigelse også nyttiggør og udvikler ekspertise på miljø- og naturområdet • gennemførelse af konkrete drifts- og anlægsopgaver, idet tilskuddet udover tilskud til aflønning af medarbejdere kan omfatte materiale- og udstyrsomkostninger samt omkostninger til specialister og til dokumentation af den miljømæssige effekt • formidlingsaktiviteter, der ud over at omfatte øget beskæftigelse også formidler eksisterende eller ny ekspertise og dokumenterer miljømæssige og økonomiske effekter • uddannelses- og træningsaktiviteter, der sikrer at såvel medarbejdere som disses ansættelsessteder opnår en varig opkvalificering • informationsaktiviteter vedrørende mindre miljø belastende produkter, service og adfærd, herunder lokal Agenda 21 aktiviteter • markedsførings- og formidlingsaktiviteter, der understøtter afsætningen af mindre miljøbelastende produkter • udviklingsprojekter, hvor projektresultaterne forholdsvis hurtigt kan omsættes i ny produktion eller på anden måde give en umiddelbar miljø- og beskæftigelseseffekt Administrative delmål: • en effektiv og brugerorienteret ordning, hvor sagsbehandling og sagsafgørelser sker på basis af offentliggjorte procedurer og prioriteringskriterier • at skabe synergi mellem puljen og øvrige offentlige initiativer med beslægtede formål, således at puljen både har en selvstændig effekt og kan anvendes til at understøtte realiseringen af andre miljø- og naturpolitiske samt beskæftigelsesmæssige målsætninger • i videst muligt omfang at udnytte andre myndig heders erfaringer såvel på miljø- som beskæftigelsesområdet samt at skabe velfungerende samspil med andre relevante miljøtilskudsordninger samt tilskudsordninger bl.a. på arbejdsmarkeds- og uddannelsesområdet • at skabe overblik over mulighederne for grøn beskæftigelse og grundlag for vurdering af effekten af en indsats på området • en ordning, hvor kontrollen med projekternes forløb og den opnåede effekt samt information om resultater i videst muligt omfang gøres til en integreret del af projekternes gennemførelse og derfor sker hos tilskudsmodtagerne Midlerne kan bl.a. være: • administrative funktioner og arbejdsgange, der sikrer en effektiv og velfungerende sagsbehandling • tætte relationer til beslægtede tilskudsordninger i Miljø- og Energiministeriet samt øvrige ministerier og myndigheder • at inddrage relevante organisationer og foreninger i arbejdet med informationsformidling • at inddrage tilskudsmodtagerne aktivt i såvel effekt vurdering som formidling, hvilket vil gøre det muligt løbende at følge op på resultaterne af de givne bevillinger • løbende effektvurdering på relevante niveauer 5. Målgruppe Målgrupperne for puljen er omfattende, idet principielt alle former for organisationer, virksomheder og myndigheder samt enkeltpersoner kan ansøge. Ansøgninger kan også komme fra regionale netværk, idet dog én forening/organisation/virksomhed/myndighed skal stå for ansøgningen. Blandt de mulige ansøgere til puljen kan således nævnes: Private virksomheder, organisationer, for eninger, offentlige myndigheder, enkeltpersoner. Private virksomheder inden for transport, landbrug, fiskeri samt stål-, skibsbygnings- og kulindustrien kan ikke støttes, da ordningen er underlagt EU’s de minimisregler. De minimis reglerne er yderligere beskrevet i bilag 1. 6. Aktiviteter, der kan støttes Puljen kan ifølge loven støtte konkrete miljøinitiativer i lokalt regi, blandt andet inden for områderne byøkologi, trafik, vedvarende energi, energibesparelser, vandbesparelser, kloakrenovering, genanvendelse, økologiske fødevarer og naturgenopretning samt tværgående miljøinitiativer. Der kan endvidere ifølge loven ydes tilskud til udviklingsprojekter, rådgivning, information, kompetenceopbygning og koordinerende funktioner. Denne type projekter behøver ikke være lokalt forankrede. LokaleAgenda 21 projekter og kvarterløftsprojekter kan ligeledes støttes. I praksis lægger bestyrelsen ved bedømmelsen af ansøgninger betydelig vægt på at støtte konkrete og lokale projekter, jfr. afsnit 6.2. Det betyder at mere generelle udviklings- eller undersøgelsesprojekter prioriteres lavere. 6.1 Standardkrav til projekterne For alle ansøgningstyper gælder følgende standardkrav: • Ansøger skal redegøre for, i hvilken organisation, hvordan og i hvilket omfang den/de etablerede arbejdspladser forventes opretholdt efter projektets afslutning. Der kan også være tale om at redegøre for andre former for beskæftigelsesmuligheder for de involverede personer. • I projekter som på forhånd vurderes ikke at give en varig beskæftigelseseffekt, skal der redegøres for, hvilken kompetence de pågældende medarbejdere forventes at opnå, samt for forventningerne til deres fremtidige beskæftigelsessituation, når tilskudsaktiviteten er afsluttet. • Ansøger skal redegøre for eventuel medfinansiering, enten økonomisk eller i form af medgået tid eller andre former for bidrag (gratis materialer, gratis faciliteter etc). • Tilskud kan ikke ydes til aktiviteter, der har til formål at sikre, at ansøger lever op til myndighedskrav eller lignende beslutninger. • Projekter, der ikke samlet medfører en dokumenterbar meransættelse på mindst 6 mandmåneder, kan som hovedregel ikke støttes. • Der ydes ikke tilskud til myndigheders, institutioners eller virksomheders varetagelse af sædvanlige drifts- og anlægsopgaver, medmindre opgaverne gennemføres med et særligt, nyskabende miljø- og beskæftigelseselement. • Projekter, der gennemføres lokalt/regionalt og som har væsentlig betydning for den lokale/regionale udvikling, bør på forhånd være drøftet med den/de myndigheder og organisationer, der varetager eventuelle myndighedsopgaver eller har en koordinerende rolle på det pågældende område. Formålet er at sikre koordinering med lokale/regionale planer og igangværende initiativer. Resultatet af disse drøftelser skal fremgå af ansøgningen/ bilag til ansøgningen. Endvidere gælder følgende supplerende regler: • Den tilskudsberettigede del af projektet kan først påbegyndes, når tilsagn om tilskud er meddelt. • Projekter, der søges af private virksomheder eller erhvervsvirksomhed drevet af myndigheder, foreninger eller organisationer er underlagt EU’s de minimis regler, jf. bilag 1. Sådanne projekter kan maksimalt opnå et tilskud på 100.000 ECU. • Der kan stilles krav om, at der skal foretages en vurdering af arbejdsmiljøkonsekvenserne af projekterne. • Projekter, der vil kunne støttes under andre støtteordninger eller i forbindelse med tilskud til aktivering, puljejob og jobtræning skal om muligt sam finansieres, medmindre samfinansieringen forhindrer gennemførelsen af nyskabende projekter med særlige beskæftigelses- og miljømæssige perspektiver. • Projekter, som i deres helhed kan støttes efter anden lovgivning, f.eks. standardtilskud vedrørende vedvarende energi og energibesparelser kan normalt ikke støttes. 6.2 Prioriterede projekttyper Som nævnt i afsnit 1 valgte Den Grønne Jobpuljes bestyrelse i forbindelse med vedtagelsen af den første programbeskrivelse i 1997 at åbne bredt op for, hvad der måtte komme af ideer vedrørende grøn beskæftigelse, frem for at angive bestemte emner indenfor puljens støtteområder, som i de første to år skulle nyde særligt fremme. Det er fortsat bestyrelsens opfattelse og hovedretningslinien for bevillingspolitikken, at puljen bredt skal støtte skabelsen af nye grønne job, således at prioriteringer primært sker med baggrund i en bedømmelse af ansøgningernes kvalitet, projekternes demonstrationsværdi og evne til at skabe varige job på miljøområdet. Den forløbne periode har vist, at der er kommet spændende projektet fra mange forskellige områder, og bestyrelsen ønsker fortsat at støtte de bedste projekter inden for en meget bred vifte af emneområder. Bestyrelsen lægger i sin bevillingspraksis vægt på at få et rimeligt forhold mellem de investerede beløb og antallet af nyoprettede arbejdspladser, hvilket betyder, at man prioriterer projekter, som er langt fremme mod en praktisk realisering, og hvor det forekommer realistisk, at de oprettede arbejdspladser bliver varige. På den anden side ser bestyrelsen det også som sin opgave med en del af puljens midler at følge en mere risikobetonet linje ved at støtte meget perspektivrige projekter, som giver et stort afkast i form af miljøgevinster og grøn beskæftigelse, hvis de lykkes. De generelle tværgående kriterier, der anvendes ved bedømmelsen af projekterne er følgende: • Projekterne skal være på forkant med den miljø mæssige udvikling. • Der skal være en god sandsynlighed for, at der for et rimeligt antal støttekroner kan skabes varige grønne job. Det betyder, at der som hovedregel skal oprettes nye job med projektet, som kan forventes at blive økonomisk selvfinansierende efter støtteperioden. Eller at der skal være tale om et projekt, som med stor sandsynlighed resulterer i en væsentlig beskæftigelse uden for projektet selv. Det vurderes i forbindelse med den enkelte ansøgning, hvordan forholdet er mellem det ansøgte beløb og det antal varige job, som projektet kan forventes at resultere i. Denne vurdering betyder i nogle tilfælde, at bestyrelsen vælger kun at støtte udgifterne til løn til de ansatte i projektet. • Projekterne skal være velfunderede. Det kan være i en eksisterende virksomhed eller organisation, eller ved at der med projektet skabes en organisering eller et netværk, der kan fungere som garant for den faglige kvalitet og projektets gennemførelse. I denne bedømmelse spiller det også ind, om der er en rimelig medfinansiering fra ansøgeren eller andre interessenter. Inden for den ovenfor beskrevne hovedretningslinie ønsker bestyrelsen at prioritere nogle bestemte typer af ansøgninger, og også at fremhæve nogle emner, som man lægger særlig vægt på at kanalisere støtte til i 1999. Disse opregnes herunder. Bestyrelsen lægger i overensstemmelse med loven om Den Grønne Jobpulje betydelig vægt på, at de projekter, der støttes, er konkrete projekter i lokalt regi. Det betyder at mere generelle udviklings- eller undersøgelsesprojekter prioriteres lavere. Inden for de konkrete projekter lægger bestyrelsen vægt på at støtte følgende typer: Virksomheder Eksisterende eller eventuelt nye virksomheder, der tager et miljømæssigt spring på deres område. Støtten skal gøre det muligt for virksomheden at afholde de udgifter, der er forbundet med denne udvikling. Projekterne skal opfylde de ovenfor opstillede kriterier med hensyn til at være miljømæssigt på forkant og beskæftigelsesmæssigt lovende. Disse projekter kan forekommme inden for alle brancher. Specifikke miljøtiltag Bestyrelsen lægger vægt på at støtte konkrete miljø projekter med demonstrationsværdi og jobskabende effekt. Det kan f.eks. være projekter i kommunalt eller amtskommunalt regi eller samarbejdsprojekter mellem myndigheder og private. Her er der ikke tale om at få et konkret firma drejet i en mere bæredygtig retning men at skabe et foregangsprojekt, som kan inspirere andre på et område, hvor der er behov for et miljømæssigt løft. Disse projekter har i den forløbne periode ligget indenfor områder som grundvandsbeskyttelse, spildevand, trafik, vedvarende energi, affald- og genanvendelse, naturgenopretning, økologisk byggeri, økologisk omstilling af kantinedrift, grøn turisme mv. Indenfor denne kategori lægger bestyrelsen i 1999 særlig vægt på at kanalisere støtte til projekter, der kan fremme skabelsen af nye varige job inden for områderne affald- og genanvendelse, naturgenopretning og økologisk afsætning og distribution. Planlægning af grøn jobskabelse Bestyrelsen indbød i efteråret 1998 landets kommuner til en konkurrence om at udarbejde den bedste plan for grøn beskæftigelse i kommunen. Baggrunden er, at kommunerne har gode muligheder for - evt. i samarbejde med erhvervslivet - at kombinere en række virkemidler for at fremme den grønne beskæftigelse. Bestyrelsen vil i 1999 prioritere projekter, der opstår som led i sådanne helhedsprægede overvejelser om den grønne jobudvikling, idet de almindelige kriterier om at projekterne skal være på forkant med den miljømæssige udvikling dog også vil spille ind ved bedømmelsen af projekterne. Formidlingsprojekter Projekter, der på en nyskabende måde formidler viden om miljømæssig bæredygtighed. Her stilles der store krav til professionalismen og til at projektet er konkret forankret og har en rimelig veldefineret modtagergruppe. Puljen har indenfor denne kategori støttet nogle konkret funderede, velunderbyggede formidlingsinitiativer (Agenda 21 virksomhed) i mindre landkommuner, hvorimod der er givet afslag til større kommuner, som bedre selv kan finansiere sådanne aktiviteter, eller til mere generelle formidlingsprojekter. Formidlingsprojekterne vil i 1999 bli-ve prioriteret lidt lavere end virksomhedsprojekter og specifikke miljøtiltag, fordi der er andre puljer, der også kan give støtte her, men bestyrelsen finder det også i 1999 rigtigt at give støtte til dette område, såfremt projekterne kan skabe nye job. 6.3 Ændringer i prioriteringer Miljøstyring i virksomheder Siden oprettelsen af puljen i 1997 er der givet en række bevillinger til miljøstyringsprojekter i virksomheder, forudsat at der blev skabt et job i virksomheden som kunne forventes at blive varigt. Disse bevillinger lå i fortsættelse af en tidligere støtteordning på dette område. Der er med de to ordninger givet et betydeligt løft til arbejdet med at indføre miljøstyring i virksomheder. Bestyrelsen finder imidlertid, at der ikke fortsat bør gives bevillinger til almindelige projekter på dette område, da der nu er støttet så mange af disse projekter, at miljøstyringsindsatsen må forventes at kunne sprede sig til nye virksomheder uden statsstøtte. Særligt nyskabende og perspektivrige projekter kan dog fortsat støttes. 7. Succeskriterier Succeskriterierne for puljen er knyttet til programmets operationelle delmål. Succeskriterierne er således dels knyttet til de målelige resultater vedrørende beskæftigelse og miljø, dels til andre former for effekt, f.eks. medarbejderudvikling, kompetenceopbygning, indirekte beskæftigelsesmæssig effekt eller holdningspåvirkning hos de involverede parter og i projektets målgruppe. 7.1. Succeskriterier vedrørende beskæftigelse, miljø og administration Succeskriterier på beskæftigelsesområdet Puljen sigter mod at skabe flest muligt permanente nye job, idet der dog også i særlige tilfælde kan være tale om tidsbegrænsede ansættelser. Til den direkte jobskabelse skal lægges den indirekte beskæftigelseseffekt (dels den afledte beskæftigelse hos underleverandører, dels den jobmæssige effekt af projektet, i det omfang det inspirerer til jobskabelse andre steder.) For projekter, der yderligere støttes offentligt i form af tilskud til jobtræning, aktivering og puljejob, må forventes en større beskæftigelseseffekt af puljens midler, end hvor dette ikke er tilfældet. De fire succeskriterier på beskæftigelsesområdet er således: • Dokumenteret merbeskæftigelse i projekternes løbetid som en direkte konsekvens af tilskuddet. • Antallet af nye, permanente job med et væsentlig indhold af miljøarbejde hos tilskudsmodtagerne (virksomhedseffekten). • Dokumenteret kompetenceløft hos den involverede personkreds, herunder dokumentation af ansættelse med grønt arbejde eller tilsvarende relevant beskæftigelse uden projektstøtte efter projekterne udløb (personeffekten). • Omfanget af den grønne beskæftigelse, der er en følge af de støttede projekter, i det omfang denne beskæftigelse kan dokumenteres. Succeskriterier på miljøområdet De operationelle delmål og dermed succeskriterier på miljø- og naturområdet er beskrevet i afsnit 4.2. De handler om at forebygge miljøproblemer, opnå konkrete reduktioner af miljøbelastningen og ressourceforbruget og inspirere til holdningsændringer henimod en mere bæredygtig udvikling på natur- og miljøområdet. Miljøeffekterne skal vurderes i forhold til projekternes karakter. Det fremgår af evalueringsplanen (afsnit 10), at alle projekter skal redegøre for forventede og opnåede miljømæssige resultater. Administrative succeskriterier: Succeskriterier vedrørende administration er: • at der er etableret en effektiv brugerorienteret bevillingsadministration og et smidigt samarbejde med andre tilskudsordninger • at mindst 95 % af alle sager kan ekspederes inden for de fastlagte sagsbehandlingstider. (se punkt 8.1) • at mindst 80% af alle ansøgere er tilfredse med sagernes administrative behandling 7.2 Dokumentation af effekt Følgende principper skal gælde for dokumentation af effekt og dermed for evalueringen af programmets succes og effekt. Effekt på projektniveau I forbindelse med ansøgning og i forbindelse med afrapportering, skal ansøger/bevillingsmodtager for hvert enkelt projekt gøre rede for: • Direkte beskæftigelseseffekt i projektet. • Omfanget af varige arbejdspladser som følge af projektet (6 mdr. efter projektafslutning). • Evt. forventet indirekte beskæftigelseseffekt (hos underleverandører, i form af igangsættelse af andre tilsvarende projekter, etc.). • Kompetenceløft hos medarbejdere mv. knyttet til projekterne. • Direkte miljø- og ressourcemæssige resultater (miljømæssige gevinster opnået hos projektdeltager eller som et direkte og målbart resultat af projektets aktiviteter). • Indirekte miljø- og ressourcemæssige resultater (miljømæssige resultater opnået på grund af adfærdsændringer hos projektdeltagerne (f.eks. mere miljøbevidste indkøb) eller de parallelle projekter, som er igangsat). De direkte effekter skal dokumenteres ved opgørelser/målinger. For de evt. indirekte effekter anføres grundlaget for vurderingen, hvis en sådan er praktisk mulig. Effekt på branche-, tema- og regionalt niveau I forbindelse med større projekter eller grupper af sammenhængende projekter lægges der op til en ekstern evaluering af projekternes miljømæssige og beskæftigelsesmæssige effekt. Disse evalueringer vil muliggøre en perspektivering af indsatsen og kan eventuelt danne udgangspunkt for vurderinger af effekt på samfundsniveau, hvor dette måtte være muligt og relevant. 8. Administrative funktioner og retningslinier 8.1 Indkaldelse og behandling af ansøgninger Ansøgninger kan indsendes løbende, men der fastlægges årligt et antal ansøgningsfrister. Det tilstræbes, at ansøgninger, der er indsendt før en ansøgningsfrist, behandles på det førstkommende bestyrelsesmøde og senest på det efterfølgende. Dette betyder, at ansøgninger, der er indsendt inden en ansøgningsfrist typisk vil være besvaret indenfor 6 uger fra fristen. Der anvendes ikke standardiserede ansøgningsskemaer, men ansøgerne tilbydes en diskette med disposition for ansøgningen. Ansøgerne skal i ansøgningen nærmere redegøre for projekternes forventede miljø- og beskæftigelsesmæssige effekt, samt for projektets langsigtede økonomiske bæredygtighed. Der skal i projektets budget være afsat ressourcer til at gennemføre en obligatorisk selvevaluering vedrørende effekt af projektet og, hvor det er relevant, til formidling af projektresultaterne. 8.2 Administration af bevillinger Tilskud udbetales normalt først, når det dokumenteres, at projektet er gennemført og alle udgifter er afholdt. Dokumentationen skal angive samtlige udgifter og indtægter ved projektet i form af en specificeret regnskabsoversigt, som minimum i overensstemmelse med budgettes specifikationer. Tilskuddet kan dog udbetales i rater, der modsvarer de faktisk afholdte udgifter, ligesom der i særlige tilfælde kan gives tilsagn om hel eller delvis forudbetaling. For projekter over 100.000 kr. skal regnskabet attesteres af en registreret eller statsautoriseret revisor eller af den kommunale revision. Dette gælder dog ikke for statsinstitutioner. Samtlige regnskabsbilag kan kræves indsendt til gennemsyn. Uberettiget modtagne tilskud kan kræves tilbagebetalt. I bevillingsbetingelserne indgår krav om rapportering, herunder om standardiseret indberetning af projektresultater og erfaringer. Desuden stilles krav til tilskudsmodtagere om deres medvirken ved en evt. evaluering samt ved information om projektet. De generelle tilskudsvilkår, som omfatter alle tilskud, vedrører regler for bortfald af afgivne tilsagn, regler om tilbagebetaling af tilskud i tilfælde af misligholdelse, krav om regnskab og revision, samt om tilskudsmodtagers pligt til at meddele Den Grønne Jobpulje enhver oplysning, der har betydning for modtagelsen af tilskud. De generelle bestemmelser omfatter endvidere regler om adgang til besigtigelse og om strafansvar. Reglerne er godkendt af bestyrelsen og af Rigsrevisionen. 8.3 Projektopfølgning Puljen lægger op til en væsentlig grad af decentral indsats. Ansvaret for projektopfølgning, ud over den rent administrative opfølgning på bevillingerne, placeres derfor hos tilskudsmodtagerne. Det betyder blandt andet, at sekretariatet ikke deltager i styregrupper og følgegrupper med mindre deltagelse i disse vil have væsentlig betydning for puljens virke og bevillingspraksis. Der lægges derimod op til at relevante interessenter indgår i styre- og følgegrupper, blandt andet for at sikre et medansvar hos de interessenter, der står bag ansøgningerne. Udover at fungere som garanter for, at projekterne gennemføres som planlagt, skal følge- og styregrupper bidrage til en effektiv udnyttelse af resultater og til aktive bestræbelser på at ansætte projektmedarbejderne efterfølgende. 9. Strategi for markedsføring og resultat formidling Strategien for markedsføring og resultatformidling omfatter følgende elementer: • Information om Den Grønne Jobpulje med henblik på at få et passende antal relevante ansøgninger inden for alle puljens aktivitetsområder. • Politik for og krav om resultatformidling fra de projekter, som støttes af puljen. Erfaringer fra evaluering af andre programmer indikerer, at den en kelte tilskudsmodtagere bør pålægges en væsentlig del af informationsforpligtelsen. For alle større projekter bør der være udarbejdet en informationsplan, eller være være lagt op til en efterfølgende in forma tions aktivitet baseret på de opnåede resultater. • Informationsformidling fra puljen, eller organiseret og inspireret af puljen, der kan sikre, at de overordnede resultater opsamles og bearbejdes og at de tilgår relevante interessenter både på det operationelle niveau og på det miljø- og beskæftigelsespolitiske niveau. 10. Evalueringsplan I lov og bekendtgørelse er forudsat gennemført effektvurderinger af større og for ordningen dækkende projekter samt evalueringer af indsatsen under puljen. Opfyldelsen af kravene om effektvurdering og evaluering er planlagt tilgodeset ved iværksættelse af effektvurdering og evaluering på 4 niveauer: Tilskudsmodtagernes selvevalueringer, sekretariatets løbende projektvurdering og erfaringsopsamling, procesevalueringer af større eller principielle projekter og grupper af projekter, samt samlede evalueringer af støtteordningen. Alle fire typer af evaluering har som udgangspunkt de succeskriterier og mål som er beskrevet i afsnit 4 og 7. Selvevalueringer udføres af projektdeltagerne efter et eller flere faste paradigmaer. Krav om gennemførelse af selvevalueringer både ved starten, ved afslutningen og 6 måneder efter bevilling bliver en del af bevillingsgrundlaget. Sekretariatet har ansvaret for den løbende opfølgning på kravet om selvevalueringer. Sekretariatets løbende projektvurdering, erfaringsopsamling og mere statistiske rapportering herunder bearbejdning af selvevalueringerne vil give et løbende overblik over effekten af forskellige former for tilskud. Dette arbejde skal blandt andet danne basis for årsberetningerne fra bestyrelsen og anden udadvendt information om ordningen. Procesevalueringer skal skabe mere viden om de mekanismer, der eksisterer på området, herunder især hvad der kan fremme målopfyldelsen og afdækning af barrierer for målopfyldelsen, samt sikre data til en uvildig, ekstern effektvurdering. Procesevalueringer udføres som mere dybdegående, som regel eksterne evalueringer, der følger udvalgte, større projekter fra ansøgning, over projektforløb til konstatering af effekt efter projektafslutning. Procesevalueringerne vil dermed også blive et vigtigt redskab i prioriteringen af anvendelsen af midlerne fra puljen og til opnåelse af viden om forudsætningerne for at kombinere forskellige former for jobskabelse med miljøforbedringer. Samlede midtvejs- og slutevalueringer er de eksterne evalueringer, der tilrettelægges med henblik på at belyse programmets resultater som helhed. Erfaringer viser, at data til såvel midtvejs- som slutevalueringer må opsamles løbende - dvs. dels i takt med projekternes igangsættelse og afslutning, dels på et pasende tidspunkt efter afslutning. Tilskudsmodtagernes selvevaluering og erfaringsopsamlingen i sekretariatet vil udgøre basis for den eksterne evaluering, hvorfor de samlede evalueringsaktiviteter vil udgøre en helhed. Succeskriterierne indgår som vigtige elementer i evalueringerne, men det vil også være væsentligt at få samlet op på andre typer effekter og barrierer. Ikke mindst procesevalueringerne skal især beskæftige sig med de mere bløde effekter og barriereproblemer, som ikke kan udledes af statistikker, men som meget vel kan vise sig at udgøre centrale, langsigtede effekter. Jobpuljen har truffet aftale med konsulentfirmaet CASA om at forestå proces-, midtvejs-, og slutevalueringen. Bilag 1 til programbeskrivelsen for Den Grønne Jobpulje Notat om de minimis- støtteordninger De minimis- støtteordninger er betegnelsen for finansielle virksomhedsstøtteordninger, der ydes med så små støttebeløb, at de ikke vurderes at medføre en mærkbar påvirkning af samhandlen og dermed konkurrenceevnen mellem medlemsstaterne. De minimis- støtteordninger skal derfor ikke på forhånd anmeldes til Kommissionen. Der gælder følgende generelle regler for de minimis- støtte: • Det maksimale samlede de minimis- støttebeløb er fastsat til 100.000 ECU over en periode på 3 år, der begynder ved udbetalingen af den første de minimis-støtte. • Dette beløb dækker al offentlig støtte, der ydes som de miminis-støtte og berører ikke støttemodtagerens mulighed for at få støtte i henhold til andre ordninger, der er godkendt af Europakommisionen. • Dette beløb dækker alle støttekategorier- uanset form og formål, med undtagelse af eksportstøtte, som ikke er omfattet af reglen. De minimis- støttebeløb udbetales ofte, men ikke udelukkende til små og mellemstore virksomheder. Det er ikke muligt under de minimis-ordningen at give tilskud til følgende sektorer: Transport, landbrug og fiskeri samt skibsbygnings-, kul og stålindustri, da disse sektorer er undergivet særlige regler om statsstøtte. Den nærmere afgrænsning af sektorerne afhænger af Kommissionens praksis, herunder af de af Kommissionens udstedte meddelelser. Der kan ikke ydes tilskud til eksport. Tilskud til f.eks. produktudvikling, deltagelse i udstillinger og messer, igangsættelse af undersøgelser og konsulentbistand i forbindelse med introduktion af et nyt eller eksisterende produkt på et nyt geografisk marked, er i denne sammenhæng ikke at regne for eksportstøtte. Tilskud til offentlige myndigheders forvaltningsopgaver udgør ikke statsstøtte. Sådanne tilskud omfattes derfor ikke af begrænsningerne i EU’s statsstøtte regler. Tilsvarende gælder for tilskud til foreninger og organisationer, med mindre tilskuddet tilgodeser virksomheder eller på anden måde kan fordreje konkurrencen. Tilskud til offentlige myndigheder, foreninger og organisationer er derfor undtaget begrænsningerne under de minimis-reglen med mindre tilskuddet ydes til disses erhvervsmæssige virksomhed. Såfremt tilskuddet ydes til virksomheder, der helt eller delvis drives af ovenstående myndigheder, foreninger eller organisation, kan tilskuddet udgøre statsstøtte, og er derfor underlagt begrænsningerne i de minimis-ordningen. Afgrænsningen mellem tilskud til erhvervsmæssig virksomhed og tilskud til anden aktivitet afhænger bl.a. af, om tilskuddet vil kunne påvirke private virksomheders konkurrencesituation. Det forudsættes, at der ved tildeling af tilskud foretages en konkret vurdering heraf. Kilde: Seneste meddelelse fra Kommissionen af 6. marts 1996 om de minimis støtteordninger, EFT 1996 C 68/9. Bilag 7: Vejledning om Den Grønne JobpuljeDen Grønne Jobpulje støtter projekter, der kan fremme grøn beskæftigelse ved at skabe nye arbejdspladser inden for miljøområdet. Der er i 1999 ca. 80 mio. kr. til rådighed i puljen og i 2000 ca. 60 mio. kr. Den administreres af et sekretariat i Miljøstyrelsen, men beslutning om tildeling af støtte træffes af puljens bestyrelse. Hvad kan man søge støtte til? Puljen kan efter loven give tilskud til • Konkrete lokale miljøinitiativer bl.a. inden for by økologi, trafik, vedvarende energi, vand- og energi besparelser, kloakrenovering, genanvendelse, økologiske fødevarer og naturgenopretning. • Tværgående miljøprojekter, der kan reducere den miljø mæssige belastning fra virksomheder, institutioner, boligområder og private husholdninger eller i øvrigt fremme beskyttelse og forbedring af natur og miljø, f.eks. lokal Agenda 21 projekter. • Udviklingsprojekter, rådgivning, information, kompetenceopbygning samt koordinerende funktioner, selv om de ikke er lokalt forankrede. Disse typer af projekter prioriteres efter puljens praksis lavere end mere konkrete projekter. Hvad lægges der vægt på? Puljen lægger vægt på at støtte projekter, som på en gang gavner både miljøet og beskæftigelsen. Puljen støtter fortrinsvis konkrete projekter i lokalt regi, dvs. projekter, der er kommet ud over skrivebords stadiet, men som endnu ikke har fået almindelig udbredelse. Ved prioriteringen lægges der vægt på, • at projekterne er på forkant med den miljømæssige udvikling • at projekterne kan skabe ordinære stillinger, der fortsætter efter tilskudsperioden • at projekterne er velfunderede, f.eks. i en eksisterende virksomhed, eller hviler på et rimelig bredt organisatorisk grundlag eller netværk • at projekterne har medfinansiering fra ansøgerne selv eller andre interessenter eller støtteordninger. I tilfælde, hvor projekterne delvis hører ind under andre støtteordninger, kan Den Grønne Jobpulje bidrage med støtte til dele af projektet - f.eks. løntilskud. I nogle tilfælde støtter puljen også oprettelse af midlertidige job. Det kræver, at projektet er særlig miljømæssigt nyskabende eller har stor demonstrationsværdi. Puljen støtter også i nogle tilfælde projekter, der ikke i sig selv indebærer varig beskæftigelse, hvis de medfører en væsentlig beskæftigelse uden for projektet selv eller en væsentlig opkvalificering af medarbejdere eller ledige. Puljen kan i princippet støtte alle typer af udgifter, men vil ofte øremærke støtten til lønudgifter. Særligt prioriterede områder Puljen læger vægt på at støtte de mest nyskabende projekter inden for hele sit område, og bevillings politikken er derfor under stadig udvikling. I 1999 prioriterer puljen særligt • Eksisterende eller eventuelt nye virksomheder, der tager et miljømæssigt spring på deres område. • Projekter, der kan skabe nye varige job inden for følgende tre områder: Affald- og genanvendelse, naturgenopretning, økologisk afsætning og distribution. • Projekter, der er led i en helhedsorienteret planlægning i kommunerne for at styrke den grønne job skabelse. Eksempler på støttede projekter I puljens årsberetning fra 1998 er der resuméer af de projekter, der fik støtte i 1998. På puljens hjemmeside, www.mst.dk/gronjob, findes der desuden lister over de projektet, der har fået støtte i 1999. Ansøgere er velkomne til at ringe til puljens sekretariat og søge råd og vejledning om ordningen. Hvad støtter puljen ikke Puljen har i 1997 og 1998 støttet en lang række projekter vedrørende miljøstyring i virksomheder. Fra 1999 har puljen besluttet at ophøre med at støtte almindelige projekter inden for dette område. Særligt nyskabende og perspektivrige projekter kan dog fortsat støttes. I øvrigt støtter Jobpuljen som hovedregel ikke følgende projekttyper: • Myndigheders og virksomheders udførelse af deres almindelige arbejdsopgaver. • Grønne initiativer, som er ved at være almindeligt udbredte. • Aktiviteter, der har til formål at sikre, at ansøger lever op til nuværende og planlagte myndighedskrav eller lignende. • Rene udredningsprojekter og projekter, der i hovedsagen bygger på konsulentydelser. • Almindelig kompetenceopbygning i konsulent firmaer. • Projekter der i deres helhed falder ind under andre støtteordning eller som henhører under andre lovområder. F.eks. anser jobpuljen det ikke som sin opgave at støtte oprettelsen af generelle uddannelsestilbud, selv om de handler om miljø eller natur. • Udgifter eller projektforløb, der er afholdt eller gennemført før der foreligger en bevilling fra puljen. Projekter der indebærer mindre end 1/2 mandårs nyansættelse. Hvem kan søge støtte? Tilskud kan ydes til alle former for virksomheder, institutioner, organisationer og myndigheder såvel som til enkeltpersoner. Ansøgninger kan godt komme fra et netværk af organisationer mv., idet dog én af parterne skal stå for ansøgningen. Puljen er underlagt EU’s "de minimis-regler", der indebærer, at der ikke kan gives støtte til erhvervsvirksomhed inden for transport, landbrug, fiskeri, skibsbygnings-, kul- og stålindustrien. Erhvervsvirksomhed inden for andre brancher kan højst modtage 100.000 ECU (ca. 750.000 kr.) i offentlig støtte (dvs. inclusiv støtte fra andre offentlige støtteordninger under de minimis-reglerne) inden for 3 år. Hvad skal en ansøgning indeholde Ansøgere kan rekvirere en diskette med et ansøgningsskema i sekretariatet (eller hente den på Jobpuljens hjemmeside). Anvendelse af dette skema er ikke et absolut krav, men en ansøgning skal indeholde følgende oplysninger (brug listen som disposition for ansøgningen, hvis skemaet ikke anvendes): • Projektets titel. • Ansøgerens organisatoriske tilhørsforhold. Hvis der er tale om en forening, institution, organisation eller lignende vedlægges en kopi af vedtægterne/ seneste årsberetning samt seneste årsregnskab. Virksomheder vedlægger seneste årsregnskab. • Juridisk/økonomisk ansvarlig person og organisa tion. • SE-nummer. • Kontaktperson. • Det ansøgte beløb. • Oplysning om projektperiodens længde. • Formål med projektet. • Baggrunden for projektet. • Beskrivelse af projektforløb og tidsplan. Beskrivelsen skal kunne relateres til budgettet. • Redegørelse for den beskæftigelsesmæssige effekt såvel i projektet som efterfølgende, herunder i hvilken organisation den/de etablerede arbejdspladser forventes opretholdt efter projektets afslutning. Der kan også være tale om at redegøre for andre beskæftigelsesmuligheder for de involverede personer. • I projekter, som på forhånd vurderes ikke at give en varig beskæftigelseseffekt, skal der redegøres for, hvilken kompetence de pågældende medarbejdere forventes at opnå, samt for forventningerne til deres fremtidige beskæftigelsessituation, når tilskudsaktiviteten er afsluttet. • Redegørelse for de miljømæssige effekter og det forventede miljømæssige resultat. • Redegørelse for, i hvilket omfang projektet på langt sigt vil være økonomisk bæredygtigt. • Ansøgerens særlige argumenter for at søge tilskud, herunder eventuelt en beskrivelse af særlige forudsætninger for at kunne gennemføre projektet. • Samarbejdspartnere (tilkendegivelser fra disse kan vedlægges som bilag). • Styregruppe og/eller følgegruppes sammensætning (i en række tilfælde vil nedsættelse af sådanne grupper være et krav). • Informationsplan for formidling af projektresultaterne (obligatorisk ved større projekter). • Det samlede og specificerede budget, herunder en finansieringsplan, hvoraf det fremgår om der er søgt/opnået tilskud fra anden side. • En redegørelse for omfanget af inddragelse af både professionel og frivillig arbejdskraft. • Hvis projektet er af væsentlig betydning for en kommune eller et amt, eller hvis der lægges op til et formaliseret samspil med en allerede etableret institution eller organisation, bør en udtalelse herfra vedlægges. Ansøgningen skal være underskrevet af den juridisk ansvarlige for projektet. Ansøgningen indsendes i 4 eksemplarer. Årsregnskab og vedtægter/årsberetning dog kun i et eksemplar. Hvis ansøgeren ønsker, at bestemte materialer, som er svære at kopiere (aviser, store formater, flerfarvede tryk og lignende), skal uddeles til hele bestyrelsen, bør det vedlægges i 4 eksemplarer (kan returneres, hvis det ønskes). Krav til budget Budgettet skal være specificeret og omfatte de relevante af følgende poster: Udgifter • Lønomkostninger: Lønomkostninger skal specifices på løn til nyansatte og løn til allerede ansatte, der skal deltage i projektet. Det skal angives, hvor mange fuldtids- eller deltidsstillinger, der indgår. For deltidsstillinger skal timetal og lønsats angives. Det skal fremgå, hvis der er regnet med løntilskud fra anden side. • Administrationsomkostninger/generalomkostninger (dvs. omkostninger til husleje, el, telefon, porto, kopiering mv.): Ansøger kan enten specificere de administrative omkostninger eller budgettere med et generalomkostningstillæg på 25% af lønomkostningerne. • Rejse- og opholdsomkostninger: Opgjort efter statens regler. • Uddannelsesomkostninger: Deltagergebyrer og uddannelsesmaterialer. • Ekstern bistand: Specificeret i forhold til arbejdsplanen (konsulentudgifter, analyser, etc). • Konkrete ydelser, materialer og udstyr: Specificeret i henhold til arbejdsplan. • Informationsudgifter og PR. • Revision. • Projektevaluering (obligatorisk). • Formidling af projektresultaterne. Indtægter • Kommerciel omsætning. • Egenfinansiering. • Deltagerbetaling. • Tilskud fra samarbejdspartnere. • Sponsorindtægter. • Tilskud fra andre (specificeres) Det bedes angivet om tilskuddet er ansøgt eller bevilget. • Ansøgt tilskud fra Den grønne Jobpulje. Såfremt projektet løber over mere end et finansår, skal budgettet angive både de samlede beløb for hele projektperioden og en opdeling på finansår. Det bør desuden fremgå, hvorledes ansøgeren bidrager, f.eks. med arbejdskraft, materialer, kontorfaciliteter mv. Hvis der er tale om erhvervsvirksomhed, skal virksomheden bekræfte, at den ikke inden for de seneste 3 år har modtaget tilskud under andre ordninger omfattet af de minimis-reglen, der forhindrer den i at modtage det ansøgte tilskud. Hvor sender man ansøgningen hen? Ansøgningen indsendes til: Ansøgningen samt bilag, der ønskes uddelt til bestyrelsen indsendes i 4 eksemplarer, årsregnskab og vedtægter/årsberetning i et eksemplar. Der afholdes mindst 7 bestyrelsesmøder i 1999. Ansøgningsfristerne i resten af 1999 er: 31. marts, 5. maj, 11. august, 10. september og 27. oktober. Overholdes fristerne, vil man normalt få meddelelse om sagens udfald 6 uger efter fristen. Hvorledes udbetales støtten? Alle bevillinger gives som tilskud. Tilskuddene er skattepligtige for modtager, men normalt ikke momspligtige. Tilskuddet gives på nogle generelle vilkår, der blandt andet betyder, at tilskudsmodtager har pligt til at orientere, hvis der sker ændringer i projektforløbet eller hos ansøger. Tilskudsmodtagerne skal desuden skrive under på, at de overholder gældende miljølovgivning. Der stilles desuden krav om, at tilskudsmodtagerne udarbejder en slutrapport over projektforløbet og i øvrigt samarbejder ved en ekstern evaluering af de støttede projekter. Tilskuddet udbetales normalt bagud, når udgifterne er afholdt. Udbetalingen kan opdeles i rater svarende til afgrænsede faser i projektforløbet. Når særlige grunde taler for det, kan der opnås forskud. Projektregnskaber for tilskud over 100.000 kr. skal revideres af en registreret eller statsautoriseret revisor (udgiften hertil kan indgå i ansøgningens budget) eller den kommunale revision. Dette gælder dog ikke statslige institutioner. Kravene til regnskabsaflæggelse fremgår af et papir, som man modtager sammen med bevillingsbrev. Det kan fås af interesserede ved henvendelse til sekretariatet. Hvem har ansvaret for puljen? Bestyrelsen for Den Grønne Jobpulje består af: Bestyrelsen er udpeget af miljø- og energiministeren for 2 år ad gangen. Den træffer beslutning om tildeling af støtte. Bestyrelsens beslutninger er endelige og kan ikke indbringes for ministeren eller anden administrativ myndighed. Den daglige administration varetages af Det Grønne Sekretariat i Miljøstyrelsen, der desuden er ansvarlig for administration af Den Grønne Fond. Sekretariatsleder er Vagn Jelsøe. For tiden varetager fuldmægtig Tove Jensen, forstfuldmægtig Flemming Bo Petersen og afdelingsleder Inga Eskildsen opgaverne for Den Grønne Jobpulje. Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til sekretariatet eller på jobpuljens hjemmeside, www.mst.dk/gronjob, der bl.a. indeholder ansøgningsskema og bevillingsoversigter. DEN GRØNNE JOBPULJE Denne vejledning kan fås ved henvendelse til
1. Xxx xxx
1.1 Xxx xxxBrødtekst. 1.1.1 Xxx xxxBrødtekst. Afsnitsoverskrift etc.... | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||