|
Den Grønne Jobpulje Årsberetning 1998 Bestyrelsens gode råd til ansøgerneJes Lunde Miljø- og Energiminister Sven Auken genudpegede i 1998 Jes Lunde til formand og Steen Andersen og Vibeke Grønbæk som bestyrelsesmedlemmer for Den Grønne Jobpulje for 1999 og 2000. Bestyrelsen har således været uændret siden starten i 1997. Her er bestyrelsens gode råd til ansøgerne. Jes Lunde Vi håber med Jobpuljen at skabe et incitament til fremme af miljøinitiativer, der kan skabe nye job. Men hensigten er ikke at skabe en automat for erhvervstilskud, som man kan hæve ved kasse ét, bare man opfylder bestemte betingelser. Vi kigger derfor grundigt på, hvor stort et tilskud der skal til for at få et projekt til at "køre". Jo længere vi kan komme pr. krone jo bedre - så vi når bredere ud for pengene. Mange ansøgere glemmer at en markant egenfinansiering er det bedste udtryk for, at ansøgeren selv tror på projektet og er villig til at yde sit væsentlige bidrag til at det gennemføres. Hvis en virksomhed ikke selv vil investere penge i et projekt, hvordan skal vi andre så kunne tro på, at det på længere sigt kan blive en god forretning? Jeg vil derfor råde ansøgere til at kigge dybt i egne lommer, før de lægger sig fast på det beløb, vi skal spæde til. Jeg vil også opfordre de erhvervsmæssige virksomheder til at stille sig lidt mere radikale mål. Det er fint nok at indføre miljøstyring og lade sig EMAS-certificere osv. Men den opgave, verden står over for, er langt større end blot at sikre en mindre forurenende produktion af stadig mere af alt det samme, som vi har produceret hidtil. Jeg ser derfor frem til flere ansøgninger, der ikke bare handler om den miljøstyring, som tyske kunder efterhånden alligevel kræver, men som går ind og kigger på selve produktionens indhold og giver et bud på, hvordan vores produkter over en bred kam bidrage til en mere bæredygtig livsstil. Endelig håber jeg på mere helhedstænkning i den grønne jobskabelse. På den ene side hører vi om kommunernes problemer med de snævre budgetrammer. På den anden side er der jo sund økonomisk fornuft i mange grønne projekter, hvis man også medregner de samfundsmæssige omkostninger ved den måde, tingene fungerer på i dag. Det har vi netop fået dokumenteret, når det gælder økologisk omlægning og grundvandsbeskyttelse. Men det samme gælder f.eks. mange trafikprojekter. Fortsæt selv listen. Jeg håber på - ikke mindst i vores konkurrence - at se projekter, der får luft under vingerne. Steen Andersen Når man taler om nye miljøjob, så er der i mange virksomheder en slem tendens til at fokusere på ingeniører og biologer og glemme dem på gulvet. Men miljøet reddes ikke fra skriveborde alene, og varige job kan kun opstå gennem samarbejde med dem, der ved, hvor skoen trykker. Jobpuljen savner projekter, der konkret tager udgangspunkt i de personer, der har fingrene nede i problemerne og ved, hvad der skal gøres. Affaldsområdet er et godt eksempel på, hvordan der kan skabes grønne job tæt på problemerne. Jeg tror på, at der er en voksende vilje hos befolkningen til at betale for at fremme genbrug i stedet for blot at fortsætte i det smalle spor, der handler om at "bruge og smide væk". Det er også meget vigtigt at tænke i helheder, når man vil producere grønne produkter. For hvad er grundlaget for en varig beskæftigelse, hvis de gode produkter ikke bliver solgt? Selv om der efterhånden er kommet gang i den økologiske produktion, er distribution og afsætning stadig en akilleshæl. Jeg håber derfor også på flere projekter, der kan styrke denne side af sagen. Virksomhedernes udviklingsafdelinger har ikke patent på at få gode ideer. Mange "Ole Opfinder typer" sidder helt alene og finder på nye og spæn dende miljørigtige løsninger, som burde rettes til, sættes i produktion og skabe beskæftigelse. Imidlertid er der alt for sjældent en kontakt mellem sådanne enkeltpersoner og de relevante virksomheder. Opgaverne skal løftes i fællesskab, og Jobpuljen lægger stor vægt på, at ansøgerne formår at skabe et netværk omkring et projekt, så der både er en ny god ide for miljøet, en mulighed for at gøre ideen til virkelighed og få den solgt, så nye job opstår. Det er tit det svageste led i den kæde, der har betydning for om Jobpuljen finder projektet interessant. Vibeke Grønbæk Man skal ikke tro, at det gælder om at formulere ansøgninger svarende til de projekter, der allerede har fået tilskud. Det er forfriskende og spændende, når ansøgerne tænker i nye baner og søger den varige grønne beskæftigelse på tværs af, hvad man normalt gør for miljøet. Fantasien skal ikke bindes af traditioner, faggrænser og vaner. Også på miljøområdet er myndigheder og fagfolk ofte præget af en vis konservatisme, hvor man foretrækker teknisk dyre løsninger med store rør og central styring. Spildevandsrensning er et godt eksempel et område, hvor vejen frem måske er en helt anden - i hvert fald i landdistrikterne. I det hele taget er der nok at tage fat på. Jobpuljen støtter gerne de spændende og skæve projekter, selv om succesen ikke er givet på forhånd, fordi sådanne projekter vender op og ned på normerne og udfordrer tankegangen i et helt erhverv. Til gengæld kan effekten være så meget desto større, når projekterne lykkes. Som kommunalpolitiker ved jeg kun alt for godt, hvor svært det kan være for kommunerne at finde penge til at fjerne pesticiderne, få affaldet sorteret, få vandløbene plejet og børneinstitutionerne gjort økologiske. Men det er lige så tit vanetænkningen, der blokerer for løsningerne, som det er mangel på penge. Derfor skal de miljørigtige løsninger på driftsopgaverne ikke forudsætte statstilskud. Men Jobpuljen vil gerne støtte kommuner, der har fundet nye måder at klare opgaverne på, som også giver varige job. Eller hvis en kommune har fundet bedre og perspektivrige løsninger på gamle, kendte miljøproblemer. Jobpuljens konkurrence for kommunerne er netop blevet til, fordi vi tror på, at der et stort potentiale for kommunale grønne job.
|