| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Den Grønne Jobpulje Årsberetning 1998

Eksempler på støttede projekter

Gamle aviser som nyt isoleringsmateriale
Pilehegn mod støj
En fremtidsbil på sol og diesel?
Kemien passer til håret
En møbelfabrik får styr på miljøet
Til kamp mod bjørneklo i Ballerup
Lokale hænder sorterer affald

Jobpuljen har bedt journalisterne Gert Lynge Sørensen (GLS) og Inge Glerup Jensen (IGJ) om at besøge en række støttede projekter og skrive deres indtryk i nogle korte artikler. Bestyrelsen har udvalgt projekterne og lagt vægt på at de udvalgte projekter både fagligt og geografisk lå rimeligt spredt, men artiklernes indhold har alene været op til de to journalister.

Gamle aviser som nyt isoleringsmateriale
Isoleringsmateriale af papirgranulat skaber job til sælger. Ideen støttes med 600.000 kr. til løn og produktudvikling

De offentlige indkøbere er i et vist omfang forpligtede til at købe grønne produkter. Flere ingeniører og arkitekter tænker også grønt, når de konstruerer nye projekter. Det samme er hr. og fru Jensen begyndt at gøre, når hjemmet skal bygges om. Fælles for alle parter er, at de kan have svært ved at finde de miljø rigtige produkter, der er på markedet.

Virksomheden Miljø Isolering ApS har fået støtte af Den Grønne Jobpulje til at videreudvikle deres miljøvenlige isoleringsmateriale og ansætte en sælger, der skal lave opsøgende arbejde. Miljø Isolering ApS i Hillerød har siden 1989 fremstillet isoleringsmaterialet og et par andre miljøvenlige produkter til byggeri. Den stigende efterspørgsel har betydet, at virksomheden kun har haft tid til at koncentrere sig om produktionen og ikke udviklet markedsføringen af produktet. Alligevel er virksomhedens omsætning steget med 50 procent årligt de sidste fire år.

- Det er paradoksalt, at vi ikke har haft ressourcer til at få vores grønne produkter ud til de, der leder efter dem. Vores håb er, at vi kan bygge bro mellem os som producent og indkøberne i det offentlige og på det private byggemarked. Derfor skal vi have ansat en sælger, siger Claus Vinther.

Han er sammen med Claus Skov og Curt Andersen de daglige ledere af Miljø Isolering ApS. Deres ide er at skabe materialer, som giver et sundt arbejdsmiljø og samtidig bygger på en bæredygtig tankegang.

Isoleringsmateriale af papirgranulat bruges til isolering af blandt andet lofter, skunkrum og hulmure. For at kunne leve op de traditionelle krav i byggebranchen, er Miljø Isolering ApS i gang med at udvikle formplader af isoleringsmaterialet. Pladerne vil i nogle situationer være lettere at bruge frem for granulatet.

- Vi ved, at en stor del af isoleringsmaterialet i Danmark bliver solgt hos byggemakeder, så vi er nødt til at udvikle produkter, som også kan bruges, uden der er behov for et stort maskineri til at få indpustet granulanten i for eksempel en hulmur, siger Claus Vinther.

Avispapir udgør 85 "vægtprocent" af isoleringsmaterialet, som tilsættes borsalte og aluminiumhydroxid. Derfor står paller med aviser klar til komme i maskineriet i produktionshallen hos Miljø Isolering ApS. Det er de lokale spejdere, foreninger og trykkerier, der mod betaling indsamler og afleverer de gamle og glemte nyheder til virksomheden.

- Den store vision er at få flere fabrikker andre steder i landet, for råvarerne findes over alt, siger Claus Vinther.

Yderligere oplysninger:
Claus Vinther,
telf: 48 14 11 88.
IGJ

Pilehegn mod støj
Kan levende pilehegn erstatte de traditionelle støjværn af trykimprægneret træ eller jordvolde langs veje og omkring større industrianlæg?

Det mener den nystartede virksomhed PileByg på Hvidstedgaard i Vendsyssel, som med støtte fra Den Grønne Jobpulje ansatte en projektleder i maj 1998.

Omkring gården står 100-140 arter pil på 40 hektar jord. Projektlederen skulle hjælpe til at omstille den 10 år gamle virksomhed Hvidsted Energiskovs produktion af energipil til udplantning på landbrugsjord og senere flisproduktion til helt nye produkter. Nu ville man først og fremmest afprøve en konstruktion, hvor en levende grøn pilevæg omkring en stenuldskærne, skulle kunne absorbere støj. Derudover ville man fremstille fantasifulde og naturlige legelandskaber til børneinstitutioner.

I dag er de levende støjskærme blevet til et patenteret system - Det Grønne Element® - i samarbejde med Rock Delta a/s, der er et datterselskab til Rockwool. Og omstillingen er lykkedes i en grad, så PileByg siden har kunnet udført flere store anlægsopgaver. For eksempel et 100 meter levende pilehegn i 2,8 meters højde omkring Studstrupværket ved Århus. Og der er nu forhandlinger med Vejdirektoratet om at opføre en 1 km lang støjafskærmning med pil.

Samtidig har virksomheden udformet 4-5 legelande i pil, der i dag er kraftigt efterspurgt af børnehaver og andre daginstitutioner.

Støtten fra Den Grønne Jobpulje har sikret en god start på projektet, så projektlederen kan fortsætte i sit job. Desuden har det været muligt at fastholde yderligere 2-3 ansatte på fuld tid i det ellers sæsonbetonede arbejde. Med de ordrer virksomheden i dag ligger inde med, er der efter al sandsynlighed beskæftigelse til yderligere 5 personer ind i år 2000. Der er også gennemført en omfattende kursusvirksomhed for egne ansatte, pædagoger i daginstitutioner samt af fremtidige mulige samarbejdspartnere - for eksempel anlægsgartnere - i andre egne af landet, hvor PileByg ikke selv magter at klare opgaven.

Det særlige støjværn består af en sandwichkonstruktion af stenuld inderst, som er fuldt genanvendelig. Kærnen kapsles ind i et levende hegn "fikseret" af lægter i uimprægneret træ - hovedsageligt lærk - og endelig plantes levende pilehegn i op til 2 meters højde yderst. Monteringen og i flere tilfælde også vedligeholdelsen varetages af PileByg.

Virksomheden betegner selv omstillingen som en succes med et stort potentiale for videre udvikling. Blandt andet har interessen for støjafskærmning været så stor, så det ikke været muligt at få tid til at følge op på de mange henvendelser fra daginstitutioner, der vil have bygget legelandskaber med bl.a. labyrinter, hytter og tunneller.

Virksomheden betoner selv, at omstillingen og den hurtige fremgang i projektet ikke havde været mulig uden støtten fra Den Grønne Jobpulje.

Yderligere oplysninger:
Vibe Gro, Hvistedgaard,
telf. 9896 2071.
GJS

En fremtidsbil på sol og diesel?
Fremtidens bil, som opfinderne bag Connector 2001 kalder deres solhybridbil, ligner ved første øjekast et gult dollargrin.

Den kunne da også være enhver drengs drøm. Men faktisk er den mere en drøm for de miljøforkæmpere og andre, som aldrig har opgivet håbet om at finde et alternativ til de traditionelle miljøbelastende biler. Mange forsøg har været gjort med elbiler, men det er endnu ikke lykkedes. Nu er der store forhåbninger til solhybridbilen, der er under udvikling hos Toria i Ebeltoft.

Solhybridbilen kan køre på en kombination af solenergi og el med en reservemotor til diesel eller planteolie. Det gør, at den kan tilbyde den komfort og ydeevne, som vi kender fra de traditionelle benzinbiler.

Det gule aerodynamiske køretøj kan køre op til 50 km/t eller 30-40 km pr dag på solens energi i sommerperioden. Skal der køres hurtigere eller længere, skal der suppleres med dieselmotoren. I vintermånederne kan solcellepanelerne på tag, forklap og bagklap dog kun opsamle energi til 3-10 km daglig kørsel. Men til enhver tid kan bilens 12 batterier oplades fra en almindelig stikkontakt.

I projektet er der skelet til beregninger, der siger, at ca. 70 procent af befolkningen har et dagligt kørselsbehov på ca. 30 km. Bilen kan dermed dække manges daglige kørselsbehov.

De første 100 biler skal stå klar til salg i år 2003, og Toria har belært af de tidligere mislykkede danske forsøg med elbiler villet satse på en højkvalitetsbil med god komfort, stor ydeevne og høje sikkerhedskrav. Prototypen fremstår indtil videre som en sta tioncar-type med plads til 6 personer, men vil i den videre udvikling blive fremstillet som en almindelig 4-personers bil, hvor solceller kun vil blive monteret på taget. Det kan gøres uden at mindske ydeevnen. Til gengæld får man en mere normalt udseende og mere robust bil.

Fire offentlige styrelser har indtil nu støttet projektet frem mod denne første prototype. For at produk-tionsmodne Connector 2001 frem til år 2003, har det været afgørende nødvendigt for projektet, at man kunne beholde den ingeniør, som har været ansat siden projektets start i 1995.

Det har Den Grønne Jobpulje nu været med til at sikre og har støttet ansættelsen af ingeniøren i to år. Selskabet bag solhybridbilen er endvidere nu blevet til et aktieselskab, der er i fuld gang med aktietegning, der kan blive grundlaget for en ny dansk bilfabrik. Når og hvis det kommer så langt, vil der kunne blive arbejde til hundredvis af mennesker plus yderligere folk i kæden af underleverandører samt et betydeligt eksportpotentiale. Da bilen bygges af et miljø venligt og genanvendeligt glasfiberprodukt og på mange andre områder er et opgør med den hidtidige produktionsform af biler, vil denne solhybridbil ikke kunne bygges på en almindelig bilfabrik. Hele produktionsprocessen, værktøj og materialer skal opbygges fra bunden af i dette spændende udviklingsprojekt.

Yderligere oplysninger:
Alastair Persson og Børge Christensen, Toria A/S,
telf. 8634 6766.
GJS

Kemien passer til håret
Økologisk frisørsalon i København fik 208.000 kr. i støtte til løn og markedsføring

Gulerodsfarven er langt fra den eneste farve, som håret kan få hos de økologiske frisører i salonen Oz. Bortset fra at farve hvidt hår sort og lave permanent, kan de to ejere af salonen, Betinna Aleltto og Ivan Frederiksen, stort set tilbyde kunderne samme behandling, som hos enhver anden frisør. De traditionelle frisørprodukter er blot skiftet ud med mere miljørigtige produkter.

- Vi har mødt mange fordomme omkring det at være en økologisk frisør . Mange tror, at vi er et par fodformede typer, der klipper med træsakse og netop kun kan farve håret gulerodsfarvet. Vi klipper ikke håret anderledes end andre frisører, vi har blot valgt de kemiske produkter fra og udskiftet dem med nogle hurtigt nedbrydelige og naturlige produkter, siger Betinna Aleltto.

Betinna Aleltto og Ivan Frederiksen har tidligere været kollegaer, før de valgte at blive selvstændige sammen og åbne en økologisk salon. De havde begge ideer og planer, som gik i samme retning. Det resulterede i, at de første kunder kunne sætte sig til rette i Arne Jacobsens slidte Svane-stole i de asketiske lokaler hos Oz i det indre af København den 17. August 1998.

- Vi har valgt at satse på økologien for at kunne holde os selv ud som frisører. Vi mener, at de kemikalier, der er i traditionelle hårprodukter, er til skade for både frisørernes arbejdsmiljø og naturen generelt. Blandt andet er de fleste former for balsam og shampoo meget svært nedbrydelige, siger Ivan Frederiksen.

Den hovedpine, som Ivan Frederiksen tidligere var belastet af i perioder, er forsvundet. Det samme er Betinna Alelttos udslet på hænderne.

De har begge brugt meget tid på at sætte sig ind i de forskellige naturprodukters sammensætning og virkning, som findes på markedet.

- Det er levende produkter, som vi arbejder med. Det betyder, at vi mange gange skal gribe tingene an på en helt anderledes måde end vi er vant til. Det samme gælder for kunderne. De skal også til at tænke på en anden måde, når de vælger de forskellige stylingsprodukter som mousse og hårlak. Faktisk er det ikke altid nødvendigt at bruge alle produkterne, hvis man bare lærer at bruge nogle få rigtigt, siger Betinna Aleltto.

Efter cirka et halvt års åbningstid, er der fortsat meget arbejde ud for at få slået Oz’s navn og ry fast. Senere håber Betinna Aleltto og Ivan Frederiksen at få tid til at formidle deres ideer til både nuværende og kommende frisører.

Yderligere oplysninger:
Betinna Aleltto og Ivan Frederiksen,
telf. 33 15 63 14.
IGJ

En møbelfabrik får styr på miljøet
Møbelfabrikker har hidtil været tilbageholdende med at indføre miljøstyring. Det var også situationen for NJA Møbler i Nors ved Thisted. Fabrikken var ellers motiveret, fordi man havde gennemført et succesrigt energiledelsessystem med støtte fra Energistyrelsen. Det betød blandt andet, at fabrikken kunne øge produktionen med 14 procent med kun 1 procent større energiforbrug. Men herfra og til at indføre et komplet miljøstyringssystem var der langt. Det ville tage lang tid, kræve store udgifter til konsulenter, og der var stor usikkerhed overfor, hvilke gevinster man kunne opnå, mente fabrikken.

Men støtte fra Den Grønne Jobpulje til at ansætte en miljøkoordinator med træindustriel erfaring i et år og prøve sig frem var lige den gulerod, fabrikken behøvede. Og nu - halvvejs i forløbet - har miljø koordinatoren kortlagt de væsentligste miljøpåvirkninger. Grunden er lagt til at systematisere virksomhedens miljøarbejde. Og NJA Møbler er ikke længere i tvivl - miljøstyring er kommet for at blive, og miljøkoordinatoren vil være sikret fortsat ansættelse.

Hans arbejde har især været at fortsætte energistyringsarbejdet, blandt andet gennem månedlige energitilstandsrapporter, hvor der kan gribes ind så snart, der sker afvigelser fra det normale. Miljøarbejdet har forandret sig fra at være afhjælpende foranstaltninger til at være forebyggende. Der er udarbejdet udkast til en miljøstyringshåndbog, der beskriver procedurer for blandt andet håndtering af affald og kemikalier. Men ikke mindst er det nu klarlagt, hvem der har ansvar for hvad. Desuden er arbejdsmiljøet inddraget, og der arbejdes hen imod et certificerbart miljø styringssystem. På længere sigt håber NJA møbler, at man vil kunne miljødeklarere sine møbler. Det vil sige sætte energiforbrug og miljøoplysninger på hvert enkelt produkt.

I det daglige samarbejder miljøkoordinatoren tæt med den tekniske chef bl.a. ved indkøb, og han koordinerer sit arbejde med kvalitetsafdelingen, så miljø og kvalitet går hånd i hånd. Nu forberedes et 6-ugers forløb med kurser og informationsaktiviteter for alle i virksomheden, der vil kunne medvirke til at reducere fabrikkens miljøpåvirkninger på alle niveauer.

Der satses foreløbig på systemopbygning, men på længere sigt vil der blive fastlagt konkrete miljømål - bl.a. på en bedre udnyttelse af råtræet, hvor der i dag er et stort spild. Der vil blive fokuseret på at erstatte farlige kemiske stoffer med mere miljøvenlige - som for eksempel vandbaserede lakker i stedet for opløsningsmiddelbaserede, når teknologien tillader det. Men især synliggørelsen af arbejdsmiljøforhold har været en stor succes og har skabt en stor motivation hos arbejdsstyrken til at inddrage miljøhensyn i hverdagen.

Yderligere oplysninger:
Erik Gärtner og Kent Jensen,
telf. 9798 1577.
GJS

Til kamp mod bjørneklo i Ballerup
Økologisk bekæmpelse af bjørneklo har skabt job til en skov-og landskabsingeniør, der støttes med 200.000 kr.

Hellere vild natur end en plejet park. Sådan tænker mange danskere efterhånden. De færreste tænker derimod på, at den vilde natur også skal plejes, hvis den skal være tilgængelig og bruges som rekreativt område.

En af de planter, der skaber problemer for mennesker i naturen er bjørneklo. Når mennesker kommer i berøring med bjørnekloen udvikler mange eksem, får kløe eller i værste fald et ildebefindende. Bjørneklo er svær at komme til livs. Dels fordi de kemiske beskæmpelsesmidler, der tidligere er blevet brugt mod bjørnekloen blev forbudt i 1996. Dels fordi den hårdhændede plante i løbet af et år kan vokse sig stor flere gange, også selv om den bliver slået omkuld med le.

Ballerup Kommune har nu taget en bekæmpelsesstrategi i brug overfor bjørneklo. Den nye strategi gavner både arbejdsmiljøet for medarbejderne, der normalt skal bekæmpe planten, og så er strategien økologisk.

Kommunen er begyndt at bruge får i bekæmpelsen af bjørnekloerne. Planten hører nemlig til blandt fårenes livret, så de kaster sig gladeligt over bjørneklo, når den skyder op ad jorden fra april til november.

- Hvis man for alvor skal bekæmpe bjørnekloen, er det nødvendigt at gå systematisk frem og være klar til at gå i krig mod bjørneklo på samme sted flere gange årligt. Det tager mindst 7 år, inden en bjørneklo for alvor dør, siger skov- og landskabsingeniør Søren Breddam.

Den Grønne Jobpulje har ydet støtte til hans job som projektleder af bekæmpelsen af bjørnekloer. En del af Søren Breddams opgave er at registrere bjørneklo i Ballerup Kommune. Alle informationer bliver samlet elektronisk og fra sit kontor på Grantoftegård styrer Søren Breddam i samarbejde med den kommunale hyrde fåreflokkene rundt til de forskellige steder i kommunen, hvor bjørneklo skyder op.

Ballerup Kommune havde i forvejen i tilknytning til Grantoftegård, som fungerer som et kommunalt beskæftigelsesprojekt, 430 økologiske får, der blandt andet bruges til at "trimme" de kommunale friarealer. Mange steder i kommunen er der opsat folde til fårene, hvor også kommunens borgere kan færdes. Det er ofte de samme steder, som bjørneklo vokser.

- Det er ikke alle steder, at vi kan bruge fårene. Nogle steder må vi fortsat fjerne bjørneklo manuelt. Men med fårene er vi nået et godt stykke ad vejen med at udvikle en effektiv økologisk bekæmpelse, siger Søren Breddam.

Yderligere oplysninger:
Søren Breddam, Ballerup kommune,
telf. 44 77 20 00.
IGJ

Lokale hænder sorterer affald
Græsrødder har fået 500.000 kr. til at lave et projekt om kildesortering af affald

I ejendommen Ingolf bliver blandt andet glas, plastik og pap sorteret i bunker af beboerne, når de afleverer affaldet i de opstillede pavilloner i gården. Her er også en bænk til genbrugsting, lige som der er con-tainere til kompost. De traditionelle affaldscontainere er der dog fortsat plads til, men ikke i samme antal som tidligere. Det er heller ikke nødvendigt, efter at beboerne er begyndt at sortere det genanvendelige affald fra til de nye bunker.

Beboerne i de 335 lejligheder i ejendommen Ingolf er de første, der er gået i gang med at lave kildesortering af affaldet på Islands Brygge i København. Målet er, at samtlige beboere i de cirka 4.000 lejligheder i løbet af de kommende år skal sortere deres affald. Det er Islands Brygges Agendagruppe, der har taget initiativet til affaldsprojektet. Med støtte fra Den Grønne Jobpulje er det muligt at betale løn til en projektleder, der har til ansvar at styre, koordinere og informere de lokale beboere om projektet. Det er arkitekt Niels Lyck, der som aktiv i Islands Brygges Angendagruppe har været med siden ideen om affaldsprojektet tog form, der er blevet projektleder.

- Vi har taget udgangspunkt i en bæredygtig tankegang. Meget af affaldet kan genbruges i dag, hvis det bliver sorteret. Ud over at der er en miljømæssig gevinst ved projektet, så er der også en økonomisk gevinst, fordi renovationsafgiften bliver mindre for de enkelte lejere og andelshavere, siger Niels Lyck.

Beboerne i ejendommen Ingolf begyndte i oktober sidste år at sortere affaldet. Den eneste ændring i deres bolig er et affaldsstativ med to poser. En pose til affaldet, som ikke er genanvendeligt og en anden til det organiske affald, som skal komposteres i specielle containere. Ideen er, at komposten skal bruges til gårdens bede og i beboernes kolonihavehuse.

For at holde fast i en bæredygtig tankegang er der til affaldsprojektet også udviklet en trehjulet fragtcykel med lad. Ideen er, at gårdmændene skal kunne transportere genbrugsmaterialerne til de nærmeste genbrugscentraler i stedet for, at dieseldrevende lastbiler skal afhente kvarterets genbrugsmaterialer.

Endnu én blok er begyndt at kildesortere, og i løbet af foråret og sommeren skal Niels Lyck i gang med at overbevise resten af boligejerne og beboerne om, at der både er en økonomisk og miljømæssig gulerod at hente ved affaldssortering.

Yderligere oplysninger:
Niels Lyck,
telf. 32 96 97 78.
IGJ