Depotredegørelse om affaldsdepotområdet 1998 9. Samlede aktiviteter på jordforureningsområdetAfsnit 5, 6, 7 og 8 indeholder beskrivelser af aktiviteterne, opdelt efter hvilket lovgrundlag eller hvilken særlig ordning undersøgelse og oprydning finder sted. I dette afsnit beskrives de samlede aktiviteter på området. Beskrivelsen må nødvendigvis bygge på de forskellige forudsætninger, som er knyttet både til aktiviteterne og til omfang og detaljeringsgrad af data om de enkelte lokaliteter indenfor de forskellige områder. Potentielt forurenede lokaliteter Eftersom amterne siden Kemikalieaffaldsdepotloven i 1983 (udbygget med Affaldsdepotloven i 1990) har foretaget en systematisk kortlægning af gamle forureninger, er kendskabet til omfanget af potentielle gamle forureninger godt. Ca. 40.000 lokaliteter er eller har været omfattet af kortlægningen af gamle forureninger. Der er ikke sket en tilsvarende kortlægning af nye forureninger. Nye forureninger, som er omfattet af ordningen Oliebranchens Miljøpulje, DSB, Banestyrelsen og Forsvarets oprydningsprogrammer, kortlægges dog. I lov om forurenet jord, som blev vedtaget den 28. maj 1999 med ikrafttræden den 1. januar 2000, er hele jordforureningsområdet omfattet, hvilket vil betyde, at også nye forureninger fremover skal kortlægges og vil kunne omfattes af den offentlige indsats. Udover den kortlægning, som amterne har foretaget med henblik på registrering af forurening, som er omfattet af Affaldsdepotloven, har DSB/Banestyrelsen indtil nu kortlagt 1.886 lokaliteter og Forsvaret 245. Forureningskilder Rent forureningsmæssigt tyder indberetningen på, at de kilder, der er årsag til nye forureninger, adskiller sig fra de kilder, som er årsag til forurening omfattet af Affaldsdepotloven. Især er gruppen af kilder, der henføres til oplag af olie, meget stor (tabel 9.1). Det fremgår af kapitel 8 (om nye forureninger), at opgørelsen bygger på et begrænset datagrundlag, idet indberetningen fra kommunerne har været af svingende kvalitet. De indberettede oplysninger tyder på, at forureningsmønsteret for nye forureninger, i højere grad end for gamle forureninger, er domineret af olie. Dette er i god overensstemmelse med den anderledes fordeling af virksomhedstyper. Endvidere beskrives det i kapitel 8, at arealet af de nye forureninger er mindre og at en relativt større andel af de lokaliteter, hvor der er nye forureninger, anvendes til boligformål. Tabel 9.1: Kilde: Amternes edb-indberetning.
1 Der kan være flere virksomhedstyper på samme lokalitet. Den procentvise andel af andre virksomhedstyper overstiger ikke for hver enkelt 2% for gamle forureninger og overstiger ikke 1% for nye forureninger.2 Den procentvise andel, som brancherne i tabellen udgør, af samtlige gamle henholdsvis nye forureninger.Afværgeforanstaltninger I 1998 blev der samlet på jordforureningsområdet indberettet oplysninger om afværgeforanstaltninger på 1.011 lokaliteter. En del af disse omfatter dog også lokaliteter, hvor Oliebranchens Miljøpulje har kunnet afslutte sagen uden oprydning. 86 afværgeforanstaltninger er offentligt finansierede, 440 er nyere forureninger (herunder også frivillige oprydninger) og 485 ryddet op under andre oprydningsordninger, herunder primært Oliebranchens Miljøpulje. Tabel 9.2: Kilde: Amternes edb-indberetning, OM's beretning 1998, Banestyrelsen 1999 og Forsvarets Bygningstjeneste 1999.
1 Er excl. lokaliteter ryddet op af Oliebranchens Miljøpulje.2 Omfatter kun lokaliteter, hvor der er sket oprydning i 1996-98.3 Inkluderer et ikke nærmere oplyst antal lokaliteter, hvor Oliebranchens Miljøpulje har kunnet afsluttet sagen uden at gennemføre oprydning.4 Er opgjort som antal lokaliteter, hvor oprydningen er afsluttet i det/den pågældende år/periode.5 Er opgjort som antal lokaliteter, hvor oprydningen er påbegyndt det/den pågældende år/periode.Rensning og deponering af jord En meget stor del af alle oprydninger udføres ved afgravning og efterfølgende deponering og/eller rensning af den forurenede jord. For oprydninger, omfattet af Affaldsdepotloven (excl. OM-sager), er der sket rensning og/eller deponering af ca. 215.000 tons jord (baseret på oplysning om 80% af de gennemførte jordprojekter). For nye forureninger er det tilsvarende tal ca. 150.000 tons. Her vedrører de indberettede jordmængder ca. 89% af de indberettede jordprojekter. I de resterende antal tilfælde var der ikke indberettet oplysninger om jordmængderne. Oliebranchens Miljøpulje oplyser, at der i forbindelse med oprydning af OM-grunde i 1998 er transporteret 107.000 tons jord til jordbehandlingsanlæg. Totalt set er det således oplyst, at der er deponeret og renset 471.000 tons jord. Det reelle tal er formentlig noget højere, bl.a. på grund af ufuldstændig indberetning af oprydning af nye forureninger. Tabel 9.3: Kilde: Amternes edb-indberetning, OM’s beretning 1998.
1 Inkluderer både jord, som efter rensning må deponeres, og jord, som efterfølgende anvendes til byggeprojekter m.v. For detaljer se tabel 5.5 og 8.5.2 Differencen mellem summen af renset og deponeret og total mængde skyldes indberetninger i kategorien "andet" eller "ikke oplyst".I forbindelse med afværgeforanstaltninger på nye forureninger renses ca. 55% af jordmængderne. Til sammenligning renses knapt 38% af jordmængderne, når der ryddes op på gamle forureninger. Det er markante ændringer i forhold til indberetningen fra 1997, hvor de tilsvarende fordelinger var 20% og 75%. Der er således behov for en afklaring af om ændringen skyldes unøjagtigheder i indberetningen eller dramatiske ændringer i jordstrømmene. Midler på jordforureningsområdet I 1998 blev der, på de beskrevne ordninger, sammenlagt brugt ca. 412 mill. kr., fordelt som følger: Tabel 9.4:
1 Excl. udgifter til administration. Opgørelsen dækker ikke den samlede aktivitet på jordforureningsområdet, idet økonomioplysningerne for nye og frivillige forureninger i amternes edb-indberetning er af svingende kvalitet især på grund af manglerne ved oplysningerne fra primærkommunerne. Disse oprydninger indgår derfor ikke i opgørelsen. Beskæftigede i 1998 Amternes Videncenter for Jordforurening har for Miljøstyrelsen gennemført en undersøgelse af, hvordan de offentlige udgifter på affaldsdepotområdet påvirker beskæftigelsen. I samarbejde med CASA blev der opstillet en model, som omregner disse investeringer til beskæftigelse De afholdte udgifter til investering i undersøgelser, afværgeforanstaltninger og drift i 1998 var på ca. 372 mio. kr., hvilket skabte 855 fuldtidsstillinger i det private erhvervsliv. Tabel 9.5: Beskæftigelsen er i 1998 primært skabt hos entreprenørerne, i alt 384 stillinger, og hos de rådgivende ingeniører, der har fået beskæftigelse til 263 medarbejdere.
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||