Depotredegørelse om affaldsdepotområdet 1998 11. Teknologipuljen11.1 Status for feltprojekter. I slutningen af 1996 blev Teknologiudviklingspuljen etableret som et led i organisationsændringen på affaldsdepotområdet. I december 1996 udarbejdede Miljøstyrelsen et program for ordningen, som er nærmere beskrevet i Depotredegørelsen om affaldsdepotområdet 1996, (Redegørelse fra Miljøstyrelsen nr. 2, 1997). I Depotredegørelsen om affaldsdepotområdet 1997 er beskrevet udbygningen af programmet med indsatsområder og projektforslag for 1998 og 1999 (Redegørelse fra Miljøstyrelsen nr. 1, 1998). I nærværende afsnit gives en status over de aktiviteter, der er igangsat siden ordningens start i december 1996. 11.1 Status for feltprojekterEfter programmets start er der igangsat feltprojekter med metoderne:
Formålet med feltprojekterne er at afprøve og dokumentere metoderne under danske forhold og specielt at vurdere, om de opstillede mål bliver opfyldt. Ved afprøvning af metoderne stilles der specifikke krav til forundersøgelser, indledende tests til dimensionering og design af anlæggene. På baggrund af tests opstilles prognoser for gennemførelsen af oprydningen, primært med hensyn til varighed og oprensningsniveau. Inden igangsættelsen af afværgeforanstaltningerne specificeres det, hvordan der løbende foretages driftskontrol og afsluttende dokumentation af oprensningen. Det forventes, at en bedre dokumentation m.m. vil give nye ideer til, hvordan metoderne kan udvikles og optimeres. 11.1.1 Status for feltprojekter igangsat i 1998 Nedenfor er givet en kort status over alle de feltprojekter, der er igangsat i 1998:
Det igangværende projektet på Drejøgade er blevet udvidet med supplerende undersøgelser af naturlig nedbrydning i grundvandet. Baggrunden for projektudvidelsen er, at resultaterne af de allerede gennemførte analyser indikerer en væsentlig igangværende naturlig nedbrydning af den konstaterede olieforurening. Endvidere er der påvist en omfattende nedbrydning af tetrachlorethylen til dichlorethylen og vinylchlorid.
Der er givet tilskud til gennemførelse af et teknologiprojekt i forbindelse med, at Københavns Amt skal gennemføre en større oprydning med dampinjektion på en lokalitet i Hedehusene. Lokaliteten er forurenet med trichlorethylen og tetrachlorethylen. Formålet med teknologiprojektet er at tilvejebringe dokumentation for effekten af brugen af dampinjektion som oprensningsmetode, at belyse eventuel forureningsspredning under oprensningen, at belyse eventuelle geotekniske ændringer, forårsaget af oprensningen og sluttelig at vurdere de samlede miljøbelastninger i forbindelse med oprensningen.
På et større område i Ulstrup er der forurenet med klorerede opløsningsmidler. I den forbindelse bliver der afprøvet en "in well stripningsmetode", der kombinerer grundvandsoppumpning ved lufthæveprincippet med forureningsfjernelse ved hjælp af stripning. Der er igangsat et teknologiprojekt, der bl.a. skal afgøre, om metoden er mere rentabel end traditionel afværge, baseret på oppumpning af grundvand og efterfølgende stripning og hvilke begrænsninger metoden har.
Oliebranchens Miljøpulje (OM) har etableret et geooxidationsanlæg på en tidligere benzinstation i Gram, hvor forureningen forventes fjernet ved, at der sendes strøm gennem jorden. I den forbindelse er der igangsat et teknologiudviklingsprojekt, der har til formål, at tilvejebringe dokumentation for effekten ved anvendelse af geooxidation som oprensningsmetode, herunder metodens effektivitet overfor MTBE, at undersøge risikoen for øget spredning af forurening, at undersøge risikoen for øget afdampning af flygtige forbindelser samt at undersøge geooxidationens indvirken på de kemiske ligevægte i jord og grundvand.
Der er igangsat et teknologiudviklingsprojekt for etablering af en reaktiv permeabel væg ved Vapokon grunden. Det overordnede formål med projektet er at tilvejebringe et videngrundlag om anvendelse af en reaktiv permeabel væg til rensning af klorerede opløsningsmidler i grundvand.
Oliebranchens Miljøpulje (OM) har gennemført en oprydning af en tidligere benzinstation i Varde. Forureningskilden er fjernet. Der er stadigvæk en restforurening, det ikke er muligt at fjerne på traditionel vis, som ikke udgør en risiko for grundvandet. Restforureningen forsøges fjernet ved forceret nedbrydning, idet der planlægges tilsat ORC (oxygen release compound). I den forbindelse igangsættes et teknologiudviklingsprojekt, der har til formål at vurdere effekten af tilsat ORC i forhold til "naturlig nedbrydning".
Oliebranchens Miljøpulje (OM) har gennemført en oprydning af en tidligere benzinstation i Radsted (Storstrøms Amt). Installationer, hvorfra forureningen stammer, er fjernet. Da der stadigvæk er en betydelig restforurening, det ikke er muligt at fjerne på traditionel vis, som ikke udgør en risiko for grundvandet, har OM aftalt med Storstrøms Amt, at man vil "nøjes" med at overvåge udviklingen i forureningssituationen. I den forbindelse igangsættes et teknologiudviklingsprojekt, der har til formål at vurdere effekten af "naturlig nedbrydning".
I forbindelse med en stor værditabsoprydning i Roskilde Amt, hvor forureningen bl.a. udgøres af krom(VI), er der igangsat et teknologiudviklingsprojekt. Formålet med projektet er at udvikle en metode til reduktion af den meget giftige krom(VI) til den mindre giftige krom(III). Hvis der kan udvikles en brugbar metode, vil der være store økonomiske og miljømæssige fordele forbundet hermed, idet krom(VI) er problematisk at bortskaffe.
Der er givet tilskud til, at Forsvarets Bygningstjeneste kan afprøve et nyt produkt "Petrotech" til behandling af olieforurenet jord. Formålet med projektet er at teste, hvorvidt produktet kan fremme rensning af opgravet olieforurenet jord. Projektet skal dokumentere effekten af brugen af produktet samt begrænsninger, vurdere en eventuel risiko ved brugen af produktet samt tilvejebringe skøn over omkostninger ved brug af metoden sammenholdt med traditionelle afværgemetoder. 11.1.2 Status for feltprojekter igangsat i 1997 Følgende feltprojekter, der blev givet tilskud til i 1997, er fortsat i gang:
Lokaliteten er forurenet med olie og klorerede opløsningsmidler. Her er anlagt et vakuumventileringsanlæg og et air spargingsanlæg med vandrette boringer i efteråret 1997. Der var ved årsskiftet i alt fjernet ca. 500 kg olieprodukter, ca. 100 kg tetrachlorethylen og ca. 10 kg trichlorethylen.
På dette affaldsdepot, hvor der er forurenet med tetrachlorethylen, er der etableret et vakuumventileringsanlæg i inhomogene aflejringer. Anlægget er i drift.
Firmaet Brüel & Kjær har gennemført en frivillig oprydning med dampinjektion af grunden i Nærum. Grunden var blandt andet forurenet med klorerede opløsningsmidler. I forbindelse med dampinjektionsprojektet er der på en del af grunden igangsat et teknologiprojekt, der har til formål at opnå erfaringer og dokumentation med brug af dampstripning som oprensningsmetode. Der er i alt fjernet ca. 2800 kg klorerede opløsningsmidler (TCE og PCE).
Der er etableret en reaktiv permeabel barriere til fjernelse af en grundvandsforurening med trichlorethylen samt hexavalent krom Cr(VI). Projektet fokuserer på at kombinere rensning af to forskellige forureningskomponenter med den samme afværgeteknologi.
I forbindelse med andre afværgeforanstaltninger på lokaliteten er der ved at blive etableret et reaktivt jernspånefilteranlæg over terræn, parallelt med et kulfilteranlæg. Anlægget behandler oppumpet grundvand, forurenet med klorerede opløsningsmidler. Formålet med anlægget er at afprøve og dimensionere et jernspånefilter til fjernelse af klorerede opløsningsmidler. Fjernelsen sker som følge af reaktioner på jernoverfladen. Ved at foretage detaljeret monitering af fjernelsesrater og de styrende faktorer, opnås der fuldskalaerfaringer med jernspånefilter.
Undersøgelser på lokaliteten viser betydelig forurening med klorerede kulbrinter, primært tetrachlorethylen, fra et renseri. Der er gennemført supplerende undersøgelser og skitseprojektering for at vurdere mulighederne for enten at gennemføre en oprensning med vakuumventilering eller med dual-phase extraction (2-fase ekstraktion). Resultaterne af undersøgelserne og skitseprojektet viser, at det formentlig ikke kan lade sig gøre at gennemføre en oprensning med dual-phase extraction på lokaliteten. Amtet vurderer andre mulige afværgemetoder. Der er gennemført en sprækkeanalyse på moræneleren i en nærliggende 7 meter dyb udgravning. Denne analyse er ved at blive sammenstillet med resultaterne af de gennemførte tests på renserigrunden.
I forbindelse med gasværkspakken blev der etableret et forsøgsprojekt på Hjørring Gasværk. Dette projekt videreføres under Teknologiudviklingsprogrammet. Målsætningen er primært at opnå en mere detaljeret dokumentation for nedbrydningsprocesserne og dokumentation af, hvordan udvaskning og nedbrydning kan optimeres.
Metoden elektrodialytisk rensning af jord fra træimprægneringsgrunde udvikles og afprøves. Der udføres rensningsforsøg i laboratorieskala af en sandet jord til fastlæggelse af procesparametre (strømstyrke og reagenstilsætning). Herefter udføres forsøgsoprensning af samme jordtype samt moræneler i to separate pilotanlæg. På baggrund af forsøgsresultaterne vil forskellige jordparametre med væsentlig betydning blive beskrevet. Metodens anvendelighed in-situ og on-site samt den samlede miljøbelastning ved en fuldskalarensning vil blive vurderet. 11.2 UdredningsprojekterDer er gennemført følgende udredningsprojekter i perioden 1997 og 1998:
I denne rapport konkluderes, at det muligvis vil være relevant at afprøve metoderne: ekstraktion via planter, elektrokinetik og jordvask.
Miljøprojekt nr. 408, 1998. Hovedformålet er at give en vurdering af hvilke stoffer, der anses for nedbrydelige i naturen under forudsatte redoxforhold. For disse stoffer er det angivet, hvordan stoffets nedbrydningsrate er fastsat - f. eks. i laboratoriet ved søjle- eller batchforsøg, in situ tests eller ved feltforsøg.
Rapporten beskriver forskellige metoder, hvor oprensningen suppleres med opvarmning af jorden.
I projektet beskrives erfaringerne fra de oprensningsprojekter, som Oliebranchens Miljøpulje (OM) har foretaget ved hjælp af vakuumventilering.
I projektet beskrives to teknikker, hvor der blæses trykluft ned i forurenet jord eller lossepladsfyld i korte stød.
I projektet samles resultaterne fra de fem forsøgsprojekter, der i perioden 1990-93 er gennemført under Miljøstyrelsens "gasværkspakke". Projektet giver et overblik over de anvendte afværgeteknikker, forudsætninger for valget af teknikkerne, vurdering af de opnåede resultater, anbefalinger og prisniveau.
Litteratur omkring piletræers og andre planters evne til at oprense organiske forbindelser (olie/benzin) er gennemgået og danner grundlag for de feltprojekter, der igangsættes med oprensning ved hjælp af piletræer og andre planter.
Banestyrelsen har igangsat et LIFE-projekt (under det Europæiske Fællesskab) om miljørigtig oprensning af 5 lokaliteter, der er forurenet med olie og/eller klorerede opløsningsmidler. I den forbindelse er der givet støtte via Teknologiudviklingspuljen. Formålet med projektet er at opnå effektiv og optimal rensning af jord og grundvand på lokaliteter, forurenet med olie og/eller klorerede opløsningsmidler. Under projektet vil der blive udviklet en beslutningsmodel til en miljørigtig helhedsvurdering ved valg af den bedste oprensningsteknik i en given situation. Endvidere vil der ske en optimering af de anvendte rensningsteknikker (air sparging, både vandrette og lodrette boringer, vakuumventilering, stimuleret nedbrydning, reaktiv permeabel væg). Projektet vil blive afsluttet år 2000.
Projektet udføres i et samarbejde mellem Danmark og forskningsinstitutioner i Irland, Spanien, Tyskland og USA. Projektet har til formål at udvikle en teknik, som udnytter kombinationen af planterødder og mikroorganismer til nedbrydning af forureninger i jord. Teknikken bygger på, at planter med vidt forgrenet rodnet, som lucerne og pil, anvendes til at fordele nedbrydende bakterier i jorden. Der vælges bakterietyper, som normalt koloniserer planterødder og som ved hjælp af gensplejsning har fået tilført gener, som gør dem egnede til at nedbryde de ellers svært angribelige organiske forureninger.
På baggrund af en litteratursøgning i internationale databaser beskrives hvilke metoder, der forventes at være anvendelige til oprensning af MTBE-forurenet grundvand.
Der gennemføres en systematisk gennemgang af mulige metoder til håndtering af blandingsforureninger. På baggrund af denne gennemgang skal det besluttes, om metoderne skal afprøves.
Formålet med projektet er at tilvejebringe et forbedret vidensgrundlag vedrørende den praktiske oprensning af tungmetalforurenet jord ved hjælp af planter. Projektet består af en udredningsdel og en feltdel, hvor udvalgte planter testdyrkes i klimakamre. 11.3 Andre projekter på jordforureningsområdetUnder Teknologiprogrammet er der igangsat følgende andre projekter på jordforureningsområdet:
Miljøstyrelsen udsender snart en vejledning til (amts)kommunale myndigheder om oprydning af forurenede grunde. Vejledningens metode til risikovurdering, i forhold til luft og grundvand, indeholder en række beregningstunge formler, som i praksis vil være mest anvendelige ved brug af et regneark. Derfor er der igangsat udvikling af et brugervenligt regnearksværktøj.
I samarbejde med Dansk Standard er der ydet støtte til dansk deltagelse i den internationale arbejdsgruppe ISO/TC 190/SC 7/WG 2 "Soil quality - Soil and Site Assesment; Characterization of Soil related to Groundwater". Arbejdsgruppen er i gang med at udarbejde en standard for risikovurdering af grundvand. Uden dansk deltagelse måtte det forventes, at standarden ville få en udformning, der ikke var i overensstemmelse med normal dansk praksis mht. risikovurderinger, jf. Miljøstyrelsens vejledning om oprydning på forurenede lokaliteter.
I samarbejde med Amternes Videncenter for Jordforurening er der igangsat et projekt, hvis formål er at indsamle og bearbejde eksisterende data fra undersøgelser af luftbårne diffuse forureninger i byområder og langs veje, således at det generelle vidensniveau på dette område forbedres.
Miljøstyrelsen forventer at udsende en bekendtgørelse om genanvendelse af restprodukter og jord. Med bekendtgørelsen indføres batchudvaskningstest som princip for måling af forurening i jord. Datagrundlaget og erfaringen med udvaskningstests for jord er begrænset. Udvaskningstesten ønskes optimeret og undersøgt både i teori og praksis for organiske forureninger for et bredt udsnit af jorde.
Med projektet skal der tilvejebringes et bedre kendskab til udvaskning af metaller fra jord og restprodukter. Undersøgelserne skal dels omfatte uforurenet jord og forurenede jordtyper samt to restprodukter. Resultaterne skal danne baggrund for evaluering af en batchudvaskningstest på de samme jordtyper. Batchudvaskningstests indgår som et væsentligt element i de fremtidige regler for nyttiggørelse af jord til bygge- og anlægsarbejder.
Et projekt, for at forbedre kendskabet til de faktorer, som påvirker resultatet af en udvaskningstest, i relation til udvaskning af sporelementer og metaller fra jord, er sendt i udbud. Der skal indsamles en række repræsentative prøver af uforurenet og forurenet jord og under anvendelse af den eventuelt forbedrede test tilvejebringes et mere omfattende datamateriale for stofudvaskning. Gennem indsamling af prøver fra forskellige jordtyper (lermuld, sandmuld, ler og sand) og testning af disse skal der tilvejebringes et kendskab til baggrundsindhold og baggrundsudvaskning af Na, K, SO42-,Cl, Ca, As, Cr, Cd, Cu, Ni, Pb, Al og Zn.
Ved vurdering af behov for oprydning af hensyn til indeklimaet på forurenede grunde, mangler der metoder til måling af forureningsbidraget fra jord og grundvand. Der kan forekomme situationer, hvor der igangsættes afværgeforanstaltninger overfor indeklimaet, uden at det er endeligt dokumenteret, at der er en sammenhæng med jord- og grundvandsforureningen. På denne baggrund er der igangsat udvikling af en metode til måling af bidrag fra jord- og grundvandsforurening til indeklima.
Metodeafprøvninger har vist, at der er et stort behov for at få udviklet en standardmetode til analyse af PAH’er i jord samt egnede referencematerialer. Derudover er der, i arbejdet med fastsættelse af jordkvalitetskriterier for PAH’er, behov for at få fastlagt en egnet analysemetode, således at jordkvalitetskriterierne for PAH’er bliver relateret til en given analysemetode. Projektet har til formål at udvikle en sådan metode. 11.4 Teknologiprogram for 1999Som bilag B er vedlagt "Program for teknologiudvikling, jord- og grundvandsforurening. Indsatsområder og projektforslag for 1999". Teknologiprogrammet for 1999 skal hovedsageligt fortsat sikre afprøvning og dokumentation af metoder til rensning af forureninger, der truer grundvandet - primært forureninger med klorerede opløsningsmidler og olie/benzin. Desuden vil der også i et mindre omfang blive afprøvet metoder til rensning af metalforurenet jord og for tjæreforurenet jord. På finansloven for 1999 er der ialt afsat 16 mio. kr. til programmet og der forventes at blive afsat 15 mio kr. på finansloven for 2000. Antallet af projekter, som kan igangsættes, afhænger af omfanget af de enkelte projekter og af udgifterne til projekterne. Ved afprøvning af teknologierne foretrækkes lokaliteter, som er registreret efter Affaldsdepotloven, men lokaliteter med nyere forureninger kan også indgå i programmet.
|
|||||||||||||||||||||||||||||||||