| Indhold |

Orientering fra Miljøstyrelsen, 16/2000

Punktkilder 1999

Det nationale program for overvågning af
vandmiljøet; Fagdatacenterrapport

Indholdsfortegnelse

Forord

Denne rapport er udarbejdet af Miljøstyrelsen, som er fagdatacenter for hydrologiske punktkilder. Rapporten er udarbejdet i samarbejde med Skov- og Naturstyrelsen, med udgangspunkt i data indsamlet fra Amterne.

Rapporten er et led i NOVA 2003, og danner sammen med de øvrige fagdatacenterrapporter for jord, atmosfæren, ferskvand, landovervågning, marine områder samt grundvandet, grundlaget for en samlede vurdering af vandmiljøets tilstand og belastning.

Grundlaget for fagdatacenterrapporten om punktkilder er amternes årlige indberetning af resultaterne af overvågningen med de enkelte punktkilder, samt amternes punktkilderapporter.

1. Indledning

NOVA 2003 er et samarbejde mellem Miljøstyrelsen, Danmarks Miljøundersøgelser, Skov- og Naturstyrelsen, Danmarks Geologiske Undersøgelser, amterne og Københavns/Frederiksberg kommuner.

Overvågningsprogrammet har permanent karakter, men revideres jævnligt.

Det Nationale Program for Overvågning af VAndmiljøet 1998 - 2003 (NOVA 2003) er trådt i kraft den 1. januar 1998.

Det overordnede formål med overvågningsprogrammet for punktkilder er:

	gennem prøvetagning på udledninger fra renseanlæg, regnbetingede udløb og særskilte industrielle udledninger, at gøre det muligt at følge effekterne af reduktionsprogrammerne for kvælstof, fosfor, organisk stof, tungmetaller og miljøfremmede stoffer,
	at udarbejde en opgørelse af udledningen af husspildevand uden for kloakopland,
	at opgøre belastning med organisk stof, næringsstoffer, relevante tungmetaller og miljøfremmede stoffer fra ferskvandsdambrug og fra saltvandsbaseret fiskeopdræt,
	at beregne belastningsbidraget til ferskvand og havet fra punktkilder,
	at danne grundlag for opgørelse af afstrømningsbidraget fra diffuse kilder.

I belastningsopgørelserne for punktkilder indgår data for renseanlæg, industriudledninger, regnbetingede udledninger, spredt bebyggelse, ferskvandsdambrug samt saltvandsbaseret fiskeopdræt. Datagrundlaget for opgørelse af belastningen for de enkelte punktkilder er ikke det samme. På de største kilder ligger der en række måledata til grund for opgørelserne, mens der på de mindre kilder anvendes teoretiske beregninger.

1.1 Baggrund for opgørelserne

Belastningsopgørelsen for renseanlæggene omhandler samtlige renseanlæg større end 30 PE. For majoriteten af renseanlæggene er udledningen beregnet på basis af udløbsprøver. For anlæg større end 1.000 PE udtages prøverne vandføringsvægtet mindst 12 gange årligt, mens der for mindre anlæg accepteres færre prøver. Til at udforme opgørelserne for miljøfremmede stoffer og tungmetaller er der udvalgt 37 renseanlæg, hvor der analyseres for en række tungmetaller og miljøfremmede stoffer i såvel tilløbs- , udløbs- og slamprøver. På disse anlæg gennemføres 4 prøveudtagningskampagner af hver én uges varighed for spildevandsprøver, mens der for slam udtages stikprøver.

Belastningsopgørelsen for særskilte industriudledninger omhandler samtlige industrielle udledninger større end 30 PE. For de enkelte industrier er udledningen beregnet på basis af udløbsprøver. Industrier er inddelt i klasser efter udledningens størrelse, og for de forskellige klasser er der fastsat et mindste antal afløbsprøver pr. år. Fra de største udledere skal der foreligge mindst 12 prøver pr. år, og ved mindre udledninger accepteres færre prøver.

Måleprogrammet for tungmetaller og miljøfremmede stoffer omfatter 17 udvalgte virksomheder. Der analyseres for stoffer, der er relevante i forhold til nuværende og tidligere produktion på virksomhederne. Den første målerunde for miljøfremmede stoffer og tungmetaller finder sted i år 2000. Anden målerunde er fordelt på årene 2001-2003. Opgørelsen af miljøfremmede stoffer og tungmetaller for dette år er baseret på virksomhedernes egenkontroldata samt amternes tilsynsdata.

Belastningsopgørelsen for de regnbetingede udløb omhandler samtlige overløbsbygværker og samtlige udledninger af separat overfladevand. Udledningen fra det enkelte udløb er baseret på en teoretisk beregning, som oftest med et datagrundlag der svarer til, hvad der findes i de kommunale spildevandsplaner.

Derudover er der et intensivt måleprogram hvor der på enkelte udvalgte udløb gennemføres sammenhængende målinger af nedbør og udledning. Dette måleprogram skal bruges til at forbedre beregningsforudsætningerne i det generelle program.

Fra og med 1999 er der gennemført et mindre, intensivt måleprogram i to amter. Der måles i separate udløb fra befæstede arealer og for overløb fra fælleskloakerede områder for tungmetaller og miljøfremmede stoffer.

Belastningsopgørelsen fra den spredte bebyggelse omhandler samtlige spildevandudledninger uden for kloakopland, samt fra så små udledninger, at de er mindre end 30 PE. Belastningsopgørelsen er en teoretisk beregning, der først og fremmest er baseret på optælling af ejendomme. Så vidt muligt anvendes tillige en konkret viden om de faktiske spildevandsaflednings forhold for den enkelte ejendom.

Til opgørelserne af miljøfremmede stoffer og tungmetaller for den spredte bebyggelse vil udledningen beregnes ved anvendelse af erfaringstal. Dette års opgørelserne et baseret på erfaringstal fra tidligere års opgørelser.

Belastningsopgørelsen fra dambrug baseres på amternes oplysninger. Belastningsopgørelsen er en teoretisk beregning baseret på viden om produktion, foderforbrug og renseforanstaltninger på det enkelte dambrug.

Belastningsopgørelsen for saltvandsbaserede fiskeopdræt (havbrug og saltvandsdambrug) baseres på havbrugernes oplysninger om produktion og foderforbrug.

For ferskvandsdambrug og saltvandsbaseret fiskeopdræt skal der i relation til tungmetaller og miljøfremmede stoffer fortrinsvis indberettes om brug af sygdomsbekæmpelsesmidler og hjælpestoffer.

1.2 Ansvarsfordeling

Denne rapport er udarbejdet af medarbejdere fra såvel Miljøstyrelsen (MST) som Skov- og Naturstyrelsen (SNS). Ansvarshavende for de enkelte afsnit er:

	Forord, indledning, oversigt over belastninger og sammenfatning, Karin Laursen (MST)
	Ferskvandsdambrug, rapportering Jan Steinbring Jensen (SNS), dataindlægning Steen Pedersen (Miljøstyrelsen)
	Saltvandsbaseret fiske opdræt, Torben Wallach (MST)
	Regnbetingede udløb, Vibeke Plesner (MST)
	Spredt bebyggelse, rapportering Jesper H. Andersen, dataindlægning Maja Dam og Janusz Bieleski og (MST)
	Industrier, Steen Pedersen (MST)
	Renseanlæg, Karin Laursen og Vibeke Plesner (MST)

2. Renseanlæg

Overvågningsprogrammet for renseanlæg omfatter samtlige renseanlæg i Danmark større end 30 PE. Resultaterne af de sidste 10 års overvågning viser, at der er en fortsat udvikling mod bedre rensning og mindre udledning.

Overvågningsprogrammet for renseanlæg omfatter data for renseniveau, kapacitet og belastning samt, på så godt som muligt et grundlag, belastningens fordeling mellem husholdning og industri.

For de udledte mængder indberettes mængder af vand, organisk stof (O), kvælstof (N)og fosfor(P), samt en skøn for hvor stor en del af det indkomne vand der repræsentere indsivning. Samtidig indberettes tilgængelige NPO-data for tilledning til renseanlægget. For de parametre der er udlederkrav til, indberettes krav, afløbskoncentration, kravoverholdelse samt antallet af prøver, der ligger til grund for vurdering af kravoverholdelsen.

Målinger af miljøfremmede stoffer og tungmetaller foregår på de 36 udvalgte renseanlæg, hvor der måles to gange for hvert anlæg i perioden 1998 til 2003. I 1999 er der indberettet data om miljøfremmede stoffer og tungmetaller på i alt 19 anlæg.

2.1 Resultater

Udledningen i 1999 er opgjort til 3508 ton organisk stof målt som BI₅, 5134 ton kvælstof og 581 ton fosfor. Reduktionen fra før Vandmiljøplanens vedtagelse, dvs. midten af firserne og frem til 1999, er for de tre parametre nu oppe på henholdsvis (O,N,P) 94%, 74% og 90%.

2.1.1 Antal, størrelsesfordeling og renseniveau

Det samlede antal renseanlæg større end 30 PE fordelt mellem kommunale og private anlæg, samt udviklingen i de seneste 11 år, fremgår af tabel 2.1. Af de indberettede 1147 kommunale renseanlæg i 1999, er der medtaget indberettet data for 9 vandværker, havledninger mv.

Tabel 2.1

Antallet af kommunale og private renseanlæg i de sidste 11 år.

Som det fremgår, er antallet af renseanlæg konstant faldende. Udviklingen går fortsat i retning af en koncentrering af rensningen på større og færre anlæg. Trods denne udvikling foregår spildevandsrensningen dog stadig på mange små og få store renseanlæg. Dette kan ses af tabel 2.2, hvor størrelsesfordelingen for samtlige anlæg er vist.

Som det fremgår af tabellen, er det de få store renseanlæg, der behandler den altovervejende andel af spildevandsmængden.

Tabel 2.2

Renseanlæggenes størrelsesfordeling i 1999

For hvert renseanlæg er oplysninger om renseniveau beskrevet ved en rensemetode. Der benyttes 28 forskellige koder til at beskrive rensemetoderne, og disse kan, for at kunne lave overskuelige oversigter, slås sammen i grupper.

For hvert renseniveau er der i bilag 1.1 vist antallet af renseanlæg med det pågældende niveau og den tilhørende vandmængde i % af total. Af bilaget fremgår, at der i 1999 var 274 renseanlæg af typen MBNDK, svarende til et højt renseniveau. Det vil sige renseanlæg dimensioneret til at fjerne organisk stof, kvælstof og fosfor. Disse 274 renseanlæg behandlede 85% af den samlede spildevandsmængde.

I 1989 var der kun 59 sådanne anlæg, og de behandlede ca. 10% af den samlede spildevandsmængde.

2 anlæg, svarende til under 1% af den samlede spildevandsmængde, havde i 1999 ingen form for rensningsforanstaltninger.

De tilsvarende oversigter for de private renseanlæg viser, at der er 262 private renseanlæg. Der er hovedsageligt tale om små mekaniske eller biologiske renseanlæg, og den samlede spildevandsmængde disse anlæg behandler udgør på landsplan under 2% af den samlede spildevandsmængde.

I bilag 1.1 er der ikke medtaget data for nedsivnings anlæg. Der er i dag registreret 162 anlæg, hvor spildevandet nedsives. Heraf er de 30 anlæg kommunale, mens de øvrige er private anlæg. Det samlede antal PE, som disse anlæg belastes med, udgør ca. 32.620 PE. I forhold til 1999 er antallet af nedsivningsanlæg steget med 25 anlæg, anlæggene behandler dog fortsat under 1% af det samlede spildevand.

I bilag 1.2.a og bilag 1.2.c er vist henholdsvis antallet af renseanlæg og vandmængden i % fordelt på nuværende renseniveauer i de enkelte amter. Tilsvarende oversigter er i bilag 1.2.b og bilag 1.2.d vist for de private renseanlæg alene.

2.1.2 Kapacitet og belastning til renseanlæggene

For samtlige renseanlæg er der oplyst et tal for kapaciteten og et tal for belastningen udtrykt i PE. Kapaciteten er renseanlæggets kapacitet til at fjerne organisk stof, hvor 1 PE = 60g BI₅/døgn. For 1999 er der tillige indsamlet data for anlæggenes industribelastning, skøn for mængden af indsivnings- eller udsivningsvand samt mængderne af NPO i tilløbet.

Belastningen er for hovedparten af de større renseanlæg fundet udfra sammenhørende tilløbsmålinger af BI₅ og vandmængdemålinger. PE-tallet giver dermed indirekte belastningen på renseanlæggene med organisk stof.

I de tilfælde, hvor der ikke er oplyst en kapacitet er det antaget, at denne svarer til belastningen.

Med denne forudsætning er den samlede belastning og den samlede kapacitet i hver amt vist i bilag 1.3. Det fremgår, at den samlede belastning i 1999 udgør 8,1 mill. PE, og at den samlede kapacitet udgør 12 mill. PE. At anlæggene har større kapacitet end belastningen skyldes, at der også skal renses effektivt under spidsbelastninger.

I perioden 1989 til 1999 har belastningen varieret i intervallet 8,1 til 9,4 mill. PE. Udsvingene i belastningens størrelse må tilskrives den usikkerhed, der er forbundet med opgørelsesmetoden, der i vid udstrækning er baseret på et relativt få målinger på det enkelte anlæg. Udsvingene i kapacitetens størrelse kan hænge sammen med, at der på et tidspunkt var usikkerhed om, hvorvidt det var tal for den fysiske kapacitet eller om det var tal for den godkendte kapacitet, der skulle indberettes.

2.1.3 Industribelastningen til renseanlæggene

I 1999 er der indberettet data om industribelastningen i tilløbet til renseanlæggene. Amterne har indberettet disse oplysninger på baggrund af oplysninger om vand- eller stofmængder fra industrier i oplandet til det enkelte anlæg. I langt de fleste tilfælde er der tale om skøn, idet baggrunden for beregning af disse data ofte ikke er fyldestgørende. Der er i alt indberettet data om industribelastning for 657 anlæg, hvilket svare til at der er indberettet data om industribelastningen for ca. 86% af den samlede belastning.

Figuren 2.1 viser belastningen i tilløbet til anlæggene i forhold industribelastningen udtrykt i procent.

Figur 2.1

Industribelastningen i forhold til den samlede belastning

Industribelastningen beregnet på landsplan udgør i gennemsnit 41% af den samlede belastningen. Dette stemmer overens med de tal som Miljøstyrelsen tidligere har indsamlet. Af figur 2.1 fremgår det, at det især er de større renseanlæg der er belastet med industrispildevand.

2.1.4 Vandmængder til renseanlæggene

For 731 renseanlæg er der oplysninger om den målte vandmængde i m³/døgn. I bilag 1.4 er gennemsnittet beregnet af de oplyste vandmængder i liter/PE døgn. Det fremgår, at 80% af vandmængden er baseret på oplysninger om den målte vandmængde. Den gennemsnitlige vandmængde pr. PE pr. døgn er for de enkelte anlæg 637 l/PE døgn.

Det vægtede gennemsnit er derimod på 278 l/PE døgn, hvilket viser, at vandmængden pr. PE er mindre på de store renseanlæg. Vægtningen er her foretaget efter renseanlæggets belastning i PE. Ved alle øvrige beregninger af vægtede krav eller målinger er vægtningen foretaget efter vandmængde.

I 1998 var det vægtede gennemsnit 243 l/PE døgn, dermed er vandmængden til renseanlæggene steget siden 1999. Variationen i vandmængde pr. PE skyldes først og fremmest regnvand og indsivning/udsivning, samtidig kan tilslutning af industrispildevand, der er meget tyndt eller meget tykt, også være af betydning.

Som PE-tal er der anvendt belastningen. I bilag 1.4 indgår således kun renseanlæg, hvor der både foreligger oplysning om målt døgnvandmængde og belastning i PE.

På de anlæg, hvor der ikke er oplyst en målt eller beregnet årsvandmængde eller en målt døgnvandmængde, er det forudsat, at vandmængden udgør 300 liter/PE døgn.

Med denne forudsætning fås en total vandmængde på 2,3 mill. m³/døgn svarende til 825 mill. m³/år. Vandmængden indeholder udover husholdnings- og industrispildevand også regnvand og indsivningsvand.

Der er udsving i den samlede udledning fra år til år. I figur 2.2 er vist udledningen i årene 1989 til 1999. I figuren er medtaget den samlede nedbør i de samme år.

Figur 2.2

Samlet spildevandsudledning og årsnedbør i 1989-99.

Det fremgår af figuren, at der er en meget tæt sammenhæng mellem mængden af nedbør og den samlende mængde spildevand i tilløbet til renseanlæggene. Samtidig fremgår det at såvel 1998 som 1999 har været nedbørsrige år.

På baggrund af opgørelserne i afsnittet om de regnbetingede udledninger kan det beregnes, at der i et normalår udledes ca. 94 mill. m³ regnvand gennem renseanlæggene, hvilket svarer til 0,3 mill. m³/døgn eller ca. 12% af de samlede udledninger.

Vandmængden er beregnet som den del af nedbøren, der når kloaknettet pr. arealenhed (4.059 m³/ha) minus den del, der udledes via overløbsbygværkerne pr. arealenhed (1.241 m³/ha) ganget med det totale fælleskloakerede befæstede areal (33.459 ha). Alle tallene er hentet fra tabellerne i bilag 3.

Selvom denne vandmængde kan variere betydeligt år for år som følge af nedbørens karakteristika, kan udsvingene i den samlede spildevandsmængde imidlertid ikke alene forklares med regnvand.

Der er sandsynligvis tale om udsving i indsivningen til kloaknettet indirekte forårsaget af nedbøren, idet det ikke anses for sandsynligt alene at relatere udsvingene til spildevandsproducenterne.

I 1999 er der indberettet oplysninger om indsivning eller udsivning for 755 anlæg. I forhold til den samlede spildevandsmængde til renseanlæggene, hvor der er indberettet et skøn for indsivning, kan den samlede indsivning beregnes til 29%.

Vandmængden for de anlæg der er indberettet data for indsivning/udsivning, svare til 81% af den samlede vandmængde. Af de 755 anlæg, er der kun fire anlæg hvor der er indberettet, at der samlet over året foregår en udsivning.

Indsivningen på langt de fleste anlæg ligger mellem 10% og 50% hvilket kan ses af tabel 2.3.

Tabel 2.3

Procentvise indsivning, i forhold til antal renseanlæg og vandmængde i procent 1999

2.1.5 Stofbelastning i tilløbet til renseanlæggene

I 1999 er tilgængelige data for stofbelastningen i tilløbet til anlæggene indberettet for lidt over halvdelen af renseanlæggene. I tabel 2.4 er vist det samlede gennemsnit, belastningen pr. PE og antallet af renseanlæg der indgår i beregningerne, for COD, total kvælstof og total fosfor.

Beregningerne er foretaget med udgangspunkt i summer for den enkelte parameter, og således er gennemsnittet flowvægtet, mens PE belastningen er vægtet udfra data om belastningen.

Tabel 2.4

Data for COD, total kvælstof og total fosfor i tilløbet til renseanlæggene

Belastningstallene vist i tabel 2.4 lidt lavere end på de værdier som blev beregnet i forbindelse med punktkilderapporten i 1994. (Punktkilder 1993).

Der er stor usikkerhed forbundet med opgørelsen vist i tabel 2.4, idet der for det enkelte anlæg kun er få målinger i tilløbet til anlægget. Det er derfor ikke umiddelbart muligt, at konkludere om der reelt er sket en udvikling i PE belastningen, som følge af f.eks. ændret produktanvendelse, indførelse af renere teknologi eller rensning ved kilden eller lignende.

2.1.6 Antal prøver og analyser

Der er i 1999 udtaget 12.198 afløbsprøver på 1.062 kommunale renseanlæg, dvs. i gennemsnit 11,5 afløbsprøver pr. anlæg. Da der i 1999 var 1.147 kommunale renseanlæg betyder det, at der for 85 kommunale renseanlæg ikke foreligger afløbsprøver.

Antallet af afløbsprøver pr. anlæg er ikke jævnt fordelt. Der udtages flest prøver på de store anlæg og de anlæg, hvor udledningen har størst betydning for recipienten. Som det fremgår af tabel 2.5, er det mest udbredte, at udtage 12 afløbsprøver pr. år. Det fremgår endvidere, at der kun på en mindre del af den samlede spildevandsudledning tages mindre end 12 prøver pr. år.

Tabel 2.5

Antal afløbsprøver udtaget i 1999.

Ikke alle prøver analyseres for samtlige parametre. Tabel 2.6 viser hvor mange analyser, der foreligger af de enkelte parametre. Endvidere er der angivet det antal af renseanlæg som analyserne er fordelt på.

Tabel 2.6

Antal analyser af de forskellige parametre i 1999 på kommunale renseanlæg

2.1.7 Afløbskrav og afløbskvalitet

Afhængig af renseanlæggets størrelse og udledningens betydning fastsættes der krav til forskellige parametre, og afløbskvaliteten måles.

I bilag 1.5 og bilag 1.6 er der vist en række tabeller med resultaterne for 1999 for stofferne organisk stof som COD og BI₅, kvælstof, fosfor, ammonium-ammoniak, suspenderet stof og bundfældeligt stof. Tabellerne viser gennemsnitlige kravværdier, gennemsnitlige afløbsresultater samt minimum- og maksimumværdier fordelt på de enkelte renseniveauer.

Organisk stof måles som henholdsvis COD og BI₅. BI₅ kan endvidere måles som umodificeret eller som modificeret. Ved måling af BI₅ modificeret, analyseres ikke for den del af iltforbruget som skyldes nitrifikation.

Af bilag 1.5 fremgår det, at 211 renseanlæg har kontrollerede COD-krav, hvilket er en stigning på ca. 140 anlæg i forhold til 1998. Stigningen i antallet af anlæg med COD-krav skyldes, først og fremmest at større renseanlæg fra 1999 skulle overholde et nationalt mindstekrav til COD, som følge af EF-direktivet om byspildevand. Kravet til er COD 75 mg/l.

Af bilag 1.6 fremgår det, at COD er en parameter der meget ofte måles. Der foreligger således COD-målinger på 931 anlæg i 1999. Af bilag 1.6 fremgår det, at den gennemsnitlige afløbskvalitet for COD for biologiske renseanlæg og biologiske renseanlæg med kvælstof- og/eller fosforfjernelse, er bedre end 75 mg/l. Således ligger gennemsnittet for de enkelte anlægstyper typisk i intervallet 30-50 mg/l.

BI₅-krav fastsættes som nævnt enten som umodificeret eller modificeret. Af bilag 1.5 fremgår det, at anvendelse af modificeret BI₅ er mest udbredt. Der er således 854 renseanlæg, som behandler 95% af vandmængden, der har kontrollerede modificerede BI₅-krav, mod 53 renseanlæg, som behandler 6% af vandmængden, der har kontrollerede umodificerede BI₅-krav. Nogle renseanlæg har både et kontrolleret modificeret BI₅-krav og et kontrolleret umodificeret BI₅-krav. Disse anlæg vil altså bliver talt med to gange, hvis man blot lægger de to tabeller sammen. Hvis der tages højde for dette forhold, og altså at anlæg kun indgår med en parameter, så er det 854 anlæg, som behandler 99% af vandmængden, der har et modificeret eller et umodificeret BI₅-krav. I 1999 var der 40 anlæg, hvor der kun er krav til BI₅ umodificeret.

I fagdatacenterrapporten "Punktkilder 1993" (Miljøstyrelsen 1994), blev det opgjort, at modificeret BI₅ udgør ca. 70% af umodificeret BI₅.

Den samlede BI₅-udledning fra alle renseanlæggene er opgjort til ca. 3.508 ton, hvilket er en sum af modificerede og umodificerede BI₅-værdier. Udledningen opgjort som modificeret udgør ca. 3.437 ton BI₅, mens den umodificerede udgør ca. 70 ton BI₅.

Hvis man antager, at modificeret BI₅ udgør 70% af umodificeret BI₅ som gennemsnit, bliver den samlede udledning opgjort som modificeret 3.490 ton BI₅, mens den bliver 4.540 ton opgjort som umodificeret.

Det har altså betydning, hvorvidt opgørelsen er i modificerede eller umodificerede BI₅-værdier. De senere års store reduktion i udledningen af BI₅, kan i en mindre udstrækning forklares ved, at man flere steder er gået fra at anvende umodificeret til at anvende modificeret BI₅.

Af bilag 1.5 fremgår det, at der er 333 renseanlæg med kontrollerede fosforkrav. Disse repræsenterer 95% af den samlede vandmængde, og denne vandmængde blev udledt med en gennemsnitlig koncentration på 0,6 mg/l fosfor. Af bilag 1.6 fremgår det, at der foreligger fosformålinger på 971 renseanlæg, og middelværdier og spredninger fordelt på de forskellige renseniveauer er vist.

For kvælstof er der i bilag 1.5 lavet tabeller for såvel helårskrav som sommerkrav. Det fremgår, at der på 271 renseanlæg, som repræsenterer 90% af den samlede vandmængde, er helårskvælstofkrav. Det fremgår dog også, at kvælstofkrav i en vis udstrækning er anvendt på anlæg, hvor der ikke er forudsat en egentlig kvælstofrensning, f.eks. mekanisk-biologiske renseanlæg.

Endvidere er der 23 renseanlæg, hvor der er et kvælstofkrav, der er gældende i sommerperioden. På nogle af de 23 renseanlæg er der både et helårskrav og et sommerkrav.

For ammonium/ammoniak er der tabeller for såvel helårskrav, sommerkrav og vinterkrav. For renseanlæg, hvor der er fastsat sommerkrav, er der som regel ingen helårskrav og omvendt. Derimod er der for de fleste anlæg med sommerkrav også fastsat vinterkrav.

Suspenderet stof er den parameter som er gældende for de fleste anlæg, i alt 836 anlæg, repræsenterende 80% af den samlede vandmængde.

For så vidt angår bundfældelige stoffer (BS), er flere amter ophørt med at anvende denne parameter som bindende kravværdi.

Udover de allerede nævnte krav stilles der ofte krav til iltindholdet. Kravet fastsættes enten som en iltkoncentration eller en procentvis mætning. Iltkrav fastsættes som regel som krav, der aldrig må overskrides. Oplysninger om gennemsnit er derfor uinteressant.

Endelig er der til mange renseanlæg krav om pH og temperatur. Enkelt oplysninger om disse krav og målinger indhentes imidlertid ikke i forbindelse med overvågningsprogrammet. Der er dog i 1999 indsamlet data for hvorvidt alle bindende krav til det enkelte anlæg er overholdt.

For alle renseanlæg skal der indberettes, hvorvidt alle krav til anlægget er overholdt. Således indberetter amterne både om krav til visse enkelt parametre er overholdt, og om samtlige krav er overholdt. Indberetninger af om alle krav er overholdt, dækker således også de krav til f.eks. pH og temperatur hvor der ikke indberettes data for den enkelte parameter. Det er ikke alle renseanlæg hvor der er indberettet data for, hvorvidt alle bindende krav er overholdt. I 1999 er der således kun indberette disse data for 922 renseanlæg. Af disse 922 renseanlæg, har 806 overholdt alle krav, mens 116 ikke har overholdt én eller flere parametre.

2.1.8 Renseanlæg omfattet af Vandmiljøplanen

277 renseanlæg var i 1999 omfattet af Vandmiljøplanens krav om rensning for fosfor eller rensning for fosfor, kvælstof og organisk stof.

Antallet af renseanlæg, der er omfattet af Vandmiljøplanen svinger lidt fra år til år. Spildevandsmængden, der behandles på de 277 renseanlæg, udgør ca. 90% af den samlede spildevandsmængde, der tilledes samtlige renseanlæg. Afløbskvaliteten fra disse 277 renseanlæg er derfor altafgørende for den samlede udledning.

I bilag 1.7a er der for hvert af de 277 renseanlæg anført data for tilledningen til anlæggene. I bilag 1.7b viser data for udledning, renseniveau, kapacitet, belastningen og spildevandsudledning samt for de fire parametre COD, BI₅, kvælstof og fosfor kravværdier og gennemsnit af målinger. For BI₅-værdier er der angivet såvel modificerede som umodificerede værdier. Endvidere er der for kvælstof også angivet eventuelle sommerværdier.

Det skal understreges, at det forhold, hvorvidt et renseanlæg er medtaget i tabellen, ikke i sig selv er afgørende for, hvorvidt det pågældende renseanlæg i juridisk forstand er omfattet af Vandmiljøplanens bestemmelser.

Af de 277 renseanlæg var der i 1999 246 renseanlæg med BI₅-krav på 15 mg/l eller derunder. 23 anlæg havde krav til umodificeret BI₅ mens resten af anlæggene havde krav til modificeret BI₅ . To anlæg overholdt ikke den stillede kravværdi. Kravværdier og gennemsnitlige afløbsresultater for BI₅ for disse anlæg er vist i figur 2.3. Det kan bl.a. aflæses af figuren, at ca. 220 renseanlæg havde en gennemsnitlig afløbskvalitet for BI₅ på 5 mg/l eller derunder.

Figur 2.3

Kravværdier og gennemsnitlige afløbsmålinger for BI₅ for 246 renseanlæg omfattet af Vandmiljøplanen.

272 renseanlæg havde i 1999 fosforkrav mindre end eller lig 1,5 mg/l, af disse var der tre anlæg overholdt ikke kravværdien. Kravværdier og gennemsnitlige afløbsmålinger for disse anlæg er vist i figur 2.4.

Figur 2.4

Kravværdier og gennemsnitlige afløbsmålinger for fosfor for 272 anlæg omfattet af Vandmiljøplanen.

Det kan bl.a. læses af figuren, at omkring halvdelen af anlæggene har et lavere end Vandmiljøplanens krav på 1,5 mg/l.

For kvælstof var der i 1999 271 renseanlæg, der havde et kvælstofkrav på 8 mg/l eller derunder. Langt de fleste anlæg havde en kravværdi til kvælstof på 8 mg/l, idet kun 20 anlæg havde en lavere kravværdi. Af de 271 anlæg var der 6 anlæg der ikke overholdt den stillede kravværdi.

2.1.9 Samlet udledning fra renseanlæg

Udledningen i 1999 er opgjort til 3.508 ton organisk stof målt som BI₅, 5.134 ton kvælstof, 581 ton fosfor og 825 mio. m³ spildevand. Udledningen i 1999 er på samme niveau som i 1998.

I figur 2.5 er vist udledningen af NPO fra før Vandmiljøplanen, dvs. midten af firserne, i årene 1989 til 1999 og endelig er prognosen for udledningen efter Vandmiljøplanen vist.

Udledningen før Vandmiljøplanen er nærmere betegnet 1984. Der er imidlertid ikke anvendt NPO-redegørelsens tal, idet det allerede med resultaterne af overvågningsprogrammets første år, 1989 kunne konstateres, at opgørelserne i NPO-redegørelsen var overestimerede. I Miljøstyrelsens redegørelse nr. 1 fra 1990 : "Vandmiljø -90" er tallene derfor justeret, og det er disse justerede tal, der er anvendt her(Miljøstyrelsen 1990a).

Figur 2.5

Udviklingen i udledningen fra renseanlæg frem til 1999.

Reduktionen fra før Vandmiljøplanens vedtagelse, dvs. midten af firserne, og frem til 1999, er for de tre parametre på henholdsvis (O,N,P) 94%, 74% og 90%.

2.1.10 Renseeffektivitet

I 1999 er der indberettet data om tilledningen af organisk stof, kvælstof og fosfor. For hvert anlæg er disse data sammenholdt med data for udledning, således er der beregnet en renseeffektivitet for hvert anlæg. Der er fundet meget stor variation i den beregnede renseeffektivitet for de enkelte anlæg. Denne variation kan i nogen grad kan forklares med, at der er benyttet erfaringstal for tilledningen, som derefter er sammenholdt med de faktiske målte udledninger for anlæggene.

Figur 2.6 viser den beregnede renseeffektivitet for organisk stof, kvælstof og fosfor fordelt på anlægstyper. Renseeffektiviteten for organisk stof er beregnet på baggrund af data for COD, idet denne parameter er indberettet flere data end for BI₅. Renseeffektiviteten beregnet på baggrund af organisk stof målt som BI₅ (mod), er typisk større end renseeffektiviteten beregnet med data for COD.

Figur 2.6

Renseeffektivitet fordelt på anlægstyper for organisk stof, total kvælstof og total fosfor.

Det fremgår af figur 2.6 at renseeffektiviteten for anlæg af typen MBNDK, ligger omkring 90% for alle de tre viste parametre. Da 84% af den samlede spildevandsmængde renses i denne type anlæg, betyder det at størsteparten af spildevandet i Danmark renses meget effektivt.

For de øvrige anlægstyper er renseeffektiviteten som forventet, fjernelse af kvælstof er dog relativt høj på de mekanisk kemiske, mekanisk biologisk og mekaniks biologisk kemiske anlæg.

2.1.11 Miljøfremmede stoffer og tungmetaller

Måleprogrammet for miljøfremmede stoffer og tungmetaller er sammensat således, at der i 2000 vil være målt på samtlige renseanlæg der er udvalgt i programmet. Med rapporteringen af dette års data er der således målt miljøfremmede stoffer og tungmetaller på 2/3 af de udvalgte renseanlæg. Med næste års rapportering vil der være målt på alle 37 udvalgte anlæg. På basis af dette større datagrundlag vil der blive udarbejdet mere detaljerede undersøgelser af de målte data for miljøfremmede stoffer og tungmetaller med punktkilderapporten for 2000. Rapporteringen i år indeholder beregninger for de væsentligste målte parametre; tungmetallerne, sumparametre og PCB'er. Der er flere amter der i 1999 har målt og rapporteret data for f.eks. aromatiske og polyaromatiske kulbrinter, disse data vil således blive rapporteret med næste års punktkilderapport.

I 1999 er der målt for en række miljøfremmede stoffer og tungmetaller på 19 af de udvalgte renseanlæg. Spildevandet fra disse anlæg repræsenterede ca. 25% af den samlede spildevandsmængde. Den samlede kapacitet for disse anlæg var 2.820.000 PE, hvilket også svare til 25% af den samlede kapacitet på danske renseanlæg i 1999. Industribelastningen i tilløbet til de 19 anlæg hvor der målt miljøfremmede stoffer og tungmetaller var gennemsnitligt omkring 40%, hvilket ligger på det samme niveau som den samlede industribelastning på alle anlæg i 1999.

I alt 17 anlæg ud af de 19 anlæg, hvor der er målt miljøfremmede stoffer og tungmetaller, er dimensioneret til kvælstof- og fosforfjernelse, og renser generelt spildevandet bedre end de stillede krav. To ud af de 19 anlæg er mindre anlæg med hhv. mekanisk og mekanisk biologisk rensning. Miljøstyrelsen finder disse anlæg tilnærmelsesvis repræsentative for håndteringen og sammensætningen af spildevand i Danmark.

Tabel 2.7 viser middelværdier og spredning for indholdet af tungmetaller i ind- og udløb for de renseanlæg, hvor der er målt i 1999. Middelværdierne er beregnet for hvert enkelt af de hvor der er målt miljøfremmede stoffer og tungmetaller. På hvert anlæg er der målt i en ugeblandprøve fire gange i tilløbet og afløbet, samtidig er den samlede vandmængde i prøveperioden registreret. Middelværdien for hvert anlæg vægtet flowproportionalt. Den samlede middelværdi, er derefter beregnet ved at addere alle middelværdier for de enkelte anlæg og derefter divideret med det samlede antal anlæg (dvs. 19 anlæg). Middelværdierne angivet i tabel 2.7 er således ikke vægtet efter anlæggenes størrelse.

Tabel 2.7

Middelværdier og spredning for miljøfremmede stoffer og tungmetaller i ind- og udløb, 1999

Det ses af tabel 2.7, at spredning, for langt de fleste stoffer, er stor i forhold til middelværdien. Dette udtrykker, at der kan være en forskel i spildevandssammensætningen fra anlæg til anlæg afhængigt af, hvilke industrier mv. der er tilsluttet det enkelte anlæg.

I forhold til 1998, hvor der blev målt for miljøfremmede stoffer og tungmetaller på fire anlæg, er de fundne middelværdier i 1999 generelt på samme niveau eller lavere. Dette er mere et udtryk for en karakteristik af de anlæg hvor der er målt, end at der er tale om generelle stigninger eller fald i niveauet for spildevandets indhold af disse stoffer.

I forhold til de undersøgelser, Miljøstyrelsen gennemførte i 1994 og 1996, ligger de målte værdier for 1999 inden for den samme størrelsesorden.

Sammenlignes koncentrationerne af det målte spildevands indhold af tungmetaller med de kvalitetskrav, der skal være opfyldt for vandmiljøet, ligger udløbskoncentrationerne generelt på et lavere niveau end de fastsatte kvalitetskrav, jf. Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr. 921 af 8. oktober 1996. De målte koncentrationer i det udledte spildevand er således ikke kritiske i forhold til de fastlagte krav til vandmiljøet.

Tabel 2.8 viser værdier for udledte mængder af tungmetaller for alle renseanlæg. Værdierne er fremkommet ved at overføre resultaterne fra de 19 renseanlæg, som der i 1999 er målt på, til samtlige renseanlæg. Disse data er derefter sammenholdt med data fra målerunden i 1998 samt med data fra "Vandmiljø-94", og på denne baggrund er de samlede udledte mængder estimeret. De udledte mængder repræsenterer således data fra 1994-undersøgelsen samt fra målerunderne i 1998 og 1999.(Miljøstyrelsen 1994b).

De beregnede udledninger af tungmetaller er forbundet med meget stor usikkerhed, men giver efter Miljøstyrelsens holdning et indtryk af udledningernes størrelsesorden.

Tabel 2.8

Udledte mængder af tungmetaller

Konkret er den samlede udledning beregnet ved at tage gennemsnittet for de målte udløbskoncentrationer og multiplicere med den samlede spildevandsmængde for alle renseanlæg i 1999.

En anden metode at estimere den samlede udledning kunne være at tage udgangspunkt i mængden af tungmetal udledt pr. PE for de fire renseanlæg, og derefter multiplicere med det samlede antal PE tilsluttet alle renseanlæg. En sådan beregning viser, at de udledte mængder i 1999 ville ligge 10-40% lavere end beregningerne gennemført på basis af vandmængde. Det vurderes derfor, at tallene vist i tabel 2.8 er overestimeret i forhold til den reelle udledning af tungmetaller.

Sammenlignes data for udledningen i 1994 med 1999 er udledningen af de fleste tungmetaller i samme størrelsesorden. For arsen, cadmium, kviksølv, chrom og nikkel er de beregnede udledninger lavere end i 1994, mens udledningerne af zink, bly og kobber er højere end i 1994. Datagrundlaget er dog ikke tilstrækkeligt til, at konkludere hvorvidt der er tale om generelle stigninger eller fald i niveauet for de udledte mængder af disse stoffer.

I 1999 er der målt PCB på 16 af de udvalgte renseanlæg, hvor der i de fleste tilfælde er gennemført analyser for følgende congener: # 28 # 31, # 52, # 101, # 105, # 118, # 138, # 153, # 156 og # 180. Der er i alt analyseret over 500 gange for en af de ovenstående congenere, og kun i 5 tilfælde er der fundet værdier over detektionsgrænsen. De 5 tilfælde hvor der er fundet værdier over detektionsgrænsen er alle analyser foretaget i tilløbet. Detektionsgrænser er i langt overvejende grad angivet til 0,01 m g/l, dog er der i enkelte tilfælde rapporteret detektionsgrænser både større og mindre end denne værdi.

I 1999 er der tillige målt for en række miljøfremmede stoffer og tungmetaller i spildevandsslammet fra de 19 udvalgte renseanlæg. Den mængde af slam, der er undersøgt i 1999, svarer til ca. 25% af den samlede mængde slam i Danmark. Omkring 50% af slammet fra de 19 anlæg udbringes på landbrugsjord. På landsplan udbringes ca. 60% af den samlede slammængde på landbrugsjord.

Tabel 2.9 viser middelværdier og spredning for indholdet af miljøfremmede stoffer og tungmetaller i slam fra de fire renseanlæg, hvor der er målt i 1998.

Tabel 2.9

Middelværdier og spredning for miljøfremmede stoffer og tungmetaller i slam, 1999

Miljøstyrelsen indsamler hvert år data for spildevandsslam fra samtlige danske renseanlæg. Data for 1997 er sammenfattet i Miljøprojekt nr. 473 fra 1999, Spildevandsslam fra kommunale og private renseanlæg i 1997. Sammenlignes tallene i tabel 3.9 med data fra denne rapport ligger de målte værdier for tungmetaller i samme størrelsesorden. Værdierne for cadmium og bly er dog lidt højere end de målte værdier i 1997.

I måleprogrammet for slam for 1999 indgik desuden analyser af dioxiner og furaner, polychlorerede biphenyler (PCB), PAH’ere, alkylphenol forbindelser NPE, blødgøreren DEHP samt LAS.

I måleprogrammet for slam måles for 17 forskellige dioxiner og furaner, som hver især indrapporteres selvstændigt. I 1999 er 'en eller flere af disse parametre rapporteret data for disse parametre for alle anlæg. Data for dette viser, at langt de fleste dioxiner og furaner ligger inden for et måleligt niveau, altså over detektionsgrænsen. I forhold til Miljøstyrelsens tidligere undersøgelse af dioxiner og furaner i slam, ligger de rapporterede værdier på samme niveau. (Miljøstyrelsen 1996)

I 1999 er der rapporteret data for PCB i slam for alle udvalgte anlæg renseanlæg. Resultaterne viser, at summen af PCB for langt de fleste anlæg ligger i området fra 20 og 50 m g/kg TS. Der måles for i alt 10 forskellige congener, som hver især indrapporteres selvstændigt. De congener, der optræder hyppigst i niveauer højere end detektionsgrænsen, er PCB # 101, PCB # 138 og PCB # 153.

I måleprogrammet for slam analyseres der for nonylphenol og nonylphenolethoxylater med 1-2 ethoxygrupper (mono- og diethoxylater). I 1999 er der rapporteret data for 17 af de udvalgte renseanlæg. Resultaterne fra disse anlæg viser at summer af nonylphenoler og nonylphenolethoxylater (NPE) gennemsnit ligger på 25 mg/kg TS for alle anlæg, mens gennemsnittet for de anlæg der udbringer på landbrugsjord ligger på 8,2 mg/kg TS.

Data for summen af NPE stemmer godt overens med de data som Miljøstyrelsen indsamlede for slam i 1997. (Miljøstyrelsen 1999)

I måleprogrammet måles for blødgøreren DEHP (di(2-ethylhexyl)phthalat) i slam. Der er rapporteret data for 16 anlæg for dette stof, og gennemsnittet for DEHP er på 25.7 mg/kg TS for alle anlæg. For de anlæg der udbringer på landbrugsjord er gennemsnittet 22,3 mg/kg TS. Det målte på dette anlæg ligger på niveau med de værdier Miljøstyrelsen rapporterede for indholdet i slam i 1997. (Miljøstyrelsen 1999).

I måleprogrammet skal der måles for 9 polyaromatiske kulbrinter (PAH’ere), som hver især rapporteres selvstændigt. Der er rapporteret data for 16 anlæg. Resultaterne fra disse anlæg viser, at summer af PAH’ere i gennemsnit ligger på 7,5 mg/kg TS, for alle 16 anlæg. For de anlæg der udbringer slammet på landbrugsjord ligger gennemsnittet på 1,6 mg/kg TS, hvilket stemmer godt overens med de data som Miljøstyrelsen indsamlede for slam i 1997. (Miljøstyrelsen 1999).

I måleprogrammet skal der tillige analyseres for den anioniske detergent LAS. Der er kun rapporteret data for 6 anlæg for denne parameter, og gennemsnittet for disse anlæg var på 2425 mg/kg TS

2.1.12 Tilsyn med renseanlæg

Udover de oplysninger om tilsynet, som er indeholdt i de indberettede data i overvågningsprogrammet, har Miljøstyrelsen fået en række supplerende oplysninger fra amterne til brug for udarbejdelse af den særlige tilsynsredegørelse.

Som det fremgår af figur 2.8, har antallet af anlæg med kontrollerede krav været nogenlunde konstant de sidste seks år. Da samtidig det totale antal kommunale renseanlæg er faldende, er andelen af anlæg med kontrollerede krav stigende. Det ses endvidere, at antallet af anlæg med overskridelser, er det laveste, der er konstateret i perioden 1989-99.

Figur 2.9

Håndhævelsernes fordeling i forhold til antallet af overskridelser opgjort for hvert amt, 1999.

I 1999 har amterne foretaget følgende håndhævelser som reaktion på ovennævnte:

	42 anlæg (36 %) har fået henstillinger
	1 anlæg (1 %) har fået påbud
	39 anlæg (33 %) har fået indskærpelser
	11 anlæg (9 %) har fået retlige lovliggørelser
	4 anlæg (3 %) er politianmeldt
	21 anlæg (18 %) er kommenteret svarende til kategorien "Andet".

Det skal bemærkes, at nogle amter har angivet flere håndhævelser om samme anlæg. I det ovenstående er kun medtaget en håndhævelse pr. anlæg. Det drejer sig typisk om anlæg, der først har fået en henstilling og så senere inden for samme år har fået påbud eller indskærpelse.

Som det fremgår af ovenstående, har 118 kommunale renseanlæg i 1999 overskredet deres udledningstilladelse. Af de 129 anlæg har 40 renseanlæg overskredet deres udledningstilladelse i 2 år eller mere. Det vil modsat sige, at 78 renseanlæg kun har haft overskridelse i 1999 og ikke i 1998. Dette udelukker ikke, at et anlæg på et tidligere tidspunkt kan have overskredet udledningstilladelsen.

Af tabel 2.10 fremgår antallet af renseanlæg, der har overskredet i 2,3,4 og 5 år i træk eller mere, fordelt amtsvis. Tilsvarende fremgår antal anlæg med engangsoverskridelse, dvs. i 1999.

Tabel 2.10

Amtsvis opdeling af overskridelser for 1999 i anlæg med overskridelser i mere end fem år i træk ned til enkeltoverskridelser i 1999.

2.2 Diskussion

Det samlede antal renseanlæg reduceres fortsat. Spildevandsrensningen samles på større og mere avancerede renseanlæg. Antallet af renseanlæg i 1999 var 1.409.

I 1999 blev 84% af den samlede spildevandsmængde underkastet rensning for organisk stof, kvælstof og fosfor. Den procentvise reduktion af organisk stof, kvælstof og fosfor på disse anlæg ligger omkring 90%, hvilket betyder at størsteparten af spildevandet i Danmark renses meget effektivt. Til sammenligning var der i 1989 var det kun 10% af spildevandsmængden der blev underkastet sådan rensning.

De renseanlæg, der er udbygget i overensstemmelse med Vandmiljøplanen, leverer generelt en afløbskvalitet, der er bedre end, hvad der kræves og for en stor andel er der tale om væsentlig bedre afløbskvalitet.

Den samlede udledning fra renseanlæggene er i 1999 opgjort til 3.508 ton organisk stof målt som BI₅, 5.134 ton kvælstof og 581 ton fosfor. I forhold til udledningen midt i firserne er der tale om en reduktion på 94% (O), 74% (N) og 90% (P).

I 1999 har 118 kommunale renseanlæg overskredet deres udledningstilladelse. Af de 118 anlæg har 40 renseanlæg overskredet deres udledningstilladelse i 2 år eller mere. Det vil modsat sige, at 78 renseanlæg kun har haft overskridelse i 1999 og ikke i 1998. Dette udelukker ikke, at et anlæg på et tidligere tidspunkt kan have overskredet udledningstilladelsen.

For de miljøfremmede stoffer og tungmetaller er der målt på 19 renseanlæg. Disse data viser at udledningen af de fleste tungmetaller i samme størrelsesorden som de undersøgelser Miljøstyrelsen tidligere har foretaget.

Sammenlignes koncentrationerne af det målte spildevands indhold af tungmetaller med de kvalitetskrav, der skal være opfyldt for vandmiljøet, ligger udløbskoncentrationerne generelt på et lavere niveau end de fastsatte kvalitetskrav, jf. Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr. 921 af 8. oktober 1996. De målte koncentrationer i det udledte spildevand er således ikke kritiske i forhold til de fastlagte krav til vandmiljøet.

3. Særskilte industrielle udledninger

Opgørelsen over særskilte industrielle udledninger omfatter direkte udledninger til vandløb, søer eller havet fra virksomheder, som ifølge miljøbeskyttelsesloven skal have en udledningstilladelse. Således omfatter opgørelsen både udledninger fra virksomheder i traditionel forstand og kontrollerede udledninger fra deponeringsanlæg og jordforureninger (afværgeforanstaltninger).

Undtaget fra opgørelsen er udledninger fra virksomheder mv., som samlet udleder mindre end 30 PE (personækvivalenter) eller som udelukkende udleder kølevand, medmindre der i udledningen indgår eller potentielt indgår tungmetaller og/eller miljøfremmede stoffer. Undtaget er endvidere udledninger fra virksomheder, der udelukkende udleder uforurenet overfladevand.

Opgørelsen er baseret på amternes indberetning om de samlede udledninger af vandmængder, kvælstof, fosfor, BI₅ og COD fra de enkelte virksomheder i 1999 samt de oplysninger om udledning af tungmetaller og miljøfremmede stoffer, som er indeholdt i amternes punktkilderapporter, i et vist omfang suppleret med dataindberetning om gennemsnitlige udledningskoncentrationer mv. For flere virksomheder har amterne efterfølgende korrigeret eller suppleret de oprindelige indberettede data. Nærværende afsnit kapitel samt bilagene 2.1 - 2.3 er rettet i henhold hertil. De landsdækkende opgørelser og rapporten i øvrigt er baseret på de oprindeligt indberettede data.

Roskilde Amt, Vestsjællands Amt, Bornholms Amt, Sønderjyllands Amt, Vejle Amt og Nordjyllands Amt har i deres punktkilderapport enten ikke oplyst om udledning af tungmetaller og miljøfremmede stoffer fra virksomhederne eller har oplyst, at de foreliggende oplysninger er for utilstrækkelige til at indgå i en samlet opgørelse. Direkte udledninger af tungmetaller og miljøfremmede stoffer fra virksomheder i disse amter indgår derfor ikke i opgørelsen af de samlede udledte mængder.

Hvor der for enkeltvirksomheder ikke er indberettet oplysninger om udledning af COD, er der i opgørelsen ansat en værdi for udledningen lig med udledningen af BI₅, hvis oplysninger herom er indberettet.

I opgørelsen af de samlede udledte vandmængder er udeladt udledninger af kølevand mv. fra kraftværkerne (de udledte vandmænger fra de enkelte kraftværker fremgår af bilag 2.3). Kølevandets indhold af forurenende stoffer indgår i opgørelsen af de samlede udledte stofmængder.

Særskilte industrielle udledere skulle ifølge Vandmiljøplanen pålægges at nedbringe udledningen af næringssalte gennem anvendelse af bedste tilgængelige teknologi. Kravet blev udmøntet i bekendtgørelsesform og omfatter i dag alle større industrielle spildevandsanlæg, som enten ved udgangen af 1988 havde tilladelse til årlig udledning af mindst 66 ton kvælstof eller 7,5 ton fosfor til vandløb, søer eller havet, eller som senere har fået tilladelse til udledning af mindst 22 ton kvælstof eller 7,5 ton fosfor, jf. bekendtgørelse om begrænsning af udledning af kvælstof og fosfor (bkg. nr. 784 af 10. december 1987) og spildevandsbekendtgørelsen (bkg. nr. 501 af 21. juni 1999).

3.1 Resultater

Amterne har for 1999 indberettet om i alt 150 virksomheder mv. med en eller flere direkte udledninger til vandløb, søer eller havet (bilag 2.3), og antallet af virksomheder omfattet af opgørelsen er dermed udvidet med 41 i forhold 1998. Af de 150 virksomheder har i alt 100 udledt kvælstof, fosfor og/eller organisk stof. 58 af virksomhederne har udledt tungmetaller og/eller miljøfremmede stoffer.

Tabel 3.1

Særskilte industrielle udledninger, som i 1999 var omfattet af Vandmiljøplanens krav om nedbringelse af næringssaltudledning gennem anvendelse af bedste tilgængelige teknik.

U: urenset

M: mekanisk behandling, f.eks. bundfældningsbasssin, separationsanlæg, bassinanlæg eller septiktank

B: biologisk behandling

K: kemisk fosforfjernelse

N: nitrifikation

ND: kvælstoffjernelse

F: efterpolering, f.eks. sandfilter eller lagune

Amterne har derudover oplyst om 13 virksomheder, der formodes at have direkte udledning af spildevand med indhold af tungmetaller og/eller miljøfremmede stoffer, uden at der foreligger konkrete oplysninger herom. Disse virksomheder indgår ikke i øvrigt i denne rapportering og heller ikke i bilagene 2.1 - 2.3.

3.1.1 Virksomheder omfattet af Vandmiljøplanen

En oversigt over udledere fra de 38 virksomheder omfattet af Vandmiljøplanens krav om nedbringelse af næringssaltudledningen (VMP-virksomhederne) findes i tabel 3.1. I tabellen er for hver af udledningerne angivet typen af spildevand, den anvendte rensemetode og vandområdet (VMP-recipienten), hvortil spildevandet udledes. Som det fremgår, udledes spildevandet i flere tilfælde urenset.

Udvikling og status i henseende til anvendelse af bedste tilgængelige teknik mv. er for de enkelte virksomheder følgende:

Københavns Lufthavn, Kastrup. Indtil 1995 blev der udelukkende anvendt urea som afisningsmiddel. I 1996 påbegyndtes en delvis substitution med kaliumacetat, som derefter udgjorde en stigende andel af den samlede mængde afisningsmiddel. I 1999 blev urea og acetat erstattet af formiatbaserede afisningsmidler, der er mindre iltforbrugende ved nedbrydning i vandmiljøet. Efterfølgende (januar 2000) er indført et advarselssystem, der er baseret på sensorer placeret i baner, rulleveje og forpladser mv. og på meteorologiske data, og som forventes at effektivisere isbekæmpelsen (Københavns Amt, 1999, 2000).

Hercules Copenhagen. Virksomhedens eksisterende forrenseanlæg blev udbygget i 1990-91. Der er siden udført mindre forbedringer og etableret en ekstra bundfældningstank. En efterklaringstank blev forbedret i slutningen af 1996. Virksomheden iværksatte i 1998 en handlingsplan for at forbedre renseanlæggets afløbskvalitet og udbedrede herunder flere forhold, der medvirkede til slamflugt. I 1999 er i tilfælde af slamflugt iværksat foranstaltninger, der hindrer, at slammet ledes til recipient (Roskilde Amt, 1999, 2000).

Junckers Industrier A/S. Virksomheden etablerede biologisk renseanlæg i 1993. Anlægget er løbende forbedret siden ibrugtagningen som følge af en række uforudsete tekniske og driftsmæssige problemer, som medførte betydelige lugtgener. Svovlfjernelses- og svovlgenvindingsanlægget blev udskiftet i 1994/95, luftningstanken blev overdækket og forsynet med rensning (scrubber) i 1995, og i 1996 blev iltningskapaciteten forøget. Papirmasseproduktionen ophørte medio 1998, hvorved tilførslen af organisk stof til renseanlægget blev reduceret med 95 % (Roskilde Amt, 1999, 2000).

Sun Chemical A/S. Virksomheden tog eget biologisk renseanlæg i brug i 1976. I 1999 blev lidt over halvdelen af processpildevandet behandlet på anlægget, og resten blev ledt til Køge-Egnens Renseanlæg. Tilledning af en delstrøm af spildevandet, der indeholdt 60-80 % af den samlede kvælstofmængde, til Køge-Egnens Renseanlæg ophørte i slutningen af 1998 som følge af produktionsomlægning (Roskilde Amt, 2000).

KAMBAS A.m.b.a. har nedsat sin udledning markant, dels gennem forbedring af det biologiske renseanlæg og dels gennem nedsættelse af belastningen gennem indgreb ved kilden (Vestsjællands Amt, 1999).

Nakskov Sukkerfabrik. På grund af produktionsudvigelse fik virksomheden i september 1998 fik en ny, midlertidig udledningstilladelse gældende til september 2000. Virksomheden forventes at have etableret renseanlæg til fjernelse af organisk stof fra og med roekampagnen 2002 og fjernelse af kvælstof og fosfor fra 2004 eller 2005. Det er hensigten, at erfaringerne fra Nykøbing Sukkerfabrik skal anvendes (Storstrøms Amt, pers. medd.).

Sukkerfabrikken Nykøbing. Virksomheden fik i september 1997 ny midlertidig udledningstilladelse gældende til september 2000 med kravværdier, der er skærpet ca. 30 % for kvælstof og fosfor. Virksomheden etablerede inden roekampagnen 1999/2000 et biologisk renseanlæg, bl.a. for at sikre overholdelse af udlederkravene, som havde været overskredet for organisk stof i kampagnen 1998/1999 (Storstrøms Amt, 1999, 2000).

Assens Sukkerfabrik etablerede i 1993 recirkulering af svømmevand (vand fra indspuling, indsvømning og vask af roer), hvorved den daglige udledte spildevandsmængde blev reduceret med 64 % i forhold til udledningen i 1988-1992. Et biologisk renseanlæg til rensning af svømmevandet blev taget i brug i forbindelse med roekampagnen i 1995. Inden kampagnen i 1997 blev kølevandssystemet omlagt til et lukket kredsløb, hvorved forurening af kølevandet (havvand indpumpet fra Lillebælt) ophørte (Fyns Amt, 2000).

Stige Ø Losseplads ophørte med at fungere som affaldsdepot i 1994. Stige Ø Losseplads er etableret uden bundmembran, og der sker udsivning af perkolat fra depotet til recipienten (Fyns Amt, 1999).

Danish Crown, Blans Afd. Virksomheden har gennemført de renseforanstaltninger, som var forudsat som følge af Vandmiljøplanen. Processpildevandet har fra 1990 gennemgået en videregående biologisk spildevandsrensning med næringssaltfjernelse. Sanitært spildevand ledes til offentlige kloak, mens overfladevandet udledes separat (Sønderjyllands Amt, 1999).

Danisco Cultor, Grindsted. Virksomhedens spildevand blev indtil 1972 ledt til kommunalt renseanlæg. Fra 1972 blev tag- og overfladevand samt kølevand og kondensat udledt urenset til recipient. I 1974 etablerede virksomheden et biologisk forrenseanlæg, og siden 1980 er spildevandsrensning foregået alene på virksomhedens aktive slamanlæg med afløb til recipienten. Virksomheden ombyggede og forbedrede i 1994 sit aktive slamanlæg og ændrede sit oxitronanlæg, så det kan fungere som reserveanlæg (Ribe Amt, 1999, 2000).

Esbjerg Fiskeindustri A.m.b.a. Virksomheden har en varierende årsproduktion, men har siden 1992 fulgt de væsentligste anbefalinger fra en rapport om bedste tilgængelige teknologi for fiskemelsbranchen og har derved løbende reduceret udledningen pr. produceret enhed. En del stor del af reduktionen skyldes, at virksomheden i 1995 etablerede et anlæg til termisk forbrænding. Yderligere ændringer er foretaget i 1997, således at op til 80 % af virksomhedens urene kondensat nu ledes til offentligt renseanlæg (Ribe Amt, 1999, 2000).

Royal Greenland Seafood A/S’ spildevand består af vand fra bassiner til opbevaring af fodertomme fisk.

Cheminova Agro A/S. Virksomheden har i 1992 etableret rensning i biologisk/kemisk renseanlæg med simultanfældning. Ifølge amtet er dermed den forudsatte rensning/bedste tilgængelige teknologi gennemført på virksomheden (Ringkjøbing Amt, 2000).

Thyborøn Andels Fiskeindustri A.m.b.a. reducerede udledningen i 1997 ved forbedret kontrol og procesoptimering. Delstrømme af virksomhedens spildevand udledes dels urenset og dels til kommunalt renseanlæg. Udledningstilladelsen er revideret med skærpede krav til udledningen fra 1999 og vilkår om løbende at reducere stofmængderne i den direkte udledning gennem anvendelse af renere teknologi og processtyring (Ringkjøbing Amt, 2000).

A/S Midtkraft, Studstrupværket, udleder primært kølevand og i mindre omfang spildevand indeholdende NH₃. En væsentlig del af værkets tidligere udledning af NH₃ er afskåret og ledes til kommunalt renseanlæg. Virksomheden har ikke udledt forurenende stoffer i 1999 (Århus Amt, 2000).

BASF Health & Nutrition A/S. Spildevandet renses i virksomhedens aktive slamanlæg. Rensemetoden anses af amtet for værende den bedst mulige for dette spildevand. Slammet fra renseanlægget er vurderet som industriaffald og deponeres på kontrolleret losseplads (Århus Amt, 2000).

Daka A.m.b.a. Spildevand fra produktionen renses i et aktivt slamanlæg iht. udledningstilladelse fra 1985. Anlægget blev i 1992 udbygget med en anaerob/aerob procestank. Der er meddelt ny udledningstilladelse gældende fra januar 2000. Amtet anser renseanlægget for bedst mulig rensemetode for det pågældende spildevand (Århus Amt, 2000).

De Danske Spritfabrikker. Spildevandet renses i biologisk renseanlæg, der af amtet vurderes som bedst mulige rensemetode for det pågældende spildevand. Ny udledningstilladelse blev meddelt juli 1999 (Århus Amt, 2000).

Drewsen Silkeborg Papirfabrik A/S. Spildevandet renses i virksomhedens renseanlæg. Udledning af forurenende stoffer er nedbragt gennem tilslutning af særligt belastede delstrømme til offentligt renseanlæg. Udledningstilladelsen er revideret i efteråret 1999 (Århus Amt, 2000). Virksomheden har med udgangen af maj 2000 indstillet produktionen.

Foamtex A/S. Spildevandet renses i virksomhedens renseanlæg. Amtet anser anlægget for bedst mulige rensemetode for det pågældende spildevand. Udledningstilladelsen blev revideret i november 1998 (Århus Amt, 1999).

I/S Dansk Salt. Processpildevandet omfatter saltlage, kølevand og spildevand fra kraftcentral. Sanitært spildevand, som tidligere er udledt direkte, ledes nu til kommunalt renseanlæg (Århus Amt, 1999).

Dansk Muslingerenseri A/S fik i 1993 ny tilladelse til udledning af spildevand på grundlag af projekt om mekanisk rensning af spildevandet, afhængigt af tekniske og økonomiske muligheder. Virksomheden fik september 1999 ny toårig udledningstilladelse, og har her forsøgt rensning ved hjælp af tromlefiltre, men med dårligt resultat. Et udredningsarbejde er sat i gang (Viborg Amt, 2000).

Flyvestation Karup har indtil februar 1999 anvendt urea til afisning af startbaner, men er derefter gået over til at anvende et formiatbaseret afisningsmiddel. Der er ikke gennemført renseforanstaltninger til begrænsning af udledningen af afisningsmidler (Viborg Amt, 2000).

Hanstholm Fiskemelsfabrik A/S. Virksomheden fik i 1996 en ny spildevandstilladelse gældende frem til 2001. Tilladelsen indebærer, at udledningen af næringssalte fortsat skal reduceres. Den største nedbringelse af kvælstofudledningen skulle efter planen ske i 1999, hvor en større spildevandsdelstrøm blev tilsluttet kommunalt renseanlæg. Indtil da skulle udledningen nedbringes gennem driftsoptimeringer, indførelse af renere teknologi og bedre styring af produktionsprocessen. (Viborg Amt, 1999, 2000).

Skiveegnens Renovationsselskab I/S (Kåstrup Losseplads) udleder overfladevand, der passerer et sedimentationsbassin, inden det afledes til recipienten (Viborg Amt, 2000).

Vildsund Muslingeindustri A/S. Virksomhedens direkte udledning blev etableret sommeren 1999. Udledningstilladelsen er ifølge amtet baseret på bedste tilgængelige teknik, omfattende forrensning i bundfældningsanlæg efterfulgt af rensning i tromlefilter. Tromlefilteret har som følge af driftsforstyrrelser kun været anvendt kortvarigt (Viborg Amt, 2000).

A/S Sæby Fiskeindustri. Virksomheden rensede spildevandet mekanisk-kemisk indtil 1993, hvor der etableredes nyt mekanisk-biologisk rensning med næringssaltfjernelse. Virksomheden forsøger at nedbringe udledningen bl.a. gennem indførelse af ny teknik, og har i 1999 bl.a. etableret nyt flotationsanlæg (Nordjyllands Amt, 2000).

Akafa A.m.b.a. Udledningen omfatter spildevand fra virksomhedens inddampningsanlæg. Virksomheden har igangsat en undersøgelse af mulighederne for at reducere udledningens indhold af forurenende stoffer (Nordjyllands Amt, 2000).

Erik Taabbel Fiskeeksport A/S er overgået til særskilt udledning fra 1995. Virksomheden har arbejdet på at udvikle en membranrensemetode, der i renseeffektivitet kan sidestilles med, hvad der kan forventes i et biologisk renseanlæg med næringssaltfjernelse. Ifølge amtet renser anlægget nu tilfredsstillende (Nordjyllands Amt, 2000).

Fiskernes Fiskeindustri A.m.b.a. Udledningen blev i 1989-91 nedbragt især gennem optimering af produktionsudstyret og gennem anvendelse af så friske råvarer som muligt. Det er aftalt med amtet, at kvælstofudledningen over en 4-årig periode frem til 2003 skal nedbringes med 75 % gennem gradvis tilledning af processpildevand (urent kondensat) til kommunalt renseanlæg. Hele kondensat mængden vil således blive tilledt i 2003 (Nordjyllands Amt, 2000).

Flyvestation Aalborg (Aalborg Lufthavn) har erstattet urea med acetat som afisningsmiddel på alle befæstede arealer bortset fra forpladsen ved lufthavnsbygningen (Nordjyllands Amt, 2000).

Launis Fiskekonserves A/S - Nielsen Fiskeeksport A/S er overgået til særskilt udledning fra 1994. Virksomheden etablerede mekanisk/kemisk eller tilsvarende rensning i 1998 og har etableret et biologisk renseanlæg med næringssaltfjernelse i 1999. Dette forventes indkørt inden for det næste år (Nordjyllands Amt, 2000).

Rahbæk Filet overgik til særskilt udledning fra 1995, men blev i 1999 igen tilsluttet kommunalt renseanlæg (Nordjyllands Amt, 1999, 2000).

Tabel 3.2

Spildevand udledt fra særskilte industrielle udledere i 1999 (kølevand mv. fra kraftværker ikke medregnet, se tekst).

Sindal Lufthavn benytter udelukkende urea til afisning af banerne (Nordjyllands Amt, 2000).

Skagerak Fiskeeksport A/S har procesmæssigt koblet sig på projektet hos Erik Taabel Fiskeeksport A/S. Amtet forventede at der blev opnået en endelig afklaring og et dimensioneringsgrundlag i løbet af 2000, og at etablering og indkøring derefter kan ske i løbet af et års tid (Nordjyllands Amt, 2000).

3.1.2 Spildevandsmængder

Den samlede mængde spildevand fra særskilte industrielle udledere udgjorde i 1999 ca. 65 mio. m³, idet der som ovenfor nævnt ses bort fra udledning af kølevand mv. fra kraftværker. Af de ca. 65 mio. m³ spildevand blev ca. 49 mio. m³ udledt fra virksomheder omfattet af Vandmiljøplanen (tabel 3.2).

Udviklingen i den samlede mængde spildevand siden 1989 er vist i figur 3.1. Den samlede udledte vandmængde toppede i 1991 med en årsudledning på 100 mio. m³ og har derefter generelt været faldende. Fra 1998 til 1999 er spildevandsmængden steget med godt 1.8 mio. m³ eller 3 %. I figuren er samtidig vist udviklingen for de virksomheder med direkte udledning, som i dag er omfattet af Vandmiljøplanen. Den samlede udledning fra disse virksomheder har gennem perioden ligget nogenlunde konstant i størrelsesordenen 45-50 mio. m³ pr. år, bortset fra, at der i årene 1992 og 1994 blev udledt omkring 59 mio. m³.

Figur 3.1

Udvikling i den totale spildevandsmængde fra særskilte industrielle udledere fordelt på udledere omfattet af Vandmiljøplanen og øvrige udledere (kølevand mv. fra kraftværker ikke medregnet, se tekst).

Tabel 3.3

Organisk stof udledt fra særskilte industrielle udledere i 1999.

Tabel 3.4

Næringssalte udledt fra særskilte industrielle udledere i 1999.

Udledningerne fra VMP-virksomhederne udgjorde i 1989 kun omkring 44 % af den samlede spildevandsmængde. Andelen er steget gennem perioden og udgjorde således godt 75 % i 1999.

3.1.3 Organisk stof - BI₅ og COD

Mængden af organisk stof udledt fra særskilte industrielle udledere udgjorde i 1999 ifølge amternes indberetning ca. 8.300 ton BI₅, henholdsvis ca. 16.400 ton COD (tabel 3.3). Heraf udgjorde udledningen fra udledere omfattet af Vandmiljøplanen ca. 7.100 ton BI₅, henholdsvis ca. 14.800 ton COD. Den samlede udledning er i forhold til udledningen i 1998 reduceret med 21 % for BI₅ og 29 % for COD.

De største udledere af organisk stof var i 1999 sukkerindustrien med 78 % af BI₅-udledningen og 61 % af COD-udledningen, fiskemelindustrien og den øvrige fiskeindustri med 13 % af BI₅-udledningen og 15 % af COD-udledningen samt den kemiske industri med 2 % af BI₅-udledningen og 9 % af COD-udledningen.

Udviklingen i den samlede BI₅-udledning siden 1989 fremgår af figur 3.2. Udledningen er reduceret jævnt i perioden 1989-96 og har derefter været i størrelsesordenen 10.000 ton BI₅ pr. år. Den samlede udledning er fra 1989 til 1999 reduceret med 85 %.

BI₅-udledningen fra de virksomheder, der i dag er omfattet af Vandmilø-planen, varierede omkring 21.000 ton pr. år fra 1989 til 1992, faldt derefter frem til 1996 og har siden udgjort mellem 6.200 og 8.500 ton pr. år (figur 3.2). Reduktionen siden 1989 er omkring 68 %.

3.1.4 Næringssalte - kvælstof og fosfor

Udledningen af næringssalte fra særskilte industrielle udledere udgjorde i 1999 970 ton kvælstof og 73 ton fosfor. Kvælstofudledningen er dermed reduceret med 28 % og fosforudledningen med 41 % i forhold til udledningen i 1998.

Kvælstofudledningen på 965 ton fordelte sig med 851 ton fra udledere omfattet af Vandmiljøplanen og 119 ton fra øvrige udledere (tabel 3.4). De største udledere af kvælstof er fortsat fiskemelindustrien og den øvrige fiskeindustri, der i 1999 tilsammen tegnede sig for 41 % af den samlede kvælstofudledning.

Figur 3.2

Udvikling i udledningen af organisk stof (BI₅), kvælstof og fosfor fra henholdsvis alle særskilte industrielle udledere og særskilte industrielle udledere, som i dag er omfattet af Vandmiljøplanen (VMP-virksomheder).

Udviklingen siden 1989 er vist i figur 3.2. Den samlede kvælstofudledning faldt med 37 % alene fra 1989 til 1990 og har generelt været faldende også i årene derefter. Den samlede reduktion siden 1989 er på 85 %.

For de virksomheder alene, som i dag er omfattet af Vandmiljøplanen, er der samlet sket en reduktion i kvælstofudledningen siden 1989 på 60 % (figur 3.2), men billedet er ikke så tydeligt som for alle virksomhederne under ét. Det bemærkes, at kvælstofudledningen i 1992 og til dels i 1995 afviger markant fra den ellers faldende tendens i udledningen.

Fosforudledningen på 73 ton fordelte sig med 59 ton fra udledere omfattet af Vandmiljøplanen og 14 ton fra øvrige udledere (tabel 3.4). Også hvad angår fosfor er fiskemelindustrien og den øvrige fiskeindustri de største udledere, i 1999 med 41 % af den samlede udledning.

Udviklingen i fosforudledningen siden 1989 er vist i figur 3.2. Som det fremgår, er udviklingen stort set den samme, hvad enten udledningen opgøres for samtlige udledere eller opgøres for de virksomheder alene, som i dag er omfattet af Vandmiljøplanen. Det generelle billede er en kraftig reduktion i udledningen frem til midt i 1990’erne, hvorefter udledningen har været nogenlunde stabil. Reduktionen siden 1989 udgør 95 % for alle udledere under ét. For virksomhederne omfattet af Vandmiljøplanen er udledningen siden 1989 reduceret med 93 %.

3.1.5 Tungmetaller og miljøfremmede stoffer

Oplysninger om udledning af tungmetaller og miljøfremmede stoffer fra særskilte industrielle udledere til vandområderne i 1999 er summeret op i tabel 3.5 og tabel 3.6. Da seks af amterne ikke har rapporteret konkrete oplysninger om udledningerne, jf. det tidligere anførte, kan de samlede udledninger på landsplan være væsentligt større end mængderne angivet i tabellerne.

Tabel 3.5

Tungmetaller og uorganiske sporstoffer mv. udledt fra særskilte industrielle udledere i 1999.

Tungmetallerne og flertallet af de nævnte miljøfremmede stoffer indgår i prøvetagningen under NOVA 2003. For en lang række af stofferne foreligger der imidlertid endnu ikke de nødvendige analysemetoder eller dokumentation for kvaliteten af analyserne. Der er derfor en del usikkerhed på de angivne værdier i tabellerne.

Tabel 3.6

Miljøfremmede stoffer mv. udledt i mængder større end 1 kg fra særskilte industrielle udledere i 1999.

	kg
Alifatiske aminer
dimethylamin	1.900
trimethylamin	42.800
Phenolforbindelser
phenol	5,2
Halogenerede alifatiske kulbrinter
tetrachlorethylen	4,5
trichlormethan (chloroform)	8
Anioniske detergenter
anioniske detergenter, uspecificeret	384,5
Sumparametre
chlor, org., AOX	1.850

3.2 Diskussion

Opgørelsen for 1999 omfatter 150 virksomheder mod mere end 170 virksomheder i 1989. Disse tal dækker imidlertid over en del variation gennem årene, herunder ikke mindst fra 1998 til 1999, hvor antallet af udledere omfattet af opgørelsen blev udvidet med 35. Der er således gennem perioden en række virksomheder, der er blevet tilsluttet kommunale renseanlæg eller af andre grunde ikke længere udleder spildevand direkte til vandområderne. Samtidig er der kommet nye virksomheder til med direkte udledninger, herunder flere afværgeforanstaltninger.

Variationerne og reduktionen i de samlede mængder udledt spildevand gennem perioden 1989-99 skal ses i dette lys. Det er også værd at hæfte sig ved, at der faktisk skete et beskedent fald i de udledte vandmængder fra 1998 til 1999 på trods af den væsentlige udvidelse af antallet af udledere omfattet af opgørelsen.

Af de 38 virksomheder, som i dag er omfattet af Vandmiljøplanen, indgik kun 24 i opgørelsen fra 1989. At den samlede spildevandsmængde fra denne gruppe virksomheder er uændret på trods af, at antallet af virksomheder er øget med mere end 50 %, svarer til, at udledningen "pr. virksomhed" er reduceret med en tredjedel.

Reduktionen i udledningen af organisk stof målt som BI₅ fra 1998 til 1999 udgjorde ifølge opgørelsen baseret på amternes indberetning ca. 21 %. Nordjyllands Amt har imidlertid for fire virksomheder inden for fiskeindustrien, som alle er omfattet Vandmiljøplanen, for 1999 alene indberettet oplysninger om udledningen af organisk stof opgjort som COD, hvor amtet for de samme virksomheder for 1998 indberettede oplysninger om udledningen opgjort både som BI₅ og COD.

En sammenstilling af oplysningerne for 1998 og 1999 vedrørende de fire virksomheder indikerer, at såvel udledningen for VMP-virksomhederne som den samlede BI₅-udledning på godt 8.300 ton i 1999 er undervurderet med knap 1000 ton. Den samlede udledning i 1998 udgjorde 10.733 ton, og den reelle reduktion i BI₅-udledningen fra 1998 til 1999 er derfor nærmere omkring 13 %.

Selv når der tages højde for de manglende oplysninger er der sket et markant fald i BI₅-udledningen fra fiskeindustrien fraregnet fiskemelindustrien fra mere end 2.600 ton i 1998 til mindre end 1.200 ton i 1999. Den væsentligste grund hertil er, at en række virksomheder i Nordjyllands Amt er blevet tilsluttet offentligt renseanlæg og således ikke længere indgår i opgørelsen over særskilte industrielle udledere.

Hvis der tages højde for de manglende oplysninger om udledningen fra fiskeindustrien er reduktionen i BI₅-udledningen siden 1989 omkring 83 % for alle udledere under ét og 63% for VMP-virksomhederne. Hvis udledningen fra VMP-virksomhederne opgøres "pr. virksomhed", hvor der tages højde for, at antallet af virksomheder inden for gruppen er vokset fra 24 til 38 siden 1989, er reduktionen i udledningen på omkring 84 % og dermed på højde med reduktionen for alle udledere under ét.

Som det fremgår af figur 3.2 blev BI₅-udledningen for alle virksomheder under ét reduceret kraftigt i perioden fra 1989 til 1996, hvorefter udviklingen synes at være gået i stå. Det sidste skyldes især, at Nakskov Sukkerfabrik og Sukkerfabrikken Nykøbing tilsammen har øget udledningen med over 75 % siden 1996, således at de i 1999 bidrog med to tredjedele af den samlede registrerede BI₅-udledning fra særskilte industrielle udledere. Fabrikkernes BI₅-udledning er siden 1989 steget med næsten 90 % fra omkring 2.900 ton til nu 5.500 ton. Fabrikkerne har først fra 1997 været omfattet af Vandmiljøplanens krav om anvendelse af bedste tilgængelige teknik. Også fiskeindustrien bortset fra fiskemelfabrikkerne øgede udledningerne markant i perioden efter 1993, men udviklingen her synes nu at være vendt, jf. ovenfor.

Udviklingen for sukkerfabrikkerne og fiskeindustrien i sidste halvdel af 1990’erne har overskygget de forbedringer, der er sket hos de fleste øvrige brancher. De pæne resultater, der overordnet er opnået siden 1989, er således opnået på trods af en meget negativ udvikling hos de to absolut største udledere af organisk stof, Nakskov Sukkerfabrik og Sukkerfabrikken Nykøbing.

Kvælstofudledningen fra særskilte industrielle udledere er, som det fremgår af figur 3.2, reduceret med 85 % siden 1989. Omkring en tredjedel af den faktiske reduktion er dog opnået ved, at en række virksomheder i 1989-90 blev tilsluttet offentligt renseanlæg eller af anden årsag indstillede den direkte udledning til vandområderne, og den reelle reduktion er derfor nærmere 55-60 %.

Virksomheder med særskilt udledning omfattet af Vandmiljøplanen blev oprindeligt med bekendtgørelse om begrænsning af udledning af kvælstof og fosfor (bkg. nr. 784 af 10. december 1987) og senere med spildevandsbekendtgørelsen (bkg. nr. 501 af 21. juni 1999) pålagt at nedbringe udledningen af kvælstof og fosfor gennem anvendelse af bedste tilgængelige teknik.

Kvælstofudledningen fra VMP-virksomhederne er siden 1989 reduceret med 60 %. Hvis udledningen opgøres "pr. virksomhed", jf. ovenfor, er kvælstof-udledningen reduceret med omkring 75 %. Sammenholdes dette tal med den reelle reduktion i kvælstofudledningen for særskilte udledere under ét, ser det alt andet lige ud til, at kravet om anvendelse af bedste tilgængelige teknik i sig selv har haft en tydelig effekt på virksomhedernes nedbringelse af kvælstofudledningen.

Fosforudledningen er for alle særskilte industrielle udledere under ét reduceret med godt 95 % siden 1989 (figur 3.2), men også her er en væsentlig del af reduktionen opnået ved, at virksomheder er blevet tilsluttet offentligt renseanlæg eller af anden årsag har indstillet den direkte udledning til vandområderne, således at den reelle reduktion af udledningen er noget lavere. Opgjort "pr. virksomhed" er reduktionen i fosforudledningen siden 1989 for VMP-virksomhederne omkring 95 %.

Som for kvælstofudledningen skete der især en kraftig reduktion i fosforudledningen fra 1989 til 1990, hvorefter udviklingen har været mere jævn frem til 1999. Over halvdelen af reduktionen fra 1989 til 1990 skyldes, at Cheminova Agro A/S reducerede udledningen fra 699 ton til 298 ton.

Flere af de tungmetaller og miljøfremmede stoffer, som ifølge amternes rapporter er udledt fra virksomhederne i 1999, herunder bl.a. kviksølv og cadmium samt chlorphenoler, aromatiske halogenerede kulbrinter og halogenerede alifatiske kulbrinter, er opført på den såkaldte liste I over stoffer, for hvilke forureningen bør bringes til ophør, jf. direktiv 76/464/EØF om forurening, der er forårsaget af udledning af visse farlige stoffer i Fællesskabets vandmiljø. Direktivet er gennemført i dansk lovgivning ved Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr. 921 af 8. oktober 1996, og der er i forbindelse hermed fastsat kvalitetskrav for vandmiljøet for liste I-stofferne. Koncentrationerne i spildevandet fra de særskilte industrielle udledere vurderes generelt ikke at være kritiske sammenholdt med disse kvalitetskrav.

Opgørelsen af udledningen af stofferne er baseret på oplysninger fra virksomhedernes egenkontrol og fra amternes tilsyn i 1999. Indsamling af oplysningerne er således ikke foretaget med henblik på tilvejebringelse af et landsdækkende billede af udledningen, hverken med hensyn til udledte stoffer eller stofmængder, og der mangler da også oplysninger på dette område fra seks af de fjorten amter.

Der er på denne baggrund uvished om det faktiske indhold af tungmetaller og miljøfremmede stoffer i særskilte industrielle udledninger, både for så vidt angår den enkelte udledning og set i landsperspektiv. Arbejdet i de kommende år i regi af NOVA 2003 skal bl.a. bidrage til at belyse problemets omfang. Egenkontrollen og amternes tilsyn er således fra 2000 suppleret med et program for måling af tungmetaller og miljøfremmede stoffer på 17 udvalgte virksomheder med særskilt udledning.

4. Regnbetingede udløb

Opgørelse over regnbetingede udløb omfatter alle regnvandsudledninger til vandløb, søer og havet fra afvandede arealer, såsom tagarealer, vejarealer, stier og pladser, i det omfang disse er tilsluttet et kloaknet. De regnbetingede udløb kan opdeles i separate udledninger af overfladevand og overløb fra fælles-kloakerede områder, der udgør en blanding af overfladevand og spildevand.

Overløbsmængder fra fælleskloakerede områder og udløbsmængder fra de separatkloakerede områder indberettes hvert år af amterne og Københavns Kommune. Der indberettes både for det konkrete år (1999) og for et såkaldt normalår. Indberetningen har nu været foretaget i 10 år.

4.1 Resultater

4.1.1 Opgørelsesmetoder

Datagrundlaget for opgørelsen over de regnbetingede udledninger er hovedsageligt kommunernes spildevandsplaner.

Opgørelsesnøjagtigheden af de opmålte oplande er stigende, idet kommunerne løbende foretager mere detaljerede opmålinger af oplande, typisk i forbindelse med revision af spildevandsplaner, digitalisering af kloaksystemet, udarbejdelse af kloakrenovering og endelig i forbindelse med dimensionering af regnvandsbassiner.

Udledningerne fra de separate regnvandsudløb opgøres typisk ved areal-enhedstal. Her kan enten anvendes landsmiddeltal (baseret på den såkaldte Odense regnserie) eller lokale enhedstal beregnet ud fra lokale regnobservationer. For hovedparten af amterne anvendes enhedstal beregnet ud fra lokale regnserier, men enkelte amter anvender landsmiddeltal, der korrigeres ud fra bruttonedbør i amtet og i Odense regnserien.

Til beregning af stofindholdet i afstrømning fra separatkloakerede områder anvendes generelt i amterne erfaringsværdier for stofkoncentrationer: tot-N: 2 mg /l, tot-P: 0,5 mg/l og COD : 50 mg/l, jf. (Miljøstyrelsen, 1990).

Udledningerne fra de fælleskloakerede overløb kan opgøres på 3 niveauer fra niveau 1, der svarer til simple arealenhedstal til niveau 3, der svarer til edb-beregning med MOUSE - SAMBA modellen.

I overvågningsprogrammet for de regnbetingede udløb har Miljøstyrelsen anbefalet, at amterne anvender det højeste beregningsniveau, der er praktisk gennemførligt. Det er målsætningen løbende at forbedre beregningsniveauet i amterne for at opnå mere præcist estimerede overløbsmængder.

En gennemgang af amternes beregningsmetoder viser for de fælleskloakerede overløb en meget stor variation i beregningsmetoderne. Yderligere er der typisk også inden for amtet stor variation i beregningsniveau fra kommune til kommune.

I nogle amter anvendes kun egne beregninger, mens andre amter anvender kommunernes SAMBA edb-beregninger.

Siden starten af overvågningsprogrammet er antallet af beregningsniveauer/metoder forøget, idet nogle amter anvender en modificeret niveau 1 beregning. Den modificerede beregning anvender arealenhedstal konstrueret ud fra lokale regnmålinger ved hjælp af f.eks. SAMBA.

Beregningsniveauet har indflydelse på nøjagtigheden af beregningsresultatet.

Det er dog væsentligt ikke kun at fokusere på beregningsniveauet. Inddata mht. befæstede arealer og afløbstal bør fastlægges med den størst mulige nøjagtighed. Der ses i indberetningerne eksempler på, at når kommuner reviderer spildevandsplaner og derved beskriver oplande og afløbstal mere nøjagtigt, opnås reduktioner i overløbsmængder på 50%. Altså har overløbsmængderne tidligere været 100 % overestimeret. En sådan afvigelse er langt større, end hvad der kan forventes ved at se isoleret på beregningsniveau 1 kontra niveau 3, hvor afvigelsen kan forventes at være ± 10 - 20%.

Betydningen af arealopgørelser er belyst i (Miljøstyrelsen, 1992). Heraf fremgår, at en fejl på f.eks. 10% på arealopgørelsen vil give over 10 % fejl på udledningen for fælleskloakerede oplande.

Endelig er der usikkerhed knyttet til den anvendte nedbør, hvilket er belyst senere i dette afsnit.

Miljøstyrelsens samlede indtryk af de meget forskelligartede beregningsmetoder i amterne er, at det bør overvejes fremover at udføre beregningerne på et mere ensartet grundlag, eksempelvis et ensartet valg af hydrologisk reduktion, hvor ikke vides bedre (f.eks. på baggrund af målinger).

Det intensive måleprogram har til formål at udbygge og verificere de beregningsforudsætninger, som benyttes i det generelle program. Måleprogrammet har været i drift siden 1989.

Tidligere undersøgelser har vist, at erfaringsværdierne, der anvendes for hydrauliske parametre og stofparametre for separatkloakerede områder, er i rimelig god overensstemmelse med målingerne (Miljøstyrelsen, 1994a).

Miljøstyrelsen har forestået, at der er udført en bearbejdning af dels de nye resultater fra det intensive overvågningsprogram og dels de data, der lå til grund for den tidligere anbefaling.

Resultatet af denne bearbejdning er angivet i skema tabel 4.1. Det er anbefalet amterne at anvende disse typetal fra og med indberetningen for 1999.

Tabel 4.1

Anbefalede typetal for overvandskoncentrationer.

Sammenlignet med de tidligere anbefalinger er der kun sket mindre justeringer for de generelle værdier. Kvælstof og fosfor er uændrede, mens COD er øget fra 120 mg/l til 160 mg/l. Til gengæld er der med denne nye bearbejdning introduceret lavere overvandskoncentrationer for systemer med off-line basssiner, dvs. afløbssystemer, hvor de første 3-5 mm af afløbet fra en regnhændelse magasineres og senere føres til renseanlæg. I disse situationer anbefales det at bruge de nye lavere overvandskoncentrationer i stedet for de tidligere anbefalede.

Hvor der er bassiner, vil der derudover ske en rensning i bassinet før overløb afhængigt bassinudformningen. Renseeffekten kan beregnes ved f.eks. en SAMBA beregning.

4.1.2 Nedbør

Den væsentligste parameter ved beregning af udledningen fra de regnvandsbetingede udløb er nedbøren.

Figur 4.1 viser hvilken nedbør, der i den enkelte amtskommune er anvendt ved beregningerne for henholdsvis normalåret og for 1999.

1999 var som helhed meget nedbørsrigt. Der faldt 906 mm nedbør i gennemsnit over landet, hvilket er ca. 25 % mere end normalt, og 1999 blev det vådeste år siden DMI´s landsdækkende målinger startede i 1874. Dette har medført tilsvarende større regnbetingede udledninger, både separat- og fælleskloakerede områder.

Figur 4.1

Anvendt nedbør for normalår og konkretår 1999 i amterne og Københavns Kommune.

For mange amter anvendes simpel korrektion mellem normalår og konkretår ud fra årsnedbøren, og her vil de udledte mængder være direkte proportionale med nedbøren.

Med tidligere indberetninger i forbindelse med overvågningsprogrammet er det vist, at fordelingen af nedbøren har afgørende betydning for de udledte mængder, (Miljøstyrelsen, 1994). Ved anvendelse af 3 forskellige lokale nedbørsobservationer i en SAMBA-model i Vejle Amt viste resultaterne to bemærkelsesværdige forhold:

Der er stor forskel på nedbørsmålinger for 3 stationer inden for samme amt.

Der er ikke sammenhæng mellem den største nedbørsmængde og aflastningsmængden. Således gav den største bruttonedbør det mindste aflastede volumen, mens regnserien med den mindste nedbørmængde gav 100 % større udledning end de øvrige regnserier.

4.1.3 Kloaksystemet

Antallet af regnbetingede udløb fordelt på amtskommunerne med tilhørende totale og befæstede arealer fremgår af bilag 3.1. Det samlede kloakerede areal udgør 239.700 ha, og det befæstede areal udgør 70.500 ha. Fordelingen mellem befæstede arealer i fællessystem og befæstede arealer i separatsystem er tæt ved 50 %, men med en stor regional variation. Københavns Kommune har ca. 90 % fælleskloakerede arealer, mens Københavns Amt har ca. 30 % fælleskloakerede arealer. Der er registreret i alt 5.021 overløbsbygværker og 9.211 udløb af separat overfladevand. Det samlede befæstede areal er stort set uændret i forhold til 1998.

Der ses en tydelig tendens til, at flere arealer udleder via bassin, både for fælles- og separatkloakerede arealer. Inden for fælleskloakerede områder er der således i perioden 1991-99 sket en stigning på 53 % i det befæstede areal, hvorfra der udledes via bassiner, og tilsvarende er arealet faldet med 18 % for områder, hvorfra der udledes uden bassiner. Tallene viser dog ikke noget om udviklingen i det samlede bassinvolumen.

I 1999 var der bassiner på udledninger fra 37 % af de fælleskloakerede befæstede arealer.

Der er i 1999 bassiner på 35 % af det samlede separatkloakerede befæstede areal.

For både bassiner i fælles- og separatkloakerede områder er der stor regional variation i antal bassiner. I Københavns Amt er således 76 % af de separatkloakerede befæstede arealer og 64 % af de fælleskloakerede arealer forsynet med bassiner. I Storstrøms Amt er der bassiner på 8 % af de separatkloakerede arealer og på 27 % af de fælleskloakerede arealer.

For bassiner beliggende i både fælles- og separatkloakerede oplande er der beregningsmæssigt ikke indregnet nogen renseeffekt i selve bassinet. For at kunne bedømme renseeffekt for bassinerne er der behov for et nøjere kendskab til opbygningen af bassinerne. Renseeffekten særligt for kvælstof vurderes at være begrænset, mens effekten er noget større for fosfor og størst for COD. Dette skyldes, at bassiner hovedsageligt er egnede til at tilbageholde suspenderet materiale. Bassinernes renseevne for suspenderet stof er stigende med stigende volumen pr. befæstet areal.

Den samlede overestimering ved ikke at indregne renseeffekter vurderes at være af størrelsesorden 5 – 10 % for kvælstof og fosfor.

4.1.4 Udledning af næringssalte og organisk stof

I et normalår (middel for en ca. 10 års periode) udledes med en vandmængde på 192 mill. m³ 788 tons kvælstof, 200 tons fosfor og 13.402 tons COD.

Den samlede udledning i et normalår fra de regnbetingede udløb opgjort amtsvis fremgår af bilag 3.2.

Der er med 1999-indberetningen samlet set kun sket mindre justeringer af de udledte mængder for et normalår.

Udledningen i 1999 var ca. 20 % højere end for et normalår. Der blev udledt en vandmængde på 249 mill. m³, og en stofmængde på 975 tons kvælstof, 251 tons fosfor og 17.734 tons COD. Den højere udledning skyldes den meget store nedbørsmængde.

De regnbetingede udledninger i 1999 er vist amtsvis i bilag 3.3.

4.1.5 Overløb i forhold til udledning fra renseanlæg større end 5000 PE

Fra 1998 er indberetningen udviddet med en detaljeret opgørelse af overløb for renseanlæg med en kapacitet større end 5.000 personækvivalenter.

I denne opgørelse er hovedparten af den samlede spildevandsmængde, der tilledes renseanlæggene, repræsenteret, idet belastningen på disse anlæg udgør 92 % af belastningen på alle renseanlæg, jf. tabel 2.2.

For de nævnte anlæg er indberettet de summerede overløbsmængder fra hele renseanlæggets fælleskloakerede opland.

Figur 4.2 viser, hvor stor en procentvis andel af den samlede spildevands-belastning på renseanlæggets opland, der udledes i overløb.

Figur 4.2

Overløbenes procentvise andel af den samlede belastning i oplandene til renseanlæggene > 5.000 PE, amtsvis fordeling.

Det ses, at overløbene udgør en meget lille del af den samlede belastning, typisk omkring 2 % af spildevandsbelastningen i oplandet. Der ses at være meget stor regional variation i andelen, hvor Roskilde Amt generelt ligger på under 1 % for NPO mens Nordjyllands Amt ligger på ca. 4 %.

I figur 4.3 er overløbene sammenlignet med udledningerne fra renseanlæggene. Det ses her, at overløbene udgør en væsentlig andel sammenlignet med udledningen fra renseanlægget.

Dette er særligt tilfældet for udledningen af fosfor, hvor overløbenes udledning af stof typisk svarer til ca. 25 % af stofudledningen fra renseanlæggene. For COD svarer udledningerne fra overløb til ca. 20 % af udledningerne fra rensanlæg, mens udledningen af kvælstof svarer til ca. 10 %. Også her kan der iagttages en betydelig regional variation i opgørelsen. I Roskilde Amt er NPO-udledninger fra overløbene under 5 % af udledningen af renset spildevand. I modsætning hertil ligger amter som Ringkjøbing og Nordjylland, hvor overløbenes stofudledning svarer til 50-60% af udledningerne fra renseanlæg.

Årsagen til, at særligt mængden af fosfor i overløbene er stor i forhold til fosforudledningen af renset spildevand er, at rensegraden for fosfor i renseanlæg i dag er meget høj. Dette skal ses i sammenhæng med, at bl.a. spildevandsafgiften har givet incitament til at drive renseanlæg med udledning langt under de nationale udlederkrav på 1,5 mg/l.

Den regionale variation ser umiddelbart urimelig stor ud, og Miljøstyrelsen vurderer, at det hænger sammen med forskellig videngrundlag og anvendte beregningsforudsætninger mellem amterne. Endvidere vil også regionale forskelle i rensegrader på renseanlæggene medføre variation mellem amterne. Eksempelvis kan det af bilag 1.8 ses, at Fyns Amt har en lav fosforudledning (i forhold til udledte vandmængder), hvilket alt andet lige vil medføre en større fosforudledning fra overløb set i forhold til udledningen fra renseanlæg.

Figur 4.3

Overløb i forhold til udledning for renseanlæg > 5.000 PE, amtsvis fordeling.

For hvert af de indberettede anlæg er afløbstallet beregnet. Afløbstallet angiver renseanlæggets kapacitet til regnvand normeret pr. reduceret areal. Det gennemsnitlige afløbstal for hvert amt fremgår af bilag 3.4.

Ud fra afløbstallet for hvert anlæg og det indberettede bassinvolumen er det vurderet, at der i ca. 2/3 af de indberettede renseanlægs oplande er en gennemsnitlig aflastningshyppighed på over 10 gange pr. år og i ca. halvdelen en gennemsnitlig aflastningshyppighed på over 20 gange pr. år. Spredningen på aflastningshyppighederne er dog meget stor.

På landsplan er der ikke sket en nævneværdig ændring i de gennemsnitlige aflastningshyppigheder i forhold til 1998. Der er dog i Københavns Amt, Roskilde Amt og Nordjyllands Amt sket en væsentlig forøgelse af det samlede bassinvolumen i amtet. Forøgelsen i bassinvolumet i disse tre amter fordeler sig på ca. 10 renseanlægsoplande.

Det skal bemærkes, at der er tale om en normeret gennemsnitsberegning for hvert hele renseanlægs opland, hvorfor der inden for det enkelte opland typisk vil være flere overløb med varierende aflastningshyppigheder. Dette skal ses i sammenhæng med, at krav til overløb typisk afhænger af hvilke recipienter, der aflastes til.

4.1.6 Usikkerhed på belastningsopgørelse

I tidligere punktkilderapporter er det beskrevet, at der er betragtelig usikkerhed forbundet med opgørelserne af udledninger under regn, når disse opgørelser sammenlignes med konkrete målinger, (Miljøstyrelsen, 1996). Det kan konkluderes, at den væsentligste forbedring af sikkerheden på de beregnede udledte mængder kan opnås ved at forbedre datagrundlaget for opgørelserne.

4.2 Diskussion

Resultaterne af opgørelserne viser, at udledningen i et normalår udgør 13.402 tons COD, 788 tons kvælstof, 200 tons fosfor og en vandmængde på 192 mill. m³. Der er i 1999-indberetningen samlet set kun sket justeringer af indberetningen for normalår. Dette tilskrives forbedrede opgørelser.

Udledningerne af vand, organisk stof, kvælstof og fosfor har i 1999 været ca. 25 % større end i et normalår. Dette skyldes væsentlig større nedbørsmængde i 1999 end normalt. I 1999 blev der fra regnbetingede udløb udledt en vandmængde på 251 mill. m³ med et stofindhold på 975 tons kvælstof, 249 tons fosfor og 17.734 tons COD.

Antallet af beregningsmetoder har udviklet sig fra de oprindeligt 3 metoder til langt flere metoder. Det er særligt valg og bearbejdning af regndata, der medfører de varierende beregningsmetoder.

Med den nye indberetning for renseanlæggene større end 5.000 PE er det vist, at på trods af at overløbene i dag kun udgør ca. 2 % af belastningen i renseanlæggenes oplande, har overløbsmængder i mange tilfælde samme størrelsesorden som udløbene fra renseanlæggene. I middel udgør de dog kun ca. 10 % for kvælstof, 25 % for fosfor og 20 % for COD.

Det er endvidere vist, at spredningen på aflastningshyppigheder er meget stor, men at aflastningshyppigheden kan estimeres til 10-20 gange pr. år i middel for renseanlægsoplandene.

Der er tidligere vist, at der er stor usikkerhed på opgørelsen af udledninger i forbindelse med regn. Det anbefales, at der fortsat arbejdes på at forbedre beregningsgrundlaget, særligt hydrauliske forhold ved/umiddelbart før selve renseanlæggene. Særligt skal der fokuseres på forbedring af det grundlæggende materiale, typisk fra de kommunale spildevandsplaner

5. Bebyggelse i det åbne land

Betegnelsen ’bebyggelse i det åbne land’ omfatter udledninger på mindre end 30 personækvivalent (PE) og dækker over følgende kildetyper:

	sommerhuse,
	kolonihaver,
	egentlig spredt bebyggelse,
	landsbyer, og
	andet.

Ved ’landsbyer’ forstås her ejendomme beliggende i en landsby, når den pågældende ejendom udgør én ud af mindst 10 ejendomme, for hvilke det gælder, at der er mindre end 200 m til nærmeste ejendom. Betegnelsen ’andet’ står for ejendomme med en atypisk husspildevandsbelastning sammenlignet med øvrige ejendomme. Betegnelsen dækker ejendomme som skoler, institutioner, kontorbygninger, restauranter, rastepladser og lignende.

Industrielle udledninger indgår ikke i opgørelserne, men er medregnet under særskilte industrielle udledninger (se kapitel 3).

Da 1 PE er sat til 4,4 kg kvælstof pr. år, 1,0 kg fosfor pr. år og 21,9 kg organisk stof (målt som BI5) pr. år svarer udledninger under 30 PE dermed til enkeltudledninger på mindre end 132 kg kvælstof pr. år, 30 kg fosfor pr. år og 657 kg organisk stof (mål som BI5) pr. år.

5.1 Resultater

Spildevandsafledningen fra samtlige kommuner er omfattet af indberetningen og indgår i denne rapportering. Visse kommuner har ikke indberettet data til amterne, hvorfor amterne har forsøgt at fastlægge antallet af ejendomme og øvrige forudsætninger for angivelse af belastningen og dermed også de udledte stofmængder for de pågældende kommuner.

Bearbejdningen af amternes indberetninger og præsentationen af resultater for 1999 omfatter følgende forhold:

	status for og beskrivelse af videngrundlaget for opgørelserne,
	beregnet udledning af næringsstoffer, og
	skønnet udledning af tungmetaller og miljøfremmede stoffer.

Amternes regionplanlægning og kommunernes spildevandsplanlægning rapporteres som en del af Vandmiljø-2000 (Miljøstyrelsen, 2000) samt af den årlige status-redegørelse om indsatsen for rensning af spildevand i det åbne land (Miljøstyrelsen, in prep.).

Til beregning af belastningen fra ejendomme uden for kloakopland anvendes bl.a. følgende definitioner og betegnelser:

Optælling af ejendomme -	Selve opgørelsen til fastlæggelse af udledte stofmængder består i en viden om antallet af ejendomme, enten baseret på direkte optælling eller et skøn. Tilsvarende kræves en viden om anvendte rensemetoder, enten baseret på en kon-kret viden eller et skøn f.eks. ved anvendelse af BBR. Ud fra denne viden opnås et grundlag til beregning af spildevandsbelastningen og -udledningen til vandområderne, som identificeres ved den hydrologiske reference.
Personbelastning -	Belastningen er fundet ud fra antallet af PE pr. ejendom.
Belastningsperioder -	For sommerhus- og kolonihaveområderne er der overvejende anvendt 2,5 PE pr. ejendom med en spildevandsbelastning alene i 3 måneder om året. Ved den spredte bebyggelse og landsbyer er der som hovedregel anvendt en belastning på 2,8 PE pr. ejendom over hele året.
Videngrundlag A, B og C -	Ved dataindberetningen er der stor variation på kvaliteten af de indkomne data, hvorfor der er opstillet tre niveauer for videngrundlag A, B og C.
Rensemetoder, rensegrader -	Ved beregningen af udledningen tages der udgangspunkt i en række forskellige rensemetoder med dertil hørende forudsatte renseniveauer. Rensemetoder og -niveauer fremgår af bilag 4.1.

5.1.1 Vidensgrundlag

Det er vurderet, at der i 1999 var i alt ca. 348.000 ejendomme i det åbne land. Fordelingen af disse på ejendomstyper fremgår af tabel 6.1. Hovedparten af ejendommene uden for kloakopland kan henføres til spredt bebyggelse. For 1999 er der registreret 204.400 ejendomme i den spredte bebyggelse (59%), 108.000 sommerhuse (31%), 26.000 ejendommer i landsbyer (7%) og 8.800 kolonihavehuse (3%). Set i forhold til sidste år er der ikke sket væsentlige ændringer. Totalt set er der registreret en stigning på ca. 1.500 ejendomme. De amtslige oplysninger om antallet af ejendomme fordelt på de forskellige ejendomstyper fremgår af bilag 4.2.

Tabel 6.1

Antal ejendomme fordelt på de 5 typer ejendomstyper, 1999.

Til indberetningen er anvendt tre typer videngrundlag:

1. Konkret viden om antal ejendomme samt det opnåede renseniveau af spildevandet på den enkelte ejendom, f.eks. opnået ved direkte optælling af ejendomme samt besøg på enkeltejendomme.
2. Konkret viden om antal ejendomme, f.eks. ved direkte optælling af ejendomme. Hvis renseniveauet er anført, er denne oplysning baseret på et skøn, f.eks. med udgangspunkt i BBR-registeret.
3. Oplysninger om antal ejendomme er baseret på et skøn, f.eks. ud fra oplysninger om antal ejendomme pr. areal-enhed. Hvis renseniveauet er anført, er denne oplysning ligeledes baseret på et skøn, f.eks. med udgangspunkt i BBR-registeret.

Selve indberetningsformen er fra indberetningen i 1999 (dvs. 98-data) forbedret med hensyn til angivelse af, om en ejendom er opgjort som videngrundlag A, B eller C. Det er således muligt at skabe et væsentligt bedre billede end hidtil af, hvor mange ejendomme i landet, der reelt er opgjort på de forskellige grundlag. Tabel 6.2 angiver fordelingen af ejendomme mellem videngrundlag A, B og C for hvert enkelt amt og for hele landet.

For ca. 18 % af samtlige ejendomme er der ikke en entydig sammenhæng mellem videngrundlag og ejendomstype. Miljøstyrelsen har derfor fordelt disse ejendomme efter en fordelingsnøgle fastlagt på baggrund af de øvrige data. På den baggrund er sammenlagt 21 % af samtlige ejendomme i det åbne land indberettet på videngrundlag A. 61 % er opgjort på videngrundlag B. Endelig er 18 % opgjort på videngrundlag C. Således opgøres 82 % af samtlige ejendomme nu på et rimeligt videngrundlag, og 18 % er af mindre god kvalitet. Generelt er der anvendt et lidt bedre videngrundlag for spredt bebyggelse og landsbyerne (dvs. helårsbeboelsen) end for de øvrige ejendomme.

I tabel 6.3 er der gjort rede for fordelingen af ejendommene på de overordnede renseklasser. Fordelingen på de forskellige rensetyper er følgende: Øvrig med udledning 44%, nedsivning uden dræn 37%, nedsivning med dræn 12% og øvrig uden udledning 7%.

Tabel 6.2

Antal og procentuel fordeling af samtlige ejendomme opgjort på videngrundlag A, B og C på amtsbasis og for hele landet, 1999.

Ca. 170.000 ud af det samlede antal ejendomme i det åbne land har nedsivning, hvilket svarer til 49% af samtlige ejendomme, jf. tabel 6.3. Stort set samtlige øvrige ejendomme i det åbne land har udledning, bort set fra ca. 5% i form af kombinationer af samletank, afløbsfri toilet, nedsivning alene af gråt spildevand. Det ses ligeledes, at antallet af ejendomme med minirenseanlæg og rodzoneanlæg udgør 194 og 228 stk., svarende til hhv. 0,5 og 0,7 promille af samtlige ejendomme.

Tabel 6.3
Se her

56% af samtlige ejendomme i det åbne land har tilknyttet en rensemetode svarende til skærpet krav til reduktion af organisk stof, nitrifikation og fosforfjernelse (SOP-anlæg), jf. tabel 6.4 Denne renseklasse repræsenterer først og fremmest nedsivningsanlæg samt i mindre omfang samletank, afløbsfri toilet og øvrige anlæg uden udledning.

Tabel 6.4

Antal ejendomme fordelt på de overordnede renseklasser inden for de forskellige ejendomstyper, 1999. O: Reduktion af organisk stof; P: reduktion af fosfor; SO: Skærpet krav til reduktion af organisk stof samt nitrifikation.

Omkring 44% af ejendommene i det åbne land har en rensemetode, der falder under ’øvrige’, jf. tabel 6.4. Denne gruppe er først og fremmest repræsentere ved mekaniske anlæg med direkte udledning og mekaniske anlæg tilknyttet markdræn.

Ses der alene på helårsbeboelser, det vil sige summen af den spredte bebyggelse og landsbyerne, ses det at der er ca. 230.390 ejendomme. Af disse har ca. 79.689 nedsivning, svarende til ca. 39% af disse. Kun omkring 8.613 ejendomme i den spredte bebyggelse og landsbyerne, svarende til ca. 4%, har en anden form for afledning uden udledning til vandmiljøet. Det er typisk kombinationer af samletank, afløbsfri toilet eller nedsivning alene af gråt spildevand.

5.1.2 Næringsstoffer

Den samlede udledning af organisk stof (BI5), kvælstof (total-N), fosfor (total-P) og vand fra bebyggelse i det åbne land i 1999 fremgår af tabel 6.5. Langt hovedparten af udledningerne stammer fra egentlig spredt bebyggelse.

Tabel 6.5

Udledte mængder af organisk stof (BI5), kvælstof (Total-N), fosfor (Total-P) og vand fra ejendomme uden for kloakopland til vandområderne i 1999. De totale værdier er beregnet på baggrund af ikke-afrundede værdier.

Der er stor regional variation i de udledte mængder, jf. tabel 6.6. I enkelte amter er de beregnede udledninger væsentligt større end i andre, hvilket skal ses i sammenhæng med antallet af ejendomme i de enkelte amter.

Tabel 6.6

Udledte mængder af organisk stof (BI5), kvælstof (Total-N), fosfor (Total-P) og vand fra ejendomme uden for kloakopland til vandområderne i de enkelte amter og Københavns Kommune i 1999. De totale værdier er beregnet på baggrund af ikke-afrundede værdier.

5.1.3 Tungmetaller og miljøfremmede stoffer

NOVA-2003 omfatter ikke målinger af tungmetaller i spildevandsafledningen fra ejendomme i det åbne land. Den potentielle udledning af tungmetaller kan imidlertid skønnes på baggrund af data om tungmetaller i udledningerne fra renseanlæg, der alene er belastet med husspildevand.

På baggrund af de indberettede data om udledningen fra ejendomme i det åbne land i 1999 kan det konstateres at udledningen af tungmetaller er på samme niveau som tidligere, jf. Vandmiljø-99 (Miljøstyrelsen, 1999c) og forudsætningerne i Miljøstyrelsen (1999d). Niveauet for udledningerne fremgår af tabel 6.7.

Tabel 6.7

Beregnet udledning af tungmetaller

fra bebyggelse i det åbne land.

De beregnede udledninger, der må anses som det bedste skøn på nuværende tidspunkt, er behæftet med en væsentlig usikkerhed. Det er derfor ikke holdbart at tale om ændringer i forhold til tidligere opgørelser i bl.a. Vandmiljø-94 (Miljøstyrelsen, 1994b).

Lige som for tungmetallerne omfatter NOVA-2003 ikke målinger af miljøfremmede stoffer i spildevandsafledningen fra ejendomme i det åbne land. Den potentielle udledning af miljøfremmede stoffer kan ikke skønnes, da der endnu ikke foreligger tilstrækkelig med data om udledninger af miljøfremmede stoffer fra renseanlæg, der alene er belastet med husspildevand.

5.2 Diskussion

Videngrundlaget er blevet løbende forbedret siden 1991. Specielt det forhold, at indberetningerne fra og med 1999 (dvs. for 98- og 99-data) blev ændret, så det skulle være muligt at få et bedre billede end hidtil af den reelt anvendte rensemetode og den rensegrad, som metoden repræsenterer. Desuden skulle det være muligt at angive en mere nøjagtig angivelse af det anvendte videngrundlag.

På den baggrund er sammenlagt 20 % af samtlige ejendomme i det åbne land indberettet på videngrundlag A mod 15 % ved indberetningen i 1998. 61 % er uændret opgjort på videngrundlag B. Endelig er 19 % opgjort på videngrundlag C mod 24 % tidligere. Således opgøres 80 % af samtlige ejendomme nu på et rimeligt videngrundlag mod 76 % ved indberetningen i 1998, og 19 % er af mindre god kvalitet mod 24 % tidligere.

Miljøstyrelsen anmodede i 1995 amterne om at forbedre opgørelserne til videnniveau A for nogle udvalgte oplande samt at tilstræbe, at ca. 10 % af ejendommene i den spredte bebyggelse i hvert enkelt amt blev opgjort på videngrundlag A. Flere amter tilkendegav, at dette ikke umiddelbart var muligt, men at forbedringen af opgørelserne ville ske senere.

Med sidste års indberetning er der sket en væsentlig forbedring af datagrundlaget for en del amter. Alle amter opfylder nu målet fra 1995. Mange ejendomme er dog fortsat opgjort på et mangelfuldt grundlag, hvorfor der fortsat er behov for en løbende forbedring af opgørelserne.

Indberetningerne har fundet sted siden 1991. Da der er tale om beregnede opgørelser af de udledte mængder, og da der til i mange indberettede data er knyttet en væsentlig usikkerhed, er det ikke holdbart at tale om egentlige ændringer i udledningerne i forhold til tidligere år. De ændringer der kan spores i forhold til tidligere opgørelser, skal tages som udtryk for en forbedret opgørelse med et bedre videngrundlag og som justeringer af tidligere indberettede data. Det skal bemærkes, at ændringer fra år til år naturligvis også skal ses i relation til faktiske tiltag såsom, at ejendomme enten overgår til kloakeret opland eller får ændre rensemetode eksempelvis ved en ny spildevandstilladelse.

Set i forhold til sidste år (98-data), hvor de beregnede udledninger var 3.888 ton BI5, 998 ton kvælstof og 228 ton fosfor, må det konstateres at udledningerne i 1999 var på samme niveau, om end beregningerne antyder et svagt fald. Der er imidlertid ikke tvivl om at udledningerne set over en længere periode (1991-1999) er faldet.

Ved Vandmiljøplanens vedtagelse i 1987 blev der ikke opstillet konkrete reduktionsmålsætninger for udledningerne fra bebyggelse i det åbne land - planen fokuserer primært på at reducere udledningerne fra kommunale renseanlæg, særskilte industrier samt dyrkningstab og udledninger fra landbrugssektoren.

Først med vedtagelsen af lov nr. 325 af 14. maj 1997 om ændring af miljøbeskyttelsesloven og lov om betalingsregler for spildevandsanlæg m.v. blev der etableret en overordnet ramme for indsatsen for en forbedret spildevandsrensning i det åbne land. Med en administrative opfølgning i form af en ny spildevandsbekendtgørelse, bekendtgørelse om typegodkendelse og en række vejledninger fra Miljøstyrelsen er det juridiske og tekniske grundlag for en forberet rensning tilstede.

Udledninger fra spredt bebyggelse m.v. er en væsentlig medvirkende årsag til manglende målsætningsopfyldelse i mange vandområder i Danmark, specielt i de mindre vandløb. Det er tidligere vurderet, at der på 27% af de vandløbsstrækninger hvor målsætningen ikke er opfyldt skyldes udledninger fra spredt bebyggelse. Alt andet lige vil denne indsats overfor spildevandsudledning i det åbne land medvirke til en generel forbedring af miljø- og naturforholdene i vandløbene og visse søer.

6. Ferskvandsdambrug

Skov- og Naturstyrelsens status over ferskvandsdambrugenes miljøpåvirkning er baseret på amternes årlige indberetninger af tilsynsdata vedrørende dambrugenes produktions- og miljøforhold. Amternes tilsyn og registrering af oplysninger om dambrugene finder sted efter reglerne fastsat i dambrugsbekendtgørelsen, Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 204 af 31. marts 1998.

Ved et ferskvandsdambrug forstås et anlæg som:

	opdrætter fisk
	udelukkende anvender ferskvand
	har afløb til vandløb, sø eller havet

Anlæg til opdræt af ål regnes ikke som ferskvandsdambrug. Der produceres overvejende regnbueørreder i ferskvandsdambrugene, men også i mindre udstrækning ørred og laks.

Mens dambrugene tidligere næsten udelukkende producerede portionsfisk på 200 - 300 gram, er produktionen i dag væsentligt mere differentieret. Denne udvikling afspejler sig i en stigende specialisering på de enkelte dambrug i eksempelvis én af følgende produktionsnicher: sættefisk til andre dambrug, konsumfisk i forskellige vægtklasser, fisk til produktion af rogn, fisk til udsætning i havbrug og fisk til udsætning i lystfisker søer.

6.1 Resultater

6.1.1 Dambrugenes beliggenhed og størrelse

Samtlige dambrug ligger i Jylland. Over tre fjerdedele af den samlede produktion foregår i amterne Ringkøbing, Ribe, Vejle og Nordjylland. Viborg, Århus og Sønderjyllands amter tegner sig hver for mindre end 10% af produktionen.

Figur 6.1 viser, hvordan dambrugene fordeler sig i forhold til den mængde foder, som de årligt må anvende. Fodermængden er enten fastsat efter reglerne i dambrugsbekendtgørelsen eller i en miljøgodkendelse.

Det fremgår af figuren, at 70 % af dambrugene må anvende et foderforbrug på op til 100 tons/år. Kun 6 % må anvende mere foder end 200 tons/år. Set i relation til anden erhvervsvirksomhed kan dambrugene karakteriseres som relativt små virksomheder både med hensyn til omsætning og beskæftiget personale.

Den produktionsmæssige tyngde ligger dog blandt de mellemstore og store dambrug, der har et tilladt foderforbrug på 100 tons/år eller mere. Disse dambrug tegner sig for ca. 65% af erhvervets samlede årlige produktion.

Figur 6.1

Procentvis fordeling af dambrugene i forhold til størrelsen af den fodermængde, som de årligt må anvende.

6.1.2 Produktion og anvendt fodermængde

For 1999 har amterne indberettet oplysninger om i alt 406 dambrug. Af disse har 381 dambrug været i drift. I forhold til 1989, hvor der blev indberettet oplysninger om 510 registrerede dambrug, er antallet af dambrug således faldet med ca. 20%. I 1999 udgjorde dambrugenes samlede produktion 32.718 tons fisk i vådvægt. Det samlede foderforbrug androg 31.014 tons, medregnet foder til moderfisk. Der blev således produceret lidt mere end 1 kg fisk pr. kg foder.

Foderforbrug og produktion fordelt på amterne er vist i tabel 6.1. Mere end halvdelen af den samlede dambrugsproduktion foregår ved vandløbene i Ribe og Ringkøbing amter. Sønderjyllands Amt havde med kun 6 dambrug i drift den absolut mindste produktion. Også Viborg og Århus amter kan karakteriseres som små i dambrugsmæssig sammenhæng.

Tabel 6.1

Amtsvis opgørelse af dambrugenes foderforbrug og produktion i 1999.

6.1.3 Udvikling i produktion og foderforbrug

I figur 6.2 er udviklingen i dambrugenes samlede produktion og foderforbrug vist for perioden 1989 til 1999.

Figur 6.2

Udviklingen af mere effektive fodertyper bl.a. som følge i kravene i dambrugsbekendtgørelsen har været medvirkende til, at det tildelte foder er udnyttet langt mere effektivt i 1999 forhold til 1989. I 1989 anvendtes således i gennemsnit 1,25 kg foder til produktion af 1 kg fisk, mens der i 1999 anvendtes mindre end 1 kg foder hertil. Dette har medført en betydelig reduktion i dambrugenes udledning af forurenende stoffer til vandmiljøet.

6.1.4 Dambrugenes forureningspåvirkning af vandløbene

Dambrugenes forureningspåvirkning af vandløbene undersøges af amterne mindst én gang årligt. På sammenlignelige stationer opstrøms og nedstrøms dambrugene undersøges og sammenlignes vandløbskvaliteten ved anvendelse af Dansk Vandløbsfaunaindeks, som skal bruges ved bedømmelse af forholdene ved dambrug. Resultaterne anvendes til en vurdering af, hvorvidt kvalitetsmålsætningen for den aktuelle vandløbsstrækning er opfyldt eller ej.

Figur 6.3

I langt de fleste tilfælde har passageanordningerne hidtil været fisketrapper, og disse giver kun passagemuligheder for hurtigt svømmende fisk som store laks og ørred. Karpefiskene kan ikke passere op igennem en stor del af fiske-trapperne. Desuden virker dambrugsopstemningerne som totalspærringer for en stor del af den øvrige vandløbsfauna.

6.1.5 Dambrugenes udledning af organisk stof, fosfor og kvælstof

Dambrugenes udledning af organisk stof, fosfor og kvælstof stammer først og fremmest fra foderspild og fiskenes ekskrementer.

Belastningen med organisk stof målt som BI₅, fosfor og kvælstof er med udgangspunkt i foderforbruget og produktionen på hvert dambrug opgjort som teoretisk beregnede udledninger.

For 1999 er der beregnet en samlet belastning på 3.056 tons organisk stof målt som BI₅, 83 tons fosfor og 1.127 ton kvælstof.

I Tabel 6.1 er udledningerne opgjort amtsvis.

Tabel 6.1

Amtsvis opgørelse af udledninger af organisk stof (BI₅), fosfor (tot-P) og kvælstof (tot-N) fra dambrugene i 1999.

6.1.6 Udviklingen i udledningerne siden 1989

Siden dambrugsbekendtgørelsen trådte i kraft i 1989 er der hvert år udført beregninger over dambrugenes samlede belastningsbidrag med hensyn til BI₅, fosfor og kvælstof. Udviklingen i disse bidrag er vist i figur 6.4, figur 6.5 og figur 6.6.

Figur 6.4

Beregnet BI₅-udledning fra dambrugene i perioden 1989 til 1999.

Figur 6.5

Foruden de nævnte problemer med organisk stof lokalt ved dambrugene, er det først og fremmest udledning af fosfor til fosforbelastede søer og fjorde, der er problematisk.

Figur 6.6

Beregnede udledninger af kvælstof fra dambrugene i perioden 1989 til 1999.

6.1.7 Analysebaseret beregning af udledningen

Hidtil har der udelukkende været anvendt teoretiske beregninger til opgørelse af dambrugenes samlede udledning. Opgørelsen har til formål, at følge udviklingen i belastningen fra erhvervet som helhed. Siden 1995 er der desuden beregnet udledning baseret på analyser af dambrugenes ind- og udløb, hvor der er foretaget 6 eller flere analyser over året og vandføringen på det pågældende tidspunkt ligeledes er kendt.

De to måder at beregne udledningen på kan ikke sammenlignes direkte, idet de forudsætninger, som metoderne grundlæggende hviler på, er forskellige. Begge metoder vil dog kunne anvendes til at følge et udviklingsforløb.

I 1999 er udledningen beregnet udfra analyser på ca. 200 dambrug, hvor organisk stof målt som BI₅ er 1.230 tons, kvælstof 345 tons og fosfor 16 tons. Hvis det forudsættes at de ca. 200 dambrug er repræsentative for erhvervet svarer det til i alt 2.337 tons organisk stof, 656 tons kvælstof og 31 tons fosfor.

6.1.8 Miljøfremmede stoffer

På linie med anden produktion er der større opmærksomhed på anvendelse af medicin og hjælpestoffer i produktionen og den deraf følgende eventuelle belastning af miljøet. Indsatsen de kommende år sigter især på at begrænse forbruget af hjælpestofferne ved substitution med stoffer som anses for mindre miljøbelastende og forbruget af antibiotika søges nedbragt ved øget anvendelse af forebyggende vacciner.

Det indberettede forbrug i de to seneste år er vist i Tabel 6.1.

Tabel 6.1

Opgørelse af forbrug af medicin og hjælpestoffer i 1998 og 1999.