| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Danske pileanlæg

5. Driftsstabilitet og driftskrav

5.1 Driftsstabilitet

Der er lavet positivlister for kemikalier i husholdninger, der er tilkoblet pileanlæg (Al Seadi og Kiel 1998, Bukhave 1998). Det er desuden en udbredt holdning, at "man skal være grøn" for ikke at svide et pileanlæg af.

Der er ikke nogen fagligt begrundet større begrænsning i anvendelsen af kemikalier i husholdningen, end hvad der gælder for de øvrige rensningssystemer for spildevand fra den spredte bebyggelse. Pileanlæg er, som nævnt i Afsnit 5.1, relativt store, hvilket vil indebære en fortynding af evt. forurenet spildevand. Dertil kommer pilens fytoremedierende evne og den mulige opholdstid for tungtnedbrydelige forbindelser.

Hvis der kun tilledes gråt spildevand, bliver der måske behov for gødning de første år, afhængigt af jordens næringstilstand.

Hvis der indgår en pumpe i systemet, må der påregnes tid til vedligehold af pumpen. Tidsforbruget hertil kan ikke gøres op, da der er stor variation i pumpers kvalitet (Simonsen, 2000).

Der må påregnes et vist tidsforbrug til (bestilling af) tømning af bundfældningstanken.

Pilen må ikke udsættes for konkurrence, før den selv er stærk nok til at skygge anden vegetation væk. Derfor skal anlægget holdes helt rent for ukrudt gennem første sæson. Derefter skygger pilens store bladareal for betydelig vækst af ukrudt, se Figur 5.1.

Figur 5.1:
Anlæg 6, Marjatta. Skvalderkål, brændenælde m.m. står så tæt, at det skjuler pilestokkene, der er ved at skyde op efter høst den foregående vinter. På grund af pilens 8 år gamle rodsystem og egenskaber, vil den i løbet af sæsonen vokse op over ukrudtet og skygge det væk.

Pilen skal skæres ned vinteren efter første sæson for at stimulere skuddannelsen, så vegetationen bliver tæt. Derefter høstes 1/3 eller 1/4 af anlægget hver vinter, således at planterne hele tiden forynges – og dermed holdes i maksimal vækst og fordampning (Danfors et al. 1998, Larcher 1995) – samtidig med, at der hvert forår er en stor del af planterne, der er så store, at de kan gå i gang med at fordampe, så snart vejret tillader det.

Det er vigtigt ikke at høste rækkevis men klumpvis, fordi klumpvis høst giver mere lys til genvækst end rækkevis høst, hvor de ikke høstede rækker tager lyset (Verwijst 1996b). Der er i projektet registreret stor dødelighed i rækker, der er høstet mellem ikke høstede rækker.

Registreringer af tidsforbruget til høst i 5 anlæg vinteren 1999/2000 viste, at behovet er på ca. 2 timer/tilkoblet person til høst/år. Høsten kan planlægges i god tid og kræver ingen kundskaber. Mange stokke er dog sandsynligvis visnet i anlæg 6 pga. flænsede skæreflader ved høst, der derefter er blevet angrebet. En vis forsigtighed er således påkrævet.

For hver gang der høstes, må stokkene og grenene høstes højere end gangen før for at bevare de skud, der er dannede. Derfor er det vigtigt at høste lavt første gang. Dvs. ca. 10-15 cm over jordoverfladen. Dette er rådet for pil i pileplantager. Det er dog i projektet overvejet, hvilke fordele og ulemper der er ved høstning ca. 40-50 cm over jordoverfladen. Derved kommer bladene gennemsnitligt ca. 30 cm højere op, hvilket kan være en fordel mht. fordampning, fordi vindhastigheden stiger med højden, mens fugtigheden falder med højden i tørre perioder. Samtidig vil den buskede del af pilene hæves fra jordoverfladen, således at muligheden for vind, og dermed fordampning, henover jordoverfladen øges. Det vurderes, at den ekstra transportvej for vand op gennem pilenes xylem ikke nedsætter fordampningsevnen.

Der høstes med ørnenæb eller buskrydder. En motorsav kan ikke anbefales, fordi den har tendens til at flænse stokkene, og fordi den lave høsthøjde og de forholdsvist tynde stokke indebærer risiko for skade på fødder og ben (Kofman 2000). Større høstmaskiner, der kan køre ind i anlægget, frarådes, idet de vil pakke jorden (se Afsnit 4.4 for betydningen af pakning) og idet det areal, der skal høstes, typisk er så lille som 50-150 m²/familie. Desuden er høstmaskiner til pileplantager afprøvet og vurderet uegnede til høst af pil i Danmark (Kofman og Spinelli 1997a). Grødeskærer er foreslået, men ikke afprøvet. Det kunne være relevant at afprøve en grødeskærer i det tilfælde, at en kommunal teknisk forvaltning forestod høsten af flere pileanlæg indenfor et mindre område.

Det er muligt, at der med fordel kan tilføjes endnu et driftskrav. Som det beskrives i Afsnit 9, ophobes salte i pileanlæggene. En vis koncentration af salte vil begrænse fordampningen. Derfor kan pilenes – og dermed anlæggets – levetid forlænges ved, med års mellemrum, at fjerne de forholdsvist få kubikmeter frit vand, der er sidst på sommeren i anlægget. Se Afsnit 14.10 for egnet form for tilledning af hensyn til muligheden for oppumpning af en relativt saltholdigt blanding af spildevand og nedbør.