| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Danske pileanlæg

13. Lovgrundlag

Det beskrevne lovgrundlag er gældende pr. 01-01-01.

I de administrative bestemmelser forekommer begrebet "Afløbsfrie bassinanlæg"."Pileanlæg" er en type afløbsfrie bassinanlæg, Der er ikke registreret andre typer afløbsfrie bassinanlæg i projektperioden.

Da pileanlæg er spildevandsanlæg, vil de generelle bestemmelser om miljøbeskyttelse, betalingsregler og spildevandstilladelser for spildevandsanlæg være gældende for pileanlæg (LBK nr. 698 af 22/09/1998, LBK nr. 636 af 21/08/1998, LBK nr. 923 af 05/12/1997, Bek. nr. 501 af 21/06/1999, Vej. nr. 12 1998 fra MST og Vej. nr. 5 1999 fra MST). Da der ikke er noget afløb fra pileanlæg, modsvarer de alle de renseklasser, der omtales for den spredte bebyggelse i spildevandsbekendtgørelsen (Bek. nr. 501 af 21/06/1999). I recipientsammenhæng udgør afløbsfrie pileanlæg en 100% rensning, da der ikke er påvirkning af recipienten. Derfor kan pileanlæg principielt komme på tale til alle de ejendomme i den spredte bebyggelse, der pålægges rensning af deres spildevand.

Afløbsfrie bassinanlæg er specifikt behandlet i spildevandsbekendtgørelsen og den tilhørende vejledning (Bek. nr. 501 af 21/06/1999, Vejledning nr. 5 1999 fra Miljøstyrelsen). Pileanlæg hører under denne betegnelse, og behandles således som samletanke for spildevand. Kravene er, at sider og bund skal være tætte, at der ikke må ske overfladisk afstrømning, at der ikke må være risiko for gener eller sundhedsfare for mennesker og dyr, og at afstanden til nærmeste vandindvindingsanlæg skal være 15-50 meter, afhængigt af hvor mange husstande vandindvindingsanlægget forsyner.

Dertil kan myndigheden stille specifikke krav, f.eks. til membranens tykkelse og styrke.

Alle ejere af pileanlæg, der har deltaget i nærværende projekt, er blevet fritaget for spildevandsafgifter.

Da de afløbsfrie bassinanlæg er en relativt ny type anlæg, har der hidtil ikke været grundlag for udarbejdelse af mere specifikke krav, f.eks. udarbejdelse af en vejledning, svarende til de eksisterende vejledninger for rodzoneanlæg, nedsivningsanlæg og biologiske sandfiltre for op til 30 PE (Miljøstyrelsen 1999a, 1999b og 1999c). Det er dog sandsynligt, at videnspuljen angående afløbsfrie bassinanlæg i de nærmeste år vil udvides i sådan en grad, at der fremkommer nye administrative bestemmelser, hvilket vil forælde det ovenfor beskrevne specifikke lovgrundlag for afløbsfrie bassinanlæg.

Der er fra adskillige kommuners side vist interesse for udvikling af hybrider mellem pileanlæg og nedsivningsanlæg, enten i form af anlæg uden membran, eller anlæg med både membran og overløbsdræn. Der har især været interesse for denne nye form for anlæg til bebyggelser, hvor der overvejende produceres spildevand i sommerhalvåret, f.eks. i sommerhusområder og ved forlystelsesparker. Til disse anlæg kræves en udledningstilladelse.