| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Emballageforsyningen i Danmark 1999

Sammenfatning og konklusioner

Emballageforsyningsopgørelsen for 1999 er gennemført af konsulentfirmaet LOGISYS A/S. Der er anvendt præcis den samme metode som i de forrige år. Den samlede danske forsyning af emballager for året 1999 er i alt på 1.000.817 tons, hvoraf 43% er salgsemballager og 57% er transportemballager.

På enkelte punkter må det anbefales, at der fremover gennemføres en nærmere undersøgelse af indholdet i visse varepositioner for af tomme emballager. Det gælder især for visse aluminiums- og plastemballager.

Af nedenstående skema fremgår den opgjorte samlede emballageforsyning fordelt på emballagematerialer:

Det største emballagemateriale er papir og pap. Derefter følger plast. Træemballager udgør også en stor mængde. Det skyldes at paller indregnes i forsyningensmængden.

Udviklingen af emballageforsyningen over tid fremgår af nedenstående skema:

Forsyningsmængden i 1999 er på niveau med mængden i 1997 og 1998. De seneste år har forsyningsmængden svinget mellem 974.000 tons og 988.000 tons. I forhold til det første opgørelsesår – 1994 – ligger forsyningen i 1999 på indeks 127 med 1994 som indeks 100.

Hvis perioden 1997-1999 sammenlignes med mængderne i 1994 er der en stigning for alle materialetyper. Sammenlignes perioden 1995-96 med perioden 1997-99 er der især en stigning for papir og pap, træ samt plast.

Som en nyhed er der med denne opgørelse foretaget en fordeling af emballageforsyningsmængden ud på de enkelte varepositioner. Der er principielt tale om en anden måde at opgøre forsyningen på. De 2 metoder skal gerne komme til det samme resultat, men der er en forskel på godt 232.000 tons emballage – svarende til 23%, men med meget store svingninger mellem de enkelte materialegrupper. I alt 131.000 tons er træpaller, som ikke indgår i emballageopgørelsen for de enkelte varepositioner. Derved reduceres forskellen til ca. 10%.

Til trods for, at der er nogen forskel i de samlede forsyningsdata ved de 2 opgørelsesmetoder, må det konkluderes, at metoden kan anvendes og giver et rimeligt billede af emballageforbruget inden for én varegruppe. Men det er klart, at metoden og dataindholdet løbende bør sofistikeres.

Desuden er der gennemført en opgørelse af anvendelsen af genbrugsemballager. Den viser, at der er en beholdning på 640.000 mio. genbrugsemballager, og de har i alt cirkuleret 2,8 mia. gange. Såfremt denne emballagemængde var engangsemballager, ville den give et tillæg til emballageforsyningen på 1,3 mio. tons – altså i runde tal en fordobling af den nuværende emballageforsyning.