| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |
Påbud i jordforureningssager
Lov nr. 370 af 2. juni 1999 om forurenet jord trådte i kraft den 1.1.2000.
Med påbudsbestemmelserne i jordforureningslovens kapitel 5 er der gennemført
følgende væsentlige ændringer:
| Ubetinget ansvar for erhvervsmæssige og offentlige forurenere, jf. § 41, stk.3, nr. 1. |
| Ubetinget ansvar for ejere af villaolietanke kombineret med en obligatorisk
forsikringsdækning, jf. §§ 48 og 49. |
| Der kan meddeles undersøgelses- eller oprydningspåbud, uanset om forureneren har
rådighed over den forurenede ejendom, jf. § 44, stk. 1. Undersøgelsespåbud kan
således udstedes til forurenere, der er flyttet fra en forurenet ejendom efter den
10.2.1999 (lovforslagets fremsættelse). Oprydningspåbud kan udstedes til forurenere, der
er flyttet fra en forurenet ejendom efter 1.1.2001. I tilfælde hvor forureningen har
bredt sig til naboejendommen, kan der udstedes undersøgelsespåbud til forureneren, når
forureningen er sket den 1.1.2000 eller senere og oprydningspåbud, når forureningen er
sket den 1.1.2001 eller senere. |
| Påbud, der er udstedt før en virksomheds- eller ejendomsoverdragelse, kan efter et
eller flere ejerskifte(r) gøres gældende overfor dels en senere erhverver af en virksomhed,
jf. § 45, stk. 1, og dels en senere erhverver af en ejendom, jf. § 45, stk. 3. |
| Hvor flere forurenere har bidraget til den samme forurening, kan der under visse
betingelser meddeles påbud til dem alle, jf. § 43. |
| Miljømyndigheden skal lade oplysninger om påbud, der er meddelt eller forvarslet,
tinglyse på den forurenede ejendom for påbudsadressatens regning, jf. § 46. Dette
gælder ikke påbud efter § 48 vedrørende villaolietanke2. |
Den ændring af jordforureningsloven, der blev vedtaget den 29.12.1999, jf. lov nr.
1109, trådte ligeledes i kraft den 1.1.2000. Denne ændring, der var en opfølgning på
Højesterets dom af 28.6.19993, vedrørte alene
jordforureningslovens § 40 om undersøgelsespåbud.
De nærmere betingelser vedrørende anvendelsen af påbudsbestemmelserne i
jordforureningslovens kap. 5 er omtalt nedenfor i afsnit 5.
Med jordforureningsloven (lov nr. 370 af 2.6.1999) blev der også indført nye regler i
miljøbeskyttelsesloven.
Ændringerne i miljøbeskyttelsesloven fremgår af jordforureningslovens § 90, nr. 3,
nr. 4, nr. 5, nr. 6, nr. 7 og nr. 8. Disse ændringer trådte i kraft den 1.1.2000.
Disse nye regler supplerer de allerede eksisterende påbudsbestemmelser i
miljøbeskyttelsesloven, som for eksempel § 69 om udstedelse af påbud i sager, hvor der
foreligger et ulovligt forhold.
De væsentligste ændringer i miljøbeskyttelsesloven er følgende:
| Der er indført regler om adgang til at meddele påbud, uanset at forureneren er flyttet
fra den forurenede ejendom, jf. miljøbeskyttelseslovens § 83 a, stk. 1-3. Denne
bestemmelse omfatter forurenere, der er flyttet fra en forurenet ejendom efter den
10.2.1999 (lovforslagets fremsættelse). |
| Påbud, der er udstedt før en virksomheds- eller ejendomsoverdragelse, kan efter et
eller flere ejerskifte(r) gøres gældende overfor dels en senere erhverver af en virksomhed,
jf. § 83 a, stk. 4, og dels en senere erhverver af en ejendom, jf. § 83 a, stk.
6. |
| Miljømyndigheden skal lade oplysninger om påbud, der er meddelt eller forvarslet efter
miljøbeskyttelsesloven tinglyse på den forurenede ejendom for påbudsadressatens
regning, jf. § 83 b. |
| Miljøbeskyttelseslovens § 24 gælder ikke længere i sager om jordforurening. |
| Miljøbeskyttelseslovens § 84 a vedrørende større forureninger på fremmed grund er
ophævet. |
De nærmere betingelser vedrørende anvendelsen af miljøbeskyttelseslovens
påbudsbestemmelser er omtalt nedenfor i afsnit 6.
Bekendtgørelse nr. 829 af 24. oktober 1999 om indretning, etablering og drift af
olietanke, rørsystemer og pipelines trådte i kraft den 1.1.2000.
Denne bekendtgørelse afløste den tidligere olietankbekendtgørelse, jf.
Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 386 af 21. august 1980.
Påbudsbestemmelserne i den nye olietankbekendtgørelse findes i § 22, stk. 5-8. Disse
påbudsbestemmelser er i al væsentlighed en videreførelse af påbudsbestemmelserne i den
tidligere olietankbekendtgørelses § 16, stk. 3-5, jf. nærmere herom nedenfor i afsnit
5.3. Miljøstyrelsen har med skrivelse af 17. december 1999 orienteret
kommunalbestyrelser og amtsråd om indholdet i den nye olietankbekendtgørelse.
De oven for under afsnit 4.2 nævnte ændringer i Miljøbeskyttelsesloven gælder også
i forhold til påbud, der udstedes efter olietankbekendtgørelsen. De nærmere betingelser
- vedrørende olietankbekendtgørelsens påbudsbestemmelser og den hertil knyttede
anvendelse af de i Miljøbeskyttelsesloven nævnte tværgående bestemmelser - er omtalt
nedenfor i afsnit 6.
2. I
jordforureningslovens § 48, stk. 7 er der givet Miljø- og energiministeren hjemmel til
at fastsætte nærmere regler om tinglysning af påbud, der er udstedt efter § 48
vedrørende villaolietanke. Denne hjemmel er ikke udnyttet. [Tilbage]
3. UfR 1999.1600H og MAD
1999.360. Den 28.6.1999 afsagde Højesteret dom i sagen A/S Dansk Shell mod
Miljøstyrelsen og Århus Amtskommune. Højesteret tilkendegav, at det
undersøgelsespåbud, som Århus Amtskommune den 14.6.1993 havde udstedt i henhold til
Miljøbeskyttelseslovens § 72 og som Miljøstyrelsen havde stadfæstet den 3.7.1995, var
ugyldigt. Hermed omgjorde Højesteret Østre Landsrets dom af 12.12.1997. I betænkningen
til lovforslag 183 vedrørende jordforureningsloven havde miljø- og energiministeren
givet tilsagn om under visse betingelser at ændre jordforureningslovens bestemmelse om
undersøgelsespåbud, såfremt Højesteret omgjorde Østre Landsrets dom. På denne
baggrund fremsatte miljø- og energiministeren den 17.11.1999 forslag (lovforslag nr. L
91) til ændring af jordforureningslovens § 40 om undersøgelsespåbud. Med denne
ændring af loven, jf. lov nr. 1109 af 29. december 1999, blev det fastsat, at § 40 ikke
omfatter forureninger, der er ophørt før den 1.1.1992. [Tilbage]
| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top | |
|