| Forside | | Indhold | | Forrige |  
    Nyttiggørelse, rensning og fraktionering af havneslam  
    
    Optagning af forurenet sediment
    NCC har gennemført en fraktionering af forurenet sediment i forbindelse med bygning af
    en ny kaj i Bergen. Fra to flåder blev der optaget 450 m³ sediment spredt over ca. 1.300
    m². Dette sediment blev in situ fraktioneret i følgende kornstørrelses fraktioner: 
      - 8-60 mm
 
      - 2-8 mm
 
      - 0,2-2 mm
 
      - 0,03-0,2 mm
 
     
    Mere finkornet materiale blev udledt direkte sammen med procesvandet. Omkostningen pr.
    optaget og behandlet kubikmeter sediment var 200 kr. 
    Der blev anvendt følgende teknikker: 
      - 8-60 mm: Sedimentet blev højtryksspulet og tromlet i en partikelvasker.
 
      - 2-8 mm: Grovsedimentering i grovsedimentkammer, hvor fraktionen på 2-8 mm blev
        bundfældet. De bundfældede masser blev ført ud af kammeret og spulet med rent vand.
        Denne fraktion vurderes at være ren og at kunne genbruges på land.
 
      - 0,2-2 mm: Fraktionen på 0,2-2 mm blev udskilt i et finsedimentkammer.
 
      - 0,03-0,2 mm: partiklerfraktionen på 0,03-0,2 mm blev tilbageholdt i et filterkammer.
 
     
    Endvidere henvises til ref. 1.  
    Resultater 
    Resultaterne kan sammenfattes som følger: 
        | Krav til vandkvalitet under optagning og separering blev overholdt.  |  
        | I alt blev 450 m³ sediment spredt over 1.300 m² hurtig afvandet til 21 m³. |  
        | Fraktionen fra partikelvaskeren (ca. 20 % af afvandet) konstateres uforurenet og ledes
        tilbage til havet. |  
        | De øvrige fraktioner blev deponeret i et sikret deponi. Fraktionen fra
        grovsedimentkammeret var så ren, at den kunne genbruges, men da der var god plads i
        deponiet blev også denne fraktion placeret i deponi. |  
        | Omkostningen pr. optaget og behandlet kubikmeter sediment var 200 kr./m². |  
     
    Vurdering af fremtidige muligheder for separering af forurenet sediment 
    Ovennævnte pilotprojekt viste, at det kan lade sig gøre at optage forurenet sediment
    og separere det i fraktioner, der er uforurenede og forurenede. NCC har på denne baggrund
    iværksat et projekt i samarbejde med forskningsinstitutioner i Norge for at optimere
    processen og udvikle den til at kunne fungere i stor skala.  
    Der er i denne proces konstateret en række forhold, som det er væsentligt at
    bearbejde, inden processen kan fungere i stor skala:  
        | Optimeringen og opskaleringen skal ske både ud fra miljømæssige, tekniske og
        økonomiske parametre. Det er vurderingen, at processen i sin nuværende form er for
        energikrævende, så en samlet miljøvurdering ikke falder ud til processens fordel.
        Endvidere er processen så dyr, at det vurderes, at den ikke er konkurencedygtig i forhold
        til et miljøsikret deponi på land.  |  
     
    
        | Der er ved nogle enkeltmålinger, som ikke er rapporteret, rejst spørgsmål om,
        hvorvidt separations- og vaskeprocessen medfører, at de organiske forureningskomponenter
        går i opløsning i et omfang, der er uacceptabelt. En vurdering af dette spørgsmål kan
        betyde, at man må tage konkret stilling til forureningsniveau og sammensætning i det
        aktuelle sediment, og på denne basis vurdere, om det overhovedet er miljømæssigt
        formålstjenligt at foretage separationsprocessen. Dette spørgsmål belyses i det
        projekt, som NCC har iværksat. Udredningsdelen, der bl.a. omfatter dette spørgsmål,
        forventes afsluttet omkring årsskiftet 2000/2001.  |  
     
    Lene W. Hartmann, Kjell Petter Solhaug 
    Referencer 
      - Miljømudring Haakonsvern, Bergen. Vurdering af utført miljømudring ved bygging av ny
        minerydderkai. NGI rapport, marts 1997. 
 
      - Ambio vol. XXXVI, no.5, august 1998, special issue, The Järnsjön Projekt, Sveden
 
     
      
    | Forside | | Indhold | | Forrige |  
    | Top |  | 
   
 
 |