| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Nyttiggørelse, rensning og fraktionering af havneslam 

8. Udviklingsperspektiver og anbefalinger

8.1 Udviklingsperspektiver

Det vurderes, at belastningen af havnesedimenter med tungmetaller er aftagende, idet størsteparten af denne forurening er forårsaget af virksomheder, hvor det forbedrede miljøtilsyn fra myndighedernes side og den større miljøbevidsthed hos virksomhederne har ført til at ta,bene af tungmetaller til havmiljøet er ophørt eller stærkt aftagende.

Problemstillinger i forbindelse med miljøfremmede organiske stoffer vurderes derimod som voksende. Dette skyldes i første række, at det må forventes, at der fremover vil blive foretaget analyser af miljøfremmede organiske stoffer i havnesediment i flere havne end tilfældet er i dag, og at der vil blive analyseret for et bredere spektrum end i de hidtidige undersøgelser, hvoraf de fleste har fokuseret på TBT. Disse analyser må videre forventes at afdække, at sedimentet i en række havne er forurenet med miljøfremmede organiske stoffer.

I anden række er belastningen af havnesediment med miljøfremmede organiske stoffer i mindre grad under kontrol end belastningen med tungmetaller. Viden om kilderne til belastningen er meget mangelfuld, mange kilder har diffus karakter og anvendelsen af de miljøfremmede stoffer er meget udbredt både i produktionsprocesser, i tekniske anlæg og i forbrugsartikler (og dermed spildevand og affald).

8.2 Strategi for undersøgelse og oprensning af forurenet sediment

Det foreslås, at miljø- og havnemyndigheder i havne med havneslam, som er så forurenet, at det ikke kan klappes, i god tid før der opstår behov for klapning udarbejder en strategi for løsning af problemet. Denne strategi foreslås at bestå af en kortlægning af det forurenede havneslams udbredelse og forureningsgrad, en kildekortlægning, en plan for reduktion af den eksterne belastning, en plan for oprensning, der så vidt som muligt fjerner det forurenede havneslam, samt en plan for en håndtering af sedimentet.

8.2.1 Kortlægning af det forurenede havneslams udbredelse

Både forureningsgrad for de stoffer, der er identificeret som relevante, og udbredelse af forureningen bør kortlægges.

Det foreslås, at der udlægges repræsentative stationer, hvor der udtages prøver for at kortlægge indholdet af de for det pågældende sediment relevante tungmetaller og miljøfremmede stoffer såvel horisontalt som vertikalt. Miljømyndigheden afgør, hvilke stoffer det er relevant at analysere for, ud fra tidligere analyser af slammet fra den pågældende havn samt analogbetragtninger i forhold til kendskabet til indholdet af forurenende stoffer i tilsvarende havne, med lignende aktiviteter i havnene og lignende belastning fra oplandet.

Lagdelingen af sedimentet beskrives visuelt, og der foretages en kornstørrelsesanalyse og tørstof/glødetabsanalyse af sedimentprofilet, som skal omfatte hele det sedimentlag, som vurderes som belastet, plus en del af det underliggende uforurenede lag. En aldersbestemmelse af de udtagne sedimentsøjler kan være en hjælp i at bestemme grænsen mellem belastet og ubelastet sediment.

8.2.2 Kildekortlægning og reduktion af den eksterne belastning

Tidligere punktkilder og deres belastning af havnesedimentet vurderes (stoffer og mængder). Der lægges vægt på skibsværfter, virksomheder for behandling eller forarbejdning af korn og frø, maskinfabrikker, maskinværksteder og overfladebehandlingsanlæg samt vaskepladser (vinterpladser) for lystbåde og stejlepladser, hvor der har været foretaget tjæring af garn.

Nuværende kilder, typer af forurenende stoffer, betydning af udledningen og muligheder for at begrænse den, beskrives.

Såfremt det vurderes, at kilderne til nogle af de stoffer, der er identificeret i sedimentet, ikke kan kontrolleres, vurderes, hvilke konsekvenser det bør få for oprensningsstrategien. Det samme gælder for stoffer, hvor kilderne ikke kan identificeres

8.2.3 Plan for oprensning og deponering

Oprensningen tilrettelægges således, at resuspension af sediment og frigivelse af miljøgifte minimeres.

I størst muligt omfang identificeres og afsættes velegnede områder til deponering. Det vurderes, om havneslammet bør separeres i en fraktion, der kan nyttiggøres og en fraktion til deponering, eller om konventionel deponering/nyttiggørelse er at foretrække.

8.2.4 Pilotprojekt for sedimentkortlægning

Det foreslås, at der udvælges en havn, hvor ovennævnte program gennemføres, og der udarbejdes en teknisk - økonomisk vurdering af forløbet samt en "kogebog" for lignende projekter.

8.3 Nyttiggørelse af sediment

Der oprenses årligt over 2 mio. m³ uforurenet/svagt forurenet sediment fra havne og sejlrender som klappes (Sammenslutningen af danske Havne, 2000b). Størsteparten af dette sediment stammer fra de store havne på Jyllands vestkyst (Esbjerg, Hanstholm, Hirtshals) samt Ålborg og er velegnet til nyttiggørelse, da det er sandet materiale og uforurenet..

Det har ikke været muligt inden for rammerne for denne rapport at foretage en detajleret gennemgang og analyse af eksisterende databaser og spørgeskemaundersøgelser.

Det foreslås, at eksisterende databaser over klapmateriale og råstoffer på havbunden samt spørgeskemaundersøgelser gennemgås og sammenholdes med henblik på så præcist som muligt at vurdere det fremtidige potentiale for nyttiggørelse af uforurenet oprensningsmateriale og behovet for deponering/separering og rensning af forurenet havneslam. I disse vurderinger bør de undersøgelser, der er foretaget af kornstørrelsesfordelingen, sammenholdes med anvendelsesmuligheder for sandet materiale (Vejdirektoratet 1991).

Endvidere bør behovet for lokaliteter til afvanding og mellemdeponering af sediment og sand vurderes. Sluttelig bør det vurderes, hvordan der gives yderligere økonomiske incitamenter til nyttiggørelse.

8.4 Anlæg til separering og rensning af havneslam

De største mængder af sediment der klapning, stammer fra havne og sejlrender/indsejlinger på Jyllands vestkyst (Rømø, Esbjerg, Hanstholm, Hirtshals) og Rødbyhavn på Lolland. Mindre, men stadig betydelige mængder, klappes fra havne på Jyllands østkyst (Haderslev, Frederikshavn). (Jensen, A, & Gustavson, 2000). Odense Havn oprenser ca. 120.000-150.000 m³ havnesediment pr. 4-5 år for at holde dybden i sejlrenden: Det oprensede sediment klappes ikke, men pumpes ind på et inddæmmet område på ca. 25 ha. For Haderslev og Odenses vedkommende er materialet for fint til en mulig reel nyttiggørelse.

Nyttiggørelsen vil kunne fremmes af en præcis beskrivelse af det oprensede materiale og dets egenskaber, herunder anvendelse af de hidtidige erfaringer med oprensning.

Desuden er koordineringen mellem oprensningsbehov/oprensning og anvendelsesbehov vigtig, herunder muligheden for at etablere midlertidig oplagring.

Hensigtsmæssige arealer til oplagring og afvanding af sedimentet og en god indretning af disse er ligeledes vigtigt.

Generelt har sand fra oprensning af sejlrender og havne vanskeligt ved prismæssigt at konkurrere med sand fra råstofgrave. Anvendelsen begrænses af de forholdsvis få erfaringer og problemet med at koordinere oprensningen med anvendelsen, herunder det komplicerede forhold ved etablering af mellemdepoter. Problemerne i forbindelse med nyttiggørelse vurderes som mindst ved store mængder uforurenet sand, eksempelvis fra Vestkystens havne og indsejlinger.

Transportomkostningerne vurderes som den vigtigste begrænsende faktor for nyttiggørelsen. Den øvre grænse for rentabiliteten for transport af sand fra oprensning til bundsikring i.f.m. motorvejsbyggeri, som er en af de væsentligste anvendelsesmuligheder, vurderes til ca. 30 km. En form for tilskud til at dække disse transportomkostninger kunne være et vigtigt incitament til at fremme nyttiggørelsen. For søtransport gælder også, at transportudgifterne er betragtelige (i størrelsesorden 1 kr./m³/sømil).

Ansvarlig for at etablere hjemmesiden med tilhørende database og for at inddatere og opdatere oplysningerne kan ligge hos en central myndighed (Skov- og Naturstyrelsen og/eller Miljøstyrelsen). Alternativt kan der udpeges en person i hver amt, blandt dem, der behandler amtets klapsager, med ansvar for at inddatere og opdatere oplysningerne.

Endvidere bør hjemmesiden rumme oplysninger om havnemyndighed og den entreprenør, der er ansvarlig for oprensningen.

Henvendelse om køb af sediment kan f.eks. rettes til havnemyndigheden, som underretter den ansvarlige for opdateringen af hjemmesidens oplysninger om salget, når en skriftlig aftale er truffet. Kontaktpersonen registrerer derefter salget på hjemmesiden.
Det foreslås endvidere, at der udlægges arealer til opfyldning af fremtidige havnearealer, som også kan være mellemdepoter for overskudssand.