| Indhold |

Miljøprojekt, 637, 2001

Indsamling af plastflasker og -dunke fra husholdninger

Indhold

Forord

Projektet "Indsamlingssystemer for plastflasker og -dunke" er gennemført i perioden januar 2000 til juni 2001.

Projektets formål har været at undersøge, om der er udviklet indsamlingssystemer, herunder op- og indsamlingsmateriel, sorteringskriterier og især behandlingsmetoder, som kan sikre afsætningsmuligheder for en hensigtsmæssig genanvendelse af plastflasker og -dunke fra husholdninger i Danmark.

Projektet omhandler ikke plastflasker, der er omfattet af et pantsystem, dvs. PET-flasker til kulsyreholdige drikke. For disse flasker eksisterer der allerede et effektivt indsamlings-, genbrugs- og genanvendelsessystem.

Projektet omhandler ikke miljøøkonomi.

I forbindelse med projektets gennemførelse har der været gennemført et forsøg med indsamling af plastflasker og -dunke fra husholdninger i Nyborg Kommune i perioden oktober 2000 til marts 2001.

Projektet er koordineret med projektet "Miljømæssige fordele og ulemper ved genvinding af plast - eksempler med udgangspunkt i konkrete produkter" (Frees, N., 2001). Endvidere har projektet bidraget til den samfundsøkonomiske analyse af bortskaffelse af plastflasker og –dunke fra husholdninger, som gennemføres af Miljøstyrelsen.

Projektet er finansieret af "Miljørrådet for renere produkter".

Projektorganisationen har bestået af en følgegruppe med repræsentanter fra Kommunernes Landsforening, Reno-Sam, Danbørs A/S, Institut for Produktudvikling - DTU, Replast A/S, DanRec ApS, Affaldsteknisk Samarbejde, Miljøkontrollen i København, Århus Genbrugsselskab A/S, R98, Teknologisk Institut og Miljøstyrelsen med Miljøstyrelsen som formand.

Projektet er gennemført i samarbejde mellem Kommunernes Landsforening og Teknologisk Institut med Kommunernes Landsforening som projektleder.

Sammenfatning og konklusioner

For at sikre et optimalt og aktuelt vidensgrundlag for kommuner og affaldsselskaber i forbindelse med eventuel etablering af indsamlingssystemer for plastflasker og -dunke har det været projektets formål at undersøge, om der er udviklet indsamlingssystemer, herunder op- og indsamlingsmateriel, sorteringskriterier og især behandlingsmetoder, som kan sikre afsætningsmuligheder for en hensigtsmæssig genanvendelse af plastflasker og -dunke fra husholdninger i Danmark.

Af EU´s direktiv om emballage og emballageaffald fremgår det bl.a., at mindst 15%/år af emballageaffaldet fremstillet af plast skal genanvendes i år 2001. I forbindelse med revisionen af emballagedirektivet forventes der en højere genanvendelsesmålsætning fremover. For i Danmark at kunne leve op til fremtidige krav kan det blive nødvendigt også at indsamle og genanvende plastflasker og -dunke fra husholdninger og erhverv.

Projektet omhandler et af de initiativer på dagrenovationsområdet, som er beskrevet i Regeringens affaldsplan, Affald 21, "Vurdering af mulighederne for genanvendelse af plastemballager".

I projektet anvendes definitioner på emballager svarende til definitionerne i bekendtgørelse om affald nr. 619 27/06/2000.

Det samlede plastemballageforbrug i Danmark er i 1998 opgjort til ca. 172.000 tons.

Det samlede forbrug af detailemballager af plast er opgjort til ca. 108.000 tons/år. Forbruget af detailemballager af plast i danske husholdninger ligger på baggrund af ovennævnte undersøgelser mellem 47.000 og 66.000 tons/år. Heraf andrager hård plast mellem 25.000 og 30.000 tons/år.

Det er opgjort, at flasker og dunke af plast fra dagligvarehandlen i Danmark andrager minimum 10.000 tons/år.

Der henvises i øvrigt til projektet "Miljømæssige fordele og ulemper ved genvinding af plast", Replast/IPU, 2001. I projektet er det forsøgt at kortlægge genanvendelsespotentialerne for transportemballager samt plastflasker og -dunke fra husstande og erhverv.

Forbruget af emballager af plast pr. person pr. år er 40%-50% højere i Danmark (36 kg) og Holland (37 kg) end i Østrig, Tyskland, Sverige og Norge (22,2-27,4 kg) viser data fra European Topic Center of Waste (ETCoW).

I kapitel 2 undersøges og beskrives hidtidige erfaringer med indsamling af plastflasker og -dunke fra husholdninger i Danmark, Norge, Sverige og Tyskland.

Undersøgelserne viser, at langt de fleste lande i EU har indført producentansvarsordninger, dvs. at det er producenterne af emballagen, der skal igangsætte initiativer, som sikrer, at emballagedirektivets mål eller evt. højere mål sat af landenes regeringer bliver opfyldt. I Danmark er det kommunerne, der har ansvaret for affaldet, og kommunerne er derfor, pålagt af lovgivningen, ansvarlige for indsamlingen og genanvendelsen af emballageaffald.

Med baggrund i oplysninger fra Videncenter for affalds Kommunedatabase er de kommuner/ affaldsselskaber, der i dag har et indsamlingssystem for plastaffald, kontaktet med henblik på at afklare, om der sker en indsamling af plastflasker og -dunke fra husholdninger. Kommuner/affaldsselskaber, der i dag har et indsamlingssystem for bl.a. plastflasker og -dunke fra husholdninger, er Fredericia Kommune, Svendborg Kommune, Herning Kommune, Affaldsregion Nord I/S, I/S Renordvest, Affaldsselskab Vest og Reno Fyn I/S. Indsamlingssystemerne for de enkelte kommuner/affaldsselskaber er beskrevet.

I Tyskland, Østrig, Spanien, Frankrig, Belgien, Irland, Portugal og Luxemburg varetages indsamling, sortering og genanvendelse af emballageaffald fra husholdninger af en producentansvarsordning kaldet "det grønne punkt" ("Der Grüne Punkt", "The Green Dot", "Point Eco-emballage").

Gebyret, som producenter af plastemballage betaler til "det grønne punkt", varierer fra ca. 11 DKK pr. kg i Tyskland til 0,30 DKK i Portugal.

Producentansvarsordningerne for Tyskland og Østrig er beskrevet.
Producentansvarsordningen for Tyskland trådte i kraft i 1991. Indsamlingen varetages af Duales System Deutchland (DSD), og indsamlingsresultaterne for 1997 viser, at der i alt blev indsamlet 567.000 tons emballageplast fra husholdninger, hvoraf ca. 42% blev materialegenanvendt, mens resten blev anvendt i stålindustrien som substitution for kul. De udsorterede plastflasker og -dunke udgjorde ca. 9% af det indsamlede materiale.

Producentansvarsordningen for Østrig trådte i kraft i 1994. Indsamlingen varetages af Altstof Recycling Austria (ARA), og indsamlingsresultaterne for 1999 viser, at der i alt blev indsamlet 74.000 tons emballageplast, hvoraf ca. halvdelen skønnes at stamme fra husholdninger.

I Norge og Sverige er der også indført producentansvarsordninger for emballage. Disse ordninger, der ikke er baseret på "det grønne punkt", er beskrevet med særlig vægt på plastemballager.

Producentansvarsordningen for Sverige trådte i kraft i 1994, og indsamlingen af plastemballager varetages af Plastkretsen. Indsamlingsresultaterne for 1998 viser, at der i alt blev indsamlet ca. 15.000 tons hård emballageplast (flasker, dunke og spande) fra husholdninger, svarende til ca. 0,4 kg pr. husstand pr. år. Alle 15.000 tons blev materialegenanvendt.

Ordningen for Norge trådte i kraft i 1996, og indsamlingen af plastemballager varetages af "Plastretur". Indsamlingsresultaterne for 1999 viser, at der af Plastretur i alt blev indsamlet ca. 1.000 tons emballageplast fra husholdninger, hvoraf kun ca. 200 tons blev materialegenanvendt. Der er ikke opgjort nogen indsamlingseffektivitet for hård emballageplast fra husholdninger. Kun ca. 25% af husholdningerne var i 1999 omfattet af returordninger etableret af Plastretur.

I kapitel 3 beskrives oparbejdnings- og afsætningsmuligheder i Danmark.
I Danmark findes to virksomheder, der er udstyret med vaskeanlæg, renseanlæg samt hydrocykloner og sedimentation, og som derfor kan oparbejde plastemballageaffald fra husholdninger. Disse to virksomheder kan oparbejde plastemballage som plastflasker og -dunke af HDPE (High density Polyethylen)og PP (Polypropylen) . Virksomhederne kan ikke oparbejde en blanding af HDPE og PP på grund af kravene om en høj kvalitet af regeneratet. Da låg på plastflasker og -dunke af HDPE ofte er fremstillet af PP, kan virksomhederne ikke modtage HDPE-flasker og -dunke med låg. Der er ingen oparbejdningskapacitet for emballager af PET(Polyetylenterephthalat) i Danmark.

I kapitel 4 beskrives mulige fremtidige indsamlingssystemer og sorteringskriterier for indsamling af plastflasker og -dunke fra husholdninger, herunder resultaterne af et indsamlingsforsøg over 6 mdr. for plastflasker og
-dunke fra husholdninger i Nyborg Kommune.

Fordele og ulemper ved mulige fremtidige indsamlingssystemer og sorteringskriterier baseret på hente- og bringeordninger beskrives. Specielt beskrives indsamling af plastflasker og -dunke fra husholdninger sammen med glasflasker og emballageglas. Et sådant indsamlingssystem vil have den fordel, at eksisterende opsamlingsmateriel kan anvendes, og der skal ikke findes opstillingsplads til nye containere i et byrum med begrænset kapacitet
Endvidere beskrives et indsamlingssystem i Lund Kommune, hvor dagrenovation husstandsindsamles i 8 fraktioner.

Fra oktober 2000 til marts 2001 blev der gennemført et indsamlingsforsøg for plastflasker, -dunke og -spande i Nyborg Kommune. Forsøget og dets resultater beskrives.

Forsøget gennemførtes som et bringesystem, hvor borgerne kunne aflevere plastflasker, -dunke og -spande på kommunens 66 nærgenbrugsstationer i specielt opstillede 400 liter plastbeholdere på hjul. Der var i gennemsnit ca. 125 husstande pr. beholder.

Derudover kunne borgerne også aflevere plastflasker, -dunke og -spande på kommunens genbrugsstation.

Efter indsamling blev materialet håndsorteret på Reno Fyn I/S' papirsorteringsanlæg.

Arbejdsmiljøet ved den manuelle sortering af det indsamlede materiale i materialefraktioner er blevet vurderet af BST i Nyborg og fundet i orden.

Sammenlagt viser forsøget, at der fra husholdninger kan indsamles en gennemsnitlig mængde på 2,53 kg pr. husstand pr. år. Heraf var 2,00 kg plastflasker og -dunke, hvilket betyder, at indsamlingseffektiviteten (den indsamlede mængde sat i forhold til en potentielle mængde på 10.000 tons) for plastflasker og -dunke kan opgøres til 48,8%.

Det betyder, at indsamling af plastflasker og -dunke fra husholdninger i Danmark i relation til de 15% genanvendelse, der er krævet i EU´s direktiv om emballage og emballageaffald, kan bidrage med 3-4%.

80% af det indsamlede materiale overholdt sorteringskriterierne, og kvaliteten blev vurderet som høj.

Af det indsamlede materiale blev ca. halvdelen indsamlet fra nærgenbrugsstationerne med en samlet omkostning til indsamling, sortering og opbalning på 16,70 kr. pr. kg og den anden halvdel fra genbrugsstationen med en samlet omkostning på 3,50 kr. pr. kg. I beregningen af omkostningerne er der ikke taget hensyn til evt. besparelser ved indsamling og forbrænding af restaffald.

Nyborg Kommune har efter forsøgets afslutning 31. marts 2001 besluttet at fortsætte indsamlingen i endnu 6 måneder. I forbindelse med færdiggørelsen af denne rapport har det været muligt at medtage resultaterne for april og maj måned 2001. Resultaterne viser, at omkostningerne til indsamling, sortering og opbalning nu er halveret i forhold til de gennemsnitlige omkostninger i forsøgsperioden.

Summary and conclusions

In order to ensure that municipalities and waste companies have a sufficient and up-to-date basis of knowledge concerning the possible establishment of collection systems for squeeze bottles and canisters it is the objective of this project to investigate if collection systems, including reception and collection containers, sorting criteria and especially treatment methods that can ensure disposal possibilities for appropriate recycling of squeeze bottles and canisters from Danish households, have been developed.

An EU directive concerning containers and container waste i.a. states that at least 15%/year of plastic container waste shall be recycled in year 2001. In connection with a revision of the EU directive it is expected that the 15% will increase. In order to make it possible for Denmark to live up to future demands it might become necessary to also collect and recycle squeeze bottles and canisters from households and industry.

In 1998, the total consumption of plastic containers in Denmark amounted to app. 172,000 tons.

The total consumption of plastic retail containers has been estimated to app. 108,000 tons/year. In the light of the above-mentioned investigation, the consumption of plastic retail containers in Danish households amounts to 47,000 - 66,000 tons/year. From this hard plastic amounts to 25,000 - 30,000 tons/year.

It has been calculated that bottles and canisters of plastic from the Danish groceries trade amounts to at least 10,000 tons/year.

In addition, reference is given to the Danish project called "Miljømæssige fordele og ulemper ved genvinding af plast" (Environmental advantages and disadvantages connected with the recovery of plastic), Replast/IPU, 2000. The objective of the project has been to map out the recycling potentials for transport containers and squeeze bottles and canisters from households and industry.

Data from European Topic Center of Waste (ETCoW) shows that the consumption of plastic containers per person/year is 40%-50% higher in Denmark (36 kg) and the Netherlands (37 kg) than in Austria, Germany, Sweden and Norway (22.2 – 27.4 kg).

In chapter 2, experience made so far, concerning the collection of squeeze bottles and canisters from households in Denmark, Norway, Sweden and Germany is investigated and described.

Investigations show that most of the countries in the EU have introduced producer responsibility agreements, i.e. that the container producers have to start initiatives that ensure that the objectives of the container directive or, if possible, more advanced objectives issued by the countries’ governments are met. In Denmark, the municipalities are responsible for waste collection and therefore the municipalities – assigned by legislation – are responsible for the collection and recycling of container waste.

Chapter 3 describes the processing and disposal possibilities in Denmark. In Denmark, there are two companies that are equipped with a wash plant, purifying plant and hydrocyclones and sedimentation and therefore they are able to process plastic container waste from households. The two companies can process plastic containers such as squeeze bottles and canisters made of HDPE (High Density Polyethylene) and PP (Polypropylene). The companies cannot process a mixture of HDPE and PP because of the demands for a high quality of the regenerate. As lids on squeeze bottles and canisters of HDPE often are made of PP, the companies cannot accept HDPE bottles and canisters with lids. In Denmark, there is no processing capacity for containers made of PET (Polyethyleneterephthalat).

Chapter 4 describes possible future collection systems and sorting criteria for the collection of squeeze bottles and canisters from households, including the results of a 6-month collection experiment comprising squeeze bottles and canisters from households in the municipality of Nyborg.

The pros and cons connected with future collection systems and sorting criteria based on collection and delivery schemes are described. In particular, the collection of squeeze bottles and canisters from households together with glass bottles and container glass is described. Such a collection system would have the advantage that existing collection containers can be used and it is not necessary to find new areas for collection containers in town where the space often is limited.

In addition, a collection system is described in Lund municipality where the refuse is collected door-to-door in eight factions.

From October 2000 till March 2001 a collection experiment was carried out in the municipality of Nyborg for squeeze bottles, canisters and buckets made of plastic.

The experiment was carried out as a delivery scheme where the citizens could return squeeze bottles, canisters and buckets of plastic at the 66 local recycling centres in specially placed plastic containers on wheels (400 litres). In average app. 125 households shared one container.

In addition, the citizens could also return squeeze bottles, canisters and buckets at the recycling centre in the municipality.

After collection the material was sorted by hand on the paper sorting system at the company called Reno Fyn I/S.

The working environment that existed at the time when the collected material in factions was sorted by hand has been evaluated by the Danish Occupational Health Service Centre and found to be as it should be.

All in all, the experiment shows that an average amount of 2.53 kg can be collected per household/year. From this 2.00 kg were squeeze bottles and canisters. Therefore, the collection efficiency (the collected amount in relation to the potential amount) for squeeze bottles and canisters can be estimated to 48.8% if calculating with a potential amount of 10,000 tons per year.

That means that the collection of squeeze bottles and canisters from households in Denmark in relation to the 15% recycling that is a requirement in the EU directive concerning containers and container waste contributes with 3-4%.

80% of the collected material observed the sorting criteria and the quality was estimated to be high.

1. Vurdering af potentialer for detailemballager/emballager fra husholdninger i Danmark med speciel fokus på plastflasker og
-dunke samt anden hård plast

Viden til kortlægning af potentialer i Danmark er søgt i statistikker og undersøgelser på området. Dette har vist sig at være utilstrækkeligt, og der er kun fundet enkelte referencer, der har kunnet danne basis for belysning af indsamlingspotentialet. Derfor er de fremkomne tal også baseret på kvalificerede skøn og kan derfor være behæftet med en ikke ubetydelig usikkerhed.

Der henvises i øvrigt til projektet "Miljømæssige fordele og ulemper ved genanvendelse af plast", Replast/IPU, 2000. I projektet er det forsøgt at kortlægge genanvendelsespotentialerne for transportemballager samt plastflasker og -dunke fra husstande og erhverv.

En mere detaljeret beskrivelse af Emballageforsyningen i Danmark fordelt på varegrupper 1997 fremgår af projektet "Miljømæssige fordele og ulemper ved genanvendelse af plast", Replast/IPU, 2001.

I Emballageforsyningen i Danmark fordelt på varegrupper 1997 opgives det samlede emballageforbrug i 1994 i Danmark til 710.247 tons, svarende til 134 kg pr. person.

386.546 tons (54,4%) opgives at være detailemballager, svarende til 73 kg pr. person.

Af det samlede emballageforbrug på 710.247 tons opgives de 199.217 tons at være plastemballager, svarende til 37,8 kg.

Af de 386.546 tons detailemballager opgives de 107.834 tons at være plastemballager, svarende til 20,3 kg pr. person pr. år.

De 107.834 tons detailemballager af plast opgives at fordele sig således:

På baggrund af emballagestatistikkens bilag vedr. emballageforsyningen pr. varegruppe for detailemballager er mængden (potentialet) af plastflasker,
-dunke og -spande i dette projekt vurderet, som det fremgår af Tabel 1.1.

Tabel 1.1
Fordeling af detailemballage (opgjort i tons)

Kilde: Emballageforsyningen i Danmark fordelt på varegrupper 1997

I alt giver det et samlet forbrug på 29.407 tons.

1.1.2 Emballageforsyningsmængden 1994-1998

Af Tabel 1.2 fremgår det samlede plastemballageforbrug i Danmark 1994-1998.

Tabel 1.2
Plastemballageforforbrug i Danmark 1994-1998 (opgjort i tons)

Kilde: Emballageforsyningsmængden 1994-1998

Skal man på baggrund af ovenstående forsøge at opgøre mængden af hård emballageplast, bør man medregne 30% PP (resten anvendes til folier), 100% PS, PET, HDPE samt PC. Det betyder, at forbruget af hård emballageplast kan antages at være:

Tabel 1.3
Forbruget af hård emballageplast (opgjort i tons)

Kilde: . Emballageforsyningsmængden 1994-1998

Der er ikke i emballageforsyningsmængden 1994-1998 skelnet mellem detail- og transportemballager.

I Plastemballageststistik 1998 er der i bilag 1 gennemført en analyse af fordelingen af forsyningsmængden på detail- og transportemballage. Det antages her, at fordelingen mellem detailemballager og transportemballager er 60/40. På denne baggrund kan det beregnes, at detailemballager af hård plast i 1998 udgør ca. 32.000 tons.

1.1.3 Forbrugerstyrelsens opgørelse vedr. forbrug af produkter (herunder emballager) i gennemsnitshusholdninger, 1995

Opgørelse på emballager findes fordelt på emballagemateriale. For emballagematerialet plast er der en opdeling på PE, PP, PS, PET, ABS, og EPS. Der er ingen opdeling i emballagetyper.

En vurdering (foretaget i dette projekt) af, hvilke produkter der er emballeret i plastflasker og -dunke, -spande, -bægre og -bakker samt i -folie, giver et samlet forbrug på 63.726 tons, fordelt som det fremgår af Tabel 1.4.

Tabel 1.4
Detailemballageforbruget i danske husholdninger (opgjort i tons)

Kilde: Forbrugerstyrelsens opgørelse 1995

I folieforbruget er der medtaget 4.300 tons fra mælkeemballage (den indvendige belægning i eksempelvis Tetra-pak).

Som det fremgår Tabel 1.4, kan det totale forbrug af detailemballage af plast opgøres til 63.726 tons, svarende til 12 kg pr. person pr. år. Heraf udgør hård plast (flasker, dunke, spande, bægre og bakker) i alt 27.246 tons, svarende til 43% af det totale forbrug.

Forbrugerstyrelsens opgørelse viser et detailemballageforbrug på 63.726 tons. Dette er væsentligt mindre end detailemballageforbruget på 107.834 tons opgjort i emballagestatistikken (1997). Dette kan bl.a. skyldes, at en del af detailemballagerne ender i erhvervsaffaldet. Erhvervsvirksomheder indkøber mange produkter i detailemballager.

1.1.4 Miljøprojekt fra Miljøstyrelsen nr. 264, 1994: "Dagrenovation fra private husholdninger"

Projektet omhandler sortering af affald bortskaffet via dagrenovationsordning fra 650 etageboliger (1.175 personer). Landsgennemsnit er udtaget af en uges dagrenovation i Roskilde, København og Odense i 1992.

Mængden af plastemballage opgøres til 0,24 kg pr. person pr. uge.

Regnes med en gennemsnitlig plastaffaldsmængde på 0,24 kg pr. person pr. uge, fås en årlig plastaffaldsmængde på 66.144 tons, hvoraf ca. 20.000 tons er ren hård plast. Hertil skal lægges en ikke kendt mængde fra fraktionen "snavset før ilægning".

1.1.5 Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 52, 1996: "Bortskaffelse af emballage fra husholdninger via dagrenovation"

Projektet omhandler analyse af dagrenovation fra 350 private husstande i Århus Kommune.

Plastemballagen opgøres til 0,171 kg pr. person pr. uge, svarende til en årlig plastaffaldsmængde på 47.000 tons. Indholdet af korpusemner af hård plast (flasker, dunke, spande) er opgjort til 0,101 kg pr. person pr. uge, svarende til en årlig mængde på 27.800 tons. Den hårde plast udgør altså ca. 58% af den samlede mængde.

1.1.6 Opgørelse af provenu af emballageafgiften, 1999

Emballageafgiften omfatter salgsemballage og multipak med et rumindhold på under 20 liter med henblik på salg til detailleddet.

En opgørelse af afgiftsprovenuet for formfast plast i 1999 viser et provenu svarende til et samlet salg på ca. 21.600 tons.
Da ikke alle emballager af hård plast er omfattet af emballageafgift, er forbruget højere end de 21.600 tons.
Afgiftsprovenuet på fleksibelt plast viser et salg på ca. 500 tons.

1.1.7 Undersøgelse foretaget af LOGISYS A/S

LOGISYS A/S har for dette projekt gennemført en analyse af mængdevolumen for plastflasker og -dunke i dagligvarehandlen i Danmark.

Analysen er baseret på data fra FDB's emballageminimeringsprojekt fra 1997; data er opskaleret til at omfatte dagligvarehandlen i Danmark (supermarkeder, varehuse og discountbutikker).
Analysen omfatter ikke plastemballager til kulsyreholdige drikke, plastemballage fra kiosker og benzinstationer eller plastemballage fra detail- og specialvarehandel (fx Matas, frisører, malerforretninger, byggemarkeder m.fl.).

Resultatet af analysen viser et samlet forbrug af plastflasker og -dunke på 8.097 tons pr. år, og det vurderes af LOGISYS A/S, at en korrektion for kiosker og benzinstationer vil give en forøgelse til ca. 10.000 tons pr. år.

Denne mængde på 10.000 tons pr. år må anses for at være et minimumspotentiale, da LOGISYS A/S ikke medtager f.eks. byggemarkeder.

De 8.097 tons plastflasker og -dunke fordeler sig således på materialetyper:

1.1.8 Personlige henvendelser

Forbruget af emballager af plast i Danmark fremgår af Tabel 1.5.

Tabel 1.5
Forbruget af emballager i Danmark (opgjort i tons)

Forbruget af emballager af plast i danske husholdninger (detailemballager) fremgår af Tabel 1.6.

Tabel 1.6
Forbruget af emballager i danske husholdninger (opgjort i tons)

Indholdet af hård plast i dagrenovationen fra danske husholdninger fremgår af Tabel 1.7.

Tabel 1.7
Indholdet af hård plast i danske husholdninger (opgjort i tons)

Potentialet af plastflasker og -dunke i dagligvarehandlen i Danmark fremgår af Tabel 1.8.

Tabel 1.8
Potentialet af plastflasker og -dunke i dagligvarehandlen i Danmark (opgjort i tons)

Forbruget af detailemballager af plast i danske husholdninger ligger på baggrund af ovennævnte undersøgelser mellem 47.000 og 66.000 tons pr. år.

Mængden af hård plast er opgivet til mellem 20.000 tons pr. år og 29.000 tons pr. år. Da hverken opgørelserne på henholdsvis 20.000 tons pr. år (Miljøprojekt nr. 264, 1994) eller 21.600 tons pr. år (emballageafgiften 1999) medtager alle hårde plastemballager, vurderes mængden af hård plast til mellem 25.000 tons pr. år og 30.000 tons pr. år.

Flasker og dunke af plast andrager ca. 10.000 tons pr. år, og anden hård plast som spande, bægre, bakker, indlæg mv. andrager ca. 17.000 tons pr. år.

Det samlede forbrug af detailemballager af plast er i Emballagestatistikken 1997 opgjort til ca. 107.834 tons pr. år (afsnit 1.1.1). Forbruget af detailemballage af plast i danske husholdninger er ovenfor opgjort til at ligge mellem 47.000 og 66.000 tons pr. år. På den baggrund vurderes det, at omkring halvdelen af detailemballageforbruget i Danmark forbruges af erhvervsvirksomheder.

Det samlede plastemballageforbrug er i Emballageforsyningsmængden 1998 opgjort til ca. 172.000 tons (Tabel 1.2). Skal materialegenanvendelsen være 15%, betyder det, at 25.800 tons pr. år skal indsamles og genanvendes.

Hvis der iværksættes en indsamling af hård plast fra husholdninger i Danmark, og der kalkuleres med en indsamlingseffektivitet på eksempelvis 40%, vil der på baggrund af en potentialemængde på 27.000 tons kunne indsamles 10.800 tons, svarende til 6,2% af det totale plastemballageforbrug.

1.3 Sammenligning med andre lande

Sammenligningen bygger på data fra European Topic Center on Waste (ETCoW) samt oplysninger fra producentansvarsordningerne i Tyskland, Østrig, Sverige og Norge.

1.3.1 Oplysninger fra ETCoW

Fra ETCoW er der modtaget et forholdsvis omfattende materiale om forbruget af emballager (papir, pap, glas, plast og metal) i bl.a. EU-landene.
Materialet stammer fra ETCoW-rapporten "Environmental Signals 2000."

De tal der bruges i rapporten er de europæiske plastproducenters tal for 1997. De tal, der fremgår af Tabel 1.1 og første kolonne i Tabel 1.10, kan ikke genfindes i "Environmental Signals 2000", men kan findes på ETCoW´s hjemmeside under http://waste.eionet.eu.int/activities/0000220.html.

Når der er anvendt data fra ETCoW, skyldes det, at det ikke på det tidspunkt, rapporten blev skrevet, var muligt at få adgang til de officielle data om emballagemængder, som de enkelte lande havde indrapporteret til EU-kommissionen.

Nedenfor er vist nogle væsentlige tal fra ETCoW i relation til dette projekt.

Tabel 1.9
Emballageforbrug 1997

Kilde: Environmental Signals ETCoW 2000

Tabel 1.10
Plastemballager 1997

Kilde: Environmental Signals ETCoW 2000

Emballageforbruget i kg pr. person pr. år i Holland og Danmark adskiller sig ifølge Tabel 1.9 væsentligt fra de lande, som vi i dette projekt bruger som sammenlignelige (Østrig, Tyskland, Sverige og Norge). Når Holland er taget med i denne opgørelse, skyldes det, at det hollandske forbrug ligner det danske.

Forskellen kan muligvis forklares i et reelt forskelligt forbrugsmønster, men måske mere sandsynligt i den metode der anvendes til opgørelserne. Det har dog ikke været muligt inden for dette projekts rammer at få klarlagt årsagen til de store forskelle.

Som det fremgår af Tabel 1.10, opgives materialegenanvendelsesprocenten for Danmark til 10%, svarende til 19.000 tons.

Plastemballagestatistikken for 1998 opgiver imidlertid under kapitel 14 "Danmarks indberetninger til EU" mængden til materialegenanvendelse til 11.455 tons. Det har ikke været muligt at få oplyst, hvorledes denne difference er opstået.
Oplysningerne fra ETCoW viser, at det samlede emballageforbrug pr. person pr. år i Danmark (166 kg) er opgjort væsentligt højere end forbruget i Østrig, Tyskland, Sverige og Norge (91-147 kg), men ligger på linie med det opgjorte forbrug i Holland (172 kg).

Forbruget af emballager af plast pr. person pr. år er ifølge Tabel 1.9 betydeligt højere i Danmark (36 kg) og Holland (37 kg) end i Østrig, Tyskland, Sverige og Norge (22,2-27,4 kg).

Der er ikke fundet opgørelser, der viser fordelingen mellem transport- og detailemballager af plast, men det skønnes generelt (se 1.1.2), at fordelingen er ca. 40/60 i Danmark.

Fordelingen kan variere fra land til land.

1.3.2 Tyskland - Oplysninger fra Duales System Deutschland (DSD)

Den samlede emballagemængde i Tyskland 1997 opgives af ETCoW til 12.089.000 tons, svarende til 147 kg pr. person.

Den totale detailemballagemængde i Tyskland opgives ikke af DSD, men den mængde, som er omfattet af DSD, opgives til 5.263.425 tons (1998). DSD burde omfatte alle detailemballager, men er ikke 100% dækkende. Det har ikke været muligt at få oplyst, præcis hvor dækkende DSD-systemet er. Men da det er lovbundet, at alle virksomheder skal etablere tilbagetagningsordninger, og da der ikke eksisterer andre tilbagetagningsordninger end DSD, anses DSD's dækning for at være høj. Forudsættes en meget høj dækning, andrager detailemballagen ca. 44% (5.263.425/12.089.000 x 100) af den totale emballagemængde.

I 1998 blev der af DSD indsamlet i alt 5.483.554 tons detailemballager fra husholdninger, altså mere end dækket af DSD.

Indsamlet mængde i DSD, 1998:

I alt blev der i 1998 indsamlet ca. 600.000 tons detailemballager af plast eller ca. 8,7 kg pr. person.

ETCoW opgiver plastemballagemængden til 1.926.000 tons, svarende til 23,5 kg pr. person pr. år. Antages 44% (se ovenfor) at stamme fra husholdninger, kan potentialet opgøres til ca. 850.000 tons eller 10,3 kg pr. person pr. år.

På den baggrund kan DSD's indsamlingseffektivitet beregnes til ca. 70% (600/850 x 100).

1.3.3 Østrig - Oplysninger fra Altstof Recycling Austria (ARA)

Den samlede emballagemængde i Østrig opgives af ARA til 1,17 mio. tons, svarende til 144,4 kg pr. person pr. år.

ETCoW opgiver emballageforbruget til 147 kg pr. person pr. år.
ARA skønner, at ca. halvdelen (0,508 mio. tons) er detailemballager, der forfalder som affald i husholdningerne. Dette svarer til 72,2 kg pr. person pr. år.

Den samlede plastemballagemængde opgives i 1999 til 181.000 tons fordelt således:

I 1998 blev der i ARA-systemet indsamlet i alt 596.604 tons emballager, heraf ca. 350.000 tons fra husholdninger. Af de 596.604 tons var ca. 74.000 tons plastemballager.

I 1999 var den indsamlede plastmængde ca. 85.000 tons. Disse 85.000 tons fordelte sig således:

Indsamlingseffektiviteten kan i ARA med baggrund i ovenstående beregnes til ca. 70% (350/508 x 100). Skønnes ca. halvdelen af plastemballagemængden at forfalde som affald fra husholdninger, kan potentialet for plastemballager fra husholdninger beregnes til 90.500 tons, svarende til 11,2 kg pr. person pr. år.

Den samlede emballagemængde i Østrig 1997 opgives af ETCoW til 1.193.000 tons, svarende til 147 kg pr. person.

ETCoW opgiver plastemballagemængden til 180.000 tons, svarende til 22,2 kg pr. person. Antages halvdelen (afsnit 1.3.1) at stamme fra husholdninger, kan potentialet opgøres til 11,1 kg pr. person .

1.3.4 Sverige - Oplysninger fra Reparegistret (REPA)

REPA opgiver ikke det samlede emballageforbrug i Sverige. Det samlede emballageforbrug i Sverige opgives af Luleå Universitet (1998) til 1,34 mio. tons, svarende til ca. 150 kg pr. person pr. år. Heraf opgives plastemballager til 254.000 tons. Forudsættes det, at ca. halvdelen stammer fra husholdninger, altså detailemballager ca. 127.000 tons, svarer det til 14,3 kg pr. person pr. år.

Plastkretsen, som er en del af REPA, opgiver potentialet for plastemballager til i 1999 at være 152.000 tons, hvoraf halvdelen stammer fra husholdninger, altså ca. 76.000 tons, svarende til ca. 8,6 kg pr. person pr. år.

Den samlede emballagemængde i Sverige i 1997 opgives af ETCoW til 1.008.000 tons, svarende til 112 kg pr. person.

ETCoW opgiver plastemballagemængden til 245.000 tons, svarende til 27,4 kg pr. person pr. år. Antages halvdelen at stamme fra husholdninger, kan potentialet opgøres til 13,7 kg pr. person pr. år.

1.3.5 Norge - Oplysninger fra Materialretur

Materialretur opgiver ikke den samlede emballagemængde i Norge. Plastretur, der er en del af Materialretur, opgiver den samlede mængde plastemballage til ca. 96.000 tons i 1999, svarende til 21,8 kg pr. person. Heraf forfalder ca. 51.000 tons fra husholdninger, svarende til ca. 11,6 kg pr. person.

Den samlede emballagemængde i Norge i 1997 opgives af ETCoW til 401.000 tons, svarende til 91 kg pr. person.

ETCoW opgiver plastemballagemængden til 117.000 tons (1997), svarende til 26,6 kg pr. person.

2. Undersøgelse af hidtidige erfaringer med indsamling af plastflasker og -dunke fra husholdninger

2.1 Erfaringer fra Danmark

Kontakten til ovenstående kommuner og affaldsselskaber er foretaget medio 2000, og de følgende oplysninger stammer fra dette tidspunkt.

Kommuner/affaldsselskaber med en eksisterende indsamlingsordning
Fredericia Kommune, Svendborg Kommune, Herning Kommune, Affaldsregion Nord I/S, Affaldsselskab Vest, I/S Renordvest og Reno Fyn I/S har oplyst, at der i dag sker en indsamling af plastflasker og -dunke fra husholdninger.

Kommuner/affaldsselskaber, der tidligere har haft en indsamlingsordning

Ejby Kommune og Esbjerg Kommune har oplyst, at der tidligere har fungeret en indsamlingsordning for plast, men at denne indsamling er ophørt.

Kommuner/affaldsselskaber, der ikke på nuværende tidspunkt eller tidligere har haft en indsamlingsordning
Middelfart Kommune, VEGA I/S, AVV I/S, I/S FASAN, Noveren I/S, Reno Djurs I/S, I/S KAVO og I/S Refa har oplyst, at der ikke på noget tidspunkt har været etableret en indsamlingsordning for plastflasker og -dunke eller anden plast fra husholdninger.

2.1.1 Affaldsselskab Vest

2.1.1.1 Demografi

Tabel 2.1
Antal personer og husstande

Fordelingen af kommunens indbyggere i henholdsvis bymæssig bebyggelse og landdistrikter fremgår af Tabel 2.2.

Tabel 2.2
Fordeling af husstande (bymæssig bebyggelse og landdistrikter)

I Tønder by fungerer et indsamlingssystem, hvor der indsamles en række genanvendelige materialer, herunder plastdunke og plastfolie, i en henteordning hver 14. dag. For alle øvrige husstande i Affaldsselskab Vests område foretages indsamlingen ca. hver 7. uge.

Plastflasker og -dunke (og øvrige genanvendelige fraktioner) skal sættes frem på fortovet på indsamlingsdagen. Borgerne emballerer de genanvendelige fraktioner i fx papkasser, poser og lignende.

For samtlige 5 kommuner i Affaldsselskab Vests område gælder, at plastflasker og -dunke endvidere kan afleveres på de i alt 14 containerpladser, der er i området (hvoraf hovedparten er bemandede).

I sorteringsvejledningen for genanvendeligt affald i Affaldsselskab Vests område står der vedr. plastflasker og -dunke følgende: "Ja tak: Plasticdunke og plastfolie (begge dele rengjort). Nej tak: Dunke med faresymbol. Dunke til mælk. Plast, der indeholder eller har indeholdt fødevarer, fx Kærgården smør."

Plastmaterialer, der afleveres på områdets 14 containerpladser, skal sorteres i henholdsvis plastflasker og -dunke samt plastfolie.

Plastmaterialet fra husstandsindsamlingen sorteres i plastflasker og -dunke og plastfolie. Flasker og dunke med madrester (fx remoulade, sennep og ketchup) frasorters. Alle brugbare plastflasker og -dunke presses i baller, som afsættes til Affaldsregion Nord I/S, der foretager en yderligere sortering i plasttyper.

Den indsamlede fraktion indeholder stort set kun plast, men der forekommer plastflasker og -dunke med fx remoulade etc. i fraktionen. Endvidere kan der være lidt affald, der ikke er plast. Dette stammer primært fra de ubemandede containerpladser.

Plastflasker og -dunke afsættes til Affaldsregion Nord I/S’ genbrugsafdeling i Vojens.

Der afsættes ca. 4 tons plastflasker og -dunke pr. år til Affaldsregion Nord I/S. Dette svarer til 0,27 kg pr. husstand pr. år.

2.1.1.8 Informationsmateriale

Husstande i Tønder by modtager en gang årligt en kalender, der viser indsamlingsdatoerne for husstandsindsamlingen.

Øvrige husstande informeres via en seddel, der afleveres ved husstandene ved hver indsamling med oplysning om, hvornår næste indsamling foregår.

2.1.2 Affaldsregion Nord I/S

2.1.2.1 Demografi

Tabel 2.3
Antal personer og husstande

Fordeling af kommunernes indbyggere i henholdsvis bymæssig bebyggelse og landdistrikter fremgår af Tabel 2.4.

Tabel 2.4
Fordeling af husstande i bymæssig bebyggelse og landdistrikter

I Affaldsregion Nord I/S' område (bortset fra Nørre Rangstrup Kommune) har der siden starten af 1980’erne være foretaget indsamling af genanvendelige materialer i en henteordning (Det Blå System). Denne henteordning omfatter også plast; hård plast (dunke, flasker, baljer og kasser mv.) og plastfolie. Endvidere kan plast afleveres på områdets genbrugspladser.

I Nørre Rangstrup Kommune er der alene en bringeordning til kommunens genbrugspladser.

I de øvrige 5 kommuner i Affaldsregion Nord I/S' område er samtlige husstande omfattet af en henteordning.

Indsamlingen i form af henteordningen foregår ved, at der i bymæssig bebyggelse én gang hver 3. uge indsamles en række fraktioner til genanvendelse. Uden for byskiltene foretages indsamlingen i form af en henteordning hver 6. uge.

Materialerne skal være rene og tørre, og de skal sættes frem til fortovskant på indsamlingsdagen. Materialerne skal enten være bundtede eller afleveres i kasser eller poser.

Hård plast (dunke, flasker, baljer, kasser mv.). Plasten skal være ren.

Ved hentesystemet indsamles hård plast sammen med plastfolie, mens der på kommunernes genbrugspladser er opstillet containere til henholdsvis hård plast og plastfolie.

I informationsmaterialet (kalenderen) er plastfraktionen for henteordningen defineret som "Hård plast og plastfolie", og for bringeordningen til genbrugsplads er plastfraktionen defineret som "Hård plast - rent. Dunke, flasker, baljer, kasser mv."

Affaldsregion Nord I/S forestår selv sortering og efterfølgende granulering eller opbalning af det indsamlede materiale.

Det er alene PE, der afsættes til genanvendelse. Den ikke umiddelbart genanvendelige plast granuleres og leveres til Aalborg Portland, der anvender plasten som støttebrændsel. Det drejer sig om PP, PET, ABS og anden plast, fx plast med metal eller lignende. Der må dog ikke indgå PVC i den plastfraktion, der leveres til Aalborg Portland.

Affaldsregion Nord I/S skønner, at PE udgør ca. 40% af det indsamlede materiale og PP ligeledes ca. 40%. De resterende ca. 20% udgøres af anden plast.

De ca. 40% af det indsamlede materiale, som udgøres af PP, består af fx baljer, snavsetøjskurve og opvaskebakker.

Affaldsregion Nord I/S oplyser, at ca. 90% af den indsamlede plast er korrekt sorteret, mens der er fejlsorteringer i de sidste 10%. Det drejer sig fx om mælkeflasker, ketchupflasker og lignende.

Det indsamlede, sorterede og opballede plastmateriale afsættes i dag til bl.a. Replast A/S og via Danbørs A/S.

Affaldsregion Nord I/S får ca. den dobbelte pris for mængder, der afsættes via Danbørs A/S, i forhold til mængder, der afsættes til Replast A/S.

Affaldsregion Nord I/S leverede tidligere til Letbæk Plast A/S, der anvendte materialet til fremstilling af tæpperør.

Der indsamles ca. 100 tons plastflasker og -dunke pr. år, svarende til knap 3 kg pr. husstand pr. år.

Affaldsregion Nord I/S’ afsætningspris (opballet) er 0,50 kr. pr. kg.

Omkostningen til granulering udgør ca. 1,00 kr. pr. kg. Affaldsregion Nord I/S oplyser, at omkostningen for vask i Danmark ligeledes udgør ca. 1,00 kr. pr. kg.

Der udsendes én gang årligt en kalender om genbrug. Af denne fremgår, hvilke ordninger der gælder i den enkelte kommune, fx hvad der kan afleveres til henteordningen for genanvendelige materialer og storskraldsindsamlingen, og hvorledes affald til disse to ordninger skal afleveres (emballering og tidspunkt). Endvidere fremgår, hvilke fraktioner der kan afleveres på genbrugspladserne og genbrugspladsernes åbningstid.

De 6 kommuner og Affaldsregion Nord I/S har netop gennemført en større kampagne, der har til hensigt at øge opmærksomheden omkring affald og genanvendelse. Kampagnen har været koncentreret om, at husstandene bør frasortere papir samt glas og flasker til genanvendelse, og at husstandene kan hjemmekompostere grønt køkkenaffald.

Affaldsregion Nord I/S oplyser, at mælkeflasker ikke må indgå i den fraktion, der samles ind til genanvendelse. Mælkeflaskerne er svære at rengøre fuldstændigt for borgerne (mælkerester i de hule hanke), og mælkeflaskerne lugter derfor voldsomt. Lugtgener samt bakterieudvikling gør det arbejdsmiljømæssigt uforsvarligt at medtage mælkeflasker i den indsamlede fraktion.

Generelt må plastflasker og -dunke, der har indeholdt fødevarer, ikke indgå i den indsamlede fraktion.

Plastflasker og -dunke, der har indeholdt skyllemiddel og lignende, lugter iflg. Affaldsregion Nord I/S ikke af parfume efter ekstrudering, men derimod råddent.

Alt materiale skal vaskes.

Det er iflg. Affaldsregion Nord I/S vigtigt at finde afsætning til et produkt, der kan aftage mange tons.

Flemming Sørensen sagde, at der skal findes en afsætningsmulighed for PP. PP udgør fra private husstande en lige så stor en andel af affaldet som PE-plastflasker og -dunke.

Affaldsregion Nord I/S har flere gange i løbet af de ca. 15 år, man har indsamlet plastflasker og -dunke, villet stoppe indsamlingen pga. afsætningsproblemer. Årsagen til, at man har fortsat indsamlingerne, er primært, at man har for store mængder brændbart affald i forhold til forbrændingskapacitet.

Affaldsregion Nord I/S overvejer at indføre et nyt hentesystem. Af arbejdsmiljømæssige årsager overvejer man at indføre et indsamlingssystem med fast opsamlingsmateriel til henholdsvis papir, glas, plast og metal.

2.1.3 I/S Renordvest

2.1.3.1 Demografi

Fordeling af kommunernes indbyggere i henholdsvis bymæssig bebyggelse og i landområder fremgår af Tabel 2.6.

Tabel 2.6
Fordeling af husstande (bymæssig bebyggelse og landdistrikter)

I I/S Renordvests område har det siden 1990 været muligt for private husstande at aflevere plastflasker og -dunke på områdets 17 genbrugspladser.

Samtlige husstande i de 3 kommuner er omfattet af indsamlingssystemet.

Plastflasker og -dunke opsamles på genbrugspladserne i 800 liter klare plastsække.

Endvidere kan husstande i Thyborøn-Harboøre Kommune og Ulfborg-Vemb Kommune aflevere plastflasker og -dunke til storskraldsordning 4 gange pr. år. Husstande i disse to kommuner, der ønsker at få afhentet storskrald, kan ringe og bestille afhentning (1 gang inden for hvert kvartal), og borgerne vil ved henvendelse få oplyst, hvornår storskraldsindsamlingen næste gang kommer til deres adresse. Det er iflg. I/S Renordvest meget få husstande, der benytter sig af denne mulighed; fx er der ca. 25 husstande i Ulfborg-Vemb Kommune, der benytter sig af storskraldsordningen.

Desuden er der ved stort set alle boligforeninger med større etageejendomme affaldshuse, hvor der er opstillet containere til plastflasker og -dunke. Det er op til den enkelte bebyggelse at afgøre, om de vil betale for opsamlingsmateriel og tømning af materiel til plastflasker og -dunke.

Der indsamles plastemballager af polyethylen (PE), polypropylen (PP), polyethylenterephthalat (PET) og ekspanderet polystyren (EPS).

Der indsamles plastflasker og -dunke i størrelser fra minimum ca. 500 ml. Beholderne skal være tomme og uden låg (fx fra rengøringsmidler, saftevand, sprinklervæske, eddike mv.), og indsamlingen gælder ikke plastflasker og
-dunke, der har indeholdt nogen form for madvarer (fx mælk, madolie, ketchup, sennep og remoulade), creme, lotion, kropsolier, bremse- og kølervæske, motorolie o.lign. samt væsker med fare- og giftsymboler.

I/S Renordvest oplyser, at leverer husstande plastflasker og -dunke med låg, bliver disse ikke af den grund kasseret; man fjerner blot lågene ved sorteringen.

I/S Renordvest forestår selv sortering af det indsamlede materiale. Det sorterede materiale opballes (såfremt der ikke er tale om fx større plastdunke (fra erhverv), der umiddelbart kan afsættes til genbrug).

I/S Renordvest oplyser, at kvaliteten af de indsamlede plastflasker og -dunke er tilfredsstillende.

Ifølge I/S Renordvest er information meget vigtig. I I/S Renordvests område har man siden indførelse af indsamlingssystemet for ca. 10 år siden løbende informeret om sorteringskriterierne.

Den indsamlede og sorterede plast afsættes p.t. til firmaet Pap og Plast i Randers. Det drejer sig for plastflasker og -dunkes vedkommende om materialerne PE og PET. Endvidere afsættes PP samt plasthavemøbler til Pap og Plast.

I 1998 blev der afsat 3,9 tons plastflasker og -dunke inkl. mængder fra erhverv.

I 1999 blev der afsat 16,0 tons plastflasker og -dunke inkl. mængder fra erhverv. Den store forskel på de afsatte mængder skyldes primært, at der var et relativt stort lager af plastflasker og -dunke ved udgangen af 1998, som blev afsat i begyndelsen af 1999.

I/S Renordvest vurderer, at ca. 30-40% stammer fra private husstande; dvs. 1,2-1,6 tons i 1998 og 4,8-6,4 tons i 1999.

Fordelt på 12.672 husstande svarer det til ca. 0,1 kg pr. husstand i 1998 og 0,4 kg pr. husstand i 1999.

I/S Renordvest vurderer, at vægtfordelingen af de indsamlede plastflasker og -dunke er 70-80% PE, 15-25% PP og 3-5% PET. Denne fordeling gælder for den samlede mængde plastflasker og -dunke (erhverv og private husstande). For plastflasker og -dunke fra private husstande alene vurderes det, at PE udgør 65-70%, PP 25-35% og PET 3-5%. I/S Renordvest vurderer i øvrigt, at mængden af PET vil være stærkt stigende de kommende år; måske op til 15-20% af den indsamlede mængde plastflasker og -dunke.

Der blev i 1999 endvidere afsat 35 tons plastfolie. Plastfolien stammer primært fra erhverv.

I/S Renordvest oplyser, at for 4 år siden (1996) var I/S Renordvests omkostninger til indsamling, sortering og bortskaffelse til genanvendelse ca. 3,50 kr. pr. kg. Denne pris er lavere end, hvad det på samme tidspunkt kostede for en virksomhed at bortskaffe plastdunke til forbrænding; nemlig ca. 5,25 kr.-5,50 kr., når der tages hensyn til, hvor meget volumen plastdunke fortrænger i en dagrenovationsbeholder eller en 800 liter container.

PE, PP og PET afsættes p.t. til firmaet Pap og Plast i Randers for 400-600 kr. pr. tons. Havemøbler afhentes gratis (ligeledes af firmaet Pap og Plast), når genbrugsstationen har samlet minimum 5 m³.

Thyborøn-Harboøre Kommune husstandsomdelte i 1998 en pjece med oversigt over mulighederne i kommunen for at aflevere materialer til genanvendelse. Medio 1999 har Ulfborg-Vemb Kommune husstandsomdelt pjecen "Hele familiens GENBRUGSINFO", og en lignende pjece er også fremstillet til husstande i Lemvig Kommune. Lemvig Kommune har udarbejdet plakater, der er ophængt på kommunens genbrugsstation og 10 nærgenbrugscentre, hvor man gør opmærksom på, at pjecen kan udleveres på genbrugsstationen og nærgenbrugsstationerne i kommunen.

På genbrugspladserne og hos kommunerne kan endvidere fås en brochure med titlen "Genanvend plast".

2.1.3.10 Øvrigt

I/S Renordvest påtænker sammen med Midtjysk Flaskecentral at igangsætte et forsøg med indsamling af husholdningsglas og flasker sammen med PET-flasker. Midtjysk Flaskecentral undersøger i øjeblikket hos de hollandske aftagere af PET-flaskerne, om det vil udgøre et problem for afsætningen, hvis der er glasskår i PET-flaskerne. PET-flaskerne oparbejdes ved en flotationsproces, hvor plasten synker til bunds, og spørgsmålet er, hvor stort et problem det vil være for de hollandske aftagere, at der vil være glasskår, der ligeledes synker til bunds. Det har fx vist sig at udgøre et væsentligt problem, at Coca Cola-Nestlé har anvendt en label på deres isteprodukt, der synker til bunds ved flotationsprocessen.

Renordvest vurderer endvidere, at en mærkning af plasten vil kunne fremme genanvendelsen af plast.

2.1.4 Reno Fyn I/S

2.1.4.1 Demografi

Fordeling af kommunernes indbyggere i henholdsvis bymæssig bebyggelse og i landområder fremgår af Tabel 2.8:

Tabel 2.8
Fordeling af husstande (bymæssig bebyggelse og landdistrikter)

2.1.4.2 Indsamlingssystem for plastflasker og -dunke

Reno Fyn I/S ejes af Nyborg Kommune (60%), Langeskov Kommune (20%) og Ørbæk Kommune (20%), men derudover indsamles plastflasker og -dunke fra 4 brugerkommuner.

Fra midten af 1990’erne har man indsamlet plastflasker og -dunke i et bringesystem til kommunernes containerpladser.

På containerburene står der "plastdunke"; henholdsvis klare og farvede.

Der foretages hos Reno Fyn I/S en frasortering af plastflasker med fx ketchup, sennep og remoulade. Herefter opballes plastflasker og -dunke. Der foretages ikke en sortering i forskellige plastmaterialer.

Reno Fyn I/S oplyste, at det indsamlede materiale ikke indeholder andet end plastflasker og -dunke og er sorteret i henholdsvis klart og farvet plast.

Reno Fyn I/S skønner, at der frasorteres ca. 5-6% affald i form af plastflasker og -dunke, der indeholder madrester.

De opballede flasker/dunke afsættes direkte til udlandet. På andet år fungerer der nu en aftale via en dansk agent om afsætning til Taiwan og Kina.

Da indsamlingen af plastflasker og -dunke startede i midten af 1990’erne, granulerede man flaskerne/dunkene. Man kunne imidlertid ikke finde afsætning for materialet til genanvendelse, og det blev derfor afsat til forbrænding. I 1998 gik man over til den nuværende afsætningskanal.

Fraktionerne, der afsættes, er henholdsvis klare og farvede plastflasker og
-dunke (PE, PP, PET etc. samlet).

Der indsamles ca. 15 tons plastflasker og -dunke pr. år. Dette svarer til ca. 0,570 kg pr. husstand pr. år i Reno Fyn I/S’ område.

Reno Fyn I/S får 200 kr. pr. ton for klare dunke og 20 DM (ca. 76 kr.) pr. ton for farvede dunke ab plads (læsset i containere).

Der gøres ikke opmærksom på muligheden for at aflevere plastflasker og
-dunke i det informationsmateriale, der udsendes om affaldsordninger. Borgere, der benytter genbrugspladserne, kender muligheden for at aflevere plastflasker og -dunke og fortæller i øvrigt hinanden herom.

2.1.4.10 Øvrigt

En meget stor del af de indsamlede plastflasker og -dunke er mælkeemballage, og den kan Reno Fyn I/S ikke finde afsætning for i Danmark. Ifølge Reno Fyn I/S vil danske aftagere ikke aftage mælkeemballagen pga. mælkeslatter og heraf følgende lugtgener.

2.1.5 Fredericia Kommune

Tabel 2.9
Antal personer og husstande

Fordeling af kommunens indbyggere i henholdsvis bymæssig bebyggelse og landdistrikter fremgår af Tabel 2.10:

Tabel 2.10
Fordeling af husstande (bymæssig bebyggelse og landdistrikter)

I forbindelse med indførelse af et nyt indsamlingssystem i 1992 startede også indsamlingen af plastflasker og -dunke.

Samtlige husstande i kommunen (inkl. landområder og sommerhuse) er omfattet af indsamlingssystemet.

Husstandsindsamlingen foregår ved, at der én gang pr. måned indsamles en række fraktioner til genanvendelse. Det drejer sig om papir, pap, plast, ekspanderet polystyren, tøj og konservesdåser.

Materialerne skal være emballeret i klare plastsække og skal sættes frem til skel på indsamlingsdagen.

Siden 1992 har alle husstande hvert år fået udleveret 2 ruller med hver 30 klare plastsække (1 rulle 2 gange om året). Såfremt dette ikke er tilstrækkeligt, kan flere sække hentes på genbrugsstationen. Husstande, der erfaringsmæssigt afleverer meget til indsamlingsordningen, kan nu få 2 ruller udleveret 2 gange om året.

I sorteringsvejledningen er der for plasts vedkommende følgende tekst "Plast - kun dunke. Omfatter eksempelvis alle former for plastbeholdere fra opvaske- og rengøringsmidler, hårshampoo osv."

Kommunen forestår selv sortering af det indsamlede materiale. Flasker og dunke med "slatter" eller "faremærker" frasorteres ligesom øvrige ikke- rengjorte flasker og dunke (fx plastflasker med remouladerester eller lignende). Endvidere frasorteres PVC.

Plastflaskerne sorteres ved, at hver enkelt flaske/dunk tages fra en meget stor kasse (hvori plastflasker og -dunke er omlæsset fra de containere, der er placeret på kommunens 2 genbrugspladser, samt fra husstandsindsamlingen) og placeres enten i en container med materiale til genanvendelse eller til affald.

Herefter opballes materialet, og firmaet Pap og Plast afhenter den opballede blandede plast hos Fredericia Genbrugscenter og transporterer plasten direkte til Hamborg.

Der er ikke andet affald end plastflasker og -dunke i den indsamlede fraktion, men der er nogle uønskede flasker/dunke i fraktionen; fx plastflasker, der indeholder rester af madvarer.

De indsamlede plastflasker og -dunke afsættes til Pap og Plast i Randers.

I en periode på 2-2½ år (fra ca. 1994 og frem) var der afsætningsproblemer for plastdunkene. Indsamlingen blev dog opretholdt, og hvis borgerne spurgte, blev de oplyst om, at de indsamlede mængder blev afsat til forbrænding. I Fredericia Kommune er der volumendifferentieret indsamlingssystem for dagrenovation, og af hensyn til opsamlingskapaciteten vedblev husstandene at frasortere plastdunkene.

Den indsamlede mængde (inden frasortering af PVC, flasker og dunke med "slatter" eller "faremærker" og øvrige ikke-rengjorte flasker og dunke) kendes ikke, men mængder, der blev afsat (efter sortering), udgjorde i 1999 41.140 kg. Dette svarer til 1,88 kg pr. husstand.

Fredericia Kommune betaler 350 kr. pr. ton afhentet af Pap og Plast på Fredericia Genbrugscenter.

Der forefindes sorteringsvejledning på 6 sprog. Kommunen informerer om affaldsspørgsmål i lokalradioen (anvender 150.000 kr. pr. år til denne form for annoncering). Endvidere indrykkes indimellem annoncer i avisen. Fredericia Kommune oplyser, at kommunen som sidegevinst ofte får redaktionel omtale af affaldsordninger, når der indrykkes en annonce.

I Fredericia Kommune har man et volumendifferentieret indsamlingssystem for dagrenovationen. Borgerne kan vælge mellem 90 liter, 140 liter og 190 liter beholdere, der tømmes hver 14. dag. Renovationsgebyret er afhængigt af det antal liter, man har til rådighed som opsamlingsmateriel. Prisen pr. liter er nogenlunde den samme, hvad enten man vælger en 90 liter beholder eller en 140 liter beholder. Vælges derimod en 190 liter beholder, er literprisen væsentligt højere. Renovationsgebyret udgør ca. 1.500 kr. inkl. moms, hvis husstanden har en 90 liter beholder og ca. 2.300-2.400 kr. inkl. moms, hvis husstanden har valgt en 190 liter beholder.

Man kan i sommerperioden få tømt beholderen hver uge mod et ekstra beløb på 100 kr. 2 husstande har benyttet sig af dette tilbud.

2.1.6 Svendborg Kommune

Tabel 2.11
Antal personer og husstande

Fordeling af kommunens indbyggere i henholdsvis bymæssig bebyggelse og landdistrikter fremgår af Tabel 2.10.

Tabel 2.12
Fordeling af husstande (bymæssig bebyggelse og landdistrikter)

I Svendborg Kommune er samtlige husstande via en storskraldsordning, der gennemføres 12 gange pr. år, omfattet af en indsamlingsordning for plast. Denne ordning har fungeret siden 1992.

Den indsamlede plast (fx emballage, folie, dunke, spande og legetøj) går til forbrænding og har gjort det siden indsamlingernes start.

Svendborg Kommune har tidligere på deres genbrugsplads haft en separat container til plast, men da plasten går til forbrænding, gik man på et tidspunkt over til, at plasten skal placeres i containeren til "småt brændbart".

Der er volumendifferentieret indsamlingssystem i Svendborg Kommune, og indsamlingen af plast via storskraldsordningen giver øget opsamlingskapacitet til dagrenovationen.

Plast går under "småt brændbart", så der findes ikke en særskilt opgørelse af, hvor meget plast der indsamles.

Man har skærpet kravene til "småt brændbart", da det efterhånden udviklede sig til en "alternativ" dagrenovationsindsamling.

2.1.7 Herning Kommune

Tabel 2.13
Antal personer og husstande

Fordeling af kommunens indbyggere i henholdsvis bymæssig bebyggelse og landdistrikter fremgår af Tabel 2.10.

Tabel 2.14
Fordeling af husstande (bymæssig bebyggelse og landdistrikter)

2.1.7.2 Indsamlingssystem

Der er opstillet containere på genbrugspladsen til 3 plastfraktioner; henholdsvis hård plast, folie og ekspanderet polystyren. Det har imidlertid længe ikke været muligt at indsamle plastfraktioner, der er tilstrækkeligt rene til, at de kunne afsættes til genanvendelse, og den indsamlede plast bortskaffes derfor via forbrænding.

Herning Kommune oplyser⁴, at hård plast (herunder plastflasker og -dunke) fremover vil blive afsat til genanvendelse via Affaldsregion Nord I/S. Det drejer sig både om hård plast indsamlet via genbrugsplads og via storskraldsordning (tilkaldeordning). Herning Kommune står netop over for at forbedre deres storskraldsordning.

Primo juni udsendes informationsmateriale til borgerne, der bl.a. omhandler oplysninger om, at plast nu afsættes til genanvendelse.

Herning Kommune deltager endvidere i et samarbejde med Green City-kommunerne om forskellige indsamlingssystemer for plast.

2.1.8 Oplysninger fra de kommuner, der tidligere har haft et indsamlingssystem for plastflasker og -dunke fra husholdninger

Indsamling af plastflasker og -dunke stoppede i starten af 1990-erne, og i dag indsamles kun plastfolie.

Ejby Kommune oplyser, at indsamlingerne stoppede, fordi Replast A/S ikke længere ville aftage plastflasker og -dunke, og de afsætningsmuligheder, kommunen ellers har kunnet finde, kræver, at plastflasker og -dunke er skyllede.

2.1.8.2 Esbjerg Kommune

Der foregår i dag ikke nogen indsamling af plastflasker og -dunke i Esbjerg Kommune.

Plastflasker og -dunke indgik tidligere i en henteordning sammen med papir, pap etc.

Pga. dårlige afsætningsmuligheder stoppede henteordningen for plastflasker og -dunke i 1996.

2.2 Erfaringer fra Tyskland, Norge og Sverige

2.2.1 "Det grønne punkt"

EU's emballagedirektiv pålægger medlemslandene inden år 2001 at materialegenanvende minimum 25% af al emballageaffald. Minimum 15% af hver materialetype (pap, plast, metal og glas) skal materialegenanvendes.

Indsamling og genanvendelse af emballageaffald finder derfor i dag sted i næsten alle EU's medlemslande.

Alle EU's medlemslande på nær Danmark, har indført producentansvarsordninger, dvs. at det er producenterne af emballagen, der er ansvarlige for, at emballagedirektivets mål eller evt. højere mål sat af landenes regeringer bliver opfyldt. I Danmark er det kommunerne, der har ansvaret for affaldet, og kommunerne er derfor, pålagt af lovgivningen, ansvarlige for indsamlingen og genanvendelsen af emballageaffald.

Almindeligvis skelnes der mellem emballageaffald fra husholdninger og emballageaffald fra erhvervsvirksomheder.

Vedr. emballageaffald fra husholdninger varetages indsamling, sortering og genanvendelse i en lang række lande af en producentansvarsordning kaldet "det grønne punkt" ("Der Grüne Punkt", "The Green Dot", "Point Eco-emballage").

"Det grønne punkt" er et licensmærke, som emballageproducenter, importører m.fl. betaler et gebyr for at kunne trykke på deres emballager. Licensen udstedes af et firma stiftet og ejet af emballageproducenter, importører m.fl. Firmaet varetager (finansieret af de indbetalte gebyrer) indsamling, sortering, og genanvendelse af brugte emballager påtrykt "det grønne punkt".

Nedenfor er listet de lande, der i 1999 havde indført en producentansvarsordning for emballageaffald baseret på "det grønne punkt", navnet på licensvirksomheden samt licensens størrelse for plastemballager. Gebyrets størrelse hænger sammen med indsamlingseffektiviteten. Jo større indsamlingseffektivitet, jo større gebyr. (Kilde "Der Grüne Punkt in Europa" Duales System Deutschland 1999).

Duales System Deutschland AG (DSD) er stiftet i 1991. Deutsche Gesellschaft für Kunststoff-Recycling mbH (DKR) varetager den tekniske del af sorteringen og oparbejdningen af emballager af plast.

Gebyret for plastemballager i Tyskland var i 1999 ca. 3 DEM pr. kg eller ca. 11,40 DKK pr. kg.

Altstof Recycling Austria (ARA) er stiftet i 1993. Der Österreichische Kunststof Kreislauf AG (ÖKK) varetager den tekniske del af sorteringen og oparbejdningen af emballager af plast.

Gebyret for plastemballager i Østrig var i 1999 ca. 18 ASH pr. kg eller ca. 9,75 DKK pr. kg.

Ecoemballages Espana SA blev stiftet i 1996.

Gebyret for plastemballager i Spanien var i 1999 ca. 20 Ptas pr. kg eller ca. 0,90 DKK pr. kg.

Eco-Emballages SA blev stiftet i 1992. Valorplast varetager den tekniske del af sorteringen og oparbejdningen af emballager af plast.

Gebyret for plastemballager i Frankrig var i 1999 ca. 0,50 FF pr. kg eller ca. 0,60 DKK pr. kg.

Fost-Plus blev stiftet i 1992. Det er Fost-Plus' opgave at finansiere indsamling, sortering og oparbejdning af emballager fra husholdninger på grundlag af en overenskomst mellem kommunerne og Fost-Plus.

Gebyret for plastemballager i Belgien var i 1999 ca. 12 BFE pr. kg eller ca. 2,20 DKK pr. kg.

Repak Ltd. blev stiftet i 1997. Indtil år 2000 finansieres indsamlingen af et gebyr sat i relation til den enkelte emballageproducerende/-importerende virksomheds omsætning, men skal afløses af et gebyr fastlagt i forhold til emballagevægten og det materiale, som emballagen er fremstillet af.

Sociedade Ponto Verde SA blev stiftet i 1996.

Gebyret for plastemballager i Portugal var i 1999 ca. 8 PTE pr. kg eller ca. 0,30 DKK pr. kg.

Valorlux asbl blev stiftet i 1995.

Gebyret for plastemballager i Luxemburg var i 1999 ca. 12 LuF pr. kg eller ca. 2,20 DKK pr. kg.

Af ovennævnte systemer baseret på "det grønne punkt" er det valgt at beskrive det tyske DSD lidt nærmere med særlig vægt på plastemballager.

Ud over producentansvarsordninger baseret på "det grønne punkt" er der også indført producentansvarsordninger for emballage i Sverige og Norge. Disse systemer er også beskrevet nærmere (afsnit 2.2.3 og 2.2.4) med særlig vægt på plastemballager.

Gebyret for plastemballager i Sverige i 1999 var 1,50 SKR pr. kg eller ca.1,23 DKK pr. kg.

Gebyret for plastemballager i Norge i 1999 var 1,70 NKR pr. kg eller ca. 1,60 DKK pr. kg.

Alle materialeselskaber for plastemballage i Europa har stiftet EPRO (European Association of Plastic Recycling and Recovery Organisation), en netværksorganisation til udveksling af erfaringer etc.

2.2.2 Producentansvarsordninger i Tyskland

Baggrund

I juni 1991 trådte "Verpackungsverordnung" i kraft i Tyskland (loven er senest revideret i 1998). Det er en lov om producentansvar indeholdende præcise mål for, hvor stor en procentdel af det enkelte emballagemateriale der skal indsamles og genanvendes inden for en bestemt tidshorisont. Fra 1996 skulle mellem 64% og 72% af hvert emballagemateriale således indsamles og genanvendes.

For i praksis at kunne leve op til denne nye lov om producentansvar stiftede en række tyske handels- og produktionsvirksomheder allerede i september 1990 Duales System Deutschland GmbH (DSD).

DSD's opgave er at sørge for indsamling, sortering, oparbejdning og afsætning af detailemballager. Finansieringen af DSD sker gennem "Der Grüne Punkt", et licensmærke som emballageproducenter, importører mv. betaler et gebyr for at kunne trykke på deres emballager.

Gebyret er både materiale- og vægtafhængigt.

For plastemballager er gebyret i 1999 2,95 DM pr. kg plus 0,7-0,9 Pf pr. stk. flaske/dunk mellem 0,2 liter og 3 liter eller 0,1-0,9 Pf pr. foliepakning mellem 150 cm² og 1.600 cm². For en gennemsnitlig PE-flaske på 1 liter, der vejer ca. 50 gram, betyder det et gebyr på godt 0,60 DKK.

Til at organisere og produktudvikle genanvendelsen af plastaffald fra husholdninger indsamlet gennem DSD har den plastemballageproducerende industri og DSD etableret Deutsche Gesellschaft für Kunststof-Recycling mdH (DKR).

DKR har 80 ansatte, og der er investeret ca. 1,5 mia. DM i genanvendelsesteknologi og oparbejdningsvirksomheder med i alt ca. 3.000 ansatte.

Potentialer og indsamlede mængder

Den samlede mængde af detailemballager af plast i Tyskland var i 1997 822.000 tons (DKR Geschäftbericht 1997). I 1997 blev 567.000 tons (69%) heraf indsamlet gennem DSD.

Af de 567.000 tons blev ca. 330.000 tons (58%) anvendt i stålindustrien som reduktionsmiddel primært i stedet for kul, og ca. 237.000 tons (42%) blev materialegenanvendt.

Indsamlingen af emballageaffald fra husholdninger sker udelukkende ved henteordninger i en gul sæk eller en gul plastbeholder. Husholdninger sorterer al emballage, der er påtrykt "Der Grüne Punkt", i den gule sæk eller beholder. Affaldet sorteres derefter på centrale sorteringsanlæg, hvorefter de forskellige fraktioner afsættes til materialegenanvendelse eller energigenvinding.

Når de indsamlede emballager er sorteret på centrale sorteringsanlæg, er en fraktion herfra plastflasker og -dunke. Manuel finsortering af disse plastflasker og -dunke i PEHD, PP, PET og PVC er problematisk, da det er vanskeligt at se forskel på plastmaterialerne, og der er derfor forsøgt udviklet automatisk sorteringsudstyr.

Köpu-Recycling i Hamborg (et anlæg til sortering af indsamlet DSD-affald) har udviklet et automatisk sorteringsanlæg (pilotanlæg) til sortering af plastflasker og -dunke i forskellige plasttyper. Anlægget bygger på infrarød spektroskopi med efterfølgende sortering med trykluft.

Anlægget hos Köpu-Recycling har en årskapacitet på ca. 10.000 tons og koster 4-5 mio. DEM. Anlægget fylder ca. 25 x 35 meter og kan sortere plastflasker (også efter, at flaskerne har været opballet) i PE, PP, PET og PVC samt ikke-genkendelige plastflasker.

De udsorterede plastflasker og -dunke oparbejdes til regenerat, der afsættes til anvendelse i plastindustrien.

2.2.3 Producentansvarsordninger i Sverige

Baggrund

Siden 1. oktober 1994 har der været en lov om producentansvar for emballager i Sverige (förpackningsförordningen). Det betyder, at alle virksomheder, som producerer, importerer eller sælger emballager eller emballerede varer, alene har ansvaret for de emballager, der efterfølgende ender som affald i Sverige.

For at løfte dette producentansvar i praksis har svensk industri og handel i fællesskab oprettet 5 "materialbolag", hvoraf det ene, Plastkretsen AB, tager sig af plastemballager.

De 5 "materialbolag" har tilsammen dannet "Svenska Förpackningsinsamlingen", som er det fælles ansigt udadtil, hvad angår indsamling og sortering af emballager. Svenska Förpackningsinsamlingen AB udbyder indsamlingen af emballager for hver kommune separat i licitation. Firmaer kan så byde på indsamlingen fra en enkelt kommune eller x-antal kommuner samlet omfattende en enkelt eller flere materialefraktioner.

Økonomisk kan indsamling og genanvendelse af emballager ikke bære sig selv. "Materialbolagens" virksomhed finansieres derfor af et emballagegebyr (vægtbaseret). "Materialbolagen" for metal, bølgepap og plast har i fællesskab oprettet et datterselskab "Reparegistret" (REPA), hvortil emballagegebyret indbetales. Som grundprincip har man valgt, at emballagegebyret skal betales af den virksomhed, som forbruger emballagen (fylder og pakker), og af den, som importerer emballerede varer. I visse tilfælde betales emballagegebyret dog af emballageproducenten. Der er i dag tilsluttet 10.000 virksomheder til REPA, hvilket ifølge REPA medfører, at 90% af emballagemængderne er dækket.

Emballagegebyret for plastemballager var i 1999 1,50 SKR pr. kg.

Plastkretsen AB's opgave er at sikre et system til indsamling og genanvendelse af plastemballager i henhold til de krav, der er stillet i "förpackningsförordningen". Det betyder, at Plastkretsen AB skal sikre, at 70% af plastemballagerne indsamles inden 1. juli 2001, samt at mindst 30% af de indsamlede emballager materialegenanvendes, og resten udnyttes som brændsel.

Potentialer og indsamlede mængder

Plastkretsen AB har opgjort det samlede potentiale af plastemballager i Sverige i 1999 til at være 152.000 tons og i 1998 til 140.000 tons. (Er af Marian Radetzki, Luleå Universitet opgjort til at være 254.000 tons pr. år ekskl. drikkevareemballage til kulsyreholdige drikke, "Fashion in the treatment of packaging waste"). Det skønnes, at ca. 50% af potentialet kommer fra husholdninger og 50% fra industri og handel.

I 1998 indsamledes 43.100 tons, hvoraf 21.000 tons blev materialegenanvendt, og 22.100 tons blev anvendt til energi. Indsamlingen af transportfilm fra industri og handel har i 1997 og 1998 ligget nogenlunde konstant på 13.500 tons pr. år, medens indsamlingen af hårde plastemballager (flasker, dunke og spande) hovedsageligt fra husholdninger er øget fra 9.700 tons i 1997 til 15.000 tons i 1998.

I 1999 indsamledes 48.074 tons, hvoraf 31.771 tons blev genanvendt, og 16.296 tons blev anvendt til energi.

Indsamlingen af hård plast til materialegenanvendelse var 16.341 tons.

Indsamlingseffektiviteten er i 1999 beregnet til 34% og i 1998 til 31%.

I Sverige er der 288 kommuner, og 8,8 millioner personer er omfattet af emballageindsamlingerne. Der sælges årligt 35 millioner fyldte emballager i Sverige.

Indsamling og sortering

I hver af Sveriges 288 kommuner skal der være etableret et indsamlingssystem for emballager, der sikrer, at borgerne gratis kan aflevere emballager.

Indsamlingssystemet bygger på et bringesystem til "återvinningsstationer" med beholdere til hver materialefraktion. Der skal etableres en "återvinningsstation" for hver 1.000-1.300 personer.

Kommunerne har ikke ansvar for de affaldskategorier, der er underlagt producentansvar.

Kildesortering

I de kommuner, hvor restaffaldet tilføres et forbrændingsanlæg, indsamles der ikke blød plast.

Indsamlingssystemet for husholdninger er typisk et bringesystem, men i nogle kommuner anvendes et hentesystem. I et bringesystem skal der som før nævnt etableres en "återvinningsstation" for hver 1.000 til 1.300 personer. Herfra bringes den indsamlede plastemballage til en af ca. 35 "återvinningscentraler" etableret af Plastkretsens indsamlingsentreprenører. Fra "återvindingcentralerne" bringes plasten til et af 4 centrale håndsorteringsanlæg. Herfra går den bløde plast direkte til forbrænding, mens den hårde plast efter sortering afsættes til plastgenanvendelsesvirksomheder.

Plastkretsen AB betaler for indsamling, sortering og behandling på forbrændingsanlæg.

Den indsamlede hårde plast håndsorteres på de 4 centrale sorteringsanlæg i 19 forskellige fraktioner primært i HDPE, PP, PS, PE/PP, transparent og farvet, og afsættes derefter til genanvendelse.

Genanvendelse

I forbindelse med gennemførelsen af projektet "Nuværende og fremtidige indsamlingssystemer for papir og pap fra private husholdninger", har der været gennemført en studietur til Linköping og Helsingborg. Erfaringer fra denne studietur vedr. et bringesystem og et hentesystem til emballager fra husholdninger gengives nedenfor.

I Linköping er der 130.000 indbyggere, og der bør her i henhold til regler om en station for hver 1.000-1.300 indbyggere være ca. 100 genanvendelsesstationer, men der er kun etableret 50. Det har været meget vanskeligt at finde egnede steder for etablering af genanvendelsesstationer.

Containere tømmes 1 gang pr. uge i den centrale del af byen og ca. 1 gang pr. måned i udkantsområder.

IL Recyckling i Linköping⁵ oplyser, at renholdelse ved "återvinningsstationerne" er et meget stort problem. Ansvaret for "återvinningsstationerne" er ikke afklaret. På en "återvinningsstation" kommer der forskellige firmaer og henter forskellige materialer (papir, pap, glas, metal etc.). Disse firmaer skal hver især opsamle det af deres materialekategori, der måtte ligge ved siden af containerne. Men for fx henstillet dagrenovation og storskrald er det vanskeligt at placere ansvaret.

I Helsingborg Kommune er der ca. 120.000 indbyggere fordelt på ca. 50.000 husstande.

Indsamlingssystemet for genanvendelige fraktioner består i Helsingborg Kommune af et frivilligt hentesystem.

Fra 1988 til 1996 havde man i Helsingborg Kommune et indsamlingssystem, hvor man hentede papir, glas og restaffald. Husstande i enfamilieboligområder var i dette system forsynet med en holder til en papirsæk og et skab til opsamling af papir og glas.

Da man i 1996 indførte det udvidede hentesystem, udleverede man 4 stk. høje, smalle papkassetter til husstandene til de nye fraktioner. Disse kassetter kan gå ind på hylderne i det eksisterende skab. Men de smalle kassetter kan ikke rumme særlig meget, og en del husstande anskaffer større plastkasser/plastkassetter. Man kan også købe et skab med kassetter til samtlige fraktioner. Skabet koster ca. 2.500 SKR, og der er solgt ganske få.

Ønsker man ikke at være tilsluttet hentesystemet, skal man framelde husstanden hos kommunen.

Der opkræves 337 SKR pr. husstand pr. år for at være omfattet af hentesystemet. Ud over at få afhentet nedenstående fraktioner kan man ved hver afhentning (hver 14. dag) få afhentet 5 kolli storskrald.

Helsingborg Kommune betragter disse "återvinningsstationer" som en service, men kommunen mener, at det vil være billigere at husstandsindsamle de genanvendelige fraktioner hos alle husstande end at have "återvinningsstationer". Dels er der omkostninger forbundet med etablering af pladserne og tømningen af containerne, dels bruger kommunen mange penge på renholdelse. "Återvinningsstationerne" bliver besøgt 3 gange om ugen for renholdelse.

Efter indførelse af det udvidede hentesystem i 1996 blev der gennemført en brugerundersøgelse, hvor 75% gav udtryk for, at de var meget glade for systemet.

I en bebyggelse med 20 huse med fælles affaldsrum har man ved indførelse af hentesystemet kunnet reducere opsamlingsmateriellet til restaffald fra en 6 m³ til en 3 m³ container.

I Helsingborg Kommune er der i 1998 indsamlet følgende mængder⁶:

Tabel 2.15
Indsamlede mængder til genanvendelse i Helsingborg Kommune 1998

2.2.4 Producentansvarsordninger i Norge

I 1995 blev der i Stortinget i forbindelse med behandlingen af finansloven fremsat et forslag om en miljøafgift på 1 NKR pr. emballageenhed. Industrien foreslog imidlertid hurtigt, at afgiften blev udskudt, og at industrien selv sørgede for at iværksætte en returordning for emballager. Samtidig skulle der fastsættes klare mål for genanvendelsesprocenter og tidshorisonter.

På baggrund heraf blev der i 1996 oprettet 6 materialeselskaber ejet af industrien, herunder Plastretur A/S. For at samordne selskabernes fælles markedsføring og medlemsservice mv. oprettede de 6 materialeselskaber Materialretur A/S, hvis vigtigste opgave er at sikre, at alle emballageforbrugende virksomheder er medlemmer samt at sikre, at alle betaler det vederlag, der følger af deres emballageforbrug. Plastretur A/S' opgave er at udvikle, drive og styre returordninger for plastemballage. Plastretur A/S startede i 1998 med indsamling og genanvendelse af plastemballageaffald.

Plastretur A/S indsamler plastemballageaffald fra erhvervsvirksomheder, landbrug (landbrugsfolie), fiskeopdræt og husholdninger. Hertil kommer en særlig ordning for EPS.

Målsætningen for genanvendelse af plastaffaldet er 80% med minimum 30% materialegenanvendelse og maksimum 50% energigenvinding.

Plastretur A/S' virksomhed finansieres ved, at de emballageforbrugende virksomheder ("pakkere og fyldere", dvs. ikke emballageproducenterne) samt importørerne af emballerede varer betaler et gebyr til Plastretur A/S for de emballager, de forbruger. For landbrugsplast, byggefolie etc. er det producenterne og importørerne, der betaler gebyret.

Gebyret udgjorde i 1998 1 NKR pr. kg. Gebyret var i 1999 sat op til 1,25 kr. pr. kg og er yderligere pr. 1.7.99 øget til 1,70 NKR pr. kg. Gebyret stiger, fordi der indsamles mere og mere til genanvendelse.

Plastretur A/S indgår aftaler med transportører om indsamling af plastemballage. Den indsamlede plast oparbejdes af forskellige plastoparbejdningsvirksomheder, som Plastretur A/S har indgået aftale med. 3 virksomheder oparbejder plastflasker og -dunke.

Stiftelsen Østfoldforskning (STØ) har i 1999 gennemført et detaljeret studie om miljøfordelene ved at indsamle og genanvende plastaffald fra husholdninger. Studiet har i Norge udviklet sig til at blive en model for, hvordan LCA kan benyttes til at vurdere de miljømæssige og økonomiske forhold ved materialegenanvendelse og energiudnyttelse af affald. Studiet viste, at der var størst miljømæssige gevinster ved materialegenanvendelse under forudsætning af, at materialet erstattede virgin plast, mens forbrænding med erstatning af kul var den bedste energigenvinding.

Plastretur A/S har i 1999 gennemført en undersøgelse af potentialemængderne af plastemballageaffald i Norge. Mængderne fremgår af Tabel 2.16.

Kilde: Plastretur A/S

Der er altså ifølge Plastretur A/S et samlet emballageforbrug i Norge på 95.600 tons pr. år, hvoraf godt halvdelen kommer fra husholdninger.

Indsamlingsresultaterne opdelt på materialegenanvendelse og energigenvinding (Plastretur A/S' årsberetning 1999) for 1998 og 1999 fremgår af Tabel 2.17.

Tabel 2.17
Indsamlingsresultat for 1998 og 1999 (opgjort i tons)

Kilde: Plastretur A/S

I 1999 var returordningerne for erhverv Plastretur A/S' hovedsatsning. Her er de største potentialer for materialegenanvendelse generelt, og foliegenanvendelse specielt. Returordninger er relativt nemme at etablere på grund af de store mængder, og der er gode muligheder for rationel drift. Indsamlingen fra erhverv fremgår af nedenstående.

Tabel2.18
Indsamlet fra erhverv i 1998 og 1999 (opgjort i tons)

Kilde: Plastretur A/S

Medio 1999 havde ca. 24% af husholdningerne mulighed for at frasortere deres plastemballage til genanvendelse. Da mange kommuner er i færd med at planlægge og etablere returordninger, regner Plastretur A/S med, at 51% vil have mulighed for at kildesortere med udgangen af 1999.

Tabel2.19
Indsamlet fra husholdninger i 1998 og 1999 (opgjort i tons)

Kilde: Plastretur A/S

Af de 6.090 tons indsamlet i 1999 er ca. 1.000 tons indsamlet i Plastretur A/S' system, mens resten er indsamlet lokalt og anvendt til produktion af brændsel.

Indsamlingen af plastflasker og -dunke fra både erhverv og husholdninger i 1998 og 1999 fremgår af Tabel 2.20.

Tabel 2.20
Indsamlet plastflasker og -dunke fra husholdninger og erhverv (opgjort i tons)

Kilde: Plastretur A/S

Plastretur A/S har med udgangen af 1999 indgået aftaler om indsamling af kildesorteret plastemballage med 250 kommuner. Plastretur har nu aftaler med de største kommuner/byer i Norge med undtagelse af Oslo, der har sit eget system.

Plastretur A/S' tilbud til kommunerne indebærer økonomisk tilskud til etablering af en returordning (et afleveringssted (returpunkt) pr. 2.000 indbyggere), garanteret afsætning og godtgørelse for indsamlet plastemballage og støtte til lokal informationsvirksomhed.

Der er udarbejdet en sorteringsvejledning for plastemballageaffald fra husholdninger med følgende indhold:

"Slik gjør du":

Som det fremgår af tallene for husholdninger (Tabel 2.20), er det en meget lille del af plasten fra husholdninger, der materialegenanvendes. Når andelen er så beskeden, skyldes det, at der har været en øget eksport af plastbrændsel til fjernvarmeværker i Sverige og en øget efterspørgsel fra industrien i Norge efter rent plastbrændsel først og fremmest fra papirfabrikkerne.

Indsamlingen af plastflasker og -dunke opgives af Plastretur A/S som dyr på grund af det store volumen og transportafstandene.

Erfaring viser, at indsamling med returpunkter for hver 2.000 indbyggere giver ca. 4 kg plastemballage pr. indbygger pr. år efter 18 måneders drift. Henteordninger med sæk eller sammen med papir giver en noget større returandel.

Kvaliteten på plasten fra husholdninger er generelt meget høj og indeholder betydeligt mere folie end forventet. Som nævnt bliver en relativt lav andel foreløbig materialegenvundet, men andelen vil kunne øges betydeligt med ny sorteringsteknologi og/eller ny genanvendelsesteknologi i løbet af de kommende år. Resten bliver energigenvundet som brændsel i industrien.

I 2000 vil Plastretur A/S satse på at optimere de returordninger, der er etableret, frem for en hurtig udbygning i nye kommuner. Plastretur A/S forventer, at 2,5 millioner indbyggere har et tilbud i deres kommune i løbet af 2000. I 2000 forventer Plastretur A/S at indsamle og genvinde 5.100 tons kildesorteret plastemballage fra husholdninger.

Plastretur A/S' aftaler med kommunerne indebærer, at kommunerne selv kan vælge, hvordan plasten skal samles ind. På den måde kan indsamlingen tilpasses de lokale forhold og de systemer, der allerede er etableret. Et bringesystem med "returpunkter" er det system, som de fleste kommuner vælger. Plastretur A/S samarbejder med kommunerne om information til husholdningerne i form af brochure, annoncering og indslag i lokal tv.

Plastretur A/S gennemførte i juni 1999 en spørgeskemaundersøgelse blandt husholdningerne, der bl.a. viste, at 81% af de adspurgte sandsynligvis ville benytte sig af "returpunkter" for plastemballager (47% højst sandsynligt og 34% sandsynligvis). Den væsentligste grund til ikke at benytte sig af systemet var lang vej til "returpunktet". En anden grund var, at man ikke mente, man havde ret meget affald. Der var få, som syntes, at der var praktiske problemer forbundet med systemet i køkkenet, eller at det generelt var en dårlig idé at indsamle og genvinde plastemballager.

Den indsamlede plastemballage håndsorteres hos private renovatører, før den sendes til genanvendelse.

Genanvendelse

Plastflasker, -dunke og -spande indsamlet fra husholdninger og erhverv vil i et eller andet omfang indeholde rester af det oprindelige indhold, hvorfor det i forbindelse med en oparbejdning vil være nødvendigt at vaske/skylle materialet. Det betyder, at de virksomheder, der skal oparbejde plastflasker,
-dunke og -spande, må være udstyret med et vaskeanlæg med tilhørende renseanlæg for vaskevand.

Selvom plastflasker, -dunke og -spande efter indsamling og før afsætning til oparbejning er håndsorteret i de forskellige plastmaterialer, så er håndsorteringen ikke fejlfri. Det betyder, at oparbejdningsvirksomhederne for at opnå et regenerat af høj kvalitet også må være udstyret med hydrocykloner etc. der er i stand til at frasortere uønskede materialer.

I Danmark findes to virksomheder, der er udstyret med vaskeanlæg, renseanlæg samt hydrocykloner og sedimentation. Den ene virksomhed er Replast A/S beliggende i Vojens, og den anden er DanRec ApS beliggende i Karup.

DanRec ApS, der er en del af den tyskejede ARAN-gruppe (ARAN Holding GmbH) blev startet i 1993 og er løbende blevet udbygget.

I begyndelsen oparbejdede DanRec ApS flasker og dunke af HDPE fra DSD i Tyskland med et færdigt regranulat af høj kvalitet. I 1995 blev anlægget ombygget til at oparbejde folier fra DSD. I 1998 stoppede udbygningen af DanRec ApS, idet mængderne fra DSD kun beslaglagde 70% af kapaciteten.

DanRec ApS' årskapacitet er på ca. 10.000 tons. DanRec ApS har i dag en ledig kapacitet på ca. 3.000 årstons. Det er ikke lykkedes DanRec ApS at skaffe dansk affaldsplast til virksomheden. DanRec ApS oplyser, at det meste indsamlede affaldsplast i Danmark eksporteres til udlandet og til lande, hvor kravene til arbejdsmiljø og det ydre miljø iflg. DanRec ApS ligger langt fra de danske krav. Derfor er det meget vanskeligt for virksomheden at konkurrere med denne eksport.

For regenerat af høj kvalitet kan der opnås en pris omkring 75% af prisen på nyvarer.

Skal DanRec ApS modtage og oparbejde flasker og dunke fra en dansk indsamling, vil sorteringskravene være emballager af HDPE og PP og ingen PET. Ja til alt, der har indholdt væsker mv. til indvortes og udvortes brug. Nej til emballager, der har indeholdt motorolier, syrer og kemikalier. Det vil ikke være noget problem at oparbejde og sælge regranulat fra flasker og dunke. For DanRec ApS vil det være acceptabelt at starte en produktion ved 2.000 årstons.

Hvis DanRec ApS skal oparbejde plastflasker og -dunke indsamlet fra husholdninger i Danmark, er det nødvendigt, at der indgås en flerårig kontrakt, der bl.a. skal indeholde en aftale om, hvordan afregningen skal være for det indsamlede materiale, når råvarepriserne svinger op og ned.

Iflg. DanRec ApS bør det være en forudsætning for at aftage dansk plast til genanvendelse, at der stilles dokumentation for, at oparbejdningen sker på anlæg, der lever op til danske miljø- og arbejdsmiljøkrav.

Replast A/S blev startet i 1983 med formaling, vask, tørring, ekstrudering og pelletering af LDPE-folieaffald.

Aktiviteterne er siden vokset betydeligt, og Replast A/S har i dag en række af Danmarks store plastvirksomheder som aktionærer.

Replast A/S har en produktionskapacitet på 12.000 tons årligt og har miljøgodkendelse til en produktionsudvidelse op til 16.000 tons. Antallet er medarbejdere er 32. Der arbejdes i 5-holdsskift 7 dage om ugen.

Foruden almindelige brugte LDPE-folier kan Replast A/S også modtage snavset LDPE/HDPE-transportemballage og -landbrugsfolie samt HDPE- og PP-flasker og -dunke fra husholdninger. PET kan ikke oparbejdes.

Replast A/S oparbejder i dag i overvejende grad landbrugsfolie, hvoraf hovedparten importeres fra Tyskland. Ca. 25% af produktionen er baseret på dansk LDPE-transportemballage.

Replast A/S satser på regenerat af høj kvalitet, der kan anvendes til fremstilling af nye kvalitetsprodukter.

Replast A/S er godkendt af GRS (Gütegemeinschaft Recyclate aus Standardpolymeren). GRS-godkendelse tildeles udelukkende regranulater, som påviseligt garanterer et højt kvalitetsniveau.

Replast A/S er udstyret med moderne vaske- og rensefaciliteter. Rensefaciliteterne baserer sig på materialernes vægtfylde, hvilket betyder, at det ikke er muligt at adskille PP fra HDPE, da disse to materialer stort set har samme vægtfylde.

Da Replast A/S som nævnt satser på regenerat af høj kvalitet, er det nødvendigt, at der ikke sker en sammenblanding af disse to plasttyper i det materiale, som Replast A/S modtager.

For regenerat af høj kvalitet kan der opnås en pris omkring 70% af prisen på nyvarer.

Replast A/S har som nævnt mulighed for at udvide produktionen, men i så fald vil det ske på baggrund af øget import af råvarer, da det ikke er økonomisk muligt at skaffe tilstrækkeligt dansk affaldsplast til virksomheden. Væsentlige mængder af den dansk indsamlede plast sendes til udlandet til oparbejdning, da man der kan opnå en højere pris.

4. Fremtidige indsamlingssystemer og sorteringskriterier

4.1 Indsamlingssystemer

Indsamlingssystemer for materialer/fraktioner hos private husstande kan groft opdeles i henholdsvis henteordninger⁷ og bringeordninger⁸.

Ofte vil der i en kommune eller et affaldssamarbejde fungere en kombination af henholdsvis henteordning og bringeordning.

4.1.1 Henteordninger

Henteordninger kan igen opdeles i henteordninger med fast opsamlingsmateriel (fx beholder eller kassette) og henteordninger uden fast opsamlingsmateriel.

Henteordninger med fast opsamlingsmateriel er ofte karakteriseret ved, at materiellet afhentes på standplads, og husstanden skal således ikke huske et bestemt tidspunkt, hvor opsamlingsmateriellet skal sættes frem til skel eller fortovskant.

4.1.2 Bringeordninger

Bringeordninger kan opdeles i bringeordninger til genbrugsplads og bringeordninger til nærgenbrugsplads, affaldsø eller lignende.

Bringeordninger til genbrugsplads er ofte karakteriseret ved, at der i en kommune kun er en enkelt afleveringsmulighed (i nogle mindre kommuner og i større kommuner dog flere), og at benyttelse af denne afleveringsmulighed som regel fordrer bil.

Bringeordninger til nærgenbrugsplads, affaldsø eller lignende medfører i almindelighed, at afleveringsmuligheden kan benyttes uden brug af bil. Der er tale om en central placeret afleveringsmulighed for et mindre antal husstande.

4.2 Sammenfatning af eksisterende ordninger

Som det fremgår af afsnit 2.1, er der tale om meget begrænsede erfaringer med indsamlingssystemer for plastflasker og –dunke i Danmark.

Erfaringerne fra udlandet (afsnit 2.1) omfatter en bredere plastfraktion end den, der er genstand for nærværende projekt.

4.2.1 Eksisterende indsamlingssystemer i Danmark

For hentesystemernes vedkommende har indsamlingen af plast foregået siden starten af 1984 i Affaldsregion Nord I/S' område og i Affaldsselskab Vests område siden 1992. I Fredericia Kommune har indsamlingen ligeledes foregået siden 1992.

For bringesystemernes vedkommende har indsamlingen i I/S Renordvests område foregået siden 1990 og for Reno Fyn I/S' områdes vedkommende siden midten af 1990’erne.

I alt er ca. 108.000 husstande (svarende til 4,5% af det samlede antal husstande i Danmark) omfattet af et indsamlingssystem, der inkluderer plastflasker og –dunke. Heraf er ca. 69.000 husstande omfattet af hentesystemer (Affaldsregion Nord I/S: Ca. 32.000 husstande, Affaldsselskab Vest: Ca. 15.000 husstande, Fredericia Kommune: Ca. 22.000 husstande), mens i alt 39.000 husstande er omfattet af bringesystemer (I/S Renordvest: Ca. 13.000 husstande, Reno Fyn I/S: Ca. 26.000 husstande).

Af Tabel 4.1 fremgår hoveddata for de 5 eksisterende indsamlingssystemer i Danmark. Imidlertid er der store forskelle i de 5 systemer med hensyn til sorteringskrav, informationsindsats, opgørelsesmetode etc., så en egentlig sammenligning af indsamlingseffektiviteter er meget vanskelig.

Tabel 4.1
Hoveddata for indsamlingssystemer i Danmark

Af Tabel 4.2 fremgår tilsvarende data for forsøg gennemført i Nyborg Kommune i forbindelse med nærværende projekt (afsnit 4.3).

Tabel 4.2
Hoveddata for forsøg i Nyborg Kommune

Forsøget i Nyborg Kommune startede 1. oktober 2000.

Der skal gøres opmærksom på, at der i beregningen af den gennemsnitligt indsamlede mængde (1,92 kg pr. husstand pr. år) alene er medregnet 33% af den mængde plastflasker og –dunke, der er indsamlet via genbrugsstation (Tabel 4.3).

Af afsnit 1.2 fremgår det, at potentialet for plastflasker og –dunke fra private husstande er vurderet til at udgøre 10.000 tons pr. år svarende til 4,15 kg pr. husstand pr. år, og det er på baggrund af dette potentiale, at effektiviteten i Tabel 4.1 og Tabel 4.2 er beregnet.

Opmærksomheden skal henledes på det forhold, at de indsamlede mængder i nogle af indsamlingssystemerne indeholder andet end plastflasker og –dunke (fx baljer, kasser etc.). Potentialet for hård plastemballage fra husholdninger er ifølge afsnit 1.2 vurderet til over 20.000 tons pr. år; altså mere end det dobbelte af potentialet for plastflasker og –dunke.

Ikke alene er sorteringskriterierne i de fleste indsamlingssystemer i Tabel 4.1 bredere end i forsøget i Nyborg Kommune, men der forekommer også i de mængder, der indsamles via genbrugspladser, plast, der ikke stammer fra private husstande (fx dunke fra mindre restauranter etc.). De mængder (og dermed også indsamlingseffektiviteter), der fremgår af Tabel 4.1, må derfor betragtes som liggende i overkanten af, hvad der indsamles alene fra private husstande.

Som det fremgår af Tabel 4.1 og Tabel 4.2, er indsamlingssystemet, der er afprøvet i Nyborg Kommune, med hensyn til indsamlingseffektivitet et udmærket alternativ til de eksisterende ordninger. Kun indsamlingssystemet i Affaldsregion Nord I/S' område fremtræder med en højere indsamlingseffektivitet end indsamlingsforsøget i Nyborg Kommune, og indsamlingssystemet i Fredericia Kommune ligger på samme niveau som Nyborg Kommune.

Der skal imidlertid gøres opmærksom på, at der for mængderne indsamlet i Nyborg Kommune (via genbrugspladsen) er foretaget et fradrag for den mængde, som det er vurderet stammer fra erhverv. Fradraget andrager 67% af den mængde, der er indsamlet via genbrugspladsen.

4.2.2 Indsamlingsordninger i udlandet

Potentialet for plastemballager i Tyskland udgjorde i 1997 822.000 tons (afsnit 2.2.2). Heraf blev der indsamlet 567.000 tons, svarende til en effektivitet på 69%. Af disse 567.000 tons blev ca. 330.000 tons anvendt i stålindustrien som reduktionsmiddel primært i stedet for kul, mens ca. 237.000 tons blev genanvendt.

Af den indsamlede mængde på 567.000 tons udgjorde mængden af plastflasker og –dunke efter sortering 51.000 tons, svarende til 9% af den samlede mængde efter sortering.

I Sverige blev der i 1998 hovedsageligt fra husholdninger indsamlet ca. 15.000 tons hård plastemballage (flasker, dunke og spande). Dette svarer til ca. 1,7 kg pr. person. Plastkretsen AB i Sverige opgiver et potentiale for plastemballager på 152.000 tons i 1999 for hele Sverige. Forudsættes det, at 50% af denne mængde stammer fra private husholdninger, fremkommer en indsamlingseffektivitet på ca. 20%.

Det af Plastkretsen AB oplyste potentiale for plastemballager i Sverige på 152.000 tons¹⁴ (8,8 mio. indbyggere) er meget lavt i forhold til, at det tilsvarende potentiale for Danmark er 172.000 tons (5,3 mio. indbyggere) og 96.000 tons for Norge (4,42 mio. indbyggere).

4.2.2.3 Norge

Potentialet for plastemballager udgør ifølge Plastretur A/S i Norge 95.600 tons, hvoraf 51.200 tons stammer fra private husholdninger.

Medio 1999 havde 24% af de private husholdninger mulighed for at frasortere plastemballager, og der blev fra disse 24% af husholdningerne indsamlet 6.090 tons. Dette medfører en indsamlingseffektivitet på 50%. Af de ca. 6.000 tons indsamlet plastemballage er ca. 1.000 tons indsamlet i Plastretur A/S' system, mens de resterende 5.000 tons er indsamlet til produktion af brændsel lokalt (afsnit 2.2.4).

4.3 Indsamlingsforsøg i Nyborg Kommune

4.3.1 Valg af Nyborg som forsøgskommune

Det blev i følgegruppen besluttet at søge gennemført et forsøg i Nyborg Kommune over 6 måneder med indsamling af plastflasker og -dunke fra husholdninger i et bringesystem. Nyborg blev valgt, idet der ikke fandtes erfaringer med et bringesystem (med så tæt opstilling som i Nyborg) fra andre kommuner i Danmark, medens 3 kommuner allerede havde et system baseret på en henteordning (afsnit 2.1).

Nyborg Kommune ved Reno Fyn I/S blev kontaktet, og Nyborg Kommune meddelte, at de gerne stillede sig til rådighed vedr. et indsamlingsforsøg.

4.3.2 Beskrivelse af system for husholdningsaffald i Nyborg Kommune før igangsætning af forsøg

Nyborg Kommune har 18.871 indbyggere, svarende til 8.587 husstande, heraf 3.091 husstande i etageboliger. Hver husstand er udstyret med enten en 110 liter plastsæk eller en 120 liter plastbeholder på hjul (efter eget valg) til restaffald. Sækken/ beholderen tømmes hver 14. dag. Der er ikke muligheder for ekstra tømninger.

Derudover har hver husstand en 120 liter plastbeholder på hjul til organisk affald. Beholderen tømmes hver anden uge.

Systemet blev indført i 1994. Tidligere havde hver husstand en 110 liter papirsæk, der blev tømt en gang om ugen.

Hver husstand er desuden udstyret med en rød 30 liter plastkasse til olie- og kemikalieaffald.

Der er en ringeordning så olie- og kemikalieaffald kan afhentes 2 gange om året. Derudover kan olie- og kemikalieaffald afleveres på kommunens genbrugsstation. Systemet blev indført i 1994.

Der findes i alt 66 nærgenbrugsstationer bestående af 3 stk. 400 liter plastbeholdere på hjul med indkast, hvor borgerne kan aflevere henholdsvis pap, papir og glas/flasker til genanvendelse. Desuden findes der på hver nærgenbrugsstation en batterikasse til kasserede batterier.

Systemet med nærgenbrugsstationer blev indført i 1986. De første 3 år havde man en 4. beholder til blandet plast, men det blev stoppet på grund af afsætningsproblemer.

I kommunen findes en bemandet genbrugsstation, hvor borgerne kan aflevere al slags affald til genanvendelse, forbrænding og deponi, dog ikke dagrenovation.

Der findes ingen henteordning for storskrald.

4.3.3 Beskrivelse af forsøget

Forsøget gennemføres som et bringesystem, hvor borgerne kan aflevere plastflasker, -dunke og -spande på kommunens 66 nærgenbrugsstationer i specielt opstillede 400 liter plastbeholdere på hjul. Der opstilles i alt 69 beholdere til plast, idet 3 nærgenbrugsstationer i etageboligområder udstyres med 2 beholdere. Der er altså i gennemsnit ca. 125 husstande pr. beholder.

Samtidig fastholdes muligheden for at aflevere plastflasker, -dunke og -spande på kommunens genbrugsstation.

I forbindelse med forsøget gennemføres en vurdering af arbejdsmiljøet ved sortering af det indsamlede materiale, ligesom der foretages en vurdering af afsætningsmulighederne i Danmark.

Forsøget løber over 6 måneder fra 1. oktober 2000 til 31. marts 2001.

4.3.4 Forsøgets formål

Det var projektets formål at undersøge muligheden for at anvende et bringesystem til indsamling af plastflasker og -dunke fra husholdninger og herunder vurdere kvaliteten af det indsamlede materiale, sorteringsbehov og afsætningsmuligheder.

Der er søgt svar på følgende spørgsmål.

1. Er bringesystemet i Nyborg en god metode til at indsamle plastflasker og dunke?
2. Er borgerne motiverede, og kan de finde ud af at sortere plastdunke/
   -flasker/-spande fra?
3. Hvad er kvaliteten af det indsamlede materiale?
4. Hvilke behov er der for sortering, og giver det problemer med arbejdsmiljøet?
5. Hvordan er afsætningsmulighederne?
6. Hvad koster det?

4.3.5 Forsøgets gennemførelse

4.3.5.1 Sorteringskriterier

Der blev udarbejdet informationsmateriale om sorteringskriterierne i form af en illustration med tekst (Bilag B).

Illustrationen blev i form af "klistermærker" påført beholderne. Derudover blev der på beholdernes låg påført et klistermærke med en genbrugscirkel med teksten "Plast".

4.3.5.3 Anskaffelse af beholdere

Beholdere blev lejet af Reno Fyn I/S. På alle nærgenbrugsstationer var der den fornødne plads til de ekstra beholdere.

4.3.5.4 Tømning af beholdere

Tømningen af beholderne skete med de eksisterende komprimatorvogne. Der var kapacitet til at klare de ekstra tømninger. Beholderne til plastflasker,
-dunke og -spande på nærgenbrugsstationerne blev tømt ca. hver 14. dag.

4.3.5.5 Registeringer

Derudover er der registreret mængden af plastflasker og -dunke i glasbeholderne samt mængden af plastflasker, -dunke og -spande fra genbrugsstationen.

4.3.6 Forsøgets resultater

De indsamlede mængder plastflasker og -dunke fra husholdninger fremgår af Tabel 4.3.

Tabel 4.3
Indsamlede mængder plastflasker og -dunke fra husholdninger i forsøgsperioden (opgjort i kg)

Marts måned dækker perioden frem til 4-5 april.

Før forsøget gik i gang, var det muligt i Nyborg Kommune at aflevere plastflasker og -dunke på kommunens genbrugsstation. Der blev i august og september måned indsamlet henholdsvis 210 kg og 340 kg.

Som det fremgår af Tabel 4.3, er der løbende sket en stor stigning i indsamlede mængder fra genbrugsstationen. På genbrugsstationen kan mindre erhvervsdrivende frit aflevere genbrugelige materialer.

Der er foretaget en sortering af de indsamlede mængder fra genbrugsstationen i marts måned fordelt på dunke på 10 liter eller mere, idet det vurderes, at denne type dunke udelukkende stammer fra erhverv.

Af de indsamlede 1.940 kg i marts måned var 641 kg dunke på 10 liter eller derover, svarende til 33%.

Hvordan den resterende mængde på 1.299 kg fordeler sig på erhverv og husholdninger kan ikke opgøres, men det antages, at 50% (650 kg) stammer fra husholdninger.

Det betyder, at det samlet antages, at ca. 33% af mængden af plastflasker og -dunke på genbrugsstationen stammer fra husholdninger.

Som det også fremgår af Tabel 4.1, er der i alt i forsøgsperioden fra nærgenbrugsstationerne (plastbeholdere og glasbeholdere) og fra genbrugsstationen indsamlet 12.366 kg, hvoraf det ifølge ovenstående bemærkninger antages, at 8.238 kg er indsamlet fra husholdninger.

På årsbasis betyder det, at der er indsamlet 2,88 kg pr. husstand, hvoraf de 1,92 kg pr. husstand antages at være indsamlet fra husholdninger.
De indsamlede mængder fra nærgenbrugsstationerne har i forsøgets første 5 måneder ligget stort set uændret på 700 til 800 kg pr. måned. I forsøgets sidste måned, marts 2001, er der imidlertid registreret en væsentlig forøgelse af de indsamlede mængder (1.700 kg). Da indsamlingsperioderne ikke nødvendigvis er helt sammenfaldende med månederne, kan månedsopgørelserne godt give et noget forkert billede af de indsamlede mængder.

Opgørelse af de indsamlede mængder pr. dag pr. indsamlingsperiode fremgår af Tabel 4.4.

Tabel 4.4
Gennemsnitlige indsamlede mængder pr. dag pr. indsamlingsperiode

Figur4.1
Indsamlede mængder pr. dag pr. indsamlingsperiode

Som det fremgår af Figur 4.1, er den gennemsnitligt indsamlede mængde pr. dag steget fra ca. 20-25 kg i begyndelsen af forsøget til ca. 35-40 kg i slutningen af forsøget.

Tabel 4.5
Beholdernes fyldningsgrad (1/1, 3/4, 1/2, 1/4, tom)

Af Tabel 4.5 fremgår det, at antallet af fyldte beholdere på tømningsdagen er stigende gennem forsøget for til sidst i forsøget at udgøre op mod 75% af beholderne. Det indikerer, at indsamlingsfrekvensen bør sættes i vejret og betyder samtidig, at der sandsynligvis kunne indsamles større mængder.

4.3.6.3 Plastfraktionen

Tabel 4.6
Fordeling på materialetype efter håndsortering (opgjort i kg)

Samlet udgør HDPE 79% af det indsamlede materiale.

Tidsforbruget ved indsamlingen, sortering og opbalning i hele forsøgsperioden fremgår af Tabel 4.7.

Tabel 4.7
Tidsforbrug ved indsamling, sortering og opbalning (opgjort i minutter)