| Indhold |
Økologisk byfornyelse og spildevandsrensning. 17, 2001
Erfaringer fra og undersøgelser af pilerenseanlæg i Tappernøje
Indholdsfortegnelse
Storstrøms Amt har i forbindelse med "Aktionsplanen for fremme af økologisk
byforny-else og spildevandsrensning" undersøgt det ældste pileanlæg i Danmark, som
ligger i Tappernøje. Anlæggets konstruktion, dets funktion og driftsforholdene i det
hele taget er undersøgt for at tilvejebringe en større viden om denne relativt nye
anlægstype.
Arne Backlund, A&B Backlund ApS, har været konsulent på projektet og har
medvirket til udarbejdelse af rapporten.
Projektet har haft en styregruppe bestående af:
Peter Steen Mikkelsen, Danmarks Tekniske Universitet
Mogens Kristian Kaasgaard, Miljøstyrelsen
Helle Vind, Fladså Kommune
Mette O. Jepsen, Nakskov Kommune (ved projektets start ansat i Rudbjerg Kommune)
Bent Rasmussen, Vandmiljøkontoret, Storstrøms Amt
Storstrøms Amt vil gerne takke styregruppens medlemmer for konstruktive kommentarer og
forslag.
Desuden rettes en tak til:
John Bay Sørensen, Marjatta, som utrætteligt har besvaret spørgsmål angående
anlægget. Tak også for husly gennem hele projektperioden.
Erik Johansen, Marjatta, som har varetaget pejlinger i anlæggets brønde i
projektperioden, og som velvilligt har rakt en hjælpende hånd ved løsning af mange
forskellige praktiske problemer.
Amdi Hansen, tidligere ansat ved Marjatta, der har bidraget med mange værdifulde
oplys-ninger om anlæggets etablering og driften i de første år.
Entreprenør Skaarup Nielsen, Skaarup Nielsen A/S, der har været behjælpelig med
oplys-ninger om anlæggets etablering og anlægsomkostninger.
Anneke Stubsgaard, tidligere DHI (Institut for vand og miljø), som har bidraget med
data og konstruktive diskussioner.
Keld Hauge Nielsen, tidligere Forskningscentret for skov og landskab i Vejle, for
væsentlige oplysninger om anlæggets etablering og målingerne i de første år.
Sammenfatning
Anvendelse af plantebaserede anlæg til rensning af spildevand er en teknologi, der har
været kendt i adskillige år. Der findes imidlertid kun relativt få anlæg i Danmark,
som er tilplantet med pil (anslået 30-60 stk.). Koncepterne er forskellige, men det er
fælles for dem, at de ved normal drift er afløbsfrie. I Tappernøje ved bofællesskabet
Pilehuset ligger, så vidt vides, det ældste pilebedsanlæg i Danmark. Det blev etableret
i vinterhalvåret 1991/92. Bofællesskabet er en del af "Marjatta", en
institution for handicappede, hvis pædagogiske fundament bygger på Rudolf Steiners
filosofi og principper.
Der er behov for at tilvejebringe en større viden om, hvordan disse anlæg er
opbygget, hvordan de fungerer og ikke mindst om, hvordan de skal dimensioneres. Det er
baggrun-den for, at Storstrøms Amt har iværksat dette projekt, som er et af projekterne
under "Ak-tionsplanen for fremme af økologisk byfornyelse og
spildevandsrensning", der er støttet af Miljøstyrelsen.
I det følgende bringes et sammendrag af projektets resultater. Det omfatter en
beskrivelse af anlæggets konstruktion og drift, dets fordampningsevne og kapacitet.
Endvidere har un-dersøgelsen omfattet pilekulturens tilstand og vækst samt tilledningen
og omsætningen af såvel næringsstoffer som miljøfremmede stoffer, herunder
tungmetaller.
På baggrund af undersøgelsens resultater vurderes det, at anlægget fungerer rigtig
godt. Anlægget er dimensioneret tilstrækkelig stort til, at de tilledte mængder
spildevand fra 11 PE og den nedbør, som falder på anlægget, har kunnet fordampe fra
det. Der forekommer således ikke overløb, og det vurderes, at anlægget er tæt.
Det projekterede areal var 578 m2, men arealet inden for geomembranen (fra
voldmidte til voldmidte) er opmålt til 707 m2. Lagene over plastmembranen
består af 10 cm sand, 10 cm ral, 70-85 cm råjord ved henholdsvis indløbs- og
slutbrønden og øverst ca. 30 cm muld. Råjorden og fordelerlaget (rallaget) er adskilt
af en fibertex-membran. Sidernes hældning er ca. 45 grader. Rumfanget er beregnet til 690
m3 over fibertekstilen og til 150 m3 for sand- og rallaget
(fordelerlaget). Anlægget er afgrænset mod den omgivne jord af en 0,75 mm LDPE-membran.
Spildevandet ledes til anlægget og fordeles i anlæggets bund ved gravitation. Derved
har det været muligt at undgå etablering af pumpebrønd og pumpe.
Problemer med tilfrysning af fordelingssystemet opstår ikke ved den dybe underjordiske
fordeling. En anden fordel er, at man undgår en eventuel smitterisiko og eventuelle
lugt-gener, der kan opstå ved tilledning på overfladen.
Der har kun været behov for at spule fordelerrøret en enkelt gang, og det efter
anlægget havde været i funktion i 7 år. Tilstopningen tilskrives driftsproblemer med
sandfilterbrøn-den, som blev ombygget til efterklaringsbrønd ved projektperiodens start.
Der er ikke fun-det rødder i fordelingssystemet. Efterklaringsbrønden fungerer efter
hensigten, idet den fanger slam udledt fra hustanken.
Det er konstateret, at der dannes flydeslam i bundfældningtankens 2. kammer allerede
cirka ½ år efter den ordinære tømning. Derfor anbefales det at tømme
bundfældningtanken 2 gange om året. Det vurderes ikke at være noget problem, at
bundfældningtanken efter tøm-ning efterfyldes med afvandingsvand (rejektvand) fra
slamsugeren. Efterklaringsbrønden kan eventuelt fyldes med rent vand i stedet for med
rejektvand for at mindske risikoen for slamaflejringer i fordelersystemet. Ved denne
tømningspraksis er der intet til hinder for, at tanken kan indgå i den kommunale
tømningsordning.
En fjerdedel af pilearealet høstes hvert år. Det overvejes at ændre praksis til
høst af en tredjedel af arealet hvert år. Arbejdet udføres af husets beboere på en
weekend. Den høs-tede ved bruges til pileflet eller flishugges og bruges som
jordforbedringsmiddel i blom-sterbedene omkring Pilehuset.
Den aktuelle vandstand i anlægget er resultatet af tilledning af spildevand i bunden
af an-lægget og tilledning af nedbør via overfladen samt fordampning fra jorden, men i
vækst-perioden især som følge af pilenes transpiration. Kurveforløbet over
vandstandsniveauet følger det sammen mønster år efter år. Vandstanden stiger markant
og falder markant i hen-holdsvis efterår og forår, men ændrer sig ikke så meget midt
på vinteren. Det samme møn-ster er registreret af Anneke Stubsgaard, DHI (2001) i andre
pileanlæg i landet.
Ved pejling af vandstanden i inspektionsbrøndene på fordelerrøret skal man være
opmærk-som på disse årskarakteristika. Pejlingerne er mest egnede til en sammenligning
af den maksimale vandstand i anlægget fra år til år og ikke til variationer over kort
tid.
Et pileanlæg skal dimensioneres således, at arealet med pil er tilstrækkelig stort
til, at de tilledte vandmængder kan fordampes. Endvidere skal anlægget kunne rumme de
vand-mængder, som tilledes uden for vækstsæsonen, hvor fordamningen er minimal.
Anlæggets fordampningsevne er beregnet ud fra mængden af tilledt spildevand og
nedbør pr. m² og svarer til den aktuelle fordampning fra anlægget.
Med perioden1992-1996 som beregningsgrundlag kan den aktuelle fordamning fra anlæg-get
opgøres til 1,31 m³/m² eller 1310 mm, idet den årlige mængde spildevand udgjorde 0,52
m³/m² (365 m³) og nedbøren 0,79 m³/m² (555 m³). Med 1999 som beregningsgrund-lag er
den aktuelle fordamning beregnet til 1370 mm, mens den ud fra 30-års-gennem-snittet for
nedbøren og den nuværende tilledning af spildevand kun beregnes til 1030 mm pr. m².
Anlægget har således rigelig fordampningskapacitet.
Fordampningen i pileanlæg er væsentligt højere, end hvad man regner med i
pileplantager. Dette tillægges det forhold, at pilene i anlæggene altid har rigelig
tilgængelighed af vand, og at anlæggene generelt er små og lange. Det vil sige, at der
er tale om en meget stor rand-effekt, som også forøger fordamningen på grund af stor
påvirkning fra sol og vind, en slags oaseeffekt.
Anlæggets teoretiske kapacitet beregnet ud fra rumfang og porevolumen udgør 245 m³
pr. år. Dette tal svarer til den vandmængde, som anlægget skal kunne rumme i
vinterperioden. Tilførslen af spildevand og nedbør i perioden november-marts, fratrukket
den potentielle fordamning, udgør 253 m³ (30-års-gennemsnit). Vandspejlets maksimale
niveau i vintrene 1998 og 1999 var imidlertid 40 cm under terræn. Dette indikerer, at den
periode, hvor der ikke sker fordamning (transpiration) via pilene, reelt er kortere.
Under alle omstændigheder er det vigtigt, at et anlæg dimensioneres på baggrund af
fak-tiske forhold vedrørende antal personer og faktisk produceret spildevand i husstanden
samt aktuelle tal for områdets nedbør.
Ved tilsyn med anlægget har pilebeplantningen generelt fremstået sund og i god
vækst. Bladene er friske og grønne og viser ingen tegn på sygdomme. En god
ukrudtsbekæmpelse i etableringsårene har bevirket, at pilen har kunnet etablere sig
rigtig godt.
Pilenes levetid kan forventes at være på ca. 25-30 år ud fra erfaringer med styning
af pil og med plantager med energipil. Herefter skal der genplantes. Af hensyn til
anlæggets for-dampningsevne skal genplantningen foretages over flere år.
Efter høsten i januar 2000 konstateredes det, at nogle af pilestokkene var angrebet af
svamp, og nogle var gået helt ud (ca. 5-10% af pilene). Dette tilskrives høstproceduren,
som derfor vil blive ændret. På det høstede areal bør der foretages
ukrudtsbekæmpelse, især for at sikre en bedre vækst for genplantede pilestiklinger til
erstatning for dem, som er gået ud.
Pilenes rodvækst synes, ud fra en kvalitativ bedømmelse, at følge vandspejlets
bevægelse over året.
Da pilene kun sætter fine rødder i anlægget, og da vækstlaget er adskilt fra
fordelerlaget af en fibertekstil, vurderes der ikke at være risiko for, at rødder kan
trænge gennem plast-membranen eller ud i fordelersystemet.
Produktionen i 1999 (4-årige skud på 8-årige rødder) blev bestemt til 8,5 t/ha/år.
Produk-tionen svarer til den gennemsnitsproduktion på 7,5 t/ha/år, som Morsing m.fl.
(1995) har fundet i en række danske pileplantager, dog med stor spredning (fra 1,8-22,6
t/ha/år). Pro-duktionen er imidlertid lavere end gennemsnitsproduktionen på 13 t/ha/år,
som er målt på pileparceller i FAIR-projektet (Larsson, 2001). Det kan ikke på dette
grundlag vurderes, om der er sket et fald i pilenes produktivitet i Marjatta-anlægget
siden dets etablering.
Der tilledes langt større mængder næringsstoffer til pileanlægget, end der
fraføres. I pro-jektet er der kun målt på de tilførte mængder samt på jordens
indhold af stoffer. Værdierne for omsætningen er teoretiske.
Tilførslen af kvælstof til anlægget er ud fra analyser af det tilledte spildevand
bestemt til 512 kg N/ha. Fraførslen (blade og ved) er beregnet til 171,5 tons N pr. ha.
Hvad angår et overskud af kvælstof og organisk stof vil de mikrobiologiske processer
i anlægget bevirke, at stofferne omsættes.
Resultaterne af jordbundsanalyserne indikerer, at der er sket en forøgelse af
indholdet af fosfor siden anlæggets etablering i 1991/92. Dette er uden problemer for
pilens vækst og giver jorden en større næringsværdi, hvis anlægget en dag skal
nedlægges, og jorden even-tuelt udspredes på landbrugsjord.
Der er ikke tegn på, at indholdet af kalium i jorden er forhøjet. En forøgelse heraf
vil dog umiddelbart være uden betydning for pilenes vækst.
Da der aldrig udledes vand fra pileanlægget, vil tilførte tungmetaller enten optages
i pilene eller ophobes i pileanlægget. Derimod vurderes de organiske miljøfremmede
stoffer at blive omsat i anlægget ved mikrobiologiske processer i det skiftevis aerobe og
anaerobe miljø.
Der er forskel på, i hvor høj grad forskellige kloner optager tungmetaller. Dette
afhænger til dels af koncentrationen af tungmetallerne i vækstmediet. Måleresultater
fra Peder Gre-gersen (personlig meddelelse) og Anneke Stubsgaard (2001) tyder på, at der
ikke umid-delbart er risiko for, at mængden af tungmetaller i veddet er så stor, at det
ikke er for-svarligt at bruge den høstede, flishuggede pil som jorddække i haven eller
brænde den i brændeovn.
Den teoretiske tilledning af tungmetaller til pileanlægget er beregnet ud fra
indholdet af tungmetaller i husspildevand. På baggrund af disse beregninger vurderes en
ophobning af tungmetaller ikke at begrænse pileanlæggenes levetid. I den sammenhæng er
pileanlæg-genes relativt store størrelse i forhold til andre anlægstyper som
rodzoneanlæg og sand-filteranlæg vigtig. Selv om der er udløb fra disse anlæg, kan det
godt tænkes, at ophob-ningen af tungmetaller i disse er større end i pileanlæg,
simpelthen fordi deres rumfang er væsentligt mindre.
Alt i alt vurderes der at være behov for yderligere undersøgelser af tungmetallernes
skæbne i pileanlæggene.
Saltkoncentrationen i anlægget kan blive den begrænsende faktor, der bestemmer
anlæg-gets levetid. Det er derfor af stor betydning at begrænse salttilførslen.
Anlæggene bør projekteres således, at en begrænset vandmængde med koncentrerede
salte kan suges ud af anlægget. Dette skal naturligvis gøres sidst på sommeren, hvor
indholdet af vand er mindst og saltkoncentrationen størst.
I forædlingsprogrammer i dag er der især fokus på at forædle kloner til
pileplantager, hvor det er hensigten at opnå så stor produktion som muligt i forhold til
de tilgængelige res-sourcer af næringsstoffer og vand. Hvad angår forædling af kloner,
der skal plantes i pile-anlæg, kan der med fordel satses på typer med luksusoptag, da
der er rigelig tilgængelighed af vand og næringsstoffer. Desuden bør det overvejes, om
det er en fordel, at de valgte klo-ner ikke optager tungmetaller i stor stil. Dette
afhængigt af, om man fortrækker at koncen-trere disse i jorden eller i veddet. Endelig
er det en fordel at fremelske kloner med stor salt-tolerance.
Det kan diskuteres, hvor ofte anlægsbrugerne skal kontrollere brønde/pejle vandstand
m.m. I de første år efter etableringen er det en god idé med hyppig kontrol, f.eks.
hver måned. I et ældre er det tilstrækkeligt med pejlinger 1 gang i kvartalet.
Pejlingerne bør da gentages med et par dages mellemrum, idet der tilsyneladende kan
forekomme udsving i vandspej-lets niveau i brøndene på fordelerrøret, f.eks. på grund
af midlertidige udsving i tillednin-gen af spildevand og midlertidige stuvninger i
systemet.
Det er primært den maksimale vintervandstand, der har interesse. Dels som kontrol af,
om der sker overløb eller er risiko herfor, dels for at vurdere, om anlægget er tæt,
eller dets for-dampningsevne ændres over årene.
Det er tilstrækkeligt at aflæse vandforbruget 1-2 gange om året.
Anlægget kostede i 1992 ca. 92.300 kr. + moms. Entreprenøren vurderer, at prisen i
dag vil være 20-25% højere. Pilestiklingerne blev dengang købt til ca. 2 kr. pr. stk. +
moms. De er i dag væsentligt billigere.
Priserne på de øvrige anlæg i landet varierer meget, bl.a. på grund af forskelle
på priser for gravearbejde.
Der bør fortsat arbejdes med udvikling af anlæggenes opbygning med henblik på at
reducere deres størrelse og dermed også prisen på dem. Det er her især vigtigt at se
på mulighederne for at reducere tilførslen af nedbør.
Summary
The use of plantations for wastewater treatment, is a technology that has been known
through several years. However, only few wastewater works exist in Denmark which have
planted willow (estimated 30-60 systems). The concepts vary, but they all have in common
that by normal operation they are free from drainage. In Tappernøje by
"Pilehuset", a shared living complex - there exists as far as is known, the
eldest willow bed plantation in Denmark. It was established during the winter of 1991/92.
The shared living complex is a part of the institution for handicapped,
"Marjatta", whose pedagogical fundament builds on the philosophy and principles
of Rudolf Steiner.
There is a necessity to establish a greater knowledge about how these plantations are
constructed, how they work, and not least on how they must be dimensioned. This is the
background for the project which the county of Storstrøm initiated, and which is one of
the projects under the Action Plan for promotion of ecological urban renewal and
wastewater treatment, supported by the National Agency of Environmental Protection.
The following will contain a summary of the project results. This includes a
description of the plantations construction and operation, its evaporating capacity
and capability. The investigation has furthermore involved the condition and growth of the
willow plants, as the application and the transformation of fertilisation, as well as
substances foreign to the environment, among others heavy metals.
On the background of the results from the investigation, it is accessed that the
plantation operates very well. The plantation has been dimensioned sufficiently large
enough to ensure that the applied amounts of wastewater from 11 PE as well as rain, has
been able to evaporate from it again. Overflow has therefore not been the case, and the
plantation is assessed to be leak-tight.
The projected area was 578 m2, but the area within the waterproof
geomembrane (from the middle of each bank) has been measured to be 707 m2. The
layers above the plastic membrane consists of 10 cms of sand, 10 cms of pebble
gravel, 70-85 cms of raw soil by the inlet well and the outlet well comparatively,
and topping this app. 30 cms of humus. The raw soil and the distributing layer (the
layer of pebble gravel) are separated by a fibre-textile-membrane. The inclination of
every side is about 45 degrees. The cubic content has been calculated to 690 m3
above the fibre textile, and 150 m3 concerning the sand- and pebble gravel
layer (the distributing layer). The plantation is enclosed against the surrounding soil by
a 0,75 mm membrane.
The wastewater is conducted to the plantation and distributed throughout the bottom of
the plantation by gravitation. It has thereby been possible to avoid establishing a pump
well and a pump.
Problems with freezing over of the distributing system do not occur by the deep
underground distribution. Another advantage is that one avoids an eventual risk of
contamination and possible obnoxious smells, which may occur by distribution at the
surface.
It has only once been necessary to flush the distribution pipe, and that was after the
plantation had been in operation for 7 years. The blockage is attributed operational
problems with the sand filter well, which was rebuilt to a final settling well by the
project start. No roots have been found in the distribution system. The final settling
well operates according to its purpose, as it catches up sludge discharged from the house
tank.
It has been ascertained that floating sludge is developed in the second chamber of the
settling tank already about ½ year after the usual draining of the tank. It is therefore
recommended to drain the settling tank twice every year. It has not been considered to be
a problem that the settling tank successive to draining is refilled with drainage water
(reject water) from the vacuum slurry tanker. If desired, the final settling well can be
filled with clean water, instead of the reject water, thereby reducing the risk of
alluvial deposit in the distribution pipe. In having this practise of draining the sludge,
there is nothing to hinder the tank from entering the municipal collection system.
One fourth of the willow area is harvested every year. Change of practise is
considered, and to harvest one third of the area every year. The tenants of the shared
living complex do this job during a weekend. What is harvested is used to make wickerwork,
or woodchips to be employed as corrective in the flowerbeds around "Pilehuset".
The current water level in the plantation is the result of the application of
wastewater to the bottom of the system, and the fall of rain on the surface as well as
evaporation from the ground. During the growth period however, the water level is
influenced especially as due to the transpiration of the willows. The chart development of
the water level follows the same pattern year after year. The water level raises
significantly and decreases just as significantly in the fall and in the spring
comparatively, but does not alter much during midwinter. Anneke Stubsgaard, DHI (2001),
has observed the same pattern in other willow plantations over the country.
On sounding the water level in the inspection wells connected to the distribution pipe,
one must be attentive of the characteristics, which follows the course of the year. The
soundings are most suitably used to compare the maximum water level in the work from year
to year - not for telling the variations over a shorter period of time.
A willow plantation must be dimensioned in a way, where the area consisting of willow
is adequately large enough to help the applied quantities of water to evaporate.
Furthermore, the plantation must also be able to hold those quantities of water applied
outside the growth season, where the evaporation is minimal.
The evaporation capacity of the plantation has been calculated on basis of the amount
of applied wastewater and rain per m², and corresponds to the actual evaporation from the
plantation.
Having the period 1992-1996 as the basis of calculation, the actual evaporation from
the plantation can be calculated to 1,31 m³/m² or 1310 mm, as the annual amount of
wastewater amounted to 0,52 m³/m² (365 m³) and rain amounted to 0,79 m³/m² (555 m³).
Having the period of 1999 as the basis of calculation, the actual evaporation has been
calculated to 1370 mm, and meanwhile, when looking at a 30-year average of the
precipitation and the present application of wastewater, the evaporation can only be
measures to 1030 mm per m². The plantation has therefore plenty of evaporation capacity.
The evaporation from willow plantations used for wastewater treatment is considerably
higher than what one would usually expect from ordinary willow plantations. This concerns
the circumstance that the willow coppice in the plantations always have plenty of access
to water, and that the plantations generally are small and oblong. This means that the
situation is a very large border effect, which also increases evaporation due to the large
influence from the sun and the wind, creating a kind of "oasis-effect".
The plantations theoretical capacity as calculated on the basis of volume and
pore space, constitutes 245 m³ per year. This number corresponds to the amount of water,
which the plantation must be able to hold during the wintertime. The application of
wastewater and rain during the period November - Marts, subtracting the potential
evaporation, constitutes 253 m³ (30-year average). The maximum height of the water level
in the winters of 1998 and 1999 though, was 40 cm under the terrain. This indicates that
the period where no evaporation takes place (transpires) via the willows, in reality is
more brief.
Under all circumstances it important that a plantation is dimensioned on the background
of the factual circumstances, concerning the number of people and the actual amount of
produced wastewater in the household, as well as up to date data concerning the
precipitation of the area.
By inspection of the plantation, the willows have generally come through as being
healthy and growing well. The leaves are fresh and green and show no sign of disease. Firm
weed control during the years of establishing the plants has had the consequence that the
willow has been able to establish itself very well.
The life span of the willow can be expected to be about 25-30 years, as seen from the
experiences with pruning of the willow and from plantations with short-rotation willow
coppice (high-yielding). After this there must be replanted. Of consideration to the
evaporation capacity of the plantation, the replanting must take place over a span of
several years.
After the harvest in January 2000, it was found that some of the willow shoots were
attacked by mould, and some had perished (about 5-10% of the willow). This is attributed
to the harvest procedure, which will therefore be altered. On the harvested area weed
control should take place, especially in order to secure better growth for the replanted
small willow cuttings which have been replaced instead of those that have perished.
The root growths of the willow seem, from a qualitative assessment, to follow the
change of the water level during the year.
As the willow only sets very fine roots in the plantation, and as the cambium is
separated from the distributing layer by fibre textile, it is assessed that there is no
risk that the roots will penetrate the plastic membrane or go out into the distribution
layer.
The production of 1999 (4-year old shoots on 8-year old roots) was determined to 8,5
tonnes/hectare/year. The production resembles the average production of 7,5
tonnes/hectare/year, as Morsing et. Al. (1995) has found to be the cases in a number of
Danish willow plantations, though variation has been great (from 1,8-22,6
tonnes/hectare/year).
The production, however, is below the average production of 13 tonnes/hectare/year,
which has been measured on willow lots in the FAIR project (Larsson 2001). On this basis
it is not possible to ascertain if a decrease has happened in the productivity on the
Marjatta plantation since its establishment.
Far greater amounts of nutrients are applied to the willow plantation, than is
withdrawn. In the project only the applied amounts of compounds and that which is in the
soil, has been measured. The standards of the metabolic process are theoretical.
From analysis of the applied wastewater, the application of nitrogen to the plantation
has been calculated to 512 kg N/hectare. Withdrawal matters (leafs and branches) have been
calculated to 171,5 tonnes N per hectare.
Concerning a surplus of nitrogen and organic matter, the microbiological processes in
the plantation will cause the compounds to decompose.
The results of the soil constituent analysis indicate that an increase of phosphor has
been the case since the establishment of the plantation in 1991/92. This is without
problems to the growth of the willow, and gives the soil greater nutritional value, if the
plantation one day is terminated, and the soil eventually spread out on agricultural land.
There is no sign that the content of potassium in the ground has been increased. An
increase hereof would nevertheless have no immediate consequences
to the growth of the willow.
As water is never discharged from the willow plantation, the conveyed heavy metals
would either be absorbed by the willow or accumulated in the willow plantation. On the
other hand, the organic environmental hazardous matter is assessed to decompose in the
plantation by microbiological processes in an environment that changes between the aerobic
and the anaerobic.
There is a difference concerning the extent to which the different clones absorb heavy
metals. This depends partly of the concentration of heavy metals in the vegetation.
Measurement results from Peder Gregersen (personal announcement) and Anneke Stubsgaard
(2001), indicate that there is no immediate risk that the amount of heavy metals in the
foliage is as much as to be hazardous to prevent the use of the harvested wood chips for
soil cover in the garden, or to burn in the furnace.
The theoretically applied heavy metals to the willow plantation have been calculated on
the grounds of the content of heavy metals in wastewater from the household. On the
background of these calculations, an accumulation of heavy metals is assessed not to
shorten the life span of the willow plantation. In this context, the relatively large size
of the willow plantation is important, compared to other types of wastewater works, as
root zone systems and sand filter systems. Even though there are outlets from these
systems, one can imagine that the accumulation of heavy metals of these are greater than
in willow plantations, simply because their volume are considerably smaller.
All in all, it is assessed that there is a need for further investigations concerning
the destiny of heavy metals in the willow plantations.
The concentration of salt in the plantation can become the limitation factor, which
determines the life span of the plantation. It is therefore of great importance to limit
the application of salt to the system. The source is the use of salt in the household.
The plantation should be projected in a way to have a limited amount of water
containing concentrated amounts of sodium chloride drained from the system. This must
naturally be done during late summer, where the content of water is at its lowest, and the
concentration of salt at its highest.
In cultivation programmes today, the focus is especially on the cultivation of clones
for ordinary willow coppice plantations, where the purpose is to achieve as large a
production as possible, compared to accessible resources of nutrients and water.
Concerning the cultivation of clones destined for wastewater treatment plantations,
high-demanding varieties can be a good solution, as there is access to plenty of water and
nutrients. Furthermore, it should be considered if it really is an advantage that the
chosen clones dont process a high quantum of heavy metals. All this depending on
whether one prefers to accumulate these in the ground or in the foliage. Finally there is
the advantage of developing clones containing a high tolerance of salt.
It is open to discussion, how often the plantation users must control the wells/water
level and so on. During the first couple of years after the establishment of the
plantation, it is a good idea with frequent control, ex. every month. In older plantations
it should be sufficient with a sounding 4 times a year.
The soundings should then be repeated with a day or two in-between, as there appears to
be some flux of the water level in the wells on the distribution pipe, because of ex.
temporary fluctuations in the application of wastewater, and temporary stoppages in the
system.
It is primarily the maximum water level of winter, which is interesting. Partly as
control for overflow, or any risk hereof, and partly to assess whether the plantation is
leak-tight, or if the evaporation capacity changes over the years.
It is sufficient to read the water consumption 1-2 times a year.
The price of the wastewater treatment plantation in 1992 was about 92.300 Kr. + taxes.
The Entrepreneur considers the price to be 20-25% higher today. The clones were at that
time purchased for about 2 Kr. per stk. + taxes. Today they are considerably cheaper.
The prices concerning the remaining plantations in the country vary a lot, among other
reasons because of price differences in excavation work.
Working on developing the construction of the plantations, with the intention of
reducing their size, and thereby also their costs, is important. In this context it is
also important to have a closer look at the possibilities of reducing precipitation on the
plantation.
1. Indledning
Anvendelse af plantebaserede anlæg til rensning af spildevand er en teknologi, der har
været kendt i adskillige år. I Danmark tilplantes disse anlæg generelt med tagrør. Der
sker en udledning af renset spildevand fra disse anlæg, hvis renseevne er så velkendt,
at Miljøstyrelsen har udgivet en vejledning for, hvordan rodzoneanlæg skal etableres
(1/1999). Der findes til gengæld kun relativt få anlæg i Danmark, som er tilplantet med
pil måske i alt ca. 30-60 anlæg (personlig meddelelse, Anneke Stubsgaard og Peder
Gregersen), og næsten alle er etableret inden for de sidste 5 år,. Koncepterne er
forskellige, men det er fælles for dem, at de ved normal drift er afløbsfrie. I
Tappernøje ved bofællesskabet Pilehuset i Ristolahaven, der er en del af institutionen
Marjatta, ligger, så vidt vides, det ældste pilebedsanlæg i Danmark. Det blev etableret
i vinterhalvåret 1991/92. Institutionen er for handicappede og drives ud fra Rudolf
Steiners principper.
Der er behov for at tilvejebringe en større viden om, hvordan disse anlæg er
opbygget, hvordan de fungerer, og ikke mindst om, hvordan de skal dimensioneres. Mange
borgere er interesserede i denne anlægstype, så der er behov for en vejledning svarende
til vejledningen for etablering af rodzoneanlæg og for andre lavteknologiske anlæg.
Storstrøms Amt ønsker med projektet "Erfaringer fra og undersøgelser af et
pilebedsrenseanlæg etableret 1991-92" at bidrage til, at denne viden tilvejebringes.
Formålet med projektet var at undersøge pileanlægget ved Pilehuset. Anlæggets
konstruktion og driften af det skulle beskrives, herunder eventuelle hygiejniske aspekter
i forbindelse med pasningen af anlægget. Anlæggets kapacitet og fordampningsevne skulle
vurderes på baggrund af registreringer af de tilledte spildevandsmængder og
nedbørsforholdene samt på baggrund af pejlinger af vandstanden i anlægget.
Pilekulturens tilstand og vækst skulle endvidere beskrives og vedproduktionen bestemmes.
På baggrund af undersøgelser af tilledningen af næringsstoffer til anlægget skulle
omsætningen af disse undersøges, og det skulle vurderes, om der sker en ophobning af
næringstoffer, tungmetaller eller salte i anlægget. Endelig skulle resultaterne af
undersøgelserne omfatte nogle anbefalinger vedrørende indretning og drift af
pilerenseanlæg.
En række personer og institutioner beskæftiger sig med eller har beskæftiget sig med
anvendelse af pil i kombination med spildevand. Enkelte af dem fremhæves her.
Der er i Sverige ca. 15.000 ha energiskov tilplantet med hurtigtvoksende Salix (pil) i
omdrift (Aronsson, Pär, 2000). En lille men stigende del bliver vandet og gødet med
spildevand fra rensningsanlæg. Der kan både anvendes mekanisk renset, biologisk renset
eller mekanisk-kemisk renset spildevand. Det sker f.eks. ved Kågeröd og Bromölla i
Sydsverige. I vinteren 1999/2000 er der ved Enköping i Midtsverige etableret 30 ha, der
skal modtage spildevand fra rensningsanlægget. Arealet ventes udvidet til 100 ha for at
dække byens samlede behov (Willow Wastewater News, No. 5, August 2000).
I Polen er der en lang tradition for at tillede spildevand til pilbeplantninger og for
at beskæftige sig med forskning i mulighederne for denne anvendelse af spildevandet
(Obarska-Pempkowiak, H., 1994).
I Sverige har især Sveriges Lanttbruksuniversitet i Uppsala, SLU og Kenneth
Hasselgren, tidligere Svalövs Kommune, nu VBB VIAK AB, Malmö (et svensk rådgivende
firma med bl.a. erfaringer med lavteknologiske anlæg) beskæftiget sig med koblingen
spildevand og pil.
I Danmark har Keld Hauge Nielsen, tidligere ansat ved Forskningscentret for Skov og
Landskab i Vejle, beskæftiget sig især med gødning af pil med spildevandsslam, men
også med spildevand.
Peder Gregersen fra Sydjysk Universitetcenter i Esbjerg har været projektleder på et
projekt, hvor der er blevet etableret en række pileanlæg og indsamlet erfaringer fra
første års drift. Peder Gregersen beskæftiger sig fortsat med projektering af anlæg i
"Center for recirkulation".
Anneke Stubsgaad, DHI (Institut for vand og miljø), undersøger en række
pilebedsanlæg i projektet "Afløbsfrie pileanlæg til spildevandshåndtering i det
åbne land" under Aktionsplanen for fremme af økologisk byfornyelse og
spildevandsrensning. Projektet er under afrapportering.
Der er i en række lande, bl.a. i England og i Nordirland, en stor interesse i at koble
pil og spildevand. Der laves forsøg og forskes med forskellige indfaldsvinkler. Der er
bl.a. blevet lavet nogle indledende forsøg med forskellige kloners vækst og optagelse af
næringsstoffer og tungmetaller. Der er i det 4-årige projekt "Biomass short
rotation Willow Coppice fertilized with nutrient from municipal Wastewater"
(BWCW) bl.a. etableret et lille mark-forsøg i Nordirland med udgangspunkt i Drusilla
Riddell-Blacks resultater fra potteforsøg i England. (Larsson, Stig (redigering),
2000).
A & B Backlund beskæftiger sig med forskellige koncepter for udnyttelse af vand og
næringsstoffer fra restprodukter som spildevand eller fraktioner heraf til at dyrke pil
og planlægger p.t. etablering af et pileanlæg med begrænset tilledning af regnvand. A
& B Backlund deltager bl.a. i det internationale projekt BWCW. Firmaet har endvidere
fungeret som konsulent/samarbejdspartner for Storstrøms Amt i nærværende projekt.
Pil er interessant at anvende i spildevandskoncepter. Den har en lang vækstsæson og
kan ved god vækst med et veludviklet rodnet udnytte vand og næringsstoffer i
spildevandet til produktion af biomasse i form af rødder, ved, bark og blade.
Overskydende vand bortledes på grund af pilens transpiration og evaporationen fra
overfladen.
Pil og spildevand kan kombineres i en række koncepter. Her skal blot nævnes nogle:
1. |
Det samlede spildevand fra en eller flere husstande kan
direkte efter en mekanisk rensning i f.eks. en trixtank tilføres et pileanlæg. |
|
2. |
Det grå spildevand fra en eller flere husstande kan direkte
efter en mekanisk rensning i f.eks. en triktank tilføres et pileanlæg. |
|
|
Disse anlæg (1 og 2) kan endvidere opdeles efter, hvordan
spildevandet tilledes anlægget, og efter, om anlægget er forsynet med tæt medbran:
|
|
A.1 |
Pileanlægget er et lukket bassin forsynet med en membran og uden afløb.
Dette er normal anlægspraksis i Danmark. Spildevandet opmagasineres uden for
vækstsæsonen i anlægget med henblik på fordamning og udnyttelse af næringsstofferne i
den kommende vækstsæson. |
|
|
A.2. |
Pileanlægget er uden membran. Der tilledes kun spildevand i
vækstsæsonen, eller det accepteres, at anlægget fungerer som et nedsivningsanlæg uden
for vækstsæsonen (sommerhusløsning). |
|
|
A.3 |
Pileanlægget er enten som A.1 eller A.2, men konstrueret således, at
regnvand kan opsamles fra overfladen og bortledes uden at komme i kontakt med
spildevandet. Dette koncept er ikke afprøvet i praksis. Fordelen ved anlægget er
reduktionen af den nødvendige lagerkapacitet. |
|
|
B.1 |
Spildevandet tilledes fordelerlag/-rør ved gravitation. |
|
|
B.2 |
Spildevandet pumpes ud på eller ud i anlægget. |
|
|
C.1 |
Spildevandet tilføres i overfladen ved hjælp af slanger, sprinklers
eller lignende. I Jylland er der anlagt flere af denne type, men man er ved at gå væk
fra konceptet på grund af problemer bl.a. med tilfrysning af rørene. |
|
|
C.2 |
Spildevandet tilledes via et fordelerrør placeret 60 cm nede i anlægget.
Røret er placeret oven på f.eks. exponet. Fordelersystemet er indpakket i fibertex for
at hindre rødder i at vokse ind i fordelerdrøret. Der er anlagt mange af denne type de
sidste par år. |
|
|
C.3 |
Spildevandet tilføres i bunden af anlægget via et fordelerrør og/eller
et fordelerlag (rallag) . |
|
3. |
Urin kan opsamles fra kildesorterende toiletter
eller vandfrie urinaler og transporteres til pileplantager og udspredes som gødning i
vækstsæsonen. Dette svarer til den konventionelle udnyttelse af husdyrgødning, blot med
en anden afgrøde. |
|
4. |
Delvis renset (mekanisk og delvis biologisk
renset) spildevand fra rensningsanlæg, der behandler spildevand fra en række
husholdninger, kan via et vandingsanlæg tilføres en pileplantage. Det internationale
projekt: "Biomass short rotation willow coppice fertilized with nutrients from
municipal waste water" FAIR5-CT97-3947 (Miljøstyrelsens M 226-0055) beskæftiger sig
såvel med dette koncept som med koncept 3. Her tilledes spildevandet kun i vækstsæsonen
april-oktober. Ved en sådan udnyttelse af spildevandet i Danmark, skal spildevandet enten
opmagasineres eller f.eks. kunne nedsives uden for pilenes vækstsæson. |
Konceptet for pileanlægget ved pilehuset hos Marjatta i Tappernøje, som denne rapport
omhandler er af typen 1, idet alt spildevand fra husstanden på 11 personer tilledes
anlægget. Anlægget er lukket (A.1), og spildevandet tilledes ved gravitation (B.1) i
bunden (C.3).
Ved udbygningen af institutionen Marjatta med bebyggelsen på Bækkeskovstræde
(Ristolahaven) og bl.a. Pilehuset øgedes antallet af beboere i området betragteligt og
dermed udledningen af spildevand til Præstø Fjord. Fladså Kommune stillede ikke krav om
forbedret spildevandsrensning i forbindelse med byggetilladelsen, men et sådant kunne på
sigt forventes for bebyggelserne i området. Derfor og ud fra et ønske om at etablere en
alternativ måde, at håndtere spildevandet på fra bofællesskabet Pilehuset udarbejdede
Amdi Hansen (dengang ansat på Marjatta) en idéskitse: Piletræer som alternativ
spildevandsrensning (16. maj1991).
Inspirationen til at anvende pil kom fra Amdi Hansens tid som kloakmester, hvor han
havde oplevet pilens fantastiske egenskaber med hensyn til at søge efter vandet. Under
konkretiseringen af ideerne havde han kontakt til Keld Hauge Nielsen, dengang ansat ved
Skovteknisk Institut í Vejle.
Udgangspunktet for dimensioneringen af anlægget var en generel opfattelse af (bl.a.
fra artikel af Kent Hasselgreen), at en pilelund årligt kunne optage 1,5 m³ vand pr.
m². Ud fra en gennemsnitlig nedbør på 600 mm i Præstø-området fastsatte Amdi Hansen
en pilelunds optagelseskapacitet til 0,9 m³ mekanisk renset spildevand pr. m² pr. år.
På baggrund af vandforbruget beregnedes det nødvendige areal pr. person til 44 m². Amdi
Hansen vurderede, at overfladearealet burde være 10-20% større for at sikre en
reservekapacitet, og at anlægget kunne etableres med overløbsdræn. Skitsen blev sendt
til Keld Hauge Nielsen, som gjorde opmærksom på, at overløbsdræn burde undgås, og på
pilens gode evne til at optage næringsstoffer (jfr. brev af 24. maj1991).
Amdi Hansen besluttede at etablere et anlæg uden overløbsdræn.
Kapitel 2 indeholder en beskrivelse af projektets måle- og undersøgelsesprogram.
Kapitel 3 omhandler indholdet af anlæggets godkendelse. Desuden gøres der rede for
myndighedsforholdene ved meddelelse at tilladelse til etablering af et pileanlæg og krav
til sådanne i henhold til spildevandsbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 501 af 21.
juni 1999).
Kapitel 4 omfatter en beskrivelse af anlæggets konstruktion og etablering, herunder
omkostninger.
Kapitel 5 handler om driftsforholdene og institutionens erfaringer med driften.
Erfaringer med pasningen af brønde og fordelerrør og med høstarbejdet. Desuden
beskrives husets "rytme", herunder forbrugsvaner med hensyn til vand og
rengøringsmidler, dvs. forhold af betydning for driften af pileanlægget.
I kapitel 6 gøres der rede for resultaterne af undersøgelserne af jordbundsforholdene
og af røddernes fordeling i anlægget. Dels undersøgelser fra anlæggets første år,
dels undersøgelser foretaget i projektperioden.
I kapitel 7 redegøres der for tilledningen af spildevand samt nedbør til anlægget.
Resultaterne af pejlingerne af vandstanden i anlægget og vandets fordeling i anlægget
beskrives og vurderes.
I kapitel 8 vurderes anlæggets kapacitet og fordamningsevne.
Pilekulturens tilstand og vækst beskrives i kapitel 9. Pileproduktionen bestemmes på
baggrund af resultatet af høsten i vinteren 1999/2000, og der sammenholdes med resultater
af tidligere produktionsmålinger.
Kapitel 10 omhandler omsætning en af de næringsstoffer, som tilledes anlægget. Dette
vurderes dels på baggrund af resultaterne af undersøgelserne af de tilledte stofmængder
samt af indholdet i jorden, dels ud fra litteraturangivelser af pilens optagelsesevne og
stoffernes fordeling i planterne.
I kapitel 11 diskuteres risikoen for ophobning af miljøfremmede stoffer i pileanlæg,
dels på baggrund af målinger af indholdet af sådanne stoffer i jorden i pileanlægget
og i den tilstødende havejord, dels ud fra litteraturstudier. Endvidere omtales
problematikken med hensyn til eventuel saltophobning i pileanlæg.
I kapitel 12 omtales meget kort eventuelle hygiejneproblemer som følge af behandling
af spildevand i et pileanlæg.
Kapitel 13 rummer en sammenfattende diskussion og konklusion af resultaterne af
undersøgelserne i projektet og de spørgsmål, de rejser.
Kapitel 14. Bilag.
Kapitel 15. Referencer/litteraturliste.
2. Undersøgelses- og måleprogram
Der er udført følgende undersøgelser og målinger i forbindelse med projektet:
Anlæggets konstruktion samt jordens tekstur
Anlægget er beskrevet på baggrund af konstruktionstegninger fra etableringen i
vinteren 1991 og foråret 1992 suppleret med opmålinger i 1999. Teksturen i forskellige
dybder af anlægget er undersøgt af Anneke Stubsgaard (2001). Der er puljet prøver fra 3
jordprofiler og udtaget prøver for hver 15 cm ned gennem profilet. Det procentuelle
indhold af følgende fraktioner er bestemt: Humus, calciumkarbonat, ler, silt, grovsilt,
finsand og grovsand.
Tilledte mængder spildevand til anlægget
Institutionen har kunnet oplyse om beboernes vandforbrug i perioden 1992-96.
Institutionens medarbejdere har endvidere registreret vandforbruget løbende fra den 27.
september 1998 til 30. juni 2000.
Vandstanden i pilebedet
Der foreligger data vedrørende vandstanden i anlægget fra juni 1992 til juli 1993.
Vandstanden er pejlet i indspektionbrønden, som fordelerrøret udgår fra, ca. 1 gang om
ugen i denne periode. Vandstanden er desuden pejlet i perioden 14. januar 1999 til 30.
juni 2000 i inspektionsbrøndene ved fordelerrørets start og slutning.
Endvidere er vandstanden registreret i 3 pejlerør placeret ude i anlægget, for derved
at få et indtryk af anlæggets evne til at få fordelt vandet i hele anlægget. Rørenes
placering fremgår af figur 7.3-1. Der er brugt filterrør med slidser ( Ø 60 mm), som
benyttes til geotekniske undersøgelser. Se bilag 3, figur 4. Rørene er gravet ca. 100 cm
ned i anlægget, og hullerne er efterfyldt med filtersand. Det var hensigten, at de skulle
hvile på fiberdugen men anlæggets overfladehældning er ikke helt på 10 som
først antaget, så bunden af pejlerør nr. 3 befinder sig ca. 10-15 cm over fiberdugen.
Nedbørsforholdene
Oplysninger om nedbørsforholdene fra juli 1992 til december 1996 stammer fra Foulums
10 x 10 km² gritnet (station 959). Data vedrørende 1999 er indhentet fra Danmarks
Meteorologiske Instituts (DMI) 20 x 20 km² gritnet (gennemsnit fra stationerne 20158
& 20157). 30-års-gennemsnitsværdierne er beregnet som gennemsnit af data fra
punktmålingerne fra DMI´s klimastationer 31010 Gjorslev og 31270 Stege.
Pilekulturen, vækstforhold og produktion
Pilens vækst og genvækst efter høst er fulgt i vækstsæsonerne 1999 og 2000. I
forbindelse med høsten i januar 2000 blev antallet af pile, som var gået ud, eller som
var angrebet af svamp (synligt), inden for det høstede areal talt op.
Røddernes fordeling i jorden er beskrevet i forbindelse med udtagning af jordprøver.
Pilevedsproduktionen blev bestemt i forbindelse med høsten i januar 2000. Den
overjordiske vedproduktion fra et areal på 80 m² blev vejet. Mængden af produceret
tørstof pr. ha blev beregnet på baggrund af tørstofbestemmelser af stikprøver af
veddet.
Stofomsætningen
Jordens indhold af følgende stoffer er bestemt: Total-kulstof, total-kvælstof og
total-fosfor, fosfortal, kalium- og calcium-tal. Der er foretaget et skøn over mængden
af tilførte og fraførte næringsstoffer (total-kvælstof, total-fosfor og kalium) for
jorden i pileanlægget. De tilledte mængder er bestemt ud fra analyse af
spildevandsprøver, der er udtaget som daglige øjebliksprøver i en uge (7 dage).
Prøverne er analyseret af ROVESTA Miljø I/S. De fraførte stofmængder er skønnet ud
fra teoretiske værdier for indholdet i blade og ved.
Ophobningen af tungmetaller, miljøfremmede organiske stoffer og salt
(NaCl)
Blandingsprøver fra 5 steder i anlægget er udtaget henholdsvis 45 cm og 75 cm under
anlæggets overflade. Prøverne er analyseret for indhold af tungmetaller og
miljøfremmede organiske forbindelser. Af sidstnævnte er der analyseret for de parametre,
som er omfattet af slambekendtgørelsen (Miljøstyrelsen, 2000), dvs. LAS, PAH, DEHP og
nonylphenol. Analyserne er foretaget af ROVESTA Miljø I/S.
En eventuel risiko for ophobning af disse stoffer i anlægget er vurderet, bl.a. på
baggrund af en sammenligning med indholdet af disse stoffer i jorden i den tilstødende
have. Råjorden i anlægget er i sin tid taget herfra. Endvidere beregnes, til
sammenligning, den teoretiske tilledning af tungmetaller til anlægget ud fra
litteraturangivne værdier.
Problematikken omkring saltophobning behandles kort på baggrund af andre
undersøgelser.
Hygiejne
Bakteriologiske undersøgelser af en række pileanlæg i Danmark, herunder Pilehusets
anlæg, er foretaget og vurderet af Anneke Stubsgaard (2001). I nærværende
projektrapport omtales vurderinger herfra.
Undersøgelser i øvrigt.
John Sørensen, Marjatta, har givet oplysninger om erfaringer med driften af
pileanlægget og husets rytme generelt, hvor denne har betydning for mængden, fordelingen
og karakteren af spildevandet, som tilledes pilebedet. Endvidere har John Sørensen oplyst
om forbrugsmønstre med hensyn til vandforbrug, vaske- og rengøringsmidler,
kosttilberedning m.m.
3. Anlæggets godkendelse
Fladså Kommune meddelte den 31. august 1999 ny tilladelse til afledning af spildevand fra
Pilehuset til eget pileanlæg til erstatning for den tidsbegrænsede tilladelse af 11.
september 1991, som blev meddelt i forbindelse med anlæggets etablering.
I henhold til spildevandsbekendtgørelsens (Miljøstyrelsen 1999) § 40 kan kommunen
meddele tilladelse til etablering af afløbsfrie bassinanlæg, hvortil der ledes
spildevand fra 1-2 husstande. Ved større anlæg er amtet tilladelsesmyndighed. Denne
anlægstype var ikke omfattet af tidligere spildevandsbekendtgørelser, hvor tilladelsen
skulle meddeles af amtet i henhold til miljøbeskyttelseslovens § 19. Den første
tilladelse til afledning af spildevand fra Pilehuset blev imidlertid fejlagtigt meddelt af
kommunen.
Kommunens tilladelser til disse anlæg kan ikke ankes til anden myndighed. Kommunen er
tillige tilsynsmyndighed.
Ifølge spildevandsbekendtgørelsen skal afløbsfrie bassinanlæg overholde følgende
krav:
 | Anlægget skal udføres med tæt bund og sider. |
 | Der må ikke opstå risiko for overfladisk afstrømning fra anlægget. |
 | Der må ikke være risiko for sundhedsfare for mennesker og dyr. |
 | Der må ikke opstå gener for omboende. |
 | Afstandskravene til vandindvindingsanlæg, der er angivet i § 37, stk. 3-4, skal
overholdes. |
Tilladelsen til Pilehusets pileanlæg omfatter disse krav.
I forbindelse med afviklingen af projektet under Aktionsplanen for økologisk
byfornyelse og spildevandsrensning er nogle af kravene i tilladelsen midlertidigt ændret.
Disse er i det følgende markeret med * og beskrevet nærmere i afsnittet
"Midlertidige ændringer af tilladelsens indhold."
Tilladelsen omfatter sanitært spildevand fra 11 PE.
Tag- og overfladevand må ikke ledes til anlægget.
Spildevandet skal ledes til en tokammer hustank med en slamopsamlingskapacitet på min.
5 m³.
Der skal etableres en sandfilterbrønd inden bundfældningstanken.*
Efter sandfilteret skal spildevandet ledes til en spulebrønd, hvorfra det fordeles i
pileanlægget.
Anlægget skal omgives af en vandtæt plastmembran, som hindrer udsivning af spildevand
og er uigennemtrængelig for pilerødder. Plastmembranen skal beskyttes på begge sider
med enten et 10 cm tykt sandlag eller fibertex-membran.
Mellem singelslaget og råjorden skal der lægges en fibertex-membran, der sikrer mod
rodgennemtrængning.
Drænledningen, som løber under pileanlæggets membran, skal passere gennem en mindre
inspektionsbrønd umiddelbart efter anlægget før tilslutning til andre drænledninger.
I tilladelsen fra 1991 var der krav om, at bundfældningstanken skulle være tilmeldt
den kommunale tømningsordning. I tilladelsen fra 1999 er der krav om, at den ikke
må indgå i den kommunale tømningsordning. Tanken skal efter tømning fyldes med rent
vand i stedet for med rejektvand fra slamafvandingen, som normalt bruges i
tømningsordningen. Dette for at undgå at eventuelt suspenderet stof i rejektvandet
aflejres i fordelersystemet i pileanlægget.
Tømningsfrekvensen er tillige ændret fra 1 til 4 gange om året.*
Sandfilteret skal ved oprensning sikres mod tilstopning og overløb.*
Vandstanden i pileanlægget skal registreres i en driftsjournal mindst hver14. dag.
Vandstanden må ikke overstige et niveau på 10 cm under membranens overkant.
Sandfilteret skal kontrolleres og inspektionsbrønden på drænledningen skal tilses
hver 14. dag.*
Den tilledte vandmængde til hustanken skal registreres i en driftsjournal hver 14. dag
ved at aflæse vandmåleren til friskvandsforbruget. I en driftsjournal skal endvidere
noteres tidspunkt for nedskæring og reetablering af piletræer, tømning af hustanken,
rensning af fordelerrør og andre forhold af betydning for anlæggets funktion.
Kommunen kan stille krav om udtagning af prøver til analyse. Det fremgår ikke af
tilladelsen, om det drejer sig om prøver af tilløbet til anlægget eller af drænet
under anlægget.
I forbindelse med projektets gennemførelse er kommunens tilladelse efter ønske fra
amtet ændret med hensyn til følgende forhold:
Sandfilterbrønden er ombygget til en efterklaringsbrønd på grund af mange års
driftsproblemer med sandfilterbrønden. Det er amtets opfattelse, at en
efterklaringsbrønd vil fungere bedre, det vil sige være mere driftsstabil end en
sandfilterbrønd.
Hustanken kan indgå i den kommunale tømningsordning med mindst 1 tømning pr. år.
Tilsyn og kontrol med pejle-/inspektionsbrønde og med vandforbrug foretages mindst 4
gange om året eller efter behov.
Anlægget har i undersøgelsesperioden været drevet under disse betingelser, idet
kommunen i tilladelsen har meddelt, at anlægget kunne anvendes som forsøgsprojekt i en
periode, såfremt der skete en afrapportering til kommunen.
4. Anlæggets koncept og
etablering
Pileanlæggets geografiske placering fremgår af kortskitsen, bilag 1. Anlæggets korte
sider er orienteret VSV/ØNØ.
Anlægget blev etableret ved lokal entreprenør i marts 1992 og blev tilplantet i april
1992. Etableringens faser fremgår af en billedserie (bilag 2). Beskrivelsen er baseret
på denne billedserie, ovennævnte tegninger, oplysninger i tilbud og specifikation heraf.
Oplysningerne er suppleret ved samtaler med entreprenøren og Amdi Hansen, som fraflyttede
institutionen i 1993), samt John Sørensen, Marjatta, for den resterende periode.
Pileanlægget ved Pilehuset tilledes alt spildevand fra husstanden på 11 personer.
Anlægget er lukket, og spildevandet tilledes ved gravitation i bunden af anlægget via et
fordelerrør og et rallag. I figur 4.1 er vist en principskitse over anlægget, tegnet på
baggrund af opmålinger af anlægget og principskitse (mål:1:12,5) samt situationsplan
(mål: 1:250) (Amdi Hansen, 7. oktober 1991 og 19. august 1992).
Figur 4.1
Principskitse af pileanlægget ved Pilehuset. Rallaget er 20 cm tykt omkring
fordelerrøret. I resten af anlægget er det 10 cm tykt.
Anlæggets projekterede areal er 578 m², men arealet er opmålt til 707 m² (20,2 m x
35 m) målt fra midte til midte af de omgivne jordvolde, dvs. det areal, som er inden for
geomembranen. Det er et areal på 64,3 m² pr. PE. Nedbøren, der falder på dette areal,
skal fordampes af pilene i anlægget. Arealet inden for jordvoldene er opmålt til 556 m²
(17 m x 32,7 m). Det tilplantede pileareal udgør således 50,5 m² pr. person.
Anlæggets dybde til fibertekstilen er ved indløbsbrønden 1 m og ved slutbrønden på
fordelerrøret ca. 1,15 m. Dertil kommer et sand- og rallag på hver 10 cm. Ud fra dybden
af slutbrønden (129 cm) skønnes rallaget i bagenden af anlægget at være ca. 15-20 cm
tykt.
På dette grundlag og under forudsætning af, at sidernes hældning er på 45 grader,
er rumfanget beregnet til 690 m³ over fibertekstilen og 150 m³ for sand- og rallaget
(fordelerlager), i alt 840 m³.
Det er primært jordvolumenet, der udgør magasinet for det vand, som skal opbevares i
anlægget uden for vækstsæsonen. Dertil kommer, at cirka halvdelen af rumfanget under
fibertekstilen skønnes at blive tømt for vand om sommeren, idet cirka halvdelen af
fordelerrøret var tørt ved TV-inspektionen i august 1999. Endvidere stod der kun 15 cm
vand i slutbrønden i sommeren 1999. Det samlede volumen, som indgår i magasinet, kan da
sættes til 765 m³.
Et 30 cm muldlag blev afrømmet og råjorden herunder opgravet. Fraktionerne blev holdt
adskilt, da de skulle placeres i anlægget igen. Bunden/siderne blev afrettet og
eventuelle sten fjernet. Bunden blev anlagt med 10 fald i længderetningen og fra
midten mod siderne. Sidernes hældning er ikke specificeret, men den vurderes at være ca.
45 grader.
Et lag grus på 10 cms tykkelse blev lagt i bunden under plastmembranen, og et
tilsvarende lag blev lagt oven på membranen for at beskytte denne.
Plastmembranen blev lagt ud, så den dækkede både bund og sider. Membranen går i
sidevoldene op til et niveau over terrænniveauet i anlægget (konstateret i den bagerste
vold i 1999). Membranen er af typen LDPE Blackline 750, formentlig fra Polysheet A/S
ifølge anlægsbeskrivelsen og entreprenøren. Den er lavet af Low Density Polyethylene
(LDPE) og har en vægtfylde på 0,929 gr/cm og en tykkelse på 0,75 mm (ifølge brochure
fra Poly-sheet A/S). I Miljøstyrelsens vejledning til etablering af rodzoneanlæg
(1/1999) anbefales en membrantykkelse på 0,50 mm.
Oven på gruslaget ligger et 10 cm tykt rallag (16/32), dog af 20 cms tykkelse
omkring fordelerrøret. Rallaget skal sikre en god fordeling af det tilledte spildevand i
anlægget.
Der er udlagt fibertex over rallaget og op ad anlæggets sider for at sikre mod
rodgennemtrængning. Den opgravede råjord blev lagt oven på fibertexen i et lag af 70
cms tykkelse.
Samtidig med etableringen af pileanlægget blev der nedsat en bundfældningstank med 2
kamre og med 5 m³ slamopsamlingskapacitet, dvs. dimensioneret efter husstandens
størrelse. 2.-kammeret er lavet ved nedsættelse af et Wawin-rør (plastrør) i
hustanken.
Mellem hustanken og pilebedet er placeret en 1 m sandfilterbrønd, som i
projektperioden er ombygget til en efterklaringsbrønd.
I sandfilterbrønden tilledes spildevandet i bunden, og afgangsrøret til pilebedet er
placeret over filtermaterialet. Dette består af et bundlag af singels (32/64) og over
dette et lag sand. Lagene er adskilt af en fibertekstil (Amdi Hansen, 17. oktober 1999).
I efterklaringsbrønden er til-og afgangsrør placeret øverst i tanken, og
afgangsrøret er for-synet med et T-rør, jfr. figur 4.1.
Et fordelerrør, placeret i rallaget, løber ned gennem pileanlægget. Røret er et 160
mm PVC kloakrør, hvor der på undersiden er udskåret 6 huller (Ø 100 mm) med en
indbyrdes afstand på 5 m til fordeling af spildevandet.Ved hver ende af fordelerrøret er
placeret 315 mm spulebrønde.
For at kunne kontrollere, om der sker udsivning af spildevand fra anlægget, er der
under anlægget og på tværs af dette lagt et 80 mm PVC drænrør. I volden, hvor
drænrøret forlader pilebedsarealet, er der placeret en inspektionsbrønd.
Drænrøret vil imidlertid næppe opfange spildevand, som udsiver fra en eventuel
lækage i anlægget. Røret vil snarere virke som en kapilær bremse. Der vil først
trænge vand ind i det, når jorden er vandmættet. Drænrøret står i forbindelse med
den tilstødende ejendoms drænsystem samt med hoveddrænet fra marken vest for anlægget,
som passerer ned mellem anlægget og den tilstødende ejendom. Drænene er ifølge
entreprenørens oplysninger tilsluttet en rørlagt grøft i vejen Bækkeskovstræde øst
for anlægget og har udløb til Præstø Fjord (kortskitse, bilag 1).
En 1 m dyb grøft er anlagt langs de to af anlæggets sider, hvor det omgivne terræn
er højere beliggende end selve anlægget. Dette for at undgå, at anlægget oversvømmes
med overfladevand. Grøften har afløb til det ovenfor omtalte drænsystem.
Det blev på anbefaling valgt at anvende to forskellige kloner (78-082 og 78-195) af
Salix Viminalis i anlægget for at sikre en længst mulig vækstsæson.
Det blev besluttet at plante i alt 2.400 pilestiklinger, ligeligt fordelt på 1200
pilestiklinger (78-195), der skulle plantes i november 1991, og 1200 pilestiklinger
(78-082), der skulle plantes i april 1992.
Anlægget var dog først klar til tilplantning i april 1992, hvor samtlige 2.400
stiklinger blev plantet. I dag anbefales det i øvrigt generelt at tilplante i foråret.
Dette giver ca. 41.522 stiklinger pr. ha, svarende til 4,3 stk. pr. m² i
pileanlægget. I pileplantager plantes normalt 15.00018.000 stiklinger pr. ha,
svarende til 1,51,8 stk. pr. m².
De 20-25 cm lange og 0,8-1,5 cm tykke stiklinger anslås at være sat ca. 20 cm ned i
jorden med 5 cm stikkende op af jorden.
Det kan i dag være svært at se, om stiklingerne er plantet med en fast afstand mellem
rækkerne og mellem stiklingerne i rækkerne. I nogle af rækkerne er der mange i andre
meget få planter.
Billeder af pileanlægget fra november 1999 og juni 2000 er vist i bilag 3, figur 1 og
2.
Omkostningerne til etablering af hustank, sandfilterbrønd, kloakledning fra hus til
pileanlæg, grøft incl. brønd, udgjorde i alt 27.500,00 kr. excl. moms, heraf sætning
af hustank 10.800 kr.
Omkostningerne til etableringen af pileanlægget var 92.300 kr. excl. moms.
5.
Erfaringer med og undersøgelser af anlæggets drift og funktion
Erfaringerne med anlæggets drift og funktion, som omtales i dette kapitel, er dels oplyst
af Amdi Hansen for så vidt angår de første par år efter etableringen, dels oplyst af
John Sørensen fra Marjatta. Oplysningerne er suppleret med erfaringer indhentet i
forbindelse med amtets tilsyn med anlægget i perioden december 1998 til juni 2000.
Hustanken er tilmeldt den årlige tømningsordning, og den er blevet tømt en gang om
året siden anlæggets etablering. Tanken er dimensioneret efter den faktiske belastning.
Ved tilsyn i projektperioden er det konstateret, at der dannes et tykt lag flydeslam i
tanken, og at der kan forekomme flydelag i andet-kammeret. Dette er set allerede midt i
perioden mellem de årlige tømninger og kan indikere behov for at støde flydeslammet ned
regelmæssigt og eventuelt behov for en ekstra tømning af tanken, altså 2 tømninger pr.
år.
Tanke med rørindsats (typisk et Wawin-rør) synes ud fra en subjektiv vurdering ikke
at være lige så effektive til at tilbageholde flydeslam som trekammertanke, f.eks.
trixtanke.
Der har periodisk før projektperioden været problemer med tilbagestuvning af
spildevand i hele ledningssystemet i forbindelse med tilstopning af sandfilterbrønden.
Der har helt fra starten været problemer med sandfilterbrønden. Sandet blev hurtigt
hårdt som cement. Dette resulterede i en tilstopning, hvor vandet løb tiltage til
hustanken med slamflugt til følge. I forbindelse med forsøg på at afhjælpe problemet
er der blevet slået hul på filterlaget (sandlaget) og geotekstilen mellem sand- og
rallaget. Sandet er herved blevet omrørt, og en del af det er blevet transporteret med
spildevandet ind i pileanlæggets fordelerrør.
Brønden blev tømt og sammen med fordelerrøret spulet i januar 1999, fordi systemet
var stoppet til, og institutionen ønskede at ombygge brønden til efterklaringsbrønd.
Den blev imidlertid først ombygget efter TV-inspektion af røret i august 1999.
Det er konstateret, at der fanges slam i brønden. Den fungerer således efter
hensigten som et tredje kammer for hustanken. Der dannes kun et tyndt lag flydeslam på
overfladen (figur 3, bilag 3), men i forbindelse med nedpumning af brønden efter 1½ års
drift konstateredes det, at bundvandet i tanken (de nederste 20 cm) var meget slamholdigt.
Efterklaringstanken bør således tømmes i forbindelse med den ordinære årlige tømning
af hustanken.
Fordelerrøret er blevet spulet, første gang i januar 1999, på grund af tilstopning,
som beskrevet ovenfor. Fordelerrøret var lukket i en længere periode i sidste del af
1998. I den periode blev spildevandet tilledt i overfladen af anlægget. Det blev
vurderet, at det ikke var nødvendigt at rodskære røret, idet spuleslangen var ca. 20 m
inde i anlægget uden problemer. Der er heller ikke tidligere blevet rodskåret. Det blev
ved TV-inspektion den 31. august 1999 bekræftet, at der ikke var rødder i
fordelerrøret.
Der kan i perioder med megen nedbør og/eller ved høj grundvandstand i det omgivende
terræn konstateres vand i brønden på drænet, som løber under anlægget. Der kan ikke
ses bevægelse i vandet i brønden i disse situationer. Det vurderes, at tilstedeværelsen
af vand i drænbrønden skyldes tilbagestuvning af vand fra de tilstødende arealers
dræn, bl.a. i marken oven for anlægget, og ikke udsivning fra anlægget (jfr. afsnit
4.5). Drænet blev spulet i forbindelse med TV-inspektionen af fordelerrøret i august
1999, og der blev fjernet en klump rødder, som var vokset ind i drænrøret fra en række
piletræer, som står i ca. 1 meters afstand fra pileanlægget. Der er udtaget prøver af
vandet fra inspektionsbrønden på drænet under anlægget. Resultaterne heraf vises
sammen med analyseresultater af spildevandet i tabel 5.1.
Tabel 5.1
Analyseresultater af prøver af drænvand og spildevand.
|
pH |
COD
mg/l |
BI5
mg/l |
Total-N
mg/l |
NH3/NH4-N
mg/l |
Total-P
mg/l |
Dræn18. marts 1999 * |
7,3 |
20 |
1,1 |
3,0 |
0,48 |
0,29 |
Dræn ** |
6,9 |
|
|
|
< 0,5 |
|
Spildevand fra anlæggets bund** |
6,7 |
|
|
58 |
67 |
|
Spildevand, tilløb
November 1999 |
7,0 |
331 |
134 |
112 |
109 |
21 |
*Prøve ved Storstrøms Amt. Med hensyn til spildevandet, jfr. tabel
10.4.
**Prøver ved Anneke Stubsgaard 28. juni 1999. Bemærk analysefejl, idet indholdet af
NH3/NH4-N er målt til at være større end Total-N.
Indholdet af forurenende stoffer i drænvandet ligger langt under niveauet i
spildevandet. Endvidere er indholdet af BI5 langt mindre end COD-indholdet. Det
vil sige, at indholdet af letomsættetligt organisk stof er meget lavt. Det organiske stof
kan hidrøre fra jord, blade, smådyr og snegle, som er set i brønden.
Der blev lavet en foryngelsesplan af Keld Hauge Nielsen i forbindelse med
pilebevoksningens pleje (brev af 8. december 1993 til Amdi Hansen). Bevoksningen skulle
forynges fra vest-sydvest (fjerne korte ende) mod øst-nordøst Dette skulle ske af hensyn
til lystilgangen til de nye skud og af hensyn til vindinfiltrationen i bevoksningen. En
fjerdedel af bevoksningen skulle nedskæres hver vinter. Det første areal blev høstet
januar-februar 1993, det andet i januar-februar 1994, det tredje i januar-februar 1995,
det fjerde i januar-februar1996 osv. Der er høstet efter planen i alle årene.
Der er tale om høst af pilestokke uden blade. Hvis man skulle høste ud fra en
strategi om maksimal næringsstoffjernelse, skulle der høstes langt tidligere for at få
bladene med.
Det overvejes at overgå til treårig omdrift i fremtiden for at høste pil med lidt
mindre stammediameter end nu. Den høstede pil benyttes dels til flethegn, dels til flis.
Flisen bruges i bedene i haven omkring Pilehuset. De fineste grene benyttes til
kurveflet.
Det er meget vigtigt at holde det høstede areal fri for ukrudt det følgende forår.
Dette er også sket i anlæggets første år. I forbindelse med høsten i januar 2000
plantedes nogle pilestiklinger til erstatning for udgåede pil i et område på 5-6 m²
omkring indløbsbrønden. Væksten af nogle af disse blev hæmmet på grund af den
kraftige urtevegetation i denne åbne del af anlægget. Genvæksten fra stubbene var
derimod fin og hæmmedes tilsyneladende ikke af ukrudtet (bilag 3, figur 7).
Resultater af produktionsmålinger fremgår af kapitel 9.
5.6.1 Høstarbejdets udførelse
Høsten foretages i løbet af et par dage, typisk i en weekend, af husets beboere.
Både de udviklingshæmmede beboere og personalet hjælpes ad. Beboernes deltagelse i
arbejdet har resulteret i nogle skader på piletræerne. Nogle af snitfladerne er
flossede, hvilket har givet grobund for svampeangreb. Man overvejer derfor fremover at
ændre på fordelingen af arbejdsopgaverne i forbindelse med høsten. Det har imidlertid
høj prioritet, at beboerne deltager i dette arbejde (bilag 3, figur 7).
I forbindelse med høsten i januar 2000 blev der rejst tvivl om, hvorvidt pilene
afskæres for tæt på jorden. Stubhøjden er ca. 10-15 cm. Men i manualen " Short
Rotation Willow Coppice" (Danfors m.fl., 1998) anbefales en stubhøjde på 5-10 cm.
En lav stubhøjde skulle ikke give problemer ifølge. Stig Larsen, SW (personlig samtale,
2000).
I Pilehuset bor 6 udviklingshæmmede beboere samt familien Sørensen, som består af 2
voksne og 2 børn. Beboerne er væk fra huset, på værksteder og lignende, fra 8.30 om
morgenen til 16-16.30 om eftermiddagen. 5 af dem har en hjemmedag pr. uge. På hverdage er
der en medarbejder i huset i 8 timer og lørdag/søndag en fra kl. 8 til 22. Nogle aftener
om ugen er der forskellige aktiviteter i de andre huse, som beboerne deltager i. Beboerne
er normalt alle bortrejst 4 uger om sommeren og 1-2 uger i forbindelse med julen. Huset
benyttes altså som i en "almindelig" familie og svarer blot i antal til 2
husstande.
5.7.1 Vaner med hensyn til vandforbrug
Institutionen har en miljøbevidst grundholdning til forbrug af vand til rengøring og
personlig hygiejne. Der benyttes de gængse vandbesparende installationer, vaskemaskinen
fyldes helt op før vask etc. Beboerne instrueres også i fornuftige vaner med hensyn til
forbrug af vand til personlig hygiejne m.v. Dette afspejler sig da også i husets relativt
lave forbrug af vand, som er på ca. 0,9 m³ i døgnet, svarende til 81 l pr. PE/døgn.
5.7.2 Brug af rengøringsmidler
Institutionen ønsker at bruge miljøvenlige rengøringsmidler. Bofællesskabet har
tidligere benyttet rengørings- midlerne fra den såkaldt grønne serie
"Optimal" fra firmaet Je-Fa Nykøbing F. Aps. Firmaet har oplyst, at serien
forventes at opnå miljømærket "Svanen" i januar 2001. Det sidste ½-1 år har
man benyttet den svanemærkede serie "Blue Care" fra FDB.
Det er kun de beboere, som forstår at betjene maskinerne rigtigt og dosere
vaskemidlerne korrekt, der har disse arbejdsfunktioner. I øvrigt benyttes generelt en
forholdsvis lav dosering af vaskemidlerne. Der anvendes ikke skrappe
rengøringsmidler som klorin mv. i bofællesskabet. Dette betyder, at der tilledes
relativt små mængder miljøfremmede stoffer til pileanlægget og overvejende
nedbrydelige stoffer med rengøringsmidlerne sammenlignet med en gennemsnitshusholdning.
5.7.3 Fødevarer
Husets beboere bruger stort set kun biodynamisk eller økologisk dyrkede råvarer, som
de selv i vid udstrækning producerer og forarbejder. Der laves overvejende vegetarisk
mad.
Der betales gebyr for tanktømning til kommunen over ejendomsskatten. Taksten varierer
lidt fra kommune til kommune og er typisk 5001.000 kr. I Fladså Kommune er afgiften
i 2001 på 585 kr. incl. moms.
Fordelerrøret er kun spulet én gang på 9 driftsår. Udgiften hertil beløb sig til
4.845 kr. incl. moms og lossepladsafgift, hvilket svarer til en gennemsnitlig årlig
udgift på 538 kr., forudsat røret skal spules hvert 9. år. Det vurderes, at spulevandet
kan leveres til et renseanlæg, hvilket kan reducere prisen.
Der er ingen udgifter forbundet med høsten, eftersom denne udføres af beboerne selv.
Da den høstede pileved benyttes af institutionen selv og ikke afbrændes, er der ingen
indtægter.
De samlede årlige driftsomkostninger er således på 1.240 kr. incl. moms ved en
årlig tømning.
6.
Undersøgelse af jordbundsforholdene og røddernes fordeling i anlægget
Jordbundsforholdene i pilebedet og røddernes fordeling i anlægget er beskrevet på
baggrund af prøveboringer foretaget dels i 1993, dels den 14. januar 1999 (3 stk.) samt
ud fra iagttagelser foretaget i forbindelse med udtagning af jordprøver i sommeren 1999.
Der blev udtaget jordprøver til teksturanalyse samtidig med nedgravning af 3 pejlerør i
juni. Jordprøverne blev endvidere analyseret for indhold af næringsstoffer og
miljøfremmede stoffer.
En prøveboring blev foretaget på det sted, der skønnedes at være det fugtigste:
Midt i den nordlige halvdel af det areal, hvor pilen er høstet. Dér er der mindst
løvmasse, mindst sol-indstråling og lavest kote (Nielsen, Keld Hauge, 1993). Resultatet
blev således:
0-50 cm |
Jorden tør, smuldrende, rødbrun. |
50-90 cm |
Jorden let fugtig, rødbrun m. grå pletter. |
70 cm |
Første synlige tegn på aktiv rodvækst. |
80-90 cm |
Jorden tæt gennemvævet af lange, kraftige, nydannede og helt
hvide finrødder. |
Keld Hauge Nielsens konkluderer på denne baggrund: "Der er ikke noget sted så
meget vand i jordsøjlen, at der kan udtages prøver. Pilen har været i stand til at
flytte sin rodvækst ned sammen med vandsænkningen: 60 cm på 1½ måned." (Brev
af 29. juni 1993 fra Keld Hauge Nielsen til Amdi Hansen).
Keld Hauge Nielsens konklusioner i 1993 kan bekræftes af iagttagelserne i
projektperioden.
Øverste 20-30 cm: Brunt, lerholdigt muldlag. I de fleste
områder af anlægget med et stort indhold af teglsten i størrelse fra få millimeter til
flere centimeter diameter.
30-100/110 cm (til fast bund, fibertex): Mellem-lysbrun meget
lerholdig jord. Når jorden er våd, er den klæg og svær at "bryde. Når den er
tør, kan der være sprækker, f.eks. langs teglsten, hvor jorden har trukket sig sammen.
Varierende indhold af teglsten. Eventuelt gange i jorden efter nedbrudte rødder. Når man
skiller en lerklump ad, er der både rustfarvede/lyse områder (iltede zoner) og blågrå
områder (reducerede).
I 60-75 cms dybde forekom der i flere af borehullerne en
del sand i jorden.
Resultatet af teksturanalysen fremgår af tabel 6.1. På denne baggrund kan jorden
karakteriseres som "sandet morænejord" til trods for, at jorden i våd tilstand
virker klæg og leret. Fraktionerne er angivet som procent af tørret prøve.
Tabel 6.1
Resultater af teksturanalyse af jorden i pileanlægget ved Pilehuset.
Dybde i anlæg |
15 cm |
30 cm |
45 cm |
60 cm |
75 cm |
90 cm |
>200 µm grovsand |
27,2 |
23,6 |
20,2 |
24,2 |
26 |
21,6 |
63-200 µm sand |
26,6 |
26,4 |
23,8 |
25,0 |
24,6 |
23,4 |
20-63 µm grovsilt |
9,9 |
9,2 |
11,1 |
12,0 |
10,1 |
10,4 |
2-20 µm silt |
15,5 |
19,2 |
20,0 |
16,3 |
16,3 |
20,1 |
<2 µm ler |
17,5 |
19,8 |
24,0 |
20,7 |
19,7 |
23,9 |
Humus |
2,5 |
1,8 |
0,9 |
0,9 |
0,5 |
0,6 |
Der er ikke den store forskel på lagenes tekstur. Der er lidt mere ler og silt og dermed
mindre sand i lagende i 45 cms og 90 cms dybde end i de øvrige lag. Det
øverste muldlag har det største indhold af sand og humus.
Jordens porevolumen i anlægget er på baggrund af teksturanalysen bestemt til 32%.
Udgangspunktet for dimensioneringen af anlægget var, at jorden kunne rumme et
vandindhold på 50%. Peder Gregersen og Pär Aronsson (personlig samtale) mener ligeledes,
at jordens vandindhold kan komme op på 50% trods et lavere porevolumen, målt på tør
jord. Spørgsmålet er, om jorden (lerpartiklerne i denne) kan svulme op, når jorden er
våd, hvorved jorden kan rumme ekstra vand. Dette tyder Anneke Stubsgaards undersøgelser
af vandindholdet i forskellige pileanlæg på (2001). Endvidere kan man ved at grave i
pileanlægget om sommeren, hvor jorden er meget tør, se små luftfyldte sprækker, f.eks.
langs teglsten. Disse sprækker fyldes så med vand om efteråret. Dette må også give
plads til ekstra vand.
Rødderne forekommer ikke ligeligt fordelt gennem jordsøjlen, og fordelingen synes at
afhænge af årstiden. Det var tanken, at røddernes fordeling skulle registreres løbende
via gennemsigtige rør, som skulle nedgraves forskellige steder i anlægget. På grund af
mange stumper af tagsten i jorden, lod det sig imidlertid ikke gøre at nedgrave disse
rør. De knækkede. Derfor er røddernes fordeling kun kvalitativt beskrevet i forbindelse
med prøveboringer og prøveudtagninger i januar 1999 og sommeren (juni/juli) 1999.
Der blev foretaget 3 prøveboringer i anlægget den 14. januar 1999. De tre
boreprofiler viste, at der var flest rødder i overfladen. Derefter var der først rødder
at finde i laget over geotekstilen, dvs. 80-100 cm under terræn (bilag 3, figur 5).
Der er nedgravet et pejlerør for hver tredjedel af anlægget. Hul nr. 1 er tættest
på indløbet, hul nr. 3 længst væk fra indløbet. Hullernes/pejlerørenes placering i
anlægget er vist i figur 7.1. Centimeterangivelserne er målt fra terrænoverfladen.
Hul til pejlerør nr. 1
Øverste 60 cm: Gange i jorden med rester af nedbrudte rødder. Rodbark ligger tilbage
langs gangenes væg.
Fra 75 cms dybde: Lidt fine rødder.
Hul til pejlerør 2 (zonen høstet vinteren 1998/99)
20-30cm: Enkelte små rødder (Ø < 1 mm ), omgivet af blå zone, måske under
nedbrydning.
60 cm: Mange bittesmå (Ø < 1 mm ) mørke, forgrenede rødder.
60-75cm: Laget meget sandholdigt, ingen rødder.
80 cm: Relativt mange lange rødder, op til Ø 3 mm .
90 cm: Fine rødder.
Hul til pejlerør 3 (zonen med de højeste/ældste pile)
Øverste 60 cm: Fine rødder, men ikke i stort antal.
70 cm: Tykke, lange rødder op til 1 cm Ø med birødder. Dette kan skyldes, at hullet er
gravet tæt på en stub i god vækst (15 cms afstand).
90-100 cm: Relativt tæt rodnet, Ø < 1-5 mm.
6.3.3 Iagttagelser den 20. juli 1999
Hullerne 1 og 2 er gravet i første tredjedel af anlægget (fra indløb), hullerne 3 og
4 i den miderste del og 5 samt 6 i sidste tredjedel af anlægget.
Hul 1
75 cm: Jord lidt fugtig, klæg. Lidt fine rødder (Ø -1 mm)
Hul 2
75 cm: Jord fugtig/klæg, enkelte fine rødder.
90 cm: lLdt flere fine rødder.
Hul 3
35-40 cm: Rødder af ukrudt.
60 cm: Flere fine pilerødder, Ø 1mm.
75-80 cm: Endnu flere rødder, Ø 1-3 mm.
90-95 cm: Fine rødder, men færre end ved 75-80 cm.
Hul 4
Mulden ikke helt så tør som i de første 3 huller.
I muldlaget og ned til 45 cm: Mange regnorme samt rødder, formentlig af ukrudt.
75 cm: Jorden klæg, ingen tegl. Flere rødder op til Ø 2-3 mm.
80-85 cm: Flere rødder, Ø 2-3 mm, træagtige (figur 6, bilag 3).
Hul 5
Jorden ekstremt tør, både i muldlaget og råjordslaget og helt til bunden.
Der ses ikke rødder i øvre lag. Bunddækket bestod også af vissent græs.
60 cm: Lidt fine rødder (Ø 1 mm).
75 cm: Fine rødder. Lidt flere end ved 60 cm.
85 cm: Fine rødder. Lidt flere end ved 60 cm.
Hul 6, 3. zone fra indløb
Muldlaget ikke så tørt som de første 3 huller. Bunddække af skvalderkål.
70 cm: Stor fed regnorm. Fine rødder, 1 mm.
85 cm. Mange fine rødder, 1-2 mm.
6.3.4 Sammenfattende vurdering af røddernes størrelse og
forekomst
Det fremgår af "Growers Manual" (Danfors, B., m.fl. 1998), at rodvæksten i
pilekulturer afhænger meget af jordtype og vandtilgængelighed. Vore iagttagelser
bekræfter formodningen om, at pilenes rodvækst følger vandstanden i anlægget. I
vintermånederne, hvor anlægget er fyldt med vand, er det overfladiske rodlag mest
dominerende. Om sommeren er der flest rødder i anlæggets dybere lag. Rodnettet synes at
være rykket længere ned mod fibertexen i løbet af juli måned, hvor der er registreret
en vandstand svarende til eller lavere end fibertexens niveau i den forreste halvdel af
anlægget (figur 7.3). Det skal dog bemærkes, at registreringsmetoden er kvalitativ og
dermed er behæftet med nogen usikkerhed.
Det er vigtigt at fremhæve, at der på intet tidspunkt er fundet store, kraftige
pilerødder i anlægget. Dette gælder også for andre typer pileanlæg (Stubsgaard,
Anneke, 2001). Der vurderes således ikke at være nogen risiko for, at pilerødder vil
kunne gennembore hverken fibertexen eller geomembranen. Der er som nævnt i kapitel 5
heller ikke konstateret rødder i fordelerrøret, og der vurderes heller ikke at være
risiko herfor.
7. Måling
af spildevandstilledningen, nedbør og pejlestand i anlægget
Man begyndte at tilføre anlægget spildevand omkring 1. juli 1992. Der blev sat en
vandmåler op på ejendommen til registrering af vandforbruget i september 1992.
Der er ikke måler på spildevandsstrømmen til anlægget, men bortset fra nogle få
kubikmeter vand, som årligt bruges til udendørs støvlevask og havevanding, er det
registrerede vandforbrug på ejendommen identisk med spildevandsproduktionen. Tilledningen
af spildevand til pileanlægget sættes derfor lig det målte vandforbrug.
Overfladevandet, som tilledes anlægget, er kun den nedbør, som falder direkte på
det.
Vandmåleren blev i efteråret 1997 udskiftet. Dette skete desværre uden
slutaflæsning.
Der er foretaget en systematisk registrering af spildevandsproduktionen i perioden
september 1992 til juni 1993. Derefter har vi kun enkelte tal, indtil registrering igen er
sat i system ultimo 1998.
7.1.1 Tidligere registreringer af spildevandsproduktionen
September 1992 til juni 1993
Der er foretaget 17 registreringer af vandforbruget i perioden primo september 1992 til
medio juni 1993. Det samlede vandforbrug i løbet af periodens 293 dage var 318 m³.
Forbruget af vand og dermed spildevandsproduktionen har ligget stabilt på 1 m³/dg. Det
svarer til ca. 90 l/PE/dg, når der regnes med 11 personer i husstanden.
Juni 1993 til august 1995
Måleren er aflæst til 1.114 m³ i juli 1995 (brev fra Amdi Hansen, 3. august 1995).
Der er således brugt 796 m³ fra medio juni 1993 til ultimo juli 1995. Der er tale om en
uændret spildevandsproduktion, svarende til i alt 1 m³/dg, fordelt på 11 personer
svarer det til 90 l/PE/dg.
August 1995 til september 1996
Ifølge opgørelse af 20. september 1996 viste vandmåleren primo september 1996 1.487
m³. Forbruget i perioden (ca. 385 dage) var således 373 m³, svarende til 0,97 m³/dg
eller 88 l/PE/dg.
7.1.2 Spildevandsproduktionen i projektperioden
Vandmåleren er løbende aflæst i projektperioden fra den 27. september 1998 til den
30. juni 2000. Måleren viste den 27. september 1998 425 m³ og den 30. juni 2000 994 m³.
Det vil sige et vandforbrug på 569 m³ over 642 dage, svarende til 0,89 m³ i døgnet
eller 80,8 l/PE/dg.
Alt i alt er spildevandsproduktionen faldet med ca.10 l pr. PE i døgnet siden
anlæggets etablering. Den årlige produktion af spildevand er nu 325 m³.
For at vurdere anlæggets evne til at opmagasinere og fordampe vand er det nødvendig
at kende nedbøren i området.
I tabel 7.1 er vist den registrerede nedbør og fordampning på relevante
klimastationer i området (henholdsvis DMIs og Foulums gritnet, jfr. kapitel
2) i perioden fra den begyndende tilførsel af spildevand til anlægget 1. juli 1992 til
den 31. december 1996 samt for 1999. Tabellen omfatter således de perioder, hvor
ejendommens vandforbrug er registreret.
Tabel 7.1
Nedbør og fordampning for området ved Pilehuset.
Periode |
Nedbør
(N)
mm |
Aktuel
fordampning (F)
mm |
Nettonedbør
(NF)
mm |
1992 (1.7.-31.12.) |
423,8 |
163,2 |
260,6 |
1992 |
662,5 |
365,4 |
297,1 |
1993 |
910,4 |
402,4 |
508 |
1994 |
970,8 |
415 |
555,8 |
1995 |
663,1 |
427,6 |
235,5 |
1996 |
499,5 |
382 |
117,5 |
1996 (1.1.-30.6.) |
172,0 |
202,6 |
-30,6 |
1999 |
906,86 |
619 * |
286,96 |
Gennemsnit
1992 1996 + 1999 |
768,9 |
435,2 |
333,7 |
Gennemsnit
30 år, 19611990 |
562 ** |
|
|
* |
Skønnet aktuel fordamning ud fra den potentielle fordampning
fra en græsbevoksning. |
** |
Gennemsnit af punktmålinger ved klimastationerne 31010
Gjorslev og 31270 Stege. |
Det fremgår af tabellen, at der forekommer meget store årsvariationer. Gennemsnittet for
årsnedbøren i perioden efter anlæggets etablering har været 769 mm, mens
30-års-gennemsnittet for området kun er på 562 mm. Ved
dimensioneringen tog man udgangspunkt i en gennemsnitlig årlig nedbør på 600 mm.
Nedbøren i 1993, 1994 og 1999 var dog ca. 50% større.
Nettonedbøren udgør kun cirka halvdelen af nedbøren. Det vil dog fremgå af
afsnittene nedenfor, at pilenes transpiration er væsentlig større end værdierne for den
aktuelle fordampning, der fremgår af tabellen.
Tallene for den aktuelle fordamning er et udtryk for den fordamning, der ville
forekomme fra anlægget, hvis det var bevokset af tætklippet græs og ikke af piletræer.
I de måneder, hvor pilene ikke bærer løv, vil der fortsat være en fordamning fra
anlægget svarende til værdierne for den aktuelle fordampning.
7.2.1 Nedbøren i og uden for vækstsæsonen
Den nedbør, der falder på anlægget i vækstsæsonen, fordamper via pilene, mens den
nedbør, der falder uden for vækstsæsonen, opmagasineres i anlægget til den følgende
vækstsæson. Dog med undtagelse af den mængde, som fordampes via urtevegetationen i
anlægget og fra jordoverfladen samt fra overfladen af pilene (ikke transpiration).
Nedbøren i de enkelte måneder i 1999 og som 30-års-gennemsnit fremgår af tabel 7.2.
Det ses, at der er meget stor forskel på nedbørsmængderne i 1999 i forhold til
30-års-gennemsnittet. I flere måneder i 1999 er nedbøren dobbelt så stor som normalt.
Det gælder ikke mindst mængden af nedbør uden for pilenes vækstsæson
(november-marts). Den er 220 mm, opgjort på baggrund af 30-års-gennemsnitsværdierne, og
410 mm på baggrund af månedsværdierne i 1999.
Tabel 7.2
Nedbør og fordamning i 1999 fra pileanlægget ved Pilehuset og 30-års-gennemsnittet.
Tallene for 1999 er gennemsnit af data fra målestationerne 20157 + 20158, DMIs
gritnet. 30-års-gennemsnitsværdierne er gennemsnit af data fra DMIs klimastationer
31010 og 31270.
1999 |
Nedbør
mm |
Potentiel/aktuel
fordamning *
mm |
Nettonedbør
mm |
Nedbør
30-års-gennemsnit mm |
Januar |
101,93 |
4,79 |
97,14 |
45,5 |
Februar |
62,68 |
11,74 |
50,89 |
30,0 |
Marts |
80,83 |
26,94 |
53,89 |
35,5 |
April |
39,23 |
78,09 |
-30,86 |
37,5 |
Maj |
63,74 |
94,31 |
-30,57 |
40,0 |
Juni |
92,19 |
(92,03) * |
0,16 |
46,0 |
Juli |
55,60 |
(119,55) * |
-63,95 |
61,0 |
August |
115,46 |
(97,28) * |
18,18 |
58,0 |
September |
54,49 |
(57,78) * |
-3,29 |
50,5 |
Oktober |
76,01 |
24,4 |
51,6 |
48,0 |
November |
23,25 |
6,21 |
17,04 |
59,0 |
December |
141,45 |
6,7 |
134,74 |
50,0 |
Året |
906,86 |
619,0 |
286,96 |
562 |
* Den aktuelle fordamning skønnes at være næsten lig den potentielle (jfr. teksten
nedenfor).
Den aktuelle fordamning i vintermånederne kan sættes lig den potentielle. I perioden
oktober/november til marts forekommer der et stort nedbørsoverskud, og der tilledes
tillige spildevand til anlægget. Rodzonen er således vandmættet. I sommermånederne vil
den aktuelle fordamning ligeledes i princippet svare til den potentielle, hvis man ser
bort fra pilene, på grund af det store overskud af vand i jorden i anlægget fra
vinterhalvåret. Pilenes store transpiration bevirker imidlertid, at jordens magasin af
vand stort set fjernes over sommeren, selv om porerne i jorden altid vil indeholde noget
vand (typisk ca. 10% af volumenet).
Pilenes fordamningsevne kan illustreres ud fra pejlinger af vandstanden i anlægget.
Pejledata kan desuden bruges til kontrol af, om anlæggets vinterkapacitet er
tilstrækkelig stor.
Institutionen foretog pejlinger i perioden juli 1992 til juni 1993. Der er ikke
kendskab til pejlinger i perioden op til årsskiftet 1998/99, hvor pejlingerne er sat i
system igen.
Pejlingerne i den førstnævnte periode er foretaget i spulebrønden ved
fordelerrørets start. I projektperioden 1999-2000 er vandstanden tillige pejlet i
spulebrønden for enden af fordelerrøret samt i 3 pejlerør i anlægget med henblik på
at undersøge, om spildevandet fordeler sig jævnt ud i anlægget.
Placeringen af pejlebrønde og -rør fremgår af figur 7.1 og 7.2.
Nedgravning af pejlerør
Figur 7.1
Placeringen af pejlebrønde (spulebrønde) og pejlerør i pileanlægget ved Pilehuset,
horisontalt snit.
Vandstanden er typisk pejlet hver 14. dag. I sommeren 1999, hvor vandstanden stod helt
nede i bunden af anlægget, er der dog kun pejlet én gang pr. måned. I 2000 er
vandstanden pejlet hver uge. Langt de fleste pejlinger er foretaget af institutionen selv
(af den samme medarbejder). Amtet har tillige pejlet vandstanden, dels i spulebrøndene,
dels i de specielle pejlerør i forbindelse med tilsyn med anlægget.
Se her!
Figur 7.2
Placeringen af pejlebrønde og pejlerør, vertikalt snit
Resultatet af pejlingerne af vandstanden i de to brønde i perioden januar 1999 til og
med juni 2000 er vist i figur 7.3.
Se her!
Figur 7.3
Vandspejlsniveauet i pileanlægget ved Pilehuset målt i centimeter over bunden i
spulebrøndene.
Terrænoverfladen ved startbrønden er ca. 100 cm over fibertex-laget (brønddybde
103 cm).
Terrænoverfladen ved slutbrønden er ca. 115 cm over fibertex-laget (brønddybde 129 cm).
Det ses, at vandstanden i anlægget øges markant i perioden oktober til december.
Herefter sker vandstandsstigningen meget langsommere. Fra vækstsæsonens start, dvs. lige
fra blomstringen medio marts, og især efter bladene springer ud i april, falder
vandstanden meget hurtigt.Ved udgangen af juni er der kun vand i fordelerlaget under
fibermembranen i den ende af anlægget, hvor spildevandet tilledes, og i sommeren 1999 har
fordelerlaget endda næppe været vandfyldt. Vandet står lidt højere, dvs. op til 25 cm
over fibertexlaget i den bagerste ende af anlægget (ved slutbrønden).Vandstanden har på
intet tidspunkt været i nærheden af terrænoverfladen.
I startbrønden blev den højeste vandstand i vinteren 1998/99 registreret i
februar-marts 1999. Den maksimale vandstand i startbrønden var på 62 cm den 1. marts
1999, dvs. 38 cm under terrænoverfladen. Den maksimale vandstand i 2000 var på 61 cm, og
den blev reistreret den 20. januar. Til sammenligning er vandstanden den15. januar 2001
(efter proektperioden) registreret til 47 cm, dvs lidt lavere end i det nedbørsrige 1999.
Den maksimale vandstand i projektperioden var ca.10-15 cm lavere end i vinteren 1992/93.
Dette til trods for, at nedbøren i vinteren 1998/99 var væsentligt større end i 1992/93
(tabel 7.1). Den høje vandstand den første vinter skyldes formentlig, at pilene var
unge, plantet i april 1992, så deres fordamningsevne har i vinteren 1992/93 været
ringere end nu.
I slutbrønden er den registrerede maksimale vandstand (vandsøjle) ca. 30 cm højere
end i startbrønden. Dette er som forventet, eftersom hældningen gennem anlægget skulle
være 10, og afstanden mellem de to brønde er målt til 32 m. Koterne på
vandspejlene i de 2 brønde er de samme (jfr. tabel 7.3 og figur 7.4). Differencen er
mindre om sommeren (figur 7.3), idet vandstanden i den forreste del af anlægget ikke kan
registreres lavere end svarende til niveauet af fibertexen. På grund af gravitation står
der vand i den bagerste del af anlægget, jfr. tabel 7.3. Pilene kan ikke få fat i
vandmængden under fibertexen, og dermed udnyttes pilens fordampningsevne ikke optimalt i
den forreste del af anlægget.
Det giver umiddelbart anledning til undren, at vandstanden ikke øges mere i
vintermånederne, hvor der falder megen nedbør, og hvor der konstant tilledes spildevand.
Det samme mønster har Anneke Stubsgaard konstateret ved sin undersøgelse af andre
pileanlæg i Danmark (2001). Dette kan bl.a. skyldes, at anlæggene først fyldes op
omkring fordelerrøret. Først, når der er et vist vandtryk her, presses vandet ud i hele
anlægget. Der opstår også en forsinkelse i systemet i og med, at den nedbør, der
falder på anlægget, først bruges til at mætte jorden, før den bliver en del af
vandspejlet. Inden da vil noget af den endvidere være fordampet igen.
En anden forklaring på fænomenet kan være, at lerpartiklerne i jorden måske kan
binde en større vandmængde, end porevolumenet målt på tør jord indikerer. Dette tyder
Anneke Stubsgaards undersøgelser af vandindholdet i jorden i forskellige pileanlæg på
(2001). Det er naturligvis en forudsætning, at anlæggene ikke er utætte. Anlægget ved
Pilehuset vurderes at være tæt (kapitel 5.5), hvilket også til dels bekræftes af, at
vandstanden i januar 2001 er lavere end maksimum-vandstandene i 1998 og 1999.
7.3.2 Vandstanden i anlægget juli 1992 juni 1993
Beskrivelsen af vandstandsændringerne i anlæggets første år er foretaget på
baggrund af en skitse tegnet af Amdi Hansen.
1. juli 1992 er der 0 cm vand i anlægget. Vi går ud fra at spildevandstilledningen
blev startet i forbindelse med denne pejling.
Kurveforløbet svarer generelt til kurveforløbet fra projektperioden. Vandstanden
øges markant gennem efteråret.
Lidt før midten af december 1992 viser pejlingen en vandstand på 47 cm under terræn.
Herefter falder vandstanden igen til et lokalt minimum på 60 cm under terræn 1. januar
1993. Det skal dog bemærkes, at husets beboere har været 14 dage på ferie i perioden.
I februar 1993 topper vandstanden ca. 30 cm under terrænoverfladen for derefter at
falde.
I de første dage af marts 1993 falder vandstanden brat med 20 cm, og herefter er der
meget små ændringer i resten af marts frem til slutningen af april.
Fra slutningen af april til afslutning af registrering midt juni 1993 er der et jævnt
fald i vandspejlsniveauet, som slutter på ca. 5 cm.
7.3.3 Ændringer i vandspejlsniveauet over kort tid i løbet af
året
Vandspejlets niveau i anlægget, målt i spulebrøndene, ændres markant imellem 2 på
hinanden følgende målinger flere gange i løbet af projektperioden (figur 7.3). Dette
kan der ikke gives en entydig forklaring på.
I perioden 1992/93 blev sådanne spring registreret i oktober og november. I
projektperioden ses det i april-maj og december 1999 samt i maj 2000.
I december måned er de fleste af husets beboere på ferie hos deres familier i 14
dage, hvilket næsten stopper tilledningen af spildevand. En begrænsning af tilledningen
på 14 m³ svarer til 20 mm vandsøjle og en ændring i vandspejlet på 4,5 cm (ved
porevolumen på 32%). Der er imidlertid registreret ændring i vandspejlet på ca.10 cm
over en sådan 14-dages periode. Det kan ikke udelukkes , at der kan ske en større
fordamning fra anlægget end umiddelbart forventet, hvis der kommer nogle dage med stærk
sol og blæst, og at det er en del af forklaringen.
I april og maj 1999 er der i alt et nedbørsunderskud på 62 mm (tabel 7.2), og desuden
springer pilen ud i april, hvilket fint begrunder det markante fald i vandstanden i
anlægget. Det samme ses i april 2000. Men begge år stiger vandstanden igen, dels medio
maj 1999 og dels i slutningen af maj 2000.
Det er en vigtig faktor, at vandspejlets niveau registreres som øjebliksaflæsninger.
Der kan formentlig ske mindre stuvninger i og omkring fordelerrøret og brøndene herpå i
forbindelse med, at der inden for kort tid bruges meget vand i huset til vask, bad og
rengøring. Dertil kommer diverse forsinkelser i fordelingen af vandet i anlægget som
beskrevet i afsnit 7.3.
7.3.4 Vandets fordeling i anlægget
Vandspejlets niveau under terræn, målt dels i spulebrøndene, dels i pejlerørene,
fremgår af tabel 7.3 og figur 7.4. Det ses, at vandet fordeles jævnt i hele anlægget.
Når der ses bort fra registreringerne i efteråret, er de relative koter stort set ens i
alle målepunkter. Vandspejlet i pejlerør 3 står nogle centimeter lavere end i de
øvrige rør og brønde i maj og juni 2000. Det kan skyldes, at røret er placeret i den
del af anlægget, hvor pilene på registreringtidspunktet var ældst (4-årige) og dermed
mest vandforbrugende.
Tabel 7.3
Vandspejlsniveauet under terræn i spulebrønde og pejlerør angivet som relataive
koteværdier. Bundkoten for slutbrønden (678 cm) er sat til 0.
Dato |
Startbrønd
cm |
Slutbrønd
Cm |
Pejlerør 1
cm |
Pejlerør 2
cm |
Pejlerør 3
cm |
31.08.99 |
Tør |
13,5 |
Tør |
Tør |
Fugtig |
16.11.99 |
53 |
54 |
46,5 |
41,5 |
42 |
17.12.00 |
83,5 |
82 |
84 |
83,5 |
84,5 |
10.01.00 |
74,5 |
75 |
76 |
78,5 |
74,5 |
15.02.00 |
87 |
87 |
88 |
89,5 |
88,5 |
09.05.00 |
64 |
65 |
64 |
64,5 |
61,5 |
30.06.00 |
Tør |
37 |
36,5 |
39,5 |
32,5 |
Der er tilsyneladende en forsinkelse i vandets fordeling i anlægget om efteråret. Dette
fremgår også af tabel 7.4 og figur 7.5, som viser ændringerne i vandspejlsniveauerne
fra én aflæsningsdato til en anden, dels for start- og slutbrøndene, dels målt i
pejlerørene.
Tabel 7.4
Vandspejlsændringerne i spulebrønde og pejlerør.
Dato/interval |
Startbrønd
cm |
Pejlerør 1
Cm |
Pejlerør 2
cm |
Pejlerør 3
cm |
Slutbrønd
cm |
31.08.-16.11.99 |
23,0 |
12,0 |
17,0 |
17,0 |
40,5 |
16.11.-17.12.99 |
30,5 |
37,5 |
42,0 |
42,5 |
28 |
17.12.99-10.01.00 |
-9,0 |
-8,0 |
-7,0 |
-10 |
-7 |
10.01.-15.02.00 |
12,5 |
12,0 |
13,0 |
13,0 |
12,0 |
15.02.-09.05.00 |
-23 |
-24,0 |
-25,0 |
-27,0 |
-22 |
09.05.-30.06.00 |
-34 |
-27,0 |
-25,0 |
-29,0 |
-28 |
Det ses, at ændringen i niveau fra aflæsning til aflæsning er den samme i alle brønde
og rør fra 17.december 1999 til den 9. maj 2000. I første periode, 31. august 1999 til
16. november1999 er niveauet ekstra højt i slutbrønden, men væsentlig lavere i
pejlerørene, som om vandet stuver omkring fordelerrøret. I løbet af den følgende
periode frem til 17. december 1999 stiger vandspejlet relativt mere i pejlerørene end i
startbrønden. Ved pejling af vandstanden i start- og slutbrønden om efteråret vurderes
den generelle vandstand i anlægget således for højt. I forsommeren (9. maj til 30. juni
2000) falder vandspejlet tilsyneladende lidt hurtigere i startbrønden end i pejlerørene
og i slutbrønden. Noget tyder på, at pilene lettere kan fjerne (transpirere) de tilledte
vandmængder om foråret, hvor jorden i anlægget er fugtig, end først på efteråret,
hvor den er tør. Transpirationen er muligvis også større om foråret, hvor pilene er i
kraftig vækst, end om efteråret.
Se her!
Figur 7.4
Pejlede vandstandsniveauer i perioden 31.august 1999 til 30. juni 2000. Vandstandene
er relative i forhold til bundkoten for slutbrønden. Koten for slutbrønden er 6,78 meter
i forhold til DNN.
Se her!
Figur 7.5
Vandspejlsændringer i forskellige perioder.
8. Anlæggets fordampning og
kapacitet
Anlæggets fordampningsevne er beregnet ud fra de tilførte vandmængder i form af
nedbør og spildevand. Nedbørsmængden er, som tidligere beskrevet, ikke registreret lige
på lokaliteten. Vi kender ikke den eventuelle afvigelse mellem nedbøren ved
klimastationerne og den aktuelle over anlægget. Der er desuden ikke set på
solskinstimer, temperatur samt vindforhold, der også er af stor betydning for
fordamningen. Beregningen er således behæftet med nogen usikkerhed, men vurderes at give
et rimeligt skøn over anlæggets fordampningsevne.
Anlægget har kunnet fordampe de tilførte vandmængder i projektperioden og ifølge
institutionens oplysninger har det været tilfældet siden anlæggets etablering i
1991/92.
Der foreligger data for anlæggets hydrauliske belastning for perioden 1. juli 1992 til
31. december 1996. Det vurderes imidlertid at være bedre at beregne fordamningsevnen ud
fra en en 4-års periode fra opstarten 1. juli 1992 til 30. juni 1996. Vandstanden må da
antages at have været lav på begge skæringsdatoer, således at den fordampede
vandmængde er lig den tilledte vandmængde i perioden.
Anlægget skulle i perioden fra 1.juli 1992 til 30. juni1996 have modtaget ca. 1.460
m³ spildevand og 3.140,1 mm nedbør (tabel 7.2-1), svarende til 2.220 m³ nedbør (ved et
areal på 707 m²), i alt 3.680 m³ over 4 år. Det svarer gennemsnitligt pr. år til 365
m³ spildevand (0,52 m³/m²) og 555 m³ nedbør (0,79 m³/m²).
Den gennemsnitlige årlige fordampning fra anlægget med de
givne usikkerheder bliver da 920 m³, svarende til ca.1.301 mm. Der er ikke her taget
hensyn til vand i anlægget på opgørelsestidspunktet.
Der er tale om et tal for den totale fordampning bestående af såvel evaporation fra
jordoverfladen i anlægget og transpiration gennem bladene.
Ud fra data for nedbør og vandforbrug i 1999 kan anlæggets fordampningsevne beregnes
til følgende:
Mængden af spildevand: 325 m³, svarende til 0,46 m³/m².
Nedbør: 907 mm, svarende til 641 m³ ( 0,91 m³/m²).
I alt er der tilledt 966 m³, svarende til, at fordamningen har været 1.366 mm.
Anlæggets fordamningsevne
Der er ikke stor forskel på de fordamningstal, som kan beregnes ud fra de to
tidsperioder. Men alt i alt må fordampningen anses for at være meget høj. Ved de jyske
anlæg måltes dog allerede i etableringsåret fra 900 mm til 1.200 mm (Peder Gregersen,
personlig meddelelse) . Anneke Stubsgaard har desuden beregnet fordamningstal på op til
1.600 mm for de anlæg, hun har undersøgt (2001).
Til at understøtte de store fordampningstal kan nævnes, at der for to bassiner på
hver100 m², tilplantet med tagrør, i et slammineraliseringsanlæg ved Regnstrup i
Jernløse Kommune beregnedes en fordampning fra det ene på 1.650 mm i perioden 12.
februar 1990 til 8. oktober 1990 og på 1.700 mm for det andet i perioden 12. februar 1990
til 21. november 1990 (Miljøstyrelsen, Spildevandsforskning,1992/38).
At fordamningen kan blive så stor kan skyldes, at der konstant er rigeligt med vand
til pilene, da der konstant er vand i anlægget. Anlæggets lille udstrækning i forhold
til energiskove er desuden så lille, at der er tale om en stor randeffekt, en slags
oaseeffekt.
Pileanlæggets kapacitet skal opfattes som den vandmænde, der kan opbevares i
anlægget i vintermånederne, hvor pilene ikke er løvbærende, og hvor der derfor kun er
en minimal fordamning fra anlægget.
Anlæggets teoretiske kapacitet kan beregnes som anlæggets rumfang inden for
plastmembranen gange porevolumen.
Den teoretiske kapacitet for anlægget ved Pilehuset bliver da 765 m³ x 32/100 = 245
m³. I rumfanget er medregnet halvdelen af volumenet under fibertekstilen.
Hvis jordens vandindhold kan være på 50% som tidligere beskrevet, vil
lagerkapaciteten udgøre 383 m³.
Den nødvendige/dimensioneringsgivende kapacitet kan desuden beregnes ud fra den
vandmængde, som tilledes anlægget i de måneder, pilen ikke er løvbærende.
Pilene blomstrede i 2000 i marts måned, og bladene sprang ud i april. Afhængigt af
efterårsvejret tabes bladene i løbet af november måned. I 2000 bevaredes bladene dog
helt hen i december. Der skal således opbevares tilledt vand i ca 5 måneder, fra
november måned til og med marts.
På denne baggrund kan den nødvendige lagerkapacitet beregnes således:
5 måneders spildevand udgør |
136 m³ |
Nedbør november-marts (30-års-gennemsnit) 220 mm, svarende til (tabel
7.2). |
156 m³ |
I alt |
292 m³. |
Med fradrag af den potentielle fordampning i perioden på 39 m³ bliver mængden, som skal
opbevares, i alt på 253 m³.
Det ses, at den nødvendige lagerkapacitet svarer nogenlunde til den teoretisk
beregnede kapacitet, beregnet ud fra et porevolumen på 32%. Derimod er der overskud af
kapacitet, hvis der regnes med, at jordens vandindhold kan udgøre 50%.
Beregnes den nødvendige lagerkapacitet på baggrund af 1999-data, bliver denne 364
m³. Der er dog den usikkerhed på beregningen, at dataene følger kalenderåret og ikke
vækstsæsonen. Nedbøren i vinteren 1999/2000 har været større end gennemsnitsnedbøren
for den 30-årige periode. Det vil sige, at der teoretisk skulle opbevares mere vand i
anlægget, end det kan rumme.
Imidlertid konstateredes det, at vandstanden i pileanlægget ikke kom højere op end 40
cm under terrænoverfladen. Dette indikerer, at enten er fordamningen fra anlægget
større om vinteren end forudsat, eller anlæggets kapacitet et større end forudsat.
Fordamningen er eventuelt større end tallene for den potentielle, hvis der er perioder
med stor solinstråling og stærk vind. Det kan også tænkes, at noget af den nedbør,
som falder på piletræerne, fordamper, inden den når jorden. Endelig er de 5 måneder
nok lidt højt sat. Pilene kan bære blade langt ind i november og bærer
"gæslinge" allerede i marts.
På den baggrund kan det diskuteres, om lagerkapaciteten så eventuelt kan være mindre
end 5 måneder. Dog skal der være en vis bufferkapacitet til særligt nedbørsrige år;
og desuden er fordamningsevnen ikke nødvendigvis tilstrækkelig den første sæson.
Sidstnævnte forhold kan der eventuelt kompenseres for ved ikke at belaste anlægget fuldt
ud i første sæson.
Altafgørende for pileanlægs fordampningsevne de første år er, at de etableres om
foråret og friholdes for ukrudt for at sikre en effektiv vækst af pilene fra starten
(Danfors, B., m.fl., 1998).
9. Pilekulturens tilstand og
vækst
Det blev på anbefaling valgt at anvende to forskellige kloner af Salix Viminalis i
anlægget (78-082 og 78-195) for at sikre en så lang vækstsæson som muligt. Pilene blev
alle plantet i april 1992 (afsnit 4.5). Det bemærkes, at det drejer sig om kloner, som
ikke er forædlede og som forventes at have en lavere biomassetilvækst end senere
forædlede kloner. Forædlingsprogrammet hos Svalöf Weibull beskrives kort i afsnit 9.2.
Pilebeplantningen i anlægget fremstod generelt sund og robust. Bladene var friske og
grønne og viste ingen tegn på mangelsygdomme eller andre sygdomme. Ved tilsyn i juni
2000 stod skuddene i det areal, som var høstet i februar samme år, tætte og bladfyldte
og var godt 2 meter høje (bilag 3, figur 2). Pil plantes da også både i slam og i
forurenet jord og regnes for at være meget robuste planter.
I forbindelse med og efter høsten i februar 2000 konstateredes det, at nogle af
stubbene i det høstede område var angrebet af svamp (knap 5% af planterne) og andre
8-10% af pilene var gået ud. Det vurderes, at dette skyldes en lidt hårdhændet
høstprocedure (afsnit 5.6). Nogle steder stod pilene imidlertid meget tæt. Det, at
enkelte pile var gået ud, gav tilsyneadende en bedre vækst hos de resterende pile. I et
område nær tilløbsbrønden, hvor pilene var gået ud på et 5-6 m² stort areal, blev
der plantet nye stiklinger. De fleste af disse viste sig ved sommertid at være i god
vækst, men det kneb for enkelte planter at klare sig i forhold til den kraftige vækst af
ukrudt (afsnit 5.6).
Et forædlingsprogram blev startet i 1987 hos Svalöf Weibull AB (SW) i Sverige. Her
genereres årligt ca. 15.000 nye kloner, hvoraf der udvælges ca. 700 stk. til videre
vækstforsøg ud fra kriterier som resistens mod svampesygdomme, insekter, frost og
generel vitalitet. Ca. 70 udvælges til markforsøg og af dem senere ca. 10 til
markforsøg med registrering af produktion. Udvælgelsesprocessen tager i alt 10 år, og
der frigives årligt 1-2 kloner til salg.
Salix Viminalis 78-195, der er anvendt i anlægget ved Pilehuset, er en af
forældreklonerne til de forædlede kloner Orm og Rapp.
I 1994 blev Jorr og Jorunn givet fri. For tiden benyttes i energiskove højtydende
kloner som Bjørn og Tora. Jorr er også en meget anvendt klon. Den anses ikke for at
være så produktiv som Bjørn og Tora under optimale betingelser, men er bedre til at
klare tørre perioder.
Nye, forventet højtydende, kloner er på vej. Svenn og Torild ventes til foråret 2001
og Oluf i 2002.
Stig Larsson vurderer, at Tora og Bjørn under optimale betingelser bør kunne give en
mertranspiration på 40-50% i forhold til Salix Viminalis 78-082, som er plantet i
Pilehusets anlæg (personlig meddelelse, Stig Larsson, SW, 2000). Drusilla Riddell-Black
vurderer for et tilsvarende scenarie, at den totale fordamning burde kunne stige med
20-30% (personlig meddelelse, 2000).
I Growers Manual (Danfors B., m.fl. 1998) er det anført, at 8 forædlede kloner, som
var på markedet på det tidspunkt, giver en biomasseproduktion, der er 10-35% større end
de indtil da ikke-forædlede kloner, f.eks. klonerne i anlægget ved Pilehuset, har kunnet
præstere.
Pileproduktionen opgøres normalt i tons tørstof pr. ha pr. år. Produktionen i
forskellige kulturer varierer meget, og en række faktorer kan spille ind, f.eks.:
- Ukrudtsbekæmpelse i etableringsåret og i året efter høst.
- Jordbundstype.
- Klon.
- Alder (skud/rod).
- Planter pr. ha.
- Tilgang til vand i vækstperioden.
- Tilgang til næringsstoffer i vækstperioden.
- Temperatur.
- Solindstråling.
- Vind.
Produktionen kan f.eks. opgøres for et antal enkeltstubbe, en defineret del af det
samlede areal eller totalproduktionen på det samlede areal.
På et areal på 130 m² (16,50 x 7,90 m) blev der høstet 103 kg friskvægt af
1-årige skud på 1-årige rødder. Da det gennemsnitlige tørstofindhold blev bestemt til
47,50%, er der produceret 3,8 tons t/ha. Idet der er taget højde for den store ydre rand,
hvilket erfaringsmæssigt giver en større produktion, skønnes produktionen i midten at
have været ca. 3 tons/ha/år. Det skønnes at være et rigtig godt resultat i et
etableringsår. Til grund herfor lægges, at man på dette tidspunkt i en almindelig
pileplantage regnede med 1-2 tons/ha/år (brev af 4. februar 1993 fra Keld Hauge Nielsen
til Amdi Hansen).
Til sammenligning er der lavet målinger for produktionen på nogle anlæg, der er
etableret i Jylland i 1997. Baseret på måling af stokke på et lille areal fandt man ved
høst af 1-årige skud på 1-årige rødder for Jorr en tørstofproduktion på 0,33516
kg/m2 ~ 3,35 t/ha, for Tora 0,47689 kg/m2 ~ 4,77 t/ha og for Björn 0,52717 kg/m2 ~ 5,27
t/ha. (personlig meddelelse, Peder Gregersen). Disse produktionstal er højere, end hvad
man opnåede i anlægget ved Pilehuset. Det er også hvad man kan forvente, da Jorr og
Björn er forædlede kloner.
Der er desuden nogle målinger fra de jyske anlæg baseret på vejning af 1-årige skud
på 2-årige rødder. Fra en del af arealet, der udgjorde produktionen i 1998, har Jorr
givet en tørstofproduktion på ca. 12 t/ha, Björn ca. 10 t/ha. (Peder Gregersen:
Personlig meddelelse). Man kan ikke forvente, at Jorr giver en større produktion end
Bjørn, men det kan skyldes ukrudt i bedet med Bjørn, eller at vækstbetingelserne på
anden vis har været forskellige.
9.3.2 Tredje høst i 1995/produktion i 1994
Der foreligger ikke noget om høsten af produktionen i 1993 af 2-årige skud på
2-årige rødder. Men i en artikel af Morsing m.fl. (1995) er der et tal for produktionen
i 1994 i Pilehusets anlæg, dvs. pil høstet i 1995.
Produktionen er opgjort ved metoden, der er baseret på vægten af enkeltstubbe. Der er
her brugt 30 stubbe til at vurdere vægten og 6 stubbe til at vurdere tørstofindholdet.
Produktionen er opgjort for klonen 78- 195. Målingerne er foretaget på 3-årige skud
på 3-årige rødder. Antal planter er opgivet til 43.490 stk./ha +/- 900.
Stubfriskvægten er 1370 g +/- 270. Tørstofindholdet er opgjort til 54,8 % +/- 1,4.
På dette grundlag opgøres tørstofproduktionen i 1994 til 14,4 t/ha +/- 4,5. Der er
tale om den gennmsnitlige årlige tilvækst i sæsonerne 1992-1993-1994, hvor 1992 er
etableringsåret.
9.3.3 Ottende høst i 2000/produktion i 1999
Der er høstet efter planen i alle årene, og ifølge institutionen har høsten været
god. Desværre er der ikke lavet målinger på produktionen, bortset fra efter første og
tredje høst, før den igen er målt i forbindelse med dette projekt.
Vedproduktionen over jorden (dvs. uden rødder og blade) er bestemt ved at veje pilene
fra et areal på 80 m². Det er knap halvdelen af det areal, som blev høstet dette år.
En fjerdedel af pilebedet blev høstet, dvs. der var tale om 4-årige skud.
Tørstofprocenten blev ud fra prøver af veddet bestemt til 42,3. Denne tørstofprocent er
lavere end ved tidligere bestemmelser.
Produktionen i disse 4-årige skud er beregnet til 34,12 t/ha, hvilket svarer til 8,5
t/ha/år. Dette må under hensyntagen til den målte tørstofprocent betragtes som et
minimumstal.
I artiklen, nævnt i afsnit 9.3.2, af Morsing m.fl. (1995) sammenfatter man bl.a.
produktionsresultater fra 50 pilekulturer i Danmark fra vækstårene 1989 til 1994. Man
har opgjort, at pilekulturerne i gennemsnit har produceret 7,5 t tørstof pr. ha årligt.
Gennemsnittet dækker over en variation i den årlige løbende produktion fra 1,8 til 22,6
t pr. ha. Den gennemsnitlige rodalder er her 3,9 år.
I årsrapporten (Larsson, 2001) over FAIR-projektet (BWCW) er der resultater af
produktionsmålinger i pilekulturer. Tørstofproduktionen er målt på 3 arealer i 400 m²
tilplantet med pilekulturen Jorr (2-årige skud på 3-årige rødder). Arealerne har
været moderat gødet:
I 1999 med 54 kg N/ha, 2 kg P/ha, 18 kg K/ha
og
i 2000 med 80 kg N/ha, 3 kg P/ha, 28 kg K/ha.
Produktionen blev for de 3 arealer bestemt til henholdsvis 8,7 t/ha, 17,5 t/ha og 13,5
t/ha, svarende til 13,2 t/ha i gennemsnit. Det vil sige, at den gennemsnitlige produktion
her er større, end hvad Morsing fandt, selv om der ikke er tale om den mest produktive
klon af de forædlede kloner. Pilekulturers vækstpotentiale og dermed også deres
"fordampningspotentiale" er større end det, vi ser i Marjatta.
10. Omsætning af næringsstoffer
Der er lavet en jordbundsundersøgelse i 1988 på det areal, der anvendtes til
pileanlæg i 1992, og igen i 1995, hvor anlægget havde fungeret i ca. 3 år. Der er målt
reaktionstal samt fosforsyre-, kalium- og magnesiumtal på prøverne. Resultaterne
fremgår af tabel 10.1-1. Reaktionstallet (Rt) er et mål for jordens surhedsgrad og går
efter skalaen 0-14, hvor 7 er udtryk for, at jorden har en neutral reaktion.
Reaktionstallet har indflydelse på plantenæringsstoffernes tilgængelighed.
Tilgængeligheden af kvælstof, kalium er således størst, når Rt er større end 6,5, og
af fosfor, når Rt er mellem 6,5 og 7,5 (Norsk Hydro, 1995).
Fosforsyre-, kalium- og magnesiumtal er et udtryk for jordens indhold af tilgængelige
plantenæringsstoffer. I landbruget tilstræbes analysetallene at ligge i et middelhøjt
område. Disse værdier fremgår af tabel 10.1. (Norsk Hydro, 1995).
Tabel 10.1
Resultater af jordbundsundersøgelser i 1998 og 1995.
|
1988 |
1995 |
Middelhøjt niveau* |
PH |
7,5 |
7,3 |
|
Fosforsyretal
mg/100 g jord |
1,9 |
1,9 |
5-8
2-4 for fosfortal |
Kaliumtal
mg/100 g jord |
9,5 |
7,0 |
7-10 |
Magnesiumtal
mg/100 g jord |
2,6 |
7,7 |
4-8 |
* (Norsk Hydro, 1995).
Bortset fra fosforsyretallet, som er relativt lavt, er de øvrige værdier på et
optimalt niveau. På det foreliggende grundlag kan det ikke vurderes, om indholdet
af magnesium i jorden er øget fra 1988 til 1995, eller om differencen skyldes, at
prøverne ikke med sikkerhed er sammenlignelige, idet jorden har været omflyttet mellem
de to prøvetagninger.
I projektperioden er jorden i pilebedet endvidere analyseret for indhold af
næringsstoffer, dels i forbindelse med teksturanalysen (data i tabel 10.2), dels i
forbindelse med analyseringen af indholdet af miljøfremmede stoffer (data i tabel 10.3).
Tabel 10.2
Jordens indhold af næringsstoffer i pileanlægget (puljede prøver fra 3 jordprofiler
udtaget 30. juni 1999).
|
Dybde
i
anlæg
15 cm |
Dybde
i anlæg
30 cm |
Dybde
i anlæg
45 cm |
Dybde
I anlæg 60 cm |
Dybde
i anlæg
75 cm |
Dybde
i anlæg
90 cm |
Fosfortal
mg/100 g jord |
1,9 |
1,3 |
1,0 |
0,9 |
0,8 |
0,8 |
Kaliumtal
mg/100 g jord |
10,7 |
7,1 |
9,1 |
7,2 |
6,9 |
8,0 |
Total-fosfor
ppm (mg/kg) |
518 |
423-428 |
346-350 |
354-370 |
338-349 |
310-321 |
Værdierne i tabel 10.2 svarer generelt til værdierne i tabel 10.1. Det fremgår dog, at
indholdet af næringsstoffer er størst i det øverste muldlag.
Tabel 10.3
Jordens indhold af kvælstof og fosfor i pileanlægget og den tilstødende
havejord. (6 puljede prøver fra hver dybde).
|
Jorddybde
45 cm under terræn |
Jorddybde
75 cm under terræn |
Havejord
55 cm under terræn |
Total-kvælstof
mg/kg TS |
400 |
400 |
700 |
Total-fosfor
mg/kg TS |
400 |
400 |
250 |
Resultaterne i tabel 10.3 viser et lidt højere indhold af fosfor end i tabel 10.2.
Prøverne er ikke analyseret på samme laboratorium. Pileanlægget er anlagt i den samme
jord som den tilstødende have. Resultaterne tyder på, at mængden af fosfor i
pileanlægget er øget, og mængden af kvælstof er blevet mindre. Det kan dog ikke
bevises, at indholdet i pileanlægget, da det blev etableret i 1992, rent faktisk har
været som indholdet i havejorden i dag. Mere om ændringen af stofindholdet i pilebedet i
afsnit 10.5.
Anlægget modtager alt spildevand fra hustanden. Stoftilførslen til anlægget
er bestemt ud fra analyser af prøver udtaget fra tilløbet til pileanlægget, dvs. efter
den mekaniske rensning i septic- og efterklaringsbrønden. Der er udtaget daglige
øjebliksprøver over en uge (22.-28. november 1999). Resultaterne heraf fremgår af tabel
10.4.
Tabel 10.4
Stoftilførslen til pileanlægget.
|
Tem-
peratur |
PH |
COD |
BI5 |
Tot-N |
NH3/
NH4-N |
Tot-P |
Kali-
um |
Suspen
deret stof |
Gennemsnit
mg/l |
15,4 |
7,0 |
331 |
134 |
112 |
109 |
21 |
41 |
70* |
Standard-
afvigelse |
0,5 |
0,16 |
58,1 |
39,2 |
15,6 |
6,9 |
1,5 |
1,9 |
- |
Tilledning
g/døgn |
|
|
294,6 |
118,8 |
99,1 |
97,3 |
18,3 |
36,4 |
62,2* |
Tilledning
kg/år |
|
|
107,5 |
43,3 |
36,2 |
35,5 |
6,7 |
13,3 |
22,6* |
*En prøve udtaget den 30. oktober 2000.
Spildevandets indhold af COD og BI5 svarer til indholdet i lavt/moderat
urenset spildevand ( Den Kommunale Højskole, "Håndbog i drift af renseanlæg",
udateret) og svarer nogenlunde til resultater af tidligere målinger på enkelttanke
(Miljøstyrelsen, Spildevandsforskning , 16/1994). Koncentrationen af kvælstof, herunder
af ammonium/ammoniak, er til gengæld meget højt og svarer til højt belastet urenset
spildevand (Den Kommunale Højskole), hvilket kan skyldes beboernes lave vandforbrug, samt
at der er omsat noget af det organiske stof i hustanken og efterklaringstanken. Indholdet
af suspenderet stof svarer til indholdet i renset spildevand fra mekaniske fællesanlæg i
Storstrøms Amt (Storstrøms Amt, 1999).
Beregnet ud fra anlæggets areal inden for geomembranen på 707 m² tilføres anlægget
således:
512 kg N/ha/år
95 kg P/ha/år
188 kg K/ha/år
NPK-forholdet er da som 100:19:37.
K. Hasselgren fandt i et feltforsøg med forædlede kloner et NPK-forhold
på 100:20:50 i 3-årige stammer på 4-årige rødder. Væksten var 4-12
tons TS/ha/år ved tilførsel af ca. 1000 mm spildevand pr. sæson
(Hasselgren sept. 1998). NKP-forholdet i det tilledte spildevand, som
fremgår af afsnittet ovenfor, svarer således nogenlunde til optagelsen i
veddet i feltforsøget. Det optimale NPK-forhold for gødskning af pil anses
for at være 100:14:72 (Aronson, personlig medd. 2001)
Det vurderes af Perttu, K. og Kowalik, P.J. (1989), at der skal tilføres ca. 120 kg N
pr. ha til pileplantager for at muliggøre en potentiel årlig produktion på 20 metriske
tons TS/ha/år. Pilene optager kun en vis procentdel af de tilførte næringsstoffer,
svarende til en vækstbetinget grænse for, hvad de kan udnytte (Riddell-Black, Drusila,
1994).
Pileanlægget tilføres således langt mere næringsstof, end der er behov for for at
give en produktion på knap 10 tons TS pr. ha.
Det fremgår af tallene nedenfor, at det kun er en mindre del af de næringsstoffer,
der optages, som bindes i veddet, og som dermed kan fjernes ved høst. Størsteparten
bindes i bladene.
H. Obarska-Pempkowiak (1994) fandt således følgende koncentrationer i procent af
biomassen for Salix Viminalis:
|
Kvælstof
% |
Fosfor
% |
Blade |
3,46 |
0,41 |
Ved |
0,40 |
0,11 |
Rødder |
0,93 |
0,12 |
Ifølge disse tal er indholdet af kvælstof 8 gange så højt i bladene som i veddet, og
indholdet af fosfor er 4 gange så højt.
RiddellBlack (1994) fandt følgende kvælstofkoncentrationer i ved og blade i
relation til TS:
|
Kvælstof
% |
Ved |
0,3 |
Blade |
3,5 |
Det vil sige et kvælstofindhold i bladende, som er 11 gange så højt som indholdet i
veddet.
En del af de næringsstoffer, der er bundet i pileveddet og i bladene, fjernes fra
anlægget ved høst. Ved høst, efter at bladene er visnet, vil en del af de
næringsstoffer, som har været i bladene, dog være transporteret tilbage til veddet. De
visne blade blæser generelt ud af anlægget. Der er i projektet ikke foretaget analyser
af næringsstofindholdet i pilene. Vurderingen af, hvad der fjernes ved høst, er derfor
baseret på andre undersøgelser.
Ifølge ovenstående fjernes der kun ca. 3 kg N pr. tons TS høstet ved.
Koncentrationen af kvælstof er 10 gange højre i bladene end i veddet. Der kan derfor
fjernes mere N ved at høste pilene med blade på, eller hvis bladene blæser ud af
anlægget eller fjernes. Når de af sig selv blæser ud af anlægget, er der dog trukket
næring tilbage til stammer og rødder. Spørgsmålet er, om det er nødvendigt at fjerne
de overskydende næringsstoffer.
I vinteren 1999/2000 høstede beboerne i Pilehuset 8,5 tons TS pr. ha i anlægget,
svarende til 25,5 kg N ved et indhold på 0,3% i veddet som anført af Riddell-Black.
Under forudsætning af, at bladmassen udgør cirka den halve mængde af veddet og
indeholder 3,5% N, fjernes 149 kg N pr. ha med bladene. Dette hvis alle blade blæser ud
af anlægget, og indholdet af kvælstof ikke er transporteret tilbage til veddet. I alt
fjernes så 171,5 kg N. Man ser ikke mange blade i anlægget efter løvfald. Randeffekten
bevirker, at de fleste blæser ud af anlægget, men en mindre del vil blive tilbage.
Hvis der dimensioneres efter hydrauliske forhold, er der ikke balance mellem tilførte
og via pilen fraførte næringsstoffer, som det fremgår af afsnit 10.4.
Tages der udgangspunkt i, at pileanlægget tilføres 512 kg N/ha, og at der højst
fjernes 171,5 tons N med ved og blade som beregnet i afsnittet ovenfor, tilføres
anlægget et kvælstofoverskud. Tilsvarende forhold vil gælde for fosfor og kalium.
Hvad angår et overskud af kvælstof og af organisk stof vil de mikrobiologiske
processer i anlægget bevirke, at stofferne omsættes. Da der skiftevis er iltrigt og
iltfattigt i anlægget eller i zoner af anlægget, vil overskydende kvælstof i sidste
instans frigives til atmosfæren som frit kvælstof.
Fosfor vil blive i anlægget enten i form af fosfationer eller som uopløselige
fosfatforbindelser. Ved pH under 5 dannes jern- og aluminiumfosfater og ved høj pH
calciumfosfat. Ved en pH på mellem 5 og 7 som i det tilførte spildevand og i jorden i
pileanlægget, findes størsteparten på opløselig form.
Resultaterne af jordbundsanalyserne (afsnit 10.1) indikerer da også, at der er sket en
forøgelse af indholdet af fosfor siden anlæggets etablering i 1992. Dette er uden
problemer for pilens vækst og giver jorden en større gødningsværdi, hvis anlægget en
dag skal nedlægges, og jorden eventuelt skal udspredes på landbrugsjord. Dels er
fosforen et gødningsmiddel, dels vurderes indholdet af eventuelle tungmetaller ofte i
forhold til indholdet af fosfor.
Der er ikke tegn på, at indholdet af kalium i jorden er forhøjet, selv om det kunne
forventes. En forøgelse vil dog umiddelbart være uden betydning for pilenes vækst.
Alt i alt er det ikke tilledningen af næringsstoffer til et pileanlæg, der skal danne
baggrund for dimensioneringen.
11. Tilførsel
(ophobning) af andre stoffer
Pileanlægget er et lukket anlæg uden afløb. Det betyder, at de stoffer, som tilføres
anlægget, og som ikke enten optages af pilene eller omsættes i jorden, ophobes i
anlægget. I dette afsnit gøres der rede for nogle af de problemer, en eventuel ophobning
af uønskede stoffer kan have, dels for anlæggets funktion på længere sigt, dels for
jordens genanvendelse/bortskaffelse, hvis anlægget nedlægges, og for anvendelsen af den
høstede pil.
Spildevandet tilledes stoffer, som ikke er næringsstoffer, via beboernes føde, via
rengøringsmidler og via brug af andre stoffer (kemikalier/maling osv.) i husførelsen. Da
institutionen som en del af sit værdigrundlag har hensyntagen til naturen/miljøet,
herunder bevidstheden om, at mennesket er en del af naturens kredsløb, benytter man ikke
de såkaldte "skrappe" husholdningskemikalier. Der benyttes miljøvenlige og til
dels Svanemærkede rengøringsmidler (afsnit 5.7.2). Alligevel kan der som i andet
husholdningsspildevand forventes et vist indhold i spildevandet dels af tungmetaller, dels
af miljøfremmede organiske stoffer. Endvidere kan brugen af husholdningssalt i
madlavningen give anledning til ophobning af salt i anlægget.
De undersøgelser, der er foretaget med hensyn til pilekulturers evne til at optage
tungmetaller, viser meget forskellige resultater. Riddell-Black (1994) har således i
deres undersøgelser fundet langt større optagne mængder, end hvad Anneke Stubsgaard
(2001) har fundet i en analyseserie fra et enkelt pileanlæg. Dertil kommer, at de enkelte
pilekloners evne til at optage tungmetaller er forskellige. Endvidere tyder Riddell-Blacks
undersøgelser på, at pilene optager større mængder tungmetaller, hvis de gror i et
højt belastet medie end ved vækst i et lavt belastet medie. Dog er Riddell-Blacks
undersøgelser baseret på vækstforsøg med stiklinger, som vokser ved så høje
koncentrationer af tungmetaller, at en del af stiklingerne går ud. Der registreres så
indhold af tungmetaller i de overlevende planter. Det er utænkeligt, at koncentrationerne
kan komme på så høje niveauer i et pileanlæg. Dog skal det bemærkes, at nogle
pilekloner kan opkoncentrere cadmium i veddet til et højere niveau, end der er i jorden
(Riddell-Black, 1994 og 1997).
Ifølge Pär Aronsson (personlig meddelelse) foreligger der en opgørelse over
tungmetaller i pil fra 20 plantager, hvoraf nogle er gødet med spildevand. Hvad indholdet
af cadmium angår var spændvidden fra 1,1 mg/kg TS pileved til 5,1 mg/kg TS med et snit
på 2,4 mg/kg TS. Der er store forskelle fra klon til klon, forskelle på grund af
koncentrationer i jorden samt forskelle betinget af binding til jorden. F.eks. sker der et
mindre optag fra kalkholdig lerjord med høj pH.
Peder Gregersen oplyser, at han har lavet analyser af tungmetalindholdet på 2-årige
skud på 3-årige rødder i et pileanlæg. Der måltes 1,645 g/ha ved en produktion på
9,4 tons TS/ha, svarende til 0,175 mg cadmium/kg TS. Disse tal svarer til Anneke
Stubsgaards analyseresultater og er måske mere repræsentative for i hvert fald unge
pileanlæg end Riddell-Blacks resultater ved meget høje tungmetalkoncentrationer.
På baggrund af Peder Gregersens og Anneke Stubsgaards resultater vurderes der ikke
umiddelbart at være problemer forbundet med at udsprede flis af høstet pil fra et
pilerenseanlæg i sin have. Dette forudsat, at slambekendtgørelsens (Miljøstyrelsen,
2000) grænseværdierne kan betragtes som retningsgivende. Ifølge denne er
grænseværdien for cadmium 0,8 mg/kg TS. Hvis der tages udgangspunkt i P. Aronssons
opgivne værdier, kan denne grænseværdi derimod godt blive overskredet.
For at dette spørgsmål kan blive afklaret, bør der foretages yderligere analyser af
tungmetalindholdet i ved fra pilerenseanlæg.
I sommeren 1999 blev der udtaget jordprøver til analyse for indholdet af
miljøfremmede stoffer. Der er ikke tidligere foretaget sådanne analyser. Der blev
analyseret på blandingsprøver af 6 prøver udtaget forskellige steder i anlægget. En
blandingsprøve fra 75 cms dybde i anlægget, hvor der står spildevand en stor del
af året, og en blandingsprøve fra 45 cms dybde, hvor der kun står spildevand i
vintermånederne.
Da stofniveauet i anlægget på etableringstidspunktet ikke kendes, sammenlignes med en
blandingsprøve fra havejorden ved siden af anlægget. Det er samme jord, som anlægget i
sin tid blev etableret af. Græsplænen har ikke været tilført gødning eller andet i de
mellemliggende år. Prøverne er analyseret for de tungmetaller og miljøfremmede
organiske stoffer (samleparametre), som er angivet i slambekendtgørelsen
(Miljøstyrelsen, 2000). Prøverne er også analyseret for indholdet af kvælstof og
fosfor. Slambekendtgørelsen angiver grænse- og afskæringsværdier for indhold af
miljøfremmede stoffer, dels i forhold til indholdet af tørstof, dels i forhold til
indholdet af fosfor.
Analyseresultaterne fremgår af tabel 11.1. I tabellen er tillige angivet
slambekendtgørelsens grænse- og afskæringsværdier gældende fra juli 2000, de
gældende jordkvalitetskriterier (Miljøstyrelsens Vejledning 6/1998) samt
baggrundsniveauerne for stofferne anført i samme vejledning.
Hvis pileanlægget skal nedlægges, og jorden udspredes, skal den formentlig enten
kunne karakteriseres som ren jord i henhold til jordkvalitetskriterierne eller vurderes at
have en jordbrugsmæssig værdi og så kunne overholde grænseværdierne i
slambekendtgørelsen. Der er ikke i denne sammenhæng taget hensyn til eventuelle
hygiejniske problemer i forbindelse med en eventuel udspredning.
11.3.1 Sammenligning af analyserne fra de to dybder i
anlægget
Bortset fra enkelte parametre er der ingen forskel på indholdet af miljøfremmede
stoffer i prøverne fra de to dybder i anlægget (tabel 11.1). Indholdet af nikkel er dog
større i 75 cms dybde end i 45cms dybde. Indholdet af LAS og nonylphenol er
under detektionsgrænsen. Det registrerede indhold af DEHP må tilskrives afsmitning fra
prøveudstyr. Det kan ikke forklares, at der er konstateret PAH i jordprøven fra
45cms dybde, da PAH ikke bør forekomme i spildevandet. Der har ligget et teglværk
i området, og i jorden i pileanlægget og haven finder man mange stumper teglsten. Om der
i den forbindelse også har været noget andet affaldsjord fra det tidligere teglværk,
som kunne indeholde PAH, vides ikke.
Spildevandets indhold af tungmetaller kan eventuelt flyttes med spildevandet op i
anlæggets øvre del om vinteren og blive der, når vandstanden falder igen, afhængigt af
i hvilken grad det enkelte tungmetal er tilbøjeligt til enten at bindes til
lerpartiklerne eller opløses i væskefasen. Bortset fra nikkel tyder resultaterne i tabel
11.1 ikke på, at der er sket en ændring i stoffernes fordeling i anlægget efter 9 år.
Tabel 11.1
Indholdet af miljøfremmede stoffer i Pilehusets anlæg samt i den tilstødende
havejord.
Se her!
11.3.2 Ophobning af miljøfremmede stoffer i anlægget
En sammenligning af indholdet af miljøfremmede stoffer i pileanlægget med indholdet i
den tilstødende havejord kan give et fingerpeg om, hvorvidt der er sket en ophobning af
miljøfremmede stoffer i anlægget. Indholdet i havejorden sammenlignes med
gennemsnitsværdien for indholdet i henholdsvis 45cms og 75 cms dybde, en
værdi, som vurderes at være repræsentativ for pileanlægsjordens gennemsnitlige indhold
af tungmetaller. Det fremgår af tabel 11.1, at det kun er relevant at se på indholdet af
tungmetaller. Der forekommer højere koncentrationer af cadmium, kviksølv, nikkel og zink
i anlægget end i havejorden. Indholdet af zink er uden betydning, da indholdet i
anlægget ligger langt under afskæringsværdierne. Det fremgår endvidere af tabellen, at
koncentrationerne af tungmetaller ligger inden for baggrundsniveauet, kviksølvindholdet
dog ved den øvre grænse.
Under forudsætning af, at indholdet inden og uden for anlægget var det samme, da
anlægget blev etableret i 1992/93, og at ophobningen af tungmetaller i anlægget fortsat
sker med samme hastighed, kan det beregnes, hvornår indholdet i jorden vil svare til
grænseværdierne eller jordkvalitetskriterierne. Det fremgår af tabel 11.2.
Tabel 11.2
Antallet af år til indholdet af tungemetaller i pileanlægget svarende til
afskæringsværdier eller jordkvalitetskriterier.
Parameter |
Forøgelse
1993-1999 |
Antal år til indhold
= afskæringsværdi i slambekendtgørelsen |
Antal år til indhold
=jordkvalitetskriterier |
Cadmium |
3 x |
29 år (2028) |
39 år (2038) |
Kviksølv |
3 x |
52 år (2051) |
68 år (2067) |
Nikkel |
0,9 x |
16 år (2015) |
16 år (2015) |
Den afgørende parameter for levetiden for anlægget ved Pilehuset er på baggrund af
disse resultater tilsyneladende nikkel. Denne parameter levner kun anlægget en yderligere
levetid på yderligere 16 år, dvs. en levetid i alt på 25 år, uanset hvilke af de to
kriteriesystemer, der benyttes.
Det er imidlertidig spørgsmålet, om indholdet af nikkel i pileanlægget kan være
øget så meget i løbet af anlæggets levetid, som tabellerne indikerer, dvs. om
indholdet i havejorden kan bruges som mål for indholdet i pileanlægget ved dets
etablering. Ifølge Miljøprojekt 357 (Miljøstyrelsen, 1997) tilskrives tilledningen af
nikkel til renseanlæg generelt andre kilder end boligområderne. Der kan dog også
forekomme nikkel i husspildevand på grund af afsmitning fra armaturer, stålvaske og
lignende installationer. Derimod kan en tredjedel af cadmiumtilledningen til renseanlæg
tilskrives boligområderne.
Tilledningen af nikkel med husspildevandet fra Pilehuset kan beregnes på baggrund af
undersøgelsene af husspildevands indhold af miljøfremmede stoffer, som præsenteres i
Miljøprojekt 357. Udledningen af nikkel i spildevandet er her opgjort til 1.800 µg/dg.
pr. PE. Antages det, at udledningen pr. PE er den samme fra Pilehuset, er pileanlægget
tilført 7.227 mg nikkel pr. år (ved 11 PE) og på 7 år 50,6 g. Ved en fordeling heraf i
anlæggets volumen af jord på 690 m³ (excl. sand- og rallaget) vil der være tilført
0,06 mg/kg TS (beregnet ud fra et polevolumen på 32% og en vægtfylde på 1,7) og ikke 6
mg, som tabel 11.1 indikerer.
Den samme beregning er lavet på baggrund af K. Sundbergs rapport (1995) over indholdet
af tungmetaller i husspildevand. Han har generelt målt et højere indhold af tungmetaller
end det, der er angivet i Miljøprojekt 357. Benyttelsen af disse tal sker ud fra et
forsigtighedsprincip. Resultaterne af denne beregning fremgår af tabel 11.3.
Tabel 11.3
Teoretisk beregning af ophobning af tungmetaller.
Parameter |
Indhold i spildevand
mg/l |
Tilførsel pr. år
mg |
Tilførsel pr. år
mg/kg TS |
Tilførsel på 7 år
mg/kg TS |
Restlevetid
år* |
Nikkel |
< 3,1 |
< 12.446,5 |
0,013 |
0,09 |
> 1000 |
Kviksølv |
< 0,07 |
< 281,0 |
0,0003 |
0,002 |
> 2000 |
Cadmium |
< 0,6 |
< 2.409 |
0,0025 |
0,02 |
280 |
*Det er forudsat, at ophobningen foregår ved en konstant rate.
På baggrund af disse beregninger synes ophobningen af tungmetaller i pileanlægget
ikke at blive et problem inden for anlæggets forventede levetid. Beregningerne rejser
endvidere tvivl om, hvorvidt resultaterne fra analyserne af indholdet i havejorden kan
betragtes som repræsentative for jordens indhold i pileanlægget før tilledningen af
spildevand. Graden af ophobning af tungmetaller i pileanlægget kan dog først endeligt
belyses ved at gentage en analysering af jordens indhold efter yderligere nogle års
tilførsel af spildevand.
Hvad angår tilledningen af organiske miljøfremmede stoffer, er der ingen grund til at
tro, at indholdet af disse vil blive et problem. Dels er der målt et lavt indhold af
disse (tabel 11.1), dels forventes de at blive omsat. Der er skiftevis aerobe og anaerobe
forhold i anlægget/dele af anlægget, der tilledes rigeligt med letomsætteligt organisk
stof, så der er fine forhold for en mikrobiel omsætning af stofferne. Man må formode,
at omsætningen er endnu bedre i de anlæg, hvor spildevandet tilledes højere oppe i
anlægget, da spildevandet generelt vil opholde sig i længere tid i aerobe dele af
anlægget.
Pileanlæg tilledes salt med husspildevandet. Dette optages ikke af pilene og omsættes
ikke i jorden, hvorfor koncentrationen vil stige med tiden. Upublicerede resultater af
laboratorieforsøg med pil på SLU, Uppsala, har for to undersøgte kloner vist, at
forhøjede saltkoncentrationer af henholdsvis natrium og klorid kan hæmme pilens vækst.
En begyndende hæmning kunne registreres for selv en begrænset koncentration af natrium.
(Pär Aronsson, personlig meddelelse 2000 og 2001).
Det er i anlæg med tilledning i bunden et problem, at saltkoncentrationen om sommeren
kan blive meget høj. Der er kun lidt vand i anlægget, og saltet vil følge med vandet
ned i bunden i takt med, at vandspejlet sænkes. Det kan derfor blive aktuelt i denne type
anlæg med års mellemrum at pumpe noget af dette saltholdige vand af og transportere det
til et renseanlæg. Denne problematik behandles også af Anneke Stubsgaard (2001) på
baggrund af målinger af ledningsevnen i jordvæsken i flere pileanlæg.
Hvis det vand, som står i fordelerlaget sidst på sommeren i Pilehusets anlæg, skal
fjernes, vil det dreje sig om ca. 50 m³. Det er en stor portion vand, men ikke en umulig
opgave. Det er heller ikke sikkert, at hele vandmængden behøver at blive fjernet. På
det foreliggende grundlag kan det imidlertid ikke vurderes, om dette vil blive aktuelt
efter 10, 15 eller 20 års drift.
12. Hygiejne
I Pilehusets anlæg tilledes spildevandet i bunden, og det når langt fra op til
overfladen i vintermånederne. I de to sidste vintre er det maksimale vandspejl som
tidligere beskrevet registreret 40 cm under terrænoverfladen. Der vurderes ikke at være
risiko for, at der kan opstå uhygiejniske forhold på terrænoverfladen i anlægget som
følge af tilledning af spildevand. Det skulle således ikke være nødvendigt at indhegne
denne type anlæg.
Der er ikke foretaget egentlige hygiejniske undersøgelser i dette projekt.
Anneke Stubsgaard (2001) vurderer følgende vedrørende fordeling
(overjordisk/underjordisk) af spildevandet på baggrund af sine undersøgelser i projektet
"Danske pileanlæg":
"Der kan på det eksisterende datagrundlag ikke anbefales den ene form for
fordeling af spildevandet frem for den anden. Det vurderes dog, at overjordisk fordeling
indebærer en risiko for kontakt med spildevand indeholdende patogene mikroorganismer,
således at underjordisk fordeling bør anbefales, med mindre andre forhold medfører, at
overjordisk fordeling bør prioriteres."
13. Sammenfattende
diskussion og konklusioner
På baggrund af undersøgelsens resultater vurderes anlægget at fungere rigtig godt.
Anlægget vurderes at være tæt. Det er dimensioneret tilstrækkeligt stort til at kunne
fordampe de tilledte mængder spildevand fra 11 PE samt den nedbør, der falder på
anlægget. Der forekommer således ikke overløb.
Spildevandet tilledes anlægget og fordeles i anlæggets bund ved gravitation. Derved
har det været muligt at undgå etablering af pumpebrønd og pumpe, ligesom driftsudgifter
til pumpen er sparet. Problemer med tilfrysning af fordelingssystem opstår heller ikke
ved den dybe underjordiske fordeling. En anden fordel ved tilledning under
terrænoverfladen er, at man undgår den smitterisiko, der kan opstå ved tilledning på
overfladen.
En ulempe ved tilledningen i bunden kan være, at de tilledte forurenende stoffer mest
befinder sig i anlæggets anaerobe zoner. Der kan muligvis opnås en større
stofomsætning ved tilledning af spildevandet højere oppe i anlægget, som det sker i en
del jyske anlæg.
Den aktuelle vandstand i anlægget er resultatet af tilledningen af spildevand i bunden
af anlægget, tilledning af nedbør via overfladen samt fordampning fra jorden og pilenes
transpiration. I projektperioden er den højeste vandstand registreret 40 cm under
terrænoverfladen.
Kurveforløbet over vandstandsniveauet følger det sammen mønster i de forskellige
typer pileanlæg (Anneke Stubsgaard, 2001). Vandstanden stiger markant og falder markant i
henholdsvis efterår og forår, men ændrer sig ikke så meget midt på vinteren.
Kurveforløbet er formentlig resultatet af flere forhold. Der sker forsinkelser af vandets
fordeling i anlægget på flere måder. Den nedbør, der falder på anlægget om
efteråret, bliver først en del af det målte vandspejl, når jorden er vandmættet.
Noget af nedbøren fordamper igen, enten fra pilenes eller jordens overflade eller ved
pilenes transpiration.
Sammenligninger af pejlinger i brønde på fordelerrøret med pejlinger i pejlerør
placeret ude i anlægget indikerer, at der sker en forsinkelse i vandets fordeling i
anlægget i sensommeren. Anlæggene fyldes tilsyneladende først op omkring
fordelerrøret. Først når der er et vist vandtryk her, presses vandet ud i hele
anlægget. Endvidere peger Anneke Stubsgaard (2001) og andre på, at pileanlæggene kan
rumme en større vandmængde, end porevolumenet målt på tør jord indikerer. Det er
naturligvis en forudsætning, at anlæggene ikke er utætte. Endvidere må der kunne
forekomme forhøjet vandstand i tilløbsbrønden i tilfælde af et ekstraordinært stort
vandforbrug i hustanden inden for et relativt kort tidsrum. Det bekræftes af, at
vandspejlet, der er registreret i spulebrøndene, kan variere en del fra måling til
måling.
Der er behov for yderligere undersøgelser af hydraulikken i anlæggene.
Ved pejling af vandstanden i tilløbsbrønden på fordelerrøret skal man være
opmærksom på disse årskarakteristika. Pejlingerne er mest egnede til en sammenligning
af den maksimale vandstand i anlægget fra år til år og ikke til variationer over korte
tidsrum.
Et pileanlæg skal dimensioneres, så arealet med pil er tilstrækkelig stort til, at
de tilledte vandmængder kan fordampes. Endvidere skal anlægget kunne rumme de
vandmængder, som tilledes uden for vækstsæsonen, hvor fordamningen er minimal.
Der kan være store nedbørsvariationer fra år til år. Til grundlag for
dimensioneringen af anlægget lå en gennemsnitlig årlig nedbør på 600 mm.
Årsnedbøren ved nærmeste vejrstationer har dog været over 900 mm 3 gange siden
anlæggets etablering (1993, 1994 og 1999). Det er således ikke tilstrækkeligt kun at
dimensionere ud fra nedbørsgennemsnit. Dog var vandstanden i projektperioden maksimalt 40
cm under terræn, hvor den i første vintersæson skulle have stået højere oppe, dvs.
ca. 30 cm under terræn. Dette tyder på, at når pilene først er etableret og i god
vækst, så betyder årsudsvingene i nedbøren ikke så meget.
Anlæggets fordamningsevne er ud fra de tilledte vandmængder bestemt til at være 1300
mm/m² (årene 1992-1996) og endda 1370 mm/m² i 1999.
Ved dimensioneringen af anlægget tog Amdi Hansen udgangspunkt i en total fordampning
på 1500 mm for et areal med pil. Dette er et meget højt tal. I en pileplantage regnes
der ifølge bl.a. Kurth Perttu og Pär Aronsson (personlige meddelelser) med en meget
lavere fordampning.
Peder Gregersen (personlig meddelelse) har registreret en fordampning på
11001300 mm i første år i et anlæg med klonerne Bjørn, Tora og Jorr. Anneke
Stubsgaard (2001) har ligeledes fundet store fordamningstal i sine undersøgelser, og
opgiver fordamningstal på op til 1600 mm/år.
Spørgsmålet om eventuel fordampning ud over, hvad der kan tillægges pilenes
transpiration, er drøftet med forskere i FAIR-projektet. Resultater indikerer, at nogle
pilekloner kan fordampe store mængder vand, når de altid har vand tilstede, hvilket ikke
er tilfældet i pileplantager. Endvidere er pileanlæg generelt små og aflange. Dvs. der
er tale om en meget stor randeffekt, som også forøger fordamningen på grund af stor
påvirkning fra sol og vind. Der er tale om en slags oaseeffekt.
Pär Aronsson mener også, at der ud over transpirationen fra pilene, fordampningen fra
overfladen af anlægget og fra nedbør på pilene uden for vækstsæsonen kan finde en vis
fordampning sted gennem pilenes bark.
Beregnet ud fra antallet af måneder, pilene ikke bærer løv, skal der være et
opmagasineringsvolumen svarende til 5 måneders tilledning af spildevand og nedbør
(november-marts incl.). Dette svarer til anlæggets kapacitet beregnet ud fra rumfang og
porevolumen. Den maksimale vandstand blev imidlertid registreret 40 cm under terræn,
hvilket indikerer, at 5 måneders lagerkapacitet er rigelig. De øverste 40 cm af
anlægget er dog ikke helt tørre, idet cirka halvdelen af porevolumenet typisk vil være
vandfyldt. Da den maksimale vandstand er så langt under terrænoverfladen, kunne
anlægget formentlig have været mindre og dermed billigere.
Pileanlæg er generelt store i forhold til f.eks. rodzoneanlæg (her 64 m²/PE). Dette
sammenholdt med de store variationer i årsnedbør gør det meget relevant at forsøge sig
med at lave anlæg, hvor regnvandet kan føres ud af anlægget. Det kan gøres ved hjælp
af regulering af anlæggets overfladehældning og valget af materiale i overfladen. Der
kan f.eks. laves systemer med bølge og dal, hvor regnvandet transporteres ud som i
tagrender. Det kan anbefales at starte sådanne forsøg. Vellykkede forsøg kan få stor
betydning for en minimerende dimensionering eller sikkerheden i anlæggene og også for
prisen. Afledning af regnvand direkte fra overfladen af anlæggene kan selvfølgelig kun
anbefales ved anlæg, der tilfører spildevandet underjordisk.
Toilettype, skylleadfærd, vandbesparende armaturer i bruser og vask har også stor
betydning for vandforbruget.
Med et kildesorterende toilet ville man ikke bare kunne regulere vandforbruget, men
også kunne regulere tilførslen af hovedparten af næringsstoffer. Urinen eller dele af
den kan f.eks. sorteres fra og anvendes på andre arealer.
Under alle omstændigheder er det vigtigt, at anlæggene dimensioneres ud fra faktiske
forhold vedrørende antal personer og faktisk produceret spildevand i husstanden og
aktuelle tal for områdets nedbørsforhold. Med hensyn til dimensionering ud fra
spildevandsproduktionen kan det diskuteres, om der altid skal tages udgangspunkt i en
"standard-husstand" på 4-5 personer. Der er behov for at tilvejebringe en
større viden om, hvor meget vand jorden kan rumme og pilene fordampe, for at kunne
dimensionere anlæggene korrekt.
En anslået produktion for 1-årige skud på 1-årige stammer i etableringsåret 1992
vurderet ud fra 1. høst i januar 1993 på 3-3,8 t/ha/år er en god start. Produktionen i
1994 for 3-årige skud på 3-årige rødder blev opgjort til 14,4 t/ha/år (+,- 4,5),
hvilket indikerer, at pilen reagerer positivt på det tilførte spildevand. Anlægget har
ved den gode vækst et stort fordampningspotentiale.
Produktionen i 1999 (4-årige skud på 8-årige rødder) blev bestemt til 8,5 t/ha/år.
Tørstofprocenten blev bestemt til 42,3, hvilket måske fejlagtigt er for lavt
sammenlignet med resultatet af tørstofbestemmelsen i 1994, hvor den blev bestemt til
54,8%. I så fald er produktionen på 8,5 tons undervurderet. Produktionen svarer til den
gennemsnitsproduktion, som Morsing m.fl. (1995) har fundet i en række danske
pileplantager, og som var på 7,5 tons, dog med stor spredning (fra 1,8 til 22,6 tons).
Produktionen er imidlerid lavere end det gennemsnit på 13,5 t, som er bestemt i
FAIR-projektet (Larsson, 2001).
Om produktionen er lidt større eller mindre, har måske ikke så stor praktisk
betydning, selv om en stor vækst i reglen også betyder, at pilen har en stor
fordampningsevne. Høstes pilen med henblik på at blive brugt som brændsel, erstatter
den mindre end 10% af en almindelig hustands forbrug af olie (Anneke Stubsgaard, 2001).
Pilehusets beboere anvender da også den høstede pil til flethegn og flis. Flisen
udspredes i blomsterbedene.
Det vurderes, at der tilledes langt større mængder næringsstoffer til pileanlægget,
end der fraføres. I projektet er der kun målt på de tilførte mængder samt på jordens
indhold af stoffer. Værdierne for omsætning er teoretiske.
Tilførslen af kvælstof til anlægget er ud fra analyser af det tilledte spildevand
bestemt til 512 kg N/ha. Fraførslen er beregnet til at udgøre højst 171,5 tons pr. ha.
Dette hvis fraførslen både omfatter ved og blade, omend en stor del kvælstof føres
tilbage til veddet før bladtabet. Det vil sige, at der er tale om tilførsel af et stort
næringsstofoverskud med hensyn til kvælstof. Tilsvarende forhold vil være gældende for
fosfor og kalium.
Hvad angår et overskud af kvælstof og af organisk stof vil de mikrobiologiske
processer i anlægget bevirke, at stofferne omsættes. Da der skiftevis er iltrigt og
iltfattigt i anlægget eller i zoner af anlægget, vil overskydende kvælstof i sidste
instans frigives til atmosfæren som frit kvælstof.
Fosfor vil blive i anlægget, enten i form af fosfationer eller som uopløselige
fosfatforbindelser. Resultaterne af jordbundsanalyserne indikerer, at der er sket en
forøgelse af indholdet af fosfor siden anlæggets etablering. Dette er uden problemer for
pilens vækst og giver jorden en større værdi, hvis anlægget en dag skal nedlægges og
jorden eventuelt skal udspredes på landbrugsjord. Dels er fosforen et gødningsmiddel,
dels vurderes indholdet af tungmetaller ofte i forhold til indholdet af fosfor.
Der er ikke tegn på, at indholdet af kalium i jorden er forhøjet, selv om det kunne
forventes. En forøgelse vil dog umiddelbart være uden betydning for pilenes vækst.
Da der aldrig udledes vand fra pileanlægget, vil tilførte tungmetaller enten optages
i pilene eller ophobes i pileanlægget. Derimod vurderes de organiske miljøfremmede
stoffer at blive omsat i anlægget ved mikrobiologiske processer i det skiftevis aerobe og
anaerobe miljø.
Laboratorieforsøg med pils evne til at optage tungmettaler (Riddell-Black, 1994)
viser, at der er forskel på, i hvor høj grad forskellige kloner optager tungmetaller, og
at dette også til dels afhænger af koncentrationen af tungmetallerne i vækstmediet.
Måleresultater fra Peder Gregersen (personlig meddelse) og Anneke Stubsgaard (2001) tyder
på, at der ikke umiddelbart er risiko for, at mængden af tungmetaller i veddet er så
stor, at det ikke er forsvarligt at bruge den høstede, flishuggede pil som jorddække i
sin have eller at brænde den i sin brændeovn.
P. Aronsson refererer dog til undersøgelser af ved fra pileplantager (personlig
meddelelse, 2000), (hvoraf nogle dog kan være gødet med spildevandsslam), hvor indholdet
af cadmium i veddet har været større end grænseværdien i slambekendtgørelsen. Det
spørgsmål bør belyses bedre ved målinger af indholdet af tungmetaller i veddet fra
flere pileanlæg.
Ved af sammenligne analyser af indholdet af tungmetaller i pilebedet med indholdet i
den tilstødende havejord er det søgt vurderet, i hvilket omfang tungmetallerne ophobes i
pilebedet. Dette er gjort ud fra en antagelse om, at indholdet i pileanlægget ved dets
etablering ville svare til indholdet i havejorden. En sammenligning med en teoretisk
beregning af den forventelige stigning i indholdet af tungmetaller ud fra indholdet af
disse i husspildevand indikerede imidlertid, at tilledningen er langt mindre. Dette rejser
tvivl om, hvorvidt havejorden er repræsentativ for indholdet af tungmetaller i anlægget
ved dets etablering. Analysegrundlaget er for spinkelt til at kunne afgøre dette.
På baggrund af de teoretiske beregninger vurderes en ophobning af tungmetaller ikke at
begrænse pileanlæggenes levetid. I denne sammenhæng er pileanlæggenes relativt store
størrelse i forhold til andre anlægstyper som rodzoneanlæg og sandfilteranlæg vigtig.
Selv om der er udløb fra de sidstnævnte anlæg, kan det godt tænkes, at ophobningen af
tungmetaller i disse er større end i pileanlæg, fordi deres rumfang er væsentligt
mindre.
Der har kun været behov for at spule fordelerrøret én gang, efter anlægget havde
været i funktion i 7 år. Tilstopningen tilskrives driftsproblemer med
sandfilterbrønden, som blev ombygget til efterklaringsbrønd ved projektperiodens start.
Efterklaringsbrønden fungerer efter hensigten, idet den fanger slam udledt fra hustanken.
Ved regelmæssig tømning af efterklaringsbrønden forventes behovet for at spule
fordelerrøret at blive endnu mindre. Det må konkluderes, at det er bedre at bruge
brønden mellem hustank og pileanlæg som efterklaringsbrønd end som sandfilterbrønd.
Det er konstateret, at der dannes flydeslam i bundfældningstankens 2. kammer allerede
ca. ½ år efter den ordinære tømning. Derfor vil der udledes slam til
efterklaringstanken ("3.-kammeret"). Der vil formentlig udledes mindre slam fra
hustanken, hvis flydeslammet oftere "stødes ned". Endvidere vil det være
hensigtsmæssigt med halvårlige tømninger af tanken. Tanken er dimensioneret efter den
aktuelle belastning, og endvidere har bofællesskabet et relativt lavt vandforbrug i
forhold til mange almindelige husstande. Det rejser spørgsmålet, om flerkammertanke med
rørindsatser ikke er lige så effektive til at tilbageholde slam som de trekamrede
trixtanke.
Det vurderes ikke at være noget problem, at bundfældningstanken efter tømning
efterfyldes med afvandingsvand (rejektvand) fra slamsugeren. Eventuelt suspenderet stof
heri vil blive fanget i efterklaringsbrønden. Til gengæld kan man overveje at efterfylde
efterklaringsbrønden med rent vand frem for rejektvand. Ved denne tømningspraksis er der
intet til hinder for, at tanken kan indgå i den kommunale tømningsordning.
Det kan diskuteres, hvor ofte anlægsbrugerne skal kontrollere brønde/pejle vandstand
m.m. Hyppigheden afhænger også af, om der er tale om et nyetableret anlæg eller et
ældre, velfungerende anlæg som det ved Pilehuset.
I de første år efter etableringen er det en god idé med hyppig kontrol, f.eks.hver
måned. I et ældre anlæg er det tilstrækkeligt med pejlinger 1 gang i kvartalet.
Det er primært den maksimale vintervandstand, der har interesse, dels som kontrol af,
om der sker overløb eller er risiko herfor, dels for at vurdere, om anlægget er tæt.
Den maksimale vandstand ændres muligvis også med tiden ved begyndende salthæmning,
eller hvis der sker anden hæmning af væksten. Der kan også ske en ændring i modsat
retning, hvis pilen ikke påvirkes negativt, men har stigende produktion i anden og tredje
omdrift.
Vandforbruget har været meget ensartet over årene, og det er tilstrækkelig at
aflæse det 1-2 gange pr. år.
Anlægget har ikke været billigt at bygge. Det kostede i 1992 ca. 92.300 kr. + moms.
Entreprenøren vurderer, at prisen i dag vil være 20-25% højere. Pilestiklingerne blev
købt til ca. 2 kr. pr. stk. + moms. De er i dag væsentligt billigere.
Priserne på de øvrige anlæg i landet varierer meget, bl.a. på grund af forskelle
fra region til region i prisen på udførelse af gravearbejde. Det er afgørende for
anlæggenes prismæssige konkurrenceevne, at man undgår overdimensionering, og her kan
det blive meget afgørende, om det fremover kan lade sig gøre at lede en del af nedbøren
bort fra anlægget.
Forholdet mellem anlæggenes areal og rumfang har også afgørende betydning for prisen
(Anneke Stubsgaard, 2001).
14. Bilag
- Anlæg udgraves, marts 1992.
- Plastdug udlægges på gruslag.
- Grus ud på plastdug.
- Stenlag med fibertexdug og fordelerrør.
- Råjord og muld pålagt.
- Pile plantes, april 1992.
- Grøft for regnvand.
- Pile, september 1992.
- Pileanlægget, november 1998.
- Pileanlægget, juni 1999. Zonen først i billedet blev høstet vinteren 1998/99.
- Efterklaringsbrønden med flydeslam.
- Pejlerør.
- Rødder fra 90 cms dybde, hul 3, juni 1999.
- Rødder fra 80-85 cms dybde, hul 4, juli 1999.
- Det høstede areal, februar 2000.
- Septictanken, oktober 2000.
15. Referencer/litteraturliste
Andresen, Ole H. B.: Pilekrat som spildevandsanlæg. Artikel i "Natur og
Miljø", nr. 1/1998.
Aronsson, Pär, 2000: Nitrogen Retention in Vegetation Filters of Short-Rotation Willow
Coppice. Doctoral thesis. Swedish University of Agricultural Sciences. Uppsala. ISSN
1401-6230. ISBN 91-576-5895-1.
Aronsson, Pär. Swedish University of Agricultural Sciences, Uppsala: Personlige
meddelelser (2000, 2001).
Backlund, Arne, 1995: Einige Reflexionen über die Anwendung von vor-gereinigtem
Abwasser und Klärschlamm innerhalb kreislauforientierter Umwelt- und Energikonzepte mit
Weiden-Kurz-Umtriebs-Plantagen. Foredrag ved 2. Umweltseminar des Leipziger Innovations-
und Technologiezentrums, 28. september 1995.
Biomasseinstituttet ved Sydjysk Universitetscenter, SUC, udateret: Salix Positiv.
Danfors, Birger; Ledin, Stig; Rosenqvist, Håkan, 1998: Short-Rotation Willow Coppice.
Growers Manual. Swedish Institute of Agricultural Engineering. ISBN 91-7072-123-8.
Irvold, Dorthe: Piletræer redder vandløb. Artikel i Landbrugsbladet, Markbrug, nr.
20, 15. maj 1997.
Fladså Kommune, 10. september 1991: Tilladelse til opførelse af pilerensningsanlæg
på Marjattas bofællesskab beliggende Bækkeskov Stræde 26 B, 4733 Tappernøje.
Fladså Kommune, 31. august 1999: Tilladelse til afledning af spildevand til eget
pilerenseanlæg på matr. nr. 2 at, Bækkeskov Hgd., Bækkeskov Stræde 26 B, 4733
Tappernøje.
Gregersen, Peder, Udviklingsafdelingen, Sydjysk Universitetscenter: Personlige
med-delelser, 1999.
Gregersen, Peder, Center for recirkulation: Personlige meddelelser, 2000, 2001.
Gregersen, Peder: www.pilerensning.dk
Grip, Harald, Halldin, Sven, Lindroth, Anders, 1989: Wateruse by intensitively
cultivated willows using estimated stomatal parameter values. Hydrological Processes, Vol.
3, pp. 51-63. John Wiley & Sons, Ltd.
Hansen, Amdi, 18. april 1991: Pilerensningsanlæg, tegninger.
Hansen, Amdi, 16. maj 1991: Piletræer som alternativ spildevandsrensning.
Hansen, Amdi 7. oktober 1991: Tegning 1:12,5. Principskitse, del af længdeprofil.
Hansen, Amdi, udateret: Anlægsomkostninger.
Hansen, Amdi: Billedmateriale. 18 billeder fra etablering af anlæg.
Hansen, Amdi, 19. august 1992: Situationsplan 1:250. Bygninger, hovedkloak,
pilerensningsanlæg.
Hansen, Amdi, udateret: Nedbørsoverskud 1992/1993 dag for dag.
Hansen, Amdi, udateret: Akkumuleret nedbørsoverskud 1992/1993.
Hansen, Amdi, udateret: Pejlinger, vandforbrug samt nedbør 1992/1993.
Hansen, Amdi, 3. august 1995: Brev vedrørende vandforbrug og fordampning.
Hansen, Amdi, 20. september 1996: Opgørelse over vandforbrug 1992-1996.
Hasselgren, Kenth, 1984: Municipal wastewater reuse and treatment in energy
cultivation. In: Proceedings to: Symposium 3, San Diego, California, 26-31.08.1984.
Hasselgren, Kenth, 1996: Use of municipal waste products in energy forestry -
highlights from 15 years of experience. Paper presented at the IEA Conference on
Environmental Issues for Short Rotation Bioenergy Production, Vejle, Denmark, 29. June -
3. July 1996.
Hasselgren, Kenth, 1996: Municipal wastewater recycling in energy forestry. In:
Proceedings to 9th. European Bioenergy Conference, Copenhagen, Denmark, 24. - 27. August
1996.
Hasselgren, Kenth, 1998: Use of municipal wastewater in short rotation energy forestry
- Full-scale application.
Hasselgren, Kenth, sept. 1998: Wastewater recycling in energy forestry - results from a
5-year small scale study.
Jørgensen, Karl Richard; Dalgaard, Ole; Schack, Ulrik, 1992 : Biologisk rensning af
spildevand fra enkeltejendomme. Spildevandsforskning fra Miljøstyrelsen, nr. 41/1992.
Larsson, Stig. Ed., 1999: First Annual Progress Report. "Biomass short rotation
Willow Coppice fertilized with nutrient from municipal Wastewater" (BWCW).
FAIR5-CT97-3947. Svalöv.
Larsson, Stig. Ed., 2000: Second Annual Progress Report. "Biomass short rotation
Willow Coppice fertilized with nutrient from municipal Wastewater" (BWCW).
FAIR5-CT97-3947. Svalöv.
Larsson, Stig. Ed., 2001: Second Annual Progress Report. "Biomass short rotation
Willow Coppice fertilized with nutrient from municipal Wastewater" (BWCW).
FAIR5-CT97-3947. Svalöv.
Larsson, Stig, Svalöf Weibull AB, Svalöv: Personlige meddelelser, 1999, 2000.
Knudsen, Ulla Skovsbøl, 1996: Piletræer skal rense spildevand. Artikel i Landsbladet,
22. november 1996.
Kommunale Højskole, Den, udateret: Håndbog i drift af renseanlæg.
Miljøstyrelsen: Spildevandsbekendtgørelsen. Bekendtgørelse nr. 501 af 21. juni 1999
om spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4.
Miljøstyrelsen: Slambekendtgørelsen. Bekendtgørelse nr. 49 af 20. januar 2000 om
anvendelse af affaldsprodukter til jordbrugsformål.
Miljøstyrelsen: Vejledning nr. 6/1998. Oprydning på forurenede lokaliteter
hovedbind (vedrørende kvalitetskriterier for ren jord)
Miljøstyrelsen: Vejledning nr. 1/1999. Rodzoneanlæg op til 30 PE.
Miljøstyrelsen: Vejledning nr. 5/1999. Vejledning til bekendtgørelse om
spildevands-tilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4.
Miljøstyrelsen: Spildevandsforskning 38/1992. Biologisk slambehandling.Undersøgelse
af tagrørsbeplantede slamafvandings- og mineraliseringsanlæg.
Miljøstyrelsen: Spildevandsforskning 16/ 1990. Septictanke.
Miljøstyrelsen: Miljøprojekt 357/1997. Miljøfremmede stoffer i
husholdningsspildevand.
Morsing, Merete & Nielsen, Keld Hauge, 1995: Tørstofproduktionen i danske
pilekulturer 1989-94. - Skovbrugsserien nr. 13-1995. Forskningscentret for Skov &
Landskab, Hørsholm, 1995.
Nielsen, Keld Hauge, Skovteknisk Institut, 24. maj.1991: Brev til Amdi Hansen angående
design af anlæg.
Nielsen, Keld Hauge, Forskningscentret for Skov og Landskab, 8. december 1992: Brev
vedrørende pleje og høst.
Nielsen, Keld Hauge, Forskningscentret for Skov og Landskab, 4. februar 1993: Brev
vedrørende produktion i pilerenseanlægget.
Nielsen, Keld Hauge, Forskningscentret for Skov og Landskab, 29. juni 1993: Brev
vedrørende prøveboring og fordampning.
Nielsen, Keld Hauge, rapport, 23. september 1994: Slamgødskning i energiskove af pil.
Nielsen, Keld Hauge: Sludge fertilization in willow plantations. Art. in. Ed.
Aronsson & Perttu, Kurth, 1994: Willow vegetation filters for municipal wastewaters
and sludges. A biological purification system. Swedish University of Agricultural
Sciences. Department of Ecology and Environmental Research Section of Short Rotation
Forestry. Report 50. Uppsala. ISSN 0282-6267. ISBN 91-576-4916-2.
Nielsen, Keld Hauge, 1999: Personlige meddelelser.
Nielsen, Steen; Christensen, Lars Bo; Andersen, Kresten, 1992: Undersøgelse af
tagrørs-beplantede slamafvandings- og mineraliseringsanlæg.
Norsk Hydro, 1995: Gødning 95.
Obarska-Pempkowiak, H., 1994: Removal of nitrogen and phosphorus from municipal
wastewater by willow a laboratory approach. In. Arronsson, Pär & Perttu,
Kurth. Ed.: Willow vegetation filters for municipal wastewaters and sludges. A biological
purification system. Swedish University of Agricultural Sciences. Department of Ecology
and Environmental research. Section of Short Rotation Forestry. Report 50. Uppsala. ISSN
0282-6267. ISBN 91-576-4916-2.
Olsen, Finn, 1998: Økologi. Nybyggere sparer på kostbare kloakafgifter. Pilene peger
på bæredygtighed. Artikel i Århus Stiftstidende, 19. juli 1998.
Parsby, Michael, Rosenqvist, Håkan, 1999: Energiafgrødernes produktionsøkonomi - med
særlig focus på pil. Ministeriet for fødevarer, landbrug og fiskeri. Statens Jordbrugs-
og Fiskeriøkonomiske Institut. SJFI - Working Paper no. 3/1999.
Perttu, Kurth, 1993: Biomass production and nutrient removal from municipal wastes
using willow vegetation filters. Sustainable Forestry, Vol 1(3): 57-70.
Perttu, Kurth, 1994: Purification of sludge and wastewater using willow vegetation
filters. In. Proceedings of Seminar on Sustainable utilisation of wastewater sludge, 27.
sept. 1994 at Amsterdam RAI. ISWA General Secretariat, Bremerholm 1, Copenhagen, Denmark,
pp 91-102.
Perttu, Kurth, 1999, upubliceret: Climate conditions and estimated evaporation at the
experimental sites (in the FAIR-project).
Perttu, Kurth. Department of Short Rotation Forestry, SLU, Uppsala:
Personlige meddelelser, 2000.
Planteavlskontoret, ved planteavlskonsulent Jørgen Ravn, udateret:
Jordbundsundersøgelser 1989.
Planteavlskontoret, ved planteavlskonsulent Jørgen Ravn, udateret:
Jordbundsundersøgelser 1995.
Polysheet A/S: Brochurer.
Riddell-Black, Drusilla,1994: Heavy metal uptake by fast growing willow species. In:
Willow vegetation filters for municipal wastewaters and sludges. A biological purification
system. Ed. Aronsson, P & Perttu, K. Report 50.
Swedish University of Agricultural Sciences. Department of Ecology and Environmental
Research. Section of Short Rotation Forestry. Uppsala.
ISSN 0282-6267. ISBN 91-576-4916-2
Riddell-Black, Drusilla, 1997: Clonal variation in heavy metal uptake by willow.
Aspects of Applied Biology 49, 1997, Biomass and energy crops.
Riddell-Black, Drusilla, 2000: Personlig meddelelse.
Rytter, Lars ,og Ericsson, Tom, 1993: Leaf nutrient analysis in Salix viminalis energy
forest stands growing on agricultural land. Zeitschrift Pflanzenernährung Bodenkunde,
Vol. 165, s. 349-356.
Rytter, Rose-Marie, and Hansson, Ann-Charlotte, 1996: Seasonal amount, growth and
deapth distribution of fine roots in an irrigated and fertilized Salix viminalis
plantation. Biomass and Bioenergy, Vol. 11, Nos 2/3, pp. 129-137, Elsevier Science Ltd.,
UK.
Skaarup Nielsen 1987 A/S, 3. oktober 1991: Tilbud af 03.10.91.
Skaarup Nielsen 1987 A/S, udateret: Tekniske specifikationer og priser .
Skaarup Nielsen 1987 A/S: Personlige meddelelser.
Storstrøms Amt: Tilsyn med kommunale renseanlæg 1999.
Stubsgaard, Anneke E., 2001: Danske Pileanlæg (rapport over projekt under Den Grønne
Aktionsplan, under udarbejdelse/publicering).
Svalöv Municipality, 1998: Kågeröd recycling project. Svalövs Kommun.
Svalöf Weibull, 1997: Salix-sorter. Brochure.
Svalöf Weibull, 1996: Breeding of Willow. Brochure.
Sydjysk Universitetscenter, SUC, udateret: Pilerenseanlæg. Brochure.
Sydjysk Universitetscenter, SUC, Udviklingsafdelingen: Materiale lagt ud på
Internettet: http://www.suc.dk/afd/real 1 - 9.htm
samt
http://www.suc.dk/gif/oversigt.
Sørensen, John Bay, Marjatta (1998-2000): Personlige meddelelser.
Verwijst, Theo, 1996: Stool mortality and development of a competitive Hierachy in a
salix viminalis coppice system. Artikel i Biomass and Bioenergy, Vol. 10 pp. 245-250,1996.
Willow Wastewater News No. 1, December 1998, Newsletter for the project: " Biomass
short rotation willow coppice fertilized with nutrient from municipal wastewater
(BWCW)", FAIR5-CT97-3947. Ed.: Larsson, S. Svalöv.
Willow Wastewater News No. 2, March 1999, Newsletter for the project "Biomass
short rotation willow coppice fertilized with nutrients from municipal wastewater
(BWCW)", FAIR5-CT97-3947. Ed.: Larsson, S. Svalöv.
Willow Wastewater News No. 4, October 1999. Newsletter for the project "Biomass
short rotation willow coppice fertilized with nutrient from municipal wastewater
(BWCW)", FAIR5_CT97-3947. Ed. Larsson, S. Svalöv.
Willow Wastewater News No. 5, August 2000. Newsletter for the project "Biomass
short rotation willow coppice fertilized with nutrient from municipal wastewater
(BWCW)", FAIR5-CT97-3947. Ed. Larsson, S. Svalöv.
|