| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Erfaringer fra og undersøgelser af pilerenseanlæg i Tappernøje

2. Undersøgelses- og måleprogram

Der er udført følgende undersøgelser og målinger i forbindelse med projektet:

Anlæggets konstruktion samt jordens tekstur

Anlægget er beskrevet på baggrund af konstruktionstegninger fra etableringen i vinteren 1991 og foråret 1992 suppleret med opmålinger i 1999. Teksturen i forskellige dybder af anlægget er undersøgt af Anneke Stubsgaard (2001). Der er puljet prøver fra 3 jordprofiler og udtaget prøver for hver 15 cm ned gennem profilet. Det procentuelle indhold af følgende fraktioner er bestemt: Humus, calciumkarbonat, ler, silt, grovsilt, finsand og grovsand.

Tilledte mængder spildevand til anlægget

Institutionen har kunnet oplyse om beboernes vandforbrug i perioden 1992-96. Institutionens medarbejdere har endvidere registreret vandforbruget løbende fra den 27. september 1998 til 30. juni 2000.

Vandstanden i pilebedet

Der foreligger data vedrørende vandstanden i anlægget fra juni 1992 til juli 1993. Vandstanden er pejlet i indspektionbrønden, som fordelerrøret udgår fra, ca. 1 gang om ugen i denne periode. Vandstanden er desuden pejlet i perioden 14. januar 1999 til 30. juni 2000 i inspektionsbrøndene ved fordelerrørets start og slutning.

Endvidere er vandstanden registreret i 3 pejlerør placeret ude i anlægget, for derved at få et indtryk af anlæggets evne til at få fordelt vandet i hele anlægget. Rørenes placering fremgår af figur 7.3-1. Der er brugt filterrør med slidser ( Ø 60 mm), som benyttes til geotekniske undersøgelser. Se bilag 3, figur 4. Rørene er gravet ca. 100 cm ned i anlægget, og hullerne er efterfyldt med filtersand. Det var hensigten, at de skulle hvile på fiberdugen men anlæggets overfladehældning er ikke helt på 10‰ som først antaget, så bunden af pejlerør nr. 3 befinder sig ca. 10-15 cm over fiberdugen.

Nedbørsforholdene

Oplysninger om nedbørsforholdene fra juli 1992 til december 1996 stammer fra Foulums 10 x 10 km² gritnet (station 959). Data vedrørende 1999 er indhentet fra Danmarks Meteorologiske Instituts (DMI) 20 x 20 km² gritnet (gennemsnit fra stationerne 20158 & 20157). 30-års-gennemsnitsværdierne er beregnet som gennemsnit af data fra punktmålingerne fra DMI´s klimastationer 31010 Gjorslev og 31270 Stege.

Pilekulturen, vækstforhold og produktion

Pilens vækst og genvækst efter høst er fulgt i vækstsæsonerne 1999 og 2000. I forbindelse med høsten i januar 2000 blev antallet af pile, som var gået ud, eller som var angrebet af svamp (synligt), inden for det høstede areal talt op.

Røddernes fordeling i jorden er beskrevet i forbindelse med udtagning af jordprøver.

Pilevedsproduktionen blev bestemt i forbindelse med høsten i januar 2000. Den overjordiske vedproduktion fra et areal på 80 m² blev vejet. Mængden af produceret tørstof pr. ha blev beregnet på baggrund af tørstofbestemmelser af stikprøver af veddet.

Stofomsætningen

Jordens indhold af følgende stoffer er bestemt: Total-kulstof, total-kvælstof og total-fosfor, fosfortal, kalium- og calcium-tal. Der er foretaget et skøn over mængden af tilførte og fraførte næringsstoffer (total-kvælstof, total-fosfor og kalium) for jorden i pileanlægget. De tilledte mængder er bestemt ud fra analyse af spildevandsprøver, der er udtaget som daglige øjebliksprøver i en uge (7 dage). Prøverne er analyseret af ROVESTA Miljø I/S. De fraførte stofmængder er skønnet ud fra teoretiske værdier for indholdet i blade og ved.

Ophobningen af tungmetaller, miljøfremmede organiske stoffer og salt (NaCl)

Blandingsprøver fra 5 steder i anlægget er udtaget henholdsvis 45 cm og 75 cm under anlæggets overflade. Prøverne er analyseret for indhold af tungmetaller og miljøfremmede organiske forbindelser. Af sidstnævnte er der analyseret for de parametre, som er omfattet af slambekendtgørelsen (Miljøstyrelsen, 2000), dvs. LAS, PAH, DEHP og nonylphenol. Analyserne er foretaget af ROVESTA Miljø I/S.

En eventuel risiko for ophobning af disse stoffer i anlægget er vurderet, bl.a. på baggrund af en sammenligning med indholdet af disse stoffer i jorden i den tilstødende have. Råjorden i anlægget er i sin tid taget herfra. Endvidere beregnes, til sammenligning, den teoretiske tilledning af tungmetaller til anlægget ud fra litteraturangivne værdier.

Problematikken omkring saltophobning behandles kort på baggrund af andre undersøgelser.

Hygiejne

Bakteriologiske undersøgelser af en række pileanlæg i Danmark, herunder Pilehusets anlæg, er foretaget og vurderet af Anneke Stubsgaard (2001). I nærværende projektrapport omtales vurderinger herfra.

Undersøgelser i øvrigt.

John Sørensen, Marjatta, har givet oplysninger om erfaringer med driften af pileanlægget og husets rytme generelt, hvor denne har betydning for mængden, fordelingen og karakteren af spildevandet, som tilledes pilebedet. Endvidere har John Sørensen oplyst om forbrugsmønstre med hensyn til vandforbrug, vaske- og rengøringsmidler, kosttilberedning m.m.