| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Erfaringer fra og undersøgelser af pilerenseanlæg i Tappernøje

9. Pilekulturens tilstand og vækst

Det blev på anbefaling valgt at anvende to forskellige kloner af Salix Viminalis i anlægget (78-082 og 78-195) for at sikre en så lang vækstsæson som muligt. Pilene blev alle plantet i april 1992 (afsnit 4.5). Det bemærkes, at det drejer sig om kloner, som ikke er forædlede og som forventes at have en lavere biomassetilvækst end senere forædlede kloner. Forædlingsprogrammet hos Svalöf Weibull beskrives kort i afsnit 9.2.

9.1 Iagttagelser af pilebeplantningens tilstand og vækst

Pilebeplantningen i anlægget fremstod generelt sund og robust. Bladene var friske og grønne og viste ingen tegn på mangelsygdomme eller andre sygdomme. Ved tilsyn i juni 2000 stod skuddene i det areal, som var høstet i februar samme år, tætte og bladfyldte og var godt 2 meter høje (bilag 3, figur 2). Pil plantes da også både i slam og i forurenet jord og regnes for at være meget robuste planter.

I forbindelse med og efter høsten i februar 2000 konstateredes det, at nogle af stubbene i det høstede område var angrebet af svamp (knap 5% af planterne) og andre 8-10% af pilene var gået ud. Det vurderes, at dette skyldes en lidt hårdhændet høstprocedure (afsnit 5.6). Nogle steder stod pilene imidlertid meget tæt. Det, at enkelte pile var gået ud, gav tilsyneadende en bedre vækst hos de resterende pile. I et område nær tilløbsbrønden, hvor pilene var gået ud på et 5-6 m² stort areal, blev der plantet nye stiklinger. De fleste af disse viste sig ved sommertid at være i god vækst, men det kneb for enkelte planter at klare sig i forhold til den kraftige vækst af ukrudt (afsnit 5.6).

9.2 Forædling af kloner

Et forædlingsprogram blev startet i 1987 hos Svalöf Weibull AB (SW) i Sverige. Her genereres årligt ca. 15.000 nye kloner, hvoraf der udvælges ca. 700 stk. til videre vækstforsøg ud fra kriterier som resistens mod svampesygdomme, insekter, frost og generel vitalitet. Ca. 70 udvælges til markforsøg og af dem senere ca. 10 til markforsøg med registrering af produktion. Udvælgelsesprocessen tager i alt 10 år, og der frigives årligt 1-2 kloner til salg.

Salix Viminalis 78-195, der er anvendt i anlægget ved Pilehuset, er en af forældreklonerne til de forædlede kloner Orm og Rapp.

I 1994 blev Jorr og Jorunn givet fri. For tiden benyttes i energiskove højtydende kloner som Bjørn og Tora. Jorr er også en meget anvendt klon. Den anses ikke for at være så produktiv som Bjørn og Tora under optimale betingelser, men er bedre til at klare tørre perioder.

Nye, forventet højtydende, kloner er på vej. Svenn og Torild ventes til foråret 2001 og Oluf i 2002.

Stig Larsson vurderer, at Tora og Bjørn under optimale betingelser bør kunne give en mertranspiration på 40-50% i forhold til Salix Viminalis 78-082, som er plantet i Pilehusets anlæg (personlig meddelelse, Stig Larsson, SW, 2000). Drusilla Riddell-Black vurderer for et tilsvarende scenarie, at den totale fordamning burde kunne stige med 20-30% (personlig meddelelse, 2000).

I Growers Manual (Danfors B., m.fl. 1998) er det anført, at 8 forædlede kloner, som var på markedet på det tidspunkt, giver en biomasseproduktion, der er 10-35% større end de indtil da ikke-forædlede kloner, f.eks. klonerne i anlægget ved Pilehuset, har kunnet præstere.

9.3 Høstens størrelse/måling af pileproduktionen

Pileproduktionen opgøres normalt i tons tørstof pr. ha pr. år. Produktionen i forskellige kulturer varierer meget, og en række faktorer kan spille ind, f.eks.:

1. Ukrudtsbekæmpelse i etableringsåret og i året efter høst.
2. Jordbundstype.
3. Klon.
4. Alder (skud/rod).
5. Planter pr. ha.
6. Tilgang til vand i vækstperioden.
7. Tilgang til næringsstoffer i vækstperioden.
8. Temperatur.
9. Solindstråling.
10. Vind.

Produktionen kan f.eks. opgøres for et antal enkeltstubbe, en defineret del af det samlede areal eller totalproduktionen på det samlede areal.

9.3.1 Første høst januar 1993/produktion i 1992

På et areal på 130 m² (16,50 x 7,90 m) blev der høstet 103 kg friskvægt af 1-årige skud på 1-årige rødder. Da det gennemsnitlige tørstofindhold blev bestemt til 47,50%, er der produceret 3,8 tons t/ha. Idet der er taget højde for den store ydre rand, hvilket erfaringsmæssigt giver en større produktion, skønnes produktionen i midten at have været ca. 3 tons/ha/år. Det skønnes at være et rigtig godt resultat i et etableringsår. Til grund herfor lægges, at man på dette tidspunkt i en almindelig pileplantage regnede med 1-2 tons/ha/år (brev af 4. februar 1993 fra Keld Hauge Nielsen til Amdi Hansen).

Til sammenligning er der lavet målinger for produktionen på nogle anlæg, der er etableret i Jylland i 1997. Baseret på måling af stokke på et lille areal fandt man ved høst af 1-årige skud på 1-årige rødder for Jorr en tørstofproduktion på 0,33516 kg/m2 ~ 3,35 t/ha, for Tora 0,47689 kg/m2 ~ 4,77 t/ha og for Björn 0,52717 kg/m2 ~ 5,27 t/ha. (personlig meddelelse, Peder Gregersen). Disse produktionstal er højere, end hvad man opnåede i anlægget ved Pilehuset. Det er også hvad man kan forvente, da Jorr og Björn er forædlede kloner.

Der er desuden nogle målinger fra de jyske anlæg baseret på vejning af 1-årige skud på 2-årige rødder. Fra en del af arealet, der udgjorde produktionen i 1998, har Jorr givet en tørstofproduktion på ca. 12 t/ha, Björn ca. 10 t/ha. (Peder Gregersen: Personlig meddelelse). Man kan ikke forvente, at Jorr giver en større produktion end Bjørn, men det kan skyldes ukrudt i bedet med Bjørn, eller at vækstbetingelserne på anden vis har været forskellige.

9.3.2 Tredje høst i 1995/produktion i 1994

Der foreligger ikke noget om høsten af produktionen i 1993 af 2-årige skud på 2-årige rødder. Men i en artikel af Morsing m.fl. (1995) er der et tal for produktionen i 1994 i Pilehusets anlæg, dvs. pil høstet i 1995.

Produktionen er opgjort ved metoden, der er baseret på vægten af enkeltstubbe. Der er her brugt 30 stubbe til at vurdere vægten og 6 stubbe til at vurdere tørstofindholdet.

Produktionen er opgjort for klonen 78- 195. Målingerne er foretaget på 3-årige skud på 3-årige rødder. Antal planter er opgivet til 43.490 stk./ha +/- 900. Stubfriskvægten er 1370 g +/- 270. Tørstofindholdet er opgjort til 54,8 % +/- 1,4.

På dette grundlag opgøres tørstofproduktionen i 1994 til 14,4 t/ha +/- 4,5. Der er tale om den gennmsnitlige årlige tilvækst i sæsonerne 1992-1993-1994, hvor 1992 er etableringsåret.

9.3.3 Ottende høst i 2000/produktion i 1999

Der er høstet efter planen i alle årene, og ifølge institutionen har høsten været god. Desværre er der ikke lavet målinger på produktionen, bortset fra efter første og tredje høst, før den igen er målt i forbindelse med dette projekt.

Vedproduktionen over jorden (dvs. uden rødder og blade) er bestemt ved at veje pilene fra et areal på 80 m². Det er knap halvdelen af det areal, som blev høstet dette år. En fjerdedel af pilebedet blev høstet, dvs. der var tale om 4-årige skud. Tørstofprocenten blev ud fra prøver af veddet bestemt til 42,3. Denne tørstofprocent er lavere end ved tidligere bestemmelser.

Produktionen i disse 4-årige skud er beregnet til 34,12 t/ha, hvilket svarer til 8,5 t/ha/år. Dette må under hensyntagen til den målte tørstofprocent betragtes som et minimumstal.

I artiklen, nævnt i afsnit 9.3.2, af Morsing m.fl. (1995) sammenfatter man bl.a. produktionsresultater fra 50 pilekulturer i Danmark fra vækstårene 1989 til 1994. Man har opgjort, at pilekulturerne i gennemsnit har produceret 7,5 t tørstof pr. ha årligt. Gennemsnittet dækker over en variation i den årlige løbende produktion fra 1,8 til 22,6 t pr. ha. Den gennemsnitlige rodalder er her 3,9 år.

I årsrapporten (Larsson, 2001) over FAIR-projektet (BWCW) er der resultater af produktionsmålinger i pilekulturer. Tørstofproduktionen er målt på 3 arealer i 400 m² tilplantet med pilekulturen Jorr (2-årige skud på 3-årige rødder). Arealerne har været moderat gødet:

I 1999 med 54 kg N/ha, 2 kg P/ha, 18 kg K/ha

og

i 2000 med 80 kg N/ha, 3 kg P/ha, 28 kg K/ha.

Produktionen blev for de 3 arealer bestemt til henholdsvis 8,7 t/ha, 17,5 t/ha og 13,5 t/ha, svarende til 13,2 t/ha i gennemsnit. Det vil sige, at den gennemsnitlige produktion her er større, end hvad Morsing fandt, selv om der ikke er tale om den mest produktive klon af de forædlede kloner. Pilekulturers vækstpotentiale og dermed også deres "fordampningspotentiale" er større end det, vi ser i Marjatta.