Pileanlægget er et lukket anlæg uden afløb. Det betyder, at de stoffer, som tilføres
anlægget, og som ikke enten optages af pilene eller omsættes i jorden, ophobes i
anlægget. I dette afsnit gøres der rede for nogle af de problemer, en eventuel ophobning
af uønskede stoffer kan have, dels for anlæggets funktion på længere sigt, dels for
jordens genanvendelse/bortskaffelse, hvis anlægget nedlægges, og for anvendelsen af den
høstede pil.
Spildevandet tilledes stoffer, som ikke er næringsstoffer, via beboernes føde, via
rengøringsmidler og via brug af andre stoffer (kemikalier/maling osv.) i husførelsen. Da
institutionen som en del af sit værdigrundlag har hensyntagen til naturen/miljøet,
herunder bevidstheden om, at mennesket er en del af naturens kredsløb, benytter man ikke
de såkaldte "skrappe" husholdningskemikalier. Der benyttes miljøvenlige og til
dels Svanemærkede rengøringsmidler (afsnit 5.7.2). Alligevel kan der som i andet
husholdningsspildevand forventes et vist indhold i spildevandet dels af tungmetaller, dels
af miljøfremmede organiske stoffer. Endvidere kan brugen af husholdningssalt i
madlavningen give anledning til ophobning af salt i anlægget.
De undersøgelser, der er foretaget med hensyn til pilekulturers evne til at optage
tungmetaller, viser meget forskellige resultater. Riddell-Black (1994) har således i
deres undersøgelser fundet langt større optagne mængder, end hvad Anneke Stubsgaard
(2001) har fundet i en analyseserie fra et enkelt pileanlæg. Dertil kommer, at de enkelte
pilekloners evne til at optage tungmetaller er forskellige. Endvidere tyder Riddell-Blacks
undersøgelser på, at pilene optager større mængder tungmetaller, hvis de gror i et
højt belastet medie end ved vækst i et lavt belastet medie. Dog er Riddell-Blacks
undersøgelser baseret på vækstforsøg med stiklinger, som vokser ved så høje
koncentrationer af tungmetaller, at en del af stiklingerne går ud. Der registreres så
indhold af tungmetaller i de overlevende planter. Det er utænkeligt, at koncentrationerne
kan komme på så høje niveauer i et pileanlæg. Dog skal det bemærkes, at nogle
pilekloner kan opkoncentrere cadmium i veddet til et højere niveau, end der er i jorden
(Riddell-Black, 1994 og 1997).
Ifølge Pär Aronsson (personlig meddelelse) foreligger der en opgørelse over
tungmetaller i pil fra 20 plantager, hvoraf nogle er gødet med spildevand. Hvad indholdet
af cadmium angår var spændvidden fra 1,1 mg/kg TS pileved til 5,1 mg/kg TS med et snit
på 2,4 mg/kg TS. Der er store forskelle fra klon til klon, forskelle på grund af
koncentrationer i jorden samt forskelle betinget af binding til jorden. F.eks. sker der et
mindre optag fra kalkholdig lerjord med høj pH.
Peder Gregersen oplyser, at han har lavet analyser af tungmetalindholdet på 2-årige
skud på 3-årige rødder i et pileanlæg. Der måltes 1,645 g/ha ved en produktion på
9,4 tons TS/ha, svarende til 0,175 mg cadmium/kg TS. Disse tal svarer til Anneke
Stubsgaards analyseresultater og er måske mere repræsentative for i hvert fald unge
pileanlæg end Riddell-Blacks resultater ved meget høje tungmetalkoncentrationer.
På baggrund af Peder Gregersens og Anneke Stubsgaards resultater vurderes der ikke
umiddelbart at være problemer forbundet med at udsprede flis af høstet pil fra et
pilerenseanlæg i sin have. Dette forudsat, at slambekendtgørelsens (Miljøstyrelsen,
2000) grænseværdierne kan betragtes som retningsgivende. Ifølge denne er
grænseværdien for cadmium 0,8 mg/kg TS. Hvis der tages udgangspunkt i P. Aronssons
opgivne værdier, kan denne grænseværdi derimod godt blive overskredet.
For at dette spørgsmål kan blive afklaret, bør der foretages yderligere analyser af
tungmetalindholdet i ved fra pilerenseanlæg.
I sommeren 1999 blev der udtaget jordprøver til analyse for indholdet af
miljøfremmede stoffer. Der er ikke tidligere foretaget sådanne analyser. Der blev
analyseret på blandingsprøver af 6 prøver udtaget forskellige steder i anlægget. En
blandingsprøve fra 75 cm’s dybde i anlægget, hvor der står spildevand en stor del
af året, og en blandingsprøve fra 45 cm’s dybde, hvor der kun står spildevand i
vintermånederne.
Da stofniveauet i anlægget på etableringstidspunktet ikke kendes, sammenlignes med en
blandingsprøve fra havejorden ved siden af anlægget. Det er samme jord, som anlægget i
sin tid blev etableret af. Græsplænen har ikke været tilført gødning eller andet i de
mellemliggende år. Prøverne er analyseret for de tungmetaller og miljøfremmede
organiske stoffer (samleparametre), som er angivet i slambekendtgørelsen
(Miljøstyrelsen, 2000). Prøverne er også analyseret for indholdet af kvælstof og
fosfor. Slambekendtgørelsen angiver grænse- og afskæringsværdier for indhold af
miljøfremmede stoffer, dels i forhold til indholdet af tørstof, dels i forhold til
indholdet af fosfor.
Analyseresultaterne fremgår af tabel 11.1. I tabellen er tillige angivet
slambekendtgørelsens grænse- og afskæringsværdier gældende fra juli 2000, de
gældende jordkvalitetskriterier (Miljøstyrelsens Vejledning 6/1998) samt
baggrundsniveauerne for stofferne anført i samme vejledning.
Hvis pileanlægget skal nedlægges, og jorden udspredes, skal den formentlig enten
kunne karakteriseres som ren jord i henhold til jordkvalitetskriterierne eller vurderes at
have en jordbrugsmæssig værdi og så kunne overholde grænseværdierne i
slambekendtgørelsen. Der er ikke i denne sammenhæng taget hensyn til eventuelle
hygiejniske problemer i forbindelse med en eventuel udspredning.
11.3.1 Sammenligning af analyserne fra de to dybder i
anlægget
Bortset fra enkelte parametre er der ingen forskel på indholdet af miljøfremmede
stoffer i prøverne fra de to dybder i anlægget (tabel 11.1). Indholdet af nikkel er dog
større i 75 cm’s dybde end i 45cm’s dybde. Indholdet af LAS og nonylphenol er
under detektionsgrænsen. Det registrerede indhold af DEHP må tilskrives afsmitning fra
prøveudstyr. Det kan ikke forklares, at der er konstateret PAH i jordprøven fra
45cm’s dybde, da PAH ikke bør forekomme i spildevandet. Der har ligget et teglværk
i området, og i jorden i pileanlægget og haven finder man mange stumper teglsten. Om der
i den forbindelse også har været noget andet affaldsjord fra det tidligere teglværk,
som kunne indeholde PAH, vides ikke.
Spildevandets indhold af tungmetaller kan eventuelt flyttes med spildevandet op i
anlæggets øvre del om vinteren og blive der, når vandstanden falder igen, afhængigt af
i hvilken grad det enkelte tungmetal er tilbøjeligt til enten at bindes til
lerpartiklerne eller opløses i væskefasen. Bortset fra nikkel tyder resultaterne i tabel
11.1 ikke på, at der er sket en ændring i stoffernes fordeling i anlægget efter 9 år.
Tabel 11.1
Indholdet af miljøfremmede stoffer i Pilehusets anlæg samt i den tilstødende
havejord.
Se her!
11.3.2 Ophobning af miljøfremmede stoffer i anlægget
En sammenligning af indholdet af miljøfremmede stoffer i pileanlægget med indholdet i
den tilstødende havejord kan give et fingerpeg om, hvorvidt der er sket en ophobning af
miljøfremmede stoffer i anlægget. Indholdet i havejorden sammenlignes med
gennemsnitsværdien for indholdet i henholdsvis 45cm’s og 75 cm’s dybde, en
værdi, som vurderes at være repræsentativ for pileanlægsjordens gennemsnitlige indhold
af tungmetaller. Det fremgår af tabel 11.1, at det kun er relevant at se på indholdet af
tungmetaller. Der forekommer højere koncentrationer af cadmium, kviksølv, nikkel og zink
i anlægget end i havejorden. Indholdet af zink er uden betydning, da indholdet i
anlægget ligger langt under afskæringsværdierne. Det fremgår endvidere af tabellen, at
koncentrationerne af tungmetaller ligger inden for baggrundsniveauet, kviksølvindholdet
dog ved den øvre grænse.
Under forudsætning af, at indholdet inden og uden for anlægget var det samme, da
anlægget blev etableret i 1992/93, og at ophobningen af tungmetaller i anlægget fortsat
sker med samme hastighed, kan det beregnes, hvornår indholdet i jorden vil svare til
grænseværdierne eller jordkvalitetskriterierne. Det fremgår af tabel 11.2.
Tabel 11.2
Antallet af år til indholdet af tungemetaller i pileanlægget svarende til
afskæringsværdier eller jordkvalitetskriterier.
Den afgørende parameter for levetiden for anlægget ved Pilehuset er på baggrund af
disse resultater tilsyneladende nikkel. Denne parameter levner kun anlægget en yderligere
levetid på yderligere 16 år, dvs. en levetid i alt på 25 år, uanset hvilke af de to
kriteriesystemer, der benyttes.
Det er imidlertidig spørgsmålet, om indholdet af nikkel i pileanlægget kan være
øget så meget i løbet af anlæggets levetid, som tabellerne indikerer, dvs. om
indholdet i havejorden kan bruges som mål for indholdet i pileanlægget ved dets
etablering. Ifølge Miljøprojekt 357 (Miljøstyrelsen, 1997) tilskrives tilledningen af
nikkel til renseanlæg generelt andre kilder end boligområderne. Der kan dog også
forekomme nikkel i husspildevand på grund af afsmitning fra armaturer, stålvaske og
lignende installationer. Derimod kan en tredjedel af cadmiumtilledningen til renseanlæg
tilskrives boligområderne.
Tilledningen af nikkel med husspildevandet fra Pilehuset kan beregnes på baggrund af
undersøgelsene af husspildevands indhold af miljøfremmede stoffer, som præsenteres i
Miljøprojekt 357. Udledningen af nikkel i spildevandet er her opgjort til 1.800 µg/dg.
pr. PE. Antages det, at udledningen pr. PE er den samme fra Pilehuset, er pileanlægget
tilført 7.227 mg nikkel pr. år (ved 11 PE) og på 7 år 50,6 g. Ved en fordeling heraf i
anlæggets volumen af jord på 690 m³ (excl. sand- og rallaget) vil der være tilført
0,06 mg/kg TS (beregnet ud fra et polevolumen på 32% og en vægtfylde på 1,7) og ikke 6
mg, som tabel 11.1 indikerer.
Den samme beregning er lavet på baggrund af K. Sundbergs rapport (1995) over indholdet
af tungmetaller i husspildevand. Han har generelt målt et højere indhold af tungmetaller
end det, der er angivet i Miljøprojekt 357. Benyttelsen af disse tal sker ud fra et
forsigtighedsprincip. Resultaterne af denne beregning fremgår af tabel 11.3.
Tabel 11.3
Teoretisk beregning af ophobning af tungmetaller.
*Det er forudsat, at ophobningen foregår ved en konstant rate.
På baggrund af disse beregninger synes ophobningen af tungmetaller i pileanlægget
ikke at blive et problem inden for anlæggets forventede levetid. Beregningerne rejser
endvidere tvivl om, hvorvidt resultaterne fra analyserne af indholdet i havejorden kan
betragtes som repræsentative for jordens indhold i pileanlægget før tilledningen af
spildevand. Graden af ophobning af tungmetaller i pileanlægget kan dog først endeligt
belyses ved at gentage en analysering af jordens indhold efter yderligere nogle års
tilførsel af spildevand.
Hvad angår tilledningen af organiske miljøfremmede stoffer, er der ingen grund til at
tro, at indholdet af disse vil blive et problem. Dels er der målt et lavt indhold af
disse (tabel 11.1), dels forventes de at blive omsat. Der er skiftevis aerobe og anaerobe
forhold i anlægget/dele af anlægget, der tilledes rigeligt med letomsætteligt organisk
stof, så der er fine forhold for en mikrobiel omsætning af stofferne. Man må formode,
at omsætningen er endnu bedre i de anlæg, hvor spildevandet tilledes højere oppe i
anlægget, da spildevandet generelt vil opholde sig i længere tid i aerobe dele af
anlægget.
Pileanlæg tilledes salt med husspildevandet. Dette optages ikke af pilene og omsættes
ikke i jorden, hvorfor koncentrationen vil stige med tiden. Upublicerede resultater af
laboratorieforsøg med pil på SLU, Uppsala, har for to undersøgte kloner vist, at
forhøjede saltkoncentrationer af henholdsvis natrium og klorid kan hæmme pilens vækst.
En begyndende hæmning kunne registreres for selv en begrænset koncentration af natrium.
(Pär Aronsson, personlig meddelelse 2000 og 2001).
Det er i anlæg med tilledning i bunden et problem, at saltkoncentrationen om sommeren
kan blive meget høj. Der er kun lidt vand i anlægget, og saltet vil følge med vandet
ned i bunden i takt med, at vandspejlet sænkes. Det kan derfor blive aktuelt i denne type
anlæg med års mellemrum at pumpe noget af dette saltholdige vand af og transportere det
til et renseanlæg. Denne problematik behandles også af Anneke Stubsgaard (2001) på
baggrund af målinger af ledningsevnen i jordvæsken i flere pileanlæg.
Hvis det vand, som står i fordelerlaget sidst på sommeren i Pilehusets anlæg, skal
fjernes, vil det dreje sig om ca. 50 m³. Det er en stor portion vand, men ikke en umulig
opgave. Det er heller ikke sikkert, at hele vandmængden behøver at blive fjernet. På
det foreliggende grundlag kan det imidlertid ikke vurderes, om dette vil blive aktuelt
efter 10, 15 eller 20 års drift.
| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top
|