Øget genanvendelse af gråt spildevand i fællesanlæg i større bysamfund

Forord

Denne rapport præsenterer resultaterne af projektet "Øget genbrug af gråt spildevand i fællesanlæg i større bysamfund". Projektet er finansieret af Miljøstyrelsen i forbindelse med projekter igangsat under Aktionsplanens 4. tema: "Håndtering af regnvand og gråt spildevand".

Projektet udføres i et samarbejde mellem Herlev Kommune og DHI – Institut for Vand og Miljø. Det er projektets mål at afklare de teknologiske, økonomiske, sundhedsmæssige og miljømæssige forhold ved genanvendelse af gråt spildevand mellem større fællesanlæg. I projektet er Herlev Kommune valgt som case-område på grund af kommunens infrastruktur med store bolig- og industriområder og på grund af kommunens betydelige engagement i arbejdet mod en miljømæssig bæredygtig udvikling.

Projektet er gennemført af en teknikergruppe bestående af: Lars Knudsen (projektleder)/-Kenneth F. Janning (konstitueret), Martin Andersen og Gert Holm Kristensen, DHI – Institut for Vand og Miljø; Tanja Jerlang, Ib Kjeldsen og Steen Fogde, Herlev Kommune.

Projektet har været fulgt af en styregruppe bestående af:

Maja Dam, Miljøstyrelsen
Steen Fogde, Herlev Kommune
Karsten Krogh Andersen, DHI – Institut for Vand og Miljø
Lars Knudsen/Kenneth F. Janning (konstitueret), DHI – Institut for Vand og Miljø