| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Øget genanvendelse af gråt spildevand i fællesanlæg i større bysamfund

1. Baggrund og formål med projektet

1.1 Baggrund

I større bysamfund overstiger vandforbruget i dag i væsentlig grad grundvandsproduktionen, hvilket har medført en reduktion af grundvandsressourcen i disse områder. Udnyttelsen af gråt spildevand vil kunne reducere forbruget af drikkevand og dermed være med til at ændre udviklingen i retning af en større bæredygtig udnyttelse af grundvandsressourcen.

Hidtidige erfaringer fra undersøgelser omhandlende udnyttelse af gråt spildevand i husholdninger har vist, at der kan opstå komplikationer i form af driftsforstyrrelser og store reparationsudgifter på anlæggene til behandling af gråt spildevand. Anlæggene er forholdsmæssigt dyre i anskaffelse, og deres energiforbrug er relativt højt, ikke mindst på grund af krav til hygiejnisering. De seneste undersøgelser viser, at genanvendelse af både regnvand og gråt spildevand i private husholdninger til toiletskyl er forbundet med en vis om end lav smitterisiko, idet der introduceres patogene mikroorganismer i boligerne, som normalt ikke forekommer med renset vandværksvand /8/. Selvom der ikke er direkte berøring med dette vand, kan bakterierne nemt overføres ved sprøjt og aerosoler /14/. Derudover har det også vist sig, at gråvandsanlæg kan være forbundet med betydelige lugtgener, som i yderste konsekvens kan resultere i en lukning.

Desværre har det vist sig, at det snarere er reglen end undtagelsen, at de små decentrale rensningsanlæg i husholdningerne ikke vedligeholdes tilstrækkeligt og dermed ikke formår at rense det grå spildevand tilstrækkeligt. Senest er der ved tilsyn på en række regnvandsanlæg i Odense konstateret væsentlige fejl på hovedparten, hvoraf nogle er så alvorlige, at de kan udgøre en smitterisiko med bakterier. Genanvendelse af gråt spildevand og regnvand i private husholdninger synes derfor kompliceret, og i øvrigt også potentielt økonomisk begrænset, da det typisk kun vil være vandforbrug i forbindelse med toiletskyl og tøjvask, der kan reduceres – et vandforbrug, som for samtlige husholdninger kun udgør ca. 7% af det samlede drikkevandsforbrug i Danmark /9/.

En mere centraliseret genanvendelse af gråt spildevand vil set ud fra et teknisk, økonomisk og hygiejnisk synspunkt indebære flere fordele, idet der gives mulighed for bedre kontrol med sådanne anlæg, og den genanvendte vandmængde mellem større vandforbrugende fællesanlæg vil være betydeligt større end små decentrale anlæg i husholdningerne, hvilket i afgørende grad kan ændre projektøkonomien. Rentabiliteten ved genanvendelse vil således kunne forbedres, hvis enkeltanlæg kan bygges og drives så store som muligt, hvilket også vil være en afgørende motiverende faktor for engagement i sådanne projekter.

I dette projekt fokuseres på muligheder for at genanvende gråt spildevand fra større primæranlæg (producenter af vand – f.eks. svømmebade og vandproducerende virksomheder) hos større sekundæranlæg (aftagere af vand – f.eks. bus- tog og autovaskehaller, køleanlæg mv.). I disse tilfælde kan det forventes, at der kan stilles lempeligere krav til det leverede genbrugsvand end svarende til drikkevandskvalitet, hvormed en omfattende rensning af genbrugsvandet kan undgås.

Der tages i dette projekt udgangspunkt i Herlev Kommune som case-område. Valget af Herlev Kommune blev truffet ud fra kommunens infrastruktur med store bolig- og industriområder og på grund af Herlev Kommunes betydelige engagement i arbejdet mod en miljømæssig bæredygtig udvikling. Herlev Kommune har således gennem de sidste ca. 3½ år arbejdet meget med miljøforhold med henblik på at øge politikernes, forvaltningens, borgernes og virksomhedernes bevidsthed om og interesse for reduktion af miljøbelastningerne.

Herlev Kommune har i forbindelse med fremtidige byplanlægningsovervejelser udarbejdet en analyse af kommunens erhvervsområder, som bl.a. har til formål at vurdere, om de fungerer optimalt. Ét af hovedspørgsmålene i denne analyse var, hvorvidt lokaliseringen af erhvervsvirksomheder ud fra betragtninger om gensidig udnyttelse af hinandens bi- eller spildprodukter ville kunne lægges til grund for en eventuel tilladelse til lokalisering i bestemte områder af kommunen. Disse og andre miljømæssige tiltag vil således kunne indgå i den fremtidige kommuneplan-debat.

1.2 Formål

Formålet med undersøgelsen har været at belyse en række af de teknologiske, økonomiske, og miljømæssige forhold ved genanvendelse af gråt spildevand fra fællesanlæg i større bysamfund. Som udgangspunkt skulle undersøgelsen afgrænses til Herlev Kommune som case-område.

I forbindelse med undersøgelsen har det været målet at identificere de mest vandforbrugende primæranlæg og sekundæranlæg i Herlev Kommune og anlæggenes produktion af gråt spildevand. Det har været relevant at fastsætte krav til kvaliteten af gråt spildevand for potentielle sekundæranlæg med henblik på den tekniske, miljømæssige og sundhedsmæssige kvalitet af genbrugsvandet. Dermed har det været nødvendigt at karakterisere det grå spildevand fra potentielle primæranlæg med hensyn til fysisk-kemiske- og generelle mikrobiologiske parametre.

De opnåede resultater har resulteret i en teknisk, økonomisk og miljømæssig helhedsvurdering for udvalgte scenarier af koblinger mellem primær- og sekundæranlæg.

1.3 Rapportens opbygning

Rapportens kapitel 2 oplister de mulige genanvendelsesmuligheder af vandressourcer, regnvand såvel som spildevand, der er opnået nationalt som internationalt.

Kapitel 3 gennemgår vandforbrugssituationen i Herlev Kommune, herunder fordelingen og udviklingen i vandforbruget i kommunen, vandindvindingsmulighederne samt en prognose for udviklingen i vandforbruget de kommende år.

Kapitel 4 beskriver, hvorledes spørgeskemaundersøgelsen for udvælgelse af væsentlige vandforbrugere i Herlev Kommune blev gennemført.

En identifikation af potentielle primær- og sekundæranlæg med hovedresultater fra spørgeskemaundersøgelsen er foretaget i kapitel 5, hvor bearbejdningen af de udpegede fællesanlæg med henblik på opstilling af relevante scenarier for udveksling af gråt spildevand mellem virksomheder desuden indgår. Der indgår således forhold som vandmængde- og afstandsforhold, vandforbrugsmønstre, analyseresultater og vandkvalitetskrav, logistiske forhold omkring etablering af vandtransportsystemer og arbejdsmiljømæssige forhold, som har teknisk, økonomisk og miljømæssig betydning for udveksling af gråt spildevand mellem virksomheder.

I kapitel 6 er der foretaget økonomiske konsekvensberegninger for de valgte scenarier for vandudveksling.

I kapitel 7 gives en række generelle anbefalinger til, hvilke forhold og hensyn der bør tages ved fremtidig byplanlægning, såfremt udveksling af gråt spildevand mellem større fællesanlæg - teknisk som økonomisk set –viser sig at være en god idé. I kapitlet gives desuden en række specifikke anbefalinger til, hvorledes et projekt omkring udveksling af gråt spildevand mellem eksisterende virksomheder foretages mest hensigtsmæssigt.

Rapporten afsluttes i kapitel 8 med en konklusion.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |