| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Øget genanvendelse af gråt spildevand i fællesanlæg i større bysamfund

3. Vandforbrug i Herlev Kommune

Vandforbrugere i Herlev Kommune forsynes alle med vand fra Herlev Vandforsyning på nær et mindre antal husstande beliggende i den nordlige del af kommunen, som modtager vand fra Værløse Kommune og Gladsaxe Kommune.

Vandforbruget i kommunen har i det seneste årti ligget omkring 2 mio. m³ vand og har siden 1989 været aftagende. I Herlev Kommune har der ikke været indvundet vand i kommunen til drikkevandsforsyning siden 1992, hvor Herlev Vandværk blev lukket på grund af forurening af grundvandet med klorerede opløsningsmidler. Siden 1996 har der været foretaget store afværgepumpninger fra det primære grundvandsmagasin for at forhindre en spredning af forureningskilden.

3.1 Udviklingen i vandforbruget i Herlev Kommune

Som det fremgår af Figur 3.1, har husholdningsvandforbruget været aftagende siden 1989, mens vandforbruget i kommunens erhvervsvirksomheder og på Herlev Amtssygehus har været stagnerende siden midten af 1990’erne.

Figur 3.1
Oversigt over vandforbrug i Herlev Kommune det seneste årti, fordelt på kategorierne: Husholdning inkl. institutioner, erhverv, Herlev Amtssygehus og umålt vandforbrug /1/.

Det faldende husholdnings- og institutionsvandforbrug afspejler sig ikke i udviklingen af indbyggertallet i Herlev Kommune, som i perioden 1989 – 1999 har været svagt stigende; fra 26.800 i 1989 til 27.365 i 1999. Årsagen til det store fald i vandforbruget skyldes ifølge /1/ en øget bevidsthed blandt borgerne om at spare på vandet og i ligeså høj grad højere priser og afgifter på vandforbruget. Det markante fald i husholdningsvandforbruget i Herlev Kommune er ifølge /2/ i tråd med den samlede vandforbrugsudvikling for Københavns Amt.

3.1.1 Vand- og afledningsafgifter i Herlev Kommune

Udviklingen i prisen for vandforbrug har i løbet af 1990’erne været kraftigt stigende i Herlev Kommune, hvilket fremgår af Figur 3.2 og Tabel 3.1. Hvor brugere af vand indtil starten af 1990’erne kun betalte få kroner pr. m³ vand, er prisen i år 2000 steget til over 30 kr/m³ (inkl. moms og statsafgift).

Figur 3.2
Grafisk oversigt over udviklingen i vandpriserne i Herlev Kommune.

Tabel 3.1
Oversigt over den samlede pris for vandforbrug i Herlev Kommune for perioden 1986 – 1999. I perioden 1987 – 1991 blev desuden opkrævet et fast arealbidrag på 1,50 – 6 kr. pr. m², bestemt ud fra grundstørrelsen. /6, 7/. Dette bidrag er ikke inkluderet i den samlede pris.

Den samlede vandudgift i Herlev Kommune ligger omkring gennemsnittet i forhold til den samlede vandudgift for de 40 største vandforsyningskommuner i Danmark. Ifølge Figur 3.4 ligger vandprisen i Herlev på 62%-fraktilen. Som det fremgår af Figur 3.3, er vandforsynings- og vandafledningsafgiften langt fra ensartet i Danmark, da der er særdeles store variationer i vandprisen afhængig af, hvilken kommune man bor i. Således er vandet i Greve Kommune kun halvt så dyrt (kr. 20,08 pr. m³) som i Hillerød Kommune (kr. 40 pr. m³). Det skal dog pointeres, at de priser, der er opgivet, ikke er den pris, som en momsregistreret industrivirksomhed oplever, idet generelle industrivirksomheder ifølge Vandafgiftslovens §9 (lovbekendtgørelse nr. 639 af 21/8-1998) kan få fuldt fradrag for statsafgiften (kr. 5 pr. m³). Derudover får momsregistrerede virksomheder refunderet momsen.

Se her!

Figur 3.3
Samlet forbrugeroplevet vandpris for kommunalt leveret vand i de 40 største vandforsyningskommuner i Danmark i 1998. Prisen inkluderer vandtilledningafgift, spildevandsafledningsafgift, statsafgift og moms. Priserne er opgivet efter /13/, bortset fra de med (*) markerede kommuner, som er oplyst telefonisk ved henvendelse til kommunen (år 2000 priser).

Figur 3.4
Fraktildiagram for de 40 største vandforsyningskommuner i Danmark i 1998. Priserne er ifølge /13/ og ved telefonisk henvendelse til kommunerne.

Det opgjorte vandforbrug i Herlev Kommune er inddelt i kategorierne: Erhverv, Herlev Amtssygehus, husholdning inkl. institutionsforbrug og umålt forbrug.

Som det fremgår af Figur 3.5, har fordelingen af vandforbruget samlet set været uforandret mellem kategorierne husholdnings- og institutionsvandforbrug, erhverv, Herlev Amtssygehus og umålt forbrug i perioden 1989 – 1999.

I Herlev Kommune er der mere end ca. 840 erhvervsvirksomheder /7/, som siden 1994 har haft et vandforbrug på mindre end 200.000 m³/år eller i gennemsnit under 240 m³/virksomhed/år. Dette bærer præg af, at der i kommunen ikke er en kraftig vandforbrugende industri, og erhvervsvirksomhedernes andel ligger da også kun på 10% af det samlede vandforbrug. Vandanvendelsen i erhvervsvirksomheder i Herlev Kommune ligger dermed væsentligt under det gennemsnitlige vandforbrug for erhvervs- og industrivirksomheder i hovedstadsregionen, hvor det i /3/ blev opgjort til 22% af det samlede vandforbrug i 1992. På landsplan var anvendelsen af vand i industri- og erhvervsvirksomheder i 1992 17% i forhold til den totale drikkevandsudvinding. Udviklingen i andelen af vandforbruget i erhvervsvirksomheder i Herlev Kommune ses af Figur 3.5 at være faldet fra 12% af det samlede vandforbrug i 1989 til 10% i 1999.

Figur 3.5
Udviklingen i vandforbrugsfordelingen mellem kategorierne: Husholdnings- og institutionsvandforbrug, erhverv, Herlev Amtssygehus og umålt forbrug i perioden 1989 – 1999 /1/.

Herlev Amtssygehus er kommunens største enkeltforbruger af drikkevand med et gennemsnitligt vandforbrug i 1999 på ca. 155.000 m³/år (8% af det samlede vandforbrug i Herlev Kommune). Amtssygehusets vandforbrug er dermed i samme størrelsesorden som vandforbruget i kommunens øvrige erhvervsvirksomheder tilsammen. Ifølge /4/ udgør det tekniske vandforbrug på sygehuset alene ca. 55.000 m³/år, hvoraf ca. 10.000 m³/år består af opsamlet regnvand, der benyttes som kølevand til sygehusets airconditionanlæg.

Det umålte vandforbrug er det forbrug, der ikke kan registreres, men som består af differencen mellem den målte udpumpede vandmængde fra trykforøgerstationerne og summen af alle måleraflæsninger fra forbrugerne. Det umålte forbrug skyldes primært ledningstab og målerfejl, men også vandforbrug til brandslukning, byggevand og spuling af ledninger. Det umålte vandforbrug har i perioden 1989 – 1999 ligget omkring 150.000 m³/år eller ca. 7% af den samlede udpumpede vandmængde. Der ses dog af Figur 3.5 en tendens til, at det umålte vandforbrug siden 1995 har været lavere end de foregående år, hvilket ifølge /1/ primært tilskrives en effektiv indsats overfor lokalisering af lækager i ledningsnettet samt en løbende renovering af ledningsnettet.

Andelen i vandforbruget i husholdninger og institutioner har de sidste 10 år ligget konstant omkring 78%, hvilket er over gennemsnittet for hovedstadsregionen, hvor det i 1992 blev opgjort til 67%.

Figur 3.6
Fordelingen i vandforbruget i Herlev Kommune i 1999 mellem kategorierne: Husholdnings- og institutionsvandforbrug, erhverv, Herlev Amtssygehus og umålt forbrug /1/.

3.2 Vandindvinding i kommunen

I Herlev Kommune har der ikke været indvundet drikkevand siden 1992, hvor byens eneste vandværk, Herlev Vandværk, blev lukket på grund af en grundvandsforurening med klorerede opløsningsmidler, primært trichlorethylen. Indtil 1992 udgjorde kommunens egen vandindvinding 30 – 40% af kommunens eget drikkevandsforbrug, mens det øvrige drikkevand blev leveret af Københavns Vandforsyning. I dag importeres hele drikkevandsforbruget fra Københavns Vandforsynings kildepladser i Lejre, Søndersø og Slangerup.

På grund af forureningen af det primære grundvandsmagasin er vandindvindingen i kommunen genoptaget i 1996 i form af afværgepumpninger, hovedsageligt i området omkring industrikvarteret ved Knapholm og Københavns Vandforsynings kildeplads 8 ved Sømose Å. I 1996 blev der afværgepumpet ca. 770.000 m³, mens der senest i 1999 blev afværgepumpet ca. 150.000 m³. Det oppumpede vand fra kildeplads 8 anvendes i en vis udstrækning efter rensning - for jern og organiske miljøfremmede stoffer - med aktivt kulfilter. Således aftog Institutionsvask og Vestforbrænding størstedelen af vandmængden i 1996 (ca. 680.000 m³/år), mens en del vand blev benyttet til spuling af kommunens kloakker. Den resterende vandmængde udledes efter rensning til Sømose Å.

I dag er der etableret i alt 6 afværgeoppumpninger af forurenet grundvand, hvilket fremgår af Tabel 3.2.

Tabel 3.2
Oversigt over afværgepumpninger i Herlev Kommune i år 2000 /7/.

Vandet fra afværgepumpningerne ledes efter rensning enten til kloak eller å. Placeringerne af de enkelte forureninger fremgår af /5/. (/5/, side 12 som "affaldsdepot med afværge").

3.3 Prognose for vandforbrug i Herlev Kommune

Både indbyggertallet og antallet af ansatte i institutioner, på Herlev Amtssygehus og i erhvervsvirksomheder forventes stort set uændret frem til 2009, da Herlev Kommune er en næsten fuldt udbygget kommune. I kommuneplanen forventes dog en ændring i erhvervssammensætningen fra produktionsvirksomheder til servicevirksomheder.

Af kommunens vandforsyningsplan frem til 2009 /1/ fremgår det, at det samlede vandforbrug forventes at falde svagt til ca. 1,9 mio. m³ i 2009 – et fald der allerede ses at være opnået i 1999, ifølge Figur 3.1. Det er i husholdningerne, den store vandbesparelse forventes at ske, idet der forventes en reduktion på ca. 10% frem til 2009. Dermed forventes den faldende tendens i husholdnings- og institutionsvandforbruget at fortsætte som vist i Figur 3.1. At vandforbruget allerede i 1999 lå væsentligt under kommunens prognose for udviklingen i vandforbruget, hænger utvivlsomt sammen med prisudviklingen for vandforbruget i kommunen, idet vandprisen i perioden 1996 – 2000 er steget med ca. 10 kr. pr. m³, hvilket er en stigning på næsten 50%.

Vandforbruget til Herlev Amtssygehus, erhverv og umålt forbrug forventes nogenlunde konstant i planperioden.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |