| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Øget genanvendelse af gråt spildevand i fællesanlæg i større bysamfund

5. Identifikation af potentielle primær- og sekundæranlæg

På baggrund af indsamlede virksomhedsoplysninger fra spørgeskemaundersøgelsen blev der dannet et mere detaljeret billede af de adspurgte virksomheder med hensyn til en udpegning af potentielle primæranlæg og sekundæranlæg.

5.1 Hovedresultater af spørgeskemaundersøgelsen

For at sikre en overskuelig fremstilling af oplysninger om virksomhedernes forhold er de mest relevante svar fra spørgeskemaundersøgelsen grupperet i seks skemaer under følgende temaer:

1. Generelle virksomhedsoplysninger
2. Relevant kemikalieforbrug
3. Vandforbrug, mængde og forbrugsmønster
4. Krav til vandkvalitet
5. Karakterisering af spildevand og spildevandsbehandling
6. Økonomi og interesse for vandgenbrug

Skemaerne, som er vist i bilag 2, indeholder kun de mest relevante oplysninger fra spørgeskemaundersøgelsen. Derudover er visse fortrolige virksomhedsoplysninger udeladt.

5.2 Selektion af relevante primær- og sekundæranlæg

På baggrund af besvarelserne er et vist antal virksomheder udpeget som potentielle primæranlæg og sekundæranlæg. Kriteriet for, hvilken kategori en virksomhed falder ind under, beror dels på en vurdering af vandkvalitetsbehovet og dels på kvaliteten af det grå spildevand, der produceres fra den pågældende virksomhed. Det er således også muligt for en virksomhed at blive kategoriseret både som et potentielt primæranlæg og som et potentielt sekundæranlæg.

I selektionsfasen af potentielle primæranlæg har det vist sig relevant også at inddrage virksomheder, som måtte producere processpildevand af en sådan kvalitet, at det kan være anvendeligt for andre virksomheder. Ligeledes blev systematiske og storstilede regnvandsopsamlingsanlæg betragtet som relevante at inddrage, da denne vandtype ofte har gode egenskaber i forbindelse med anvendelse i industriel sammenhæng.

5.2.1 Identifikation af mulige primæranlæg

I Tabel 5.1 er opstillet en liste over de potentielt oplagte primæranlæg, der er identificeret ud fra de kriterier, som blev fremhævet i afsnit 5.2. I den forbindelse er der fremhævet de vigtigste oplysninger om disse mulige primæranlæg i forbindelse med genbrug af gråt spildevand: Den realistiske gråvandsressource, hvilken type gråvand der udledes, samt hvilken behandling det grå spildevand eventuelt undergår, inden det forlader virksomheden.

Som det fremgår af Tabel 5.1, bidrager Herlev Amtssygehus med den største potentielle vandressource, idet ca. 22.000 m³ regnvand på årsbasis kan opsamles ud over det, der i dag allerede forbruges på sygehusets airconditionanlæg. Regnvand betragtes normalt ikke som gråt spildevand, men er medtaget på grund af den store vandressource, den udgør på Herlev Amtssygehus.

Virksomhed nr. 2 (Centralapoteket) er et andet oplagt primæranlæg, idet en del af virksomhedens procesvand er overskudsvand fra produktion af destilleret vand ud fra drikkevand. Da virksomheden fremstiller medicinske produkter, er det på forhånd usandsynligt, at der kan genanvendes gråt spildevand på Centralapoteket. Det er anslået, at virksomheden dagligt udleder ca. 4 m³ overløbsvand fra destillationsanlægget og ca. 8 m³/d som koncentrat fra et omvendt osmoseanlæg, og det formodes at begge vandtyper er af høj teknisk kvalitet.

Virksomhed nr. 5 (Diversey Lever) fremstiller rengøringsmidler til industrielt brug, og størstedelen af deres vandforbrug havner i produkterne. Virksomheden har på forhånd udelukket, at der kan bruges andet end vand af drikkevandskvalitet i forbindelse med produktion af virksomhedens produkter og figurerer derfor som potentielt primæranlæg, idet virksomhedens spildevand fra procesproduktionen udgøres af rengøringsvand. Alt rengøringsvandet, som holdes adskilt fra sanitært spildevand på fabrikkens område, opsamles i en udligningstank, der tømmes efter kl. 18 efter hver arbejdsdag. Inden tømningen, pH-neutraliseres vandet med syre eller base, afhængigt af vandets pH. pH-neutraliseringen er nødvendig, da rengøringsvandets pH kan svinge mellem 2 – 11. Det skønnes, at der tømmes ca. 2 m³/dag fra udligningstanken, men dette tal er ret usikkert. Det skønnes derfor, at der udledes ca. 500 - 1000 m³/år, som stammer fra rengøringsprocessen. Den resterende vandmængde, der udledes - ca. 1500 – 2000 m³/år - benyttes hovedsageligt til sanitære forhold. Det udledte rengøringsvand indeholder primært anioniske og nonioniske overfladeaktive stoffer (alkoholethoxylater) og COD.

Virksomhed nr. 7 (Hjortespringbadet) udleder store mængder skyllevand batchvist, dvs. i portioner på 20 – 25 m³ ad gangen. Frekvensen for udledningerne afhænger af årstiden og vejrliget. Således kan der i varme perioder med mange badegæster foretages indtil flere ugentlige skyl, mens der normalt kun skylles hver 2. eller 3. uge resten af året. Det vurderes for realistisk, at skyllevandet kan genbruges, idet vandet vurderes at have en høj kvalitet, der ligger tæt på drikkevandskvalitet. Vandet fra skylleprocessen føres til en regnvandsbrønd og tilledes således ikke spildevandskloakken. Størstedelen af Hjortespringbadets vandforbrug anvendes til brusning, og det anslås, at ca. 5.500 m³ blev anvendt til dette formål i 1999 (ca. 60% af vandforbruget). Det blev af Hjortespringbadet oplyst, at afløbssystemet under gulvet i bygningen er således konstrueret, at brusevandet og afløb fra toiletter er integreret, således at begge vandstrømme blandes sammen i gulvet i bygningen. En nærmere undersøgelse skal vise, om det er teknisk muligt at adskille disse vandstrømme, således at brusevandet kan separeres fra toiletafløbsvandet.

Virksomhed nr. 8 (Herlevbadet) udleder ligeledes store mængder skyllevand fra et tryksandfilter batchvist, dvs. i portioner på ca. 40 m³ ad gangen (ca. 2.100 m³/år). Skyl af tryksandfilteret foregår gennemsnitligt en gang om ugen. Det vurderes for realistisk, at skyllevandet kan genbruges, idet vandet vurderes at have en høj kvalitet, der ligger tæt på drikkevandskvalitet. Da vandet fra skylleprocessen føres til offentlig kloak, må der påregnes en tillægsudgift i forbindelse med en omlægning af kloakken for opsamling af skyllevandet. Størstedelen af Herlevbadets vandforbrug anvendes til brusning, og det anslås, at ca. 3.200 m³ blev anvendt til dette formål i 1999 (ca. 50% af vandforbruget). Problemstillingen omkring opblanding af brusningsvand og toiletafløbsvand er her den samme som for Hjortespringbadet, dvs. vandet opblandes i afløbssystemet i gulvet.

Tabel 5.1
Oversigt over potentielle primæranlæg og deres gråvandsressourcer (* herunder regnvandsressourcer og let belastet industrispildevand).

Se her!

Virksomhed nr. 10 (Herlev Skøjtehal) forbruger vand til isfabrikation, brusning i forbindelse med klubtræning og sanitære formål. I forbindelse med isfabrikationen produceres overskudsis, som efterfølgende tilledes en smeltevandsgrav. Skøjtehallens vandforbrug er i 1999 faldet med ca. 40% efter, at man er begyndt at optø afskrabet is med varmeslanger i stedet for med varmt vand. I dag ligger vandforbruget til isfabrikation på ca. 1.200 m³/år, mens der til rengøring og sanitære forhold anvendes ca. 1.600 m³/år. Vandforbrug til brusning antages kun at udgøre en mindre del af vandforbruget i skøjtehallen, hvorfor det ikke kan betale sig, at der opsamles brusevand til genbrugsformål. Smeltevandet i forbindelse med isfabrikation vil kunne opsamles, men potentialet for genanvendelse af dette vand er dog ikke vurderet som særligt stort.

Virksomhed nr. 12 (Hjortespringskolen) forbruger vand til toiletter/urinaler og til brusebadning i forbindelse med anvendelsen af skolens gymnastiksal. Skolen har - takket være vandbesparende foranstaltninger - sparet en del på brusevandforbruget, således at skolens samlede vandforbrug er faldet med ca. 25% siden 1996. Det er estimeret, at der til brusning i dag forbruges ca. 1.000 – 1.500 m³/år, mens der anvendes ca. 1.200 – 1.700 m³/år til sanitære formål. Skolen har i dag 829 elever og ca. 100 ansatte. Da gulvafløb i brusekabiner er koblet til toiletter og urinaler, må der påregnes en tillægsudgift i forbindelse med en omlægning af kloakken.

5.2.2 Identifikation af mulige sekundæranlæg

I 2 er fremhævet de vigtigste oplysninger i forbindelse med genbrug af gråt spildevand fra potentielle sekundæranlæg: Det nødvendige gråvandsbehov, hvilken type gråvand der udledes, samt hvilken behandling det grå spildevand eventuelt undergår, inden det forlader virksomheden.

Virksomhed nr. 3 (Northor A/S) bruger vand i forbindelse med fremstilling af radiatorer. Vandforbruget kan opdeles i tre grupper: Affedtning og fosfatering af radiatorer (ca. 40%), køling (ca. 30%) og brugsvand (ca. 30%). Firmaet har svært ved at angive, hvilken vandkvalitet der er påkrævet i forbindelse med især fosfateringsprocessen, men man mener som udgangspunkt ikke, at vandet nødvendigvis skal opfylde Drikkevandsbekendtgørelsens krav. Det samlede vandforbrug på virksomheden har de seneste år været dalende på grund af produktionsindskrænkninger.

Virksomhed nr. 4 (Bodycote varmebehandling A/S) bruger overvejende vand til køling i forbindelse med varmebehandlingsprocesser af stål og andre metaller. Over 90% af virksomhedens vandforbrug benyttes til køling samt alkalisk vask af emner (fordelingen mellem køling og alkalisk vask kendes ikke, men langt størstedelen anslås at stamme fra kølingen), og resten af vandforbruget anvendes til sanitære formål til virksomhedens ca. 40 ansatte. Bodycoat behandler drikkevandet i et omvendt osmoseanlæg, primært for fjernelse af kalk, inden vandet går ind i kølesystemet. Kølesystemet består dels af et lukket system og dels af et åbent system. Det osmosebehandlede vand tilledes kun det åbne kølesystem, hvor langt det største vandforbrug haves. Det eneste krav til kølevandet er, at der ikke dannes belægninger (primært kalk), at vandet ikke skummer, og at der ikke opstår for kraftig biologisk vækst i produktionssystemet. Det er uvist, om der også stilles krav om bakteriefrit vand, da virksomheden har tilladelse til at bruge bakteriedræbende kemikalier i køleprocessen (biocider).

Tabel 5.2
Oversigt over potentielle sekundæranlæg og deres gråvandsbehov.

5.3 Valg af analyseparametre

I forbindelse med opstillingen af en vandkvalitetsmatrice, der kan være med til at afdække potentialer for genbrug af gråt spildevand mellem virksomheder, er der behov for at identificere relevante fysisk-kemiske og mikrobiologiske parametre til beskrivelse af vandkvaliteten fra potentielle primæranlæg.

For at vurdere det grå spildevands fysisk-kemiske egenskaber og dets indhold af mikroorganismer er der på baggrund af igangværende projekter under Miljøstyrelsens Aktionsplans 4. tema "Håndtering af regnvand og gråt spildevand" udvalgt en række analyseparametre, som er vurderet grundlæggende essentielle i bedømmelsen af vandkvaliteten fra potentielle primæranlæg. På denne baggrund blev der opstillet et indledende screeningsprogram, som havde til formål at give et indledende overblik over det grå spildevands umiddelbare egnethed til genbrugsformål. Analyseparametrene bestod dels af mikrobiologiske måleparametre samt en række fysisk-kemiske analyseparametre.

De mikrobiologiske måleparametre i screeningsparameterlisten udgøres af såkaldte indikatorbakterier og kimtal, som er forholdsvis nemme at bestemme. Tilstedeværelsen af disse bakterier siger ikke nødvendigvis noget om, hvorvidt der kan være sygdomsfremkaldende mikroorganismer til stede i vandprøverne, men de indikerer, at der kan være et hygiejnisk problem med spildevandet.

De øvrige fysisk-kemiske analyseparametre i screeningsparameterlisten er medvirkende til at beskrive vandets egenskaber med hensyn til saltindhold, vækstpotentiale, aggressivitet, udfældninger og i mere begrænset omfang redoxforholdene i vandet, som blandt andet kan have betydning for dannelse af svovlbrinte.

Tabel 5.3
Oversigt over det indledende screeningsprogram af analyseparametre og krav anført i Drikkevandsbekendtgørelsen /50/.

5.4 Prøvetagningsresultater

Prøvetagning af gråt spildevand blev foretaget ved alle potentielle primæranlæg, som oplistet i Tabel 5.1. Der blev kun foretaget prøvetagning ved ét svømmebad (Hjortespringbadet), da det var antaget, at det grå spildevand fra Herlevbadet måtte være sammenligneligt. Grundet vanskelige prøvetagningsomstændigheder blev det besluttet at afvente en prøvetagning ved virksomhed nr. 12 (Hjortespringskolen), da der ikke syntes at være oplagte sekundæranlæg i området omkring denne virksomhed. På grund af sæsonlukning var det ikke muligt at udtage prøver ved virksomhed nr. 10 (Herlev Skøjtehal).

5.4.1 Prøvetagning

Prøvetagningen blev gennemført i juli – august 2000 efter nedenstående prøvetagningsprogram (4). Alle prøvetagninger blev foretaget som stikprøvetagninger så tæt på spildevandskilden som muligt.

Tabel 5.4
Oversigt over prøvetagningsprogram for potentielle primæranlæg i Herlev Kommune.

Vandprøverne blev udtaget, transporteret og opbevaret i overensstemmelse med DS-standarder for vandundersøgelser (DS/EN 25667-1 og DS/EN ISO 5667-3). Prøver til mikrobiologiske analyser blev udtaget, transporteret og opbevaret i overensstemmelse med DS 2250. Alle vandprøverne blev efter udtagelsen straks kørt til analyselaboratorium, hvorefter de mikrobiologiske analyser blev startet.

5.4.2 Analyseresultater

Alle analyseresultater blev foretaget hos MILANA – Miljølaboratoriet i Helsingør. Vandprøverne, der blev udtaget ved de pågældende virksomheder, blev analyseret for parametrene, som er oplistet i screeningsparameterlisten (3).

Der blev ved Herlev Amtssygehus foretaget 2 stikprøvetagninger fra regnvandstanken med 5 dages mellemrum. Udtagelse af vandprøver fra regnvandstanken måtte foretages ved hjælp af en opsamlingsspand med reb, da det ikke var muligt at komme ned til vandoverfladen af regnvandstanken. Opsamlingsspand og reb var ikke på forhånd blevet desinficeret, men det vurderedes, at spanden var gjort tilstrækkeligt ren til at opsamle prøver i.

Som det fremgår af 5, er der stor forskel på de to mikrobiologiske analyser foretaget d. 12/7 og d. 17/7 fra regnvandstanken. Både kimtal og coliforme bakterier ligger 2 – 3 logenheder (faktor 100 – 1000) højere i prøver udtaget d. 12/7 i forhold til d. 17/7. Den højere bakteriekoncentration målt d. 12/7 understreges af, at alle indikatorbakteriemålinger er forhøjet d. 12/7, hvilket tyder på et højst varierende bakterieindhold i det opsamlede regnvand. En forklaring på den store niveauforskel kan skyldes, at der i dagene inden prøvetagningen d. 12/7 faldt en del nedbør i området, hvilket kan have tilført regnvandstanken en vis mængde mikroorganismer og næringsstoffer, som har bidraget til en opblomstring af bakteriekoncentrationen. I dagene mellem d. 12/7 og d. 17/7 kan der have foregået en hendøen af mikroorganismer i regnvandstanken, som har ført til den signifikant lavere bakteriekoncentration, hvilket ifølge /49/ er teoretisk muligt. Hvorvidt forholdene i regnvands-tanken er af en sådan karakter, at et så overvældende bakteriehenfald er sket, har ikke været muligt at kunne fastslå, men det må på baggrund af de foreliggende undersøgelser konkluderes, at der forekommer at være et højst varierende indhold af mikroorganismer i regnvandstanken, som formentligt styres af forhold som årstidsvariationer, nedbørshyppighed og nedbørsintensitet.

De øvrige analyser viser, at regnvandet - opsamlet fra tage og parkeringsarealer - har et lavt indhold af ioner og organisk stof, hvilket giver sig udslag i en lav hårdhedsgrad samt en lav ledningsevne. I vinterperioder, hvor der saltes på befæstede arealer, vil regnvandet utvivlsomt indeholde mere chlorid og udvise en større ledningsevne. Vandet indeholdt relativt få partikler og virkede i øvrigt klart, hvilket indholdet af suspenderet stof også viser.

Tabel 5.5
Oversigt over analyseresultater foretaget i regnvandstanken på Herlev Amtssygehus.

Der blev ved virksomhed nr. 2 (Centralapoteket) foretaget to stikprøvetagninger med 5 dages mellemrum. Prøvetagningen blev foretaget direkte fra spildevandskilden, dvs. i overløbskarret fra destillationsanlægget og i afløbet fra osmoseanlægget.

Som det fremgår af 6, er begge vandtyper stort set bakteriefrie. Osmoseanlægget opkoncentrerer ifølge /51/ koncentratvandstrømmen 2 – 3 gange, hvilket teoretisk set betyder en tilsvarende forhøjelse af bakteriekoncentrationen i koncentratet i forhold til bakteriekoncentrationen i det tilførte drikkevand. Destillationsprocessen sikrer i sig selv fuldstændigt kimfrit vand på grund af den høje vandtemperatur.

Med hensyn til de fysisk-kemiske parametre blev der ved osmoseanlægget målt forventelige værdier, dvs. et højt indhold af salte, der i koncentration ligger ca. 3 gange over almindeligt vandværksvand. Der var desuden koblet en afhærder (ionbytter) på RO-anlægget for fjernelse af calcium og dermed hårdhed fra vandet. Hårdheden i koncentratvandstrømmen fra RO-anlægget var derfor lav (under detektionsgrænsen), og således vurderes muligheden for udfældninger (kalk og gips) som værende meget lav. Der er derimod en større risiko for, at vandet vil udvise aggressivitet, hvilket der skal tages højde for ved etablering af en installation, da jernrør kan korrodere.

Sammensætningen af vandprøverne udtaget d. 12/7 og d. 17/7 fra destillationsanlægget er omtrent identisk, bortset fra indholdet af turbiditet og suspenderet stof, som er lettere forhøjet i vandprøven, udtaget d. 17/7. Begge vandprøver er karakteriseret ved at have et lavt indhold af opløste stoffer, og den lave hårdhed sammenholdt med et moderat lavt indhold af hydrogencarbonat og et formodet forhøjet pH (vandets pH stiger ved kogning i længere tid) resulterer i, at vandets aggressivitet og kalkfældende egenskaber må være uden betydning. Det manglende indhold af uorganisk kulstof gør imidlertid vandet dårligt i stand til at modstå pH-ændringer, da vandets pufferstyrke er ringe.

Såfremt de to vandprøver sammenblandes, vil den resulterende vandprøve formentlig være kalkaggressiv. For bestemmelse af dette kræves en måling af pH, calcium og alkalinitet i den sammensatte vandprøve. Er vandet aggressivt, kan dette afhjælpes ved tilsætning af calcium og/eller justering af pH (tilsætning af base).

Vækstpotentialet og indholdet af mikroorganismer i vandet er lavt i begge vandtyper, hvilket gør vandet særdeles velegnet til genbrugsformål.

Tabel 5.6
Oversigt over analyseresultater udtaget fra omvendt osmoseanlæg (koncentrat) og i overløbet fra destillationsanlæg på Centralapoteket.

Ved virksomhed nr. 5 (Diversey Lever) blev der foretaget i alt 4 stikprøvetagninger fra udligningstanken på to på hinanden følgende dage (d. 21/8 og d. 22/8). Prøvetagningerne blev foretaget før og efter pH-neutraliseringen.

Analyseresultaterne i Tabel 5.8 viser, at processpildevandet fra Diversey Lever er fuldstændigt kimfrit, sandsynligvis på grund af den stærkt forhøjede pH-værdi og på grund af spildevandets formodede høje indhold af detergenter (alkoholethoxylater). Spildevandets sammensætning er karakteriseret ved et højt indhold af opløste stoffer, som resulterer i en stærkt forhøjet ledningsevne. COD-indholdet, som ligeledes er karakteriseret ved at være på opløst form, må betegnes som højt, hvilket efterfølgende kan være medvirkende til kraftig mikrobiologisk vækst. Dette afhænger dog i høj grad af detergentindholdet og næringsstofindholdet i vandet samt af, hvor letnedbrydeligt det organiske stof er. pH-neutraliserin-gen, som i dette tilfælde foretages ved tilsætning af svovlsyre, resulterer i en stærkt forhøjet koncentration af sulfat, der er særligt udtalt ved prøvetagningen d. 22/8. Vandet vil på grund af den relative høje hårdhedsgrad antageligt være kalkfældende efter pH-neutraliseringen, men dette styres i høj grad af, hvor meget pH sænkes. Situationen er for spildevandets vedkommende den, at vandets egenskaber med hensyn til aggressivitet/kalkfældelighed efter behov kan styres ved pH-justeringen.

Tabel 5.7
Oversigt over analyseresultater udtaget fra udligningstank på Diversey Lever. Prøver er taget før og efter pH-neutralisering. (* Ang. farvetal: Prøven er meget uklar, også efter filtrering, derfor er en spektrofotometrisk måling af farvetal ikke mulig. Visuelt bedømt er prøven farveløs).

Der blev ved virksomhed nr. 6 (Hjortespringbadet) foretaget en prøvetagningsrunde, som bestod af i alt 3 stikprøver. Prøvetagningen blev foretaget i forbindelse med et filterskyl i en regnvandsbrønd ca. 50 meter fra filtertanken, hvorfra det grå spildevand blev udledt. Da afløb i brusekabiner og toiletafløb var fuldstændig sammenkoblet, var det ikke umiddelbart muligt at udtage prøver specifikt af brusevandet. Prøvetagningen blev derfor kun foretaget i vandet, der stammede fra filterskyllet.

Prøvetagningen foregik på den måde, at der blev udtaget 2 stikprøver, mens filtertanken, som indeholdt ca. 20 m³ vand, blev tømt for vand over en periode på ca. 10 minutter. Efter tømningen blev diatomitfiltrene spulet rene for filtrat, og denne vandmængde (ca. 1 m³) blev opsamlet og efterfølgende pumpet ud i regnvandsbrønden. Den sidste stikprøve blev udtaget fra denne vandstrøm.

Som det fremgår af Tabel 5.9, er bakterieindholdet i vandet fra filtertanken lavt, hvilket hænger sammen med den kloring, der foretages af badevandet. Vandet må formodes at blive lettere kontamineret efter udledning til regnvandsbrønden. Selvom bakterieindholdet i den afsluttende skyllevandsstrøm er forhøjet i forhold til filtertankens vand, må det stadig betragtes som værende lavt (kimtal (21° C): 3× 10⁵).

Vandets øvrige fysisk-kemiske egenskaber må betegnes som værende hårdt, muligvis kalkaggressivt (afhængigt af pH) og med en høj ledningsevne/et højt tørstofindhold, der bestemt må tilskrives et højt chlorid-indhold. COD-indholdet, som udelukkende er på opløst form, er forhøjet i forhold til rent drikkevand, men det er uvist, hvor letomsætteligt det er for mikrobiologisk vækst. Det må i den sammenhæng formodes, at vandet fra udligningstanken stadig indeholder en vis mængde bundet chlor, som dermed i en periode efter tømningen vil være hæmmende for mikrobiologisk vækst.

Tabel 5.8
Oversigt over analyseresultater udtaget i forbindelse med tømning af udligningstank på Hjortespringbadet. Prøver er taget i starten af tømningsperioden, i slutningen af tømningsperioden og i forbindelse med afrensning af filterpladerne.

5.5 Opstilling af vandmatricer

For at vurdere den potentielle udnyttelse af det grå spildevand fra primæranlæg i sekundæranlæg opstilles en vandkvalitetsmatrice, som i dette tilfælde vil blive brugt til kortlægning og gruppering af vandressourcer, og der vil på systematisk form blive identificeret tilgængelige vandmængder, geografiske afstande og vand af en given kvalitet, der kan afsættes til sekundæranlæg.

En forudsætning for, at en given sammenkobling mellem et primær- og sekundæranlæg er realistisk, er, at en række tekniske og økonomiske forhold i første omgang skal være opfyldt med hensyn til etablerings- og driftsomkostninger, forsyningssituationen og kravene til vandkvaliteten:

1. Afstanden mellem primær- og sekundæranlæg skal være rimelig, således at anlægs- og driftsudgifterne for transport af vandet ikke overstiger en vis værdi, som primært afhænger af vandpriser i kommunen, investeringsbehov og acceptabel afskrivningshorisont.
      
2. Vandressourcen skal nemt kunne gøres tilgængelig både hos vandproducent og vandaftager. Dermed menes, at omkostningerne til anlægsarbejdet på selve virksomhederne (etablering af rørsystemer, pumpestationer, udligningstanke mv.) skal kunne holdes nede på et acceptabelt niveau i forhold til den aktuelle vandmængde, der kan udveksles. Dette opnås bedst, såfremt der ikke skal etableres mange aftapningssteder på virksomhederne. En mere decentral anvendelse af gråvandet på virksomhederne (f.eks. i toiletter) anses for værende meget fordyrende, idet der nødvendigvis må etableres et sekundært vandforsyningssystem til oftest decentralt placerede toiletter.
      
3. Gråvandsproduktionen fra primæranlæg til sekundæranlæg skal være afstemt i forhold til forbrugsmønster og vandbehov hos aftageren, således at der kun vil være et acceptabelt behov for udligning, og dermed risiko for mikrobiel kontaminering i en oplagringssituation.
      
4. Vandkvaliteten i primæranlæggets afløbsvand skal overvåges og afledes til kloak, såfremt vandkvaliteten er over givne grænseværdier. Overvågningen kan eksempelvis foretages med sensorer (ledningsevnemåler, turbiditetsmåler, pH-måler, etc.).

5.5.1 Geografisk placering af potentielle primær- og sekundæranlæg

Som det fremgår af afsnit 5.2.1 og 5.2.2, er der identificeret 7 mulige primæranlæg og 6 mulige sekundæranlæg i Herlev Kommune. I 9 er oplistet samtlige potentielle primæranlæg (P) og sekundæranlæg (S), samt deres tilhørende forventede gråvandsressource (P) og gråvandsforbrug (S). Én virksomhed (virksomhed nr. 11) blev hverken fundet egnet som primær- eller sekundæranlæg.

Tabel 5.9
Oversigt over potentielle primær- og sekundæranlæg, samt anslåede gråvands-ressourcer og muligt gråvandsforbrug for virksomhederne. Primæranlæg henholdsvis sekundæranlæg er i tabellen angivet som henholdsvis P og S.

Virksomhedernes placering er indtegnet på kommunekortet for Herlev, se Figur 5.1.

Som det fremgår af kommunekortet, ligger hovedparten af virksomhederne placeret i den sydlige del af kommunen. I lokalområdet omkring Marielundsvej ligger virksomhed nr. 2 (P), 3 (S), 5 (P), 6 (S) og 13 (S) forholdsvist tæt placeret indenfor en afstand af op til 700 m, hvorfor der her må forventes, at der kan opstilles mulige sammenkoblingsscenarier mellem visse af disse primær- og sekundæranlæg. I den nordlige del af kommunen ligger virksomhed nr. 7 (P) og 9 (S) forholdsvist tæt placeret, mens de 4 virksomheder 1, 8, 10 og 12 (alle primæranlæg) ligger forholdsvist spredt placeret i den miderste del af kommunen. I den sydøstlige del af kommunen ligger virksomhed nr. 4 (S), 14 (S) og 11 placeret, men da virksomhed nr. 11 ikke kan bidrage med gråt spildevand, ligger disse virksomheder antageligt for isoleret i kommunen til, at der kan opstilles realistiske sammenkoblingsscenarier for gråt spildevand her.

Figur 5.1
Oversigtskort over Herlev Kommune. Numrene angiver placeringen af de virksomheder, der indgår i undersøgelsen.

5.5.2 Vandmængde- og afstandsforhold mellem potentielle primær- og sekundæranlæg

For at kunne skabe overblik over økonomisk realistiske koblinger mellem primær- og sekundæranlæg er det nødvendigt at forholde sig til, hvor store vandmængder der potentielt kan udveksles mellem to virksomheder set i forhold til, hvor stor en afstand der er mellem virksomhederne. Til dette formål er der i 0 opstillet en såkaldt afstands- og vandmængdematrice, der på samlet form dels angiver afstande mellem samtlige potentielle primæranlæg og samtlige potentielle sekundæranlæg, og dels angiver den mulige vandmængde, der maksimalt kan udveksles mellem to anlæg (svarende til den mindste værdi af gråvandsressourcen og gråvandsbehovet for de to anlæg). De mest interessante vandudvekslingsscenarier er da fundet ved at beregne forholdet mellem den mulige vandudvekslingsressource mellem to virksomheder og afstanden mellem dem. Dette forhold - udtrykt som m³ gråvand/(år × m) - kan dermed godt være relativt stort, selvom afstanden er stor, når blot vandmængden, der udveksles, også er stor. I 0 er de mest interessante scenarier mellem primæranlæg og sekundæranlæg markeret med fed.

Tabel 5.10
Afstands- og vandmængdematrice, der dels angiver afstanden i fugleflugtslinie mellem udvalgte potentielle primær- og sekundæranlæg, og dels angiver hvor store vandmængder der kan udveksles mellem anlæggene (grå felter). De i parentes angivne værdier viser den specifikke potentielle vandudvekslingsmængde (m³/(år × m)).

Se her!

Som det fremgår af 0, er der umiddelbart fire vandudvekslingsscenarier, som vurderes at være interessante:

Vandudvekslingsscenarie nr. 1 og nr. 2 opererer med det samme primæranlæg. Da vandmængden, der skal udveksles, er ens ved begge scenarier, vælges den umiddelbart mest optimale løsning, hvor afstanden mellem virksomhederne er kortest (scenarie nr. 1).

Vandudvekslingsscenarie nr. 3 anses på forhånd for værende urealistisk, eftersom der kun kan modtages 600 m³ gråt spildevand årligt ved sekundæranlægget. Dermed vil økonomien i dette scenarie antageligt blive for dårlig på trods af den korte afstand mellem virksomhederne.

Vandudvekslingsscenarie nr. 4 vurderes at være interessant, selvom afstanden synes stor, idet der her er tale om udveksling af vand fra et svømmebad. Det var på forhånd vurderet, at større mængder af gråt spildevand fra svømmebade måtte kunne genanvendes i aktuelle sekundæranlæg.

Grundet den geografiske placering af Herlev Amtssygehus, som potentielt kunne bidrage med den største vandmængde til genanvendelse, syntes der ikke at være realistiske koblinger til alternative, geografisk nært placerede sekundæranlæg.

De mest oplagte vandudvekslingsscenarier set ud fra geografiske og gråvandsmængdemæssige synspunkter synes derfor at være scenarie nr. 1 og nr. 4. I de følgende afsnit bearbejdes disse scenarier med hensyn til gråvandsforbrugsmønster, vandkvalitetsbehov og logistiske forhold omkring etablering af et gråvandsudvekslingssystem for at opgøre anlægs- og driftsomkostningerne.

5.5.3 Gråvandsleverance og gråvandsforbrugsmønster ved primær- og sekundæranlæg

Gråvandsproduktionen fra primæranlæggene flyder oftest ikke i en jævn strøm over døgnet, men kan variere fra time til time over et givent tidsrum. På lignende vis kan gråvandsbehovet ved sekundæranlæggene variere kraftigt over døgnet, hvilket stiller behovet for udligning af en potentiel gråvandsressource i relief. For så vidt muligt at kunne udnytte den potentielt tilgængelige gråvandsressource fra primæranlægget skal gråvandet udlignes i tanke med et vist volumen, der sikrer, at mindst muligt gråvand går tabt ved overproduktion. Samtidig er der også et hygiejnisk aspekt, der skal tages i betragtning omkring gråvandsopbevaring, idet vandkvaliteten ved længere tids opbevaring (dage) kan risikere at blive væsentligt forringet, hvis de mikrobiologiske vækstbetingelser er favorable. Dette afhænger i høj grad af hygiejnen i udligningstanken og af gråvandets kvalitet, når det produceres, men uanset gråvandets oprindelige kvalitet skal gråvandsleverance og gråvandsforbrugsmønster ved henholdsvis primær- og sekundæranlæg så vidt muligt være afpasset i forhold til hinanden.

For at kunne bestemme udligningsbehovet beregnes en simpel vandforbrugskurve (hydrograf), der illustrerer det forventede gråvandsproduktionsforløb ved primæranlægget og gråvandsbehovet ved sekundæranlægget over en given tidsperiode. Det antages som udgangspunkt, at der ikke skal opbevares gråt spildevand i udligningstankene i weekenden, med mindre der både produceres og aftappes gråt spildevand i dette tidsrum.

5.5.3.1 Gråvandsudveksling, scenarie 1: Centralapoteket - Northor

I gråvandsudvekslingsscenarie 1 produceres der gråt spildevand på Centralapoteket i form af destillationsvand samt (tyndt) koncentrat fra to RO-anlæg, der oftest kører på skift. Det grå spildevand sendes i scenarie 1 til Northor radiatorfabrik, hvor vandet bruges i køle- og fosfateringsprocesser (affedtning og rustbeskyttelse af radiatorer).

På Centralapoteket kører destillationsanlægget konstant over hele året på nær kortere perioder på op til en uge, hvor destillationsanlægget repareres. Denne vandmængde andrager ca. 4 m³/d. RO-anlægget producerer vand til et køletårn, til dampproduktion og til autoklaver, og vandet opbevares efter produktion fra RO-anlægget i et reservoir på ca. 15 m³. Vandproduktionen og dermed osmosekoncentratet produceres løbende over hele døgnet svarende til ca. 8 m³/d (tyndt) koncentratvand fra RO-anlægget. RO-anlæggets samlede kapacitet er 2 m³/h (råvand), når begge anlæg kører.

På Northor radiatorfabrik er der dagligt behov for tilsætning af spædevand til fosfateringskar samt til et prøvekar, der står i delvis forbindelse med et udendørs kølebassin. Desuden er der behov for efterfyldning af kølebassinet, som også skal tømmes og genopfyldes en gang årligt. Det skønnes, at der dagligt skal spædes ca. 3 m³ til fosfateringskarret, mens der til kølebassinet er et gennemsnitligt dagligt behov på ca. 7,5 m³ (størst behov om sommeren, hvor fordampningen er stor). Spædning til kølebassin og prøvetagningskar antages at foregå 250 dage om året. Fosfateringskarret tømmes ca. hver 4. uge, hvorefter der vil være behov for en ekstra vandtilførsel på ca. 10 m³. Kølebassinet på 110 m³ tømmes en gang årligt.

Vandforbrugskurven ved almindelig daglig drift i scenarie 1 er afbildet i 2.

Figur 5.2
Vandforbrugskurve, scenarie 1. Det teoretisk daglige magasineringsbehov er ca. 4 m³ gråt spildevand.

Som det fremgår af 2, er der ved daglig vandudveksling mellem Centralapoteket og Northor et behov for opmagasinering af ca. 4 m³ gråvand pr. dag. Derudover vil der ca. hver 4. uge være behov for yderligere 10 m³ tilledning til Northor, når fosfateringskarrene skal fyldes op. Det samlede magasineringsbehov skønnes derfor at udgøre ca. 10 m³, da fosfateringskarrene kan fyldes op i ét tempo (det antages, at spædning kan suspenderes i denne periode). Genopfyldning af kølebassin kan eventuelt foretages over en længere periode eller i en periode, hvor produktionen er lukket ned om sommeren eller over julen.

5.5.3.2 Gråvandsudveksling, scenarie 2: : Hjortespringbadet – Papyro-tex

I gråvandsudvekslingsscenarie 2 udledes gråt spildevand fra svømmebadet Hjortespringbadet i form af brusevand og filterskyllevand. Selvom afløbssystemet i svømmebadet er integreret, arbejdes der videre med muligheden for særskilt udtag af brusevand. En teknisk-økonomisk vurdering skal i afsnit 6 belyse omkostningerne for et sådant tiltag.

Det grå spildevand sendes fra Hjortespringbadet til firmaet Papyro-tex, som er en kalandreringsvirksomhed, der fremstiller PVC-folie. Det grå spildevand skal efter opgradering anvendes som sprinklervand i forbindelse med vaskning af procesluft.

Vandtilførslen fra Hjortespringbadet kan foregå kontinuert (som brusevandsgenbrug) og batch-vist (som skyllevandsgenbrug). Da brusevandsmængden stort set vil være tilstrækkelig til at dække vandbehovet ved Papyro-tex, formodes denne vandressource at være mest velegnet til genanvendelsesformål, da denne vandtype ikke skal opbevares mere end maksimalt 18 timer i en udligningstank. Til gengæld formodes brusevandet at være mere forurenet med hensyn til detergenter, mikroorganismer og organisk stof, hvilket der skal tages højde for i vandrensningsøjemed. Vandmængden fra brusebadning andrager ca. 15 m³/dag fordelt i tidsrummet fra kl. 6.30 – 22.00 på hverdage. I weekenden er åbningstiden 10.00 – 17.00. Det må forventes, at vandmængderne fra brusekabinerne afledes diskontinuert, afhængigt af antallet af badegæster i åbningstiden.

På virksomheden Papyro-tex er det gennemsnitlige procesvandsbehov ca. 17 m³/d. Ifølge oplysninger fra virksomheden er dette vandbehov omtrent jævnt fordelt over døgnet, idet virksomhedsproduktionen kører over 24 timer på hverdage. Virksomhedsproduktionen kører på årsbasis ca. 250 dage, hvilket giver et samlet procesvandsbehov på ca. 4.250 m³, dvs. i underkanten af den vandmængde, der fra Hjortespringbadet er til rådighed som brusevand (5.500 m³/år).

Figur 5.3
Vandforbrugskurve, scenarie 2. Det teoretisk ugentlige magasineringsbehov er ca. 10 m³ gråt spildevand.

Som det fremgår af 3, opstår der i løbet af ugen et gråvandsunderskud, idet Papyro-tex på hverdage forbruger mere procesvand, end der tilledes fra Hjortespringbadet. Problemet kan løses på flere måder. På Hjortespringbadet kan der opsamles brusevand i weekenden for at opbygge en lagerbeholdning af gråt spildevand, der kan tæres på i hverdagene. Denne model vil betyde, at gråvandet vil skulle opbevares i længere tid, såfremt det opsamles over en weekend. En anden mulighed er at spæde gråvandet op med rent drikkevand, når der ikke kan leveres tilstrækkeligt med gråvand til at dække Papyro-tex’s daglige procesvandsbehov. Sidstnævnte model vil utvivlsomt føre til en forbedret vandkvalitet af gråvandet, da opholdstiden i udligningstanken minimeres. Uanset hvilken model der vælges, vil der være et behov for udligning på ca. 10 m³, fordi der forbruges procesvand på Papyro-tex i døgndrift, mens der teoretisk set kun produceres gråt spildevand i perioden 6.30 – 22.00 på Hjortespringbadet.

5.5.4 Logistiske forhold omkring vandudveksling mellem virksomheder

Vandudveksling mellem to virksomheder indebærer, at der skal etableres et rør- og tank- system, der kan flytte vandet fra spildevandskilden ved primæranlægget til forbrugsstedet ved sekundæranlægget. Der indgår derfor følgende hovedelementer i forbindelse med etableringen af et vandudvekslingssystem:

1. Vandopsamlingssystem ved primæranlægget, der opsamler det grå spildevand og leder det til en udligningstank. Vandopsamlingssystemet kan bestå af kloakrør, der leder spildevandet fra gulvafløb eller rør (galvaniseret stål eller rustfrit stål), hvori vandet pumpes fra en given gråvandskilde.
2. Udligningstank med overløb til eksisterende kloak. Udligningstanken kan placeres udendørs eller indendørs ved primæranlægget eller ved sekundæranlægget.
3. Vandtransportsystem mellem primær- og sekundæranlæg. Ved afstande over 50 m i bymæssig bebyggelse udføres dette system ved hjælp af styret underboring, der både er billigt og som forhindrer opgravninger i eksisterende befæstelsesarealer.
4. Rensningsanlæg ved sekundæranlægget, som opgraderer det grå spildevand til en teknisk/hygiejnisk kvalitet, der gør det velegnet til genanvendelsesformål på den pågældende virksomhed.
5. Vanddistributionssystem ved sekundæranlæg, der efter rensning af vandet fordeler det til de tappesteder, hvor vandet skal forbruges. Dette system må ikke på nogen måde kobles til drikkevandsdistributionsnettet, men skal ledes frem til vandforbrugsstedet i sit eget ledningsnet.

5.5.4.1 Gråvandsudvekslingssystem, scenarie 1: Centralapoteket - Northor

Ved Centralapoteket er der identificeret to mulige gråvandskilder: Overskudsvand fra et destillationsanlæg og koncentratvand fra et RO-anlæg. En besigtigelse på stedet viste, at dette gråvand mest hensigtsmæssigt samles i et stort kælderrum, hvor RO-anlægget er placeret (R1). Dette indebærer, at destillationsvandet skal pumpes fra et andet kælderrum (R2) til R1 i et rørsystem, der skal etableres. Desuden skal der i R2 etableres en opsamlingsbrønd, hvori destillationsvandet skal opsamles og pumpes til R1, hvor der vil være mulighed for at etablere en større udligningstank (maksimum 20 m³), hvor vandet fra begge kilder kan opsamles og udlignes. Den nødvendige længde af rørsystemet mellem R1 og R2 er anslået til 54 m. Rørsystemet fra RO-anlægget til udligningstanken i R1 er anslået at have en længde på ca. 10 m.

Vandet pumpes direkte fra udligningstanken på Centralapoteket til Northor via en trykledning, der etableres ved hjælp af en styret underboring. En styret underboring indebærer, at der udbores en kanal mellem virksomhederne samtidig med, at der etableres en trykrørsledning i en given dimension. En styret underboring indebærer således, at der kun skal foretages et minimum af opgravninger i belægningen. Afstanden mellem virksomhederne er udmålt til ca. 117 m. Underboringen kan ifølge /55/ udføres med 2 udgravninger ved afsender og modtageranlæg, således at der kan bores i eet stræk mellem virksomhederne. Skitseforslaget til etablering af rørsystem mellem Centralapoteket og Northor er illustreret i .

Selve pumpningen af vandstrømmen foregår ved hjælp af en trykforøgelsespumpe (CR4 – 50) med pressostat og en trykudligningsbeholder. Denne pumpekonfiguration sikrer, at der altid vil være tryk på ledningen i en aftapningssituation. Dermed undgås også, at der skal etableres styring af pumpe fra Northor.

Se her!

Figur 5.4
Oversigtstegning over udendørs entreprise for gråvandsudveksling mellem Centralapoteket og Northor.

Rørledningen føres hen til virksomheden Northor. Indenfor Northors bygning føres dels rør til kølebassinet (udendørs) og til fosfateringskarrene indenfor bygningen. Rørføringen til kølebassinet er ca. 10 m. Rørføringen til fosfateringskarrene er skønnet til ca. 80 m, som føres igennem fabriksbygningen.

Det er vurderet, at vandkvaliteten fra Centralapoteket er af en så god kvalitet, at der ikke er behov for opgradering, men det vil være stærkt anbefalelsesværdigt, at der etableres en form for monitering i gråvandsstrømmen, f.eks. i form af en ledningsevnemåler og en turbiditetsmåler, således at vandstrømmen kan afbrydes, såfremt grænseværdien for, hvad der er tilrådeligt at tillede, ikke overskrides.

De økonomiske forhold omkring etableringen af det samlede rørsystem er beskrevet i kapitel 6.

5.5.4.2 Gråvandsudvekslingssystem, scenarie 2: Hjortespringbadet – Papyro-tex

Ved Hjortespringbadet er identificeret 2 mulige gråvandskilder: Skyllevand fra svømmebadets filtre og brusevand fra badekabinerne. Det er i afsnit 5.5.3.2 beskrevet, at skyllevandsopsamlingen dels er for lille til at opfylde vandbehovet på Papyro-tex, og dels er for uregelmæssig, idet vandet skal opbevares i længere perioder i udligningstanke, hvilket forringer den hygiejniske kvalitet væsentligt. Den tilbageværende mulighed er dermed en opsamling af badevandet fra brusekabinerne. En undersøgelse af kloaksystemet fra svømmebadets gulvafløb har vist, at afløb fra toiletter og gulvafløb fra brusekabiner kun delvist løber sammen i den samme kloakledning, som føres ud i spildevandsbrønden. Ved besigtigelse på stedet blev det konstateret, at der skulle foretages en lokal opbrydning af gulvene i damebrusekabinerne og etableres en ny afløbsledning ud af bygningen. Denne opbrydning synes ikke at være omfattende, da afløbsrørtrækket kun er minimalt. Derudover skal der i herrebrusekabinen foretages en omlægning af afløbet fra et toilet til et andet. Da det kun drejer sig om lille lokal omlægning (ca. 1 m ny afløbsledning), er denne omkostning begrænset.

Udenfor bygningen skal der etableres særskilte gråvandsbrønde og gråvandsafløbsledninger, som kan føre vandet hen til en centralt beliggende udligningsbeholder, i alt 128 m rørledning. En oversigtstegning for den udendørs entreprise er vist i 5.

Se her!

Figur 5.5
Oversigtstegning over udendørs entreprise for gråvandsudveksling mellem Hjortespringbadet og Papyro-tex.

På en grusbelagt parkeringsplads beliggende ca. 25 m fra Hjortespringbadet etableres en opsamlingsbrønd, en teknikbrønd for etablering af renseanlæg og en udligningstank. Udligningstanken vælges som en glasfibertank, da denne vil være nem at rengøre.

Rørføringen til Papyro-tex udføres som styret underboring i tre stræk fra udligningstanken til fabrikken (i alt 306 m), som vist på 5. Tappestedet hos Papyro-tex er placeret på bagsiden af bygningen i forhold til Hjortespringbadet, hvilket indebærer, at rørledningen skal føres ca. 100 m gennem bygningen. Af tekniske årsager ønsker Papyro-tex rørledningen ført uden om fabriksbygningen, således at gråvandsledningen ligger tættest muligt på det aktuelle tappested. Dette indebærer, at der skal etableres en ekstra udendørsledning på ca. 140 m. Dette synes også at være den mest optimale løsning, da indendørs rørtræk umiddelbart er dyrere end udendørs rørtræk, hvilket fremgår af kapitel 6.

5.5.5 Identifikation af vandkvalitetskrav og opgraderingsbehov

Ét af de sværeste forhold for virksomhederne er at bestemme kravet til vandkvaliteten i givne processer, hvori vandet indgår. Det kan være vanskeligt at overskue og forstå de fysiske, kemiske og biologiske interaktioner, som spiller en rolle, hvilket resulterer i, at virksomhederne ofte stiller unødvendigt store krav til vandkvaliteten på grund af manglende viden om, hvilken vandkvalitet der kan accepteres. Selv for fagfolk kan det være vanskeligt at angive eksakte grænseværdier for givne vandkvalitetsparametre i forbindelse med en given proces. Anvendes vandet i mindre kritiske processer (bilvaskerier, rengøringsprocesser mv.), vil der antageligt være mindre stringente betingelser til vandkvaliteten, end hvis vandet indgår i en kemisk proces på en industrivirksomhed.

Vandet fra Centralapoteket indgår i to processer på Northor: Spædning til et kølebassin og prøvekar, som står i forbindelse med hinanden samt vand til en fosfateringsproces, som foregår i 5 separate kar.

Der stilles ikke specielle krav til kølevandsbehovet, ud over at vandet skal være hygiejnisk. Der kan dog tænkes at opstå et problem med en aggressiv vandtype for de installationer, der kommer i kontakt med vandet, hvilket må undersøges nærmere ved analyser af den sammensatte vandprøve. Der kan derfor blive behov for en justering af en sådan vandtype med calcium og/eller base for opjustering af pH.

I fosfateringsprocessen benyttes vand, hvori der indgår kemikalier, som dels affedter radiatorerne og dels rustbeskytter dem. Som udgangspunkt vurderes det som en fordel, at vandet er blødt, da der til fosfateringsprocessen ikke skal tilsættes helt så mange fosfater for opnåelse af samme vaskeeffekt. Da kemikalierne, der tilsættes fosfateringsprocessen, er sammensatte kemikalier med flere funktioner, kendes effekten af blødt vand ikke på andre kemiske processer, som måtte foregå. Dette forhold må undersøges nærmere ved kontakt til kemikalieleverandøren.

Der ses ikke at være et egentligt vandrensningsbehov i scenarie 1, men måske en kemikalie-justering med kalk og/eller base for at undgå aggressivitet. For bestemmelse af, hvor store kemikaliemængder der må tilsættes, er det nødvendigt at kende den sammenblandede vandtype med hensyn til pH, kalkindhold, alkalinitet og totalt uorganisk kulstofindhold. Det skønnes umiddelbart, at såfremt pH hæves til 8 – 8,5, vil vandet undgå at blive aggressivt. Justering af vandkvaliteten skal dog i sidste ende afvejes i forhold til de krav, der stilles til fosfateringsprocessen på Northor.

Såfremt der ikke etableres nogen form for vandrensning på Centralapoteket, er det nødvendigt, at der kan opretholdes en tilstrækkelig god hygiejne (lav mikrobiel aktivitet) i udligningstanken, som placeres på Centralapoteket. Dette sikres ved periodisk rengøring (hver 3. – 6. måned) af udligningstanken for fjernelse af biofilm på indersiden af udligningstanken.

Det grå spildevand fra Hjortespringbadet skal på Papyro-tex bruges i et lukket system til vask af procesluft (scrubning). Vandet skal derfor være af en sådan kvalitet, at installationerne ikke beskadiges eller stopper til.

Det største problem, som umiddelbart kan opstå i forbindelse med anvendelse af brusevand på Papyro-tex, er tilstopning af dyser forårsaget af partikler i vandstrømmen samt en tiltagende biologisk vækst i rørsystemet. Fra tidligere undersøgelser /16/ er det vist, at gråt spildevand fra beboelsesejendomme (stammende fra bad og håndvask) indeholder en signifikant mængde BOD, fosfor og kvælstof samt et stort antal partikler. Desuden vil spildevandets temperatur være optimal for mikrobiologisk vækst. Opbevares dette spildevand i længere tid (12 – 24 timer) i en udligningstank, vil der opstå store hygiejniske problemer i form af et stort indhold af mikroorganismer, dårlig lugt og formentligt meget uklart vand. For at undgå dårligt lugtende vand er det vigtigt, at der kan sikres aerobe forhold i vandet. Tilstedeværelse af ilt vil dog fremme den mikrobielle aktivitet, hvilket kræver en fjernelse af vækstpotentialet i vandet.

Der kan i forbindelse med genbruget af det grå spildevand enten foretages en grundig rensning og dermed en fuldstændig opgradering af vandkvaliteten, eller der kan foretages en minimal rensning for fjernelse af partikler, og derefter en desinfektion - f.eks. i form af UV-bestråling - som kan holde vækstpotentialet nede. Hvilken model der vælges, afhænger af spildevandsmodtagerens krav til kvaliteten af vandet, som defineres ud fra arbejdsmiljømæssige og tekniske krav. I dette vandudvekslingsscenarie vil der ikke umiddelbart opstå problemer omkring arbejdsmiljøet, da der ikke er mulighed for en direkte fysisk kontakt med vandet eller aerosoler fra vandet. Der kan dog være særlige hensyn, som skal tages, såfremt der foretages inspektion/eftersyn af det lukkede vandkredsløb på Papyro-tex.

De økonomiske perspektiver for en fuldstændig rensning af gråvandet er relativt store i forhold til besparelsespotentialet, idet investeringsstørrelsen for et højeffektivt biologisk filter eller en RO-proces skønnes at ligge over 250.000 kr. Dertil kommer betragtelige driftsudgifter, primært i form af strømforbrug til renseprocessen. Selv med en effektiv rensning har det imidlertid vist sig, at der stadig vil være basis for et vist mikrobielt vækstpotentiale i systemer, hvor vandet har en vis opholdstid. For fuldstændig fjernelse af vækstpotentialet kræves derfor en kombination af en biologisk proces og en RO-proces, hvilket forøger økonomien i endnu højere grad.

Det vurderes, at såfremt partikelindholdet og den biologiske vækst i rør og tanksystemer kan holdes nede på et acceptabelt niveau, anses det ikke som en nødvendighed, at det grå spildevand renses fuldstændigt for BOD og næringssalte.

Skal der etableres en begrænset rensning af det grå spildevand, kan denne foretages som en kombination af et tryksandfilter, en desinfektionsproces og en filtreringsproces, umiddelbart inden vandet skal bruges.

Tryksandfiltret skal sikre, at større partikler sorteres fra inden tilledning til udligningstanken. Desuden vil en del af vækstpotentialet blive fjernet i tryksandfiltret.

Desinfektionsprocessen - f.eks. en UV-bestråling - kan enten foretages i en delstrøm, der recirkuleres over udligningstanken, eller i hovedstrømmen der føres over til Papyro-tex. Hvilken løsning, der er mest hensigtsmæssig, afhænger af vandforbrugsmønstret på Papyro-tex. Er dette i perioder meget stort, vil dimensioneringskravet til et UV-anlæg også være stort, og dermed dyrt. Etableres der recirkulation med en UV-proces over udligningstanken, vil selve vandkvaliteten i udligningstanken forbedres. Til gengæld vil vandet, der tilledes Papyro-tex, ikke være bakteriefrit. Foretages der regelmæssig rengøring af udligningstanken, vil vandkvaliteten dog være rimelig god med et kimtal, der skønnes ikke at være større end 10⁵ – 10⁶/ml, såfremt tanken rengøres regelmæssigt, f.eks. hver 3. måned.

På Papyro-tex kan der etableres en filtreringsenhed, enten som et patronfilter direkte i rørsystemet eller som et posefilter. Patronfiltret vil kunne fjerne partikler ned til 10 m m, mens posefiltret fjerner partikler i størrelsesordenen 5 – 10 m m. Filtreringsenheden etableres inden afhærdningsprocessen på Papyro-tex. Der vil på Papyro-tex være behov for rensning af afhærderen regelmæssigt med godkendte kemikalier (base) for fjernelse af biofilm.

Processen er illustreret i 6.

Se her!

Figur 5.6
Eksempel på en simpel opgradering af gråvandet fra Hjortespringbadet.

Det antages, at rensningsanlægget etableres i en isoleret betontank (præfabrikeret) placeret tæt på udligningstanken.

5.5.6 Arbejdsmiljømæssige forhold

Såfremt det antages, at den grå spildevandskilde skal benyttes på en arbejdsplads, vil omgang og kontakt med spildevandet på arbejdspladsen være omfattet af Arbejdsmiljølovens bestemmelser /58/.

Arbejdsmiljøloven opererer imidlertid med mere overordnede begreber, hvorfor de arbejdsmiljømæssige bestemmelser, der primært skal tages hensyn til, er omfattet af Arbejdstilsynets anvisning nr. 3.1.0.2 fra december 1996 omhandlende grænseværdier for stoffer og materialer /56/ og Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 864 af 10. november 1993: Bekendtgørelse om biologiske agenser og arbejdsmiljø /57/.

/56/ indeholder retningslinier for, hvordan grænseværdier med udgangspunkt i arbejdsmiljøreglerne kan anvendes ved en vurdering af de sikkerhedsmæssige forhold ved arbejde med stoffer og materialer. /56/ indeholder med andre ord grænseværdier for en lang række stoffer, der forekommer i forbindelse med luftforurening (gasser, dampe, partikulær forurening), organiske opløsningsmidler og stoffer, som anses for at være kræftfremkaldende.

/57/ omfatter arbejde med biologiske agenser (mikroorganismer) - enten i forbindelse med fremstilling, anvendelse eller håndtering af biologiske agenser eller andet arbejde - som på grund af sin art indebærer, at man kan blive udsat for påvirkning fra biologiske agenser.

I forbindelse med gråvandsudveksling mellem Centralapoteket og Northor (scenarie 1) vil der antageligt ikke forekomme stoffer eller biologiske agenser, der er omfattet af /56/ eller /57/. Derimod vil der skulle tages hensyn til, at der transporteres meget varmt vand fra destillationsanlægget til opbevaringstanken, og såfremt der om nødvendigt skal tilsættes base for pH-justering, vil der ved omgang med disse kemikalier også være arbejdsmiljømæssige hensyn, som skal tages. Såfremt der er risiko for opblomstring af bakterier i forbindelse med opbevaringen af det forholdsvise varme vand (f.eks. Legionella spp.) vil der på Northor skulle tages hensyn til påvirkning fra eventuelle mikroorganismer. I den forbindelse er det vigtigt at få klassificeret typen af mikroorganismer af hensyn til infektionsrisikoen.

I forbindelse med gråvandsudveksling mellem Hjortespringbadet og Papyro-tex (scenarie 2) er der generelt tale om samme forhold som i scenarie 1. Dog antages det, at der i denne gråvandstype vil være større risiko for opblomstring af mikroorganismer. Da gråvandet anvendes i lukkede systemer i forbindelse med vask af procesluft, vil der ikke umiddelbart være risiko for en menneskelig påvirkning, men det vil være nødvendigt dels at undersøge, om der er fare for udslip af mikroorganismer (hvilket blandt andet afhænger af, om der etableres rensningsforanstaltninger, som tilbageholder mikroorganismer) og dels, hvilke typer af mikroorganismer der i så fald vil være tale om (af hensyn til klassifikationen).

Afslutningsvis skal det bemærkes, at en oversigt over, hvilke generelle og specifikke arbejdsmiljømæssige forhold der skal tages hensyn til, er for omfattende at opliste for de to scenarier af den umiddelbare grund, at det ikke præcist kan vides, hvilke arbejdsmiljømæssige problemer der vil opstå i forbindelse med formering af mikroorganismer i gråvandssystemer. Det vil derfor være mere relevant at tage stilling til, hvilke hensyn der skal tages, når der foreligger en konkret situation. Arbejdstilsynets love, bekendtgørelser og anvisninger er i aktuelle situationer meget præcise, hvorfor det vil være muligt at tage stilling til disse konkrete situationer.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |