|
Indeklimavurdering af alternative rensevæsker i renseribranchen ResuméNærværende projekt har været opdelt i en række faser, der samlet belyser følgende problematikker inden for kemisk tekstilrensning med kulbrinte- og Rynex-rensevæske.
Projektet gav følgende resultater: Ad 1) Baggrundsniveauer Målingerne i de 4 upåvirkede boliger viste, at der ikke var detekterbare koncentrationer af stofferne 2-propylenglycol-tert-butylether (2PG1tBE), dipropylenglycolbutylether (DPGBE) og dipropylenglycol-propylether (DPGPE), der alle potentielt hidrører fra Rynex-væsken. Detektionsgrænsen var 0,0005 mg/m3. Målinger af koncentrationen af kulbrinter viste en gennemsnitskoncentration på 0,042 mg/m3. Måleresultaterne varierede mellem 0,014 og 0,073 mg/m3. Ad 2) Indeklimamålinger Ved målinger i Rynex-renseriet blev det ved analyser konstateret, at det ikke som ventet var 2-propylenglycol-tert-butylether (2PG1tBE) og dipropylenglycolbutylether (DPGBE), der anvendtes som aktivstoffer i Rynex-væsken, men derimod formodentlig dipropylenglycol-propylether DPGPE. Det har ikke været muligt at finde oplysninger om dipropylenglycol-propylether. Det er derfor aftalt med Miljøstyrelsen ved Poul Bo Larsen, at der indtil data foreligger, i forbindelse med vurderingerne i denne rapport kan anvendes en foreløbig B-værdi og et foreløbigt luftkvalitetskriterium svarende til værdien for dipropylenglycol-butylether. Ved målinger i én lejlighed beliggende over et renseri, der anvender Rynex-rensevæske blev der ikke påvist overskridelser af det foreløbige luftkvalitetskriterium for DPGPE på 0,04 mg/m3. Ved målinger i lejligheder beliggende over renserier, der anvender kulbrinte-rensevæske, blev der i 1 ud af 2 undersøgte lokaliteter konstateret overskridelse af luftkvalitetskriteriet på 0,6 mg/m3 med op til en faktor 12. Målinger i selve renseriet viste, at koncentrationen af kulbrinter og glycolethere var i intervallet hhv. 4,8-21 og 2,0-3,3 mg/m3. Resultaterne giver anledning til at antage, at der i mange tilfælde i nabolejligheder, såfremt der ikke iværksættes tiltag mht. afdampning- og emissionsbegrænsende tiltag, vil forekomme overskridelse af luftkvalitetskriterierne som følge af renseridrift med de alternative rensevæsker. Påvirkningerne er bl.a. afhængige af bygnings- og driftsforhold. Ad 3) Residualindhold Bestemmelse af residualindhold i tekstil renset med hhv. Rynex- og kulbrinte-rensevæske viste residualindhold på op til knap 0,5 vægt%. Dette er væsentlig højere end kendt fra tekstiler renset med tetrachlorethylen. Samtidigt viste forsøgene en højere emissionsrate for begge alternativer sammenlignet med tetrachlorethylen. Ad 4) Betydningen af introduktion af renset tekstil i boligen Modellering af indeklimapåvirkninger ved introduktion af renset tekstil i boligen blev gennemført for en dårligt ventileret lejlighed og et velventileret parcelhus. Beregningerne viste, at introduktion af selv få stykker renset tekstil til boligerne kan betyde påvirkninger, der er større end luftkvaliteteskriterierne. Det bemærkes dog, at luftkvalitetskriterierne ikke kan anvendes i forbindelse med vurdering af, hvad der er en acceptabel eller uacceptabel udsættelse i forbindelse med indeklimapåvirkninger som følge af privatpersoners forbrugsmønstre. Påvirkningen af indeklimaet var generelt større i den dårligt ventilerede lejlighed sammenlignet med parcelhuset. Resultaterne viser, at det for de alternative rensevæsker – ligesom ved rensning med tetrachlorethylen – er afgørende, at tørreprocessen er optimeret. Øvrige forhold For at opnå et bedre vidensgrundlag for regulering af branchen anbefales det, at der opnås øget viden og igangsættes undersøgelser inden for følgende områder, der
Under dette og et parallelt projekt om sinkeffekter er projektgruppen desuden blevet opmærksom på to områder med tilknytning til renseribranchen, hvor der savnes bedre grundlag for sundhedsfaglige vurderinger. Det drejer sig om
|
