| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Udledning af miljøfarlige stoffer med spildevand

1 Indledning

Anvendelse af kemikalier er en integreret del af aktiviteterne i et moderne samfund, f.eks. ved produktion af medicin og tekstiler og i forbindelse med byggeri, vedligehold og rengøring. Der skønnes at være omkring 100.000 forskellige kemikalier i anvendelse i Europa, heraf anvendes over 30.000 i mængder over 1 ton pr. år. Nogle af disse kemikalier har vist sig at have alvorlige effekter på menneske og miljø og er underlagt specifik lovgivning, eksempelvis DDT, kviksølv og cadmium, men også andre stoffer og stofgrupper har egenskaber, der gør dem til potentielle problemstoffer. Der er således udarbejdet en liste over prioriterede stoffer i forbindelse med det såkaldte Vandrammedirektiv ved systematisk udvælgelse ud fra anvendelse, forekomst i miljøet samt toksikologiske og økotoksikologiske egenskaber (Europa-Parlamentet og Rådet, 2000; EU-kommissionen, 1999). I lighed med den gældende lovgivning vedrørende udledning af farlige stoffer til vandmiljøet er der i Vandrammedirektivet krav om ophør af udledninger af prioriterede farlige stoffer og reduktion af udledning af andre prioriterede stoffer til vandmiljøet.

I Danmark er regulering af udledning af farlige stoffer fastlagt i Miljø- og Energiministeriets Bekendtgørelse nr. 921 om kvalitetskrav for vandområder og krav til udledning af visse farlige stoffer til vandløb, søer eller havet (Miljø- og Energiministeriet 1996) og principperne forklaret i Miljøstyrelsens Vejledning nr. 5, 1999 (Miljøstyrelsen 1999).

Formålet med den aktuelle rapport er at komme med løsningsforslag på områder af denne regulering, hvor der har vist sig at være praktiske og faglige problemer. Rapporten indeholder diskussioner af det faglige grundlag for de principper, der anvendes ved regulering af udledning af enkeltstoffer, og giver anbefalinger til, hvordan reguleringen kan udføres i praksis.

Et grundelement i reguleringen af udledning af farlige stoffer til vandmiljøet er fastsættelse af en maksimal koncentration af det enkelte stof - kvalitetskrav - under hvilken, der ikke forventes effekter på miljøet eller hos mennesker, som udsættes for indirekte eksponering, f.eks. via fisk eller skaldyr. Ved tilladelse til udledning fra punktkilder fastsættes udlederkrav, som skal sikre, at der ikke forekommer koncentrationer i miljøet, der overskrider kvalitetskravet.

For at sikre en beskyttelse af vandmiljøet mod udledte farlige stoffer stilles der normalt krav til:

1. Stofkoncentrationen i spildevandet, således at kvalitetskravet kan overholdes uden for et nærmere afgrænset område omkring udledningspunktet.
      
2. At stofkoncentrationen efter initialfortyndingen skal overholde kvalitetskravet.
      
3. Den udledte stofmængde, således at den samlede tilledning til et vandområde ikke medfører overskridelser af kvalitetskrav.

Graden af sikkerhed for, at der ikke forekommer uacceptable effekter af en stofudledningen afhænger af, hvordan disse 3 krav kombineres i godkendelsen.

I området i umiddelbar nærhed af udledningen afhænger stofkoncentrationen af stofkoncentrationen i spildevandet og fortyndingsforholdene. Overholdelse af kvalitetskrav, herunder krav vedrørende kortvarige høje koncentrationer diskuteres i kapitel 2, mens principperne for fastsættelse af blandingszonens størrelse behandles i kapitel 3.

Hvis der ses bort fra området i umiddelbar nærhed af udledningen, er det den udledte stofmængde, der er afgørende for den resulterende koncentration i forskellige delmiljøer og dermed for den miljømæssige effekt. Fastsættelse af krav til de udledte mængder er derfor oftest den miljømæssigt set vigtigste parameter. Principper for fastsættelse af krav til den udledte mængde gennemgås i kapitel 4.

Kontrol baseret på målinger af det samlede spildevands egenskaber (toksicitet og kemiske samleparametre) anvendes i Danmark og andre EU lande ofte i stedet for, eller sammen med, kontrol af udledning af enkeltstoffer. Styrker og svagheder ved denne tilgang diskuteres i kapitel 5.

Kontrol med udledninger skal entydigt vise om udledningen overholder de fastsatte krav, og kontrollens omfang skal afspejle risikoen for effekter forbundet med udledningen. Principper for kontrol ved forskellige typer af udledninger gennemgås i kapitel 6.

I kapitel 7 diskuteres kravfastsættelse for udledning af farlige stoffer til vandmiljøet via offentlige spildevandsanlæg, og der præsenteres en forenklet model til vurdering af tilbageholdelse i et biologisk renseanlæg. Der henvises til den nyligt udsendte udkast til vejledning for en nærmere diskussion af dette (Miljøstyrelsen 2002).