| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Miljøkonsekvenser af levetidsforlængelse af elektronikprodukter

3 Basisscenarier

3.1 Opstilling af standardmodel

Der er igennem projektets beregninger og de opstillede scenarier, som er beskrevet i hhv. kapitel 5 og kapitel 6, opereret med en simpel model for miljøbelastningerne i et produkts livscyklus.

En skematisk fremstilling af denne simplificerede model kan ses i figuren nedenfor.

Figur 3.1
En simpel model for akkumuleringen af den disponerede miljøbelastning over tid.

Den simple model beskriver den disponerede miljøbelastning over tid, dvs. miljøbelastningen tilskrives produktet idet den disponeres. Herved tilskrives den samlede miljøbelastning forbundet med råvareudvinding, præ-produktion, produktion og bortskaffelse (inkl. genvinding) i år nul, udfra den filosofi, at når produktet produceres disponeres ikke alene råvareudvinding, præ-produktion og produktion, men også bortskaffelsen/genvinding, idet produktet jo en dag skal bortskaffes når det først er produceret. Man kan lidt populært sige, at disse livscyklusfaser udgør produktets faste miljøbelastning, dvs. den miljøbelastning fra produktets livscyklus, som ikke afhænger af levetid og brug.

Omvendt kan man lidt populært tale om de variable miljøbelastninger, som er groft set proportionale med brugen af produktet, f.eks. energiforbruget. Summen af de variable miljøbelastninger stiger nogenlunde proportionalt med levetiden, idet det antages, at produktets brug og dermed f.eks. energiforbrug, er jævnt fordelt over levetiden. Med andre ord: Jo længere levetiden, jo højere summen af de variable miljøbelastninger.

Denne model bygger på følgende antagelser, som er tilnærmelser til virkeligheden:

1. Miljøbelastningen i en given livscyklusfase varierer ikke med årene. Dvs. miljøbelastningen for fasen ses som værende uafhængig af hvornår fasen forløber. Dette er en god antagelse for faserne råvareudvinding, præ-produktion og produktion, idet disse faser ligger tidsmæssigt tæt på hinanden, mens det ikke er til at sige hvor god antagelsen er for bortskaffelsesfasen, idet den jo ligger ude i fremtiden. Det er dog en almindelig antagelse i udførelsen af LCA studier, at tilskrive bortskaffelsen/genvindingen nutidens miljøbelastning. Antagelsen er også rimeligt god for brugsfasen, idet produktets energiforbrug er fastlagt af produktets design og miljøbelastningerne fra f.eks. elektricitetsproduktion kun ændrer sig langsomt.
2. Brugsmønsteret for et produkt ændrer sig ikke over tid, dvs. f.eks. det årlige energiforbrug for et givet produkt ændrer sig ikke over tid. Dette er også en normal antagelse i LCA sammenhæng.
3. I sammenligninger mellem produkter antages det, at den primære funktion fastholdes mellem produktgenerationer, og at den såkaldte funktionelle enhed ikke ændres. Den funktionelle enhed er et mål for produktets funktionalitet. Der justeres altså ikke i dette projekt for tillægsfunktioner i kommende produktgenerationer.

3.2 Typiske basisscenarier

Med udgangspunkt i den simple model i figur 3.1 kan man opstille det generiske forløb af den samlede disponerede miljøbelastning over tid, afhængig af forbrugerens handling når et produkt går i stykker eller forbrugeren ønsker sig mere funktion af produktet. I det efterfølgende er opstillet en række typiske situationer – basisscenarier.

3.2.1 Køb af nyt produkt med lavere variabel miljøbelastning

Skulle forbrugeren ønske sig et nyt produkt med f.eks. en bedre funktionalitet, kan forbrugeren købe et nyt produkt og lade det gamle bortskaffe. Hvis det nye produkt har en lavere variabel miljøbelastning end det gamle, vil forløbet skematisk se ud som i figur 3.2.

Figur 3.2
Køb af en nyt produkt med lavere variabel miljøbelastning

Ved køb af et nyt produkt disponeres et nyt bidrag af faste miljøbelastninger, men da det nye produkt har en lavere variabel miljøbelastning, indhentes det faste bidrag på et tidspunkt – de to kurver skærer hinanden. Det kan derfor være en samlet miljømæssig fordel at købe et nyt produkt selvom det gamle stadig virker. Om der er en miljøgevinst vil afhænge af hvor langt tid man beholder det nye produkt eller hvor langt tid man ville have beholdt det gamle produkt.

3.2.2 Køb af nyt produkt med højere variabel miljøbelastning

Køber forbrugeren derimod et nyt produkt med en højere variabel miljøbelastning end det gamle, opstår situationen i figur 3.3.

Se her!

Figur 3.3
Køb af nyt produkt med højere variabel miljøbelastning

Her vil hældningen af kurven for den variable miljøbelastning stige, og der opnås ikke et skæringspunkt. Derfor vil det generelt ikke være en miljømæssig fordel, at købe at nyt produkt i denne situation.

3.2.3 Reparation eller køb af nyt produkt

Hvis er produkt går i stykker, kan det måske repareres. Men forbrugeren kan også, f.eks. af økonomiske årsager, vælge at købe et nyt produkt. Hvis det nye produkt har en højere variabel miljøbelastning end det gamle, vil situationen typisk være som i figur 3.3, dvs. det vil ikke miljømæssigt være en fordel at købe et nyt produkt. Dette skyldes, at selvom der er et fast bidrag til den akkumulerede miljøbelastning ved reparation (produktion af den nye del og bortskaffelse af den defekte del), vil det faste bidrag næsten altid være større ved produktion mv. af et helt nyt produkt.

Hvis derimod det nye produkt har en lavere variabel miljøbelastning, vil en situation meget lig den i figur 3.2 opstå – dette er vist i figur 3.4 – og det kan være en samlet miljømæssig fordel at købe et nyt produkt frem for at lade det gamle reparere. Om det er en miljømæssig fordel afhænger igen her af restlevetider og andre tidshorisonter.

Figur 3.4
Reparation eller køb af nyt produkt?

3.2.4 Om opgradering

En måde at sikre sig ny funktionalitet på vil være at lade sit eksisterende produkt opgradere. Herved kan forbrugeren muligvis opnå den samme funktionalitet som et nyt produkt vil have, og derved formentlig spare omkostninger. Denne situation er ganske lig situationen ved reparation inden for dette projekts modelverden, og de generelle basisscenarier for reparation gælder altså også for opgradering.