| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Teknologiprogram for jord- og grundvandsforurening 2002

2 Status for ordningen

2.1 Indledning

I 2001 blev der i alt disponeret 14.653 mio. kr. af den samlede bevilling på 15 mio. kr. På grund af Regeringens bevillingsstop den 12. december 2001 var det ikke muligt at disponere hele bevillingen samt de tilbageførte uforbrugte midler på i alt ca. 800.000 kr.

Samlet vurderes det, at Teknologiprogrammet er i god overensstemmelse med formålet og intentionerne for puljen og bidrager til udvikling af nye teknologier overfor jord- og grundvandsforureninger.

Siden ordningens start i 1996 er der i alt givet tilskud til 53 feltprojekter, i alt ca. 59 mio. kr. (svarende til ca. 70% af den samlede bevilling), og der er igangsat 59 udrednings- og andre projekter for i alt ca. 24 mio. kr. (svarende til ca. 26 % af den samlede bevilling). Der er desuden brugt ca. 3 mio. kr. til faglige sekretærer, trykning og internetkodning af rapporter (svarende til ca. 4 % af den samlede bevilling).

På grund af den væsentlige besparelse på finanslovsbevillingen forventes der igangsat væsentligt færre projekter end de tidligere år.

2.2 Formidling

Der sker løbende præsentation/videreformidling af Teknologiprogrammet ved udarbejdelse af publikationer, der bliver offentliggjort på Miljøstyrelsens hjemmeside //www.mst.dk/ forside under "Jord" og "Hvis du vil vide mere".

Desuden bliver alle rapporter beskrevet i artikler i Miljøstyrelsens blad "Ny Viden", der udkommer 4. gange årligt.

På ATV´s vintermøde i 2001 var der i alt 12 indlæg med præsentation af resultater fra teknologiprojekter. Programmet er desuden præsenteret i Nordic Network for Soil and Groundwater Remediation "NordSoil" den 23 - 24 april, 2001.

Som det også er sket de foregående år, er det aftalt med ATV´s bestyrelse, at ca. 10 teknologiprojekter vil blive præsenteret på vintermødet i 2002. Desuden vil der blive præsenteret 4 indlæg på den internationale konference "The Third International Conference on Remediation of Chlorinated and Recalcitrant Compounds, den 20. til 23. maj 2002 i Monterey, Californien, og der vil blive præsenteret et teknologiprojekt på konferencen Indoor Air 30. juni til 5. juli 2002 i Monterey i Californien.

Miljøstyrelsen planlægger at arrangere et åbent heldagsmøde i 2002, hvor de faglige sekretærer skal præsentere og sammenfatte resultaterne fra de forskellige teknologier, der er afprøvet under Teknologiprogrammet. Den samlede statusrapport "Overblik over afværgeteknikker" for Teknologiprogrammet vil også blive præsenteret.

2.3 Feltprojekter

I 2001 modtog Miljøstyrelsen 15 ansøgninger om tilskud til feltprojekter, primært fra amterne.

Der er i 2001 givet tilskud til 9 feltprojekter og budgetudvidelse til 2 projekter for et samlet beløb af ca. 8.5 mio. kr. (for et af feltprojekterne har Miljøstyrelsen tegnet kontakt med de projektudførende på projektet. Sag 3252-0128 MTBE spredning i grundvand). Der er primært fokuseret på håndtering af forureninger med klorerede opløsningsmidler og blandingsforurening herunder diffus forurening. Der er givet tilskud til 5 projekter med afprøvning af metoder overfor klorerede opløsningsmidler, 2 projekter overfor blandingsforureninger/diffus forurening, 1 tilskud til afprøvning af metoder overfor MTBE forurening og 1 projekt overfor olieforureninger .

De projekter, der har modtaget tilskud, var alle beskrevet i Teknologiprogrammet for 2001 /4/.

Formålet med feltprojekterne er at afprøve og dokumentere metoderne og specielt vurdere, om de opstillede forudsætninger bliver opfyldt. Ved afprøvning af metoderne opstilles specifikke krav til forundersøgelser, indledende tests til dimensionering og design af anlæggene. På baggrund af tests kan der opstilles prognoser for gennemførelsen af oprydningen, primært med hensyn til varighed og oprensningsniveau. Inden igangsættelsen af afværgeforanstaltningerne skal det specificeres, hvordan der løbende foretages driftskontrol og afsluttende dokumentation af oprensningen. Der udføres desuden som ofte miljøvurderinger og økonomiske vurderinger af udgifter og gevinster ved brugen af de enkelte teknikker.

Listen nedenfor viser hvilke metoder, der er igangsat feltprojekter for i forhold til de forskellige indsatsområder. I bilag A er listet samtlige projekter (felt- og udredningsprojekter), der er igangsat i hele perioden 1996 til 2001.

2.3.1 Resultater fra feltprojekterne

I de forløbne 5 år har Teknologiprogrammet primært fokuseret på afværgeteknologier over for klorerede opløsningsmidler, olie- benzinforureninger og blandingsforureninger. De projekter, der er blevet iværksat under programmet, har foreløbigt resulteret i flere nye teknologier over for klorerede opløsningsmidler, bl.a. termisk assisteret oprensning og herunder dampstripning og reaktive permeable vægge.

I "Oversigt over afværgemetoder" gives en samlet status over alle de afværgeteknikker og målemetoder, der er afprøvet siden Teknologi-programmet trådte i kraft. For 31 forskellige teknikker/målemetoder er der oplyst om metodernes fordele og ulemper, hvor metoderne forventes at kunne benyttes, hvilke oprensningsniveauer der kan forventes og hvilke udgifter, der må forventes. I det følgende nævnes blot ganske få af resultaterne, for nærmere vurdering af resultater henvises til rapporten.

Via programmet har man fundet frem til en billig metode til rensning af krom(VI)-forurenet grundvand via et jernfilter. I de forløbne år er metoden benyttet på en konkret afværgeforanstaltning i Roskilde og har fungeret upåklageligt. Der er opnået en betydelig reduktion af opløst krom(VI) i vandet og den praktiske anvendelse ved oprensningen har vist, at både de teoretiske betragtninger og rapportens anvisning til dimensioneringen er anvendelig. (Miljøprojekt nr. 497, 538 og 566, 2000).

Der er via programmet afprøvet en ny in-well aerator, der har vist sig anvendelig og konkurrencemæssig i specifikke situationer (Miljøprojekt nr. 642, 2001).

Et nyt udviklet mobilt ekstraktionsanlæg, der kan benyttes som en hurtig midlertidig afværgeindsats på forurenede grunde, viser foreløbig meget lovende og overbevisende resultater. Ekstraktionsanlægget er indbygget i en trailer, således at det let kan flyttes til andre forurenede grunde, hvor der er brug for en hurtig indsats (sag 3252-0129).

På Miljøstyrelsens hjemmeside ligger der et statusnotat om reaktive vægge med jernspåner, som den faglige sekretær har udarbejdet. I notatet gives en international status for nye erfaringer og viden om oprensningsteknologier der gør brug af jernspåner. Desuden gives en detaljeret status for de fem projekter, der er igangsat under Teknologiprogrammet. I notatet er beskrevet fordele ved metoderne og specielt ulemper. Netop indenfor reaktive vægge har Danmark, via Teknologiprogrammet, markeret sig internationalt ved flere lejligheder.

I forbindelse med dampoprensningen på Bruël & Kjær har den faglige sekretær udarbejdet en rapport "Miljøprojekt nr. 543, 2000", der bl.a. indeholder en gennemgang af teori for oprensning ved hjælp af dampstripning, og hvor det er listet, hvad man bør være opmærksom på, når man etablerer og benytter et dampstripningsanlæg. Det vurderes, at teknologiprojekterne om dampstripning har været med til at implemetere termisk assisterede oprensningsmetoder i Danmark. Der er opnået meget fine resultater i de dampoprensningsprojekter, der er gennemført i Odense (sag 3252-0090), Hedehusene (sag 3252-0033) og i Ålborg (sag 3252-0029).

Der er afsluttet et projekt vedrørende phytooprensning af metalforureninger, hvor det konkluderes, at for de fleste metalforureninger vil oprensningstiden blive for lang – kun for Cd vil oprensningen kunne ske inden for et relevant tidsrum. (Miljøprojekt nr. 536, 2000).

Der er igangsat en række phytooprensningsprojekter for organiske forureninger (olie og tjære). Der foregår monitering på disse, men det er endnu for tidligt at se tendensen i disse projekter.

Der er afprøvet et produkt (Petrotech), som er beregnet til brandslukningsformål. Produktet indeholder en slags overfladeaktive stoffer. Produktet skulle kunne forcere nedbrydning af olieforurening i jord. Afprøvningen viste, at der ikke kunne konstateres en effekt af produktet. (Miljøprojekt nr. 519, 2000).

En ny elektrokemisk metode, "geooxidation", der var markedsført som en metode til rensning af olie- og benzinforurening, er undersøgt. Det konkluderes, at der ikke kan ses en væsentlig oprensningseffekt ved brug af metoden, og at metoden ikke kan anbefales, før effekten er tilskrækkeligt dokumenteret via kontrollerede laboratorieforsøg.(Miljøprojekt nr. 543, 2000).

Airspargings- og vakuumventilationsprojektet på Drejøgade er afsluttet. Afprøvningen af airsparging med vandrette boringer viser, at der kan ske en væsentlig oprensning, men at oprensningen er forskellig over dybden. Det er derfor vigtigt at udtage niveauspecifikke prøver til dokumentation af oprensningen. Desuden viser projektet, at der opnås relativ god stripning af flygtige komponenter, mens de tungere fraktioner spredes ved konvektion nedad i grundvandet. Der blev opnået influensradius på 5 – 7 meter.

Der er sket en afprøvning og videreudvikling af elektrodialytisk metode til rensning af blandingsforureninger fra træimprægneringsarealer. Undersøgelsen viser, at der er taget et skridt mod en videreudvikling af den elektrodialytiske metode overfor træimprægneringsarealer, men der er et stykke vej før metoden kan anvendes i fuldskala.(Miljøprojekt nr. 626, 2001).

Inden for det næste år vil der komme en nærmere vurdering af metoderne passiv ventilering og rensning med varmelegemer. Alle disse metoder er ved at blive afprøvet og afsluttes indenfor det næste år.

2.4 Udredningsprojekter

Der er i 2001 iværksat 17 udredningsprojekter for et samlet beløb på ca. 5.3 mio. kr. Der er både igangsat deciderede teknologiudredningsprojekter og andre projekter på jordforureningsområdet. Langt hovedparten af de igangsatte projekter er beskrevet i Teknologiprogrammet for 2001, der er dog også igangsat følgende to udredningsprojekter, der ikke var nævnt i programmet for 2001 "Belåning af forurenede grunde" samt "Flushing og MPPE".

Der er udviklet og testet en metode (foliemetoden), som gør det muligt at måle mængden af de forurenede dampe, der trænger op igennem gulve. Målemetoden vurderes at være et væsentlig supplement til den traditionelle risikovurdering, baseret på beregning og transport gennem gulv.

Der er udviklet en ny og miljøvenlig analysemetode til bestemmelse af PAH i jord. Miljøstyrelsen forventer, at metoden i fremtiden skal anvendes ved analyse af PAH-forurenet jord. Før metoden fastlægges som standardmetode, er der ved at blive gennemført en metodeafprøvning.

Der er især lagt vægt på rensemetoder og analyse af MTBE-forureninger og at beskrive optagelsen af metaller og PAH i frugt og grøntsager. Andre projekter har bl.a. vurderet PAH´ers nedbrydning og risiko for gaseksplosion fra lossepladser. I bilag A er samtlige udredningsprojekter beskrevet.

2.4.1 Resultater fra udredningsprojekterne

Teknologiprogrammet har givet et nyttigt overblik over potentielle afværgeteknikker overfor bl.a. tungmetalforureninger og MTBE-forurenet grundvand. I en række udredningsprojekter er specifikke teknikker som vakuumventilering, termisk assisteret oprensning, frakturering og naturlig nedbrydning nærmere beskrevet og vurderet i forhold til bl.a. forskellige forureningstyper.

Der er udviklet og testet en metode (foliemetoden), som gør det muligt at måle mængden af de forurenede dampe der trænger op igennem gulve, der f.eks. indeholder revner eller sprækker. Omkring rørgennemføringer, som ligger i særligt forurenede områder, kan revner og sprækker i betongulve give dominerende bidrag til indeluften. Dette bidrag kan være vanskeligt at forudsige ved beregning, og derfor er målemetoden et væsentligt supplement til den traditionelle beregningsmetode.(Miljøprojekt nr. 646 og 647, 2001).

Der er nyudviklet en numerisk model til beregning af opvarmning af jord ved dampinjektion. Modellen er tænkt som et værktøj, der kan benyttes til designe og dimensionere oprensninger ved dampinjektion. Modellen er indbygget i et Excel-regneark efter samme modelopbygning som JAGG-modellen. Der foreligger også en manual for programmet og selve programmet vil blive lagt ud på Miljøstyrelsens hjemmeside.

Banestyrelsen og DSB har gennemført udviklingsprojektet "Miljørigtig oprensning af forurenet jord og grundvand", og i den forbindelse er der givet støtte via teknologiprogrammet. I projektet er der udviklet en metode til at inddrage de samlede miljøpåvirkninger som en beslutningsparameter. Metoden er afprøvet på en række demonstrationsprojekter, hvor der også er indhøstet erfaringer med optimering af de anvendte oprensningsmetoder.

Optagelsen af PAH-forbindelser og metaller i frugt og grøntsager er undersøgt. Resultatet er, for forureningsniveauer under afskæringskriteriet, at der generelt ses et forøget indhold af forureningskomponenter i grøntsager, og specielt i rodfrugter. Størstedelen af dette kan dog fjernes ved skrælning af rodfrugter. Efter skrælning er det beregnede ekstraindtag ved spisning af frugt og grøntsager beskedent, og ikke af en størrelse, som efter en samlet vurdering berettiger, at spisning frarådes. (Miljøprojekt nr. 571, 2001).

En undersøgelse af et større antal geosynteter, (markeringsnet, signalnet og geotekstiler) til at adskille forurenet og uforurenet jord, viser, at i princippet kan alle typer af geosynteter anvendes, dog bør produkter indeholdende PVC undgås. De undersøgte geosynteter har tilstrækkelig holdbarhed, og ingen af dem – ud over de PVC-holdige - indeholder stoffer, der kan udgøre en fare for yderligere forurening.(Miljøprojekt nr. 584, 2001).

Der er netop udarbejdet et koncept for undersøgelse og risikovurdering af gasproducerende lossepladser. I projektet er der udarbejdet et koncept for risikovurdering af lossepladsgas i relation til både eksisterende og nedlagte lossepladser. Konceptet gør det muligt for myndighederne at foretage risikovurderinger af lossepladsgas på et ensartet grundlag og dermed også mulighed for en målrettet indsats, hvor de største problemer er konstateret.