4.2.1 Mindre miljøbelastende biocidholdige bundmalinger

Malingen, der er af den selvpolerende type, er baseret på ny teknologi og indeholder aktivstofferne kobberoxid og zinkpyrithion. Gennem forsøg i 1999 og 2000 er malingen udviklet med henblik på at minimere kobberfrigivelsen til et absolut minimum, og som samtidig sikrer en rimelig begroningsforhindrende effekt. Malingen er færdigudviklet og tænkes markedsført, såfremt der indføres en grænse for kobberfrigivelser fra bundmalinger i Danmark. Produktudviklingen har delvist været finansieret af Miljøstyrelsens Renere produktordning.

Virkning / effektivitet

Malingen er testet gennem sæson 2000 på i alt 52 glasfiberbåde fordelt over 7 havne (se Miljøstyrelsen, 2001b) samt i sæson 2001 i Kalvehave Havn på Sydsjælland på 6 glasfiberbåde (se Dansk Sejlunion, 2002).

Idet kobberfrigivelsen fra denne maling er reduceret væsentligt er de begroningshindrende egenskaber ikke tilnærmelsesvis så gode som traditionelle malingers. Malingen belægges med et slimlag, der er væsentligt kraftigere i forhold til traditionelle bundmalinger. På enkelte testbåde blev der endvidere observeret begyndende algebegroning, men ingen nævneværdig hårdere begroning.

Det konkluderes i testen fra 2000, at Mille Ocean kan accepteres af størsteparten af danske lystsejlere (Miljøstyrelsen, 2001b). En lille del af de mest ivrige kapsejlere tager i dag deres båd på land for at rengøre bunden inden større kapsejladser. Det har disse sejlere også gjort med de tidligere malinger, og det vil de fortsat skulle gøre. Men det forventes if. rapporten, at flere end normalt vil finde dette nødvendigt med anvendelse af Mille Ocean. Enkelte sejlere mener dog, at malingen er bedre end tidligere anvendte malinger, men det må forventes, at en yderligere forringelse af malingens antibegroningsegenskaber vil betyde, at en del sejlbådsejere vil finde produktet utilfredsstillende. En sejlbåds sejlegenskaber, fart og manøvredygtighed må med en dårligere maling forventes at blive betydeligt forringet.

Det understreges derfor i konklusionen, at denne "Maling anses for den absolutte minimumsgrænse for en bundmalings antibegroningsegenskaber" (Miljøstyrelsen, 2001b).

I testen fra 2001 blev der på de 6 både, der afprøvede Mille Ocean Test observeret en del slim. Endvidere blev der på to af testbådene også observeret en smule hårdere begroning i form af lidt alger, lidt bryozoer og enkelte rurer. Generelt vurderes malingen til at kunne accepteres af størsteparten af danske lystsejlere (Dansk Sejlunion, 2002).

Miljø- og sundhedseffekter

Malingen er baseret på en nyere teknologi, og har kobberoxid (Cu₂O)og zink pyrithion som aktive stoffer. Påvirkningen af det omgivende miljø i forhold til tidligere og nuværende kommercielt anvendte bundmalinger forventes reduceret. Dette skyldes dels, at zinkpyrithion nedbrydes meget hurtigt i vandmiljøet (Miljøstyrelsen, 1999). Zinkpyrithion er et fungi- og algicid, og er effektiv mod blød begroning, såsom slim og alger m.m. (som tidligere nævnt kan zinkpyrithion måske omdannes til kobberpyrithion). Dels er frigivelsen af kobber reduceret væsentligt fra malingen. De første 14 dage med ca. 80% og efter 42 dage med mere end 50% i forhold en traditionel bundmaling fra Hempel (Mille Ocean). Den store initiale top på frigivelsesprofilen, dvs. den unødigt store akutte udledning af kobber, der normalt forekommer, når bådene søsættes, er således fjernet. Reduktion finder netop sted i en periode, hvor mange akvatiske organismer og alger opblomstrer.

Kobberfrigivelsen fra malingen er målt på Danmarks Miljøundersøgelser efter ISO 15181 målemetoden. Resultaterne viser, at den kumulerede kobberfrigivelse efter 14 dage er 180 µg Cu/cm² og efter 42 dage 870 µg Cu/cm². I forhold til den traditionelle bundmaling svarer det til en reduktion efter 14 dage på 850 µg Cu/cm² og efter 42 dage på 1000 µg Cu/cm² . (Der gøres opmærksom på, at tallene målt i laboratoriet formentlig er for høje i forhold til den naturlige frigivelse fra både i vandet).

Resultaterne er dog behæftet med usikkerhed, idet ISO-metoden har vist variationer på op til en faktor 2 i kobberfrigivelseshastigheder mellem forskellige forsøg. Af den grund anses den for et for løst grundlag at basere faktiske grænseværdier for kobberfrigivelse fra malinger på. Derimod kan metoden anvendes til at bestemme forskellige malingers kobberfrigivelse relativt i samme forsøg (Miljøstyrelsen, 2001b).

Udover kobber indeholder malingen en række en række opløsningsmidler m.m. Se samlet oversigt over miljø- eller sundhedsfarlige stoffer i tabellen, hvor også stoffernes koncentrationer og mærkning er vist for hhv. biociddel og base (malingen er to-komponent).

Biociddelen indeholder følgende miljø- eller sundhedsfarlige stoffer:

Biociddelen er på etiketten mærket: R20, R41, R37/38 (Sikkerhedsdatablad antifouling B98910, 2000).

Basen indeholder følgende sundhedsfarlige stoffer:

Basen er på etiketten mærket: R20/22, R36 (Sikkerhedsdatablad antifouling A87919, 2000).

Malkoden er 4-6 for den færdige blanding.

Praktik/logistik

Idet malingens antibegroningsegenskaber er dårligere end gængse malinger på markedet, forventes det, som anført ovenfor, at flere sejlere vil tage deres båd på land for at vaske begroning af. Dette vil resultere i spildevand og affald, der indeholder begroning, pigment og mindre mængder aktivstoffer samt et øget energiforbrug til kranløft og øget vandforbrug til vask.

Økonomi

Prisen forventes at være højere end prisen på den konventionelle maling, der findes på markedet i dag. Præcis hvor meget vides ikke. Prisen på Hempel’s konventionelle maling er 349 kr. pr. dåse (750 ml), hvilket omregnet svarer til 677 kr.(1½ lag) for en 30 fods båd/sæson med det forbrug pr. m², der er opgivet i databladet. (Reelt kan der kun købes hele dåser, men for at kunne sammenligne priserne er det valgt at anskueliggøre prisen efter denne metode).

Vurdering af data / validitet

Der ligger et stort datamateriale til grund for de beskrevne tests og de afledte konklusioner. I alt 58 sejlere har testet denne maling på deres glasfiberbåd og vurderet den via spørgeskemaer. Udsagnskraften vurderes derfor til at være rimeligt valid.

Opsamling

Malingen er miljømæssigt bedre end traditionelle biocidholdige bundmalinger. Dens antibegroningsegenskaber vurderes til at kunne accepteres af størsteparten af danske lystsejlere, men ses samtidig som et absolut minimum.

Denne maling er en 1-komponent version af Mille Ocean Test dvs. uden co-biocid. Basen er identisk med den ovenfor beskrevne Mille Ocean Test og er tiltænkt især træbåde eller både, der sejler meget, og hvor antibegroningsegenskaberne ikke behøver at være helt så gode. F.eks. er kravet for mange træbåde (især fiskerbåde) til en bundmaling ofte primært, at den indeholder tilstrækkeligt med kobber for at undgå angreb af pæleorm. Derimod stilles der typisk ikke krav om en helt begroningsfri bund (slim, alger mm.), hvorfor yderligere indhold af biocider (i dette tilfælde zinkpyrithion) i bundmalingen til træbådene er fravalgt. Zinkpyrithion er et fungi- og algicid, og er effektiv mod blød begroning, såsom slim og alger m.m.

Virkning / effektivitet

Malingens effektivitet er ligeledes beskrevet og dokumenteret i Miljøprojekt 611 (Miljøstyrelsen, 2001b). Den blev testet på i alt 7 træbåde i sæson 2000. Det fremgår af projektrapporten, at malingen ikke var nær så effektiv overfor slim som Mille Ocean Test. Ved sammenligning af den gennemsnitlige begroningsmængde på glasfiberbåde og træbåde, var det tydeligt, at der kom mere slim på træbådene, og at det satte sig tidligere på sæsonen. På de fleste både med Mille Solo sås dog primært "kun" tilstedeværelse af slim, som er forstadiet til rigtig (hårdere) begroning. Begroning i form af alger og dyr (typisk rurer), sås kun på en række både med lav sejladsaktivitet.

Miljø- og sundhedseffekter

Se tilsvarende afsnit ovenfor af beskrivelsen af Mille Ocean Test for så vidt angår basen.

Praktik/logistik

Se tilsvarende afsnit ovenfor af beskrivelsen af Mille Ocean.

Økonomi

Prisen forventes at være lidt højere end prisen på den tilsvarende konventionelle maling, der findes på markedet i dag. Prisen på den konventionelle maling er 264 kr. pr. dåse (750 ml). Omregnet svarer det til 512 kr. for en 30 fods båd pr. sæson (1½ lag).

Vurdering af data / validitet

Der ligger et rimeligt datamateriale til grund for konklusionerne vedr. malingens virkning. 7 sejlere har testet malingen på deres træbåde i 7 forskellige havne og vurderet den via spørgeskemaer. Udsagnskraften vurderes derfor til at være rimeligt valid.

Opsamling

Malingens base er identisk med Mille Ocean Test, men indeholder ikke zinkpyrithion, hvorfor den miljømæssigt er bedre. Til gengæld er malingens antibegroningseffekt tilsvarende dårligere, hvorfor mange sejlbådsejere forventes at finde produktet utilfredsstillende. Til gengæld skønnes malingen at kunne anvendes imod pæleormsangreb til kuttere og træbåde, der sejler meget.

De to ovenfor beskrevne malinger findes også i to lavt polerende udgaver hhv. med og uden zinkpyrithion. Hard Racing versionerne er hårde bundmalingstyper, der primært er beregnet til hurtiggående både. Malingerne skulle frigive kobber svarende til samme niveau som Mille Ocean Test og Mille Solo Test. Der er dog ikke foretaget kobberfrigivelsesmålinger på Hard Racing Test, ligesom de praktiske test er sparsomme. Hard Racing Test med zinkpyrithion er således kun testet på én motorbåd i den tidligere omtalte bundmalingstest fra Kalvehave i sæson 2001. Der kan derfor ikke siges noget endeligt om malingens virkning, men udfra testen ser Hard Racing ud til at have gode antibegroningsegenskaber. Der forekom kun et slimlag på bunden. Testbåden har dog haft en meget høj gennemsnitsfart (17 knob). Den høje fart kan have bevirket, at evt. øvrig begroning er blevet "sejlet" af. (Dansk Sejlunion, 2002).

Hard Racing Test tænkes som de to forrige malinger markedsført, såfremt der indføres en grænse for kobberfrigivelser fra bundmalinger i Danmark.

Yacht Classic S er en kobberbaseret selvpolerende bundmaling, men med et lavt indhold af kobber. Malingen forhandles kun i Sverige og er godkendt til brug på den svenske vestkyst samt til træbåde på Østkysten mod pæleorm. I Sverige er der indført grænseværdier for kobberfrigivelsen fra malinger til fritidsbåde.

Virkning / effektivitet

Malingen har været anvendt i få sæsoner i Sverige, hvorfor der endnu ikke er de store erfaringer med produktet. Yacht Classic anvendes primært på træbåde som beskyttelse mod pæleorm og sælges derfor ikke i så stort omfang (Samtale med Ralf Andersen 6. februar, 2002). Det har inden for projektet ikke været muligt at skaffe egentligt dokumentation for virkningen.

Miljø- og sundhedseffekter

Malingen har en traditionel kobberfrigivelsesprofil, men indeholder aktivstoffet kobberoxid i meget reduceret mængde sammenlignet med gængse malinger på det danske marked. I forhold til Mille ocean, hvor kobberindholdet er i intervallet 33,3-41.7%. I den færdige blanding ligger kobberindholdet i Yacht Classic S if. Kemikalieinspektionen på 10%. Derved forventes miljøpåvirkningerne tilsvarende at være mindre.

Malingen lever op til svensk lovgivning, der sætter restriktioner på frigivelseshastigheden af kobber fra bundmalinger til lystbåde, der anvendes på den svenske vestkyst. Disse restriktioner fokuserer især på den initiale frigivelse af kobber fra malingerne og indebærer, at den samlede gennemsnitlige kobberfrigivelse maximalt må være 200 µg kobber pr. cm² de første 14 dage, og maximalt 350 µg kobber pr. cm² de første 30 dage.

Det skal bemærkes, at de svenske restriktioner blev indført på trods af eksisterende målemetoders manglende robusthed og dermed store spredning på måleresultater. En sådan lovgivning giver f.eks. mulighed for valg af det laboratorium, som indenfor rammerne af de beskrevne målemetoder er i stand til at frembringe de laveste resultater (Miljøstyrelsen, 2001b).

Indhold af sundheds- eller miljøfarlige stoffer:

Etiketten er mærket: R43 (Safety Data Sheed antifouling Classic 76111, 2001 og Kemikalieinspektionen, 2001).

Praktik/logistik

Idet malingens antibegroningsegenskaber forventes at være særdeles dårlige sammenlignet med gængse malinger på markedet, vil brugen påvirke sejladsegenskaberne. For at forhindre dette må bundmalingen suppleres med vask på land. Dette vil resultere i spildevand og affald, der indeholder begroning, pigment og mindre mængder aktivstoffer samt et øget energiforbrug evt. til kranløft og øget vandforbrug til vask.

Økonomi

Prisen er omregnet til danske kroner ca. 175 kr. pr. dåse (750 ml), hvilket svarer til 510 kr. for en 30 fods båd pr. sæson (1½ lag).

Vurdering af data / validitet

Kan ikke foretages.

Opsamling

Yacht Classic S’ antibegroningsegenskaber forventes at være dårligere end de to tidligere beskrevne malinger fra Hempel (Mille Ocean Test og Mille Solo Test). Det skønnes, at begroningen vil påvirke sejladsegenskaberne. Miljømæssigt forventes Yacht Classic S at være bedre end de to nævnte malinger, idet kobberindholdet er lavere.

FABI er en kobberbaseret selvpolerende bundmaling, men med et lavt indhold af kobber. Malingen forhandles i Sverige og er godkendt til brug på den svenske vestkyst, hvor der som nævnt er indført grænseværdier for kobberindholdet i malinger til fritidsbåde.

Virkning / effektivitet

Det har inden for projektet ikke været muligt at skaffe dokumentation for virkningen.

Miljø- og sundhedseffekter

Malingen indeholder aktivstoffet kobberoxid i meget reduceret mængde sammenlignet med gængse malinger på det danske marked. Produktet lever op til svensk lovgivning (se omtalen under Yacht Classic S).

Indhold af miljø- og sundhedsfarlige stoffer:

Etiketten er mærket: Brandfarligt, Farligt vid inandning, hudkontakt och förtäring. Farligt: Kan ge lungskador vid förtäring. Kan ge allergi vid hudkontakt. Irriterar ögonen (Material Safety Data Sheet YBA114 FABI BOTTENFARG, 1999 og Kemikalieinspektionen, 2001).

Praktik/logistik

Idet malingens antibegroningsegenskaber forventes at være særdeles dårlige sammenlignet med gængse malinger på markedet, vil sejladsegenskaberne blive påvirket. For at forhindre dette må bundmalingen suppleres med vask på land. Dette vil resultere i spildevand og affald, der indeholder begroning, pigment og mindre mængder aktivstoffer samt et øget energiforbrug evt. til kranløft og øget vandforbrug til vask.

Økonomi

Prisen er omregnet til danske kr. ca. 217 kr. pr. dåse (750 ml), hvilket, med det i databladet opgivne forbrug pr. m², kan beregnes til ca. 740 kr. for en 30 fods båd pr. sæson.

Vurdering af data / validitet

Kan ikke foretages.

Opsamling

FABI er en selvpolerende kobberholdig bundmaling, der sælges i Sverige til brug på den svenske vestkyst. Miljømæssigt forventes FABI at være en lille smule bedre end den tidligere beskrevne Yacht Classic S fra Hempel, idet kobberindholdet er 4% lavere. Antibegroningsegenskaberne forventes af den grund også at være lidt dårligere end Yacht Classic S´. Det skønnes, at begroningen vil påvirke sejladsegenskaberne.

Det er en amerikansk produceret bundmaling fra firmaet Shield Products Inc. Importeres af US-Gloss Europe AB. Produktet forhandles i Danmark. SSC-44 indeholder mikroskopiske plader af calciumkarbonat og calciumsulfat, krystallinsk ikke vandopløseligt voks samt opløsningsmidlet terpentin. SSC-44 indeholder if. forhandleren ingen metaller eller biocider (se dog under Sundheds- og Miljøeffekter). SSC-44 består af meget glatte mikroskopiske skæl, som sætter sig som "fiskeskæl" på emnerne. Disse små skæl overlapper hinanden og danner en overflade, som beskytter mod begroning og vandindtrængning (Amko Trading Aps, 2001).

Virkning / effektivitet

SSC-44 er indgået i en række tests i Sverige og Danmark.

Test af Sjöfartsverket

I 1998 og 1999 blev SSC-44 testet på en række erhvervsfartøjer. Det konkluderes, at SSC-44 efter det første år næsten var på højde med en traditionel kobber+S-triazin maling. Efter anden testsæson var SSC-44 dog væsentligt mere begroet end den traditionelle maling (Sjöfartsverket, 2000).

Testbåd fra Kastrup

Dansk Sejlunion inspicerede ved optagning i oktober 1999 en båd malet med SSC-44 efter én sæson. Det meste af bunden, men især vandlinien, var dækket med et jævnt lag af mindre bryozoerkolonier. Derudover var bunden begroet med lidt slim, lidt grønalger - særligt på roret - samt med enkelte rurer (Dansk Sejlunion, 1999a).

Test i Kalvehave:

SSC-44 blev i sæson 2001 testet på 3 sejlbåde i Kalvehave Havn. Alle tre både var lettere begroet. En båd, der havde sejlet meget, var kun begroet med meget lidt slim. De to andre havde samtidig enkelte rurer, lidt bryozoer samt mindre algebevoksning (Dansk Sejlunion, 2002). Ved sammenligning af billedmateriale er testbådene fra Kalvehave en del mindre begroet og pænere sammenlignet med båden fra Kastrup, muligvis pga. områdernes forskellige begroningsintensiteter samt formentligt også årstidsvariationen.

Miljø- og sundhedseffekter

Produktet er if. Leverandørbrugsanvisningen for SSC-44 mærket Xn-sundhedsfarligt og R22-farligt ved indtagelse (Leverandørbrugsanvisning for SSC-44).

Malingen indeholder stoffet chlorothalonil CAS#1897-45-6, der optræder på European Chemicals Bureau’s liste over biocider anvendt i antifouling (European Chemicals Bureau, 2001). Derudover optræder stoffet på en liste over biocider anvendt i antifoulingprodukter som substitution for eller i kombination med TBT-baserede malinger (Watermann, 1999).

Ifølge den danske forhandler indgår stoffet som konserveringsmiddel i produktet og skulle have den funktion at være med til at bevare malingens slimede overflade. Idet stoffet har en funktion i malingen, efter det har forladt emballagen, betragtes chlorothalonil af Miljøstyrelsen pr. definition som et biocid. Chlorothalonil optræder ikke på produktets sikkerhedsdatablad, men malingen indeholder if. forhandleren 4% af stoffet (Samtale med Lars Jørgensen, 26/11 2001). Et produkt skal, såfremt det indeholder mere end 1% chlorothalonil jf. bek. nr. 1065 af 30. nov. 2000, klassificeres Carc3-Kræftfremkaldende kategori 3¹ og mærkes Xn-Sundhedsfarligt og R40-Mulighed for varig skade på helbred (Bek. nr. 733 af 31. juli 2000).

I forbindelse med Sjöfarstverkets test (omtalt ovenfor), blev det konstateret, at: "SSC- 44 innehöll en stor mängd av den aktiva biociden, klortalonil som är mycket giftig för vattenlevande organismer, lagras i biologiskt material och har svår nedbrytbara sönderdelningsprodukter. Klortalonil är förbjudet att användas i Sverige" (Sjöfartsverket, 2000). Som for alle øvrige biocider afventer Chlorothalonil - såfremt det af producenten fortsat ønskes produceret - EU´s revurderingsprogram for biocider.

SSC-44 indeholder endvidere 60% af det organiske opløsningsmiddel solventnaphtha CAS#64742-88-7, der indebærer, at produktet jf. bek. nr. 733 af 31. juli 2000 yderligere skal mærkes R48/20-Farlig: alvorlig sundhedsfare ved længere tids påvirkning ved indånding, R65-Farlig: kan give lungeskade ved indtagelse og R10-Brandfarlig.

Praktik/logistik

Malingen påføres som traditionelle bundmalinger med pensel eller rulle. Såfremt båden er behandlet med blød eller selvpolerende bundmaling, skal denne fjernes inden påføring af SSC-44. SSC-44 kan uden videre påføres hårde bundmalinger efter afrensning med SHIELD Cleaner.

Genbehandling

Det gamle lag SSC-44 fjernes fra bunden ved at vaske med SHIELD Cleaner eller andet affedtningsmiddel (terpentin). Herefter skylles med vand. Når bunden er tør, påføres et nyt lag SSC-44.

Økonomi

Prisen for en dåse SSC-44 (750 ml) er 449 kr. svarende til ca. 870 kr. for en 30 fods sejlbåd med det opgivne forbrug pr. m². Maling skal påføres hvert år. Det anbefales, at bunden rengøres med SHIELD Cleaner fortyndet med vand. Prisen er 179 kr./liter.

Vurdering af data / validitet

Testdata er rimeligt valide, da de dækker flere uafhængige afprøvninger udført i forskellige lande og af forskellige instanser.

Opsamling

SSC-44’s antibegroningsegenskaber vurderes til at kunne accepteres af en del danske lystsejlere, men vurderes at være lidt dårligere end den tidligere omtalte Mille Ocen Test. Malingen markedsføres som biocidfri, men da den indeholder 4% af biocidet chlorothalonil, der mistænkes for at være kræftfremkaldende, vil det være misvisende, at betegne den som biocidfri, bl.a. fordi stoffet har en aktiv funktion i malingen gennem en hel sæson og ikke kun i emballagen.

En tysk bundmaling, der p.t. ikke markedsføres i Danmark. Produktet er baseret på en række naturlige stoffer/biocider og lanceres som miljøvenlig. Naturlige harpikstyper er de fundamentale antibegroningselementer i malingen. Effektiviteten øges yderligere ved kombination med forskellige urteekstrakter. Herudover er der tilsat silokoneolie for at øge skibsskrogets evne til at glide gennem vandet. Jobeck Special Tonic bliver slidt af i et jævnt lag for således hele tiden at forny effektiviteten af de naturlige ingredienser.

Virkning / effektivitet

Malingen har i Danmark været afprøvet i et bundmalingsforsøg i Kalvehave Havn i sæson 2001 på 2 sejlbåde. Malingen klarede sig dårligst ud af i alt 10 produkter. Der var meget kraftigt slimbelægning, kraftig algebegroning (bl.a. salattang og trådalger) samt mange bryozoer og enkelte rurer.

Testpaneler bemalet med Jobeck var endvidere mere begroede end ubehandlede referenceplader. Det konkluderes i testen, at malingen har en meget ringe (hvis nogen) begroningshindrende virkning (Dansk Sejlunion, 2002).

Jobeck-malingen er derudover testet i Tyskland og omtalt i sejlsportsmagasinet Yacht. Resultatet her var heller ikke godt. Allerede efter 6 uger i vandet sås der kraftig algebevoksning i vandlinien, og testbåden sejlede ca. en knob langsommere end normalt. Yacht kender til 8 tilfælde, hvor resultatet er det samme (Yacht 25-26, 2000).

Miljø- og sundhedseffekter

Malingen indeholder følgende stoffer:

Producenten angiver i sikkerhedsdatabladet ikke R- eller S-sætninger for ingredienserne, men hvorvidt stofferne burde klassificeres med risikosætninger er ikke videre undersøgt grundet malingens ringe begroningshindrende virkning.

Stofferne optræder så vidt vides ikke på EU’s liste over biocider, men bør anmeldes som sådanne, hvis de fremover ønskes anvendt som aktivstoffer i antifouling.

Praktik/logistik

Malingen påføres med pensel eller rulle som traditionelle bundmalinger. Den er meget tyndtflydende og skal derfor påføres i to eller helst tre lag. Kan påføres oven på traditionel bundmaling efter vask af denne. Afrensning af den kraftige bevoksning er rimeligt vanskelig, og cement fra bryozoer kan ikke fjernes med højtryksrenser og kun delvist med spartel (Dansk Sejlunion, 2002). Malingen vil indebære hyppige afrensninger i løbet af en sæson for at sikre rimelige sejladsegenskaber. Maling skal påføres hvert år.

Økonomi

Prisen i Tyskland er ca. 55 D-mark for 0,5 liter svarende til omkring 315 kr. for 750 ml. Ved påføring af to lag vil det med det opgivne forbrug pr. m² koste omkring 1900 kr. at male en 30 fods båd.

Vurdering af data / validitet

Data vurderes at være rimeligt valide, da to uafhængige tests når til samme resultat vedr. funktion. Miljømæssigt er det vanskeligt at vurdere de naturlige aktivstoffers giftighed over for vandlevende organismer. Producenten angiver, at stofferne er bionedbrydelige.

Opsamling

Malingen begror meget voldsomt, og den begroningshæmmende virkning er meget beskeden. Jobeck må betegnes uegnet som antibegroningsmiddel i saltvand.

4.2.2 Biocidfri bundmalinger

H2000 er en vandbaseret biocidfri maling. Den fungerer mekanisk ved at "smuldre" af i løbet af sæsonen. Overfladen er meget porøs, hvilket skulle bevirke, at begroningen har svært ved at finde fodfæste, idet malingen eroderer væk. Produktet forhandles i Danmark.

Virkning / effektivitet

Test omtalt i Yacht

H2000 er omtalt afprøvet på et lystfartøj i Ijsselmeer i Holland (meget lav saltkoncentration). Bunden var ved optagning af båden dækket af et flere millimeter tykt algelag. Selvom båden sejlede mindst hver anden uge, løsnede laget sig ikke under sejlads. Ved optagning var laget temmelig kompakt, men kunne fjernes uden større vanskeligheder med højtryksrenser (Yacht, 25-26/2000).

Test i Kalvehave

H2000 blev testet på 4 både, hvoraf den ene overhovedet ikke sejlede i sæsonen. Ved optagning var denne båd meget begroet med bryozoer, brunalger og salattang, et slimlag samt enkelte rurer. De øvrige både var begroet med samme organismer, men ikke i samme omfang. På de to både, der havde sejlet mest, havde ejerne dog bemærket en fartreduktion fra august måned.

Alt i alt vurderes malingen ikke at give en tilfredsstillende begroningshindrende virkning. Malingen vurderes samtidig til at være meget følsom over for sejladsaktivitet, dvs. at megen sejlads er nødvendig for at undgå kraftig begroning (Dansk Sejlunion, 2002).

Miljø- og sundhedseffekter

Det har inden for projektperioden ikke været muligt at få tilsendt produktets datablad fra forhandleren.

Praktik/logistik

Malingen er nem at arbejde med. Påføres hvert år med pensel eller rulle. På grund af bevoksning er det forventeligt, at afvaskning vil være nødvendig i løbet af en sæson.

Økonomi

Det har inden for projektperioden ikke været muligt at få oplyst prisen fra forhandleren.

Vurdering af data / validitet

To uafhængige tests vurderer, at malingen begror, og at farten påvirkes, men malingen er ikke testet på specielt mange både og ikke i aggressive farvande, hvilket gør udsagnene mindre valide.

Opsamling

Biocidfri mekanisk virkende bundmaling på vandbasis. Giver nogen beskyttelse mod begroning, men er følsom over for sejladsaktivitet. Der må forventes afrensninger af begroningen særligt i miljøer med aggressiv begroning.

SPF er en opløsningsmiddelbaseret biocidfri maling. Den fungerer mekanisk ved at "smuldre" af i løbet af sæsonen. Overfladen er meget porøs, hvilket skulle bevirke, at begroningen har svært ved at finde fodfæste, idet malingen eroderer væk. Produktet forhandles i Danmark.

Virkning / effektivitet

Test beskrevet i Yacht

Tre bådejere afprøvede i sæsonen 2000 SPF på deres sejlbåde. Bådene var hjemmehørende i Rostock, Griefwald og Warnemünde. To af ejerne var rimeligt tilfredse med produktet, mens den sidste oplevede en del begroning. Årsagen til de tvetydige resultater skal formentlig findes i områdets varierende salinitet og dermed begroningsintensitet. En anden bådejer fra Elben oplevede, at malingen flere steder på bunden var slidt af ind til primeren. Lignende erfaringer gjorde en sejler fra Gelting. Efter 4 måneder var bunden, hvor malingen var slidt meget af, flere steder begroet med lange algetråde med krebs. Efter højtryksrensning blev bunden påført et nyt lag maling (Yacht, 25-26/2000).

Test i Sverige af Sjöfartsverket

LeFANT SPF har også været afprøvet på den Svenske vestkyst på lystfartøjer. Testen blev udført af Sjöfartsverket og løb over to sæsoner. Men efter første sæson anså Sjöfartsverket det for unødvendigt at forsætte testen af SPF, da malingen gav en meget dårlig beskyttelse mod begroning (Kölner, 2001).

Test i Kalvehave

SPF blev testet på 2 både, hvoraf den ene var en motorbåd. På motorbåden, der sejlede med en høj gennemsnitsfart på ca. 20 knob, var malingen slidt meget af. Der var kun lidt begroning på bunden i form af slim samt lidt brunalger og bryozoer. På agterspejlet var især algerne dog mere fremtrædende. Sejlbåden var ved optagning meget begroet med bryozoer, brunalger og salattang, et slimlag samt enkelte rurer. Båden havde sejlet meget (600-700 sømil), men ejeren oplevede, at både var langsommere end normalt. Fra august måned føltes en kraftig reduktion i bådens fart. Det var efterfølgende et stort arbejde at rengøre bunden. Malingen var ved optagning også meget tynd og flere steder slidt helt af (malingen er påført efter forhandlerens anvisninger, men der et muligt at et tykkere lag måske vil kunne forbedre antibegroningsegenskaberne). Alt i alt vurderes malingen ikke at give en tilfredsstillende begroningshindring (Dansk Sejlunion, 2002).

Miljø- og sundhedseffekter

Det har inden for projektperioden ikke været muligt at få tilsendt produktets datablad fra forhandleren.

Praktik/logistik

Malingen kan påføres på eksisterende traditionelle bundmalinger og skal påføres hvert år. Den er nem at arbejde med. Påføringen kan ske med pensel eller rulle. Malingen har tendens til at smuldre for hurtigt. På testplader udsat i Kalvehave Havn var malingen slidt helt af i starten af september måned. Samme observationer er gjort på en række både i Tyskland og Kalvehave, hvor malingen var slidt helt eller delvist af (se ovenfor). Det må på grund af bevoksning forventes, at afvaskning af båden vil være nødvendig i løbet af en sæson. Idet afvaskning forventes at øge afslidningen, vurderes malingen i sin nuværende form derfor ikke at være specielt anvendelig.

Økonomi

Det har inden for projektperioden ikke været muligt at få oplyst prisen fra forhandleren.

Vurdering af data / validitet

Data fra de beskrevne tests vurderes at være af varierende kvalitet og ikke umiddelbart sammenlignelige, idet tests er udført i forskellige typer af farvande med forskellig begroning og kun på få både. Flere af konklusionerne er dog sammenfaldende, hvorfor den endelige vurdering anses for rimeligt valid.

Opsamling

SPF er en biocidfri opløsningsmiddelbaseret bundmaling. Den er mekanisk virkende ved at erodere væk og forhindrer dermed begroning i at få fodfæste. Malingens antibegroningsegenskaber vurderes dog ikke til at være tilstrækkelige. En del af årsagen hertil skyldes formentlig, at malingen eroderer for hurtigt væk.

Selvpolerende opløsningsmiddelbaseret bundmaling uden biocider. Virker mekanisk ved, at fyldstoffer m.m. poleres af ved bådens friktion gennem vandet. Malingen markedsføres til brug i ferskvand eller områder med lav begroning. Malingen udgår af sortimentet, formentlig i løbet af 2002, og vil i stedet blive erstattet af hårde giftfrie bundmalinger såsom VC-17 ECO og Largo racing ferskvandsmalinger (se kort omtale af disse nedenfor).

Virkning / effektivitet:

Malingen er udviklet til ferskvand, hvorfor der kun i begrænset omfang findes testresultater og erfaringer med malingen fra anvendelse i saltvand. Malingen indgik i bundmalingstest i Kalvehave i sæson 2001, hvor den blev testet på to sejlbåde. De to både var ved optagning belagt med en del slim, en del tråd- og brunalger kraftigst fra kølen og op langs siden til omkring ½ meter fra vandlinien. Derudover sås enkelte rurer og bryozoer. Den ene båd havde sejlet 215 sømil og var mere begroet end den anden, der havde sejlet 500 sømil. Bådejeren til sidstnævnte oplevede fra august måned en reduktion i bådens fart i forbindelse med kapsejlads.

Samlet vurderes Cruiser Eco dog som den bedste af de i alt 6 biocifri malinger, der indgik i testen, men resultatet vurderes til ikke at ville tilfredsstille sejlerne. Alle begroningstyper forekommer, og i forhold til de biocidholdige malinger er især mængden af alger, bryozoer og rurer væsentligt større (Dansk Sejlunion, 2002).

Som nævnt udgår den af sortimentet bl.a. pga. dens mærkning med R53, men Cruicer Eco er dog if. Hermann Gotthardt den bedst fungerende maling blandt Internationals biocidfri malinger (Samtale med Søren Schwennesen 3/12-2001). En af de øvrige malinger er bl.a. VC-17 Eco. En teflonbaseret hård tyndfilmsmaling beregnet til brakvandsområder og ferskvand. Erfaringer fra den Svenske østkyst viser, at malingen i sin nuværende form er meget dårlig til at forhindre begroning (Bengtsson, 2001). Øvrige biocifri malinger fra International er: Lago Racing 2, Fabi Eco og Micron Eco. International angiver i deres datablad til disse malinger, at det kan være nødvendigt at afvaske begroning i løbet af sæsonen i visse farvande.

Miljø- og sundhedseffekter

Cruiser Eco indeholder følgende sundheds- eller miljøskadelige stoffer:

Produktet er endvidere mærket som følgende: Lokalirriterende. Indeholder terpentinoliefri harpiks. R-sætninger: Brandfarlig, Kan give overfølsomhed ved kontakt med huden (Material Safety Data Sheet CRUISER ECO, 1999).

Praktik/logistik

På grund af bevoksning må det forventes, at afvaskning af båden vil være nødvendig i løbet af en sæson. Malingen kan påføres på eksisterende traditionelle bundmalinger og skal påføres hvert år.

Økonomi

Prisen er 275 kr. for 750 ml, hvilket omregnet svarer til omkring 650 kr. for en 30 fods båd.

Vurdering af data / validitet

Da der sandsynligvis kun findes en funktionstest af produktet i saltvand på to både er datagrundlaget begrænset. Resultaterne må derfor taget med et vist forbehold.

Opsamling

En biocidfri bundmaling på opløsningsmiddelbasis, der er mærket R51/53. Malingen klarer sig rimeligt godt blandt andre biocidfri alternativer. I forhold til biocidholdige malinger må det påregnes, at båden på grund af begroning, skal afvaskes i løbet af en sæson. Malingen udgår af sortimentet bl.a. pga. de anvendte opløsningsmidler.

Selvpolerende opløsningsmiddelbaseret bundmaling uden biocider. Virker mekanisk ved, at fyldstoffer m.m. poleres af ved friktion gennem vandet. Malingen er i stil med de ovenfor omtalte malinger fra International udviklet til brug i ferskvand, hvorfor der ikke findes testresultater og erfaringer med malingen fra anvendelse i saltvand.

Virkning / effektivitet
Det formodes, at malingens begroningshindrende effekt er nogenlunde sammenlignelig med Cruiser Eco’s fra International. Den er ikke velegnet til de danske farvande med deres høje saltindhold.

Miljø- og sundhedseffekter

Malingen indeholder ingen biocider.

Mille Light er på etiketten mærket: Xn og R10, R20, R36/37/38 og R43 (Sikkerhedsdatablad Mille Light, 2001).

Praktik/logistik

Som den ovenfor beskrevne Cruiser Eco.

Økonomi

Pris: 262 kr. for 750 ml svarende til omkring 560 kr. for en 30 fods båd.

Vurdering af data / validitet

Der er ingen data tilrådighed vedr. effektivitet.

Opsamling

Biocidfri opløsningmiddelbaseret selvpolerende bundmaling der er udviklet til ferskvandsbrug. Der kendes ikke til test i saltvand. De begroningshindrende egenskaber antages at ligge på linie med Cruiser Eco’s fra International.

4.3 Opsamling biocidfri samt mindre miljøbelastende biocidholdige bundmalinger

I nedenstående skema er de mindre miljøbelastende og biocidfri malinger præsenteret i forhold til hinanden med hensyn til gennemsnitlige mængde maling der skal påføres, effektivitet, anvendelse og pris. For de biocidholdige malinger er den mængde aktivstof, der påføres hvert år, endvidere vist.

Oversigt over mindre miljøbelastende samt biocidfri bundmalinger

* I de to-komponente malinger er mængden af aktivstof i den færdige blanding beregnet på baggrund af angivelser i sikkerhedsdatablade for de enkelte komponenter.
** Findes også i en lavt polerende version ved navn Hard Racing Test med samme indhold af aktivstoffer. Pris kendes p.t. ikke.
*** Findes også i en lavt polerende version ved navn Hard Racing Test med samme indhold af aktivstof. Pris kendes p.t. ikke.

Malingsforbruget er udregnet på baggrund af dækkeevnen pr. liter opgivet i produkternes sikkerhedsdatablade omregnet til et bundareal på 16 m² svarende til arealet på en 30 fods båd. I parentesen er det angivet, hvor mange lag forbruget er beregnet på baggrund af. For de fleste traditionelle malinger regnes der, som det fremgår, med 1½ lag. For de fleste produkter anbefales det dog at påføre to lag, men i praksis skønnes det, at de fleste bådejere kun påfører ét lag. En del bådejere pletmaler kun, nogle fortynder malingen og andre igen maler to lag. I snit er det derfor valgt at regne med 1½ lag pr. sæson.

Udfra databladenes oplysninger om massefylde er malingsforbruget omregnet til kg (kun de kobberholdige malinger) og på baggrund af det opgivne indhold af aktivstof i malingen (kolonne "Aktivstof") er den samlede mængde aktivstof, der påføres på en 30 fods båd, beregnet.

Som det fremgår, påføres der væsentligt mindre kobber pr. sæson ved anvendelse af de beskrevne malinger i forhold til standardmalingen. Det ses f.eks., at der med Mille Ocean Test påføres 2-4 gange mindre kobber pr. sæson. Også mængden af zinkpyrithion, der påføres pr. sæson er 2-4 gange lavere for Mille Ocean Test’s vedkommende i forhold til standardmalingen.

Prisen er beregnet på baggrund af den vejledende pris for 750 ml, kendskab til dækkeevnen samt det anførte antal lag. Tallene i priskolonnen angiver prisen for 16 m² bund.

Effektiviteten er opgjort på baggrund af en sammenlignende undersøgelse udført af Dansk Sejlunion i Kalvehave Havn i sæson 2001 (Dansk Sejlunion, 2002). Mængden af forskellige typer af begroning på bådene blev her observeret. Tallet udtrykker den samlede mængde begroning, hvor 0 svarer til ’ingen begroning’ og 10 til ’kraftig begroning’ (tykt lag af slim, alger, bryozoer og rurer). NB. Ikke alle ovenstående produkter deltog i testen, hvorfor tallene i parentes udtrykker en skønnet effektivitet for disse malinger.

Af de biocidholdige malinger vides det fra tests, at Mille Ocean Test og Mille Solo Test samt SSC-44 giver gode sejladsegenskaber og vurderes ikke at forårsage væsentlig fartreduktion. Af den grund forventes de at kunne accepteres af de fleste sejlbådsejere. Dog anses deres antibegroningsegenskaber for den absolutte minimumsgrænse.

Virkningen af de to øvrige kobberholdige malinger kendes ikke på samme måde fra tests. Men da kobberindholdet er lavere, forventes antibegroningsegenskaberne at være tilsvarende dårligere sammenlignet med de øvrige kobbermalinger.

Om de biocidfri malinger kan det generelt siges, at de er meget følsomme over for sejladsaktiviteten. Antibegroningseffekten er således i høj grad afhængig af, hvor meget der sejles. På de både, der kun sejler lidt, observeres der markant mere begroning end på dem, der sejler meget. I forhold til de biocidholdige malinger opleves ofte en fartreduktion samt sløvhed i bådens manøvreringsevne. En sejlbåds sejladsegenskaber, fart og manøvredygtighed er med disse malinger forringede og må betegnes som utilfredsstillende. Det kan derfor forventes, at jævnlige afrensninger af båden vil være nødvendige ved brug af disse malinger. Alt i alt vurderes de biocidfri malinger ikke at give en tilstrækkelig begroningshindrende virkning.

Kobberfrigivelse

Kobberfrigivelsen fra et par af malingerne er blevet målt og er vist i nedenstående skema.

Tallene på Mille Ocean og Mille Ocean Test er målt på Danmarks Miljøundersøgelser efter ISO 15181 målemetoden (Miljøstyrelsen, 2001b). Tallene fra de svenske malinger Yacht Classic S og FABI stammer fra Kemikalieinspektionens hjemmeide (KEMI, 2001). Der er anvendt to forskellige målemetoder, hvorfor de Svenske og Danske malinger umiddelbart ikke kan sammenlignes. ISO-metoden er behæftet med store usikkerheder og giver variationer på op til en faktor 2 i kobberfrigivelseshastigheder mellem forskellige forsøg. At sammenligne disse resultater med resultater opnået via en anden målemetode forventes at forøge usikkerheden yderligere.

4.3.1 Fordele og ulemper

Biocidholdige mindre miljøbelastende malinger

De biocidholdige mindre miljøbelastende malinger har generelt en række fordele listen herunder.

4.4.1 Silikoner

Gennem mange år er der blevet forsket i at lave silikonebelægninger, der har en særdeles glat overflade. Der tilsættes forskellige olier til silikoneblandingen for at øge "slip-let" egenskaberne. En af disse olier anvendt i en testmaling har vist sig at have en vis negativ effekt på miljøet (Miljøstyrelsen, 1999a). Silikonebelægningerne anvendes i dag på en række hurtiggående fartøjer. Det drejer sig om hurtigfærger og coastere, der sejler min. omkring 20 knob, og som samtidig har en høj sejladsaktivitet. På lystfartøjer anvendes silikonebelægninger kun i meget begrænset omfang i dag.

Seajet Speed er en biocidfri silikonebaseret bundbelægning med en lav overfladespænding og gode "slip-let" egenskaber. Den angives at kunne bevare sin antibegroningseffekt i op til tre år. I databladet anføres det, at belægningen kan blive begroet, men er nem at afvaske (Datasheed Seajet Speed, 2001). Seajet Speed kan anvendes til fartøjer, der sejler med en fart af op til 30 knob. Produktet markedsføres p.t. ikke i Danmark, men forventes introduceret i 2003 (Samtale med Harald Jensen 10. dec. 2001).

Virkning / effektivitet

Seajet Speed hed tidligere Seajet Ecospeed. Speed skulle if. den hollandske afdeling af Chugoku Marine Paints være identisk med Ecospeed (Mail fra Richard Chapman, 2001). Ecospeed er testet i Kalvehave Havn i sæson 2001 på fire både. Der forekom en del begroning på belægningen, - især mange bryozoer samt trådalger og slim. Bryozoerne fandtes i et 20-30 cm bredt bælte under vandlinien samt enkelte steder på det øvrige skrog.

Det understreges i testrapporten, at testen er udført i en havn, hvor det har vist sig, at begroningen ikke er specielt aggressiv, og at de hårdere og meget problematiske begroningstyper som muslinger ikke er forekommende, og at rurer kun findes i begrænset omfang. Det vides derfor ikke, hvor effektiv silikonebelægningen er over for disse typer af begroning.

Produktet er testet på langsomtgående både (gennemsnitsfart 3-5 knob), der ikke har sejlet specielt meget (mellem 65-250 sømil). Denne fart / sejladsaktivitet har ikke været tilstrækkelig til at kunne "sejle" begroningen af. Omvendt formodes begroningsmængden at være betydeligt mindre på hurtigere gående motorbåde, da disse sandsynligvis vil være istand til at sejle begroningen af. Silikonebelægningen kan af den grund måske være velegnet til disse typer fartøjer.

Miljø- og sundhedseffekter

Malingen er biocidfri og ikke polererende.

Malingen indeholder følgende sundheds- eller miljøskadelige stoffer:

Etiketten er mærket med Xn og R-sætningerne: R10, R29/21 og R 38 (Safety Data Sheet Seajet Speed, 2000).

Forud for påføring af Seajet Speed skal bunden behandles med en speciel primer (Seajet 011 underwater primer) samt en speciel binder (Seajet Speed binder coat). Primeren er 1-komponent og kan påføres oven på eksisterende gammelt bundmalingssystem. Herefter påføres Seajet Speed binder, der er 2-komponent, inden der afsluttes med påføring af Seajet Speed. Både binder og primer indeholder Xylene og er mærket med følgende R-sætninger: R10, R20/21 og R38.

Praktik/logistik

Seajet Speed kan påføres oven på eksisterende bundmalingsstystem efter let afslibning med sandpapir for at gøre overfladen ru. Påføring af belægningen sker i 4 arbejdsgange: 1 lag primer, 1 lag binder og to lag Seajet Speed.

Erfaringerne fra testen i Kalvehave viser, at de enkelte produkter er svære at arbejde med. Både primer og binder havde tendens til at danne klumper/hud, som sidder på bunden ved påføring, hvorfor det er nødvendigt at skrabe disse af inden påføring af næste lag. Ecospeeden var tilgengæld nem at påføre første gang. Anden påføring var mere besværlig, da første lag blev til en "hud" med megen friktion.

Det må forventes, at en del sejlere vil finde det nødvendigt at vaske/afrense belægningen for begroning i løbet af en sæson. Erfaringer fra testen viste imidlertid, at begroning meget let kunne afvaskes/fjernes med nænsom højtryksrensning eller med en plasticspartel. For kraftig afvaskning med eksempelvis for højt tryk på højtryksrenseren beskadigede og fjernede imidlertid belægningen, der røg af i flager (Dansk Sejlunion, 2002). Belægningen anses af den grund for at være mekanisk sart over for fysiske påvirkninger sammenlignet med traditionelle bundmalinger.

Ved optagning var belægningen på én at testbådene på et samlet areal på ca. 1 m² krakeleret. Belægningen var her skallet af i flager af tynd film (flager på 2-15 cm i diameter). Årsagen hertil er ukendt.

Genbehandling: Seajet Speed kan if. producenten holde i tre sæsonen. Herefter vaskes og affedtes bunden med Seajet Boatwash. Eventuelt beskadigede områder affedtes med fortynder og påføres Seajet speed binder coat. Til sidst påføres to lag Seajet Speed på hele bunden for yderligere tre års beskyttelse (Datasheed Seajet Speed, 2001).

Økonomi

Prisen forventes at blive 465 kr. for 750 ml binder og 1150 kr. for 750 ml af selve malingen. Med det forbrug, der på databladet er angivet for Binder Coat og Speed, svarer det til en samlet pris af 3913 kr. for at påføre belægningen på en 30 fods sejlbåd. Det understreges, at disse priser er foreløbige ca. priser. Dertil kommer udgiften til speciel primer.

Speeden er herved ca. 3-4 gange dyrere end traditionelle bundmalinger, men kan den som angivet holde i tre sæsoner, udligner omkostningerne sig. Enkelte testbåde i Kalvehave vil dog efter første sæson være nødt til at reparere afskalninger m.m. Udgifter hertil må lægges oven i.

Vurdering af data / validitet

Der eksisterer kun et mindre datagrundlag vedr. praktiske erfaringer i Danmark.

Opsamling

Seajet Speed silikonebelægningen indeholder ingen biocider og kan if. producenten holde i op til tre sæsoner. Det vurderes, at Seajet Speed påført sejlbåde og andre langsomtgående fartøjer vil give en utilfredsstillende begroningshindrende effekt, idet der vil forekommer en del begroning på disse bådtyper. Hyppig rengøring vil være nødvendig, og generelt vurderes Speed ikke at være egnet til "tursejlere". Omvendt formodes Seajet Speed at være anvendelig på hurtiggående både med høj sejladsaktivitet, da disse pga. produktets gode "slip-let" egenskaber vil have mulighed for at "sejle" begroningen af.

Begroning på Seajet Ecospeed afvaskes meget nemt, men belægningen er mekanisk svag og beskadiges f.eks. ved kraftig rengøring med højtryksrenser, og det resultater i afskalning. Desuden er belægningen besværlig at påføre.

International introducerede for et par år tilbage silikoneproduktet Veridian, der i Danmark markedsføres som en glat biocidfri belægning primært beregnet til kapsejlende og hurtiggående motorbåde samt til propeller og drev. Belægningen begror, men er nem at rengøre.

Virkning / effektivitet

International introducerede for et par år siden deres bud på en silikonemaling til lystbådsområdet. Belægningen har i Danmark været påført 6 både. Hermann Gotthardt, der importerer Internationals produkter i Danmark, udtaler, at belægningerne primært anvendes af kapsejlere, der enten opbevarer deres både på land mellem kapsejladserne eller jævnligt rengør bunden for begroning. Belægningen er ikke anvendelig til "tursejleren". En bådejer har f.eks. valgt at skifte tilbage til traditionel bundmaling, da bunden begroede for meget, formentlig fordi båden sejlede for lidt. Til gengæld hævdes belægningen if. forhandleren i rengjort tilstand at kunne forøge farten med op til 4% (Samtale med Søren Schwennesen den 30/1 2002).

Generelt anbefales det i produktbeskrivelsen, at belægningen i såvel brak- som saltvand vaskes med en blød svamp mindst 1 gang om måneden. Jo mere saltholdigt vand - desto mere begroning og desto oftere behøver man at afvaske belægningen (Produktbeskrivning, Veridian Topcoat).

Miljø- og sundhedseffekter

Topcoaten er en to-komponent biocidfri, ikke polererende belægning.

Basen indeholder følgende sundheds- eller miljøskadelige stoffer:

Etiketten er mærket: Sundhedsskadelig. Indeholder Xylen, isomerblanding. R-sætninger: Brandfarlig, Farlig ved indånding og ved hudkontakt (Material Safety Data Sheet Veridian clear topcoat, 2000).

Hærderen indeholder følgende sundheds- eller miljøskadelige stoffer:

Hærderen er på etiketten mærket: Lokalirriterende. R-sætninger: Brandfarlig, Irriterer øjnene og åndedrætsorganerne.

Forud for påføring af Veridian (Topcoat) skal bunden behandles med et specielt binderlag (Tiecoat). Herefter påføres Topcoat’en. Tiecoat’en indeholder bl.a. Xylene og er mærket med følgende R-sætning: Brandfarlig.

Praktik/logistik

Veridian-belægningerne kan påføres oven på eksisterende bundmalingsstystem, såfremt dette sidder ordentligt fast. Alternativt må den gamle bundmaling fjernes. Påføringen af belægningen sker da i 3 arbejdsgange: 1 lag Tiecoat og to lag Topcoat.

Som anført ovenfor anbefales afvaskninger af bunden mindst en gang om måneden. Ved afvaskning skal der altid anvendes en blød svamp. Højtryksrensning skal undgås, da det kan skade belægningen. Pga. den glatte overflade løsner både alger og dyr sig let. Den gummiagtige overflade er ret skrøbelig og kan let skades ved stroppeløft og trailertransport (Produktbeskrivning, Veridian Topcoat).

Afvaskningen mindst en gang om måneden vil kræve store omkostninger til kranløft, med mindre båden kan tages op på trailer/beddingsvogn ell. lign. Samtidig må dette udføres yderst forsigtigt for ikke at skade belægningen. Såfremt belægningen holdes intakt, vil den if. forhandleren kunne holde i op til 4 sæsoner. Reparationskit til løbende vedligeholdelse af belægningen kan købes.

Økonomi

Tiecoat’en koster 2.995 kr./2,5 liter og topcoat+hærder koster 3.390 kr. for 2,5 liter. Med det i databladet opgivne forbrug pr. m², svarer det til 2.662 kr. for Tiecoat’en plus 4.339 kr. for Topcoat’en (for en 30 fods sejlbåd), i alt 7.000 kr. Såfremt belægningen kan holde i 4 sæsoner, er prisen ca. det dobbelte af prisen for traditionelle bundmalinger.

Vurdering af data / validitet

Der eksisterer kun et mindre datagrundlag vedr. praktiske erfaringer i Danmark.

Opsamling

"Slip-let" egenskaberne er ikke gode nok til tursejlere / langsomtgående lystfartøjer, idet der skal sejles hurtigt (formentligt omkring 20 knob) for at polere/sejle begroning som rurer og muslinger m.m. af. Samtidig kræves en høj sejladsaktivitet for at holde begroningen ren. Alternativt er hyppig rengøring nødvendig, hvilket til gengæld er nemt. Veridian’en er mekanisk svag i forhold til almindelige belægningstyper, hvilket kan give problemer ved søsætning og optagning i forbindelse med afvaskning eller f.eks. ved benyttelse af trailer. Veridian’en er derudover næsten 8 gange dyrere at påføre en 30 fods båd i forhold til traditionelle bundmalinger. Såfremt belægningen holder omkring 4 sæsoner, som oplyst af forhandleren, vil udgiften være omkring det dobbelte. Dertil kommer udgiften til eventuelt reparationskit.

4.4.2 Hårde belægninger

Er en glat floureret organisk polymerbelægning med lav overfladespænding, der if. forhandleren skulle vanskeliggøre, at begroning kan få fodfæste. Belægningen er biocidfri og uden metalforbindelser. Produktet er klar til markedsføring og salg i Danmark. Firmaet mangler dog partnere, der kan stå for det praktiske salg i Danmark. Der arbejdes på, at produkterne er klar til salg i forretningerne i sæson 2002 (Mail fra Jess Larsen, 2001).

Virkning / effektivitet

Den lave overfladespænding på 18 dyn (mN/m)(se evt. graf i afsnit 3.2.1.1) skulle betyde, at overfladen afviser vand, fedtstoffer, insekter og mikroorganismer. Testresultater er endnu sparsomme, og det har kun været muligt at få kendskab til en testbåd fra Italien. Her er det konstateret, at overfladen bliver angrebet af begroning (grad og type ikke nærmere specificeret). Forhandleren oplyser dog, at det altid er nemt at gøre overfladen helt ren igen, uden at den ødelægges. Det er derfor svært at sige noget sikkert om produktets antibegroningsegenskaber.

Miljø- og sundhedseffekter

Produktet er to-komponent, og basen indeholder følgende sundheds- eller miljøfarlige indholdsstoffer:

Etiketten er mærket som følger: Lokalirriterende, Indeholder 2-methoxy-1-methylethylacetat og R-sætningerne R10 og R36 (Sikkerhedsdatablad Tox-Free Contra Fouling, Base, 2001).

Aktivatoren indeholder følgende sundheds- eller miljøfarlige stoffer:

Etiketten på Activatoren er mærket: Lokalirriterende, Brandfarlig. Kan give overfølsomhed ved kontakt med huden. Indeholder organisk opløsningsmiddel samt følgende R-sætninger: R10 - Brandfarlig og R43 - Kan give overfølsomhed ved kontakt med huden (Sikkerhedsdatablad Tox-Free Contra Fouling, Activator, 2001).

Malkode for brugsklar blanding: 4-3

Praktik/logistik

Påføring på glasfiberbåd: 70-80% af den gamle maling skal fjernes enten mekanisk eller kemisk. Bunden skal herefter slibes med sandpapir, affedtes med acetone og påføres en epoxy sealer / primer. Herefter kan ToxFree påføres. Toxfree kan påføres enten med rulle eller sprayes på. Der skal påføres to lag (Company for Advanced Coating a/s., 2001). Der forventes 3-4 års levefunktion på produktet (Mail fra Jess Larsen, 2001).

Økonomi

Prisen for Toxfree er 823 kr. for 750 ml (base og aktivator) i klar nuance og 1043 kr. i hvid. Dette svarer til hhv. 1.645 kr. og 2.085 kr. for påføring på en 30 fods båd. Hertil kommer ToxFree Primer, der koster 475 kr. for 750 ml.

Vurdering af data / validitet

Det har inden for nærværende projekts rammer ikke været muligt at skaffe tilstrækkelig med dokumentation for ToxFree’s antibegroningsegenskaber.

Opsamling

Det vil være nødvendigt med yderligere testresultater for at kunne vurdere produktets antibegroningsegenskaber. Produktet er biocidfrit og anses af forhandleren som miljøskånsomt.

Aquaply M er et amerikansk epoxyprodukt, der forhandles af firmaet Sound Specialty Coatings Corporation. Epoxybelægningen er uden indhold at biocider af nogen art. Malingen er udviklet med henblik på, at båden kan vaskes/afrenses, mens den ligger i vandet. Der forventes en del begroning på bunden, hvorfor firmaet anbefaler, at bunden vaskes en gang om måneden. Malingen indeholder ingen opløsningsmidler (Sound Specialty Coatings Corporation, 2001).

Kobberhud 2000 er en to-komponent epoxybelægning med et højt indhold af metallisk kobber. Overfladen er meget slidstærk og fleksibel. Belægningen er ikke polerende og er ikke tilsat yderligere biocider. Kobberhud 2000 kan anvendes på alle typer skibe undtagen traditionelt byggede træskibe. Produktet produceres i Danmark og har været på markedet de sidste 7-8 år.

Virkning / effektivitet

Produktet er p.t. solgt til omkring 100 både. En af disse har haft belægningen på i 8 år. Det oplyses, at der forekommer mørkt slim på belægningen. Såfremt båden sejler meget lidt, kan der uden på dette slimlag opbygges øvrig begroning i form af alger, hårdere begroning m.m. Både, der sejler meget, kan if. forhandleren normalt undgå øvrig begroning. Enkelte rurer kan dog forekomme, men sidder if. forhandleren som regel ikke fast. Er belægningen blevet meget bevokset, skal den renses og herefter slibes for at aktivere kobberet. Herved forbedres belægningens antibegroningsegenskaber (Samtale med Gert Højberg 17. dec. 2001).

Miljø- og sundhedseffekter

Kobberhud 2000 indeholder modsat traditionelle kobberbaserede bundmalinger ikke forbindelsen kobberoxid, men derimod rent metallisk kobber. Kobberet eller kobberflagerne ligger i overfladen af belægningen og udgør den begroningshæmmende virkning. Idet kobberet er bundet i epoxyen, frigives det if. producenten kun meget langsomt til vandmiljøet. Frigivelsen af kobber fra Kobberhud 2000 er blevet målt af Center for miljø- og genbrugsteknologi marts 1998 efter en ikke standardiseret målemetode. Glasfiberstykker påført Kobberhud 2000 blev placeret i glas med 50 ml saltvand. Kobberindholdet blev herefter målt som funktion af tiden gennem 6 uger. Glasfiberpladerne blev taget op hver uge, og vandet blev analyseret og udskiftet (Center for miljø- og genbrugsteknologi, 1998).

Den kumulerede kobberfrigivelse er efter 14 dage opgjort til 241 mg Cu/m² svarende til 241 µg Cu/cm². Efter 28 dage er frigivelsen opgjort til 650 µg Cu/cm² og efter 42 dage til 1102 µg Cu/cm² (Center for miljø- og genbrugsteknologi, 1998).

Der er ikke anført et skøn over målingernes usikkerhed, men som tidligere omtalt kan der være stor spredning på måling af kobber. Samtidig må det fremhæves, at denne målemetode er statisk. I forhold hertil er f.eks. ISO-metoden dynamisk, da den anvender roterende cylindere. Målinger af kobberfrigivelsen udført på et statisk forsøgs-setup formodes at være lavere. En sammenligning af disse resultater og andre af de frigivelsesresultater, der findes i denne rapport, formodes af samme grund ikke at være meningsfuld.

Belægningen er to-komponent. Basen indeholder følgende sundheds- eller miljøfarlige stoffer:

Emballagen er mærket: Lokalirriterende, Miljøfarlig. Indeholder Bisphenol-A-diglycidylether, MW mindre end 700 og R-sætningerne: R36/38, R43 og R51/53.

Det er endvidere anført på mærkningen, at udledning til miljøet skal undgås. (Produktet må ikke udledes til kloakker, overflade- og grundvand. Epoxyprodukter nedbrydes formentlig ikke i naturen. Undgå endvidere udledning til jordmiljøer) (Sikkerhedsdatablad Kobberhud 2000 hærder, 2000).

Hærderen indeholder følgende sundheds- eller miljøfarlige stoffer:

Emballagen er mærket: Ætsende. Indeholder Heterocyklisk polyfunktionel tert. amin samt R-sætningen R-34 (Sikkerhedsdatablad Kobberhud 2000 harpiks, 2000).

Kobberhud 2000 fortyndes med Xylen. Malkode i færdig blanding: 0-5. Som det fremgår er flere indholdsstoffer samt produktet mærket R-53.

Praktik/logistik

Gammel bundmaling skal fjernes, inden Kobberhud 2000 påføres. Påføring sker med pensel eller rulle. Anslået holdbarhed er 8 år eller længere. Det er nødvendigt med jævne mellemrum at slibe overfladen for at få aktiveret kobberet (frekvensen er afhængig af farvand og sejltid). Samtidig må afvaskninger være nødvendige, især på både med lav sejlaktivitet.

Økonomi

Et sæt Kobberhud 2000 består af 0,5 kg epoxybase, 0,3 kg hærder samt 1,5 kg metallisk kobber. Et sæt koster 698 kr. og rækker til ca. 8 m². Kobberhud 2000 skal påføres i to lag. Prisen for en 30 fods sejlbåd vil være ca. 2.800 kr. Såfremt belægningen holder i 8 år, er det en billig løsning sammenlignet med traditionel bundmaling. Hertil skal så evt. lægges udgifter til eventuel kranløft i forbindelse med rengøring, med mindre båden skrubbes i vandet.

Vurdering af data / validitet

If. producenten er Kobberhud 2000 påført ca. 100 både. Egentlige tests er der ikke udført, og det har i nærværende projekt ikke været muligt at fremskaffe billedmateriale eller øvrig dokumentation for produktets effektivitet.

Opsamling

Kobberhud 2000 er en epoxybelægning iblandet store mængder metallisk kobber. Formodes at holder båden rimelig fri for begroning. Regelmæssig brug vil dog være nødvendig for at forhindre en akkumulering af begroningen. Belægningen vurderes til måske at være egnet til sejl- og motorbåde med høj sejladsaktivitet.

Kobberfrigivelse fra Kobberhud 2000 er blevet målt efter en ikke standardiseret metode, hvor kobberplader uden bevægelse har været nedsænket i vand i mere end 6 uger. Af den grund vurderes de fundne værdier for frigivelsen at være for lave og usammenlignelige med øvrige værdier målt for andre produkter.

Copperpoxy består af 66% rene kobberflager blandet med et epoxy bindemiddel. Overfladen er meget hård og modstandsdygtig. Belægningen er ikke polerende og er ikke tilsat yderligere biocider. Produktet forhandles i Danmark.

Virkning / effektivitet

Produktet er med gode resultater afprøvet på én Swan 46 sejlbåd i Danmark gennem to sæsoner. Båden har en gang i løbet af sæsonen været på land for at få afrenset begroning, der bestod af slim og alger samt lidt græs/tang, der havde samlet sig foran kølen (Samtale med Erik Berth 12. dec. 2001).

Af en informationsskrivelse om produktet angives det, at Copperpoxy kræver nogen vedligeholdelse i vandet. Det anbefales, at båden 1-2 gange pr. sæson vaskes/spules. Afrensningen består normalt af en skrubning med børste for at fjerne slim og algegræs. Såfremt man ikke gør det, kan man risikere, at slim, alger og hårdere begroning i form af havorganismer gror fast og dermed vil blive svære at fjerne. Det angives dog, at hurtiggående motorbåde, der regelmæssigt bliver brugt, normalt vil være selvrensende (Termonova a/s, Information om Copperpoxy).

Miljø- og sundhedseffekter

Copperpoxy indeholder modsat traditionelle kobberbaserede bundmalinger ikke forbindelsen kobberoxid, men derimod rent metallisk kobber. Kobberet eller kobberflagerne ligger i overfladen af belægningen og udgør den begroningshæmmende virkning. Idet kobberindholdet er jævnt fordelt i hele belægningen, samt at det opløses lige så langsomt som f.eks. kobberrør i bygninger, er holdbarheden på mere end ti år. Da Copperpoxy samtidig er ekstremt hårdt, vil produktet if. forhandleren ikke afgive en sky af begroningshæmmende materialer, når båden skrubbes i vandet og vil ikke blive beskadiget under skrubningen.

Belægningen er to-komponent. Basen indeholder følgende sundheds- eller miljøskadelige stoffer:

(Material safety data sheed, Copperpoxy part A, 1995)

Hærderen indeholder følgende sundheds- eller miljøskadelige stoffer:

(Material safety data sheed, Copperpoxy part B, 1995)

For at gøre påføringen nemmere anbefales det, at malingen fortyndes med Xylene. Følges blandingsforholdet, bringer det VOC-indholdet op på 162gram/liter.

Frigivelse af kobber

Frigivelsen af kobber fra Copperpoxy er blevet målt af British Columbia Research Institute i Vancouver efter en testprocedurer kaldet: "Test method for copper release rates of antifouling paints in sea water".

Resultaterne viser, at der efter 1. dag frigives 110 µg Cu/cm²/dag og efter 42 dage frigives 36 µg Cu/cm²/dag. I gennemsnit frigives der fra 21. til 45. dag 34,1 µg Cu/cm²/dag. Den kumulerede mængde kobber er efter 45 dage angivet til 2176 µg Cu/cm² (Gibson, 1997).

Det vides ikke, hvor stor usikkerheden er på den anvendte målemetode, der tilsyneladende ikke er en standardiseret metode, men som tidligere omtalt kan måling af kobber selv efter standardiserede metoder være behæftet med meget store usikkerheder.

Praktik/logistik

Gammel bundmaling skal fjernes, inden Copperpoxy påføres. Belægningen skal påføres med børste eller sprøjtes på.

Med foreskreven vedligeholdelse er belægningen effektiv i op til 10 år.

Økonomi

Belægningen forventes i vejledende priser at koste 12-13.000 kr. for den nævnte størrelse testbåd, hvilket svarer til omkring 4.000-4.500 kr. for en 30 fods sejlbåd. Såfremt belægningen holder i 10 år, som foreskrevet, er den ca. halvt så dyrt som traditionel bundmaling.

Dertil må dog påregnes udgifter til kranløft 1-2 gange pr. sæson, med mindre rengøring kan finde sted i vandet.

Vurdering af data / validitet

Produktet er i DK kun påført på én båd. Større viden om, hvorledes Copperpoxy virker herhjemme, findes ikke.

Opsamling

Copperpoxy er en epoxybelægning iblandet store mængder metallisk kobber. Holder båden rimelig fri for begroning, men skal afvaskes 1-2 gange pr. sæson for at forhindrer begroningen i at udvikle sig og blive fastsiddende. Belægningen vurderes at være egnet til sejl- og motorbåde med høj sejladsaktivitet. Copperpoxy er meget dyr i anskaffelse, men holder if. forhandleren i ti år – hvilket gør prisen konkurrencedygtig i forhold til alm. bundmalinger.

Idet belægningen består af metallisk kobber, der kun langsomt frigives fra overfladen, formodes de miljømæssige egenskaber at være bedre end traditionelle kobberbaserede malinger. Den mængde kobber, der er frigivet efter 45 dage ligger i nogenlunde samme størrelsesorden som den mængde, der frigives fra traditionelle kobberbundmalinger med normal kobberfrigivelsesprofil (som vist tidligere blev der fra en traditionel bundmaling frigivet 1870 µg Cu/cm²). Der skal dog tages forbehold over for den stor usikkerhed i målemetoderne.

Copperboat er en epoxybelægning iblandet metallisk kobber. Den formodes at svare til de to foregående produkter. Prisen er 1013 kr. for 3 kg. Ved to lags påføring rækker det til 5 m², svarende til omkring 3240 kr. for en 30 fods sejlbåd.

Det har inden for projektet varighed ikke været muligt at fremskaffe yderligere oplysninger om produktet.

4.4.3 Andre belægninger

SealCoat er en belægning, der består at syntetiske fibre, som hæftes vinkelret på en epoxyoverflade. Fibrenes bevægelser i vand - "saksebevægelser" - har if. producenten en mekanisk hindrende indvirkning på udviklingen af begroning.

Virkning / effektivitet

SealCoat Danmark har i Miljøprojekt nr. 634 fra 2001 (Miljøstyrelsen, 2001a) kort beskrevet tests af 4 typer fiberbelægninger (benævnt A, B, C og D) på forskellige joller, lystfartøjer, fiskefartøjer og erhvervsfartøjer forskellige geografiske steder. Af SealCoat Danmarks rapport fremgår det, at fibertype D skulle være den mest effektive til at forhindre begroning. Kun få steder er flere fibertyper dog testet i forhold til hinanden. Det fremgår af rapporten, at der fortsat vil være behov for en løbende udvikling af produktet.

Generelt kan der på SealCoat- overfladen udvikle sig blød begroning i form af slim, alger og græs, især på langsomtgående fartøjer, men det angives af firmaet, at overfladen er let at rengøre.

Test på to sejlbåde i Struer med type A, hvor Dansk Sejlunion var til stede ved inspektionen, viste, at begroningen kun vanskeligt lod sig fjerne med en mindre højtryksrenser. Trykspuler på 300 bar fjernede imidlertid nemt begroningslaget, men fiberpelsen var stadig infiltreret af grønalger. Samme problem sås på begge både.

DS’ konklusion lyder - på baggrund af inspektionen og samtale med bådejerne - at resultatet forekommer ringe i forbindelse med anvendelighed til sejlbåde, - navnlig sammenlignet med konventionel bundmaling. Fremdrift gennem vandet er nedsat, og sejladsegenskaberne er forringede. Afrensning af bådene skal i sejlsæsonen foretages ca. hver 4. uge. Deponering af de store begroningsmængder er et problem (Dansk Sejlunion, 1999).

Et par andre testbåde er beskrevet i rapporten med blandede resultater. En jolle fra Svendborg med type D skulle dog være begroningsfri (SealCoat, 2001).

Test på erhvervsskib i Tyskland med fibertype D

En større test i Tyskland udført at firmaet Limnomar viste, at SealCoat blandt alle øvrige testede biocidfri malinger var mest effektiv over for rurer. Kun 2-3% af bundarealet var begroet med rurer, og makroalger var til stede på op til 12% af arealet selv på langsomtgående både (Daehne, B et al., 2000).

Test i Sverige - fibertyper ukendt

SealCoat har også været afprøvet på den svenske vestkyst. Testen blev udført på lystfartøjer af Sjöfartsverket og løb over to sæsoner, men efter første sæson anså Sjöfartsverket det for unødvendigt at forsætte testen af SealCoat, da fiberbelægningen gav en meget dårlig beskyttelse mod begroning (Kölner, 2001).

Test på Olsen Mini Twin sejlbåd i Svendborgsund med fibertype D

Båden blev søsat i maj 2000 og sejlede en dag om ugen. I august var der mærkbar sløvhed i bådens bevægelser, og ultimo august var manøvredygtigheden uacceptabel. Båden blev taget på land og afskrabet og vasket med svamp, hvilket gik let og hurtigt. Efterfølgende sejlads blev betegnet som mere træg end ved første søsætning (Bagge, 2000). Det vurderes, at båden fremover skal op hver 4. uge og renses for begroning (Justesen, 2000). Lignende erfaringer er gjort i sæsonen 2001.

Test i Kalvehave på Mini-Larsen sejlbåd med fibertype D

Båden føltes tung og var sværere at manøvrere end normalt. Der oplevedes en stor fartreduktion fra omkring august måned. Ved inspektion i forbindelse med optagning var bunden dækket af store bryozoerkolonier (sammenlagt omkring 50-60% af arealet). Derudover sås et tyndt slimlag, lidt brunalger samt enkelte rurer. Vandlinien var grøn og slimet. Det konkluderes i testen, at bunden ville kræve afrensning en række gange i løbet af sæsonen, især for at fjerne bryozoerkolonierne.

Afrensningen af begroningen var let med vand og børste. "Cement" fra bryozoerkolonierne kunne dog ikke fjernes helt.

Inspektioner af testpaneler i samme test afslørede ved sammenligning med ubehandlede referenceplader, at disse var mindre begroet end plader behandlet med SealCoat (Dansk Sejlunion, 2002).

Miljø- og sundhedseffekter

Der anvendes en to-komponent opløsningsmiddelfri epoxy i SealCoat. Basen indeholder følgende sundhedsfarlige stoffer:

Etiketten er mærket: Lokalirriterende, Faresymbol: Xi, Indeholder Bisphenol-a-diglycidylether, reaktionsprodukt, homologe med middelmolekylvægt mindre end eller lig med 700. R-sætninger: R36/38 og R43 (Sikkerhedsdatablad SealCoat antifouling base, 1999).

Hærderen indeholder følgende sundhedsfarlige stoffer:

Etiketten er mærket: Faresymboler Xn, indeholder 2,4,6-Tris(Dimethylaminomethyl)Phenol, Benzylalkohol. R-sætninger: R20/22. (Sikkerhedsdatablad SealCoat antifouling hærder, 1999).

Produktets miljømæssige egenskaber er med støtte fra Miljøstyrelsens Program for renere produkter m.v. blevet undersøgt for at konstatere, om der fra produktet blev frigivet stoffer til vandmiljøet. Migrationsanalyser blandt en række indholdsstoffer viste, at benzenalkohol blev frigivet til vandmiljøet, men kun i ringe og aftagende mængde. Det vurderes på den baggrund, at SealCoat i sin færdige form ikke udgør nogen risiko for vandmiljøet (Miljøstyrelsen, 2001a).

Praktik/logistik

Påføring af SealCoat kræver specielt udstyr og kan kun udføres at firmaet SealCoat. Gammel bundmaling skal fjernes fra bunden, inden SealCoat kan påføres. Belægningen kan if. forhandleren holde i 3-5 år. Som det fremgår af ovenstående, begror belægningen en del, og afrensning vil især på langsomtgående fartøjer være nødvendig for at sikre manøvredygtigheden. Det må derfor forventes, at der produceres en vis affaldsmængde som følge af gentagne afrensninger.

Økonomi

Den vejledende pris for SealCoat-belægningen er 437,50 kr./m² (inkl. moms) for en mindre båd og 343,75kr./m² for en større båd (30-35 fod). Prisen for en 30 fods båd (typisk bundareal omkring 16 m²) vil ca. være 5.500 kr.

Vurdering af data / validitet

Både SealCoat’s virkning og miljøegenskaber synes at være velunderbyggede gennem en række tests.

Opsamling

SealCoat’s begroningshindrende effekt vurderes at være varierende afhængigt dels af bådtype og dels af det geografiske område, som produktet anvendes i. Generelt forekommer der en del begroning på SealCoat-overfladen, hvorfor en kombination med periodisk afrensning vil være nødvendig for at opnå et tilfredsstillede resultat. SealCoat-overfladen kan dog selv efter kraftig afrensning med højtryksrenser stadig være infiltreret af alger og bryozoer. SealCoat vurderes ikke at være specielt egnet til sejlbåde eller langsomtgående fartøjer, hvorimod hurtigere gående både med høj sejladsaktivitet og større motorkraft formentlig vil være i stand til at "sejle" en del af begroningen af.

4.5 Opsamling mindre miljøbelastende behandlinger

I nedenstående skema er de forskellige bundbelægninger opstillet bl.a. i forhold til holdbarhed, effektivitet, anvendelse og pris.

Prisen er beregnet på baggrund af den vejledende pris for 750 ml samt kendskab til dækkeevnen og antal anbefalede lag (bl.a. opgivet i datablad). Tallene opført i kolonnen er prisen for 16m² bund svarende til en 30 fods sejlbåd.

Oversigt over mindre miljøbelastende bundbelægninger

Generelt vurderes de beskrevne belægninger primært at være egnede til motorbåde med høje fart og/eller høj sejladsaktivitet, idet det vil være nødvendigt - især med de biocidfri belægninger - at sejle en del for at holde bunden fri for begroning.

Som det fremgår, er det formentlig kun de epoxybaserede kobbermalinger, der vil kunne anvendes på sejlbåde, men da det er nødvendigt at sejle meget for at holde bunden begronnigsfri, er kobberbelægningerne sandsynligvis ikke tilstrækkeligt effektive til den typiske tursejlersejlbåd, der har fra lav til mellem sejladsaktivitet. Det skal dog nævnes, at det i forbindelse med projektet ikke har været muligt at skaffe specielt megen dokumention for de epoxybaserede kobberbelægningers virkning.

Ekstreme kapsejlere, der alligevel tager båden på land og vasker bunden jævnligt, vil formentlig kunne anvende silikonemalingerne.

4.5.1 Fordele og ulemper

De overordnede fordele og ulemper ved de forskellige mindre miljøbelastende bundbelægninger er forsøgt sammenfattet i det følgende:

Silikoner

4.6.1 Stark Boatwasher – Startkmatic Oy

Stark Boatwasher er udviklet i Finland og er oprindeligt udviklet til V-formede både. Senere er der udviklet varianter til kølbåde. Princippet i vaskeren er 4 børster, der roterer fremad og bagud. Båden trækkes ved hjælp af en wire hen over børsterne. Vaskerens børster og motor er spændt op på et stativ mellem to pontoner, der flyder i vandet, se billede.

Virkning / effektivitet

Stark Boatwasher er beskrevet i Miljøprojekt Nr. 510 1999 "Test af mekanisk rensning af skibsbunde med reduceret miljøbelastning" (Miljøstyrelsen, 1999b) og i PM nr. 1/96 Kemikalieinspektionen "Efficiency test of the Stark Boat Washer" (Kemikalieinspektionen, 1996). Vaskeren er både testet på den svenske øst- og vestkyst. Svenska Båtunionen (SBU) har som forbrugerorganisation besigtiget vaskeren i drift i Göteborg under en test i 2001. En af sejlerne, der deltog i afprøvningen, beretter, at forsøget totalt mislykkedes og til sidst måtte afbrydes. Dette skyldes, at vaskeren ikke var i stand til fjerne den hårde begroning og især ikke rurerne. Selv om der blev kørt meget hård med børsterne, blev begroningen siddende. Bådene i testen var nødt til at have en meget hård maling/primer på for ikke at få slået hul i gelcoaten (Samtale med Lasse Bengtsson 8. feb., 2002).

Stark BoatWasher

SBU og Sjöfartsverket finder derfor ikke, at vaskeren er et aktuelt alternativ til de biocidholdige bundmalinger på Sveriges vestkyst, idet den kraftige begroning ikke kan vaskes af. Især er rurerne et problem (Samtale med Søren Nörby den 24. november, 2001). If. Sjöfartsverkets vurdering skal både i saltvand afvaskes en gang om ugen for at holde begroning og særligt rurer væk. Dette er logistisk set problematisk i større havne og vil formentlig kræve, at der ansættes personale til at tage sig de mange bådvaske (Samtale med Lasse Bengtsson 8. feb., 2002).

På Sveriges østkyst, hvor begroningen er mindre intensiv og primært består af slim og alger, har vaskeren vist bedre resultater (Kemikalieinspektionen, 1996). Vaskemaskinen er dog ikke blevet nogen større succes, selv om den har været på markedet i 3-4 sæsoner - if. SBU fordi den ikke fungere ordentligt. Der findes på nuværende tidspunkt kun ét eksemplar af vaskeren i drift i Sverige. Det er i Nynäshamn på østkysten (Pressemeddelelse fra Nynäshamn og Douglas Consulting AB, 2001). Selv om denne vasker er designet til også at kunne vaske sejlbåde, er det primært kun på hurtiggående motorbåde med v-køl, at vaskeren fungerer tilfredsstillende. På østkysten anser SBU det for meget mere effektivt at tage bådene på land og spule begroningen af med en højtryksrenser (Samtale med Staffan Högardh 8. feb., 2002).

Miljø- og sundhedseffekter

Der er ikke dokumenteret materiale om håndtering af det afvaskede affald, energiforbrug til vaskeren o.l. Der foreligger alene vurdering af hastighedsreduktion på et antal motorbåde. Stark-vaskeren kan fås med et opsamlingsbassin til afvasket organisk materiale og rester af maling.

Praktik/logistik

Der foreligger ikke eksakte tal for maskinens kapacitet. Brochurematerialet omtaler 10 min. for en komplet vaskecyklus. I andet materiale omtales "efter 15 min. vask". Hertil skal lægges tid til at komme frem til og væk fra maskinen. Skønsmæssigt vurderes det, at maskinen kan vaske 2 til 3 både i timen svarende til 100 både pr. uge ved 5 dage à 8 timer. Skal både i saltvand vaskes en gang ugentligt, som Sjöfartsverket vurderer, vil det i en stor havn med 700-800 både kræve min. 8 vaskere. En vasker vil incl. nødvendig til- og bortsejlingsplads optage plads svarende til min. 5 bådpladser (15-20 meter). Stark Boatwasher fylder omkring 6 meter i bredden.

Der findes forskellige modeller, hvoraf en er designet til kølbåde, med en dybgang på 2 meter. Modellen kan dog samtidig vaske motorbåde. Dette arrangement kræver en minimumsvanddybde på lidt over 2 meter.

Økonomi

Stark-vaskeren koster omkring 350.000 SEK. De årlige omkostninger vil være 115.000 SEK. Hvis de årlige omkostninger fordeles på 300 både, svarer det til ca. 380 SEK pr. båd om året.

Vurdering af data / validitet

Data er alle fra mindre tests. Der er ingen data, der dækker egentlig drift på en varieret flåde, der ikke er behandlet med biocidholdig bundmaling. Endvidere er der kun udført en enkelte test på den svenske vestkyst i farvand, der begroningsmæssigt svarer til farvandet i Danmark.

Opsamling

SBU og Sjöfartsverket ser ikke Stark-vaskeren som et alternativ i saltvand til de biocidholdige bundmalinger. Vaskeren er ikke i stand til af fjerne den hårde og kraftige begroning, der forekommer i saltvand. På østkysten fungerer vaskeren til visse motorbåde med det rette skrog og navnlig det rette design af skrue/ror, kan vaskeren måske være en løsning. Et groft skøn over antallet peger på under 5% af flåden.

4.6.2 Rule

Rule er en svensk undervandshøjtryksrenser til fjernelse af begroning. Båden fikseres mellem to pontoner, hvorefter båden rengøres af to højtryksrensere, der er fastgjort til robotarme.

Virkning / effektivitet

Rule Båttvätten er beskrevet i Miljøprojekt Nr. 510 1999 "Test af mekanisk rensning af skibsbunde med reduceret miljøbelastning" (Miljøstyrelsen, 1999b).

Miljø- og sundhedseffekter

Det har ikke været muligt at skaffe materiale.

Praktik/logistik

Maskinen har en kapacitet på 2-3 både i timen.

Økonomi

Kendes ikke.

Vurdering af data / validitet

Kan ikke kommenteres.

Opsamling

Fra Svenska Båtunionen forlyder det, at Rule er gået i betalingsstandsning (Samtale med Søren Nördby den 24. nov., 2001)

4.6.3 Boat-scrubber

Tallerkenformede roterende børster – som de børster i bilvaskehallen, der skrubber hjulene – på lange fleksible arme udgør konstruktionen, se billede.

Boat-Scrubber

Virkning / effektivitet

I brochurematerialet nævnes det, at vaskeren er beregnet til at fjerne slim og græs i et tidligt stadie, men ikke rurer, da disse vil ridse bunden. Det har ikke været muligt at skaffe dokumentation af virkningen. Brochurematerialet omtaler kun brug af vaskeren i forbindelse med afvaskning af bunde behandlet med biocidholdig bundmaling (Brochuremateriale om Boat Scrubber).

Miljø- og sundhedseffekter

Ingen dokumentation forefindes.

Praktik/logistik

Brochuren omtaler en cyklus tid på 12 min. for en 30 fods båd.

Økonomi

Kendes ikke.

Vurdering af data / validitet

Den europæiske forhandler i England oplyser, at vaskemaskinen nu kun forhandles i USA (Samtale med John Lee nov. 2001).

Opsamling

Vaskemaskine med roterende børster, der primært er beregnet til at fjerne begroning i et tidligt stadie. Ingen dokumentation af virkningen er fremskaffet.

4.6.4 Marina-tec Boat Washing Systems

Marina-tec vaskemaskinen er beskrevet i Miljøprojekt Nr. 510 1999 "Test af mekanisk rensning af skibsbunde med reduceret miljøbelastning". (Miljøstyrelsen, 1999b). Vaskemaskinen, der er udviklet i Tyskland, er spændt op på en hesteskoformet ponton, hvorefter børsterne bevæger sig horisontalt og vertikalt hen over bådens skrog og køl. Vaskeren er udstyret med fleksible børster og skulle derfor if. producenten kunne anvendes på 90% af alle både.

Virkning / effektivitet

I Medemblik i Holland (ferskvand) havde den hollandske regering investeret i en maskine med henblik på at vaske 500 både med biocidfri bundmaling i sæsonen 2001. Der forligger ikke rapporter fra sommerens forsøg, men ifølge Koninklijk Nederlands Watersport Verbond (KNWV) deltog kun 20 fartøjer i forsøget. Vaskeren kræver uddannet personale, dvs. at brugerne ikke selv kan betjene maskinen (Samtale med Piet de Vries, 29. nov. 2001). Der er planer om at lave et lignende forsøg i saltvand i sæsonen 2002.

Miljø- og sundhedseffekter

Kendes ikke.

Praktik/logistik

Kræver dybde på min. 2,6 m, hvilket er mere, end hvad der er i de fleste danske lystbådehavne.

Økonomi

Vaskeren har en anskaffelsespris på omkring 4 mill. kr. Driftsudgifter kendes ikke. Vaskeprisen er omkring 40 kr. pr. m svarende til 400 kr. for en 30 fods båd. I denne beregning forudsættes det, at vaskeren kører i døgndrift.

Vurdering af data / validitet

Kendes ikke.

Opsamling

Effekten kendes ikke i saltvand.

4.7 Opsamling vaskemaskiner

Der eksisterer ikke mange erfaringer med afprøvninger af vaskemaskiner i saltvand. En enkelte undersøgelse fra Sverige viser, at Stark-bådvaskeren ikke er effektiv nok til at klare den kraftige begroning på Sveriges vestkyst. Til gengæld kan vaskemaskinen til visse bådtyper være et alternativ i ferskvand og brakvand, hvor begroningen primært består af slim og mindre algebevoksning. SBU anser det dog for meget mere effektivt at tage bådene på land og spule begroningen af med en højtryksrenser.

En fordel ved vaskemaskinerne er - såfremt bådene er behandlet med biocidfri bundmaling - at de afvaskede begroningsmængder er biocidfri. Begroningen må påregnes at skulle ilandtages til destruktion for ikke at skabe forrådnelse med risiko for bundvending i havnen, og håndteringen af de organiske begroningsmængder må dog afklares.En metode til ilandtagning af afvasket begroning er anvist for Stark-vaskeren, uden at der dog er dokumentation for, hvordan opsamlingsprocessen fungerer.

En ulempe ved vaskemaskinerne er, at de er så pladskrævende, og at placering vil være problematisk i langt de fleste havne i Danmark. Især vil det mange steder være et problem med dybgangen.

Slitageforholdet på bådene ved den gentagne mekaniske vaskeproces er ikke vurderet, men kan være et problem, særligt hvis der forekommer hårdere begroning på bunden, som erfaringerne viser fra Sverige. Boat-scrubber’en angives f.eks. at ridse bunden, hvis der herpå findes rurer.

Endelig er spørgsmålet om logistikken et væsentligt problem ved vaskemaskinerne, specielt i saltvand. Såfremt både skal vaskes en gang om ugen, som Sjöfartsverket vurderer, skal der i en større havn med f.eks. 800 både anskaffes 8 maskiner, hvis de kører 8 timer dagligt 5 dage om ugen. Med denne kapacitet vil det formentligt være nødvendigt at ansætte personale til betjening ved de mange afvaskninger for at undgå flaskehalse/køproblemer, hvilket vil fordyre vaskeprisen væsentligt.

4.8 Beskrivelse af øvrige metoder

4.8.1 Algedugen

Under Miljøstyrelsens program for renere teknologi har sejleren Steen Olsen udviklet et algedugskoncept som antibegroningsmetode for lystfartøjer. Når Olsens sejlbåd – en Albin Express – ligger på sin bådeplads i lystbådehavnen, bevirker en tætsiddende presenningsdug om bådens undervandsskrog, at rurer og alger ikke fæstner sig til bådens bund, som ikke har anden beskyttelse end et hårdt primerlag. Båden har spaderor (agterhængt ror), der gør det svært at snøre presenningen helt til omkring roret.

Algedugen

Virkning / effektivitet

Algedugen er testet gennem to sejlsæsoner på testbåden. Bådens bund er behandlet med en hård biocidfri epoxybelægning. Første sæson (2000) blev båden søsat i april og taget op midt i november. I forsøgsperioden var båden ude af vandet to gange à ti minutter for inspektion uden afrensning. Første gang i midten af juni var båden begroet med et slimlag og ca. 50 rurer øverst på kølen ved overgangen til skroget samt bag på bunden bag kølen. Anden gang var i slutningen af august, hvor det blev konstateret, at forskibet stadig var fri for vækst, men at rurerne på bunden og øverst på kølen nu sad fast, samt at der sad rurer fast på roret. Båden har deltaget i kapsejladser en til to gange om ugen og har været på 14 dages ferietur. Samlet har båden været ude af dugen i 11% af den tid, den har været i vandet (Olsen Design ApS, 2001).

Algedugen var udvendig gennem sæsonen begroet med 28 kg. Inspektion ved bådoptagning efter sæsonen (efter 6 mdr. i vandet) viste, at alge- og slimlaget på båden kun var lidt større end på lystbåde behandlet med sædvanlige biocidholdige malinger. Graden af rurdannelser var imidlertid klart mere udbredt, end bådejere i almindelighed finder som acceptabelt niveau efter en sejlsæson. I sæsonen 2001 har Steen Olsen videreudviklet algedugskonceptet. En ny algedug er blevet fremstillet af sort PVC, men phthalaterne i dugen er erstattet med fosfater.

I 2002 forventes afprøvning af en algedug fremstillet af armeret sort polyethylen. Dette materiale tilbydes nu med 10 års holdbarhedsgaranti. Producenten forestiller sig en fortsat udvikling af algedugskonceptet. Denne omfatter fremstilling af et antal algeduge til sejlbåde samt afprøvning af konceptet på træbåde og også gerne på motorbåde.

Dersom resultaterne fortsat er tilfredsstillende, forestiller producenten sig et markedsføringsfremstød af algedugskonceptet m.h.p. iværksættelse af produktion og afsætning i 2003.

Miljø- og sundhedseffekter

Det vides ikke, hvorvidt Phtalaterne i PVC dugen udgør en risiko for vandmiljøet. I dugen anvendt i 2001 er Phtalaterne erstattet med fosfater. Hvorvidt dugen herefter er uden problemer for vandmiljøet, vides ikke.

Praktik/logistik

En monteret algedug på en pæleplads er en individuel løsning - faconsyet, så den p.t. kun kan anvendes af én specifik bådtype og størrelse. Af hensyn til beskadigelsesrisiko af algedugen er bådpladsen ikke egnet til anvendelse som gæsteplads.

Algedugen tåler ikke skrueslag. Forsikringsproblematikken, når båden er væk, og dugen evt. beskadiges af en fremmed båd, er uafklaret. Udbredt anvendelse og pladsreservering til ’algedugsbåde’ i en af gæstebåde tætpakket lystbådehavn er i sommersæsonen en umulig løsning.

Afrensning af algedug

Udbredt anvendelse af algedugskonstruktioner vil medføre etablering af nødvendige faciliteter til afrensning af disse samt til opsamling og bortskaffelse af de store mængder afrensede sømaterialer. Afrensningsarbejdet vil dog udmærket kunne udføres af et specialfirma, som er fysisk adskilt fra havnevirksomheden.

Økonomi

Metoden er umiddelbart ikke mere kostbar end traditionel bundbehandling med biocider. Anskaffelse af en algedug til en 30 fods kølbåd vil kræve en investering i størrelsesorden ca. 12.000 kr. incl. moms.

Ved en afskrivningsperiode på 10 år er prisen cirka det samme som prisen for traditionel bundbehandling med biocider. Det er dog spørgsmålet, om dugen reelt holder i ti år (mulighed for beskadigelse i f.m. afrensning, påsejling, udsættelse for UV-stråler m.m.). Hertil kommer udgifter til bortskaffelse af affald fra afrensning af algedugen.

Vurdering af data / validitet

Datagrundlaget er indtil videre beskedent, idet dugen kun har været afprøvet på én båd i én havn.

Opsamling

Algedugen kan bortset fra en del rurer holde en biocidfri båd rimelig fri for begroning gennem en sæson. Undtagelsen er dog efter en længere ferietur, hvor båden har været uden sin beskyttende algedug. Algedugen vurderes derfor primært, at være anvendelig til både, der ikke sejler på længere ture i modsætning til de mange weekendture og ferieture, som er typisk for de fleste tursejlere. Mekanisk afrensning i løbet af sæsonen vil i disse tilfælde forventes at være nødvendig. Ligeledes vurderes det, at kapsejlere og visse tursejlere vil finde mængden af rurer uacceptabel. De afrensede begroningsmængder er biocidfri. Økonomisk er algedugen, såfremt den holder i 10 år, på niveau med traditionel bundmaling.

4.8.2 Bådløftere

Eurolift er en række af flydende anordninger, der består at et galvaniseret stålstativ, der bæres af to luftfyldte pontoner. Den fungere ved, at der pumpes vand ind i pontonerne for at få stativet til at synke, når båden skal bruges. Når båden skal løftes ud af vandet igen, pumpes der luft ind i pontonerne, og vandet presses ud, se billede.

HydroHoist kan også levere forskellige platformeløftere beregnet til større både på op til 15 tons lifte(Mail fra John A. Simonsen 15. nov., 2001). Liftene markedsføres af det norske firma Maritim Import A/S.

Eurolift beregnet til sejlbåd

Virkning / effektivitet

Bådlifte er nyt i Skandinavien, og erfaringer med brugen af disse er derfor sparsomme. En Eurolift med en kapacitet på 2300 kg. løfter if. den norske forhandler båden ud af vandet på 3 min. Løfterne kan leveres til forskellige skrogformer, - også sejlbåde (Mail fra John A. Simonsen 15. nov., 2001). Fordelen ved liftene er, at både kan behandles med biocidfri maling. Når båden sejler, er den så helt ubeskyttet, og sejles der på længere ture, må der forventes en del begroning.

Miljø- og sundhedseffekter

Kendes ikke.

Praktik/logistik

Idet liftene er flydende, kan de nemt flyttes og tages på land. Ilandtagning må anses som nødvendig, idet pontoner og stativ med jævne mellemrum vil skulle renses for begroning. Formentligt vil det også være nødvendigt at tage liften på land om vinteren for at undgå isskader.

En lift kræver ekstra plads svarende til omkring ½ gang bådens egen bredde. En plads til en 30 fod sejlbåd er normalt omkring 3 meter. Ved anvendelse af en lift er pladsbehovet omkring 4,5 meter. Dette vil betyde meget færre bådpladser i de dansk havne, hvilket vil kræve en udbygning af eksisterende havne eller etablering af nye. I havnebassinet vil anvendelse af Eurolift kræve en omfordeling af havnenes agterfortøjningspæle og på land skabe et opbevaringsproblem om vinteren pga. pladsmangel. Mange havne har i dag ikke vinterpladsareal nok til at opbevare havnens både.

En lift er en individuel løsning, som kun kan anvendes af én specifik bådtype og bådstørrelse (omjustering til visse andre typer er dog mulig). Af den grund er bådpladsen ikke egnet til anvendelse som gæsteplads. Udbredt anvendelse af lifte i tætpakkede lystbådehavne er i sommersæsonen en umulig løsning. Dette vil medføre forøgede havneafgifter pga. af manglende indtægter på gæstepladser.

Da bådene vil rage 1-2 meter højere op end normalt ved placering på lifte, får havnen et ændret visuelt udtryk. Denne æstetiske problematik må forventes at kunne give anledning til konflikter i havnens nærområde.

Økonomi

For en 30 fods båd med en vægt på 4 tons er prisen 125.000 NOK. Dertil kommer en ikke uvæsentlig ekstra udgift til havneplads (pga. bredden). Prisen for en lift til mindre motorbåde på op til 1130 kg er 70.000 NOK. Til priserne skal lægges fragt og leveringsomkostninger (Maritim Imports A/S, 2001).

Vurdering af data / validitet

Kan ikke foretages.

Opsamling

Eurolift indebærer en miljømæssig fordel, idet bådene kan behandles med biocidfri malinger. Liftene vurderes dog ikke at være egnede som antibegroningsmetode i danske havne, fordi de er meget dyre, pladskrævende og en individuel løsning. Større udbredelse i havne vil resultere i manglende pladser til eksisterende både, og anløb/fortøjning af gæstefartøjer vil være problematisk.

Golden Boat Lifts Inc. producerer en række bådlifte til motorbåde (kan ikke anvendes af kølbåde), der løfter båden ud af vandet mekanisk. Bådløfteren monteres på en til flere pæle (afhængig af størrelse), der er banket fast i havbunden. Liften fungerer ved, at man sejler sin båd hen over en metalramme, der hejses op af en elmotor, monteret på pælen(ene). Liftene markedsføres af det norske firma Maritim Import A/S.

Virkning / effektivitet

Fordelen ved liftene er, at både kan behandles med biocidfri maling. Under sejlads er båden helt ubeskyttet, og sejles der på længere ture, må der forventes en del begroning.

Miljø- og sundhedseffekter

Kendes ikke.

Praktik/logistik

Liftene kræver lidt ekstra plads svarende til omkring ½-1 meter mere end bådens egen bredde. Dette vil betyde færre pladser i de danske havne samt en omfordeling af agterfortøjningspæle. Bådene vil rage 1-2 meter højere op end normalt ved anvendelse af lift, hvorved havnen vil får et ændret visuelt udtryk med æstetiske problemer til følge.

En Bolden Boat lift er en individuel løsning og kan kun anvendes af én specifik bådtype og størrelse (omjustering til visse andre typer er dog mulig). Af den grund er bådpladsen ikke egnet til anvendelse som gæsteplads. Udbredt anvendelse i tætpakkede lystbådehavne er i sommersæsonen en umulig løsning. Det vides ikke, om der er kan være problemer ved at bruge liften i områder med kraftigt tidevand eller i stormvej, eller om konstruktionen kan modstå påvirkninger fra is.

Økonomi

For en motorbåd med en vægt på 4 tons er prisen ca. 70.000 NOK (ekskl. fragt og levering). Oveni kommer udgiften til pæle samt montering af pæle og lift. Dertil kommer yderligere en øget udgift til en bredere havneplads .

Vurdering af data / validitet

Kan ikke vurderes.

Opsamling

Golden Boat Lift kan ikke anvendes til sejlbåde. Liften vurderes ikke at være anvendelig som antibegroningsmetode i Danmark, dels fordi liften er monteret på pæle, der risikerer at blive skruet op af isen om vinteren, og dels fordi systemet er meget kostbart. At montere og demontere systemet vil være tidskrævende og rent praktisk være problematisk.

Magnum Boat Lift er en metalvugge, der kan løfte motorbåde ud af vandet, så begroning undgås. Systemet fungerer ved, at man sejler sin båd hen over metalvuggen, som er sænket ned i vandet. Vuggen løftes op ved hjælp af en elmotor, der driver 4 ruller. Disse ruller løfter hele arrangementet via blokke og wirer. Løftesystemet kræver 4 pæle.

Virkning / effektivitet

Magnum Boat Lift – en af mange - er beskrevet i Miljøprojekt Nr. 510 1999 "Test af mekanisk rensning af skibsbunde med reduceret miljøbelastning" (Miljøstyrelsen, 1999b). Der kan maks. løftes både på 16-20 fods længde.

Miljø- og sundhedseffekter

Kendes ikke.

Praktik/logistik

Fylder mere end en alm. bådplads i bredden.

Økonomi

Anskaffelsespris kendes ikke. Udover investeringen i selve liften kommer udgifter til pæle og montering.

Vurdering af data / validitet

Kan ikke fortages.

Opsamling

Vurderes ikke at være egnet som antibegroningsmetode, fordi konstruktionen risikerer at blive skruet op af isen om vinteren. At montere og demontere systemet vil være tidskrævende og rent praktisk være problematisk.

4.8.3 Mekanisk rensning på land

Der blev i 1998 udført et større forsøg med praktisk afprøvning af biocidfri malingers potentiale kombineret med mekanisk rensning. Der har ikke tidligere været udført forsøg med at tage både behandlet med biocidfri malinger på land for afrensning. Forsøget er beskrevet i Miljøprojekt Nr. 510 1999 (Miljøstyrelsen, 1999b). 29 både deltog i forsøget og fik påført en glat epoxy maling på den ene side af bunden og en eksperimentel silikonemaling på den anden side. Bådene blev inspiceret og renset 3 gange i løbet af sæsonen samt ved optagning i efteråret. Ved hver inspektion blev bådene hejst på land, begroningstyper og mængde blev beskrevet, og det blev afgjort, hvor svær begroningen var at fjerne ("slip-let" egenskaber). Herefter rensede bådejerne bunden med højtryksrenser, spartel, svamp, børste el. lign.

Af praktiske og logistiske årsager anses metoden for uoverkommelig for havne såvel som bådejere. Det anses samtidig for urealistisk dyrt, såfremt metoden skulle udbredes i fuld skala i Danmark.

4.9 Opsamling øvrige metoder

Algedugen er et antibegroningsalternativ, der består af en tætsiddende presenningsdug, der sidder om bådens undervandsskrog og forhindrer, at begroning fæstner sig til bådens bund. Der er på en testbåd observeret omkring 50 rurer på bunden, hvilket vurderes at være uacceptabelt for kapsejlere og de fleste tursejlere, idet sejladsegenskaberne forringes. Dugen begror udvendig (28 kg på en sæson), og udbredt anvendelse af konceptet vil medføre etablering af nødvendige faciliteter til opsamling og bortskaffelse af de store mængder af begroning.

Bådløfterne fungerer enten vha. pontoner, der hhv. fyldes eller tømmes for vand (Eurolifts) eller vha. et hejsesystem, der monteres på en række pæle (Golden Boat Lift og Magnum Boat Lift).

Et problem for såvel algedug som bådlift er, at bådene er ubeskyttede, når dug/lift forlades. Af den grund vurderes de primært at være anvendelige til både, der ikke sejler på længere ture, i modsætning til mange weekendture og ferieture, som kendetegner de fleste tursejlere. Alternativt må de kombineres med afvaskninger. På liftene vil det være nemt manuelt at rense bunden, hvorimod både, der anvender algedug, må tages på land.

Fælles for de to typer af alternativer er også, at de er individuelle løsninger, som kun passer til en bestemt bådtype og -størrelse. Af den grund er bådpladsen ikke egnet som gæsteplads, når pladsen forlades. Udbredt anvendelse af algeduge/bådlifte i danske havne med mange besøgende gæstesejlere vil i sommermånederne være en umulig løsning. Dette vil medføre forøgede havneafgifter pga. af manglende indtægter på gæstepladser.

Bådløftere er - set over en 15 års periode - omkring 8 gange dyrere sammenlignet med traditionel bundmaling, hvorimod algedugen ligger på niveau med bundmalingerne.

Da bådløfterne kræver ekstra plads, vil der blive færre bådpladser i havnene.

Mekanisk rensning på land af afprøvet gennem et større forsøg i 1998, hvor 29 både behandlet med biocidfri bundmaling deltog. Metoden anses for uoverkommelig for sejlere og havne og ekstrem dyr, såfremt den skulle udbredes i større skala.