|
Verificering af plastemballagemængden på det danske marked 8 Mængden af plastemballageaffald
Plastemballager kan efter brug blive bortskaffet på flere forskellige måder – primært afhængig af, hvor emballagerne er blevet anvendt. En vis andel af plastemballagerne bliver også indsamlet og sendt til genanvendelse. Plastemballager fra de private husholdninger bliver primært bortskaffet gennem den almindelige kommunale dagrenovation. For plastsalgsemballagernes vedkommende bliver majoriteten anbragt i den almindelige dagrenovation. Dertil skal lægges de mængder, som bliver bortskaffet gennem forskellige former for storskrald. Når der ses bort fra enkelte detailhandelskæders private indsamling af plastemballage, er det yderst begrænset, hvad der findes af indsamlingsordninger af plastemballager fra de private husholdninger. Genbrugsplastemballager til øl og læskedrikke bliver kvalitetskontrolleret før tapning på ny. De emballager, som ikke er gode nok, bliver sorteret fra og sendt til genanvendelse. Det samme gør sig gældende med hensyn til samtlige de kapsler, der er anbragt på plastflaskerne efter tømning. Ca. 85% af alle plastflasker er ved forbrugernes aflevering forsynet med en kapsel. Også andre genbrugsplastemballager, som f.eks. distributionsplastkasser bliver sendt til genanvendelse. Plastemballageaffald fra erhvervslivet og institutioner bortskaffes hovedsageligt gennem de affaldsordninger, de er tilknyttet. For virksomheder med store mængder af plastemballageaffald bliver der foretaget en udsortering af plasten, som så derefter sendes til genanvendelse. Det drejer sig f.eks. om plastfolie fra engros- og detailhandelen. Men ellers bliver de fleste plastemballager blot bortskaffet gennem forbrænding eller deponi. Dette skyldes at sammensætningen af plastemballageaffald generelt er meget uhomogen. Der er lavet en række undersøgelser af affaldssammensætningen i de forskellige affaldstyper. Disse undersøgelser er gennemført ved en fin-sortering af indholdet i et repræsentativt udsnit affaldsbeholdere. Miljøstyrelsen får hvert år udarbejdet en samlet opgørelse af de totale affaldsmængder omfattende alle typer af affald inkl. slam fra rensningsanlæg, byggeaffald m.v. De affaldsgrupper, hvor plastemballage hovedsageligt ender er:
Desværre indeholder opgørelsen ikke en samlet fordeling af emballager. Derfor må man ind og bearbejde bagvedliggende data fra hver enkelt affaldsgruppe for at få et samlet billede af plastemballageaffaldet. Derfor er man nødt til at foretage separate opgørelser fra hver sektion. 8.1 Salgsemballager i affaldDen seneste undersøgelse af sammensætningen af plastemballageaffald er gennemført i Århus i 1995 (Kilde: Arbejdsrapport nr. 52 1996 Bortskaffelse af emballage fra husholdninger via dagrenovation), hvor dagrenovationen fra 349 hustande opdelt i forskellige husstandstyper gående på boligtype og antal personer i husstanden i en 14 dages periode er blevet sorteret og grupperet efter vægt. I undersøgelsen er der udregnet et gennemsnit for affaldssammensætningen fra en gennemsnitlig privat husstand. Disse tal fra Århus og fra 1995 er så i nærværende rapport opregnet til landsplan ved at gange de fremfundne gennemsnit med det samlede antal husstande i Danmark, som ligger på omkring 2,4 mio. Der er ikke umiddelbart noget der taler imod, at affaldssammensætningen i Århus ikke kan give en repræsentativ værdi for den samlede affaldsmængde på landsplan. Af nedenstående skema ses den opregnede plastemballageaffaldsmængde fra private husholdninger bortskaffet gennem dagrenovationen: Plastemballageaffald fra dagrenovation, 1995
Størrelsen af disse emballagemængder beskrives i det efterfølgende: Ad. Affaldsmængder fra kapsler og kassation af emballager fra genpåfyldelige emballager til øl og læskedrikke I afsnit 6 om opgørelse af salgsemballagemængden er der redegjort for, at der årligt skal bortskaffes ca. 9.000 tons plastemballage fra denne fraktion. Hele denne mængde emballage går til genanvendelse. De 6.000 tons stammer fra plastkapslen og de 3.000 tons fra den løbende kassation af genpåfyldelige plastflasker. Affaldsmængder fra laminat-materialer hvor der indgår plast, som f.eks. mælkekartoner I emballageaffaldsundersøgelsen er laminatmaterialer grupperet for sig selv, hvorimod de i emballageforsyningsopgørelsen er rubriceret under de respektive materialer, laminatet er fremstillet af. Et typisk eksempel på en laminatemballage er en mælkekarton. For at skabe en sammenligningsmulighed mellem de 2 opgørelser skal plastdelen for laminater tillægges affaldsmængden. I afsnit 6 om FDB-emballagedatabase er der redegjort for, hvorledes størrelsen af denne plastmængde er opgjort til 2.000 tons pr. år. Affaldsmængder af plastsalgsemballager, som bortskaffes fra erhvervslivet, offentlige institutioner m.v. Fra disse steder går der også en mængde plastsalgsemballager til affald. Men desværre findes der ikke nogle opgørelser af, hvilke mængder der er tale om. Så derfor kan man ikke umiddelbart udtale sig om disse mængder. Plastsalgsemballager fra indsamling med henblik på genanvendelse I 2000 havde 22 kommuner et system til indsamling af plastflasker og –dunke fra husholdninger (Kilde: Miljøprojekt nr. 637 2001 Indsamling af plastflasker og –dunke fra husholdninger). Ifølge nøgletal fra dette projekt blev der i Nyborg indsamlet 2 kg plastflasker og –dunke pr. husstand pr. år. Ganget op til landsplan giver dette en årlig mængde på 4.800 tons. Da projektet er nyt, er denne mængde reelt indkalkuleret i mængden af dagrenovation. I hvert tilfælde en enkelt detailhandelskæde indsamler brugte emballager fra forbrugerne – altså hvor forbrugerne har mulighed for at aflevere tomme emballage af de aktuelle materialer. Matas opgiver på deres hjemmeside, at de har indsamlet 21 tons emballage pr. år. Der findes også interne systemer, hvor emballager indsamles, f.eks. til toner-produkter til kopimaskiner og printere. Men denne mængde bliver højst på omkring 100 tons pr. år. I 1999 blev der indsamlet ca. 450 tons plastemballage fra husholdningerne (Kilde: Miljøprojekt nr. 602 2001 Statistik for plastemballage 1999). Der ud over afleverer husholdningerne affald på forskellige genbrugspladser og til andre former for storskrald. I storskrald findes der også en mængdeandel af plastemballager. Men de emballager, der ender her, er også transportemballager stammende fra f.eks. møbler og hårde hvidevarer m.v. Så den mængde emballage, der findes i storskrald er således ikke udelukkende salgsemballager. I en nylig gennemført undersøgelse er der foretaget mængdemæssige opgørelser af sammensætningen af indholdet i storskrald (Kilde: Miljøprojekt nr. 426 Kortlægning og vurdering af storskrald 1998). I denne undersøgelse er der foretaget en opgørelse af de forskellige fraktioner som storskraldet typisk sorteres i. Desværre er der ingen opdeling af plastmængden i emballager og andre plastprodukter. Plast i storskrald findes i en speciel udsortering af plast samt i gruppen "brændbart affald i storskrald". I denne undersøgelse er det opgjort, at hver husstand i gennemsnit pr. år tilfører storskrald en plastemballagemængde på 8,0 kg, hvilket giver en samlet tonnage på 19.200 tons plastemballageaffald på landsplan pr. år. Econet A/S, som har gennemført undersøgelsen, har i deres basisdatamaterialer undersøgt, hvor store mængder emballage, der er fundet i storskraldet og det drejer sig om følgende mængder opregnet i antal kg pr. husstand:
På basis af de gennemførte kalkulationer kan mængden af plastsalgsemballageaffald opgøres som følger: Plastsalgsemballager i affald
8.2 Transportemballager i affaldTransportemballager ender primært i erhvervslivet og hos forskellige typer af institutioner. Af transportemballager, der ender hos de private husholdninger, kan nævnes emballager til møbler, hårde hvidevarer samt underholdningselektronik. Men de helt store mængder af transportemballager ender hos engros- og detailhandelen. I emballageforsyningsopgørelsen er mængden af plasttransportemballager opgjort til 80.700 tons. Det er denne mængde, der i det nedenstående skal forsøges kortlagt. Konsulentvirksomheden PlanMiljø har i samarbejde med Miljøstyrelsen og dagligvarehandelen gennemført et arbejde med at kortlægge mængder af affald i butiksleddet og undersøge mulighederne for at sortere og genanvende affaldsmængderne. I dette arbejde har deltaget 30 butikker, hvor de i en periode har sorteret affaldet. Resultaterne fra undersøgelsen viser, at der opregnet til et totalt dagligvaremarked årligt findes 2.700 tons plasttransportemballage. I en tilsvarende undersøgelse kortlægger firmaet Carl Bro emballageaffaldsmængderne i andre butikstyper end dagligvarebutikker. Her har man også opgjort emballageaffaldsmængderne og sat dem i forhold til antal ansatte i butikken. Også disse tal varierer meget fra butik til butik. Der er gennemført undersøgelser i 4 brancher i et mindre antal butikker. På basis de umiddelbare opgørelser af affaldsmængder fra de enkelte butikker, er der til denne rapport udregnet nogle gennemsnit. Disse gennemsnit er dog udregnet af LOGISYS og vil næppe stemme fuldt overens med de opgørelser, den endelige rapport fra projektet vil komme med. På nedenstående skema ses de opgjorte nøgletal: Plasttransportemballager i detailhandelen
Dertil skal de mængder plastfolie, som grossisterne modtager i forbindelse med leverancer fra vareproducenterne. I de forskellige opgørelser af affaldsmængder fra erhvervslivet foretages der ikke nogen specifik opdeling af plast i en emballagefraktion og øvrig plastanvendelse. Fra industrien var der i 1985 69.000 tons plastaffald – altså ikke kun emballageaffald (Kilde: Miljøprojekt nr. 15 Affaldsstrømme i Danmark 1993). I en undersøgelse fra Vestforbrænding (Kilde: Statusnotat vedr. kampagne for genanvendelse af plastfolie- papir- og papaffald Vestforbrænding 1999) har man kortlagt visse typer affald. I denne undersøgelse er mængden af plastfolie opgjort på basis af spørgeskemaer tilsendt virksomheder med mere end 5 ansatte for detailhandelsvirksomheder for andre virksomheder 10 ansatte. 1.700 virksomheder har tilsammen en plastfoliemængde på 1.287 tons. Heraf har 300 virksomheder ikke angivet nogle mængder, hvilket sikkert skyldes at de kun har sporadiske plastfoliemængder. Dette giver et gennemsnit på 760 kg pr. virksomhed pr. år. Fra erhvervsstatistikken fremgår det, at der er godt 55.000 virksomheder med mere end 10 ansatte. Ved at gange disse 2 nøgletal bliver resultatet på i alt 41.800 tons plastfolieaffald pr. år. Til sammenligning kan det nævnes, at den store tyske transportemballageindsamlingsorganisation Interseroh i alt indsamler 51.000 tons plastfolie fra 80.000 indsamlingssteder. Dette giver et gennemsnit på 637 kg pr. år. pr. indsamlingssted. Til denne mængde skal lægges plasttransportemballageaffald fra de mindre virksomheder. Hvis man forudsætter, at de ansatte i små virksomheder genererer lige så meget plastemballageaffald som i de store virksomheder pr. ansat, kommer man frem til, at der i de små virksomheder ligger en foliemængde på 11.500 tons. Derved bliver den samlede foliemængde på 53.300 tons. I denne mængde er inkluderet offentlige institutioner. Fra forrige afsnit er husholdningernes andel af transportemballager – som forudsættes afleveret som storskrald - opgjort til 15.360 tons. Ud over de her opgjorte mængder mangler der primært plasttransportemballager i form af kasser – såvel engangs- og returkasser, der kasseres. Sidstnævnte bidrager med ca. 7.000 tons pr. år. Af engangskasser er der hovedsageligt tale om EPS-kasser. Hvis man siger, at hver dagligvare- og grøntbutik i gennemsnit dagligt modtager 3 EPS kasser, kan den samlede mængde herfra opgøres til højst 1.000 tons. Endelig findes der en række andre forskellige plasttransportemballager og komponenter som f.eks. EPS-beskyttelsesemner. Ellers kan nævnes forskellige former for spoler, bakker m.v. Mængden fra disse grupper er måske omkring 5.000 tons. Derved kan den samlede mængde af plasttransportemballageaffald opgøres som følger: Plasttransportemballager i affald
Det kan derved konkluderes, at resultaterne fra de 2 metoder ligger på niveau med hinanden. 8.3 Genanvendelse af plastGenanvendelse af plast udgjorde i 1999 38.000 tons, hvilket er en stigning på 5.000 tons fra 1998. Fraktionen plast omfatter både produktionsaffald og plastemballageaffald. Der laves hvert år en udførlig statistik for plastemballageaffald. Statistik for plastemballage 1999 Miljøprojekt nr. 602 2001 viser, at der i 1999 blev oparbejdet 22.400 tons plastemballageaffald i Danmark. En del af affaldet var importeret 8.500 tons. Der blev indsamlet 19.500 tons plastemballageaffald i Danmark. Heraf blev 5.000 tons eksporteret til genanvendelse i udlandet. Den indsamlede mængde svarer til ca. 11% af det samlede danske forbrug af plastemballage. Plastaffald af typen polyethylen (PE) udgjorde 80% af de indsamlede mængder.
|
