| Indhold |

Orientering fra Miljøstyrelsen nr. 5, 2002

Bekæmpelsesmiddelstatistik 2001

Salg 1999, 2000 og 2001 : Behandlingshyppighed 2001

Indholdsfortegnelse

I Salg af bekæmpelsesmidler 1999, 2000 og 2001.

I loven om kemiske stoffer og produkter er det i bilag 1 anført, hvad der skal godkendes efter lovens kapitel 7. For kemiske stoffer og produkter drejer det sig om følgende bekæmpelsesmidler:

Statistikken er opdelt i 2 hovedafsnit. Afsnit 1 omfatter en total-opgørelse med 12 anvendelsesgrupper samt bekæmpelsesmidlernes enkelte virksomme stoffer. I afsnit 2 er landbrugets pesticidanvendelse og behandlingshyppigheden opgjort.

Antal godkendelsesindehavere

   
Salget af bekæmpelsesmidler

   
De samme tal kommer til udtryk i de følgende 12 anvendelsesgrupper.

Gruppe 1. Ukrudtsmidler (herbicider) inkl. nedvisningsmidler.
(Herbicides, incl.Products for dessication)

   
Gruppe 2. Vækstregulerende midler, inkl.spiringshæmmende og væksthæmmende midler
(Plant growth regulators)

   
Gruppe 3. Midler mod algevækst.
(Algicides)

   
Gruppe 4. Midler mod slimdannende organismer i papirmasse.
(Slimicides for use in paperpulp)

      
Gruppe 5. Svampemidler (fungicider).
(Fungicides)

   
Gruppe 6. Kombinerede svampe- og insektmidler.
(Combined fungicides and insecticides)

    
Gruppe 7. Jorddesinfektionsmidler.
(Soil disinfectants)

      
Gruppe 8. Insektmidler (insekticider) inkl. mide- og sneglemidler.
(Insecticides, incl acaricides and molluscicides)

I. Midler mod skadedyr på planter.
(Insecticides against pests on plants)

    
II. Midler mod fluer, møl, myrer og kornskadedyr m.v.
(Insecticides against flies, moths, ants, grain pests etc.)

      
Gruppe 9. Midler mod utøj på husdyr m.v.
(Products against pests on farm animals and pets)

     
Gruppe 10. Midler mod rotter, mus, mosegrise (gnavermidler) og muldvarpe.
(Rodenticides)

    
Gruppe 11. Midler til behandling af træværk.
(Products for the protection of wood and woodwork)

    
Gruppe 12. Afskrækningsmidler (repellanter).
(Repellants)

I. Midler mod myg og fluer.
(Products against mosquitoes and flies)

    
II. Midler mod vildtlevende pattedyr og fugle.
(Products against game and birds)

Bekæmpelsesmidlernes virksomme stoffer:

I den følgende liste over virksomme stoffer, som i 1999-2001 er indgået i bekæmpelsesmidler, er mængden angivet i kg.

En streg angiver, at der ikke har været godkendt noget bekæmpelsesmiddel med stoffet det pågældende år. En stjerne angiver at der er tale om salg under recept/kontrakt eller dispensationsordning.

Betydningen af de anvendte deklarationsnavne fremgår af "Oversigt over godkendte bekæmpelsesmidler" udgivet af Miljøstyrelsen.

Oversigt over godkendte bekæmpelsesmidler kan endvidere findes på internetadressen: "http://www.mst.dk".

II Landbrugets pesticidanvendelse i 2001

1 Indledning

Den foranstående bekæmpelsesmiddelstatistik angiver det samlede danske salg i 2001 af aktivstoffer og produkter, der er omfattet af den danske lovgivning om denne særlige kategori af kemiske stoffer og produkter. Som et supplement til statistikken opgør Miljøstyrelsen hvert år tillige anvendelsen af den delmængde af bekæmpelsesmidlerne, der anvendes i landbruget til bekæmpelse af ukrudt, sygdomme og skadedyr samt til vækstregulering af afgrøder. Opgørelsen, der afrapporteres i det følgende, udarbejdes som en del af Pesticidhandlingsplan II og angiver omfanget af anvendelsen af bekæmpelsesmidler både i mængde aktivstoffer og i behandlingshyppighed.

Behandlingshyppigheden opgøres efter to metoder; den gamle (oprindelige) metode, der blev anvendt i forbindelse med Pesticidhandlingsplan I, og den nye, der er en opdateret udgave af denne. Opgørelsen efter gammel metode fastholdes indtil videre af hensyn til muligheden for sammenligning med tidligere års opgørelser. Det skyldes, at den nye beregningsmetode har vist sig at give resultater, der ligger lidt højere end den gamle. En nærmere beskrivelse af ændringerne i opgørelsesmetoden kan findes i "Bekæmpelsesmiddelstatistik 1998".

Opgørelsen er baseret på salgstallene for aktivstoffer og produkter i det forudgående kalenderår, som indberettes af firmaerne til Miljøstyrelsen. Vurderingen af forbrugsmønstre for aktivstoffer og formulerede produkter er foretaget i samarbejde med Danmarks JordbrugsForskning i Flakkebjerg. De benyttede arealdata for 2001 er stillet til rådighed af Danmarks Statistik, mens beskrivelserne af klimaforhold og skadegørere i det væsentlige er baseret på "Oversigt over landsforsøgene 2001", der udgives af Landsudvalget for Planteavl.

2 Arealanvendelse, klimatiske forhold og skadegørere

2.1 Arealanvendelse

Behandlingshyppigheden i landbruget beregnes med udgangspunkt i det dyrkede landbrugsareal i omdrift, dvs. det samlede dyrkede landbrugsareal minus vedvarende græsarealer (174.000 ha i 2001), udyrkede brakarealer (202.000 ha i 2001) samt diverse, mindre arealer med gartneriprodukter og lignende. Omdriftsarealet var i 2001 på ca. 2,29 mill. ha. Herfra trækkes yderligere de økologisk dyrkede arealer, ca. 126.000 ha i 2001, hvorved for 2001 fås et konventionelt dyrket omdriftsareal på ca. 2,16 mill. ha.

Det arealmæssige grundlag for beregningerne har været nogenlunde konstant siden midten af 1990'erne (ca. 2,3 mill. ha), hvor der skete et fald på små 200.000 ha, efter at en række braklægningsordninger blev indført. I de sidste 3-4 år er arealerne, der dyrkes økologisk, blevet stadig større, og de konventionelt dyrkede arealer, som behandlingshyppigheden beregnes for, tilsvarende lidt mindre. Afgrødefordelingen inden for den konventionelle del af landbrugets planteavl i de seneste år fremgår af tabel 2.1.

Tabel 2.1
Arealanvendelsen i dansk, konventionelt landbrug (planteavl), 1998-2001. Økologisk dyrkede arealer, udyrkede brakmarker og græsarealer uden for omdriften er ikke med i oversigten.

3.1 Pesticidsalget i 2001

Der blev i 2001 solgt i alt 3083 tons pesticider (opgjort som aktivstoffer) til landbrugsformål. Dette er ca. 8,5% mere end i 2000. Der blev derudover i 2001 solgt ca. 44 tons fungicide og insekticide bejdsemidler, hvilket er godt 8% mindre end året før.

Tabel 3.1 og tabel 3.2 viser den overordnede udvikling i pesticidsalget gennem de seneste fire år, mens salgstallene i 2001 for de enkelte aktivstoffer (kun den del, der anvendes til landbrugsformål) kan findes i Bilag 1.

Tabel 3.1
Salg af pesticider til markanvendelse i landbrugets planteavl, 1998 - 2001.

* Bejdsemidler ikke medregnet.
   

Tabel 3.2
Salg af pesticider som bejdsemidler til udsæd i landbruget, 1998 - 2001.

Herbiciderne er den mængdemæssigt dominerende gruppe blandt pesticider til landbrugsformål. I 2001 blev der solgt 2165 tons herbicider (a.i.) svarende til 70% af den samlede mængde landbrugspesticider. Det er en stigning på 9% i forhold til 2000. Midler til bekæmpelse af græsukrudt, herunder glyphosat, er den største undergruppe inden for herbiciderne, i 2001 blev der solgt ca. 1154 tons til dette formål (53% af herbicidmængden). Glyphosatmidler tegnede sig alene for 818 tons eller omkring 38% af herbicidsalget.

Den anden undergruppe af midler under herbiciderne, som bør fremhæves som gruppe, er de såkaldte minimidler eller sulfonylureamidler. Mængdemæssigt udgør de mindre end 0,2% af salget, men er med hensyn til behandlede arealer af stor betydning, se afsnit 3.2.1.1. Af hormonmidlerne er der nu kun MCPA tilbage, der anvendes i landbruget. I 2001 udgjorde MCPA-salget med 238 tons ca. 11% af det samlede herbicidsalg.

Ud over glyphosat og MCPA var det i 2001 kun pendimethalin og prosulfocarb blandt herbiciderne, der blev solgt i mængder over 100 tons (hhv. 250 og 356 tons).

Chlormequat-chlorid er forsat det altdominerende vækstregulerende middel og tegnede sig i 2001 for mere end 95% af aktivstofferne til disse formål. Mængden, næsten 297 tons, var en forøgelse på mere end 50% i forhold til salget i 2000, der var på 194 tons.

Forbruget af fungicider faldt med 9% fra 614 tons i 2000 til 561 tons i 2001. Mancozeb er fortsat det mængdemæssigt dominerende fungicid; 47% af salget svarende til 266 tons. De fire mest solgte stoffer i 2001 (azoxystrobin, fenpropimorph, mancozeb og tebuconazol) udgjorde 497 tons eller 89% af det samlede salg af fungicider i landbruget. Der blev derudover solgt ca. 32 tons fungicide bejdsemidler.

Insekticidsalget steg med ca. 20% i forhold til 2000 til i alt 49 tons. Dimethoat tegnede sig alene for 33 tons svarende til 68% af det samlede salg, hvilket var en stigning på mere end 8 tons.. Salget af syntetiske pyrethroider androg lidt over 11 tons svarende til ca. 23% af insekticidsalget. Øvrige insekticider tegnede sig således kun for ca. 9% af salget. Derudover blev der solgt ca. 12 tons insekticide bejdsemidler.

3.2 Behandlingshyppighed i 2001

Behandlingshyppigheden i landbruget beregnes indtil videre efter to metoder; den oprindelige metode, der blev benyttet under Pesticidhandlingsplan I, og en "ny" (revideret) metode, der første gang blev benyttet til at opgøre pesticidanvendelsen i 1998. Den ny metode blev indført for at tage højde for de mange nye aktivstoffer og ændringer i landbrugets praksis for anvendelse af pesticider, som er sket siden den oprindelige beregningsmetode blev introduceret for mere end 15 år siden.

Behandlingshyppigheden for det samlede landbrugsareal i perioden 1998-2001 beregnet efter ny metode fremgår af tabel 3.3, mens en oversigt for samme periode beregnet efter gammel metode er vist i tabel 3.4.

Fordelingen af behandlingshyppigheden for 2001 på hovedafgrøder beregnet efter henholdsvis ny og gammel metode fremgår af tabel 3.5 og tabel 3.6. Oversigter på aktivstofniveau over de teoretisk behandlede arealer i 2001 findes i Bilag 2A og Bilag 2B (hhv. ny og gl. metode). Bilag 3 angiver de standarddoseringer, der er anvendt til beregningerne efter ny metode.

Tabel 3.3
Behandlingshyppighed i 1998-2001 for det samlede landbrugsareal i omdrift beregnet efter ny metode.

    
Tabel 3.4
Behandlingshyppighed i 1998-2001 for det samlede landbrugsareal i omdrift beregnet efter gammel metode.

Tallene i tabel 3.3 og 3.4 viser, at den samlede behandlingshyppighed for landbruget, i lighed med det samlede mængdemæssige forbrug, er steget i forhold til 2000, om end mindre markant. Stigningen er overvejende forårsaget af en noget højere behandlingshyppighed for insekticider, men også anvendelsen af vækstregulerende midler er gået op.

Herbicidgruppen er også med hensyn til behandlede arealer den dominerende gruppe pesticider til plantebeskyttelsesformål i landbruget. De samlede, teoretisk behandlede arealer var i 2001 på 4,5 millioner hektarer, hvoraf næsten 2,6 millioner ha (54%) udgjordes af herbicidbehandlinger.

Behandlinger mod græsukrudt tegnede sig i 2001 for ca. 39% af alle ukrudtsbehandlinger, mens arealerne behandlet med minimidler udgjorde ca. 15% af det teoretisk behandlede areal (men mindre end 0,2% af den solgte mængde). Andre, arealmæssigt betydende aktivstoffer i 2001 var bromoxynil, fluroxypyr, ioxynil, MCPA, pendimethalin og prosulfocarb, der alle tegnede sig for mere end 100.000 ha.

Næsten 330.000 ha, primært kornafgrøder, blev behandlet med vækstregulerende midler, altovervejende i form af chlormequat-chlorid (303.000 ha), hvilket var 50% mere end året før.

Omfanget af behandlinger med fungicider i 2001 var stort set uændret i forhold til 2000 og udgjorde små 23% af de samlede pesticidbehandlinger.
De vigtigste aktivstoffer var også de samme som i 2000, nemlig azoxystrobin (305.000 ha), fenpropimorph (139.000 ha), mancozeb (177.000 ha), propiconazol (124.000 ha) og tebuconazol (198.000). Disse fem aktivstoffer tegnede sig for næsten 88% af de fungicidbehandlede arealer i 2001.

2001 var lige som 2000 karakteriseret ved svage eller moderate problemer med skadegørende insekter, men ikke desto mindre steg behandlingshyppigheden med insekticider fra 0,19 i 2000 til 0,35 i 2001 og er dermed tilbage på niveauet fra 1999. De syntetiske pyrethroider er fortsat langt de vigtigste blandt insekticiderne, i 2001 tegnede de fem aktivstoffer inden for denne gruppe sig for 82% af samtlige insekticidbehandlinger. Specielt bemærker man, at cypermethrin, der var ude af markedet i 2000, med næsten 220.000 ha var det arealmæssigt vigtigste pyrethroid (og insekticid i det hele taget) i 2001. Anvendelsen af dimethoat steg ligeledes markant i forhold til 2000; med en tredjedel til 108.000 ha. Sammen med cypermethrin og dimethoat var esfenvalerat (177.000 ha) og tau-fluvalinat (104.000 ha) de vigtigste insekticider i 2001. Behandlingerne med disse fire aktivstoffer tegnede sig således for ca. 80% af totalen.

Antallet af aktivstoffer, der anvendes til plantebeskyttelse i landbruget og dermed indgår i beregningen af behandlingshyppighed var 69 i 2001 mod 70 i 2000 (bejdsemidler ikke medregnet). 41 af stofferne var herbicider, 5 var vækstregulerende midler, og der var 13 fungicider og10 insekticider. Hertil skal lægges 10 aktivstoffer anvendt som bejdsemidler (gengangere fratrukket).

3.2.1.3 Pesticidhandlingsplan II

Et af målene i Pesticidhandlingsplan II er, at behandlingshyppigheden på de behandlede arealer bliver så lille som mulig. I første omgang er målet, at behandlingshyppigheden ved udgangen af 2002 skal være reduceret til under 2,0. Det er blevet tilkendegivet, at evalueringen af, hvorvidt målsætningen er opfyldt vil ske med udgangspunkt i behandlingshyppigheden beregnet efter den gamle metode.

Behandlingshyppigheden for 2001 er ca. 4,5% fra at opfylde denne målsætning.

Tabel 3.5
Behandlede arealer og behandlingshyppigheder i 2001 fordelt på afgrødetyper og hovedgrupper af pesticider – ny opgørelsesform.

Se her!
    

Tabel 3.6
Behandlede arealer og behandlingshyppigheder i 2001 fordelt på afgrødetyper og hovedgrupper af pesticider – gammel opgørelsesform

Se her!

Bilag 1
Mængde aktivstoffer solgt til anvendelse i landbrugets planteavl i 2001

Bilag 2
Teoretisk behandlede arealer i 2001 efter aktivstoffer og hovedafgrøder

2A: Ny metode
2B: Gammel metode

Bilag 2.A
Teoretisk antal behandlede hektarer i 2001 – ny opgørelsesform

Se her!
     

Bilag 2.B
Teoretisk antal behandlede hektarer i 2001 – gammel opgørelsesform

Se her!

Bilag 3
Standarddoseringer for 2001 (ny metode)

Normaldosering 2001 (g aktivstof pr. ha)

Se her!